Velkommen til den kommunale dagpleje i Ærø

Velkommen til den
kommunale dagpleje i Ærø
Velkommen
Denne forældrepjece er lavet for at give dig/jer et indblik i dit barns nye hverdag.
Vi ansatte i dagplejen byder jer velkommen.
Den kommunale dagpleje i Ærø kommune har 13 ansatte dagplejere og 1 dagplejeleder.
Dagplejerne bor spredt i kommunen, så behovet for pasning er dækket i alle
lokalområder. Arbejdet foregår i private hjem, hvor de kommunalt ansatte dagplejere
modtager børnene.
Hver enkelt dagplejer har plads til 4 faste børn og et ”gæstebarn”.
Dagplejelederen:
Anne Bay Madsen er ansat som dagplejeleder, og fører tilsyn med dagplejehjemmene for
kommunen.
Som tilsynsførende pædagog kommer hun jævnligt på besøg i alle dagplejehjem og bistår
dagplejerne i deres daglige arbejde - vejleder med konkrete råd vedrørende børnene og
sørger for praktiske ting så som høje stole, beskæftigelsesmaterialer m.v.
Ligeledes er det hendes opgave at tilrettelægge gæstepleje i forbindelse med ferie og
sygdom.
Kontaktbesøg i dagplejehjemmet
Når I har taget imod et tilbud om en dagplejeplads, bliver der arrangeret et kontaktbesøg
i dagplejehjemmet, her er dagplejelederen også til stede.
Besøget giver alle en mulighed for at lære hinanden lidt at kende.
I kan få svar på jeres spørgsmål til dagplejen og har mulighed for at fortælle lidt om jeres
barn - om der er specielle behov osv.
En af de vigtigste ting der skal afklares er ”plejetidsaftalen”, der ud over forskellige data
om familien indeholder barnets bringe- og afhentningstider.
Dagplejeren er til rådighed i højst 48 timer om ugen, og der skal træffes en aftale om det
tidsrum barnet skal passes.
Bringe- og hentetider skal overholdes
Det er vigtigt at I overholder de aftaler der er lavet, da dagplejerne er ansat efter en
overenskomst, der bl.a. skal sikre dem ordnede arbejdsforhold.
Husk! det kan ikke lade sig gøre at ”spare timer op” hos dagplejeren.
Selv om du henter dit barn tidligere den ene dag, har du ikke lov til at hente det senere
en anden dag - med mindre det er aftalt direkte med din dagplejer.
I samarbejde med dagplejelederen kan plejetiden ændres, inden for dagplejerens
åbningstid, hvis der er brug for det.
Alle dagplejere har åbent 48 timer om ugen. Fordelt i tidsrummet kl. 6.30 – 16.30.
Åbningstiden varierer hos hver enkelt dagplejer og er tilrettelagt efter de behov
forældrene har.
Kun dagplejeren må passe børnene
Når dit barn bliver passet, er det kun din dagplejer og dagplejelederen der må passe
ham/hende, da de er godkendt af kommunen. Hvis der er en særlig grund til at andre skal
passe børnene skal det i hvert enkelt tilfælde aftales med forældrene.
Du skal også huske at give besked hvis en anden kommer og henter dit barn, da
dagplejeren ikke må udlevere barnet til andre, uden godkendelse fra forældrene.
Dagplejehjemmet:
At modtage børn i dagpleje indebærer en række forpligtelser for dagplejeren.
Hjemmet skal være indrettet så det er egnet som opholdssted for børnene, og hun skal
sørge for at børnene trives og udvikler sig der.
Der er rygeforbud i de rum børnene befinder sig i.
Dagen forløber ofte således:
indtil kl. ca. 9.00
9.00 - 11.00
11.00 12.00 - 14.00
14.30
15.00
Møder børnene
Leg ude eller inde - beskæftigelse - sang - på tur
frokost
Middagssøvn
Eftermiddagsmad
Leg ude eller inde - afhentning begynder.
Nogle af de mindste sover 2 gange og forrykker dermed dagsrytmen, men dette er stort
set dagens gang.
Møde i dagplejen inden kl. 9.00
Når klokken er 9.00 kan dagplejerne, hvis de har lyst, gå fra hjemmet med de børn der er
mødt.
Så hvis I kommer senere end 9.00 , uden det er aftalt, - så ring lige og giv besked, I kan
så eventuelt aflevere barnet der hvor dagplejeren går hen.
Hvad skal medbringes af mad?
Så længe barnet er så lille at han/hun får mælkeerstatning, mos, grød o.l. skal I selv
medbringe dette.
Når barnet spiser almindelig mad, så som rugbrød, mælk, frugt osv. sørger dagplejeren
for maden.
