AR KITEKTEN MAJ 2 014 Forstudier Et interview med en højskoleforstander, et studieprojekt fra KADK og en arkitekturfilmfestival. Vi rapporterer her fra steder, hvor der bliver gjort forstudier til arkitekturen. Erbjudande till nya prenumeranter: 10 nr till priset av 8 nr! Upptäck Arkitektur! Vi sätter arkitekturen på pappret, berättar med utgångspunkt i de byggda projekten. Angeläget och nyfiket. Samma 113-åriga tradition av analys, kritik och dokumentation av svensk arkitektur, men i och med den nya formen breddar vi perspektivet samtidigt som vi går djupare. Nya avdelningar, en bredare kulturbevakning och fler projektpresentationer. 10 nr till priset av 8 nr: SEK 967 (för företag: ange VAT-nr och 6% moms avgår) Beställ din prenumeration senast 15 juni! order@arkitektur.se Ange kod DK0615 Tel +46 (0)8 702 78 50, www.arkitektur.se PS Nu får du som är prenumerant också en digital utgåva anpassad för din mobil eller läsplatta! Foto: Per Andersen E n del arkitektstuderende in spe har lagt fagligt fra land på Krabbesholm Højskole i Skive. Vi har talt med forstander Kurt Finsten om vigtigheden af kunstarternes nærhed og indbyrdes udveksling for den kunstneriske dannelse. Nærheden til kunst, arkitektur og design har højskolen sat fysisk i scene gennem en række byggerier fra 1999 og frem, som vi præsenterer i forbindelse med interviewet. Højskolen er en faglig og social trykkoger, hvor eleverne, med Finstens ord, forelsker sig, slår op igen og lærer, at de har kræfterne til at ændre verden. På Kunstakademiets Arkitektskole blev kunsten og arkitekturen skilt fysisk ad med arkitektskolens udflytning til Holmen. De er dog ikke hinanden fremmede i det 2. års studieforløb, vi viser på side 40. De studerende giver forslag til et kvartershus til Viggo Møller-Jensens Atelierhusene ved Utterslev Mose. Projekterne er bl.a. baseret på et studie af den russiske maler og kunsteoretiker Kasimir Malevich’ såkaldte arkitektoner. I projektet fungerer de som prøvestation og affyringsrampe for de studerende som arkitektoniske koncepter og principper. Også film er blandt de medier, der bearbejder vores opfattelse af rum og liv i en slags præ-arkitektoniske prøveopstillinger. Som et tredje indslag under den samlende titel „Forstudier” bringer vi et interview med Josephine Michau og Peter Møller Rasmussen, der er direktør hhv. programchef for den nylig afholdte Copenhagen Architecture Festival X Film. Red. 31 AR KITEKTEN MAJ 2 014 FORSTUDIER Unddraget kassetænkning Interview med Kurt Finsten, forstander ved Krabbesholm Højskole, ved Martin Keiding. Atelierbygning Program: Undervisnings lokaler Arkitekt: Tham & Videgård Opført: Planlagt byggestart primo 2015 Undervejs er et projekt for en ny atelierbygning i områdets nordvestlige hjørne. Bygningen orienterer sig om en overdækket gård, som indgår i sammenhæng med de overdækkede uderum i Den nye gård set fra åbning ved MOS-husene. Kontakt mellem gården og eksisterende værkstedslokaler. Passage mod de nye lokaler fra syd. Blik fra øst. de eksisterende atelierbygninger (MOS Architects). Bygningen opføres i leca/letbeton, beklædes med tegl og har vinduer uden karm monteret direkte på muren. Højskoleelever i atelierbygning af MOS Architects. Foto: Per Andersen. M a r t i n K e i d i n g : Je g h a r en teori om, at med jeres mange byggeprojekter må fundraising være en stor del af dit arbejde? Kurt Finsten: Det er det nu ikke. Det har primært været til Dan Graham-pavillonen. Ellers har vi betalt det selv. Vi har et princip om, at vi sparer sammen, til vi har halvdelen af udgiften til et nyt hus, og så går vi i gang og låner resten i kreditforeningen. Eleverne betaler selv 40–50.000 for et højskoleophold, og så får man et tilsvarende, større, tilskud fra staten. Hvis man har fulde elevhold, har styr på sin økonomi og holder lidt igen en gang imellem, så kan man derfor godt lægge nogle penge til side at udvikle højskolen for. 32 Hvad er din egen baggrund for at lede en højskole? Jeg er kunsthistoriker og startede så som 40-årig på