Hvidovre Hospital Fysio- og Ergoterapien 234/236 Ortopædkirurgisk Afdeling 333 Fagligt ansvarlige: Fysioterapeuterne Maria Svennergren, Thomas Bodulfsen, Maria Stokholm Van & Ortopædkirurg Kristoffer W Barfod Overrivning af akillessenen Behandlingsforløb og træning uden operation I denne pjece får du information og vigtige råd om behandlingen og genoptræningen af akillessenen uden operation. Ny forskning viser, at behandlingen er lige så effektiv som operation, samtidig med, at der er betydelig mindre risiko for alvorlige bivirkninger. OVERRIVNING AF AKILLESSENEN BEHANDLING Akillessenen er legemets største og kraftigste sene. Den forbinder lægmuskulaturen med hælbenet. Med alderen bliver akillessenen stivere og blodforsyningen forringes, og det betyder, der er en øget risiko for overrivning af senen. Nyere forskning viser, at behandling uden operation, hvor man holder fod/ankel immobiliseret i gips eller i en støvle i et par måneder, er lige så effektiv som operation. Samtidig er der ved denne behandling betydelig mindre risiko for bivirkninger end ved en operation, herunder alvorlige bivirkninger som dyb infektion og nerveskader. Akillessenen er svagest 3-6 cm. over hælbenet, derfor er det som regel i dette område, at senen rives over. Overrivningen sker hyppigt under sportsudøvelse med kraftige afsæt og pludselige retningsskift som f.eks badminton, fodbold og håndbold. Man mærker typisk et kraftigt smæld i læggen, hvorefter man ikke er i stand til at gå normalt eller stå på tæer. Ortopædkirurgisk Afdeling på Hvidovre Universitets Hospital, behandler derfor alle patienter med ukomplicerede overrivninger af akillessenen uden operation. November 2013 Walker-støvlen, holder fod og ankel immobileseret, mens akillessenen heler. Fysio- og Ergoterapien 234 & 236 Telefon direkte: 3862 2232 Ortopædkirurgisk Afdeling 333 Telefon direkte: 3862 2244 Hvidovre Hospital Kettegård Allé 2650 Hvidovre www.hvidovre.hospital.dk Telefon: 3862 3862 1 Hvidovre Hospital Fysio- og Ergoterapien 234/236 Ortopædkirurgisk Afdeling 333 Fagligt ansvarlige: Fysioterapeuterne Maria Svennergren, Thomas Bodulfsen, Maria Stokholm Van & Ortopædkirurg Kristoffer W Barfod Oversigt over behandlingsforløb Vi beregner dit forløb fra den dag, hvor behandlingen startes Dag 0: De fleste henvender sig på skadestuen den samme dag, skaden er sket. På skadestuen vil du få lagt en gipsskinne på underbenet, sådan at dit fodled holdes strakt. Du må ikke støtte på benet. Du vil blive henvist til Ortopædkirurgisk Ambulatorium til videre behandling. Vi anbefaler du melder skaden til dit forsikringsselskab. 1-3 dage efter behandlingens start Du indkaldes til kontrol i Ortopædkirurgisk Ambulatorium, hvor du får lagt en plastikgips-bandage på underbenet. Du må stadig ikke støtte på benet. Lægen giver besked til Fysio- og Ergoterapien om, at indkalde dig til 8. ugers kontrolbesøg. 2 uger efter behandlingens start Du skal atter til kontrol i Ortopædkirurgisk Ambulatorium og får nu skiftet gipsen ud med en Walker-støvle med 2 kiler i. Med støvlen på, må du støtte så meget du kan på foden, eller så meget som smerterne tillader. For de fleste plejer det dog at være nødvendigt, at bruge stokkene et stykke tid endnu. Walker-støvlen fungerer som en gipsbandage. Du skal have den på hele døgnet og må ikke tage den af, heller ikke om natten, eller når du skal i bad. 4 uger efter behandlingens start I starten af uge 4 skal du fjerne en kile (den nederste og længste), så du nu har 1 kile i walkeren. 6 uger efter behandlingens start I starten af uge 6 skal du fjerne den sidste kile, så du de sidste 2 uger går uden kiler i walkeren. Har du endnu ikke hørt fra Fysioog Ergoterapien angående tid til 8 ugers kontrol, skal du kontakte afdelingen på tlf: 3862 2232 (kl. 8-12). 8 uger efter behandlingens start Du skal møde i Fysio- og Ergoterapien på den aftalte tid. Fysioterapeuten undersøger din sene og vurderer, om du kan begynde genoptræning. Du skal medbringe sko, også til dit skadede ben, en støttestrømpe og begge dine stokke. 