1. No category

Testrup Højskole 2008
INDHOLD 2008
artikler
2forord: testrup højskole - det frie akademi jørgen carlsen
4kloden smelter christian panton
8
Rød Alarm, grøn revolution ida ebbensgaard
14Højsklen i et klimaperspektiv rasmus vincentz
18
77° Nord Christian Panton
22
Udvalgte digte christian dorph
26
Det legende menneske Jørgen carlsen
30
Noter fra augustkursus 2008 olga ravn michelsen
34testrup højskoles skolekreds runder 25 år Kaj lol holm
42er der kunst på linjen? ida emilie nemming
48
24-timers-mennesker hans nørkjær
50rigets tilstand jørgen carlsen
62formandens beretning christian panton
66testrup højskole som pit-stop Ann sofie oxenvad
72
Krøniken Anne-grethe severinsen
84
“jeg undrer mig over...” Filosofi e08
88Johan Jørgen Carlsen
referencer
46
89
90
91
92
96
97
99 102
104 ELEVFORENINGEN INVITERER
ELEVFORENINGENS BESTYRELSE
SKOLEKREDSEN
SKOLENS BESTYRLESE
ÅRETS GANG I STIKORD
Medarbejdere
ADRESSER FORÅR 2008
ADRESSER EFTERÅR 2008
ELEVBILLEDER
KURSER 2009/2010
Testrup Højskoles Årsskrift 2008 er udgivet af Testrup Højskoles Elevforening
Ansv. redaktør
Jørgen Carlsen
Redaktion
Mads Jarner Brevadt, Jakob Brinck, Rikke Slot Johnsen, Marie Kæmpe,
Peter Hjetting Nielsen, Christian Panton og Kasper Frøsig Poulsen
Foto og grafik
Lars Koue Mogensen, Peter Hjetting Nielsen, Christian Panton,
Mads Jarner Brevadt, Sofie Amalie Klougart, Simon Brinck,
Jakob Brinck og Oskar McWilliam
Tryk
Uni-tryk, Århus
1
TESTRUP HØJSKOLE
- DET FRIE AKADEMI
Kendere af Testrup Højskole vil vide, at vi i en
årrække har kaldt skolen for ”et folkeligt akademi”.
Denne undertitel er nu udskiftet med en ny: ”Det
Frie Akademi.”
Hvorfor nu det? Eller som formanden for Testrup
Højskoles Skolekreds Kaj Lolholm spurgte ved
generalforsamlingen i år: ”Skal Testrup Højskole nu
ikke længere være en folkehøjskole?”
Svaret er helt entydigt: Jo det skal den helt
bestemt! Testrup Højskole skal stadig være en
højskole i den klassiske grundtvigske tradition.
Men vi skal samtidig være en replik ind i
samtiden. At signalere dette er faktisk lige præcis
meningen med navneændringen. Sagen er nemlig
beklageligvis den, at ikke alle højskoler længere er
højskoler i ordets egentlige betydning. Med nogle få
undtagelser er de i bedste fald en slags fagkostskoler
– eller på vej til at blive det. Eller i værste fald holder
2
de åndeligt ophørsudsalg ved opportunistisk at
præstere kommercielle markedstilpasninger. Det
er, som om de ikke længere har noget på hjerte
over for nogen. Overlevelseskampen fylder det
hele. Nogle optræder endda i begge roller.
Der er desværre gået svamp i højskolebegrebet
– ikke mindst takket være højskoleloven af
2006, der tillader skolerne at indføre formelt
kompetencegivende kurser i stil med resten
af uddannelsesmarkedet. Dermed afvikler
højskolerne deres enestående originalitet
som eksamensfrie og åbne læringsmiljøer og
får i stadig højere grad de samme varer på
hylderne, som man kan finde i hele det øvrige
uddannelsessystem. En højskole er altså med
andre ord ikke nødvendigvis længere en højskole
af gavn, kun af navn. Det, de foretager sig, gør de
ikke med glød, men af nød.
Filosoffen Wittgenstein har udtalt, at det
indimellem kan være nødvendigt at sende
sproget til rensning. Det gælder for øjeblikket
ikke mindst ordet højskole. Bedre er det
selvfølgelig ikke blevet af, at man nu officielt i
uddannelsessystemet opererer med betegnelsen
”professionshøjskoler”.
Når vi vælger betegnelsen Testrup Højskole –
Det Frie Akademi, er det netop for at understrege
højskolens oprindelige særpræg og originalitet.
Vi sætter friheden og begejstringen i højsædet.
Det sker både i forhold til de højskoler, der har
afviklet højskolens enestående anliggende, og
i forhold til det etablerede uddannelsessystem,
som er gennemsyret af tvangsforanstaltninger
med pensumkrav, tests og evalueringer – kort
sagt: Overvågning og kontrol.
Når man kommanderes til at gøre noget,
provokeres den indre modstandskæmper, og
man mister måske helt lysten. Det er vel dybestst
set forklaringen på det store frafald på mange
videregående uddannelser.
På Testrup Højskole vil vi gerne slippe lærelysten
fri og samtidig fastholde en høj faglighed i alt, hvad
vi foretager os. Frihed og faglighed er nemlig nært
forbundne størrelser. Når lysten driver værket og
begejstringen råder, skabes rum for fordybelse og
dygtiggørelse – et rum, der tilmed er virusbeskyttet
mod frustration, ubehag og stress. Dette tvangfrie
læringsrum har været og skal fortsat være et
særkende for Testrup Højskole. Derfor kalder vi os
DET FRIE AKADEMI.
Jørgen Carlsen
Forstander
3
4
KLIMA
KLODEN
SMELTER
TEMA: GLOBAL OPVARMNING
ER VI KOMMET TIL at tætne drivhuset for meget, og hvad
er ændringer i ALbedo? Christian Panton giver et
kort overblik over centrale begreber og processer
som indledning TIL en artikelserie om vores klima
KLIMA
5
INTRODUKTION
GLOBAL OPVARMNING
Jordens temperatur er gennemsnitligt steget med
ca. 0,8˚C siden 1800-tallet, og siden ca. 1975 har
den været konstant stigende. Denne stigning har
ikke været jævnt fordelt over hele kloden, men er
særligt udtrykt omkring Nordpolen og de arktiske
egne. Her er temperaturen siden 1860 steget med
ca. 2.5˚C. Det har særligt i de senere år betydet,
at arealet med hav-is omkring Nordpolen om
sommeren bliver stadigt mindre.
I 1957 begyndte Charles Keeling på Mauna
Loa-observatoriet på Hawaii at måle atmosfærens
indhold af kuldioxid, CO2, et biprodukt fra
forbrænding af fossile brændstoffer, afbrænding
af skov, mv. Efter de første år opdagede man, at
ud over en kraftig sæsonvariation som skyldes
ændringer i vegetationen, så var der også en
generel stigning i mængden af CO2 i atmosfæren.
Da man observerede den generelle stigning
af mængden af CO2 i atmosfæren i 1960’erne,
var der en CO2-koncentration i atmosfæren på
315 ppm (parts per million). I sommeren 2008
rundede atmosfæren 387 ppm, hvor kun 5 ppm
kunne tilskrives sæsonvariationen. Man anslår,
at den faktiske udledning var langt større, idet
en tredjedel af den udledte CO2 bliver absorberet i
havene. Ud fra Vostok-iskernen, som blev boret på
Antarktis i 1990erne, kan man se, at mængden af
CO2 i atmosfæren de seneste 450.000 år ikke har
oversteget 300 ppm, hvis man ser bort fra de sidste
200 år. Der er derfor ikke tvivl om, at udledningen
af CO2 er et menneskeskabt problem, og kun ganske
6
KLIMA
få forskere er uenige i denne fortolkning: At det
er den øgede udledning, der forårsager global
opvarmning.
Sammenhængen mellem jordens stigende
gennemsnitstemperatur og den øgede mængde
kuldioxid i atmosfæren, kan beskrives ved hjælp
af jordens drivhuseffekt. Atmosfæren har den
egenskab, at ikke al energien fra det sollys som
rammer jorden, blot forsvinder ud i rummet igen.
Derimod findes der drivhusgasser i atmosfæren,
heriblandt vanddamp, kuldioxid og methan, som
absorberer noget af den varme, jorden reflekterer
fra solindstrålingen. Det virker på samme måde
som et drivhus; solen får lov til at skinne uhindret
på jordoverfladen, men varmen får ikke lov at
undslippe.
Nu er det ikke sådan, at drivhuseffekten er en
ubetinget dårlig ting - hvis vi ikke havde haft
drivhusgasser i atmosfæren, havde det været ca.
34˚C koldere på jordoverfladen. Problemet opstår,
når mængden af drivhusgasser forøges betragteligt,
for så er det vanskeligere for varmen at undslippe.
Det svarer til at tætne drivhuset - og dette leder til
højere temperaturer på jordoverfladen.
FEEDBACK
Ud over drivhuseffekten findes der en anden vigtig
mekanisme til at regulere klodens temperatur.
Det er jordens evne til at reflektere sollyset, før
det bliver absorberet som varme. Især de polære
regioner med deres vidt udstrakte iskapper og
skyerne har en stor refleksivitet, også kaldet
albedoen. Falder albedoen, som følge af hav-isens
tilbagetrækning samt iskappernernes udbredte
overfladesmeltning i takt med stigende polære
temperaturer, betyder det, at jorden blot absorberer
endnu mere varme. Derved forstærker albedoændringer betydningen af drivhuseffekten. Der
findes eksempler på andre forstærkninger eller
positive feedbacks: når atmosfæren bliver varmere,
kan den indeholde mere vanddamp (og dermed øge
mængden af drivhusgasser), og når temperaturen
i verdenshavene stiger, kan de ikke absorbere så
meget CO2, og så vil det sandsynligvis blive frigivet
i atmosfæren.
USTABILT KLIMA
Det er ikke unormalt at klimaet varierer, slet ikke
når man tænker, på hvilke ændringer de historiske
istider har medført. Milankovitch-teorien kan
forklare årsagen til istider og mellemistider ud fra
astronomiske parametre (ud fra ændringer i fx
jordens hældning i rummet), og med denne teori
kan man beregne, at vores klima som minimum
burde være stabilt de næste 23.000 år. Med stabilt
menes mellemistid, en periode hvor klimaet er
meget mere stabilt end under istiderne. Men
klimaet kan være noget forskelligt fra mellemistid
til mellemistid. Under den sidste mellemistid for
ca. 125.000 år siden, Eem-tiden, var vandstanden i
havene 4-6 meter højere end de er dag.
Det kan derfor vække undren, at de forholdsvis
små klimaforandringer vi ser i dag, kan få så stor
opmærksomhed. Men der er flere årsager til at være
bekymret. For det første er vi i gang med noget, som
vi ikke har oplevet før. Ud fra iskernerneboringer
kan man se, at temperaturen følger CO2-kurven;
når temperaturen er gået op, er mængden af CO2
i atmosfæren ligeledes steget, og omvendt når
det er blevet koldt igen. Hvad man er bekymret
for er, hvilken betydning det har for klimaet,
når CO2-niveauet er steget med en mængde, som
svarer til overgangen fra istid til mellemistid, på
et tidspunkt, hvor det i forvejen er varmt. Den
bedste måde at finde ud af dette på, er ved hjælp
af computermodeller, en slags ekstrem vejrudsigt.
Modellerne forudser en global stigning i temperatur
med 2-4˚C over de næste 100 år, forudsat at vi ikke
nedbringer udslippet af drivhusgasser.
Ændringer i temperatur har vidtrækkende
konsekvenser, så som ændring af vejrmønstre,
kraftigere storme og stigende vandstand i
verdenshavene. Og det leder til den største
bekymring; det seneste århundrede er
befolkningstallet på jorden eksploderet. Millioner
af mennesker har bosat sig rundt omkring
på kloden, blandt andet på baggrund af vejrog stormmønstre igennem tiderne. Ændrer
vejrforholdene sig drastisk, med ekstreme tørkeeller oversvømmelsestilstande til følge, vil vi stå
over for nogle næsten uhåndterbare humanitære
katastrofer.
Christian Panton (F04) deltog i sommer i feltarbejdet på
klimaforskningslejren NEEM på Indlandsisen.
Kurven viser indholdet CO2 i atmosfæren de seneste
450.000 år, med toppen på 387 ppm i sommeren 2008
RØD ALARM
GRØN REVOLUTION
FORBRUG
Klimaudfordringen er langt mere grundlæggende end andre miljøproblemer,
fordi CO2-udledningen stammer fra selve det moderne samfunds motor:
Forbrug af energi. Derfor sætter klimaudfordringen en kile ind i modernitetens
lineært progressive tilgang til forbrug
AF IDA EBBENSGAARD
Nede på hjørnet af min gade på Frederiksberg er
netop åbnet en ny butik, der forhandler tilbehør
til vin. Zaizon, hedder den. Her kan man købe
ønologiske aggregater som termometre, svaleskabe
for at sikre flaskerne den rette temperatur,
kilotunge coffeetable-vinbøger, specialdesignede
glas og et større udvalg af forkromede tragte og
andre dekanteringsmekanismer, som for få år
siden ville være forbeholdt en ekstremt snæver
målgruppe af sommelierer fra finere københavnske
restauranter. Dette er stedet, hvis man leder efter
de helt rigtige hylder til at opbevare det, man kunne
fristes til at tro, var det vigtigste, nemlig vinen.
Men nej. Vin er kun en andenrangs vare i butikken.
8
Det vigtigste er tilbehør. Selve den efterhånden
klassiske forbrugermentalitet (som det at begære
dyr vin) har altså genereret sit eget metaforbrug
– eller degenereret, kunne man anføre. Det er nu
tilbehør til forbrugsgoder, der hitter.
Den menneskelige opfindsomhed i forhold
til nye materielle nødvendigheder synes at
være uudtømmelig. Nye forbrugsgoder, nye
strømkrævende apparater, nye energikrævende
processer skyder op overalt. Energiforbruget er
en selvfølgelig og dybt integreret del af vores
hverdag: Det er familien med to voksne, der hver
dag kører alene på arbejde i hver deres bil, det
er radiatoren pulsende af sted på 6 på en råkold
januardag. Teenagernes alenlange brusebade.
Computerne, mobiltelefonen, fladskærmen.
Blenderen, espressomaskinen, børnefamiliernes
evigt snurrende vaskemaskiner. Men også
industrien og serviceerhvervene, der arbejder.
Alle computerne hos banker, konsulenter, skoler,
ja, overalt i vidensamfundet. Men også i de
traditionelle erhverv: Det er landbrugets traktorer
og methan-udslippene fra den kalv, der bliver til din
aftensmad. Overalt i vores moderne hverdag bruger
vi store mængder af energi. Dermed er vi ansvarlige
for en massiv udledning af CO2 til atmosfæren.
Samtidig har forskerne hejst det røde flag: Global
opvarmning er en realitet med gennemgribende
konsekvenser overalt på kloden. Massive
landområder vil blive oversvømmet. Ørkenområder
spreder sig. Koralrev uddør. Temperaturen stiger,
og det samme gør vandstanden overalt. Den
altoverskyggende slyngel: CO2, kultveilte. Den
gasart, som ethvert menneske udånder, og som er
basis for planternes fotosyntese, der danner ilt.
Men CO2 er en drivhusgas, og der er inden for de
senere par år skabt en global opmærksomhed på,
hvilke risici, der ligger i den globale opvarmning.
Resultaterne er skræmmende, og forskerne
konstaterer, at udviklingen går stærkere, end de
havde frygtet.
9
Teenagernes alenlange brusebade. Computerne, mobiltelefonen, fladskærmen.
Blenderen, espressomaskinen, børnefamiliernes evigt snurrende vaskemaskiner
Klimaudfordringen er så speciel, fordi den har en
grundlæggende karakter, som adskiller sig fra stort
set alle andre miljøproblemer, kloden har måttet
håndtere. Klimaudfordringen stikker dybere end
andre miljøproblemer, fordi det ikke er et bestemt
kemikalie eller en særlig arbejdsmetode, der skal
ændres. Dengang man fandt ud af, at freon var
et problem for ozonlaget, krævede det også en
global aftale at ændre kursen. Det skete så: Freon
i køleskabe blev forbudt og erstattet af andre
løsninger, og alligevel må køleskabe siges at være en
af de mest udbredte teknologier i verden i dag.
Men når det drejer sig om klima, er der ikke
tale om en ressource, som på nogen måde
er erstatbar. CO2 er et resultat af noget så
fundamentalt grundlæggende som enhver
organisk forbrændingsproces, det er et uundgåeligt
biprodukt. I kraft af den massive afbrænding af
kul, gas og olie er det selve forbruget af energi,
altså det mest grundlæggende i enhver produktion,
der skaber problemet. Og selvom verden af mange
grunde, ikke mindst forsyningssikkerhed og
dermed mindre afhængighed af ustabile regimer,
sætter kurs mod et samfund, der i højere grad
baserer sig på vedvarende energikilder, er der
simpelthen ikke vindmøller, bølgeanlæg og
solpaneler nok til at løfte udfordringen inden for
den korte årrække, klimaforskerne har givet til at
ændre kurs.
Her synes vi at være inde ved en af de
grundlæggende præmisser, der adskiller
klimadebatten fra andre debatter: Det mest
grundlæggende af alle problemer, fordi det er selve
10
KLIMA
produktionsmåden, benzinen på verdens motor,
der skal ændres. Derfor rykker det også ved hele
forestillingen om, hvad der er bæredygtigt, og
hvordan vækst i så fald kan gennemføres på de
foreliggende præmisser.
Derfor vil det også kunne opleves som et dyk i
levestandard, hvis man som borger skal til at
acceptere færre goder. Samtidig er goderne som
bekendt meget ulige fordelt i verden. Lad os sætte
udfordringen i relief med følgende statistik: En
amerikaner udleder i gennemsnit omkring 20 ton
CO2 om året. For hver inder er tallet nede på godt
et ton om året. En gennemsnitlig dansker udleder
omkring 10 ton CO2 om året. Men hvad tilsiger
egentlig, at en amerikaner skulle bruge dobbelt så
meget energi per indbygger i forhold en dansker?
Levestandarden er jo ikke dobbelt så høj. En af
forklaringerne er, at USA ikke har gennemgået
samme udvikling i energibesparelser, som danskerne
kickstartede under oliekriserne i 1970’erne.
Elektricitet, olie og benzin er stadig relativt meget
billigere i USA end i Danmark, og det har betydning
for den måde, de tilgår forbruget af energi.
Lad mig fortælle en historie.
En lejlighed i USA
Min bedste ven, Anders Lihn Jørgensen, flyttede til
USA. Han rykkede fra sin toværelses på Østerbro
til en typisk udlejningslejlighed i den bedre
middelklasse i Princeton syd for New York, en
nydeligt præ-møbleret toværelses lejlighed med
lille altan og walk-in-closet. Og med belysning
som en svømmehal: Det første, han gjorde, var at
amputere belysningen på badeværelset, hvor der
var placeret glødepærer for i alt 800 watt rundt om
spejlet (til sammenligning bruger en almindelig
dansk sparepære 11-15 watt). Operationen
foregik helt konkret ved, at han skruede cirka to
for hver tre pærer ud. Dernæst kom turen til den
cirka 20 kvadratmeter store stue, som var oplyst
af fire gange 500 watt, altså havde belysningen
et strømforbrug svarende til 40 styks 50-watts
glødepærer. I ét rum. Her røg tre for hver fire pærer.
Det næste, der gav umiddelbart mening, var at
slukke for den konstant brummende aircondition,
som her midt i den varme, fugtige sommer gav
lejligheden en decideret ubehagelig lav temperatur,
så lav, at en varm trøje var nødvendig. I løbet
af den kommende tids skiftende årstider skulle
han til sin forbavselse konstatere, at omend
aircondition – både til kulde og varme - er ekstremt
udbredt, er formålet helt tydeligt ikke at bidrage
til at bevare en konstant rumtemperatur gennem
årstidernes skiften: Nej, helt konsekvent skulle
temperaturen blot være modsat af temperaturen
udenfor. På varme sommerdage blev det derfor
en vane at medbringe overtøj i det tilfælde,
man skulle indenfor. Om vinteren naturligvis
modsat – her blev der fyret godt op indenfor. En
anden bemærkelsesværdig lovmæssighed viste
sig også: Nemlig at jo nærmere, temperaturen på
en arbejdsplads var på udendørstemperaturen,
jo lavere synes jobbets status og deraf følgende
lønniveau også at være.
Da han havde pillet de overflødige lamper ud og
slukket sin aircondition, var det svært at komme
videre: Tilskyndelsen til at udskifte det gigantiske
køleskab, kæmpeovnen og andre strømslugende
aggregater som for eksempel støvsugernes svar på
en firhjulstrækker var trods alt begrænset i kraft
af opholdets relative midlertidighed. Efterisolering
af det utætte hus forekom ham heller ikke som en
opgave, hans fulde opmærksomhed kunne være
rettet på. Og snart opdagede han, at det jo også var
nødvendigt med et stort køleskab, for når mælk
købes i dunke à fire liter, ja, så er der behov for et
stort køleskab.
Skal man bakse mælkedunke à fire liter hjem,
rækker en cykelkurv ikke langt. Men det havde
været omsonst under alle omstændigheder, for fra
Avalon Watch, som byggeriet hed, var der kun én
mulighed for at bevæge sig væk: I en bil. Busser er
for skolebørn, metroer er kun et reelt alternativ i
kernen af de største byer, fortov er der intet af, og
cykling ville være en absolut hasarderet og halsløs
gerning at begive sig ud i. Og en ægte amerikansk
bil, det er en stor bil: Firhjulstrækkere, jeeps,
gigantiske pickups, som er så store, at en voksen
mand kan have svært ved at se hen over køleren.
Jo større, jo bedre. Min ven, der knap kunne huske
at køre bil fra dengang, han tog kørekort, blev nu
fuldblodsbilist.
Han meldte hjem, at hvis man nu byggede af
mursten, isolerede, satte termoruder i rammerne
eller anvendte et minimum af passiv teknologi, for
eksempel noget så lavpraktisk som at skygge for
solen, ja, så ville energiforbruget i et sådant pænt
middelklasseliv helt uden for diskussion kunne
nedbringes markant. Hvis man dog bare byggede
infrastruktur, der gjorde det muligt at vælge andre
KLIMA
11
transportformer end en bil – eller hvis bare bilerne
havde været smartere energimæssigt. Smarte i
stedet for store. ”Hvis bare de brugte en brøkdel af
den teknologi, vi har brugt de sidste 50 år”, sukkede
han.
Men så længe energien er billig nok, er
tilskyndelsen til at stoppe energifrådseriet
begrænset, omend selv et utrænet øje er i stand til
at påpege store og umiddelbare energibesparelser,
som ikke ville betyde væsentlig nedgang i
levestandard.
Udfordringen
Udfordringen er derfor nu at finde en vej, der
kombinerer vækst og velstand med miljørigtige
løsninger – både storpolitisk gennem FN og helt
hjemme ved oliefyret i parcelhuset. Og det er her,
at klimaforandringerne kan være den udløsende
faktor for et grundlæggende paradigmeskift i vores
forhold til forbrug af energi og ressourcer.
På det politiske plan er der her i 2008-09 et
historisk momentum. Det er næsten ikke muligt
at forestille sig to statsledere, der mødes, uden
at klima er på dagsordenen. Det skal naturligvis
udnyttes, og her har Danmark en nøglerolle:
I december 2009 er Danmark vært for FN’s
årlige klimakonference. Da det er den 15. af
slagsen mellem de parter, der har tiltrådt FN’s
Klimakonvention fra 1994, har konferencen
betegnelsen COP15, The 15. Conference of the
Parties.
12
KLIMA
Men selvom klimakonferencerne er årlige, er
forventningerne til netop klimakonferencen i
København massiv: På FN’s klimakonference på
Bali i 2007, blev København fastsat som det sted,
hvor der vil være mulighed for at indgå en ny, global
og bindende klimaaftale. En ny aftale skal regulere
udledningen af drivhusgasser, den skal anvise veje
for overførsel af teknologi til de lande, der ikke i
dag råder over den, og den skal gøre særligt de mest
udsatte lande i stand til at afbøde konsekvenserne
af klimaforandringer og i stedet tilpasse sig den
mængde af ændringer, der uundgåeligt vil komme.
Historien om Anders Lihn Jørgensens lejlighed i
USA har også en anden pointe: Nemlig at en del
af løsningen skal være usynlig for mennesker. At
den skal være automatisk og indforstået, ellers
fungerer den ikke optimalt. Det er jo glimrende,
at mange mennesker aktivt vælger at handle
klimabevidst i deres indkøb eller transportvaner.
Men endnu bedre er det, at mange miljøproblemer
allerede er standset i opløbet, taget ved nældens
rod – og derfor behøver den enkelte borger ikke at
tage stilling. Der er flere veje frem til dette sted:
Lovgivningen er en del af det. Men omstillingen
skal i klimaudfordringens tilfælde være mere
grundlæggende end som så: Der er behov for,
at hele måden, vi tænker vores forbrug, bliver
grundlæggende ændret, så en ny tilgang til forbrug
bliver en rygmarvsreaktion.
Klimaudfordringen er ikke et modefænomen, der går over i morgen
Det er imidlertid en proces, der er yderst vanskelig.
Lad os ikke glemme, hvad vi er oppe imod. Husk
på butikken fra starten, der solgte tilbehør til
vin, altså tilbehør til et af livets tilbehør, vin.
Forbrugerismens udviklingsmuligheder er uanede,
mulighederne for nye materielle goder rækker langt
ud over fantasiens grænser. ’Hypermaterialismen’
er det rette begreb til fænomenet, fordi det
netop indeholder et element, der rækker ud over
forbruget selv: Det er materialismen tilsat et
metaelement: Forbrug til forbruget. Det ligger i
forbrugets natur, at det konstant må overtrumfe
sig selv.
Det er her, at klimaudfordringen sætter en kile
ind i modernitetens lineært progressive tilgang til
verden. Ikke fordi den postulerer, at det skal være
slut med materielle goder og økonomisk vækst,
men fordi den grundlæggende ændrer de
præmisser, væksten tidligere er skabt udfra.
Og den forsøger at få transitionsøkonomier
til at springe hen over de faldgruber på
udviklingssporet, som de vestlige lande
faldt i undervejs og først har måttet
kæmpe sig op af. For eksempel ved at
lade den indiske landsby, der i dag
ikke har adgang til elektricitet,
gå direkte over til solcelleenergi
i stedet for at koble sig på et
elnettet, der er tilsluttet et
kulfyret kraftværk.
Klimaudfordringens grundlæggende præmis hviler
dermed direkte op ad Gro Harlem Brundtlands
definition om ’bæredygtig udvikling’: Nemlig at
det skal være muligt for samfundet at udvikle sig
uden at trække så meget på verdens ressourcer,
at det sker på bekostning af de generationer,
der følger efter. Det er den grundlæggende
udfordring, hvori alle kan tage del. Virksomheder,
NGO’er, civilsamfundet, ja ikke mindst
uddannelsesinstitutionerne, har mulighed
for at præge debatten ved at give den
nødvendige oplysning og skabe det
nødvendige pres.
Klimaudfordringen er ikke et
modefænomen, der går over i morgen.
Naturligvis vil aviserne på et tidspunkt
skrive færre historier om klima, ligesom
færre statsledere med tiden vil have klima
på dagsordenen, når de mødes. Men det vil
forhåbentlig være, fordi der er opnået en
konsensus på området. Klimakonferencen i
København i 2009 vil være et vigtigt skridt
i den retning.
Ida Ebbensgaard gik på Testrup Højskole i
foråret 98. Hun er pressechef i Klima- og
Energiministeriet.
KLIMa
13
Højskolen i et
klimaperspektiv
om hvilken rolle højskolerne kan spille i
udviklingen af løsninger på klimaproblemerne
14
KLIMA
DEBATKLIMA
Engang var det nørder, der talte om klimaforandringer – i dag er det på
alles læber. Men skal der også for alvor handles på udfordringerne, så
kræver det, at der bliver formuleret fælles løsninger i et demokratisk rum.
Den opgave kan højskolerne tage på sig, mener Rasmus Vincentz
Spørgsmålet er helt grundlæggende: hvad har
Højskolen og klimaforandringer egentlig med
hinanden at gøre1? Er højskolerne ikke sådan
nogle lidt støvede og afsondrede barakker på en
pløjemark, hvis storhedstid ligger i en for længst
glemt fortid? Og er klimaforandringer ikke noget
med skrækscenarier for en fjern fremtid?