arkitektskolen, hvor jeg gik i to år. Jeg stoppede dog, fordi jeg begyndte at interessere mig meget for grafisk design og lavede en tegnestue inden for det. Alt imens underviste jeg på Aarhus Universitet og på et gymnasium, to–tre fultidsjobs oven i hinanden. Det er stadig de samme fagområder, jeg bevæger mig rundt i. Men dengang brugte jeg det meste af min tid på at køre rundt fra det ene til det andet. Nu går jeg bare lige ned ad trappen. Samarbejde og netværk Hvordan når du frem til, hvad det er for arkitekter, I gerne vil arbejde sammen med? Det er vigtigt, synes jeg, at man ikke bare følger med i tidsskrifter og på internettet, men at man også kommer ud og møder folk. I starten var det en meget bevidst strategi, fordi vi var nødt til at få et netværk som højskole blandt både arkitekter, designere og kunstnere. Nu er der mange, der henvender sig til højskolen, det er jo fantastisk opløftende. Men det er ikke det samme som, at man bare skal læne sig tilbage og tænke: Nu kører det. Vi har fra starten haft forskellige projekter, hvor vi har inviteret kunstnere, arkitekter og designere til at komme på højskolen og lave deres egne projekter. Deriblandt også projektet ’Ideen om en stol’, hvor de medvirkende har givet deres bud på et stykke grundforskning i, hvad en stol kan være. Det skal ikke nødven- digvis være en stol, som man kan sidde i – det er ideen om en stol, der interesserer os. Vi fik lavet 15–20 forskellige stole alt i alt, som vi lavede en bog om og udstillede på møbelmessen i Milano i 2007. Det gav Danmarks grænser. Er det et bevidst valg? Det er lidt en tilfældighed. Men mange af vores gæstelærere kommer også udefra. Verden er ikke så stor igen. Om man skal have en hertil fra New York eller fra [Højskolerne] er unddraget den kassetænkning, som ellers præger alting i dag. Man giver penge til det og stoler på, at vi laver noget, der er vigtigt for vores elever. os også en masse kontakter. Det er ligesom ringe, der breder sig i vandet. Når I har bygget, har I primært arbejdet med arkitekter hjemmehørende uden for København, det er næsten det samme, hvis man nu skal være her længere end en uge. Vi har haft japanske arkitekter [Atelier Bow-Wow] og amerikanske [Jorge Pardo og MOS Architects] inde over. Med det nye undervisningshus, vi står for at bygge nu, er det en nordisk tradition, vi vil bringe ind. Var der en form for konkurrence, eller hvordan griber I det an? Vi lavede en udstilling, fordi vi syntes, det var spændende at diskutere, hvilke tendenser der er fremme inden for skandinavisk arkitektur for tiden. Her inviterede vi fem tegnestuer fra Norge, Danmark og Sverige til at udstille. Vi havde et lille symposium, hvor tegnestuerne fortalte om, hvad de lavede, og om deres arkitektursyn. Ud fra det valgte vi to, som vi syntes, det kunne være spændende at arbejde videre med. Det var Tham & Videgård og Jensen & Skodvin, som vi bad om at lave 33 AR KITEKTEN MAJ 2 014 FORSTUDIER Foto: MK. Foto: Kurt Finsten. Fælleshus „Chill Out Pavilion” Pardo House Program: Fælleshus for eleverne, tidli gere fotografisk værksted Arkitekt: Fredrik Nilsson, i samarbejde med SCI-arc, Los Angeles og 3XN Opført: 1999 Program: Pavillon Arkitekt: Dan Graham Opført: 2010 Program: Boliger for gæstelærere Arkitekt: Jorge Pardo i samarbejde med Jes Vagnby Arkitekter Opført: 2002 Med sine spejlinger i flere lag bringer Dan Grahams lille pavillon sine umiddelbare Den cubansk-amerikanske kunstner Jorge Vinderprojektet blev fundet efter en konkur- naboer, fotohuset, Four Boxes Gallery og en Pardo står bag det overordnede design og rence blandt de studerende på arkitektskolen ældre villa, sammen og bliver omdrejnings- indretningen af højskolens boliger for gæste- SCI-arc i Los Angeles. Bygningen rummede punktet i ankomsten til højskolen. lærere. En lav mur omkranser et kvadrat om tidligere skolens fotofaciliteter med bl.a. den irregulære form dannet af de separate analogt mørkekammer, men benyttes nu som fire boligenheder. Byggeriet er opført i leca- fælleshus for