8-16 uger efter behandlingens start I disse uger tilbydes du genoptræning i Fysioog Ergoterapien. Genoptræningen foregår på hold mandag og torsdag kl. 8.15-9.00. Er du forhindret i at møde til træning, er det vigtigt, at du melder afbud på tlf: 3862 2232 eller til fysioterapeuterne gangen før. Ved gentagne afbud eller udeblivelse uden afbud vil træningsforløbet blive afsluttet. Vigtige råd - når du har fået Walkerstøvlen af Når du får Walker-støvlen af (efter 8 uger) er det normalt at foden og ankelleddet hæver op, og at du i løbet af dagen oplever træthed og smerter i akillessenen. Både hævelsen og smerterne har en negativ effekt på din genoptræning, så det er vigtigt at du følger nedenstående råd: • Benyt støttestrømpe i de vågne timer. Den samme type som man bruger til længere flyveture. • Hold jævnligt pauser hvor du løfter foden op over hjertehøjde. Du kan fx ligge på gulvet og lægge underbenet op på en stol. • Læg evt. en ispakning på foden mens du holder den hævet. Ispakningen må højest være på i 20 minutter af gangen, men gerne flere gange daglig. Du kan fx bruge en pose frosne ærter, pakket ind i et håndklæde. • Hvis du oplever mere hævelse end normalt i foden og anklen, bør du tage den med ro. 2 Hvidovre Hospital Fysio- og Ergoterapien 234/236 Ortopædkirurgisk Afdeling 333 Fagligt ansvarlige: Fysioterapeuterne Maria Anna Ulla Svennergren Forventninger til genoptræningsforløbet Du må gradvist genoptage aktiviteter, men det er vigtigt at lytte til kroppen. Du kan forvente lette til moderate gener i form af ømhed og hævelse omkring senen op til 6-12 måneder efter skaden. Hvad må jeg? Gang: Du kan langsomt begynde at gå ture, efter du har fået Walker-støvlen af i uge 8. Vi anbefaler, at du går med begge stokke, indtil du kan gå uden at halte. Du bør gå i en sportssko med god støtte. Vi anbefaler også, at du bruger sko hele tiden, både inde og ude, de første 4 uger efter du har fået Walker-støvlen af. Det er vigtigt, at du går så normalt som muligt. Fysioterapeuten vil derfor instruere dig så du får fokus på, at sætte hælen i først og dernæst rulle over foden. Løb: Løb må tidligst genoptages fra uge 14. Din fysioterapeut vil vurdere, hvornår du kan genoptage løbetræningen. Cykling: Du kan cykle på kondicykel straks efter, du har fået Walker-støvlen af. Almindelig cykling kan du normalt begynde med efter cirka 12 uger, men først efter du har aftalt det med din fysioterapeut. Cykling i ugerne 8-16 bør kun foregå med hæl/mellemfod på pedalen, så senen ikke overbelastes. Svømning: Du kan begynde at svømme straks efter, at du har fået Walker-støvlen af. Kontaktsport: Kontaktsport og anden form for hård idræt, fodbold, håndbold, brydning mm., må tidligst genoptages 6-9 mdr. efter skadesdatoen. Men det afhænger af dit aktivitetsniveau og eventuelle smerter i senen. Bilkørsel: Må tidligst genoptages i uge 10, hvis du har skadet venstre ben, og tidligst efter 12 uger hvis det er højre ben du har skadet. Vi anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab og hører om de har særlige regler på området. Hvad må jeg ikke, når jeg har fået Walkeren af? Du skal undgå at strække senen for meget. Det betyder, at når du står op og bøjer i knæene, må du ikke bøje mere, end at du stadig kan se dine tåspidser. Se billedet til venstre. Når du går ned ad trapper, skal du derfor tage ét trin ad gangen, og sætte det skadede ben ned først. Undgå at provokere smerter i akillessenen. Det er i orden at du bliver øm i lægmusklen, men smerter i selve senen, skal undgås. Du må ikke bøje mere i knæene, end at du stadig kan se dine tåspidser. 3 Hvidovre Hospital Fysio- og Ergoterapien 234/236 Ortopædkirurgisk Afdeling 333 Fagligt ansvarlige: Fysioterapeuterne Maria Svennergren, Thomas Bodulfsen, Maria Stokholm Van & Ortopædkirurg Kristoffer W Barfod Træningsøvelser EFTER UGE 8, NÅR DU HAR FÅET TAGET WALKEREN AF Du må først gå i gang med øvelserne, når du har aftalt det med fysioterapeuten. Hvis du kan udføre øvelserne uden problemer, kan du træne 3 gange dagligt. Ved smerter i selve akillessenen eller øget hævelse, skal du træne mindre. Kontakt fysioterapeuten hvis du er i tvivl om hvor meget du skal træne. Hælløft Stå ved en stol/et bord. Stræk knæene. Start med mest vægt på det gode ben, læg langsomt mere vægt over på træningsbenet. Udfør øvelsen i et roligt, kontrolleret tempo. • Løft dig op på tæer, mens du tæller til 3, • Sænk langsom igen, mens du tæller til 3 • Gentag 10 gange og hold 30 sekunders pause. Øvelsen udføres 3 gange i alt. Balance på ét ben Start med at støtte dig let til en stol/et bord, men prøv gradvist at slippe støtten. • Stå på træningsbenet med let bøjet knæ. • Hold balancen så længe du kan, sigt mod at stå i 30 sekunder. • Øvelsen udføres 3 gange i alt. Hold 30 sekunders pause mellem hver gentagelse. ADVARSEL: 5-10% sprænger deres sene igen. Risikoen er størst den første måned, efter du kommer ud af Walkeren. Derfor er det vigtigt, at du træner og undgår alle pludselige, kraftige belastninger af senen. HER KAN DU HENVENDE DIG I UGE 0-7: Ortopædkirugisk Afdeling 333 Telefon: 38 62 22 44 Hverdage kl. 8-11 Torsdag kl. 9-12 HER KAN DU HENDVENDE DIG I UGE 8 - 16 Fysio- og Ergoterapien, 234/236 Telefon: 38 62 22 32 Hverdage kl. 8-12 4
© Copyright 2024