Jeg vil mene, at Højskolen har endog rigtig meget
med klimaforandringer at gøre, eller rettere: Den
kan have det! Forudsat at Højskolen for alvor
erkender de styrker, den har og formår at bringe
disse i anvendelse. For Højskolen har rigtig mange
kvaliteter, som der er brug for netop nu, hvor
klimaforandringer viser sig ikke alene at være en
sag for fremtidige generationer, men noget som sker
nu og i dag! Og som der derfor straks bør tages hånd
om og handles på.
Højskolen har som bekendt en lang og god
tradition for at række ud over sig selv og være
yderst aktiv i forhold til samfundsmæssige
problemstillinger. Mest aktuelt med eksempelvis
”Verden Brænder”-kurserne på Krogerup Højskole,
og Foreningen af Folkehøjskoler i Danmarks (FFD’s)
stort anlagte klimaprojekt op til klimatopmødet
1 Ja jeg mener Højskolen med stort H, som den idé, der går
på tværs af alle landets folkehøjskoler.
i København 2009. Klimaprojektet tæller indtil
videre næsten 20 deltagende højskoler fra hele
landet.
Mentalitetsskred
Og aktivitet er der brug for i forhold til
klimaforandringer. Klimaforandringer er nemlig
noget, der allerede nu er langt mere synligt og
langt mere håndgribeligt, end man oplevede for
bare få år siden. Vi er nu nået dertil, hvor nogle
af de vejrsituationer, der opleves rundt omkring
i verden, kun kan forstås i lyset af teorien om
klimaforandringer, f.eks. vedvarende tørke på
Afrikas Horn, afsmeltning af isen på Nordpolen,
ændrede nedbørsmængder i Skandinavien osv.
Fremover vil vi komme til at opleve endnu flere og
endnu større forandringer, der i værste fald vil føre
til det, der er blevet kaldt ”enden på verden som vi
kender den”.
Samtidig med at virkeligheden har ændret sig,
er der sket et mentalitetsskred i de seneste år,
hvor det at tale om klima pludselig ikke længere
er forbeholdt en hård kerne af nørder, men noget
som jævnligt behandles i langt mere folkelige
medier som livsstilsmagasiner, lokalaviser, i bedste
sendetid på TV osv. Medvirkende til dette skift har
KLIMA
15
ganske givet været offentliggørelsen af den seneste
rapport fra FN’s Klimapanel (IPCC) som i 2007 én
gang for alle slog fast, at menneskelige aktiviteter,
særligt afbrænding af fossile brændstoffer og
fældning af skov mm., er årsag til en øget mængde
drivhusgasser i atmosfæren, som igen forårsager
forandringer af jordens klima.
Brug-og-smid-væk-kultur
Den øgede opmærksomhed på klimaforandringerne
er glædelig, men imidlertid er situationen den
ulykkelige, at selv om klimaforandringerne er blevet
synlige, og selv om opmærksomheden er blevet
større, sker der så uendeligt lidt i forhold til at løse
problemerne. Udledningerne af drivhusgasser stiger
fortsat, og selv ikke uambitiøse reduktionsmål som
dem under Kyoto-protokollen overholdes.
Dette hænger muligvis sammen med, at
udfordringerne med klimaforandringer ikke løses
alene ved at skifte vores energiteknologier ud med
nogle mere vedvarende og tidssvarende. Hvilket
er netop den type tiltag, der snakkes meget om i
disse år i EU- og FN-regi samt nationalt; se bare
på debatterne i Danmark. Klimaproblemerne
er imidlertid blot de mest akutte af en lang
række problemer, som består i, at vi systematisk
undergraver vores eksistensgrundlag ved at udpine
og spolere de økosystemer, verden er bygget op af.
Der kræves derfor et helt opgør med den
nuværende form for industriel produktion, som
for alvor accelererede efter 2. verdenskrig. Her
blev grundlaget for en overvældende og ufatteligt
destruktiv brug-og-smid-væk-kultur nemlig lagt.
Dette skaber i dag et så stort træk på ressourcer og
genererer så meget ubrugeligt affald, at kloden har
svært ved at bære det.
Ikke at der egentlig er noget galt med at bruge og
smide væk; det har naturen praktiseret i millioner
16
KLIMA
af år. Problemerne opstår, når det vi mennesker
forbruger og smider væk ikke indgår i de naturlige
kredsløb og ikke udgør input til andre.
Klimaproblemet er derfor ikke et energi-problem,
som kan løses med et teknisk snuptag som f.eks.
udskiftning af kulkraft med vindkraft, men et
samfunds- og miljøproblem, som nødvendiggør
grundlæggende forandringer. Forandringer, som
kræver nye måder at tænke på, nye måder at
producere og organisere på osv. Nogle innovative
folk foreslår f.eks., at man ikke skal sælge
biler, men i stedet sælge serviceydelsen at blive
transporteret, ikke sælge køleskabe, men køling
af varer, ikke aircondition men en temperering
af kontorbygningen osv. Måder hvorpå man får
opfyldt sine behov, uden at man skal erhverve sig en
stor og dyr teknologisk installation, som man igen
skal skifte ud efter nogle år, hvorved der trækkes
yderligere på ressourcerne og genereres affald.
Den åbne debat
Nå, men skal det nu være højskolernes opgave at
træne vilde horder af rebelske anti-industrialister,
som kan bremse produktionen og sætte en stopper
for forbruget...?
Nej, det tror jeg ikke Højskolen vil være særlig
god til, og jeg tror heller ikke rigtig det er det,
der er brug for, fordi det bare ville skabe en
skyttegravslignende situation. I stedet vil jeg
foreslå højskolerne at bruge nogle af de udmærkede
midler, de allerede til overmål besidder; nemlig de
demokratiske traditioner for det talte ord og den
åbne debat.
For vidste man præcis, hvordan man kunne løse
problemet med klimaforandringer, og kunne man
gøre det på en måde, som var hurtig og effektiv, ville
der jo ikke være så meget at tale om (og rebeller ville
have et klart mål at slås for). Men det gør man ikke!
Det eneste man ved er, at man skal have sat gang
i rigtig mange forandringer, af rigtig mange ting,
på rigtig mange niveauer, i rigtig mange samfund
verden over. Og at det haster. Det kræver for mig at
se en omfattende indsats baseret på traditionerne
for folkelig oplysning. En indsats, hvor folk i alle
afkroge af verden kan være med til at lære om
klimaforandringerne, være med til at formulere
deres holdninger til, hvad de synes vil være den
rigtige (og de forkerte) måder at løse udfordringerne
på, og være med til at formidle disse indsigter.
Det er umådelig vigtigt, at der netop
er tale om folkelig oplysning, og ikke en
informationskampagne med de ’rigtige’ budskaber,
som entydigt fortæller folk, hvad de skal og bør.
Folkeoplysning handler nemlig ikke om at udbrede
informationer for at opnå en bestemt adfærd, men
om at tilvejebringe et alsidigt materiale og skabe de
bedste rammer for borgernes involvering, læring og
bevidste stillingtagen til fælles problemer 2.
Uden en sådan inddragelse og oplysning risikerer
man, at der ikke opnås tilstrækkelig personlig og
politisk vilje, ikke tilstrækkelig iderigdom og ikke
tilstrækkelig åbenhed blandt befolkningen over for
at implementere løsninger. Løsninger, som kan vise
sig at være endog ganske krævende.
Derved kommer Højskolen for mig at se i
en nøgleposition i forhold til spørgsmålet om
klimaforandringer. Der er simpelthen brug for, at
højskolerne tager den folkeoplysningsopgave på sig
og for alvor træder i karakter som en institution i
samfundet, som kan levere noget unikt, i Danmark
såvel som i resten af verden.
Jeg foreslår derfor, at man på hver enkelt
2 Jf. Jeppe Læssøes artikel ”Miljøet er ramt af kollektivt
selvbedrag”, Politiken 2. august 2008
højskole finder ud af, hvordan man kan bruge de
konkrete udfordringer med klimaforandringer som
kilde til læring, ideudvikling og aktiviteter. Ikke
fordi al undervisning nødvendigvis skal handle
udelukkende om klima, men man kan f.eks have
nogle udmærkede forløb i filosofi og samfundsfag
omkring de udfordringer, der ligger i at skulle tage
vare på sig selv, sine omgivelser, og ligeledes handle
moralsk i forhold til folk som er ”langt væk”, både i
geografisk forstand og i fjerne generationer.
Ligesom man kan lære virkelig meget ved at
beskæftige sig med de politiske processer, der
driver eller forhindrer effektive vedtagelser på
klimaområderne, og om de spinagtige snurrerier,
der finder sted for at foregive handling, mens
man stadig bliver stående på samme sted. Om
erhvervsøkonomi ved at tage udgangspunkt i
det spændingsfelt virksomheder befinder sig i
mellem lovgivning, international konkurrence og
forbrugerpres på klimaområdet. Eller granske den
organisering af civilsamfundet, som lige nu foregår
på fuld kraft i rigtig mange lande verden over.
Højskolen kan sammen med de andre gode tiltag
herhjemme og i udlandet være med til at skabe en
samfundsmæssig bevægelse, der på en sjov, lærerig
og levende måde udvikler løsninger.
Løsninger som ikke bliver trukket ned over
hovedet på folk, løsninger som er tilstrækkelige
og som samtidig lader sig gennemføre bredt og
demokratisk på inddragende, legende og kreative
måder.
Hvilke fantastiske tider vi lever i!
Rasmus Vincentz er konsulent i Dansk Energi Management
og medlem af Klimabevægelsen (www.klimabevaegelsen.dk)
Han var elev på Testrup Højskole i efteråret 1996.
KLIMA
17
18
KLIMA
Christian Panton fortæller om en sommerferie som tømrer, køkkenassistent, it-nørd og
sneskovl på indlandsisen. Her borer forskere fra Københavns Universitet i isen for at lære
noget om, hvordan klimaet så ud for over 100.000 år siden, og hvor det er på vej hen.
77° NORD
KLIMAFORSKNING
”Når I er i luften, kan I tisse bag gardinet”.
Gruppen af forskere, teknikere og studerende
fniste. Vi var i gang med den sidste briefing, før
vi skulle flyve fra Kangerlussuaq til NEEM, en
forskningslejr på toppen af indlandsisen ca. 400
km øst for Thule. Denne information blev dog
hurtigt nyttig, da jeg havde fulgt rådet om at
drikke rigeligt med væske inden flyvningen, og
efter et par timer i en rystende Herkules brugte
jeg fem minutter på at afføre mig mit polarudstyr
for at kunne benytte mig af tilbuddet. Allerede
nu, før vi var landet på isen, var jeg godt på vej
ind i rutinen med at af- og iklæde mig flyverdragt,
hue, handsker og støvler.
NEEM-lejren ligger på højderyggen af indlandsisen,
77 grader nord, hvilket betyder, at det er lyst hele
feltsæsonen, som løber fra maj til august. I år var
første sæson, så lejren skulle først bygges op, før
der kunne startes på forskningen. Lejren består
af en skiway – en landingsbane til fly med ski,
ti beboelsestelte, underjordisk laboratorium og
borehal samt en ti meter høj kugleformet bygning,
som udgjorde hovedkvarter, køkken, bad og toilet.
Vi arbejder. Måske ikke med det, vi er
uddannet til eller ansat til, men det der er brug
for, og det vi kan. Jeg er ansat til at sørge for
internetforbindelsen, intranet og det trådløse
netværk, og i løbet af min måned på isen når jeg
også både at lave VVS- og tømrerarbejde. Og så
skovler vi rigtig meget sne.
KLIMA
19
ISKERNER
HØJSKOLE ON ICE
Hovedformålet med ekspeditionen er at bore en
iskerne fra overfladen og 2.5 km ned igennem isen
til grundfjeldet. Da boret løfter fire meter kerne op
ad gangen, er der afsat fire sæsoner (altså fire år)
til arbejdet. Selve kernen indeholder informationer
om temperatur, drivhusgasser, vulkanudbrud, salte
og støv. En enkelt gang har holdet været heldige
at få en grannål med op. Nogle af disse ting måles
på stedet i de laboratorier, der er opsat, og det
resterende is pakkes i flamingokasser og flyves
retur til København. Der er boret mange iskerner på
Grønland før, men med denne specifikke kerne søger
forskerne at få den bedst mulige forståelse af sidste
mellemistid, for 132.000 – 114.000 år siden, kaldet
Eem-tiden. Netop Eem-tiden er interessant, for
dengang var temperaturen 3-5°C varmere i Grønland.
Denne tid er dermed analog med et fremtidscenarie
om en global temperaturstigning over de næste 100
år. Ved at forstå, hvordan klimaet udviklede sig i
Eem-tiden, kan vi måske blive bedre til at forstå de
klimaændringer, som vi står over for nu.
På mange måder minder hele lejren om en højskole.
Vi spiser sammen og har køkkentjans. Det er ikke
unormalt med en 12 timers arbejdsdag på isen, så
det er enormt lækkert engang imellem at få en dag
indenfor og lave noget så almindeligt som mad.
Om lørdagen holder vi fest. Når man arbejder
alle dage, er det vigtigt for rytmen, at man har et
fikspunkt at forholde sig til, ellers flyder dagene bare
sammen. Den hyggeligste fest vi holdt var under en
mindre snestorm. Alle var tvunget til at blive inde
og da festen var slut, var snestormen ovre.
I mit kugleformede telt bor vi fem personer i
køjesenge fra IKEA. Der er sovepladser til otte, så
de gamle garvede har sikret sig en køje foroven.
Ud over at man ikke vågner med en snedrive ind
over sengen, har overkøjen fordelen af at være den
varmeste.
Der er ca. vand til et bad om ugen. Vandet fås ved
at smelte sneen, men det koster en masse energi.
Så da jeg endelig beslutter mig for at ta’ det første
bad, er varmelegemerne gået i stykker, og jeg er
overladt til en feltflaske med lidt varmt vand fra
komfuret. Toilettet ligger i et telt et stykke uden
for lejren. Efter to uger får vi rindende vand i
hovedbygningen, og dermed også et rigtigt bad og
toilet.
20
KLIMA
Seks meter under isen er der gravet to 25 meter
lange haller ud. I den ene foregår borearbejdet.
Selve boret er 14 meter langt, så der er udgravet en
næsten 9 meter dyb rende, som boret kan vippe ned
i. De to haller blev udgravet med en sneblæser, men
renden blev gravet med håndkraft og en motorsav.
Et job som det tog fire mand en lille uge at udføre.
Den anden hal bliver benyttet til forskning. Der
er opsat en kabine til noget af det videnskabelige
udstyr – men ellers står udstyret på arbejdsborde
langs kanten.
Under jorden vil der med tiden blive årets
middeltemperatur på ca. -30°C. Da jeg var i lejren,
havde vi temperaturer mellem fem og femten
graders frost. Vi havde smukt vejr det meste af
tiden, men holdet før mig havde haft dårligt vejr.
Det har betydet, at projektet er en smule bagud i
forhold til tidsplanen. Næste år vil aktiviteterne
være fokuseret under overfladen, hverdagen have
en større rytme, og vi kan begynde at se de første
videnskabelige resultater.
Christian Panton (F04) læser eScience på Københavns
Universitet og er ansat på Center for Is og Klima som it-nørd.
KLIMA
21
Christian Dorph underviser på højskolens skrivelinje. han er
cand. phil. i dansk og uddannet på Forfatterskolen. dette udvalg
stammer fra hans digtsamling ”de sidste mange år har det
handlet om børn”, som udkommer på gyldendal til februar.
22
digte
at gå ned
jeg drejer kuglepennen rundt i hånden jeg går ud i entreen jeg går tilbage
til computeren jeg betaler nogle regninger jeg svarer på nogle beskeder
det er en måde at sige det på en måde at gentage jeg går ind ved siden af
jeg går ud i køkkenet igen jeg går ind i stuen igen jeg går på lokum
jeg indfører en ny sensibilitet
jeg indfører apoteose
jeg indfører blusel
jeg lukker ned og ser det hele forfra jeg træder lidt ved siden af mig selv
jeg begynder at forstå nogle ting jeg kaster op jeg kaster hele himlen op
det er en leg vi har jeg har ikke nogen tanker jeg har ikke nogen ideer
jeg finder på noget andet jeg gør det lettere for mig selv jeg pensler dig
med æg
vi prøver at finde en forbindelse
vi prøver at finde en tråd
et moment
jeg indfører andre fornemmelser jeg bruger mine øjne jeg går ind til mig
selv og drikker vin jeg prøver at finde ud af det her jeg kommer ud til dig
igen jeg prøver at virke oprigtigt interesseret jeg prøver at virke spørgende
jeg holder op med at finde på
jeg holder op med at se fjernsyn hver aften
jeg indfører lidenskab jeg kommer sent hjem fra arbejde jeg vil gerne se
dig jeg vil se dig herinde jeg vil gerne se de stænger flagre som badedyr
jeg lader være jeg lader hele tiden være jeg prøver at forstå hvad det er vi
gør jeg indfører forventninger jeg lokkes frem jeg indfører
ønsketækning
jeg prøver igen
side
jeg vil gerne forstå det her
*
jeg vil gerne ind på den anden
jeg følger mine øjne
den svage omkreds
ind i helvede
jeg følger min tid
jeg følger med den svage omkreds ned igennem helvede ind her
jeg
følger mine instinkter oprejst ind i helvede jeg følger mit mod mine
drømme jeg følger dig ind i helvede mit ansigt din sorg mit hjul jeg
følger med ind her
jeg kommer med ind
jeg følger med ind
jeg går et andet sted hen
*
jeg går amok
jeg stiger ned her
jeg bringer mig selv med ind
insekterne summer i tre graders kulde det var meningen at det skulle være
forår jeg finder en åbning jeg ser fjernsyn jeg finder på noget jeg laver
om på mine rutiner
jeg finder det slående så meget vi sammenligner
meget vi efterligner
jeg finder det rørende så meget vi føler
glemmer
kan vi ikke begynde her
så
så meget vi
kan vi ikke tage den herfra
jeg
forsøger at finde ud af hvad jeg føler vedrørende min mors død men det vil
ikke hænge sammen det skiller som kogt torsk jeg har ingen følelser i
fingrene
jeg har ikke de minder
ingen disciplin i hukommelsen
sig de
ord du ved jeg havde kramper som barn og røg på hospitalet jeg blev kørt
ned da jeg var syv og fik åbent kraniebrud jeg havde lært at læse og
kunne ikke huske et ord af det bagefter
jeg indfører løgne
jeg indfører
en anden rumfornemmelse jeg prøver at lade være med at være
kynisk jeg vil gerne have det til at se ægte ud der må findes et instinkt
som ikke kan misbruges der må være et tidspunkt
hvor man tager vejret fra alle hvor man river sløret fra deres øjne
det er en leg vi har du tegner en cirkel med hånden og ud af den flyver en
sommerfugl du træder ud af det skørt der du træder helt hen foran mig
*
Det
Legende
Menneske
Abefest
Har du talt med dit legebarn i dag?
Steen Hildebrandt og Jørgen Carlsen
præsenterer i denne let omskrevne
kronik, oprindeligt bragt i Børsen i
juni 2008, en række tanker om legens
betydning for vores liv og virke.
26
Filmen ”Citizen Kane” af Orson Welles er blevet
kaldt ”verdens bedste film”. Den indledes med
en filmhistorisk berømt kamerabevægelse ind
ad vinduet til det overdådige rigmandspalads
Xanadu. Vi ender helt inde i soveværelset. Her ligger
hovedpersonen Charles Foster Kane på dødslejet og
udånder med et gådefuldt ord på læben: ”Rosebud”
(rosenknop).
Charles Foster Kane var ”Den store mand”,
som den danske titel på filmen lyder. Han blev
født i fattige kår, men bortadopteret til en
rigmandsfamilie der gjorde ham til arving til
en kæmpeformue. Citizen Kane får da også
et raketagtigt karriereforløb. Med udsøgt
forretningssans og sylespidse albuer skaber han
et avisimperium, der gør ham til en af Amerikas
rigeste og mægtigste mænd. Men menneskeligt
betaler han en høj pris. Det er, som om han bliver
forrådt af al sin rigdom og magt. Den gør ham
hverken gladere eller lykkeligere, og langsomt
bevæger han sig længere og længere bort fra livet,
for til sidst at leve sit liv på Xanadu, indesluttet bag
såvel fysiske som mentale mure. Her ender han sine
dage, ensom og forladt.
Filmen skildrer, hvorledes en journalist
kulegraver Mr. Kanes fortid for at finde sandheden
om den store mand og forklaringen på hans
mystiske ord på dødslejet. Først i slutscenen
afsløres det, at ”Rosebud” refererer til noget så
aldeles undseeligt som en kælk, han legede med i
sin tidlige barndom. Det var måske sidste gang i sit
liv, han huskede at lege.
Statist i egen virkelighed
At filmen udløste en voldsom protest fra den store
amerikanske mediemogul Randolph Hearst er
almindelig kendt. Man skal ikke lede længe for
at finde oplagte lighedspunkter mellem ham og
filmens hovedperson. Men lad nu den bitre fejde
mellem Welles og Hearst ligge. Filmens store styrke
ligger ikke i det satiriske, men i den artistiske
ekvilibrisme og i det kunstneriske budskab:
Forråder man barnet i sig selv, afskærer man sig fra
lykken.
Har man mistet kontakten til legebarnet i sig selv,
så nærmer man sig en eksistentiel krisetilstand.
Og så kan man i øvrigt omgive sig med nok så
megen materiel rigdom og status og kors og bånd
og stjerner. Det er og bliver en fattig erstatning i
forhold til det elementære livsnærvær, der bunder
i barnets evne til at være umiddelbart til stede i
verden. Det er denne legende lykketilstand, der livet
igennem må være til stede, hvis ikke man vil ende
med at leve som sin egen stedfortræder. Når man
fornemmer, at man har glemt sig selv og standser
op og spørger: ”Sig mig, hvad har du egentlig gang
i?” – så er det højst sandsynligt, fordi man har
svigtet legebarnet i sig selv. Livet er blevet et surt
show, hvor man er statist i sin egen virkelighed.
Et vitalt organ
Det kan godt være, at mange finder det lidt
antikveret og olmerdugsagtigt, når Grundtvig taler
om ”Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord”. Men
Leg
27
ikke desto mindre rummer ordene en ubestikkelig
sandhed. Det kan også siges mere moderne: ”Det
er sjovt at være til, man sku’ aldrig være andet!” –
sådan lød en sang i en af de tidlige PH-revyer. Eller
som det hedder i PH’s berømte børnesang ”Åh, abe,
åh, abe – gid jeg var lissom dig / Snoabe, snoabe
– du har altid lov til leg!” Hvis ikke livet er muntert
og sjovt og fuld af abekattestreger, så mangler der
noget.
Inde i enhver person gemmer der sig et barn,
påstår forfatteren Benny Andersen. Han foreslår
ligefrem, at man ikke bare betragter barndommen
som et tilbagelagt livsafsnit, men som et vitalt
organ på linje med hjerte, lever og nyrer. For ham
at se burde spørgsmålet: ”Hvordan har du det med
din barndom i dag?” være lige så naturligt som at
spørge til folks helbred.
Enhver kunstner må forbinde sig med
dette vitale organ. Det er fra den barnlige undren,
spontane nysgerrighed, fantasi og udfoldelsestrang,
inspirationen skal hentes. Men når det kommer
til stykket, gælder dette vel ikke bare kunstnerne?
Eller sagt på en anden måde: lidt livskunst kan vi
vel alle sammen have gavn af. At have lov til leg
ligesom PHs abe er dybest set forudsætningen
28
Leg
for al kreativ livsudfoldelse. Her i legens element
findes vækstlaget for al skabende virksomhed:
arbejdsglæde, spontanitet, kreativitet og
innovation.
Den hollandske kulturforsker Johann Huizinga
har ligefrem hævdet, at legen er al kulturs
oprindelse. ”Homo Ludens” – det legende menneske
- er titlen på hans berømte kulturanalytiske værk
fra 1938. Den titel har inspireret til et kursus på
Testrup Højskole om kreativitet og innovation, som
skal fungere som et mødested mellem højskolens
livs- og menneskesyn og det moderne arbejdsliv.
Legende let
Måske er det at gå for vidt at påstå, at alt i livet
skal være en leg. Der er formodentlig elementer i
ethvert arbejdsliv, som appellerer mere til pligten
end til lysten. Men det er næppe forkert at påstå,
at hvis ikke lysten og legen glimtvis spiller ind i
menneskers gøremål, så mister man livsgnisten og
engagementet på den lange bane.
Egentlig er dette ikke nogen ny og banebrydende
erkendelse. Tværtimod er der tale om gammel
visdom. Det er f. eks. ganske tankevækkende, at
det latinske ord ”studium” faktisk betyder ”iver,
interesse, lyst.” Man har altid vidst, at lysten driver
værket. Ingen kan vist være i tvivl om, at de store
frafaldsprocenter på de videregående uddannelser
hænger sammen med, at lysten af den ene eller
anden grund ikke længere er til stede.
Nogle påstår, at moderne ungdom har en lav
frustrationstærskel og ikke gider noget som helst,
men bare søger underholdning og fornøjelse. Det
tror vi ikke rigtig på. For hverken dovenskab eller
ugidelighed er forbundet med særlig megen lyst, når
det kommer til stykket. Den, der ikke gider noget
som helst, har jo netop ikke lyst til noget, og det er
der ret beset ikke meget fornøjelse ved. Børn, som
ikke gider lege, har det faktisk ikke særlig sjovt.
Hvor der er leg, er der liv – og omvendt.
Ganske vist taler man om, at noget går legende
let, men det betyder ikke, at legen ikke rummer
modstand. Legen er kun spændende, hvis den
rummer forskellige former for udfordringer, regler,
overraskelser. Det gælder hvad enten det drejer
sig om ”jorden brænder”, ”kluddermor”, et spil
skak, at danse, synge, at tumle med astrofysiske
teorier eller skabe graffiti i stor stil. Hvis bare
legen er fordringsfuld nok, kan der komme stor
kunst ud af det. Det, der begynder som kriminelle
drengestreger, kan ende som celeber kunst på
Glyptotekets facade, som man i sommeren 08 har
kunnet opleve det med den franske street artkunstner Zevs.
Enhver leg rummer modstand og modspil.
Pointen er, at modstanden mobiliserer energi,
engagement og lyst. Og når lysten er på spil, oplever
man, at både sanser og intellekt træder i aktion og
skærper både læreprocesser, arbejdsprocesser og
de personlige livsprocesser i et dramatisk omfang.
Vi befinder os i et kreativt højspændingsfelt, der
tilmed er effektivt virusbeskyttet mod alt, der har
med stress at gøre.
Mon ikke de fleste af os kender det fra vores
eget liv? Hvorfor så ikke i højere grad drage nogle
konsekvenser af det: Både i arbejdslivet og i
fritiden?
Steen Hildebrandt er professor ved ASB Handelshøjskolen,
Aarhus Universitet. Han var en af foredragsholderne på
ugekurset ”Det legende menneske” på Testrup Højskole i
sommeren 2008. Jørgen Carlsen er forstander på Testrup
Højskole.
Leg
29
NOTER FRA
AUGUSTKURSUS 2008
Af Olga Ravn Michelsen
30
auguku
Augustkurset stopper solen! Augustkurset
rier bladende tilbage på træerne!
Jeg skal mødes med Johanne kl. 14 på perronen.
Hun halser forsinket ind i kupeen et par minutter
inden afgang, tømmermandsramt. Jeg er lige
kommet hjem fra to måneder på den californiske
vestkyst og har været oppe siden seks, irriterende
frisk. Vi skal til augustkursus. Det er vores første.
Vi er augustkursusjomfruer.
Toget skyder henover Sjælland. Vi ved ikke,
hvad vi skal forvente. På hovedbanen i Århus pukler
vi med vores kufferter og smarte solbriller. Så det
lettere akavede møde foran busstoppestedet med
de andre kursister, dem man kender, og dem man
ikke rigtig har lært at kende endnu. Jeg siger et eller
andet lidt for frisk-fyr-agtigt til en pige, skubber
solbrillerne på igen, hanker op i skuldertasken.
Hvad nu, hvad nu, hvad nu?
Sidsel F07 på værelset i Nørregård har en
føntørrer med form som en lyserød revolver. Men
det er jo bare noget pjat, og hun griner også af den.
En pige må have sin føntørrer. Og det er jo så sandt,
som det er sagt.