Det er dagplejerens opgave at give børnene en sund og alsidig kost, når de bliver passet.
Hvis barnet har behov for særlig kost/diæt - skal dette selv medbringes.
Hvad skal barnet have med i dagplejen?
I skal sørge for at barnet har følgende med:
Skiftetøj
Undertøj
Bleer, vaskeklude m.v.
Hagesmækker
Udetøj
Gummistøvler
Hjemmesko
Godkendt barnevognssele
Fluenet, regnslag, dyne, pude, lagen
Evt. en barnevogn.
Snak med din dagplejer om der evt. er andre ting der er praktiske at have med.
Dagplejerne råder over et antal barnevogne, men det er ikke altid muligt at skaffe det
antal der er behov for, og i disse tilfælde er det nødvendigt at bede jer om selv at
medbringe jeres egen.
Alle dagplejere har en tvillingebarnevogn, der bl.a. bliver brugt til gåture.
Transport af dagplejebørn i bil:
Før din dagplejer/dagplejeleder må køre med dit barn skal I udfylde en skriftlig erklæring
fra kommunen.
Hvad hvis dagplejeren bliver syg?
Hvis dagplejeren bliver syg bliver I kontaktet af dagplejelederen, enten aftenen før, eller
tidligt om morgenen. Hun vil tilbyde jer en gæstedagpleje.
Denne vil, så vidt muligt, være den samme fra gang til gang - så dit barn er nogenlunde
fortrolig med hende.
Der kan dog påregnes nogen skiften.
Også ved ferie, kursus og afspadsering vil I få tilbudt en gæstedagpleje.
Alle dagplejere optjener 6 afspadseringsdage om året, som kompensation for 37-timers
ugen.
Når dit barn holder fri eller er syg
Hvis dit barn bliver sygt eller I holder en fridag, skal der ringes til dagplejeren så hun ved
I ikke kommer.
Ligeledes må I gerne ringe når barnet er blevet rask og klar til at komme i dagpleje igen.
Det er rart for både dagplejeren og de andre børn ikke at gå og vente på jer.
For at forhindre så megen smitte som muligt er det mest hensigtsmæssigt for alle at
holde barnet hjemme til det er helt rask.
Sundhedsstyrelsens retningslinier om sygdom:
”Et barn kan ikke anses for at være rask, medmindre det er feberfrit og almentilstanden
upåvirket.”
Dagplejeren kan ikke pålægges at give dit barn medicin med mindre der er tale om en
kronisk tilstand.
Øjenbetændelse:
Symptomer
Årsag
Akut ensidigt opstået rødt øje med klistren og gult
tykt puds i indre øjenkrog
Bakterie
Rødt øje med slim, evt. begyndende dobbeltsidigt,
måske snue og ondt i halsen
Gule klatter i øjnene og forkølet
Udtalt øjenbetændelse med kraftigt pusflåd, tydelig
lysskyhed og/eller påvirket almentilstand
Tåreflod hos spædbørn
Virus
Antibiotisk Modtages
behandling i daginstitution
Ja
Ja, når antibiotisk behandling
er startet og kan varetages i
hjemmet.
Nej
Ja
Virus
Nej
Undersøges oftest ja
af læge
Forsinket
oftest nej
udvikling af
tårekanal
Ja
Nej
Ja
Er du i tvivl så snak med din dagplejer
Afhentning:
Når du henter dit barn, er det en god idé også at snakke lidt med de andre børn. De står
tit forventningsfuldt og kigger når et barn bliver hentet, derfor er det godt at vise dem lidt
opmærksomhed - det kommer også dit barn til gode.
Hvad koster det:
Fuldtidsplads
pasning i op til 48 timer pr. uge. koster pr. 1.1. 13
2314 kr. pr. måned
Disse timer skal lægges inden for dagplejerens åbningstid.
Der er mulighed for hel- eller delvis økonomisk friplads - disse regler kan fås på rådhuset i
socialforvaltningen.
Desuden udgør evt. søskenderabat 50% på den billigste plads.
Betaling sker på tilsendte girokort, og sker månedsvis forud - ved for sen betaling
pålægges renter og gebyr.
Er du utilfreds?
Hvis der er ting du er utilfreds med, vil vi gerne høre om det, vi vil så enten forsøge at
rette det, eller give dig en begrundelse for, hvorfor tingene gøres på en bestemt måde.
Der er mange børn at tage hensyn til, og derfor kan der være noget som nogle forældre
er tilfredse med og andre ikke.
Vi vil gøre hvad vi kan for at alle føler sig trygge og tilpasse.
Så du skal endelig sige frem, hvis der er ting du gerne vil have drøftet.
Udmeldelse:
Udmeldelse kan ske med 1 måneds varsel
Tryghed i dagplejen