eleverne. blokke, hvis bearbejdning gennem tilskæring giver dem silkeagtige, reflekterende partier. Foto: Kurt Finsten. et skitseprojekt hver især. Så fik de betaling for det, og aftalen var, at vi måtte se, om vi ville gå videre derefter. Det har vi så valgt at gøre med Tham & Videgård. Kunsten og arkitekturens nærhed Man kan se en modsætning mellem jeres fysiske nærhed mellem fagene og det, der skete på arkitektskolen i København, da For mig at se handler det om, at man, med de fag vi har her på højskolen, kan lære noget om sig selv som menneske. Hvordan man fungerer i forhold til andre mennesker, hvordan man synes et samfund skal være, hvordan man synes ens omgivelser skal være. Man finder ud af, at man også selv kan præge udviklingen, at man ikke kun sidder som forbruger og De fleste vænner sig til, at kunst, arkitektur og design er noget, man kan opleve, hvis man kommer på en guidet tour. arkitektskolen fra 1996 gradvis blev flyttet ud på Holmen. Kunsten og arkitekturen blev splittet ad. Nogle af os bilder os ind, at de dog stadig har noget med hinanden at gøre. Hvad har du gjort dig af tanker om denne nærhed? 34 får det hele serveret. Man kan med de fag, vi har, skabe ny virkelighed: Den her kaffekande, den her stol, det her rum var der ikke, før nogen tegnede dem. Det synes jeg er så utrolig en ressource at have. Vi har den som mennesker, men den bliver sjældent udnyttet. De fleste vænner sig til, at kunst, arkitektur og design er noget man kan opleve, hvis man kommer på en guidet tour. Hvor man får at vide, at man skal lægge mærke til den særlige rytme i facaden osv. Men inde i alle mennesker er et særligt, lille hjørne, som gør, at man selv kan skabe virkelighed. Det er meget livsbekræftende. Hvis man kan give eleverne den oplevelse, at de kan ændre verden, at det har de kræfterne til, så tror jeg, at det vil betyde rigtig meget i deres menneskelige udvikling. Ud over den daglige dont Hvad tænker I om den position, I har fået skabt jer som ’hofleverandør’ af studerende til arkitektskolerne. Det er et ganske stort ansvar at støbe de første kugler i folks arkitektoniske dannelse … Forhåbentlig er vi i højere grad med til at danne et menneskesyn end et arkitektursyn. Hvorfor laver man arkitektur, hvem skal man lave den for? Og netop, som du sagde før, hvorfor synes vi det er så vigtigt at have billedkunsten med. Der er mange elever her fra højskolen, der kommer ind på arkitektskolen, som har haft linjefag i kunst. Det er en anden indgang til det, der for mig er mindst lige så vigtig. Hvor det ikke handler om at gå på jagt i et eller andet smart magasin med nogle glittede billeder af en facade, som jeg lige kan arbejde ind i mit projekt. Men at man arbejder mere søgende og selvstændigt med et formsprog, som man ikke rigtig ved hvor kommer fra. Og som man forhåbentligt bliver animeret af sin lærer til at følge ud i nogle mærkelige retninger, så der kommer nogle mere personlige bud på, hvad arkitektur er ud af. Vi balancerer jo hele tiden mellem på den ene side at være en forskole til alle mulige uddannelser og på den anden at være en højskole, som ikke ’kan bruges til noget’. Denne dobbelthed er vi os meget bevidst og meget stolte af, faktisk. Sådan har højskoler i virkeligheden altid været. Også i gammel tid var der et brugsaspekt ved højskolen. Det var landbrugets unge, der kom ind og skulle lære om landbrug og bagefter kom ud og arbejde på gårdene og tog nogle af deres erfaringer med. Men samtidig fik de noget med om Grundtvig, om poesi og historie, om filosofi, selv om de ikke brugte det udtryk dengang. De vidste noget om ting, der lå ud over den daglige dont. Hvordan følger du elevernes udvikling? De folk, der har været her, drager videre ud i verden … Det er jo et andet netværk, vi har. Vi har et netværk til professionelle kunstnere og arkitekter og designere rundt omkring. Men vi har også et netværk, der består af nuværende og tidligere elever. Nogle bliver måske arkitekter og designere og kommer tilbage og underviser eller laver et projekt