Herefter får jeg problemer med kronologien.
Der er velkomsttale ved Jørgen Carlsen. Alting
er så velkendt. H.C. Ørsted tager os en ad gangen
ved hånden og fører os op på toppen af bakken,
slår ud med hånden, se hvilken udsigt!, siger
han og så videre og så videre. Der er tombola i
køkkenpersonalets rygerum, det er tirsdag, og vi
danser, der er flæskesvær nok til alle. Først langt
senere lader Else Marie Pade sit åsyn skinne på os,
og en lille hale af duperede og mundlamme elever
Else Marie Pade havde sorte lakstøvler på, lagde i
mærke til det?
auguku
31
32
følger hende forsigtigt ud til taxaen, da hun skal
gå. Hun havde sorte lakstøvler på, lagde I mærke til
det?
Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor der ikke
er flere end 12 på skrivelinien, men det er jo vores
held, så har vi Eslund for os selv. Vi stikker snablen
i death in the afternoon på Hemingwaysk manér og
sejler ned til middagene. De fleste af os må drikke
vand til. Åh, der er nu ikke noget som at have en
lille skid på, når forretten bliver serveret. Vejret
er ad helvede til, men det er også ligegyldigt, for
maden er god, vennerne højrøstede, der er kamp om
dj-pulten, og F08 er totalt ovegejlede.
Vi stikker snablen i death in the afternoon på Hemingwaysk manér og
sejler ned til middagen
Så slår kulturcafeen alle rekorder. Hallo, han
spiller Liszt! Hvilken talentmasse!, siger vi til
hinanden og slår hverandre på skuldrene. Smilende,
glade. (Ikke et ord om røvfugle). Det lover godt
det her, det lover godt for livet og for resten af
2008, og i korte øjeblikke på en afstikker ud ad
landvejen, eller da solen kommer frem ovre hos
Søs, så strømpebukserne kan pilles af, er jeg sikker
på, at de næste mange måneder kommer til at
forsætte i samme gnidningsløse stil. Glem alt om,
at bladene falder af træerne, at solen kommer til at
gå ned klokken fire. Augustkurset stopper solen!
Augustkurset rier bladene tilbage på træerne! Jeg
ved ikke hvad det er, det er ikke engang de andre
mennesker, de nye venner, sådan specifikt. Jeg
ved bare, at jeg kommer tilbage til næste år. Så er
det her stadig, så gør vi det bare igen, så står
traditionerne klar, forpjuskede og ivrige, og
også markerne hilser velkommen, og alles
navne står på muren. Det er lidt af et
symbol, det må I give mig. Man kan gå
hen og følge de indridsede bogstaver
med en finger.
Olga Ravn Michelsen var elev på
højskolen i foråret 2007. Hun går nu
på Forfatterskolen i København.
auguku
33
Testrup
Højskoles
Skolekreds
runder 25 år
JUBILÆUM
Ved Skolekredsens 25 års jubilæum prøver skolekredsens
formand Kaj Lolholm at dykke ned i papirerne for at finde et
muligt svar på skolekredsens opståen. Det kan nemlig undre,
at det kun er 25 år siden, at skolekredsen blev stiftet.
34
SKOLEKREDS
”Det var noget underligt, forvirret noget, der var vist ingen, der
rigtigt vidste hvad der skulle foregå”.
Deltager i den stiftende generalforsamling
Forhistorie
Ved mange højskolers start omkring 1868 var
det en gruppe af borgere, der satte sig for at drive
en højskole på deres egn. De var da på samme
tid skolekredsen. Således var der også borgere på
Testrupegnen, der havde dette engagement. De
ville oprette en grundtvigsk højskole. Formentlig
som modvægt til Bjørnbaks højskole i Viby. Her tog
man afstand fra Grundtvig og lagde vægt på det
materielle, faktiske kundskaber, fag og eksamen.
I vinteren 1865-66 drog således et par gårdejere fra
Gundestrup og Jegstrup samt en lærer fra Stautrup
til København for at rådføre sig med kendte folk,
der kunne hjælpe dem med at finde den rette mand
til at lede skolen.
De fik kontakt med Grundtvig, der med ordene
”Den sag er god, den skal nok lykkes”, opfordrede
dem til at fortsætte. De mødte også Skat Rørdam,
senere biskop over Sjælland. Han mødte kort efter
teologen Jens Nørregaard, der havde virkelyst og
engagement i at oprette en højskole.
Rørdam fortalte om sit møde med de tre fra
Århus-egnen, og ”det fængede øjeblikkeligt i mit
sind”, har Nørregaard fortalt 25 år senere.
Ud over de folkelige initiativer bag oprettelsen
af højskoler har der ofte været en række prægende
og centrale personligheder, ofte højt uddannede
akademikere, der med stor lidenskab og ildhu har
skabt samling og opmærksomhed omkring den
enkelte skole og formet dens specielle åndelige
atmosfære. Det blev Testrup et tydeligt eksempel
på.
Jens Nørregaard henvendte sig nemlig til lærer
Højmark fra Stautrup og oplyste, at han var villig til
at oprette en folkehøjskole på Århus-egnen for egne
midler, hvis han ellers kunne ”regne med åndelig og
moralsk støtte fra folkene på egnen”.
Det fremgår ikke af de historiske kilder, om denne
støtte blev formaliseret, men det synes ikke at
være tilfældet. Og det må i dag siges, at det var
en ren privat højskole, der 1. november 1866 blev
oprettet i Testrup. Jens Nørregaard fik fra start
ungdomsvennen, teologen Christoffer Bågø, med
som lærer på skolen.
Folk på egnen viste sig hurtigt glade for at få dette
åndelige samlingssted. Bl.a. blev der holdt større
folkemøder med megen sang. Testrup Højskole
udviklede sin egen sangbog, der blev storleverandør
af sange til den første egentlige højskolesangbog i
1894.
SKOLEKREDS
35
Elevforeningen
I 1911 blev Testrup højskole solgt til Anna og
Kristian Tårup, der begge havde været elever på
Testrup hele to sæsoner. Tårup tager initiativ til
at danne en elevforening. Han siger bl.a. ved den
stiftende generalforsamling:
”Betingelsen for, at vi kan drive denne højskole er,
at få den støtte, der er nødvendig for dens trivsel.
Den første nødvendige støtte er moralsk støtte.
Vi trænger her på skolen til, at en fast gruppe af
Testruppere står i stadig forbindelse med os – en
hær, som vi tør stole på følger med i vort arbejde
med deltagelse og venlighed”.
Elevforeningen blev stiftet 28. juli 1912 og
har siden været en livlig og bærende kraft i at
holde højskole. Året efter – i 1913 – udkom det
første årsskrift i skolens historie. Det er stadig
elevforeningen, der står for dette, og skolekredsen
køber hvert år et eksemplar til hver af sine
medlemmer.
Dansk Sygeplejeråd
I december 1926 overdrager ægteparret Tårup ved
et gavebrev deres højskole til Dansk Sygeplejeråd,
som ønskede at oprette ”forskolen i højskolen”.
Tårup siger ved overdragelsen bl.a.:
”Vi overdrager skolen til Dansk Sygeplejeråd
med alle de til denne skole som statsunderstøttet
højskole knyttede rettigheder og pligter. Der
vil i fremtiden kunne øves en god og folkelig
skolegerning på Testrup, når arbejdet med det
elementære, det almendannende og det faglige
forenes på en sund og heldig måde”.
36
SKOLEKREDS
Dansk Sygeplejeråd stod herefter som ejer
af højskolen i godt 40 år, indtil det ved et
repræsentantskabsmøde i 1968 blev besluttet at
gøre Testrup Højskole til en selvejende institution.
Grunden til dette skal blandt andet søges i, at en
selvejende højskole ville være bedre stillet end
en privatejet. Som selvejende var der mulighed
for, at Testrup Højskole kunne få del i de goder,
højskoleloven gav adgang til.
Der blev udarbejdet en fundats for Testrup
Højskole, og ifølge denne skulle skolen have en
bestyrelse bestående af 3 medlemmer udpeget af
Dansk Sygeplejeråd og 4 medlemmer af skolens
elevforening.
Sådan var det indtil 1982, hvor Dansk
Sygeplejeråd ønskede at trække sig ud af
bestyrelsesarbejdet, angiveligt fordi man fandt
sin indflydelse på skolens drift som folkehøjskole
mindre berettiget. Der blev udarbejdet en ny
fundats for Testrup Højskole, der tildelte en
kommende skolekreds sygeplejerådets hidtidige 3
mandater.
Testrup Højskoles Skolekreds
Aha, det var altså afløsningen af Dansk
Sygeplejeråds mandat til at vælge medlemmer til
skolens bestyrelse, der var på spil ved den stiftende
generalforsamling 9. november 1983.
Alligevel kan vi i skolens arkivalier se, at fhv.
forstander Erik Dahlerup allerede i oktober 1974
gør sig tanker om en skolekreds. Han mente, at
der også kan være andre end tidligere elever og
sygeplejersker, der har en interesse i at støtte
Testrup Højskole, f.eks. lokalt boende. Han
frembringer forslag til en ”vedtægt”, dog benævnt
debatoplæg. Han stiler et brev til daværende
forstander Holger Knudsen, hvor han bl.a. skriver:
”
Her ses den første skitse til en vedtægt, men der
skulle gå 9 år før en stiftende generalforsamling
blev en realitet.
Stiftende generalforsamling
Dengang – som i dag – var der givet mange, som
var engagerede i at medvirke til at drive højskole.
Nu åbnedes der mulighed for at erobre pladser i
skolens bestyrelse. Det måtte komme til en form for
magtkamp på den stiftende generalforsamling.
”
Onsdag den 9. november 1983 var der stiftende
generalforsamling til den nye Skolekreds for
Testrup Højskole. I første omgang blev der i alt
tilmeldt 36 aktive og passive medlemmer. Vi håber at der
kommer flere til. Skolekredsens bestyrelse kom til at bestå af
følgende 5:
Lars B. Rasmussen (formand), Mustrupvej 35, 8320 Mårslet.
Margit Lund (kasserer), Testrupvej 116, 8320 Mårslet
Bente Klausen, Testrupvej 119, 8320 Mårslet
Børge Troelsen, Agervej 23, 8320 Mårslet
Ove Andersen, Borrevænget 15, 8320 Mårslet.
Denne bestyrelse er valgt for et år. Lars B. Rasmussen, Bente
Klausen og Ove Andersen indtræder i højskolens bestyrelse pr
1. januar (1984), hvor så Dansk Sygeplejeråd trækker sig ud.
Vedtægterne for den ny skolekreds er aftrykt i årsskriftet.
”
”
1. Testrup Højskoles Støttefond har til formål
at arrangere møder mellem alle, der føler sig
knyttet til skolen på den ene eller anden måde.
2. Enhver kan blive medlem af støttefonden mod et årligt
bidrag på mindst 100 kr. pr person eller 1000 kr. en gang
for alle.
3. En gang om året inviteres støttekredsens medlemmer
personligt til en ”lille middag” à la dem for 25 og 40
års-jubilarerne, hvor skolens forstander vil orientere
om skolens daglige liv og problemer, og hvor ellers
sammenkomsten vil kunne udvikle sig efter deltagernes
ønsker.
4. Når støttekredsen har nået et antageligt medlemstal,
vil det være rimeligt, at den bliver repræsenteret i skolens
bestyrelse.
5. Støttekredsen får hvert år gratis tilsendt højskolens
årsskrift.
6. Der indkaldes snarest af
skolens forstander til en stiftende
generalforsamling.
De øvrige 4 medlemmer af Testrup Højskoles bestyrelse er:
Søren Rasmussen, Testrupvej 101, 8320 Mårslet
Anne Mette Borup Jensen, Knudevejen 27, 8362 Hørning
Ruth Boye Jensen, Vestjyllands Højskole, 6950 Ringkøbing
Børge Troelsen, Agervej 23, 8320 Mårslet
Testrup Højskoles nye fundats er aftrykt i
årsskriftet.
Således referatet. Testrup Højskoles Skolekreds
er født, og man ser af adresser på bestyrelsens
medlemmer, at der er lokal forankring. Og godt for
det. Men det er også godt, at skolekredsen nu er
landsdækkende.
Referatet fra den stiftende generalforsamling findes
i skolens årsskrift 1983, og gengives her i fuld
ordlyd:
SKOLEKREDS
37
Livet i skolekredsen
Lise Skjold, Malling.
Kasserer
Ud over moralsk støtte og levering af 3 medlemmer
til skolens bestyrelse blev det allerede på den første
ordinære generalforsamling, den 6. oktober 1984,
diskuteret, hvad skolekredsen ”kunne stå for”. En
mulighed var at gå aktivt ind i aftenskolen, som
jo netop henvendte sig til lokalbefolkningen. Det
blev vedtaget at lade Lars B. Rasmussen ansøge
om ledergodkendelse, hvilket blev en realitet:
”Deltagerantallet i aftenskolen er desværre lavt, men
dog rigeligt til at holdet kan gennemføres”.
Efter at Jørgen Carlsen er tiltrådt som forstander,
har der ikke været behov for at skolekredsen i
sig selv står for arrangementer. Men der er god
mulighed for at komme med forslag.
Ove Andersen, Mårslet.
Der var i de første par år stor opmærksomhed
omkring skolekredsen, og om den nu fungerede
efter vedtægten. Det kom til udtryk på
generalforsamlingen i 1986 og en ekstraordinær
generalforsamling den 20. november samme år.
Lars B. Rasmussen, Mårslet.
TIDL. Formand gennem 23 år.
Kaj Lolholm, Ingerslev.
Formand
Ane Kollerup, København.
Kirsten Grønborg, Århus.
Vibeke Zofmann, Kokkedal.
Suppleant
38
SKOLEKREDS
Efter denne generalforsamling sendte nogle af
deltagerne en klage til Undervisningsministeriet.
De mente, at der ikke var varslet tilstrækkeligt, at
der var problemer med optagelse af nye medlemmer
samt konstituering til skolens bestyrelse. De
hævdede, at alle tre punkter var i strid med
vedtægten. Alle klagepunkter blev afvist.
I en del år var der ikke særlige aktiviteter ud over
den årlige generalforsamling. Det udtrykker den
kontinuitet og stabilitet, som skolekredsen også
står for, og som er vigtig for en højskoles drift.
I 2001 donerer skolekredsen en skulptur – Apis
of Egypt – til det nye musikhus. En del af beløbet
hertil kom fra frivillige ekstrakontingenter.
2005 kommer der ny folder om skolekredsen.
Denne gang i farver.
2007 donerer skolekredsen, af et overskud
på budgettet, 100 eksemplarer af den ny
højskolesangbog til skolen samt giver medlemmer
mulighed for at købe en sangbog til favørpris. Det
benyttede 32 sig af.
Skolekredsens økonomi baserer sig på kontingent
fra medlemmerne. Det fastsættes hvert år på
generalforsamlingen. Indtil 1998 var det 60 kr.
pr. person plus 10 kr. for hver person i samme
husstand. De er alle medlemmer med stemmeret på
generalforsamlingen, men husstanden modtager
kun 1 eksemplar af årsskriftet. Kontingentet blev
i 1998 forhøjet til 100 kr. pr. person og samme
ordning for andre i husstanden. I 2007 blev beløbet
for ekstra personer i husstanden forhøjet til kr. 25
på grund af de stærkt stigende portopriser.
Det er først og fremmest medlemmerne, der er
bærere af skolekredsen. Der er fra ministeriel side
opfordring til, at den skal have mindst 100 for
at have folkelig forankring. Det er blevet opfyldt
i næsten alle årene, og medlemstallet har været
støt stigende således, at der i jubilæumsåret er 393
medlemmer fordelt på 254 husstande.
Deltagere på højskolens korte kurser kommer fra
hele landet. De er ofte så begejstrede for opholdet,
at de gerne vil støtte skolens fortsatte virke ved at
tegne et medlemskab.
Det er forholdsvis få, der i årene har været i
skolekredsens bestyrelse. De er Lars Berggreen
Rasmussen, Ove Andersen, Børge Troelsen, Bente
Klausen, Margit Lund, Kirsten Gomard, Merete
Birkelund, Vibeke Zoffmann, Ib Skovgaard,
Kaj Lolholm, Lise Skjold, Ane Kollerup, Kirsten
Grønborg.
Af disse har følgende haft posten som kasserer:
Margit Lund, Merete Birkelund, Vibeke Zoffmann,
Ove Andersen og Lise Skjold.
Og formænd har været Lars Berggreen
Rasmussen fra start til 2006, samt Kaj Lolholm.
Til at repræsentere skolekredsen i højskolens
bestyrelse har været udpeget følgende: Lars
Berggreen Rasmussen, Ove Andersen, Bente
Klausen, Ib Skovgaard, Lise Skjold. En sådan
udpegning gælder ifølge højskolens vedtægter for
4 år ad gangen. Det er med til at sikre kontinuitet,
men har også rejst spørgsmålet, om man kan
repræsentere skolekredsen, såfremt man ikke mere
er med i dennes bestyrelse. Det kan man, men et
medlemskab af skolekredsen skal opretholdes.
Ud over ovennævnte har en række personer virket
som suppleanter for skolekredsens bestyrelse og
revisorer for regnskabet. Uden at forklejne nogen
må fremhæves skolens forretningsfører Margrethe
Poulsen, der siden skolekredsens start har vist
omsorgsfuld interesse for skolekredsen som helhed
samt regnskabet, som hun nu er daglig bogfører for.
Hun var i en årrække revisor.
Skolekredsens status
I højskolelovens § 6, stk. 3 er nævnt, at ”Skolen
skal have en skolekreds eller repræsentantskab,
der står bag skolens oprettelse og virksomhed”.
Og i § 7 angives at ”Den overordnede ledelse af
skolen varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig
over for undervisningsministeren. Bestyrelsen
er tillige ansvarlig over for skolekreds eller
repræsentantskab.”
SKOLEKREDS
39
Med dette kan vi ved jubilæet være dristige og
påstå: Ingen Testrup Højskole uden skolekredsen.
Dette vel vidende, at den kun forbliver den ene
af hjørnestenene. De andre er først og fremmest
skolens elever, så personale og bestyrelse.
Som det er sagt i skolekredsens brochure:
”
I det daglige er det først og fremmest livet
mellem eleverne og de ansatte på skolen, der
er det centrale. Men lige så vigtigt er det
også for skolen at vide, at der er folk uden for murene,
som interesserer sig for dens idé og virke.
Noget af det bedste, en højskole kan ønske sig, er et
stort og levende bagland af mennesker, som har lyst til
at tage del i skolens liv, når skolen inviterer til kurser,
foredragsaftener, koncerter, teaterforestillinger,
debatmøder, elevoptræden eller andre
arrangementer.
”
Kaj Lolholm er formand for skolekredsens bestyrelse.
Kilder
Bogen Testrup Højskole 1866-1966.
Ved Jens Marinus Jensen og I.C. Heuch
Bogen Testrup Højskole 1866-1991.
Ved Jørgen Carlsen og Hans Møller
Testrup Højskoles årsskrifter.
Referater og noter fra skolens arkiv.
40
SKOLEKREDS
Uddrag af Testrup Højskoles vedtægter
I Vedtægt for Testrup Højskole står i § 4:
Stk.1. Skolekredsens formål er at støtte højskolen i dens
fortsatte arbejde som folkehøjskole.
Stk. 2. Som medlem af skolekredsen kan optages
personer, som viser interesse for skolens
arbejde. Optagelse skal godkendes af
skolekredsens bestyrelse, hvis afgørelse kan
indankes for generalforsamlingen, både af den,
som bestyrelsen har afslået at optage og af et
mindretal i bestyrelsen.
Stk. 3. Medlemskab af skolekredsen giver ikke ret til
nogen del af skolens formue eller til udbytte af
nogen art. Medlemmer hæfter ikke personligt for
skolens gæld.
Stk. 4 Skolekredsens bestyrelse vælger af sin midte tre
medlemmer til Testrup Højskoles bestyrelse. For
de af skolekredsen valgte gælder, at to og en afgår
hvert andet år.
Og det er i samme vedtægts § 3, stk. 2, der bl.a. står: Medlemmer af bestyrelsen for Testrup Højskole vælges for
en periode af 4 år. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen
vælger selv sin formand og næstformand.
41
Ida Emilie Nemming SKRIVER OM DEN NYE KUNSTLINJE
ER DER
KUNST
PÅ
LINJEN?
42
KUNSTLINJE
FORDYBELSE
Da efterårsholdet ’08 en smuk
augusteftermiddag ankom til Testrup, var
der ikke mange, der forlod spisesalen med
kunstlinjens karakteristiske karrygule
mappe. Der var ikke mange, der efter bare
tre døgn på skolen drog ud på deres
første linjearrangement, en tur til Odense
og Brandts Klædefabrik
KUNSTLINJE
43
Vi er nemlig ikke mere end syv, der har valgt
at starte på den nye kunstlinje på Testrup her i
efteråret 2008. Men at det er en lille linje gør den
bestemt ikke mindre attraktiv, måske nærmere
tværtimod. Med vores linjefagslærere Steen og Lars
i ryggen tror jeg, at et lille hold som os kan sætte
store projekter i gang.
hvordan man gerne ville have, at han skulle stå,
sidde eller ligge. I vores skulpturforløb var det
spændende, at man skulle forholde sig til kroppen i
3D. Man skal bevæge sig rundt og beskue modellen
fra alle vinkler, og det hele skal gerne gå op i en
højere enhed til sidst.
Fra flamingofigur til aluminiumsskulptur
EN Nøgen Mand
Det er ikke hver mandag morgen, man står
overfor en mand på 68 år, som er helt nøgen, og
som man oven i købet skal forholde sig til, i og
med at man skal til at tegne hans krop. Det er en
uvant situation, og for størstedelen af pigerne
på kunstholdet, inklusiv mig selv, var det en
lille kamel, der skulle sluges. Men når kamelen
er sunket, så synes jeg, at der åbner sig en stor
udfordring og oplevelse i det at tegne, modellere
eller fotografere croquismodel.
Overskriften på det første forløb på kunstlinjen
var det nøgne menneske. Som sagt har vi arbejdet
med nøgenmodeller, og det er en enormt stor
oplevelse, at et andet menneske står model til det
arbejde, man laver. For mig giver det en seriøsitet og
koncentration, som det er fedt at blive tvunget til at
bevare.
Der er forskellige udfordringer i arbejdet med
at kombinere de forskellige kunstarter med
croquismodel. I foto var den største udfordring
at indtage rollen som professionel fotograf og
instruere en nøgen mand på omkring de 40 i,
44
KUNSTLINJE
Muligheder er for mig et af nøgleordene i mit
højskoleophold. Følelsen af ubegrænsethed. På
kunstlinjen får vi mulighed for at prøve nogle ting
af, som man nærmest ikke kan prøve andre steder.
Fx har vi støbt aluminiumsskulpturer af 900
grader varmt aluminium sammen med kunstneren
Niels Rahbæk, der var herude som gæstelærer i en
uges tid for at lære os om, hvordan man støber i
aluminium.
Det hele starter med en flamingofigur. Når man
har skåret sin skulptur ud i flamingo, sætter man
den i en spand med sand. Så hælder man glohedt
flydende aluminium på, og vupti, så har man en
metalskulptur. Det er ret fantastisk. For mig gav det
et kæmpe kick at kombinere arbejdet med at skære
en skulptur ud, for derefter at stå to personer med
kæmpe handsker, en to meter lang tang og hælde
aluminium i en spand med sand. Det er en kunstart,
der indeholder både det fine og det grove, og det gør
den virkelig facinerende. Det giver også en ekstra
dimension af spænding, når det hele er så varmt og
rødglødende.
Fotografiets dybde
Vi har haft flere forskellige gæstelærere på skolen
for at undervise os, og lige netop muligheden for
at blive undervist af en inspirerende og måske
verdenskendt fotograf eller maler er også noget,
det er svært at takke nej til. Vi har bl.a. hørt et
fantastisk foredrag af fotografen Torben Eskerod
om hans projekter, især portrætter, som er
virkelig interessante, og som ramte mig dybere,
end jeg havde troet ved første øjekast. Dagen
efter foredraget havde vi ham som gæstelærer på
kunstlinjen, og det var rigtig spændende. Vi tog
et par billeder med ham, og det var meget specielt
at være den første, der sad foran hans kamera,
mens de andre kiggede ned i det. Deres reaktioner
var ret voldsomme, så voldsomme at jeg næsten
troede at der var et eller andet galt. Men da jeg selv
kiggede på en af de andre piger igennem linsen,
blev jeg også selv lidt chokeret over, hvor skarpt
man egentlig kan se. Efter at have kigget igennem
den linse virkede mit eget syn nærmest sløret og
dårligt. Det var bogstavelig talt en øjenåbner over
for fotografiets dybde.
Der kommer flere interessante gæstelærere i
løbet af efteråret, bl.a. Anders Moseholm og Søren
Behncke.
Danmarks Mediemuseum og Museet for Fotokunst
en udstilling og konkurrence under titlen Inspired
by. Det var en udstilling med forskellige kunstnere,
og det er en konkurrence, der går ud på at blive
inspireret af et værk på et af de tre museer, og så
sende sit eget værk ind i februar. Rammerne er ret
frie, man skal bare lade sig inspirere. Vi fokuserede
mest på en udstilling af den tyske kunster Tim
Eitel, der er forholdsvis nyuddannet fra en meget
traditionel og teknikfokuseret malerkunstskole
i Leipzig, men som lynhurtigt er blevet mere end
almindeligt berømt i en alder af bare 37 år. Hans
streg er nærmest hyperrealistisk og detaljeret,
samtidig med at hans billeder er surrealistiske på
en lidt uhyggelig måde. Han får en til at undre sig
og stille spørgsmål. Hvad er det, der er sket her,
hvorfor sidder de børn der, eller hvad er der gået
forud for dette? Han placerer ofte sine karakterer
eller genstande i en form for tomrum eller
fuldstændig uden omgivelser. Grænsen mellem
realisme og surrealisme giver billederne et meget
interessant præg. Hvis vi er interesserede, kan vi
arbejde på et projekt her på skolen, som vi kan
sende ind til konkurrencen i februar. Vi har to ugers
projekt på vores linjefag i slutningen af vores ophold
på Testrup, så det er en oplagt mulighed.
Inspired by … Tim Eitel
Ida Emilie Nemming er elev på Testrup Højskole i efteråret 2008
Vores første arrangement på kunstlinjen var, som
jeg kort har nævnt, en tur til Odense og Brandts
Klædefabrik. På Brandts var der i samarbejde med
KUNSTLINJE
45
A
38. VIGTIGT: ALLE ANSØGERE SKAL LÆSE OG BESVARE ALLE SPØRGSMÅL
Adgang til kurset vil muligvis ikke blive tildelt personer, der svarer enten JA eller NEJ, i tilfælde hvor svaret ikke er i overensstemmelse med reglerne for
god stil, medmindre aftale om fritagelse for god stil er indhentet på forhånd.
Har du til hensigt at deltage i en uges sommerhøjskole i august indeholdende elementer så som linjefag,
glad stemning, opvasketjanser, sangtime og et højt aktivitetsniveau, sammen med ca 160 andre
Ja
Nej
Søger du adgang til Testrup Højskole for at smugle ulovlige substanser, deltage i terroristaktiviteter,
aflægge eksamener, og/eller for at omstyrte kalifatet?
Ja
Nej
Har du nogensinde været bærer af en smitsom glæde over lys, sang, tant og fjas, som du, enten
tilsigtet eller utilsigtet, har overført til andre?
Ja
Nej
Har du nogensinde gjort dig skyldig i utidig anvendelse af gøgl?
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja da!
Nej
Er du klar over, at Elevmødet ligger i umiddelbar forlængelse af Augustkurset?
Er du klar over, at årets generalforsamling i Elevforeningen finder sted d. 8. august?
Er du klar over, at du kan finde flere oplysninger om det hele på testrupelev.dk?
Ses vi så i august?
Selvom et JA og i visse tilfælde et NEJ ikke automatisk indikerer uegnethed til deltagelse i kurset, må du være forberedt på eventuelt personligt at
skulle møde op for at besvare irrelevante spørgsmål.
39. Er denne ansøgning udfyldt af en anden person end dig selv?
Ja
Nej og hvis det var, tror du så, jeg ville skrive det?
Augustkursus og elevmøde 2009
1. - 9. august
46
47
24-timers
mennesker
I idylliske omgivelser samledes
jeg i august 2007 med omkring 80
andre unge mennesker på Testrup
Højskole - parate til at åbne for
en tidevandsbølge af indtryk og
oplevelser. Hans Nørkjær
beretter her om sit højskoleophold. Hele artiklen har tidligere
været bragt i Aulum-Vinding-Vind
Valgmenigheds Kirkeblad.
en første besked, der lød ud over vores unge hoveder, da vi sad spændte og nervøse i skolens foredragssal, var et
rungende: ”Bare rolig, I er bestået på
forhånd!” Og med de ord var det allerede fra
starten gjort klart, at Testrup Højskole ikke er en
skole i almindelig forstand. Helt grundlæggende
er højskolen et fristed, hvor kreativitet og gå-påmod skal tilgodeses mest muligt. I modsætning
til gængse skoler handler højskole ikke om, at
eleverne skal præstere for at tilfredsstille systemet.
Eleverne skal i vid udstrækning faktisk selv skabe
systemet – fri for bekendtgørelser og faglige mål.
Nogen vil måske spørge sig selv, om forkælede unge
mennesker da ikke blot vil henfalde til slendrian og
uvirksomhed i en sådan situation? Nej, i hvert fald
ikke på Testrup. Vi var alle klar over, at vi stod med
en unik chance for at kaste os ud i udfordringer, og
48
ophold
faktum er, at det frie udgangspunkt satte ild til den
krudttønde af kreativitet, der lå gemt i mange af os.
En privilegeret hverdag
I modsætning til andre skoler handler højskole om
at blive dannet som helt menneske. Det handler
om midlerne i højere grad end målene. Det handler
kort sagt om at være aktivt deltagende – både
socialt og fagligt. Højskolen er et sted, hvor der
deles indtryk, holdninger, anskuelser, påfund,
ideer og alt muligt andet. Og der var rig mulighed
for at blive inspireret. For det første var vores
foredragsprogram af en standard, jeg ikke tror, man
ser magen til nogen andre steder. Der var foredrag
af prominente personer som Ghita Nørby, Frank
Hvam, Peter Øvig Knudsen, Connie Hedegaard,
Carsten Jensen og Johannes Møllehave samt mange
flere mindre kendte, men bestemt ikke mindre
interessante personligheder. Ja, det kan lyde for
godt til at være sandt, og sådan tror jeg også de
fleste af os tænkte.
Udover den faglige del af højskoleopholdet byder
et højskoleophold også på et væld af sociale
”ahaoplevelser”. Fra dag et stod det klart for mig, at
jeg var omgivet af mange enestående mennesker.
Samtlige godt 80 elever var jo med til at danne min
hverdag på Testrup, og blandt dem er der mange,
som altid vil stå klart i min bevidsthed. Uanset
hvor meget eller lidt, jeg får med dem at gøre i
fremtiden. For når man oplever hinanden som
”24-timers mennesker”, kommer man tæt ind på
livet af hinanden, og man knytter nogle unikke –
nærmest familiære – bånd med folk, man går op og
ned ad hver dag. Dette er måske den vigtigste del af
et højskoleophold: At være i hinandens vold og at
turde være en del af hinandens skæbner!
Ildsjæle
Mine højskolekammerater havde virkelig lyst til
at være en positiv del af opholdet. Derfor – og kun
derfor – blev opholdet så stor en oplevelse. For
højskole er noget, eleverne skaber, og derfor er den
generelle stemning eleverne (og lærerne) imellem
vigtig. Samtidig var der et fagligt gå-på-mod, som
gjorde, at der var respekt om undervisningen og
drivkraft til at lære og udvikle sig inden for de
tilbudte fag. I alle fag er man garanteret et stort
engagement fra lærerens side, hvilket uundgåeligt
smitter kraftigt af på eleverne. Man blev mødt i
øjenhøjde og blev opfordret til at følge sine ideer
til dørs. Og man agerede selv drivkraft i sine
projekter. På samme tid manglede der bestemt ikke
talent blandt mine højskolekammerater, og mange
formåede både at udfolde og udvikle deres alsidige
evner i løbet af opholdet.
En ny vej
Før jeg kom på Testrup, havde jeg I mit stille sind
forventet, at opholdet ville give mig mulighed for
at dykke dybt ned i intellektuelle problemstillinger,
som jeg i gymnasietiden havde stiftet bekendtskab
med. Derfor tilmeldte jeg mig Testrup Højskoles
filosofilinje. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg
efter tre år, hvor jeg havde brugt tid på at opbygge
faglige kompetencer og fagligt skulle dokumentere
alt jeg skrev og sagde, følte en lyst til at skabe
noget i stedet! Så jeg skiftede meget hurtigt fra
filosofilinjen til skrivelinjen, hvor jeg i langt højere
grad fik mulighed for at skabe noget, som var mit
helt eget. Det var en stor befrielse at kaste sig ud i
noget abstrakt, hvor jeg samtidig både fik hård og
kvalificeret kritik af de passager og mindre værker,
jeg forsøgte at skrive. På skrivelinjen fik jeg så at
sige afprøvet hvervet som forfatter, og det var både
en oplevelse og en stor udfordring.
Opholdet på Testrup Højskole har virkelig givet
mig det spillerum til fri udfoldelse og abstrakt
tankevirksomhed, der er garant for, at jeg ikke
fortaber mig i ligegyldighed og åndløshed i
tilværelsen. Jeg vil altid huske tilbage på Testrup
Højskole som stedet, hvor åbenhed og frihed til
kreativ udfoldelse går hånd i hånd med kvalitet
og seriøsitet. Så det har bestemt været en god
livsinvestering at bruge de fire måneder på Testrup
Højskole. Det kan kun anbefales!
Hans Nørkjær var elev på Testrup Højskole i efteråret 2007
ophold
49
Rigets tilstand
INDEFRA
AF JØRGEN CARLSEN
Jeg ved godt, at det ifølge både Grundtvig og
Kierkegaard er uåndeligt og overfladisk at bøje sig
for ”talmajestæten” frem for at se på det væsentlige
i livet: mennesket som konkret eksisterende individ.
Ikke desto mindre finder jeg det ret interessant at
stille spørgsmålet: Hvor mange mennesker sætter
deres ben på Testrup Højskole i løbet af et år? Det korte svar på spørgsmålet er: Et sted mellem
2.500 og 3.000 personer. Det er ret mange, synes
jeg. Det svarer ca. til en halv promille af den
samlede danske befolkning. Tallet er fremkommet
på følgende måde: Elever på de lange kurser forår
og efterår: ca. 180. Kursister på de korte kurser i
januar og sommeren: ca. 1.000. Dertil kommer ca.
120 børn på to af sommerkurserne.
Læg dertil deltagerne i elevforeningens
forskellige arrangementer: Forårs- og nu også
efterårsweekend og elevmødet. Oven i det kommer
skolekredsmedlemmer og andre deltagere i
foredragsarrangementer og koncerter året igennem.
Endelig er der alle de gæster, der på de lange kurser
besøger eleverne, der går på skolen. Alt i alt i
underkanten af 3.000 personer.
Alle er de med til at skabe det liv, der udgør
højskolen. Nogle bare i et kort glimt en enkelt aften
– andre i kraft af deres tilstedeværelse på skolen i
fem måneder. Hvad der får folk til at komme, kan
vi ikke vide i detaljer. Og jeg hører til dem, der
mener, at folk skal have lov til at have deres inderste
tanker og motiver for sig selv. Alligevel tror jeg
godt, at man uden at forulempe nogen sjæleligt kan
nærme sig et svar. Så meget er i det mindste givet:
Ingen tager på højskole for at være alene med sig
selv. At tage på højskole – om det så kun er for at
INDEFRA
51
være der et par timer – er at opsøge et fællesskab.
Man får i kortere eller længere tidsrum en historie
sammen med andre mennesker. Er man sammen i
ugevis eller månedsvis, kan fællesskabet modnes
og uddybes og få livslange konsekvenser. Det kan
mange tidligere højskoleelever tale med om. Måske
kunne man ligefrem definere højskole som ”det, vi
går glip af hver for sig.”
100 ELEVER I 40 UGER
Vi holder højskole af en eneste grund: For livets
skyld. Og med liv mener jeg ikke en eller anden
videnskabelig biologisk størrelse eller et abstrakt
filosofisk begreb. Jeg mener det liv, der på
forunderlig vis har materialiseret sig i de konkrete
mennesker, vi hver især er, og som manifesterer sig
i den forsamling, der til enhver tid befinder sig på
Testrup Højskoles enemærker.
Men selvfølgelig skal vi samles om andet end
at være sammen. Og dette andet er lige præcis
højskolens kurser og arrangementer. Ser vi på
kurserne i det forløbne år, har vi grund til at
være glade og fornøjede. Stort set alle kurser har
været udsolgte eller så godt som udsolgte. Selv
efterårsskolen, som hvad angår tilslutning har
været lidt i retning af et smertensbarn, begyndte
med betydeligt flere elever end de sidste par år. Jeg
tror det hænger sammen med, at vi har valgt at
begynde kurset to uger senere. Det har betydet, at
mange flere er afklarede og har fundet deres ben
efter at have været på sommerferie. Alt i alt har
vi en høj udnyttelsesgrad af skolens kapacitet. Vi
kan notere et årselevtal på lige omkring de 100,
dvs. 100 elever i 40 uger. Det kan bestemt siges at
være tilfredsstillende – ikke mindst set i forhold til
den almene situation for landets højskoler. Den ser
nemlig ikke alt for festlig ud.
52
INDEFRA
På den baggrund er det glædeligt, at vi også i 2007
kunne notere et pænt overskud på over 300.000
kr. Det er vigtigt at forstå, at en højskole jo ikke
er en pengemaskine, der skal producere så høje
overskud som muligt. Meningen med en højskole
er selvfølgelig at lave så godt og berigende et
højskoleliv som muligt. Og vi prioriteter høj kvalitet
i undervisningen, foredragene, maden og alt det
andet. Livet er ganske enkelt for kort til tomme
kalorier – både fysisk og åndeligt. På den anden side
er det klart, at driften skal løbe rundt – ellers er
man i færd med at skaffe sig et problem på halsen
på den lange bane.
Vi laver altså ikke højskole for pengenes skyld, men
bruger pengene til at lave højskole. Og guderne skal
vide, at vi har planer nok, både af mere kortsigtet
og langsigtet karakter – byggeri, f.eks. Derfor er det
kærkomment helt uventet at modtage en pengegave
af ganske betragtelige dimensioner. Det skete i
sensommeren, da vi pludselig modtog et brev fra
den afgående bestyrelse for Herning Højskole. I
dette brev blev det meddelt, at der var indkommet
en større pengesum ved salget af Herning Højskoles
bygninger – en pengesum, der ifølge skolens
vedtægter skal tilfalde højskoleformål. Derfor
havde bestyrelsen for Herning Højskole betænkt
en række jyske højskoler. På den konto modtog vi
ikke mindre end 600.000 kr. Denne generøse gestus
har jeg allerede i en henvendelse til formanden for
Herning Højskoles bestyrelse takket behørigt for.
Men jeg vil gerne endnu engang takke for denne
håndsrækning og garantere, at pengene vil blive
omsat i endnu mere af det højskoleliv, som er til
gavn og glæde for dem, der sætter foden på Testrup
Højskole.
POLITIK OG LEG
Året 2008 bød på to nyskabelser blandt de korte
kurser. I uge 31 afholdt vi kurset ”Demokratiets
udfordringer i globaliseringens tidsalder”. Kurset
var tilrettelagt i samarbejde med den politiske
diskussionskreds ”Det ny århundrede”. Det var et på
alle måder vellykket kursus, som talte 77 personer,
heraf en stor del, som for første gang satte deres ben
i Testrup. Kurset blev ledet af Erling Christiansen
(fhv. forstander for Grundtvigs Højskole og tidligere
medlem af Testrup Højskoles bestyrelse), Peter
Buhrmann (forstander for Højskolen Østersøen),
Jesper Jespersen (økonomiprofessor på RUC),
Klavs Birkholm (Det etiske Råd) – alle disse fire er
fra ”Det ny århundrede” – samt undertegnede, der
ikke har noget med diskussionskredsen at gøre. Det
var et spændende samarbejde, og vi er enige om at
gentage et tilsvarende politikkursus i uge 31 næste
år. Kurset får titlen ”Den politiske slagmark”. Vi
finder det overmåde vigtigt også at kunne byde på
et politikdebatterende kursus, så vi som højskole
blander os i samfundsdebatten.
Den anden nyskabelse var kurset ”Det
legende menneske”, som lå i uge 34. Kurset var
et forsøg på at bygge bro mellem højskolen og
den moderne virksomhedskultur – både i de
offentlige institutioner og i det private erhvervsliv.
Undertitlen på kurset var ”kreativitet og
innovation” – to begreber, der godt kan give en og
anden sart humanist røde knopper, fordi de smager
af smart management. Men kendsgerningen er jo,
at der i højskolebevægelsen er en lang tradition for
at beskæftige sig med mennesket som et skabende,
eksperimenterende og nytænkende væsen. Hvad
ville f.eks. andelsbevægelsen være uden højskolen?
For netop at appellere til erhvervsaktive mennesker,
herunder ledere i diverse organisationer, strækker
kurset sig fra mandag eftermiddag til fredag
middag, så man af hensyn til familien kan holde fri
i weekenderne. Kurset lykkedes over al forventning.
Vi havde 55 begejstrede deltagere – og hvad
mere var: Vi lærere på kurset var også fulde af
begejstring, så vi er enige om at lave en version 2.0,
som kommer til at ligge i uge 34 næste år. Artiklen
”Det legende menneske” her i årsskriftet er en let
omarbejdet version af en kronik professor Steen
Hildebrandt og jeg publicerede i dagbladet Børsen
INDEFRA
53
sidst i juni måned. I det hele taget skylder vi her på
stedet Steen Hildebrandt en stor tak for hans store
velvilje og generøse hjælpsomhed i forsøget på at få
kommunikeret kurset ud i brede erhvervskredse.
MEDARBEJDERNE
I slutningen af 2007 befandt vi os i en ganske særlig
situation. Midt på året havde vi taget afsked med
hele fire personer fra lærerstaben, som alle ville
videre i livet. Carsten Lunding havde dengang og
har stadig fuldt op at gøre med sine Smagsdommeraktiviteter. Nu er han blevet engageret af
Københavns Kommune til at udfærdige madplaner
til hjemmeplejen. Vi kan kun ønske Københavns
pensionister tillykke. Pernille Behrend er begyndt
på en uddannelse som psykoterapeut. Agnete Braad
er flyttet til København, er blevet mor til Frederikke
og har netop tiltrådt en stilling på kunstmuseet
Louisiana. Steffen Raastrup indrømmer blankt, at
han ”uigenkaldeligt er gået i seng med fjenden” og
gør strålende karriere i konsulentfirmaet Advice.
Han har netop modtaget en pris for en kampagne
om organdonation. På billedet ovenfor ses han
sammen med videnskabsminister Helge Sander,
men han beder os bemærke, at han ser ”meget
beklemt ud ved situationen”. Og ganske rigtigt: han
lader faktisk til at være meget bodfærdig. Jeg synes
vi på den baggrund skal tilgive ham hans synder.
54
INDEFRA
Vi forsøgte sidste efterår at dække de tabte
lærerkræfter ind dels ved vikarer udefra, dels ved
selv at træde i aktion. F.eks. varetog forskellige
af de ”gamle” lærere på skift undervisningen i
filmkundskab. Tekstilværkstedet blev dog helt
nedlagt og omdannet til et ”tekstværksted”, så vi på
den måde forbedrede faciliteterne for skrivelinjen.
Bedre blev det ikke af, at Hans Rubech Christensen
på grund af sin sygdom var overgået til fleksjob med
kortere arbejdstid. Nu stod vi også og manglede en
ekstra lærer på filosofilinjen. Det lå efterhånden
klart, at vi på længere sigt måtte ansætte nye
kræfter til afløsning af de gode gamle.
OLE TIL RY
Sidst på året var det klart, at endnu en stol i
lærergruppen ville stå tom. Ole Toftdahl meddelte,
at han netop var blevet ansat som forstander
for Ry Højskole med tiltrædelse allerede den 1.
januar 2008. At Ole på et eller andet tidspunkt
nok ville flyve fra reden for at blive forstander
på en anden skole, er ikke kommet aldeles bag
på os i lærergruppen. Ole kom til Testrup i 1991
og har som højskolemenneske fra første færd
vist sig i besiddelse af evner af en sjælden karat.
Han er en dygtig lærer i fagene musik og retorik.
Derudover er han som person i besiddelse af en
naturlig autoritet og et stort organisationstalent. I
en lang årrække har han været kontaktperson for
ambassadørkorpset af gamle testrupelever. Han
stod også bag oprettelsen af ”Tesmus” (Testrup
Højskoles Musikforening) og tilrettelagde nogle
idérige koncertprogrammer med en lang række af
de bedste musikere, og så har han i de senere år
med stor logistisk sans bistået i det administrative
arbejde på skolen (timeregnskab og den slags). Han
er ikke noget dusinmenneske, men en person med
overbevisninger, holdninger og meninger, som gør,
at han står tydeligt i landskabet – både i forhold
til eleverne og kollegerne. Jeg er ikke det mindste
i tvivl om, at Ole bliver en fremragende forstander
for Ry Højskole, som han via sin kone Helle faktisk
har nær forbindelse til. Helles bedsteforældre var
det legendariske forstanderpar Johannes og Inger
Marie Terkelsen. Et stort tillykke til Ole og Helle.
Og et ikke mindre stort tillykke til Ry Højskole!
Vi opslog nu en række lærerstillinger i fagene
musik, filosofi, film, dans og idræt eller et andet
bevægelsesfag. Der indkom omkring 170 ansøgere.
Mange af dem var fagligt højt kvalificerede. Jeg vil
tro, at der blandt ansøgerne var en 30-40 ph.d.ere.
Nu var det om at finde de helt rigtige – og det er vi
overbeviste om, at vi har.
MUSIK
Som musiklærer har vi ansat Thorbjørn Krogshede.
Thorbjørn er 38 og har allerede en alsidig
musikalsk karriere at se tilbage på. Han har
studeret klassisk klaver hos Peter Westenholz
på Det Jyske Musikkonservatorium, har lært at
spille citar i Benares, har sidefag i Musikvidenskab
på Aarhus Universitet og er ved at færdiggøre
hovedfag i Filosofi samme steds. Musikalsk har
han bevæget sig i mange genrer: fra klassisk over
jazz og electronica til rock. Han har komponeret og
indspillet filmmusik, i en årrække turneret rundt
i verden som tangentspiller i bandet ”Under Byen”
og har senest stiftet gruppen ”Thunderbear”, som
i 2006 udgav et album med samme navn. Og så
har Thorbjørn højskoleblod i årerne. Han tilhører
familien Krogshede, som er tæt forbundet med
Gerlev Idrætshøjskole og er tidligere elitegymnast.
Thorbjørn bor i Hjortshøj nord for Århus sammen
med sin kæreste Hanne og bonusbarnet August på
12.
FILOSOFI
Vores nye filosofilærer er Frank Beck Lassen. Han
har i efteråret 2008 fået orlov for at færdiggøre
sin ph.d. på Idéhistorie, men vi ved, at vi ikke har
købt katten i sækken. Frank har nemlig i adskillige
år været med til at præge det akademiske miljø
på Afdelingen for Idéhistorie under Institut for
Filosofi og Idéhistorie på Aarhus Universitet. Blandt
andet har han været en af de drivende kræfter bag
tidsskriftet ”Slagmark”, som nu har eksisteret i
25 år og blev fejret med maner ved et symposion
i foråret 2008. I øvrigt kender Frank Testrup
Højskole ud og ind. Han har nemlig selv gået her
i foråret 1996 (samme hold som Mads Eslund).
Frank er imidlertid optaget af andet end filosofiske
sysler. Han har i adskillige år dyrket den japanske
kampsport Aikido. Vi har derfor skræddersyet et
sådant fag til ham, så han ikke skal bruge hovedet
hele tiden. Frank er 33 år og har sammen med sine
to delebørn Andreas på 3 og Frida på 1 indtaget
lærerboligen bag Musikhuset (alias Dahlerups Hus,
Boyes Hus og senest Ole og Helles Hus).
DANS
I faget dans har vi ansat Laila Wodtke Nissen,
som i sin ansøgning påtog sig at ”undervise alle,
der har en krop.” Det synes vi lød tillokkende, så
INDEFRA
55
hende måtte vi bestemt have til samtale. Laila er
45 og oprindeligt uddannet fysioterapeut, men har
senere bevæget sig over i dansens verden. Hendes
danseundervisning har intet med standarddans
at gøre, selv om hun på sin egen måde er ”vild
med dans”. Undervisningen er inspireret af den
amerikanske danser Gabrielle Roths ”5 Rhytms” –
en fri og ekstatisk danseform, som bruger dansen
til at give sig hen til rytmer, livskraft, energi og
udtryk.
FILM
Vi har en gammel tradition for at have meget
entusiastiske og originale lærere i faget film
eller filmkundskab. Elever fra for mere end 10 år
siden mindes sikkert med taknemmelighed Dan
Andersen, der ud over et mådeligt svendebrev
fra Efforts Maskinfabrik i København aldrig har
haft papir på noget som helst, men som ikke desto
mindre havde celluloid i årene. Siden kom Claus
Christensen, som nu er redaktør af filmmagasinet
Ekko. Derefter Jesper Vognsgaard, som i øvrigt er
flyttet fra Engelsholm til Ollerup Musikefterskole,
der lokkede med en endnu mere attraktiv
forstanderstilling. Og endelig på det seneste Steffen
Raastrup, der som sagt nu er ”i fjendeland”, men
som heldigvis stadig kan finde på at husere som
filmlærer på augustkurserne.
Denne tradition er på det fornemste blevet fulgt
56
INDEFRA
op af vores nye filmlærer Karen Rais-Nordentoft.
Man kan endda sige, at Karen på mange måder
har raffineret og nytænkt faget film her på
skolen. Normalt har filmundervisningen taget sit
udgangspunkt i en række spillefilm. Men Karen
har så megen sans for filmen som sprog, at hun ved
præsentationen af sin undervisning kan finde på at
vise en film, der kun varer 60 sekunder. Pludselig
bliver man opmærksom på, hvor meget der kan
meddeles på så kort tid i kraft af filmmediet.
Karen har en forkærlighed for netop kortfilmen og
en meget stor viden om samme. I det hele taget har
hun et godt øje til hybridformer og tendenser, som
ligger i rummet mellem film og billedkunst. Karen
er kunstnerisk leder af Aarhus Filmfestival. Hun
er 43 og bor i Århus med filmskaberen Aage RaisNordentoft og deres to børn No på 6 år og Metha
på 14.
EN GAMMEL NY TEATERLÆRER
Thorbjørn, Frank, Laila og Karen er som sagt nye
lærere på Testrup Højskole. Man faktisk har vi
fået endnu en ny lærer her på stedet. Sagen er
bare, at hun sådan set slet ikke er ny. Til vores
store glæde har Ann Sofie Oxenvad henvendt
sig og spurgt, om vi kunne være interesseret i at
have hende som kollega her på stedet igen. Om vi
kunne? Svaret er: Hellere end gerne. Ann Sofie var
oprindeligt teaterlærer hos os i de glade 90’ere.
Men i 1994 forlod hun os for at hellige sig sit
dramatiske forfatterskab. Ann Sofie er 54 og bor
med sin mand Niels i Mårslet. Hun er cand.mag.
i dansk og dramaturgi, har en tillægsuddannelse
ved Danmarks Journalisthøjskole og er
netop begyndt på teologistudiet sideløbende
med sin læreransættelse. Inden hun vendte
tilbage til os har hun været adjunkt ved Århus
Seminariums Diplomuddannelse og daglig
leder af ungdomsteateret Opgang2. Ann Sofie
har skrevet en lang række forestillinger bl.a. til
Filuren, Opgang2, Den Jyske Opera, Svalegangen,
Limfjordsteateret, Himmerlands Teater, Teater
Zeppelin og Grønnegårdsteatret. Som dramatiker
har Ann Sofie høstet stor anerkendelse, senest for
forestillingen ”Natmad med oberstinden”, som gik
på Svalegangen i 2007. Ann Sofie er begavet med
en usædvanlig arbejdsdisciplin. Dagen inden hun
begyndte igen som lærer hos os, havde hun sat
sidste punktum for et besættelsesdrama om den
kontroversielle kvindelige stikker Grethe Bertram,
som er programsat på Svalegangen i 2009. Ann Sofie
underviser i fagene retorik og dramatisk tekst og er
tillige ansat som projektleder for en undersøgelse
af den såkaldte ”pit-stop” ordning, der tilbyder
universitetsstuderende et højskoleophold med
henblik på at genvinde lærelysten. Det fortæller hun
nærmere om i en artikel her i årsskriftet.
VOLLEY OG AKTIV MEDBORGER
Endelig har vi her på efterårskurset stor
fornøjelse af en ny lærer i faget Volleyball. Det
er Morten Morthorst, som er 22 år, har gået på
Idrætshøjskolen i Sønderborg og læser idræt
på Aarhus Universitet. Morten spiller på ASV’s
superligahold og dyrker standarddans i sin fritid.
Simon Axø er nu vores faste lærer i faget Aktiv
Medborger. Det går strygende for ham bortset fra,
at han havde et grimt styrt på cykel her i foråret.
Han er blevet opereret i kæben og skal nu til
tandlæge i den næste lange tid. Mange af tænderne
blev slået ud af munden på ham. Det var særlig
ærgerligt, fordi han altid har været glad for sine
tænder – og måske også stolt af dem. Han har ikke
været særlig gæstfri set med Karius og Baktus’s
øjne. Han har aldrig haft et hul. Det gør selvfølgelig
det hele dobbelt ærgerligt. Men Simon klynker ikke.
Han er oppe på cyklen igen og ved godt mod.
INDEFRA
57
HELBRED
Hans Rubech Christensen er som allerede nævnt
gået på fleksjob. Man kan ikke påstå, at han har
haft det let det seneste halve år. Han har i længere
tid været sygemeldt på grund af bivirkningerne fra
den medicin, han tager. I foråret blev Hans opereret
i ryggen som følge af knogleskørhed. Det er han
langsomt ved at komme sig over. Medicinen har også
givet ham grå stær, så han nærmest ikke har kunnet
se. Også dette er klaret takket være moderne laserteknologi. Og modet har han bestemt ikke mistet. Vi
håber at se ham tilbage på skolen igen i begyndelsen
af 2009.
I det hele taget har medarbejderstaben været
hjemsøgt af en del sygdom og uheld. På pedelfronten
måtte Hans Bang gå rundt i et par måneder og vente
på en knæoperation, der blev yderligere udskudt på
grund af hospitalsstrejken. Det var på et tidspunkt,
hvor havearbejdet ikke kan negligeres og kræver
fuldtidsarbejde for en person. Det var mere end
Jens Kristian Kånbjerg og Niels Christian Hygebjerg
kunne magte alene, når der også var bygningerne at
se til. Til alt held trådte John Emil Winberg (F06) til
og hjalp os på fornem vis med at bringe skik på hele
skolens område, så det tog sig præsentabelt ud under
sommerkurserne. Ironisk nok blev Jens Kristian syg
kort efter, at Hans var tilbage i arbejde, så John Emil
har skiftet fra at være vikar for Hans til at være vikar
for Jens Kristian. Vi siger John Emil tak for hjælpen
og ønsker ham held og lykke med lærerstudiet på
Blågårds Seminarium. Jens Kristian har været
sygemeldt i en længere periode, men skulle gerne
være tilbage på sin pind fra midten af oktober.
Mest dramatisk og alvorlig har situationen dog
været for Nikolai Vestergaard i køkkenet. Nikolai blev
i det tidlige forår midt om eftermiddagen kørt ned
af en bil, da han kom cyklende i et kryds på Søren
Frichsvej i Århus. Bilen, der med stor hastighed kørte
58
INDEFRA
over for rødt, blev ført af en kvindelig flugtbilist, som
senere er pågrebet og dømt. Det så virkelig slemt ud
for Nikolai. Han havde brud over hele kroppen og blev
slået bevidstløs. Han lå i koma i halvanden måned,
men er nu på vej til at genvinde sin førlighed. På
nærmest mirakuløs vis er han kommet sig meget og
befinder sig i øjeblikket på udslusningsafdelingen på
Hammel Neurocenter. Vi håber på og glæder os til at
se ham tilbage i køkkenregionerne, når han igen er fit
for fight.
I KØKKENET
I køkkenet er der gudskelov også sket mere glædelige
ting. Thomas Egholm Jensen og Lea Hasselager
(Salsa Lea) fik først på året en dejlig datter, som har
fået navnet Selma. De er nu begge på barselsorlov og
er flyttet til København. Og så er Nina Lind Balslev
tilbage i den faste medarbejderstab. Det er værd at
nævne, for læsere af sidste årsskrift vil vide, at vi
dengang tog behørig afsked med hende. Vi er glade for
at have hende tilbage i køkkenet. Og vi er på hendes
og familiens vegne glade for, at vi ikke ser hende lige
for tiden. Hun er nemlig nedkommet med en prægtig
søn midt på sommeren 08 og er på barselsorlov.
Nina varetager i øvrigt også undervisningen i faget
verdensmad efter Carsten Lunding. Hun er tilbage i
køkkenet sidst på foråret 2009. Den tid den glæde.
Til gengæld har vi den glæde at byde velkommen til
to nye dygtige medarbejdere i køkkenet. Den ene er
Marianne Lodberg, som er 47 år og har haft sin egen
virksomhed med fremstilling af økologisk, vegetarisk
mad. Det skal dog tilføjes, at hun personlig ikke er
afholdende hvad angår kød. Marianne er flyttet ind
på skolen sammen med sin mand Jens Otto Andersen
i den lejlighed, som har tilhørt Lea og Thomas. De har
tre børn, som alle har forladt reden. Den anden nye
medarbejder i køkkenet er Hanna Larsen, som er 47
år og bor i Odder med sin mand Jesper og sønnerne
Sebastian på 16 og Julian på 18. Hanna er opvokset
i USA med tyske forældre og er uddannet klinisk
diætist på University of Minnesota. Det sidste har
selvfølgelig straks affødt en flad vittighed: nu skal alle
på Testrup Højskole på Minnesota-kur! Hanna har
arbejdet med professionel madlavning i børnehaver,
kantiner, storkøkkener og hospitalskøkkener. Vi er
helt overbevist om, at skolen med de nye kræfter
stadig kan fastholde den høje standard i køkkenet.
Vi har stadig fornøjelsen af Hanne Lyhne, Bettina
Bodholt, Bodil Pedersen og Erling Hintze i køkkenet.
Og så mangler vi helt at nævne det hvilende
omdrejningspunkt for alle køkkenaktiviteterne: Finn
Andersen. Finn er bare alle tiders køkkenchef. Han er
dygtig, men meget mere end det. Han er også med sin
humor, indlevelse og forståelse en miljøfaktor af de
helt store. Det kan regne, det kan blæse, det kan sne –
Finn han er på pletten og ved, hvad der skal ske!
NYE OLDFRUER
Efter fire et halvt år på posten som oldfrue valgte Ulla
Steffensen at fratræde ved årsskiftet 2007-08 for at
vende tilbage til pædagogfaget, som hun er uddannet
i. Vi vil gerne sige Ulla tak for hendes oldfruetid her
på stedet. Hun har med sine gode analytiske evner
og sans for organisation været med til at nydefinere
oldfruefunktionerne. Det har ført til en ændret
struktur, hvor vi har to oldfruer, som både indgår i
et kollegialt fællesskab og aflaster hinanden, så man
undgår at køre træt i det. Heldigvis har vi stadig
Dorthe Jelling, som på fornem vis viderefører den
gode tradition, og som også har haft et klogt blik for
valget af en ny kollega. Dorthe har fundet en perfekt
samarbejdspartner i Karin Andersen, der tiltrådte
som ny oldfrue i juni 2008. Karin er 35 år og bor tæt
på skolen i landsbyen Ask med sin kæreste Ulrik og
deres to børn Nicolaj på 6 og Emilie på 9. Sjovt nok
har Karin foræret os et elevbillede af sommerholdet
på Testrup Højskole i 1925. En af eleverne er Karins
farmor Anna Vestergaard, som ikke har skullet flytte
sig så langt for at komme til Testrup. Hun kom nemlig
fra Ravnholt. Den store belastningsprøve for hele
det praktiske personale og ikke mindst oldfruerne
er sommerperioden, hvor det ene ugekursus afløser
det andet og hele skolen skal gøres klar på mindre
end et døgn. Her har Dorthe og Karin kunnet afløse
hinanden, og med ekstra hjælp fra Rikke Thomsen
og Johanne Buur Bruntse (E07) har begge oldfruerne
kunnet få en velfortjent sommerferie. Noget tyder
på, at vi her har fundet den helt rigtige måde at
organisere arbejdet på.
MARGRETHE I 25 ÅR
1. april fejrede vi med pomp og pragt Margrethe
Poulsens 25 års jubilæum her på skolen. Der var
koroptræden og taler og pizza i lange baner og vin i
stride strømme. Men der var bestemt også noget at
fejre. Margrethe er nemlig en meget farverig person.
Og hun har som forretningsfører et meget sundt
princip. Hun er gennemgående glad for alle indtægter
og yderst påholdende med alle udgifter. Det er lige
før hun tænker på skolens økonomi med samme
interesse, som var det hendes egen. Samtidig er hun
med sin djærve humor og muntre bemærkninger
afholdt af både elever og kolleger. Hun fabler om
måske at gå på efterløn om nogle år. Det bliver svært
at finde en ny Margrethe til den tid.
Margrethe er den medarbejder, der har den
næsthøjeste anciennitet her på stedet. Jens Kristian
Kånbjerg har været på skolen siden 1978, så han
indtager så ubetinget førerpladsen. Margrethe og
Jens Kristian er faktisk de eneste medarbejdere
på skolen, som jeg ikke har ansat. Den næste i
anciennitetsrækken er nemlig mig selv, sagde hunden.
Jeg kom hertil i 1986.
Medens Margrethe det meste af tiden sidder
INDEFRA
59
oppe i sit rygerkontor (det eneste sted på Testrup
Højskole, hvor der bliver røget inden døre), sidder
Ina Bøcher nede på forkontoret og sørger for den
interne kommunikation på skolen og den eksterne
kommunikation til og fra skolen: e-mail, tlf., post,
opdatering af hjemmeside, kontorekspedition og
al den slags. Her på forkontoret må der selvfølgelig
ikke ryges. Derfor ser man med jævne mellemrum
Ina stå på trappen ved indgangen til kontoret og ryge
sammen med eleverne, der sjovt nok foretrækker at
stå i det fri og ryge, selv om vi, de hensynsfulde ikkerygere, har etableret hele to rygepavilloner på skolen.
af Tomas Lund og hans kone Annemette, som
meget heldigt bor på Testrupvej lige over for Søs og
Vesterhus. Hjemmesiden er udstyret med langt flere
funktioner end den gamle. Prøv at gå på opdagelse i
den!
Det grafiske design af hjemmesiden skyldes
bureauet Anétmai, som vi har bedt om at stå for en
nylancering af hele Testrup Højskoles grafiske profil.
Selve skolens nye logo ser I her:
IT
På it-fronten skete der i løbet af sommeren
et vagtskifte. Mads Hansen har fået en
uddannelsesstilling på B&O i Struer. Vi siger
Mads mange tak for kompetent og omhyggelig
varetagelse af alle de mange opgaver, der
efterhånden har tårnet sig op som følge af moderne
kommunikationsteknologi. Vi har fundet en værdig
afløser i Peter Mandrup, som er elev fra foråret 04 og
studerer musikvidenskab og informationsvidenskab
på Aarhus Universitet. Peter er blevet kastet ud
på det dybe vand. En masse funktionsproblemer
i løbet af sommeren og efteråret har gjort, at hele
opbygningen af det trådløse netværk på skolens
område skal reorganiseres. Samtidig bliver skolen
tilkoblet et fibernet, som muliggør transport af store
datamængder. Alt dette er mildest talt ikke gratis,
men det vil både være en kærkommen opdatering og
en klog fremtidssikring af it-faciliteterne på Testrup
Højskole.
NY GRAFISK PROFIL
Alt dette har med hardware at gøre. På software-siden
er der også sket en mindre revolution. Vi har fået en
helt ny hjemmeside. Hjemmesiden er programmeret
60
INDEFRA
I en udførlig design-manual fra Anétmai bliver
ovenstående logo ledsaget af følgende forklaring:
Med udgangspunkt i en Neo-grotesque skrifttype
fra 1956, er der valgt en garniture der er fed – for at
understrege en solid base og troværdighed. Her er der
plads til forandring og nye ting får lov til at spire…”
Dette er Anétmais løsning på den dobbelthed,
vi her på stedet gerne vil forbinde med Testrup
Højskole: Tradition og modernitet. Vi vil gerne
i højskolearbejdet kombinere det bedste fra
fortiden (morgensamling, højskolesang, ritualer
omkring måltiderne m.m.) med det bedste fra
nutiden: inspiration, nysgerrighed, eksperimenter,
nytænkning – kort sagt en uudslukkelig
forundringsparathed. Vi er her på stedet glade for
det nye logo. Vi synes det rykker, og håber I synes det
samme.
Vi – det er ud over de allerede nævnte resten af os her
på skansen i Testrup: Christian Dorph, Mads Eslund,
Gitte Krogsbæk, Steen Larsen, Bent Mikkelsen, Lars
Koue Mogensen, Torben Nielsen, Elin Vestergaard,
Thomas Zeuthen og Anne Grethe Severinsen.
Og hermed endnu en glædelig begivenhed i
medarbejderstaben: Anne Grethe og hendes ægtefælle
Kirse Bock har i foråret fået en stor og velskabt søn:
Bertil. Noget tyder på, at dette navn hitter for tiden.
Anne Grethe er medlem af den celebre vokalgruppe
Vocal Line og kan fortælle, at tre af gruppens
medlemmer på et halvt år har født drengebørn, der
alle har fået navnet Bertil. Hvis man nu forestiller
sig, at de gode sanggener går i arv til disse børn, vil
jeg gerne i min pensionisttilværelse tilbyde mig som
impresario for trioen ”Bertil, Bertil & Bertil”. Linje 3
kan godt gå hjem og lægge sig, hvad de sikkert også
har gjort til den tid.
TAK TAK TAK!
Ud over skolens faste medarbejderstab er der en
lang række mennesker, vi skylder stor tak. Tak til
Laila Bach Sørensen, der med stor omsorg tager
vare på skolens bibliotek. Tak til de mange, der
hjælper køkkenet i spidsbelastningssituationerne om
sommeren og under de korte kurser i januar – ikke
mindst tak til Bettina Mikkelsen, som gerne træder
til i en snæver vending året rundt, blandt andet som
”vågekone” natten igennem ved bestemte fester.
Tak også til de mange gæstelærere, workshoplærere,
hjælpere og praktiske grise på de korte kurser. Tak
til Martin Reiter Edelberg, der har fungeret som
lærerpraktikant på første del af efterårsskolen. Tak til
de mange aktive i skolens bestyrelse, skolekredsens
bestyrelse og elevforeningens bestyrelse – både
de nyvalgte og afgåede medlemmer. Tak til alle de
aktive, der ikke nødvendigvis er medlem af nogen af
bestyrelserne, men bare har lyst til at virke til gavn og
glæde for livet på skolen.
Og endelig tak til de ildsjæle, der har sat
efterårsferien af til at tilrettelægge og udforme
dette årsskrift. Navnene kan I finde på indersiden af
omslaget.
Tak til bidragyderne til hhv. Testrup Højskoles
Flygelfond og Testrup Højskoles Maribofond. Tak
til direktør Peter Lassen fra Montana Møbler for
sponsorering af Montanas Litteraturpris samt
velvillig støtte til anskaffelser på skolen. Vi har
tidligere på året modtaget et prægtigt hævesænkearbejdsbord med tilhørende skuffeelement.
I foråret udgav Morten Albæk, som er chef
for idéudvikling i Danske Bank og en ivrig
samfundsdebattør, bogen ”Nedslag – mellem det
vi siger, og det vi gør”. I den anledning blev han
interviewet til Kristeligt Dagblad og fik bl.a. følgende
spørgsmål: ”Hvis du ikke var blevet cand.mag. i
historie og filosofi, forfatter og debattør, hvad ville
du så gerne have været?” Svaret var: ”Det har jeg
oprigtigt ingen anelse om … Men skal jeg forsøge at
respektere spørgsmålet og give et svar, så vil jeg sige
forstander på Testrup Højskole, fordi det er en dejlig
højskole ...”
Da jeg læste det, skrev jeg en mail til Morten Albæk
med teksten: Kære Morten, tak for de pæne ord … Jeg
synes også, du er dejlig!
Om Testrup Højskole er en dejlig højskole, er vi der
færdes på den ikke de rette til at vurdere. Man vil nok
beskylde os for at være forudindtagede, hvad vi jo
også er. Men det er til stor opmuntring for os at høre
det fra andre. Og vi hører det hjertens gerne igen og
igen. Ikke fordi vi, der arbejder på stedet, bilder os ind
at være specielt dejlige. Men fordi højskole er dejlig,
når højskoleånden tager over. Og én ting er sikker. Af
en eller anden uransagelig grund bliver vi hele tiden
begavet med dejlige elever. Det er vi glade for. Det er
vi taknemmelige for. Det er vi stolte af. Og det er ikke
engang løgn!
Og hermed de hjerteligste hilsner også fra Anne
Margrethe!
Jørgen Carlsen
INDEFRA
61
Elevforeningen:
Kvadratisk
Praktisk
God
Formandens beretning fra
generalforsamlingen 2008
BESTY
Den afgående formand for elevforeningens
bestyrelse Christian Panton fortæller i sin
beretning om udvidelsen med en veltilpas
efterårsweekend, arbejdet med intern
opgavefordeling og et surfer-besty-møde.
Veltilpas Weekend
Testrupelev
På vores idéseminar i november måned bad vi om
hjælp til at udfylde et hul, vi i elevforeningens
bestyrelse mener, der har været i vores aktiviteter.
Om foråret mødes vi til gensynsfesten kaldet
Forårsweekenden, om sommeren leger vi højskole
i en uge på Augustkurset, forsætter over i
Elevweekenden, og til jul udkommer årsskriftet,
som vi fejrer med et glas glögg og klejner.
Men indtil nu har elevforeningen ikke haft en
programsat aktivitet om efteråret.
Vi kan mærke, hvor meget det betyder at have
Forårsweekenden for forårsholdene, og vi ville
gerne lave et arrangement, som involverede
efterårsholdet i samme stil, men i et andet tempo og
i en anden form.
Idéseminaret udmøntede sig i tre grydeklare
forslag, hvor vi valgte at arbejde videre med
konceptet ”Veltilpas Weekend”.
Til dette arbejde har bestyrelsen fået hjælp fra
det veltilpasse udvalg bestående af Sofie Jakobsen,
Stine Munk Poulsen, Dorrit Vogn, Lone Adamsen,
Egil Gregersen og Jakob de Lichtenberg. Vi er glade
for det store arbejde, I har lagt i arrangementet.
Vores hjemmeside testrupelev.dk er en af de
mindste poster på vores budget, men samtidig
et af de vigtigste redskaber for kommunikation
medlemmer imellem og med bestyrelsen.
Testrupelev er stedet, hvor du kan arrangere en fest,
finde nye medlemmer til dit kor, bytte en cykel og
flytte sammen på tværs af årgange.
Vi mener stadig, at Testrupelev er et vigtigt
samlingspunkt for foreningens medlemmer. Vi
håber, at hjemmesiden vil fortsætte med at udvikle
sig og være et alternativ med kant til Facebook
og MySpace. Til det har elevforeningen fået Mads
Jarners hjælp, og han har i det forgangne år så småt
overtaget administrationen af Testrupelev.
Årsskrift
Til juletid uddelte vi årsskrifter i København og
Århus. Vi er glade for at se, at så mange dukkede op
og fik deres årsskrift overrakt til duften af glögg.
Årsskriftet blev i år udarbejdet af Rikke Slot,
Marie Kæmpe, Mads Jarner, Peter Hjetting, Kasper
Frøsig og jeg selv. Årsskriftsredaktionen sætter
samme hold i år og vil udarbejde årsskriftet i
forbindelse med den veltilpasse weekend.
Elevforeningens bestyrelse er meget glade for det
flotte resultat og takker årsskriftsredaktionen for
det store arbejde.
beretning
63
Forårsweekenden
LHE
Forårsweekenden forløb i år under temaet Kopi.
Spisesalen blev prydet med en kopi-fisker. Der
blev diskuteret intellektuel ophavsret og lavet
nyfortolkninger af klassikere så som Løvernes
Konge og Riget.
Den store danske kopifestsang blev
masseduplikeret og sunget igen og igen. Og selv om
Testrup lugter lidt af gris, er det en O.K. slange at
have i sit paradis.
En stor tak til foråret 2008 for en fantastisk fest.
To testrupelever, Sanne Stephansen og
Jacob Nørmølle fra E04 er blevet valgt
til Landsorganisationen af Højskolernes
Elevforeninger, LHE, som i øjeblikket arbejder på
en relancering. Og det er vi i elevforeningen utroligt
glade for. Vi glæder os meget til se LHE blomstre
igen.
Augustkursus
Skønt tilmeldingssiden til Augustkurset gik ned
under presset for de mange interesserede, lader det
dog til, at vi efterhånden har fundet et naturligt
leje for antallet af tilmeldte. Igen i år kom alle, som
havde tilmeldt sig med, og trods dårligt vejr har der
været fyldt, men plads til alle.
Augustkurset diskede op med en forrygende
kulturcafe, en fest af dimensioner, da
musikworkshopperne leverede den fedeste
dansemusik og et væld af forunderlige og finurlige
workshopper så som Holberg og kuglebaner.
64
Bestyrelsens arbejde
Vi har internt i bestyrelsen det seneste år haft fokus
på to områder. Det første kaldte vi ”ro på”, og det
består i, at vi ville sikre, at bestyrelsens medlemmer
under og imellem arrangementer havde overblik
over, hvilke aktiviteter og hvilket ansvar, der var
placeret på hvilke personer.
Det har betydet, at vi i bestyrelsen i højere
grad kan nyde og deltage i arrangementerne. Og
så har bestyrelsen fået en drejebog. En drejebog
som i høj grad også er nyttig for nye medlemmer i
bestyrelsen.
Det andet fokusområde har været synlighed
på de lange hold. Især forårsholdet har vi haft
meget kontakt med, blandt andet faldt vores
bestyrelsesmøde sammen med, at de fleste elever
var på vej til Hvide Sande for at lære at surfe.
Vi er glade for at vi måtte tage med og havde en
forrygende sommerdag med jer i vandkanten.
Valg til skolens bestyrelse
Elevforeningen råder over fire pladser i højskolens
bestyrelse, der vælges af generalforsamlingen, og to
af pladserne er på valg i år.
Den ene plads er underlagt det krav, at det
skal være en tidligere elev på Testrup Højskole.
Mandatet bestrides i øjeblikket af formanden
for højskolens bestyrelse, Eske Rauer Frank.
Eske er elev fra foråret 96 og har siddet i skolens
bestyrelse i otte år, foruden fire år i elevforeningens
bestyrelse.
Den anden plads er underlagt kravet om, at det
skal være en forstander eller lærer på en anden
højskole. Mandatet bestrides i øjeblikket af
Karen Hanne Munch, som er lærer på Østersøens
Højskole. Karen Hanne har siddet i skolens
bestyrelse de seneste to år.
Eske og Karen Hanne genopstiller, og skolens og
elevforeningens bestyrelse giver dem de varmeste
anbefalinger.
Valg til elevforeningens bestyrelse
Elevforeningens bestyrelse består af otte pladser
som besættes af elevforeningens medlemmer, og
en lærerrepræsentant som vælges af lærergruppen.
Af de otte pladser er fire ikke på valg i år, og det
drejer sig om Lone Nikolajsen, Tobias Beck og Søren
Grimstrup - alle fra F03 samt Anne Munk F04.
Følgende medlemmer er på valg.
- Mathilde Raad fra F02. Mathilde har siddet
i bestyrelsen de sidste fire år, heraf to som
næstformand og har valgt ikke at genopstille.
Mathilde har været et fantastisk organisatorisk
talent og bestyrelsens checkliste-mamma. Hun
har blandt andet stået bag relanceringen af
forårsweekenden og vores nye drejebog. Bestyrelsen
kommer til at savne hendes overblik, gode humør og
hendes evne til at danne praktiske rammer for vores
arrangementer.
- Rikke Jensen fra E04. Rikke har siddet i
bestyrelsen de sidste to år og genopstiller.
- Rasmus Dyrvig fra F06. Rasmus har siddet i
bestyrelsen de sidste to år, heraf det seneste år som
kasserer, og han genopstiller.
- Jeg selv fra F04. Jeg har siddet i elevforeningens
bestyrelse i fire år, heraf tre som formand, og jeg
har i denne periode oplevet, at bestyrelsesarbejdet
i højere grad er blevet mere praktisk, planlæggende
og effektivt, så vi også har haft tid til at lave andre
ting og udvikle nye aktiviteter. Jeg er utrolig glad
for de år jeg har haft i bestyrelsen, men jeg har valgt
ikke at genopstille.
Tak
Til slut vil bestyrelsen gerne takke alle de
workshoplærere og undervisere, som har deltaget
i vores arrangementer i årets løb. Og en stor tak til
Ina og Margrethe for al den hjælp vi får fra jer. Uden
denne hjælp ville vores bekymringer være store og
vores effektivitet lille.
Tak for et fantastisk augustkursus
Tak for et godt år
Tak for fire vidunderlige år i elevforeningens
bestyrelse.
Christian Panton
beretning
65
TESTRUP HØJSKOLE
SOM PIT-STOP?
PUSTERUM
PIT-STOP er navnet på et samarbejde
mellem tre østjyske højskoler, der giver
universitetsstuderende mulighed for at tage
et afbræk fra det akademiske ræs og få vendt
fagkvalme til livslyst.
Af Ann Sofie Oxenvad
66
pit-stop
KAN ET
HØJSKOLEOPHOLD
GIVE STUDIETRÆTTE
STUDERENDE
LÆSELYSTEN
TILBAGE?
JA! Lyder det samstemmende fra otte tidligere
”Tessere”, som har taget imod et tilbud om Pitstop, et tiltrængt pusterum fra den hektiske
akademikerverden. Vel at mærke et pusterum fyldt
med faglige og sociale udfordringer, som har givet
de otte ny inspiration og ny energi til deres fortsatte
studier.
”Mens du på universitetet er meget alene og har
meget få forelæsninger, er du på højskolen sjældent
alene og møder hver morgen til en ny dag fyldt
med alsidige aktiviteter; – forelæsninger, foredrag,
undervisning, soloarbejde, teori, praksis og kreativitet.
Højskoleopholdet er fyldt med daglige udfordringer
og kræver, at du er meget tilstede mentalt, mens
universitetsstudiet kan være meget indadvendt.”
(Pit-stop elev, Testrup)
Pit-stop er en studiepause, hvor man ikke spilder
tiden, men bliver ”tanket op” med nye input, nye
venner, nye faglige vinkler på sit studium, men også
tid til at besinde sig på, hvad man selv vil og kan:
”Jeg følte efterfølgende, at jeg vidste mere om, hvad jeg
ville med min uddannelse, men særligt at jeg i højere
grad turde stå fast på mine egne værdier.” (Pit-stop elev)
”Pit-stop. Nyt udsyn til videre studier” er navnet
på et uddannelsessamarbejde mellem tre østjyske
højskoler, Testrup, Odder og Europahøjskolen på
Kalø, og Det Humanistiske Fakultet på Aarhus
Universitet. Samarbejdet blev indledt i 2004
på baggrund af en stor frafaldsprocent på Det
Humanistiske Fakultet i Århus. En frafaldsprocent,
der i dag er bragt betydeligt ned som følge af
ændringer i studieordningerne, men som stadig i
2008 er et problem - ikke bare på Humaniora, men
på hele universitetet.
En uddannelsespolitik, som gerne vil have de
studerende hurtigt i gang og hurtigere igennem
uddannelsessystemet, uden sabbat- eller ”fjumreår”,
efterlader mange studerende med et behov for
afklaring og besindelse midt i deres studieforløb.
Og her kan et højskoleophold være en oplagt
mulighed, så de studerende, i stedet for at ”falde
fra” studierne, får en chance for at ”falde til” i
tilværelsen, opbygge solide netværker og vende
styrket tilbage til de videre studier.
”Frustrationer i forbindelse med et universitetsstudium
har i langt de fleste tilfælde intet at gøre med den
enkeltes evner og forudsætninger. Er man derhenne
– eller på vej ud i en sådan situation – kan et
højskoleophold være en hjælp til at komme videre. Ikke
som en udvej, men som en genvej til at finde tilbage til
lærelysten.” (Jørgen Carlsen, forstander)
ET GODT TILBUD?
I 2004 rettede de tre højskoleforstandere derfor
henvendelse til dekanen for Det Humanistiske
Fakultet, Bodil Due, med ”et godt tilbud” til
fakultetets studietrætte eller måske ligefrem
frafaldstruede studerende. Et tilbud om at få tildelt
et højskoleophold som pit-stop i studiet til 50% af
den normale pris efter indstilling fra fakultetets
pit-stop
67
En rigtig win-win-situation hvor alle parter har
fordel af samarbejdet. Den studerende bliver
afklaret og får ny energi til halv pris, højskolen
får nye og gode elever, og universitetet får de
studerende tilbage igen med fornyede kræfter.
Pit-stop samarbejdet har nu eksisteret i fire
år, og hvordan er det så gået? Med støtte fra 3+3
Uddannelsespuljen fra FFD (Folkehøjskolernes
Forening i Danmark) har de tre højskoler nu
iværksat en dokumentation og evaluering af
samarbejdet.
Da jeg blev (gen)ansat på Testrup Højskole i
februar i år, bad man mig om at være projektleder
på denne undersøgelse i samarbejde med en lærer
fra hver af de to andre skoler, Henrik Højer, Odder
Højskole og Tine Dynæs Juel fra Europahøjskolen i
Kalø.
Det statistiske datamateriale for undersøgelsen
er ikke kvantitativt omfattende, da kun 11 elever i
68
Pit-stop
de fire år har benyttet sig af tilbuddet, heraf altså de
otte på Testrup Højskole. Og det er for få i forhold
til højskolernes forventninger og elevpladser og i
forhold til det behov, der formodedes at være blandt
de studerende på Det Humanistiske fakultet.
Derfor gik undersøgelsen også ud på at afdække,
hvorfor så forholdsvis få havde benyttet sig af
tilbuddet. Og hvordan det kunne udvikles og
forbedres fremover.
DOKUMENTATION OG EVALUERING
Gennem interviews med bl.a. de otte Testruppit-stoppere og med Studiekoordinatorerne på
hver af de syv institutter under Fakultetet, blev
det meget hurtigt klart, hvorfor så forholdsvis
få havde benyttet sig af tilbuddet. Kun én af de
i dag siddende Studiekoordinatorer havde hørt
om ordningen, eller samarbejdet i øvrigt, før vi i
projektteamet i 2008 gjorde dem opmærksom på
dets eksistens. Og den ene, som havde hørt om
ordningen, havde aldrig benyttet den, fordi hun var
i tvivl om, hvorvidt den stadig var gældende!
Af de otte som har taget imod et ophold på
Testrup under ordningen, havde ikke én hørt om
“
Universitetet sigter og
skal sigte mod højeste
faglighed. Højskolerne
kan og skal fundere
denne ambition i et eksistentielt perspektiv hos
den studerende (Jørgen
Carlsen, Forstander)
“
studievejledere. Som en form for højskolens
”tompladsordning”, dvs. med et begrænset antal
pladser, fordelt efter først til mølle-princippet.
Et tilbud, der blev meget velvilligt modtaget
af dekanen, og indledningen på et historisk
uddannelsessamarbejde mellem højskole- og
universitetsverdenen.
Der blev udarbejdet en folder, som blev rundsendt
til samtlige studievejledere på Det Humanistiske
Fakultet.
”Pit-stop. Nyt udsyn til videre studier”
blev lanceret i en storstilet pressekampagne
i dagspressen og universitetsaviser, og dekan
Bodil Due udtrykte sin personlige begejstring for
samarbejdet:
”Er hjulene slidt flade eller tanken tørret ud, så kan et
højskoleophold være det, en studerende har brug for, for
at komme videre i sit studium.” (Bodil Due, Dekan)
tilbuddet gennem deres studievejleder (af gode
grunde!). Fire af dem havde tilfældigvis set en
folder på universitetet, en havde læst om tilbuddet
i en avisartikel, to var blevet gjort opmærksom
på tilbuddet af højskolen og en var blevet henvist
gennem Studenterrådgivningen.
Så kommunikationsmæssigt har der været
noget at tage fat på for projektteamet. Vi har
produceret nye og opdaterede foldere, lavet
løbende presseomtale i dags- og universitetspresse,
og har taget personlig kontakt til de enkelte
studievejledere, Studenterrådgivningen,
Studenterpræsterne, Studievalg Øst og Den
Centrale Studievejledning. Og som afslutning
på projektet afholder vi i oktober måned 2008
et idéseminar, ”Dannelse – Uddannelse” for
samtlige studievejledere på universitetet, hvor
konklusionerne på Evalueringsrapporten vil blive
fremlagt.
Derefter håber vi, at ordningen ”ruller”
videre, i hvert fald viser undersøgelsen, at
alle Studiekoordinatorer og Den Centrale
Studievejledning nu bakker ordningen op. Alle
finder den ”rigtig god”, og alle finder, at der ”i høj
grad” er et behov blandt de studerende. Men! – at
de nye orlovsregler på universitetet kan blive en
bremseklods. Det er så den nye udfordring, som
projektteamet tager fat på i samarbejde med Den
Centrale Studievejledning ved en konference i
foråret 2009. Ideen er at udbrede tilbuddet til
ikke blot at henvende sig til de studerende
på Det Humanistiske
Fakultet, men på hele
universitetet.
Og behovet vil
ikke blive mindre
i fremtiden. Fra 1.
september 2008 skal
alle studievejledere
gennemføre
de såkaldte ”Forsinkelsessamtaler”, som led
i universitetets forpligtelse til at følge op på
frafaldstruede eller med de nye regler ligefrem
”udsmidningstruede” studerende. Og her vil
pit-stop, ifølge Poul Lautrop, som er leder af Den
Centrale Studievejledning, være et rigtigt godt
tilbud at sætte ind med, så de studerende ikke bare
dropper ud, men bliver samlet op, og måske finder
tilbage på uddannelsessporet igen.
HELT TIL HUNDENE
”Hvordan ville dit studieforløb have været, hvis du
ikke var kommet på
Højskole?”…”Helt til
hundene!”, svarer en af
de otte på dette (meget
ledende!) spørgsmål.
Alle otte erklærer
sig mere end fuldt
ud tilfredse med
højskoleopholdet,
som på mange
måder har ændret
pit-stop
69
deres liv til det bedre. ”Jeg synes det er en god ting
at have mulighed for at vende tilbage til en levende
tilværelse, hvis man er gået død i studieræset.” (Pit-stop
elev)
“
Højskoleopholdet er fyldt
med daglige udfordringer
og kræver, at du er meget
tilstede mentalt, mens universitetsstudiet kan være
meget indadvendt.
(Pit-stop elev, Testrup)
“
Alle otte er kommet tilbage på studiesporet igen.
Fire til det samme studium på Det Humanistiske
Fakultet, en har skiftet fra Det Humanistiske
Fakultet i Århus til Lægevidenskab på Københavns
Universitet (ville aldrig være flyttet til Kbh. uden
det nye netværk på højskolen!), en er flyttet
fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og
til Det Humanistiske Fakultet og to har skiftet
uddannelse til henholdsvis Forfatterskolen og
Journalisthøjskolen:
”Jeg blev viklet ud af min studiekrise og fandt ved
at arbejde med litteratur på en anden måde ud af,
at jeg gerne ville arbejde med litteratur, men at
litteraturstudiet var for teoretisk for mig ... Jeg er
blevet optaget på Journalisthøjskolen og er glad for, at
jeg allerede ved en del om, hvordan man skriver gode
tekster og giver sproget liv. Også det jeg lærte socialt og
kreativt, kan jeg i høj grad bruge.” (Pit-stop elev)
At kun 50% vender tilbage til Det Humanistiske
Fakultet er jo ikke umiddelbart en succes, set
fra Fakultetets side. Men hvis alternativet er
frafald, og de studerende i øvrigt vender tilbage til
70
pit-stop
uddannelsessystemet,
så må det overordnet
set, og i hvert fald
fra højskolens og
den studerendes side,
betegnes som en succes.
Det overordnede mål vil altid
være, at den enkelte finder den
uddannelse, der passer til ens lyst,
evner og mål.
At de studerende får forlænget deres studietid
med et halvt år, er jo heller ikke umiddelbart
noget der passer ind i universiteternes pligt til
at få de studerende igennem på normeret tid.
Men hvis det halve år er det, der vender en dårlig
studiesituation til en god, så kan det med fordel
kaldes en ”positiv studieforlængelse”.
”Ordningen gav mig energi og motivation og er
hovedårsagen til, at jeg nu kan afslutte mit fem års
studie på fem et halvt år.” (Pit-stop elev)
For hver enkelt af de otte har pit-stoppet i alle
tilfælde været en succes. Og alt taler for at
fortsætte dette tilbud fremover. Ikke kun for
studerende ved Det Humanistiske Fakultet,
men for hele universitetets studerende. Mange
studerende vælger også på eget initiativ at tage
et højskoleophold midt i studierne, f.eks. efter en
Bachelor, eller inden valg af sidefag. Som afklaring,
som pause, eller som led i uddannelsen.
TESTRUP – DET FRIE AKADEMI
Med stramningerne på universiteterne har
højskolen som lære- og dannelsesinstitution fået en
helt ny rolle at spille som supplement til de formelle
videregående uddannelser. En rolle, som kan
sine egne mål og værdier
i tilværelsen. Værdier,
som ikke kan måles på en
skala fra 1 til 10! Et sted,
hvor der er ”frihed til at fordybe
sig og dygtiggøre sig i et frit miljø,
hvor målet altid er aktiviteten” (Pitstop elev)
udvikles
i samarbejde med
universitetet i årene fremover. På Testrup har vi
rammerne, lærerkræfterne og visionerne om at
leve op til Testrup Højskoles nye navn: Det Frie
Akademi:
”Uddannelsesverdenen er inde i en eksperimentel fase
i disse år. Jeg tror helt bestemt, at både universitetet
og højskolerne kan have gavn af et tættere samarbejde
– netop fordi de i udgangspunktet er så forskellige
i deres sigte. Universitetet sigter og skal sigte mod
højeste faglighed. Højskolerne kan og skal fundere
denne ambition i et eksistentielt perspektiv hos den
studerende. På den måde supplerer de hinanden, uden at
gå hinanden i bedene.”(Jørgen Carlsen, forstander)
Højskolen skal netop være det, den er,
nemlig et tvangfrit læringsmiljø uden
kompetencevurderinger, karakterer og eksaminer.
Højskolen skal bevare og videreudvikle den frie
højskoletradition som en oase i det formelle
uddannelsessystem. Et helle eller et frirum, hvor
den enkelte i fællesskab med andre kan finde ind til
Med stramningerne
på universiteterne har
højskolen som lære-og
dannelsesinstitution fået
en helt ny rolle at spille
som supplement til de
formelle videregående
uddannelser.
For mig, som lige er vendt ”hjem” til Testrup efter
14 års ”udlændighed” er det altså svært ikke at
blive grebet af en vis rørstrømsk højskole-pathos,
når man f.eks. læser følgende interview-svar fra en
tidligere pit-stopper:
”Højskolelæring næres af livslyst. Universitetsstudier
næres af faglyst. Lysten i faglysten er dog også livslyst –
uden livslyst i faget bliver faglyst til fagkvalme. Højskole
er at finde tilbage til den oprindelige lyst, livslysten,
grobund for glæden” (Pit-stop elev)
Hvor ER jeg glad for at være tilbage på
Testrup Højskole - det frie akademi.
Ann Sofie Oxenvad er højskolelærer i Retorik og Dramatisk Tekst
på Testrup Højskole og projektleder på Pit-stop.
pit-stop
71
Vi
vil
alle
gerne
ses
og
høres
og
være
nogen
Krønike
Vi begynder midt i efterårsskolen, hvor skrivelinjen
præsenterer resultatet af deres anstrengelser med
’lyd-og-lyrik’-projektet: Indstuderet oplæsning,
sang og rap af gennemarbejdede tekster, melodiske
sekvenser, lydlandskaber, forvrængninger af
72
Krønike
Kurserne i det forgangne år har været lige
så unikke, underfundige, underholdende og
udviklende som andre år. De er dermed på
en gang både helt deres egne og ganske
Testruptypiske. Anne-Grethe Severinsen beretter
om alt fra bønnekald i Istanbul til kulturcafé
med 80’er-tema – og en hel del her imellem.
stemmen og nærvær i lækkert tøj og læbestift
var ingredienserne i koncerten. Efter at have
startet med ingenting – næsten ingen skriveelever
kunne spille på noget som helst – gik alle flabet
og frygtløst ombord i laptops og instrumenter
under kyndig vejledning af Morten og Olga, og
så stod vi andre til sidst med en smuk og varieret
koncertoplevelse.
Midt i oktober stifter vi også bekendtskab med
vores tyrkiske guide, Abdul Gani, som i et par
fællestimer lærer os at sige merhabt, adin ne?
og güle güle, så vi kan mentalindstille os på den
fremmede kultur, vi skal møde i Istanbul om en
måneds tid.
sleeping with the fishes
Lørdag d. 27. oktober mødes 4 italienske
gangsterfamilier i spisesalen på Testrup Højskole:
Calvini, Farrelli, Olivier og Giochi. Anledningen
er et bryllup mellem to familiemedlemmer, men
udgangspunktet er ikke det bedste, da der er
ophobet en masse gammelt nag og fjendskab.
Desuden ved enhver jo, at der i mafiakredse
ikke er langt fra liv til død. Hårdkogte fyre med
pomadehår, intrigante kvinder, skruppelløse
pushere og mange flere må lade livet, udgå af deres
roller (ikke altid uden protester!) og træde ind i en
anden.
November er hektisk: der er udflugt til Sea West
(hvem husker ikke den?), fantastisk koncert med
Pierre Dørges New Jungle Orchestra, forfatteraften
med Pia Juul, Naja Marie Aidt og Helle Helle.
Skrivelinjen gør sig klar til udgivelse af B16-bøger
(det flyder i skriveværkstedet med papir, billeder
og halvtomme kaffekopper), teaterfolkene øver
monologer til forældre-vennedagen, musiklinjen
gør sig klar til koncert i samme anledning,
studietursudvalget holder mandagsmøder,
der skal laves paslister, indkvarteringsplan og
program for Istanbulturen. Småfagene nærmer
sig deres afslutning; man skal lige have den sidste
dosis volley af Klaus, kammerkoret afmonterer
forkølelsestudserne i halsen, så de kan blive klar til
koncert, og midt i det hele tager vi til Ry Højskole
for at feste med elevholdet dér. Det er næsten for
meget af det gode.
Istanbul
I uge 46 tager vi afsted på studietur til
Istanbul efter et par dage med foredrag og
anden forberedelse. Vi er derfor orienteret
om den byzantinske fortid, osmannerrigets
storhedstid, Atatürk og den sekulære republik,
den udbredte kemalisme også i dag, som ofte
støder stærkt sammen med den islamiske kultur,
kurderproblematikken, de eksotiske rytmer og det
tyrkiske comma, de meget store kulturelle forskelle
mellem for eksempel Istanbul og Kars på grænsen
til Armenien, samt Tyrkiets og EUs problematiske
forhold til hinanden.
Istanbul – et perfekt blend mellem øst og vest.
Eksotisk og anderledes end andre storbyer: Mere
orientalsk, temperamentsfuld og krydret end andre
europæiske metropoler, mindre larmende, forurenet
og hektisk end mange asiatiske millionbyer. Man
passes konstant op af sælgere, som inviterer én
indenfor i deres tæppebutik, restaurant eller
læderjakkeforretning. Man bliver budt på æblethe i
små, buede glas med dekorative underkopper, og så
får man en snak om varerne, Tyrkiet, Skandinavien
Krønike
73
og – hvis man er kvinde - måske om giftermål...
Bønnekaldet er noget af det mest karakteristiske
ved Istanbul. Når man befinder sig midt i den
gamle bydel, Sultanahmet, hører man muezzinerne
samtidig fra forskellige minareter, højt og klart – og
nogle gange skrattende, pga. højtalerne. Melodik
og frasering forekommer denne krønikeskriver
umådeligt fascinerende, muezzinerne har smukke
stemmer, og der er masser af tyrkiske commaer
(1/9 heltone). For flere andre blev disse hyppige
bønnekald vist oplevet som både enerverende og
forstyrrende!
Vi boede på hotel Hali, hvis restaurant havde
udsigt over nogle af de smukkeste bygninger - Hagia
Sofia og Den Blå Moske – og over Bosporusstrædet
og mundingen af Det Gyldne Horn. Herfra gik
de daglige udflugter til seværdigheder om dagen,
restauranter, kebab-shops og vandpibe-cafeer om
aftenen og natten. Inde i taxaen sagde man Taksim,
men mente Isteklal Caddesi, gågaden hvor alt det
spændende foregik om aftenen. Hotellets foyer var
samlingsstedet, hvor man sad og fik en øl og en
snak om dagens oplevelser samt planlagde aftenens
udflugter.
74
Krønike
Ellers skal i stikordsform nævnes: tyrkisk
barbering og tyrkisk bad, Evas date, viagra, Aggas
eskapader, Martin Selsøe, fotosafari og raki. Så må I
selv sætte huskeren eller fantasien i gang!
Fra Cuba til camping
Efter studieturen begynder så det afsluttende
projekt på linjerne: musik, skrivelinje, filosofi/
kunst og teater. Der er skrivemaraton, Bohemian
Rhapsody, mørklægning og stilladsopstilling,
maleforedrag, æstetiske diskussioner, lidt for
lange aftener med lidt for mange øl (for nogen),
allestedsnærværende Kristina + kamera, julebag,
blæs og studieindspilninger dag og nat. Og så er der
koncert: Blanco y Negro med to cubanere i front på
hhv. forrygende, ultrahøj trompet og et sæt congas
der ryster og skælver under mesterens lynhurtige
hænder.
Vi når også en kulturcafe midt i det hele, hvor
salsa-John diverterer med en køleskabs-standup,
Christian Hess wannabe-bigband byder på Sir Dukefest og skolens allestedsnærværende gangster i
freestyle-duel med bl.a. Bjarke. Udsmykningstemaet
var camping, så i spisesalen var der bl.a. et telt og
en kiosk, hvor man kunne købe slikkepinde og
skumfiduser. Engangsgrillene blev dog droppet
af hensyn til indeklima og brandfare! Men ellers
kunne man se folk med gummistøvler og regntøj,
joggingbukser og roskilde-t-shirts. Ganske
stemningsfuldt og pretty festligt.
Dagene i projektet flyver af sted, og man
er helt i sin egen verden. Hvad mon de laver i
malerværkstedet, tænker nogen pludselig. Aske
glemmer spisetider, fordi han er optaget af
fotoredigering, Mathias er pt. fyldt op og er ikke
til at hive ud af sengen mandag morgen, og flere
fotografer tager på tredages tur til Berlin. Men de
fleste hører til en morgensamling Jannik fortælle
endnu et kapitel i historien om de cellulære
automater.
Klimaks efter klimaks
Fredag aften d. 7. december er der julefrokost i
husgrupperne. Maden hentes allerede kl. 17.30, og
snart kastes også de første snapse indenbords. Den
efterfølgende fællesfest i Vesterhus bliver følgelig
ikke den længste af slagsen: Selv om Sally og hendes
fødselsdagsgæster forsøger at holde den kørende, er
de fleste gået kolde inden midnat. Men sjovt var det
sikkert, så længe det varede?
Torsdag d. 13. havde musiklinjen premiere på
sit show i Store Sal: En teaterkoncert bygget op
omkring Queensange. ’Is this the real life?’ kunne
publikum spørge efter koncerten, for de fik en
forrygende oplevelse med power og party. Agga
fik sin marimba-debut, Johannes sin guitarsolo,
Mathias sin gangster-rap, Hans sin ballade, Malin
sin dans, Kristina sin cykel og Nicca sin bas. Og alle
musikere fik overskæg over night.
Teatereleverne befolkede samme aften en
fuldstændig mørklagt gymnastiksal med
cirkusartister og gøglere i deres egen version
af stykket La Strada. En meget flot og på
alle måder gennemarbejdet forestilling med
overbevisende præstationer af bl.a. Trine Risvig og
hovedrolleindehaverne Nanna, Tobias (den STORE
Zampano) og 24. Smackdown. Publikum var på
eksperimenterende vis en del af forestillingen, idet
vi løbende skulle bevæge os rundt i rummet for at
følge de forskellige scener.
Kunst- og filoprojekt søndag: Der var malet
billeder og taget fotos (’fotografiet er et skørt
Krønike
75
spøgelse’) ud fra temaet Storby, og fremme lå
filosoffernes skrift, ’En filosofisk tilgang til
storbyen’ – en sproglig og litterær fornøjelse, hvis
man tog sig tiden til at læse det.
Skrivelinjens afslutning gik kronikøren glip
af, men der var i det hele taget afslutning på
afslutning, klimaks efter klimaks der skulle nås,
og søndag aften gik alle for en gangs skyld tidligt i
seng.
Mandag blev eleverne tæsket i volley, på trods
af fire måneders intensiv træning med tidligere
landstræner Claus Tindbæk. Hæhæ, sagde lærerne.
Og bagefter var der sidste sangtime med Jørgen.
Tirsdag stod lærerne for den sidste
morgensamling, hvor der blev lavet kærlige
karikaturer af eleverne. Jørgen holdt sit
afskedsforedrag, Lars viste billeder af tiden der gik,
og alle festede til den lyse morgen – klokken fem
minutter i ni(!) måtte Lars standse musikken og
dansen for at gøre klar til morgenmad.
Farvel og tobak til efterårsholdet 2007. Vi
kommer til at savne jer!
Januar 2008
Det nye år får en strygende begyndelse med to
korte kurser i januar. ’Tag og læs’ etablerede sig
således allerede på andet år som en institution
såvel på Testrup Højskole som bredere i
litteraturinteresserede miljøer. Kursisterne
var en god blanding af unge og ældre. Kurset
havde i år titlen ’Historien genforstået’, og
satte fokus på genbrug af litteratur. Peter Øvig
Knudsen fik Montana-prisen – som i år var blevet
forhøjet til 100.000 kr. – for sine to bøger om
Blekingegadebanden.
På det traditionsrige filosofiske seminar gik ’brød
og ånd op i en højere enhed’, som en af kursisterne
76
Krønike
udtrykte det. Titlen ’Som en blomstrende rose
i en sneslette af stilhed’ virkede åbenbart
umådeligt inspirerende på kursets forskellige
foredragsholdere. Dertil kom en ypperlig koncert
med Copenhagen String Trio. Og så maden fra
køkkenet som endnu en gang var på toppen.
Forårsholdet 2008
Så kom de: 96 håbe- og forventningsfulde
forårselever den sidste dag i januar i regn og rusk.
Og de markerede sig allerede den første aften, hvor
sangen brusede lidt højere end den plejer, på trods
af at ingen kendte Martin Brygmans nye melodi til
’Et jævnt og muntert virksomt liv på jord’.
Til lørdagens kulturcafe imponerede måske
især Nørregård, som alle rappede playback til et
autentisk hiphop-track, de selv havde indspillet i
løbet af dagen.
Den første onsdagsfællestime bød på koncert med
Emil de Waal Trio Plus, et ensemble der, ligesom
Nørregård, gjorde brug af computer-backtracks,
og så samtidig spillede frit og improvisatorisk hen
over. Da de to planlagte sæt var spillet, klappede
publikum så massivt, at orkestret kom tilbage og
beordrede stolene ryddet, så man kunne danse,
hvorefter de trykkede den af til fest en ekstra times
tid. Her fik vi en frisk erfaring med, hvor sjovt man
faktisk kan have det uden alkohol. Tænkepause.
Clement Kjærsgaard kom på besøg en aften, og
man havde indtryk af, at mange ændrede opfattelse
fra at synes, han er en selvoptaget laps til at opdage,
at han byder på højt kvalificerede analyser, og
tilmed tog eleverne og deres spørgsmål alvorligt.
Det var ikke et decideret foredrag, men havde
form af en spørgetime om politik og medier. Det
er der ikke mange foredragsholdere, der har vid
og viden nok til at kunne administrere og gøre
vedkommende, men Clement kunne.
Krønike
77
Man kan også have det sjovt med alkohol. Det
afslørede lørdagens fest, som indledtes med en
tørstig skål i en spændstig mojito. Og så blev der
ellers afreageret på dansegulvet til orkestrets
musik.
Udvalgte udvalg
Steen-jam plus ikke mindst Menopause, som vi
oplevede for første, men absolut ikke sidste gang!
Brændpunktsudvalget havde til sin første
session valgt at diskutere temaet monogami som
kulturelt fænomen. Det hele var godt planlagt og
styret og affødte en god, nuanceret diskussion.
I marts måned gjorde brændpunktsudvalget
det igen – denne gang under temaet ”Den 2.
Muhammedkrise”.
På kvindernes internationale kampdag d. 8. marts
var der Tour de Chambre, hvor man bl.a. fik svar på
spørgsmålet: hvordan får man Roskildefestivalen
op i Vesterhus 2?
Midt i februar træder festudvalget i karakter og
etablerer en fast fredagscafe. Det er noget af en
organisatorisk opgave: Hvor skal det foregå? Hvor
meget øl har vi brug for? Og hvad skal de koste?
Hvad skal vi gøre med panten? Skal der være et
tema? Og hvad med oprydning? Formålet er der
dog ingen tvivl om: Der skal drikkes og socialiseres
Striden om Danevang
(måske i omvendt rækkefølge)!
Nu kører fagene deres faste gang, og man kender
Midt i marts fik vi hele to versioner af Shakespeares
hinanden på holdene. Det er rart. Man ved også,
Othello, helt originale, gennemskrevet, instrueret
hvem det er, der får post når navnene råbes op. Der
og spillet af teatereleverne efter et meget intenst
går familie i den, og Vesterhus 1 har fået en toaster,
forløb: Den første en marionetdukketeatertragedie,
som giver en lidt steneren stemning, når alle deres
mens den anden formede sig som en række billeder
gæster bare sidder der og guffer.
iscenesat på kæmpestore vippende vipper.
Så kom den første kulturcafe arrangeret af
I samme periode debuterer musikholdene ved en
kulturcafeudvalget (jeg
super stemningsfuld og glad fest
Fra mandag morgen ændrede skolen helt
skal hilse og sige der er
og med et fantastisk publikum!
karakter, folk gik ind i deres roller, så ingen
knald på dem!). Det var var til at kende længere, og intriger og
Malene og Mikkel har – som
meget stemningsfuldt alliancer opstod på tværs af grupperinger duoen Gang of Wild Adventures
og hyggeligt med
– etableret en helt særlig
i diverse loger
duge og stearinlys på
søndagstradition, som udbyder
bordene, en lille scene med plads til de optrædende,
skiftende aktiviteter søndag eftermiddag for de, der
og så tilsat et stænk af humor i form af de tre
har ekstra energi: ridning med audition, paintball,
smagsdommere, der sad på barstole på sidelinjen
flødebollespisning, skøjtetur til Århus.
og kommenterede indslagene – stærkt inspireret
I dagene op til påske kastede vi os ud i et stort
af TVs underholdningsprogrammer for tiden. Da
rollespil, Striden om Danevang, som kørte 24
kulturkanonen ude i gården var blevet udsat for
timer nonstop. Spillet handlede om demokrati, og
en ceremoniel afbrænding, var der lukket op for at
eleverne var inddelt i forskellige kaster med hver
deres særpræg og interesser. Fra mandag morgen
alt kunne ske. Det gjorde det nu ikke. Men næsten:
ændrede skolen helt karakter, folk gik ind i deres
Tre strålende sangskrivere og musikere sprang ud:
Peter, Pontoppidan og Kasper, ordløst teater, Uffe
roller, så ingen var til at kende længere, og intriger
78
Krønike
og alliancer opstod på tværs af grupperinger i
diverse loger. Indlevelsen i spillet var forbilledlig,
så man var ganske simpelt båmbet, da sminken og
rollerne blev vasket af tirsdag formiddag.
Strømfri ’el-busters’
I begyndelsen af april var der igen brændpunkt,
denne gang om provokationskunst: Det iderige og
suveræne brændpunktsudvalg havde denne gang
tre timer til rådighed, som gik godt med aktiv
fremstilling af provokationskunst (i grupper) og
efterfølgende præsentation og diskussion.
En morgen fik vi svar på, hvorfor der i en
periode hang spørgeskemaer og kuglepenne på
alle toiletterne: Mikkel og William fra Nørregård
begavede os nemlig bogstavelig talt med en
lortemorgensamling, hvor de iført lægekitler
redegjorde for deres ’forskning’ angående lortens
tilstand på Testrup. Lort på linjerne og lort i
lagkage.
Aktiv medborgerholdet var i aktion d. 5. april
med arrangementet ’Træk stikket ud Testrup’, en
strømfri dag med workshops mm. I ugen op til var
miljøet i bred forstand blevet sat på dagsordenen,
bl.a. med miljøvenligheds-konkurrencer mellem
de otte husgrupper. Ved aftensmaden delte de
berygtede ’el-busters’ slikposer ud. I miljøets
navn indviede Astrid og Nanna deres helt egen
telthusgruppe, ’Rastløse’, komplet med elkoger og
trangiasæt, men mærkbart uden varme! Hver dag
havde sin lille event, f.eks. karsesåning, oplæsning
og opsætning af en vindmøllepark. Ret festligt.
I april måned begynder solen at varme,
og plænerne bliver tørre. Så vågner den
indre fodboldspiller til live og må ud.
Studieeftermiddagen om onsdagen er et populært
tidspunkt. I den mere organiserede ende af de
fysiske udfoldelser har vi sportsudvalget, som
har taget sin rolle til sig og diverterer med diverse
arrangementer, f.eks. volleyturnering. Og her
kommer så den vits, jeg så længe har glædet mig til
at fyre af: hvorfor har de aldrig arrangeret en DivaCup?
Jeg er nødt til at nævne royal orientering, hvis
nogen skulle have glemt det: Emilie og Maria Louise
er lige dele elsket og hadet, når de hen mod de i
forvejen (for) lange fællesmøders slutning disker
op med historier og billeder fra de kongeliges liv og
levned.
Krønike
79
Kvalitet og kys
Øvelokalerne bliver brugt som aldrig før, og
resultaterne af anstrengelserne får vi glæde af til
kulturcafeerne, som man kan skrive længe om.
Der var f.eks. den hemmelige, hvor man kunne
opleve hemmeligheder fra kvinde til kvinde
(Menopause igen igen), hemmeligheder fra
anonyme publikummer til afsløring fra scenen
og en hemmelighed fra den rødskæggede Kaptajn
Harald: Jørgen Carlsen er min søn! Og så var der
i juni måned kulturfestival ude i gården med høj
sol og fadøl. Den bød på alt fra beatboxing med
hænderne (Jesper) til standarddanse i flotte rober
(Signe og Oscar). Og så masser af musik, bl.a. numre
fra Dizzy, DAD, Rage og et gensyn med Sølvmalet
Radiator.
Her er et hold, der forstår at lave kulturcafeer, så
det er en udsøgt fornøjelse at være til stede: Det er
skarp underholdning med bid, timing, talent og vid.
Jeg tænker, at testrupelever formår det utroligste.
Dybt imponerende. Dertil kommer, at de i rollen
som publikum udviser en fin opmærksomhed og
opbakning til de optrædende.
Til sidst kastede vi os på hovedet ud i
projektperioden, hvor man både skulle nå toppen
rent fagligt, men så sandelig også socialt: Der var
80
Krønike
stadig munde der skulle kysses, fester der skulle
fyres af og hemmeligheder, der skulle hviskes i et
udvalgt øre.
Farvel – what a colourful life we’ve got…
Efterårsholdet 2008
Det regnede da de kom: 70 spændte og tændte
efterårselever, men det lod de sig ikke gå på af.
Lysten og energien var bestemt til stede, da de
indledende benøvelser blev sparket i gang i den
første weekend i form af bl.a. en kulturcafe med
indslag fra de forskellige husgrupper. Det første
elevbårne initiativ handlede også om legemsøvelser,
men så sandelig også om sportsånd. Sportsudvalget
arrangerede nemlig som det første en turnering
blandt husgrupperne, hvor der blev gået smukt til
bolden! Senere skulle begrebet sportsdag fremkalde
ganske andre billeder på nethinden, nemlig da
den alternative sportsdag løb af stabelen med bl.a.
pingvin-fodbold. Mange havde iført sig ganske
fantasifulde outfits, bl.a. Jannik. Gad vide om det
var derfor, han blev kysset samme aften?
Kunstlinjen holder klub for de indviede i det
nyindrettede atelier ved Nørregård. Der er gang i
mange spændende ting, f.eks. deltager de i projektet
’Inspired by….Brandts’, som er en konkurrence,
hvor man sender værker ind til bedømmelse. De
bedste udstilles efterfølgende på Brandts i Odense.
Vi krydser fingre for Ditte, Maria og de andre
kunstneriske talenter på Testrup.
Lys og skygger
En klar septembernat inviterede teaterholdet alle til
at overvære deres første forestilling NAT. Der blev
ageret indenfor, udenfor og såmænd også ovenpå
vores smukke musikhus, som denne nat udgjorde en
dramatisk oplyst kulisse.
Forestillingen var bygget op omkring de fysiske
discipliner, som holdet arbejdede med den første
måned. Det blev en syret, betagende og forførende
oplevelse af lys og skygger, overraskelser og
kuldegysninger.
D. 25. september kom der ni nye elever til skolen,
og velkomstudvalget samt de enkelte husgrupper
gjorde deres til at få dem til at føle sig hjemme med
det samme. Det er selvfølgelig forvirrende at blive
kastet på hovedet ind i en sammenhæng, hvor alt
er nyt for én, mens alle andre har deres faste vaner.
Men fælles oplevelser i de første nye dage som en
fagpræsentation, et aftenforedrag med Clement,
en lørdagsfest og en omgang tømmermandsjazz
med japanske Makiko, gav en fin grobund for
fællesskaber på tværs af nye og gamle.
Auktionsrus
Vi vil alle gerne ses og høres og være nogen – os
selv eller en anden. Måske er det derfor, der bliver
holdt så mange temafester med udklædning. Jeg
behøver blot at nævne børnefødselsdag i Vesterhus
og Skurke/helte-festen. Selv kulturcafeerne bliver
iscenesat ned til mindste detalje: På oktober
måneds kulturcafe var temaet 80erne, som Finn
introducerede allerede ved aftensmaden i form
af rejecocktails til forret og hamburgerryg med
udkogte grøntsager som hovedret. Måske ikke en
drømmemiddag, men bestemt en stemningssætter,
der virkede! Senere på aftenen havde folk klædt
sig ud i fire kategorier; punks, flippere, yuppier og
discere. Det udviklede sig nærmest til et rollespil,
da nogen insisterede på at synge Internationale,
mens andre udvandrede i protest. Der skete faktisk
også ting på scenen af bemærkelsesværdig karakter
– sjovest og mest festligt var nok Simons punkband,
som hurtigt fik folk op i et meget højt gear.
9. oktober var der auktion, og udvalget havde
bestemt at det indsamlede beløb gik til en
musikskole i Uganda. Sara og Niklas styrede som
auktionariusser slagets gang med hård og retfærdig
hånd, og det var vildt, hvor højt beløbene kom op
– f.eks. betalte én 800 kr. for at få en hue strikket
af Mathilde. Det samlede beløb var nærmest
astronomisk. Man kan blive helt forlegen, når man
tænker på, hvor mange penge vi har i vores del af
verden. Selv som studerende!
FarVel(tilpas) for nu!
Så skulle man endnu en gang sige velkommen
til nye mennesker, nemlig de gamle elever, som
invaderede skolen (dog på en nænsom måde) på
Veltilpas Weekend. Den tog sin begyndelse med
en fantasifuld og dramatisk jagt på Mosekonen
i mudder, majs, skovbund og buldrende mørke.
Man kunne bl.a. møde Brian og Cecilie som nogle
meget arrogante troubadurer og Oscar og Asger
som perverse dværge på udkig efter Åmandens øje.
Meget mere om VW i næste årsskrift, for der er
deadline ude i virkeligheden lige om lidt…
Anne-Grethe Severinsen er cand.phil. i musik
og underviser på Testrup Højskole i musik, kor og
pædagogik.
Krønike
81
82
Krønike
Krønike
83
En dag i september gav filosofilærer Bent Mikkelsen filosofilinjens elever den
opgave (i et fiktivt brevs form) at skrive en tekst ud fra overskriften:
“Jeg undrer mig over...”
Kære Beatriz!
I dag har jeg siddet og tænkt over de ting, jeg undrer mig over.
Jeg undrer mig over ”ingenting”. ”Ingenting” i den forstand, at der slet ikke er noget. Hvordan skal man
forestille sig ”ingenting”? Det er hverken sort eller hvidt, stort eller småt. Det er simpelthen ingenting – det er
ikke noget, som vi visuelt kan forestille os, for der er jo ingenting at forestille sig.
Jeg undrer mig over, at vi bliver født, at vi vokser, at vi bliver gamle, at vi dør. Jeg undrer mig over, at vi er til.
Er det i grunden ikke mærkeligt at blive født? At dø?
Jeg undrer mig over, at trækfuglene ved, hvilken vej de skal flyve. At der er en fugl, der har fløjet 11.500 km
nonstop. At laksene kan finde tilbage til det sted, hvor de er født.
Jeg undrer mig over, at alting falder ned. At tyngdekraften findes. Hvorfor ”falder” ting ikke op?
Jeg undrer mig over livet.
Jeg håber, at du har det godt.
Kærlig hilsen
Kathrine
84
FILOSOFI
Kathrine von Holst
Jeg undrer mig over, at det bliver sommer igen hvert år. At solen ”står op” hver dag. Jeg undrer mig over, at
solen får månen til at lyse - og at man kan se stjernerne, selvom de er så langt væk.
Kære ”ateister”.
Har I egentlig tænkt over, hvad begrebet ateisme betyder?
Jeg undrer mig over det!
Michaela Hjorth Bønnelykke
Er man ateist, betyder det, at man afviser eksistensen af en personlig Gud. For at kunne det, forudsætter
det imidlertid, at man mener, at spørgsmålet om Guds eksistens, eller mangel på samme, ligger inden for
erkendelsens grænser.
Hvis man er ateist, så er man ikke irreligiøs. En der er irreligiøs, afholder sig jo netop fra at påstå, at
spørgsmålet om Guds eksistens ligger inden for erkendelsens grænser.
Hvis man i stedet for at være irreligiøs derimod er ateist, så anerkender man ligeså meget tilstedeværelsen
af en metafysisk dimension, som en der er religiøs gør det. Både den religiøse og ateisten må nødvendigvis
arbejde ud fra samme udgangspunkt; nemlig ud fra TROEN på at man enten kan be- eller afkræfte Guds
eksistens. Den eneste forskel på den religiøse og ateisten bliver altså at den ene mener at kunne afkræfte
Guds eksistens, mens den anden mener at kunne bekræfte den. Begge påstår at kunne påvise noget, som den
irreligiøse vil kalde metafysisk og derfor upåviseligt.
Man mener som ateist altså, at det er muligt at erkende, at Gud ikke eksisterer. Men hvorledes lader det sig
gøre?
Det lader sig faktisk kun gøre, hvis man i stedet for at anse begrebet Gud som noget metafysisk og dermed
hinsides erkendelsens grænser, anser Gud som noget, der konkret kan erkendes.
I stedet for denne radikale ateisme, findes der inden for filosofien også en mere humanistisk ateisme, som ikke
ofrer tid på at diskutere om Gud kan erkendes eller ej, men blot nægter at tillægge ham nogen værdi, fordi det
er mennesket og dets handlinger, og IKKE Gud, der er det centrale.
Som Sartre siger: ”Selvom Gud eksisterede, ville det ingen forskel gøre”.
Med tænksom hilsen
Michaela
FILOSOFI
85
Kære medtænker.
Jeg undrer mig over den måde, hvorpå jeg genkender verden i ord. Jeg undrer mig over, at ordene bestemmer
mit syn på verden og den måde jeg benytter den. Alting omkring mig har et ord, og dette ord bestemmer,
hvordan jeg forholder mig til den konkrete ting. Om det er bevidst, eller om det blot ligger dybt indgroet i mig,
ved jeg ikke; ser jeg et træ på en plæne, tænker jeg ikke bevidst, at her står et træ, men det er dog klart for mig,
at det ikke blot er en gevækst, som kommer op af græsset, men netop et træ. Men er det ordet træ eller er det
genkendelsen af træets udseende, der gør mig sikker på, at træet er et træ?
Spørger jeg mig selv, hvad der kan få mig til at ændre min opfattelse af en ting, må det netop være ordet. En
helt almindelig brugsting som fx en kande har en helt klar funktion i kraft af ordet kande, og der går ikke
en dag, uden jeg har en kande mellem mine hænder og bruger den til at hælde. Men bliver den selv samme
kande integreret i en udstilling på et museum, og kaldes den derfor for et kunstværk, da er jeg bange for at
røre den, fordi det ligger ikke længere ligger i betydningen af ordet kunstværk, at jeg kan tage den op og bruge
den, men derimod at jeg skal beskue den som et stykke kunst. Tingen har ikke ændret form, men nogen har
givet den et nyt navn og nye omgivelser, som passer til dette navn. Det samme kan siges om alt lige fra et par
udtrådte løbesko til en fyldt skraldespand – begge objekter jeg har set integreret på udstillinger – som ingen
kunne drømme om at røre, blot fordi de ikke længere besad egenskaben af et par løbesko, men derimod af et
kunstværk. Selve ordet kunstværk er dermed skyld i, at jeg ændrer min opfattelse af den konkrete ting.
Er det dermed rigtigt at sige, at det er ordene, der skaber verden omkring mig og giver hver ting en funktion og
betydning for mig?
Mange hilsner
Caroline
86
FILOSOFI
Caroline Tygstrup Greiffenberg
Ordets betydning for tingenes væsen bliver også aktuelt, hvis jeg ser en genstand, som jeg aldrig har set før i
mit liv; Christian havde til Louises fødselsdag bygget hende noget i træ. Det var en slags flettet net af smidige
tynde og flade stykker træ, der var formet som en firkant med runde hjørner og med det tomrum i midten. Det
havde lidt den samme form som en enorm pude, som skallen af en pude. Denne genstand stod nu på gulvet,
og den var da ganske flot; men hvad det var, kunne jeg ikke sige. Jeg vidste ikke hvad den var beregnet til,
og om den overhovedet havde en funktion, netop fordi jeg ikke kunne finde et velkendt ord, som kunne give
mig et formål og et standpunkt i forhold til denne ting. Det var først da jeg fik at vide, at det var en stol, jeg
kunne forholde mig til den flettede træpude og se, at den da godt kunne være i samme kategori som en enorm
gulvpude eller en anderledes skammel. Først da kunne den blive en del af mit verdensbillede og få en plads under
en af de mange kategorier, hvorunder alle genstande er at finde. At kategorisere alle ting under overordnede
ord med overordnede betydninger skaber en slags orden; der er stole, træer, kander osv. og denne ordenes
inddeling af ting er nødvendig, for at jeg kan forholde mig til tingene.
Inger-Johanne Rove
Kjære tenkende menneske:
Gjennom tidene har ulike filosofer formulert sine spørsmål, forsøkt å utvikle og besvare dem. Filosofiens
historie og min kjennskap til den, har derfor en naturlig og nødvendig påvirkning når jeg undrer meg over
noen særdeles spennende, vedvarende og grunnleggende spørsmål.
Grovt sett har filosofien som kjent fem hovedgrener:
Metafysikk (læren om virkeligheten), epistemologien (læren om kunnskap), etikk (læren om verdier), politikk
(læren om hvordan samfunn bør organiseres) og estetikk (læren om kunst).
Og innenfor disse nevnte hovedgrenene er det spørsmål av blant annet kunnskapsteoretisk og metafysisk
natur, som jeg stadig vender tilbake til. For eksempel:
Hva er kunnskap?
Hva er forskjellen mellom vitenskapelig og annen kunnskap?
Hva er språklig mening? Og hva er forholdet mellom våre begreper og virkeligheten?
Dette sistnevnte spørsmålet er nært knyttet til det gamle filosofiske problemet vedrørende forholdet mellom
kropp og sjel, og spørsmålet om menneskelivet er av materiell og/eller sjelelig/åndelig natur. Som følge av de
store fremskrittene innen nevrobiologien, må dette problemet i dag fremstilles som forholdet mellom hjerne
og bevissthet.
Andre spørsmål av etisk og eksistensiell karakter er for eksempel:
Hva er et meningsfylt og godt liv for mennesket?
Og om et godt liv er noe man selv skaper og ikke blir gitt, hvorfor er det da så forutsettende og i mange tilfeller
avgjørende hvilket geografisk område, samfunn og omgivelser man blir født inn i?
Rettferdighet er samfunnsinstitusjonenes viktigste dyd, men hva er egentlig et rettferdig samfunn, og ut fra
hva eller hvem defineres rettferdighet?
Sentrale spørsmål finner jeg også innenfor kunst og estetikk:
Hva er et kunstverk?
Hva er skjønnhet?
Gir kunst erkjennelse eller bare opplevelse?
Samfunnets stadige forandringer innebærer etter min mening at de filosofiske spørsmålene gjentatte ganger må
omformuleres og reflekteres over på nytt eller på nye måter.
Ny medisinsk teknologi og bioteknologi tvinger for eksempel fram nye spørsmål om menneskelig identitet, og om
hva som er riktige eller gale avgjørelser.
Kunstens utvikling gjør at spørsmålet om hva et kunstverk er, hele tiden må diskuteres under nye forutsetninger.
Vårt tradisjonelle menneskesyn utfordres også kraftig av biologisk og annen forskning om språk, adferd og
hjerne.
God tenkning.
FILOSOFI
87
Johan
Johan Kersting Christensen (2.6.1986 – 6.1.2008)
Johan Kersting Christensen var elev på Testrup
Højskole i foråret 2006. Vi husker ham tydeligt som en
opvakt og initiativrig person med masser af ideer og gå
på mod og med en levende interesse i andres ve og vel.
Sammen med andre højskolevenner tog han initiativ
til projektet ”Sabbatår”, som modtog EU-midler og har
udmøntet sig i hjemmesiden www.sabbataar.dk . Som
person var Johan en sand glædesspreder. Der var så
meget liv i ham. Altid havde han gang i noget, og han fik
hurtigt andre med på ideen.
Derfor var det så chokerende og uforståeligt for
os, da han i efteråret 2007 blev ramt af en aggressiv
kræftsygdom. Han forsøgte tappert at holde modet
oppe trods en hård og udmarvende kemobehandling,
men søndag den 6. januar var det slut. Johan blev kun
21 år. En lovende livsbane blev brat afbrudt. Den eneste
trøst for os efterladte er, at han allerede har givet os så
meget. Gid vi kunne give noget af det igen. Vore tanker
går til hans familie, som nu sidder tilbage med sorgen
og savnet. Det vil vi gerne dele med dem.
Gennem hele sin sygeperiode fik Johan besøg af
blandt andet sine højskolevenner fra foråret 06. De trak
sig ikke tilbage, men trådte til i nødens stund. De kom
sågar og fejrede nytårsaften sammen med ham få dage
før han døde.
Johan var meget afklaret med hensyn til sin
situation. Da han fornemmede, hvor det bar hen, tog
han selv over og var med til at arrangere sin begravelse.
Han valgte de salmer, der skulle synges, og tog stilling
til, hvad der skulle serveres ved mindesammenkomsten
efter begravelsen. Der skulle være lagkage – masser af
lagkage til kaffen. Og endelig også øl til forsamlingen.
Der kom over 300 personer til hans begravelse. Mange
af dem var fra forårsholdet 06.
Johan havde også besluttet, at man i stedet for
blomster skulle støtte enten Amnesty International
eller Testrup Højskole. Og det har strømmet ind med
blomsterpenge i Johans navn. Johan har efterladt sig
en komethale af tilkendegivelser fra folk, der mindes
ham med stor taknemmelighed. Blandt andet fik vi
følgende mail fra den 25. marts:
88
Hej Jørgen.
I januar 2008 gik Johan K. Christensen bort af kræft. Han
var tidligere elev på Testrup Højskole.
Jeg har arbejdet med Johan på McDonalds i Haderslev,
og jeg og hans andre tidligere kollegaer samlede ind til
Johans begravelse. Pengene gav vi til Amnesty, da det var
helt i Johans ånd. Men, pengene er nu kommet tilbage, da
kontonummeret ikke findes. Jeg har drøftet med de andre,
og vi vil egentlig hellere give pengene til den højskole, som
gav Johan så meget.
Det er ikke et helt vildt beløb, men lidt har vel også ret.
Det drejer sig om 740 kr.
…
Mvh Rikke Wehner Hein.
Der er indkommet over 26.000 kr. i blomsterpenge til
Johan. I samråd med hans forældre vil pengene overgå
til Testrup Højskoles Maribofond, som støtter elever
fra ind- og udland, der ellers ville være afskåret fra at
komme på TH. Blomsterpengene bliver helt i Johans
ånd omsat til liv og glade dage her på højskolen.
Til alle jer, der ikke kendte Johan, kan jeg fortælle,
at han havde et komplet diskolysanlæg med i bagagen,
da han kom her på skolen. Det overtog vi efter
forårsskolen 06, og det hænger nu spisesalen. Det
bruges flittigt til diverse arrangementer: kulturcaféer,
koncerter og fester. Så når der er gang i festen og glæde
på dansegulvet til forårsweekenden, augustkurset
eller elevmødet, kan I passende sende Johan en kærlig
tanke. Måske blinker han ned til jer.
Jørgen Carlsen
Elevforeningens bestyrelse
Lone Nikolajsen F 03, formand
c/o Valdemarsgade 26, 1.
1665 København V
Rasmus Dyrvig Henriksen F 06, kss
Fuglesangs Allé 24, -78
8210 Århus V
Anne Munk Christiansen F 04, suppl
Birkedommervej 28, 4.th.
2450 København NV
2238 6940 // lone@testrupelev.dk
5092 9425 // dyrvig@testrupelev.dk
2837 6280 // anne@testrupelev.dk
Søren Grimstrup F 04, nfm
Gl. Kongevej 25, 4.th.
1610 København V
Tobias Beck F 03
Gyldenløvesgade 12, 4.
1369 København K
John Emil Winberg F 06, suppl
c/o Ndr. Fasanvej 246, st.th.
2200 København N
2624 6254 // soren@testrupelev.dk
5003 3589 // tobias@testrupelev.dk
3117 2099 // john@testrupelev.dk
Mads Jarner Brevadt
Nørre Allé 75, 5., -604
2100 København Ø
Rikke Jensen E 04
Rolighedsvej 19 A, 3.tv.
1958 Frederiksberg C
Hans Rubech Christensen, lærerrep
Testrupvej 115
8320 Mårslet
21647252 // jarner@testrupelev.dk
2232 6562 // rikke@testrupelev.dk
8629 2431 // hans@testrupelev.dk
elevforening
89
Testrup Højskoles Skolekreds
Bestyrelsens årsberetning 2008
Ved bestyrelsens konstituering efter
generalforsamlingen i 2007 ønskede Ove Andersen
at blive afløst efter 12 år på posten som kasserer. Lise
Skjold blev valgt som kasserer.
Ved generalforsamlingen 9. august 2008 aflagde
formanden beretning for året. Herunder det
ovennævnte kassererskifte. Ove Andersen fik stor
tak for sin omhyggelige og pålidelige indsats og fik
overrakt en lille present. I årets løb har der været
arbejdet på at tilrettelægge skolekredsens 25 års
jubilæum, der bliver markeret den 9. november med
højskolesang ved Jørgen Carlsen. Forfatter Benny
Andersen vil komme og fortælle om sit forfatterskab.
(se artikel om skolekredsens historie andetsteds i
dette årsskrift)
I kassererens fravær fremlagde Margrethe Poulsen
regnskabet, der pr. 30. juni viste en beholdning
på kr. 45.756,12. Regnskabet godkendtes uden
bemærkninger. Margrethe Poulsen har i en årrække
været revisor, men er nu daglig administrator af
regnskabet. Det betyder, at alt vedrørende regnskab
og kontingent ikke går til kassererens private adresse,
men direkte til skolen.
Kontingentet fastsattes uændret til kr. 100 for et
år samt kr. 25 for hvert ekstra medlem i en husstand.
Man får dermed kun et årsskrift til huset. Alle andre
rettigheder som medlem opretholdes.
Der var ikke indkommet forslag til behandling på
generalforsamlingen.
Jørgen Carlsen berettede om årets gang på skolen
og skolens økonomi. Den er god, og der har været
rekordtilslutning til de korte kurser. Der har været en
del ændringer i personalestaben.
Til bestyrelsen skulle vælges to personer for de
kommende to år. Der blev opstillet 4 kandidater.
Blandt dem valgtes ved skriftlig afstemning Ove
Andersen, Mårslet, (genvalg) og nyvalgtes Ane
Kollerup, København.
Til suppleant genvalgtes Kirsten Grønborg, Århus.
Til revisorer nyvalgtes Per Enevoldsen, Mårslet, og
Jørgen Brandt Andersen, Mårslet.
Under eventuelt takkede Jørgen Carlsen Lars
Berggreen Rasmussen for 25 års trofast og solidt virke
i skolekredsens bestyrelse. Lars Berggreen Rasmussen
er fortsat medlem af højskolens bestyrelse frem til
udgangen af 2010.
Ved den efterfølgende konstituering af bestyrelsen
ønskede Vibeke Zoffmann, Kokkedal, at udtræde.
Dermed er suppleant Kirsten Grønborg indtrådt i
bestyrelsen. Vibeke Zoffmann er dog suppleant frem
til næste generalforsamling.
Skolekredsen kan glæde sig over et støt stigende
medlemstal. Der er nu 393 medlemmer fordelt på 254
husstande.
Kaj Lolholm, formand.
Skolekredsens bestyrelse
Kaj Lolholm, fm
Lise Skjold, kss
Ove Andersen
Kirsten Grønborg
Ane Kollerup Vibeke Zoffmann, suppl
90
skolekreds
Jegstrupvej 71
Lundshøjgårdsvej 2
Visbjerg Hegn 86
Marselis Boulevard 75
Halmtorvet 36, 3.th.
Jellerød Have 32
8361
8340
8320
8000
1700
2980
Hasselager
Malling
Mårslet
Århus C
København V
Kokkedal
8629 9680
8693 3461
8629 0772
8661 1501
3333 9302
4576 4662
kaj@lolholm.net
skjold.holm@ofir.dk
loa@webnetmail.dk
kgroenborg@webspeed.dk
anekollerup@wanadoo.dk
vz@ucsf.dk
Testrup højskoles bestyrelse
SKOLENS BESTYRELSE
Eske Rauer Frank F96, fm
Anne Mette Borup Jensen F69, nfm
Ove Andersen
Hans Jørgen Jensen
Karen Hanne Munk
Lars Berggreen Rasmussen Lise Skjold
Hellebækgade 23, st.th.
Knudevejen 27
Visbjerg Hegn 86
Egholmsvej 15
Flensborgvej 48
Æblehegnet 5
Lundshøjgårdsvej 2
2200
8362
8320
2830
6200
8320
8340
Kbh N
Hørning
Mårslet
Virum Åbenrå
Mårslet
Malling
2628 4590
8692 3362
8629 0772
4585 2307
7463 2070
8627 0914
8693 3461
tagselvbord@yahoo.dk
annemette@knudenet.dk
loa@webnetmail.dk
hjj@post4.tele.dk
khm@hojoster.dk
lbr@iha.dk
skjold.holm@ofir.dk
bestyrelse
91
ÅRETS GANG
I STIKORD
EFTERÅR 2007 - FORÅR 2008
Efterår 2007
Oktober
17
18
19
20
23
26
27
28
29
30
Udflugt med husgrupperne
Fællestime v. Christian
Monggaard: ’Film i dag’
Fællestime v. filosofilinjen
Kulturcafe
Fællestime m. Ghita Nørby og Niels Birger Wamberg
Fællestime v. Gitte Ørskou om den aktuelle udst. på Aros
Fællestime: Udflugt til Aros
Rollespilsfest: Mafia-bryllup
Filmklub: Death Proof
Fejring af 50-året for Tage Skou Hansens ’De nøgne træer’
Fællestime: Foredrag v. Johannes Møllehave
NOVEMBER
1
2
4
6
92
Fællestime: Koncert med New Jungle Orchestra
Fællestime: Foredrag v. Martin de Thurah, koncert med DR Pigekoret
Filmklub: Eyes wide shut
Fællestime: Christian Dorph og Simon Pasternak om
romanen Afgrundens rand
årets gang
7
9
11
13 - 14
15 - 20
25
26
28
29
Fællestime med Pia Juul, Naja Marie Aidt og Helle Helle
Fællestime: Studietursforberedelse v. Abdul Gani
Forældre-vennedag
Studietursforberedelse
Studietur til Istanbul
Filmklub: Twin Peak- marathon
3 ugers linjefagsprojekter: skriv, filo/
kunst, teater, musik
Fællestime: Koncert med Blanco y Negro
Fællestime: Foredrag ved terrorekspert Anja Dalgaard Nielsen
DECEMBER
1
2. 7
8
8
9
13
14
15
16
17
Filmklub: Ringenes Herre-marathon,
Kulturcafe
Filmklub: Once upon a time in the west, juleklip
Julefrokost i husgrupperne
Filmklub: En verden udenfor + Bladerunner
Chiller-fest
Filmklub: The Nightmare before Christmas + Starship Troopers
Teaterprojekt: La Strada
Musikprojekt: Queen teaterkoncert
Teaterprojekt: La Strada
Musikprojekt: Queen teaterkoncert
Linjefagsfester
Filosofi/kunstprojekt: Storbyen
Skrivelinjens projektpræsentation
Udflugt til Himmelbjerget
Volleyball ml. elever og lærere
Sangtime v. Jørgen
18
19 Afskedsforedrag ’den sidste olie’ og afslutningsfest
Afrejse
Januar 2008
13 - 19
20 - 26
Tag og læs
Filosofisk seminar
Forår 2008
6
7
8
9
10
12
14
15
17
27
28
Ankomst, F08
Brændpunkt: Monogami som kulturelt
fænomen
Studievalg
Basket-turnering og kulturcafe
Fællestime v. Hans Rubech: ”Kærlighed
og ægteskab – hvad kommer de hinanden
ved?”
Ugens Kunstnere: Peter Hjetting & Mikkel
Brevadt
Fællestime v. Andreas Davidsen om
Macbeth
Fællestime: Martin de Thurah om sin
animationskunst
MARTS
FEBRUAR
2
3
5
22
23
26
29
jANUAR
31
19
Kulturcafe
Fastelavn
Fællestime: Info v. oldfruer og pedeller
Fællestime: Koncert m Emil de Waal Trio Plus
Fællestime: Foredrag v. Clement Kjersgaard ”Politik & Medier”
Fællestime: Foredrag v. Jørgen C ”Da Grundtvig blev Grundtvig”
Fest
Filmklub: Lost in Translation
Sangtime v. Jørgen C
Fællestime: Journalisterne
Mads Brøgger/Nikolaj
Thomassen fortæller om bogen ’Grænselandet’
Fællestime: Studievejledning
Bluegrass v. Kresten og Mette + fredagscafe
Filmklub: Eternal Sunshine of a Spotless
Mind
2
4
7
8
9
11
12
13
14
15
16
17 - 18
Ugens Kunster: Under Byen
Filmklub: Snatch
Fællestime v. Asser Amdisen: Historisk
foredrag
Fællestime: Jørgen C om PH, Fællestime:
kons.bigband
Koncert med Under Byen
Sti-indvielse med helstegt pattegris
Tour de chambre
Filmklub: Ildfluernes Grav
Brændpunkt: Den 2. muhammedkrise
Salon (skriv + filo): ’Kedsomhedens
Kabinet’
Fællestime: Karen Lisa Salomon om den
omsiggribende evalueringskultur
Tur til Aros og Shirin Nesrat
(videokunstner)
Påskeklip og hygge
To Othello-forestillinger v. teaterlinjen
Fest, hvor musikholdene debuterer
Filmklub: ”Walk the line”
Rollespil: Kampen om Danevang
93
ÅRETS GANG
I STIKORD
fORÅR 2008 - EFTERÅR 2008
9
11
11 - 13
15
16
22
MARTS
25
27
28
28
30
Fællestime: Ann Sofie Oxenvad om ’Det
Absurde’
Fællestime: Gunhild Skovmand om
højskoler i Bangladesh
Fællestime: Sangtime v. Thomas Zeuthen,
fortælling v. Elin Vestergaard: Blixens
’Den udødelige historie’
Kulturcafe
Filmklub: Psycho
3
4
5
6
8
94
26
27
29
MAJ
APRIL
1
2.
23
24
25
lysbilledforedrag om sin kunst
Auktion til fordel for Bangladesh
Koncert v. ’Guitareros’: Palle Windfeldt og
Ernesto Snajer
Fællestime v. Carsten Lunding
Forårsweekend med temaet ’Kopi’
Fællestime: Lars Mogensen viser billeder
Fællestime: Martin Lyngbo om Mungo
Park
Fællestime: Christian Dorph og Simon
Pasternak om kriminalromanen
‘Afgrundens rand’
Teaterforestilling på Svalegangen:
Mungo Park
Fællestime: Peter Aabo Sørensen:
At tænke på hinandens vegne
Fælletime: Christian D og Gitte K om
venstrefløjen i 70erne
Hemmelig kulturcafe
Volleyball-turnering mellem husene
Filmklub: Memento
Fællestime: Frank Lassen om ’Varulvenes
idehistorie’
Fællestime: Jørgen C om Milan Kundera
Margrethe Poulsens 25 års jubilæum
Fernisering v. maleholdet
Lyrikaften: Line Knutzon, Mads Eslund,
Christian Dorph
Teaterforestilling v. Rio Rosa: ‘Himmel og
jord’
Fællestime: Brændpunkt om
provokationskunst
Koncert v. musikholdene i Store Sal
Aktiv medborger arrangerer: ’Træk
stikket ud Testrup’
Filmklub: De skrigende halse
Fællestime: Steen Larsen holder
årets gang
2
3
6
7
8
10
13-15
14
16-22
26
27
Friluftsture ud af huset
Elevfest
Brændpunkt
Koncert med Trio Mio
Film på Opgang 2: Bye bye Beirut
Forældre-vennedag
Studietursforberedelse
Fællestime v. Jens Nauntofte om Europa
og Islam
Studietur til Berlin
3-ugers projekt
B16-præs
Koncert med Kristian Skårhøjs vokalensemble
29
31
Fællestime: Sangaften v. Jørgen Carlsen
Kulturcafe
JUNI
13-15
17
18
Projektpræsentationer
Afslutningsfest
Afrejse
Sommer 2008
JUNI
22 - 28
29 - 5
Livsfilosofi
Kierkegaardkursus
JULI
6 – 12
13 – 19
20 – 26
27– 1
Musikkursus
Kunsten at more sig
Tag og skriv
Demokratikursus
AUGUST
2 – 7
Augustkursus
8 – 10 Elevweekend
18 – 22 Det legende menneske
Efterår 2008
AUGUST
28
30
Ankomst E2008
Kulturcafe
SEPTEMBER
2
3
5
Fællestime: Sangtime v. Jørgen C
Fællestime: Koncert v. Pilpel
(Dalia Faitelson)
Fællestime: Jørgen C om Grundtvig
6
9
10
12
16
17
19
23
25
26
27
28.
30
Fest
Fællestime: Jørgen C om PH
Fællestime: Koncert v. Ensemble Zoom
Temadag om ‘Det Absurde’
Fællestime v. Gitte Krogsbæk og Christian Dorph
Fællestime v. fotografen Torben Eskerod
Brændpunkt om overvågning i samfundet
Fællestime: Alternativ sportsdag +
koncert v. DRs Ungdomsensemble
Fællestime: Martin Reiter Edelberg om ritualer
Ankomst, 9 nye elever
Fællestime: Samtaler med Clement Kjersgaard
Fest
Koncert v. Makiko Trio
Fællestime: Jørgen C om Milan Kundera
OKTOBER
3
3
4
7
8
9
10
10 - 12
Sangtime v. Thomas Zeuthen
Kulturcafe
Temafest: Skurke og helte
Fællestime v. Peter Aaboe: De store synger (om bl.a. Løgstrup)
Fællestime: Koncert v. AudioPoesi feat
Peter Laugesen
Auktion til fordel for musikskoleprojekt i Uganda
To teaterforestillinger: Den lille Havfrue
Fællestime: Brændpunkt om formyndersamfundet
Veltilpas Weekend – for nuværende og tidligere elever
95
medarbejdere
Finn Andersen
Karin Andersen
Simon Axø
Nina Lind Balslev
Hans Bang
Bettina Bodholt
Ina Billeskov Bøcher
Jørgen Carlsen
Hans Rubech Christensen
Christian Dorph
Mads Eslund
Erling Hintze
Niels Christian Hygebjerg
Dorthe Jelling
Nicolai Vestergaard Jensen
Gitte Krogsbæk
Thorbjørn Krogshede
Jens Kristian Kånbjerg
Hanna Larsen
Steen Larsen
Frank Beck Lassen
Marianne Lodberg
Hanne Lyhne
Peter Mandrup
Bent Mikkelsen
Lars Koue Mogensen
Morten Hjartdal Morthorst
Torben Nielsen
Laila Wodtke Nissen
Ann Sofie Oxenvad
Bodil Pedersen
Margrethe Poulsen
Karen Rais-Nordentoft
Anne-Grethe Severinsen
Laila Bach Sørensen
Elin Vestergaard
Thomas Zeuthen
96
Medarbejdere
Køkken
Oldfrue
Lærer
Køkken (orlov)
Pedel
Køkken
Sekretær
Forstander
Lærer (orlov)
Lærer
Lærer
Køkken
Køkken, pedel, DTP
Oldfrue
Køkken (orlov)
Lærer
Lærer (orlov)
Pedel
Køkken
Lærer
Lærer (orlov)
Køkken
Køkken
IT-medarbejder
Lærer
Lærer
Lærer
Lærer
Lærer
Lærer
Køkken
Forretningsfører
Lærer
Lærer
Bibliotekar
Lærer
Lærer
Erantisvænget 4
Sletholmsvej 3, Pederstrup
Skovgårdsgade 8, 3.tv.
Tåstrup Byvej 11
Hørretvej 29 A
Rundhøj Allé 42, 1.th.
Jerichausgade 17, 4.th.
Testrupvej 121
Testrupvej 115
Testrupvej 123
Marstalsgade 47, 4.th.
Grønnegade 74, 2.tv.
Nyvej 8
Tingskovvej 1
Louisevej 2, 3., -2
Lystrupvej 26
Hjortshøj Møllevej 106
Elmosevej 105
Rørthvej 22
Rolfsgade 2
Testrupvej 104
Testrupvej 110
Tingskovvej 2
Silkeborgvej 132, 3.th.
Svalevej 18
Visbjerg Hegn 44
Vestervang 23, 3.mf.
Anes Høj 5, Alken
Brammersgade 38, 2.tv.
Langballevej 32
Hasselengen 53
Testrupvej 102
Cort Adelers Gade 12
Nørresundsvej 8
Landsbyvænget 19 D
Mejlgade 69, 4.tv.
Kærvænget 4
8362 Hørning
8692 3168
8340 Malling
8692 6606
8000 Århus C
2269 1211
8462 Harlev
2215 9539
8320 Mårslet
8629 1516
8270 Højbjerg
6013 4586
8000 Århus C
8619 2832
8320 Mårslet
8629 3188
8320 Mårslet
8629 2431
8320 Mårslet
8629 3507
2100 Kbh Ø
2712 0660
8000 Århus C
2585 0086
8340 Malling
8693 2290
8320 Mårslet
8629 1402
8220 Brabrand 3213 3666
8240 Risskov
8617 5880
8530 Hjortshøj 8674 0094
8340 Malling
2144 9829
8300 Odder
8656 0086
8260 Viby J
8618 0340
8320 Mårslet
2278 7037
8320 Mårslet
3025 7207
8320 Mårslet
3585 4282
8000 Århus C
2180 8508
8210 Århus V
8615 3914
8320 Mårslet
8629 8929
8000 Århus C
6177 3431
8660 Skanderborg 8788 5070
8000 Århus C
8613 6163
8320 Mårslet
8629 7833
8361 Hasselager 8738 1084
8320 Mårslet
8629 3249
8200 Århus N
8610 7609
8700 Horsens
3026 0907
8464 Galten
8696 1919
8000 Århus C
8619 7643
8310 Tranbjerg 8629 9619
hanand@sport.dk
simonaxo@hotmail.com
lindnina59@hotmail.com
bbodholt@sol.dk
ina@testrup.dk
carlsen@testrup.dk
rubechhans50@gmail.com
christian.dorph@mail.dk
madseslund@yahoo.dk
erling@soon.com
nc@hygebjerg1.dk
jelling@mail.dk
nekroleg@gmail.com
gittekrgsb@hotmail.com
tordenbjornen@live.dk
jkkaanbjerg@hotmail.com
kaffekopka@gmail.com
mail@steenlarsen-maleri.dk
franklassen@yahoo.dk
chilli.ml@hotmail.com
pmandrup@gmail.com
bentomikkelsen@stofanet.dk
lars2006@lkm.dk
ciodo_mhm@hotmail.com
buffo@get2net.dk
laila@humanmove.dk
as.oxenvad@tiscali.dk
He53@privat.dk
margrethe@testrup.dk
karen@aage-rais-nordentoft.dk
annegretheseverinsen@yahoo.dk
bachfink@mail.tele.dk
elynvest@hotmail.com
tz@webnetmail.dk
adresser
Forår 2008, 31. januar -18. juni (20 uger)
Bess Barkholt Andersen
Bjørn Vind Abildtrup
Sofie Isager Ahl
Tippe Andersen
Charlotte Andresen
William Astley-Kristensen
Tilde Bang-Hansen
Mikkel Bech-Hansen
Lærke Bech-Illum
Siliane Bjerre-Bertelsen
Johannes Birkbak
Stine Sønderby Bonde
Nils Kristof Tipsmark Bouchet
Peter Brandt-Henriksen
Mathias Brændgaard Braüner
Aida Bugge
Anne Nygaard Christensen
Dennis Reinholdt Christensen
Jacob Ørstrup Christensen
Julie Christensen
Nanna Damsgaard-Larsen
Emilie Paaske Drachmann
Victor Linus Engels
Agnes Fenger-Nielsen
Ida Marie Fich
Johannes Fogtmann
Thomas Østergaard Frandsen
Jesper Garval
Ask Kjærsgaard Hansen
Johanne Midtgaard Hansen
Line Hofni Hansen
Signe Lind Hansen
Oskar Hausgaard
Charlotte Heijkoop
Anne Nymark Heilesen
Maria Grene Helsted
Gunvor Colind Helweg-Larsen
Astrid Hjorth
Kim Holflod
Sara Hornum
Rasmus Hvelplund
Hermodsvej 12
Alkenvej 161
Vanløse Allé 31, 2.mf.
Læderstræde 7, 3.
Grønnegade 37, 1.tv.
Hermodsvej 12
Sommerstedgade 26, st.tv.
Nordre Fasanvej 8, 2.tv.
Svanevej 17, st., -103
Læderstræde 7, 3.
Fogedmarken 14, 4.th.
Marius Simonsens Vej 17, 3.th.
Svendborgvej 100, Svindinge
Strandjægervej 138
Slugten 16
Gartnergade 3
Fortevej 66 A
Nørregade 36, 1.
Galgebakken Sønder 8-5
Rojumvej 66
Hermodsvej 12
Wilhelm Marstrands Gade 6, 2.
Prinsessegade 7 A, st.th.
Nybogade 19
Æblestien 3, 3.tv.
Jellingegade 7, st.th.
Kalundborgvej 10
Fennebakken 217
Eg Bygade 10
Grønnegade 37, 1.tv.
Grønnegade 52, 1.
Søgårdsvej 1
Ørhagevej 27
Brendstrupgårdsvej 9 B, st., -2
Glismosevej 30
Gl. Jernbanevej 26, 3.tv.
Guldbergsvej 27
Hermodsvej 12
Frederiksvej 41, st.tv.
Læderstræde 7, 3.
Tomsgårdsvej 101, 4.tv.
8230
8660
2720
1201
8000
8230
1718
2000
2400
1201
2200
8200
5853
2791
5500
2200
8240
4600
2620
6400
8230
2100
1422
8700
2300
2100
7400
8800
8420
8000
8000
5762
7700
8200
8544
2500
5000
8230
2000
1201
2400
Åbyhøj
Skanderborg
Vanløse
København K
Århus C
Åbyhøj
København V
Frederiksberg
København NV
København K
København N
Århus N
Ørbæk
Dragør
Middelfart
København N
Risskov
Køge
Albertslund
Sønderborg
Åbyhøj
København Ø
København K
Horsens
København S
København Ø
Herning
Viborg
Knebel
Århus C
Århus C
V. Skerninge
Thisted
Århus N
Mørke
Valby
Odense C
Åbyhøj
Frederiksberg
København K
København NV
Adresser
97
adresser
Forår 2008, FORtSAt
Amalie Hæstrup
Hans Jesper Højlund
Dea Højlund Jacobsen
Anne-Line Strøm Jensen
Sofie Frøkjær Justesen
Karen Svenning Jønsson
Marie Kjølhede
Amalie Marie Krarup
Nanna Holm Krarup
Maria Louise Kræmer
Thomas Thy Ladefoged
Aske Fenger Lange
Marie Lindberg
Julie Rebecca Schjødt Lybæk-Hansen
Malene Madsen
Mikkel Sillesen Matzen
Sebolelo Kirstine Laurberg Mohapeloa
Simon Gjøde Morsing
Michael Lykkegaard Mortensen
Sigrid Cecilie Moses-Jacobsen
Asta Jeannette Holthen Nielsen
Cathrine Gjersing Nielsen
Ida Nielsen
Katrine Nielsen
Katrine E. Leth Nielsen
Søren Nielsen-Gravholt
Lauge Kristian Noe
Johanne Kirstine Buur Okkels
Kristine Bjerager Olesen
Rasmus Thykjær Pedersen
Nanna Kira Remond Petersen
Stine Pilgaard
Jeppe Madsen Pontoppidan
Mille Weismann Poulsen
Stine Broholm Poulsen
Lea Kjeldgaard Quortrup
Daniel Rohden
Ida Schaumburg-Müller
Henrik Sejersgaard-Jacobsen
Eva Fabritius Skovgaard
Maja Kjær Sloth
Loui Griffon Bøgh Stanek
98
adresser
Brendstrupgårdsvej 9 B, st., -2
Nordkystvejen 29
Jyllandsgade 12
Vidjekær 14
Grønnegade 37, 1.tv.
Nauhøjvej 18
Grønnegade 37, 1.th.
Vejlesøvej 72 A
Damagervej 12 D, st., -5
Fynsgade 4, 2.th.
Mølleager 49, Lindved
Halkærvej 10, Stadil
Sjællandsgade 82 A, 2.
Borgergade 11
Knud Skots Gade 8
Morbærvænget 3
Barritvej 25
Gudumvej 6, Nr. Nissum
Ryesgade 96, 1.th.
Hermodsvej 12
Bispehavevej 31, 6.tv.
Venneslaparken 171
Læderstræde 7, 3.
Kjeldsgårdsvej 25 C, st.tv.
Dronningensvej 17, st.
Johannes Ewalds Vej 110
Rakkebyvej 293
Olaf Ryes Vej 3
Haslevgade 3
Rued Langgaards Vej 18, 5., -556
Bykrogen 19
Samsøgade 4, 2.
Nordre Fasanvej 8, 2.tv.
Egøjevej 25
Solhøj 12, Vivild
Hermodsvej 12
Sommervej 17
Pelargonievej 21
Præstevænget 14
Mullerupvej 13
Byagervej 216, st.tv.
Violinvej 47
8200
8961
7200
8660
8000
8410
8000
2840
8260
8000
7100
6980
8000
8300
9400
5250
2770
7620
2100
8230
8210
8300
1201
2500
2000
8230
9800
6100
7400
2300
2860
8000
2000
4600
8961
8230
5250
2000
8881
5772
8330
2730
Århus N
Allingåbro
Grindsted
Skanderborg
Århus C
Rønde
Århus C
Holte
Viby J
Århus C
Vejle
Tim
Århus C
Odder
Nørresundby
Odense SV
Kastrup
Lemvig
København Ø
Åbyhøj
Århus V
Odder
København K
Valby
Frederiksberg
Åbyhøj
Hjørring
Haderslev
Herning
København S
Søborg
Århus C
Frederiksberg
Køge
Allingåbro
Åbyhøj
Odense SV
Frederiksberg
Thorsø
Kværndrup
Beder
Herlev
adresser
FORÅR 2008, FORtSAT
Marie Svendsen
Signe Marie Svennum
David Sydenham
Bjarke Sølverbæk
Kasper Sørensen
Marie Nygaard Teisen
Maria Lotus Thai
Julie Thing
Jeppe Sixten Dalsgaard Thrane
Tanja Frigg Winther
Gunhild Margrethe O. Wulff
Bjarke Ørrild
Digevej 52, st.th.
Vilh. Bergsøes Vej 47, 1.tv.
Rønne Allé 6
Dybdal Skovvej 41
Havemøllevej 3
Læderstræde 7, 3.
Abildgårdsvej 31, 2.th.
Dagmarsgade 8, 3.
Vestre Ringgade 58, 1.tv.
Rønnebærparken 42, 2., -3
Trepkasgade 15, 2.th.
Møllegade 87, kld., -1016
EFTERÅR 2008, 28. august -17. december (16 uger)
Asger Andersen
Hvidovre Strandvj 45 B
Brian Andersen
Brombærvej 6
Louise Packert Andersen
Frödings Allé 20
Cecilie Ravn Andersen
Nørre Allé 44 A
Signe Sejerskilde Andersen
Efterskolevej 5, Galtrup
Trine Rostgaard Andersen
Vestergårdsvej 25
Niklas Kristoffer Bentzen
c/o Femte Juni Plads 1, 1.
Casper Blomstrand
Egeallé 56
Michaela Hjorth Bønnelykke
Løvvænget 11, Lundeborg
Julie Ebdrup Cedergård
Smedesvinget 14
Sofie Schrøder Daugbjerg
Emilielystvej 52
Anne Jo Dobel
Galgebakken Sønder 3, 1 B,
Lasse Elkjær
Møllevænget 26
Julie Pi Engelsbak
Bybjerg 11
Gry Waagner Falkenstrøm
Bøgevej 6
Camilla Fønss Bach Friis
Humlegården 41, st., -6
Jannik Frey Førster
Valdemarsgade 21, 1.th.
Caroline Tygstrup Greiffenberg
Herluf Trolles Gade 3, 4.tv.
Emily Grothen
2 Strøm Terrasse 35 A
Toke Frello Hansen
Nyringen 1, st.th.
Maria Nicolina Münster Happel
Hvidovrevej 38
Sisse Haynes
Ved Højmosen 132
Sara Hjerming
Holsteinsgade 5, 1.th.
Thomas Hoff
Kildehøj 96
2300
8210
3450
8600
4100
1201
9400
2200
8000
4000
8000
8660
København S
Århus V
Allerød
Silkeborg
Ringsted
København K
Nørresundby
København N
Århus C
Roskilde
Århus C
Skanderborg
2650 Hvidovre
9500 Hobro
2860 Søborg
8000 Århus C
7950 Erslev
8300 Odder
2000 Frederiksberg
8766 Nr. Snede
5874 Hesselager
3390 Hundested
7620 Lemvig
2620 Albertslund
9510 Arden
2680 Solrød Strand
5400 Bogense
7500 Holstebro
8600 Silkeborg
1052 København K
N-3046 Drammen, Norge
8240 Risskov
2610 Rødovre
2970 Hørsholm
2100 København Ø
7400 Herning
adresser
99
adresser
EFTERÅR 2008, FORtSAT
Kathrine von Holst
Rune Høyer
Emilie Ann Jacobsen
Alexandra Moltke Johansen
Cecilie Svendsen Kimer
Marianne Kirkeby
Jon Kjellund
Sofie Amalie Klougart
Mikkel Kirkeskov Knudsen
Ole Krogsgaard
Jonas Møller Larsen
Cecilie Møller Madsen
Rolf Skov Madsen
Pernille Blaabjerg Mathiasen
Oskar McWilliam
Bafokeng Mpeta
Peter Møller
Ida Emilie Nemming
Kirstine Bache Nicolaisen
Maja Nielsen
Emma Nikander Nonboe-Nygaard
Lars Peter Olsen
Nanna Hønge Olsen
Jesper Pagh
Michelle Maria Patin
Kasper Pedersen
Simon Holm Pedersen
Cristina Pimenta
Anders Pugholm
Inger-Johanne Rove
Lea Baastrup Rønne
Marius Salsbury
Maria Schelde-Jensen
Eva Louise Schmidt
Marie-Elizabeth Schmidt
Karen Nissen Schriver
Emil Eiby Seidenfaden
Thomas Schou Simonsen
Ida Mathilde Szatkowski
Kathrine Solgaard Sørensen
100
adresser
Christen Bergs Allé 3
Åsumvej 129
Capellavænget 30
Kong Volmers Vej 6
Steen Billes Gade 7, st.
Skanderborgvej 42, 3.,-3
Dibbelsbrovej 6
Falstersgade 15 B, 3.tv.
Nansensgade 71, 5., -3
Platanvej 6
Jagtvej 120, 6., -630
Søndermarksvej 6
Landevejen 14, Håsum
Aftensang 3
Lille Strandvej 12 C, 4.th.
c/o Egebæksvej 1
Jernbanegade 20
Ægirsgade 14, t.th.
Kodrivervænget 14
Gl. Frederiksborgvej 4
Nakskovvej 21, 2.th.
Mysundegade 26, 1.th.
Johannevej 23, 1.
Hestkøb Vænge 99
Kløvervangen 34
H.C. Andersens Gade 16
Nollundvej 161
Vordingborggade 5, st.th.
Fredensgade 9, 3.
Ryggeveien 181
H. Pontoppidans Gade 12, 4.tv.
Gl. Byvej 72
Gejsingvej 60
Les Vignes de la Croix
c/o Lindevej 11, st.
Silkeborgvej 110
Emmasvej 20
Merrildvej 27
Flakvej 15
Møllergade 60, 3., -11
2500 Valby
5240 Odense NØ
2620 Albertslund
2300 København S
2100 København Ø
8000 Århus C
8410 Skrejrup
8000 Århus C
1366 København k
4200 Slagelse
2200 København N
2500 Valby
7860 Spøttrup
6040 Egtved
2900 Hellerup
5000 Odense C
8740 Brædstrup
2200 København N
5250 Odense SV
3200 Helsinge
2500 Valby
1668 København V
5000 Odense C
3460 Birkerød
8541 Skødstrup
8700 Horsens
7200 Grindsted
2100 København Ø
8000 Århus C
N-1570 Dilling, Norge
8000 Århus C
5792 Årslev
6600 Vejen
F-74 290 Talloires, Frankrig
5900 Rudkøbing
8000 Århus C
2820 Gentofte
7400 Herning
8240 Risskov
5700 Svendborg
adresser
EFTERÅR 2008, FORtSAT
Mathias Harding Sørensen
Cecilie Thomsen
Josephine Vanessa Toft-Jørgensen
Anna Kjems Tøjner
Inger Helga Valdemarsdóttir
Felicia Weile
Ditte Marie Aagaard
Dalsvinget 6
Gl. Skovlundevej 9
Mysundegade 14, 5.tv.
Kongens Tværvej 11
Einiberg 27
Præstegårdsstræde 1
Hesteskoen 13
EFTERÅR 2008, 25. september -17. december (12 uger)
Tonny Hansen
Gasværksvej 2, 4.tv.
Mathilde Valentin Jacobsen
Banebrinken 71, s.mf.
Jacob Krogh Keldsen
Vissebakkegård 10
Nanna Cassandra Læssøe
Tjørnegade 9, -1.5
Rikke Niring Madsen
Hulgårdsvej 138, 1.tv.
Monique Geslin Nielsen
Egeparken 31 D, 3.th.
Anna Reumert
Vermlandsgade 18, 4., -2
Emma Westberg Sokoler
Gunløgsgade 29, 3.th.
Maj Bjørn Ørskov
Guldsmedgade 17, 1.
8270 Højbjerg
2740 Skovlunde
1668 København V
2000 Frederiksberg
IS-221 Hafnarfjördur, Island
4780 Stege
5250 Odense SV
1656
2400
9210
2200
2400
2680
2300
2300
8000
København V
København NV
Aalborg
København N
København NV
Solrød Strand
København S
København S
Århus C
adresser
101
102
elevbilleder
elevbilleder
103
kurser
2009
Tag og læs! – Tabu, 11. - 17. januar
Søren Ulrik Thomsen, Lilian Munk Rösing, Tania
Ørum, Helle Helle, Kirsten Hammann, Thomas
Thurah, tildeling af Montanas Litteraturpris
Tag og skriv! 19. - 25. juli
Litteraturkursus med værksteder og foredrag.
Line Knutzon, Lars Bukdahl, Helle Helle,
Mette Moestrup, Christian Dorph
Filosofisk seminar – Religionens genkomst i det
moderne, 18. - 24. januar
Hans-Jørgen Schanz, Dorthe Jørgensen, Niels Henrik
Gregersen
Den politiske slagmark, 26. juli - 1. august
Connie Hedegaard, Johanne Schmidt-Nielsen,
Tøger Seidenfaden
Sommerkurser
Den Ene og den Anden – Kierkegaard, Løgstrup,
Lévinas, 28. juni - 4. juli
Joakim Garff, Ole Jensen, Pia Søltoft, Peter Kemp,
Kjeld Holm, David Bugge
Kunsten at more sig, 5. - 11. juli
Emnegrupper for hhv. børn og voksne.
Rollespil, teatersport, Klovnekunst, rytme, dans og
sang, ungt teater, cirkus. Børn fra 7 år.
Musikkursus, 12. - 18. juli
Rock, jazz, pop, latin, hiphop, lydstudie, musikteater,
dans, koncerter, kor, stemmer og stemning. Børn fra
10 år.
104
kurser
Det legende menneske – version 2.0, 17. - 21. august
Steen Hildebrandt, Poul Rind Christensen,
Morten Albæk, Jørgen Carlsen
Forårsskole
Efterårsskole Efterårsskole
20 uger, 29. januar - 17. juni
16 uger, 27. august – 16. december
12 uger, 24. september – 16. december
Kurser 2010
Tag og læs! Filosofisk seminar
Forårsskole Efterårsskole
Efterårsskole 10. - 16. januar
17. - 23. januar
20 uger, 28. januar – 16. juni
16 uger, 26. august – 15. december
12 uger, 23. september – 15. december
INDHOLD 2008
artikler
2forord: testrup højskole - det frie akademi jørgen carlsen
4kloden smelter christian panton
8
Rød Alarm, grøn revolution ida ebbensgaard
14Højsklen i et klimaperspektiv rasmus vincentz
18
77° Nord Christian Panton
22
Udvalgte digte christian dorph
26
Det legende menneske Jørgen carlsen
30
Noter fra augustkursus 2008 olga ravn michelsen
34testrup højskoles skolekreds runder 25 år Kaj lol holm
42er der kunst på linjen? ida emilie nemming
48
24-timers-mennesker hans nørkjær
50rigets tilstand jørgen carlsen
62formandens beretning christian panton
66testrup højskole som pit-stop Ann sofie oxenvad
72
Krøniken Anne-grethe severinsen
84
“jeg undrer mig over...” Filosofi e08
88Johan Jørgen Carlsen
referencer
46
89
90
91
92
96
97
99 102
104 ELEVFORENINGEN INVITERER
ELEVFORENINGENS BESTYRELSE
SKOLEKREDSEN
SKOLENS BESTYRLESE
ÅRETS GANG I STIKORD
Medarbejdere
ADRESSER FORÅR 2008
ADRESSER EFTERÅR 2008
ELEVBILLEDER
KURSER 2009/2010
Testrup Højskoles Årsskrift 2008 er udgivet af Testrup Højskoles Elevforening
Ansv. redaktør
Jørgen Carlsen
Redaktion
Mads Jarner Brevadt, Jakob Brinck, Rikke Slot Johnsen, Marie Kæmpe,
Peter Hjetting Nielsen, Christian Panton og Kasper Frøsig Poulsen
Foto og grafik
Lars Koue Mogensen, Peter Hjetting Nielsen, Christian Panton,
Mads Jarner Brevadt, Sofie Amalie Klougart, Simon Brinck,
Jakob Brinck og Oskar McWilliam
Tryk
Uni-tryk, Århus
Testrup Højskole 2008