her på højskolen. Det er jo smart, hvis man er blevet arkitekt og skal have fotograferet et projekt, at man så måske kender en fotograf, fordi man gik på højskole sammen. De kontakter holder mange år frem, har jeg oplevet. Har I en udveksling med de skoler, jeres elever går videre til? Det har vi. Helt elementært, på den måde at vi tager vores elever med rundt på nogle skoler og præsenterer dem for dem, både herhjemme og i udlandet. Vi behøver ikke tage til Gerrit Rietveld Academie og banke på døren og sige goddag, vi kommer fra Danmark. Vi har tidligere elever, der går på skolen, og som så arrangerer og viser rundt. Så får vi også en kontakt til deres lærere, til stedet og til skolen. Det er meget værdifuldt. Hvad er det særlige, I som dansk højskole kan møde jeres samarbejdspartnere med? 35 AR KITEKTEN MAJ 2 014 FORSTUDIER 7 6 5 4 3 1 Four Boxes Gallery 2 Foto: MK. 1. Fælleshus (Fredrik Nilsson) 2.Four Boxes Gallery (Atelier Program: Galleri Arkitekt: Atelier Bow-Wow Opført: 2009 Bow-Wow) 3. Chill Out Pavillion (Dan Graham) Foto: Kurt Finsten. Atelierbygning 4 Program: Undervisningslokaler Arkitekt: MOS Architects Opført: 2012 4. Hovedbygning Atelier Bow-Wow foreslog oprindelig bygningen som et betontårn i 5. Atelierbygning Bygningsensemblet rummer atelierer for linjefagene arkitektur, dialog med industribygningerne på havnen, som er den umiddelbare (MOS Architects) grafisk design og design samt et fotostudie. Den fysiske nærhed og nabo. Da byggeriet ikke blev godkendt af kommunen, tillod de i stedet 6. Gæsteboliger (Jorge Pardo) kontakten mellem fagene står centalt i projektet. Den opnås gennem tårnet at ’flyde ud’ forneden. Bygningen anvendes til udstillinger af 7. Planlagt atelierbygning kig på tværs over en indre gård og ganske lavpraktisk under de store arbejder af både elever og professionelle kunstnere. Øverst er indrettet (Tham & Videgård) tages udhæng, som beskytter hverdagsmøderne mod vind og vejr. 3 et værksted, som benyttes af artists-in-residency på højskolen. De fleste ved ikke, hvad en højskole er. De, der så kommer på besøg her, synes det er helt fantastisk, at man har sådan noget som en højskole. De kan ikke forstå, at man fra statens side giver tilskud, når samme stat ikke ved helt præcist, hvad vi laver, og hvad formålet er. Det er unddraget den kassetænkning, som ellers præger alting i dag. Der er stadig nogle få reservater tilbage i landet, og ét af dem er højskolerne. Man giver penge til det og stoler på, at vi laver noget, der er vigtigt for vores elever. 36 Åndehuller Den kassetænkning kunne jeg godt tænke mig, at du uddyber. Du formulerer det selv som, at der er nogle åndehuller eller oaser i et større system. Tendensen er der jo også inden for højskolerne. Det har ændret sig i de 20 år, jeg har været her, mens jeg synes stadig væk man har en meget stor frihed, og at man fra politisk side respekterer, at højskolerne skal have den frihed. Selv om man af og til prøver at sige: Kunne man ikke gøre det mere studieforberedende? Kunne man ikke give nogle points for det, eller give noget mere studievejledning, sådan at den enkelte blev bragt videre og hurtigt igennem systemet? Nu er der lige kommet en undersøgelse, der viser, at man faktisk på virksomheder rundt omkring i Danmark synes, det er en værdifuld kvalifikation, at folk har gået på højskole. Der er jo alle mulige undersøgelser, men lige den her er naturligvis blevet markedsført ret kraftigt af Højskoleforeningen: Man lærer at blive selvstændig, man lærer at tænke nogle tanker selv, man lærer at indgå i et samarbejde med andre mennesker. Fagene er vigtige, det at man lærer, at man kan skabe nogle ting selv, er vigtigt. Men dertil kommer det forhold, at eleverne forelsker sig i hinanden, slår op med hinanden og har alle mulige tætte, personlige konstellationer. Hvor livet ellers bliver mere og mere individuelt, og hvor fællesskaberne, du er med i, er meget virtuelle og foregår gennem sociale medier osv. Den oplevelse af at indgå i et fællesskab, det er noget helt unikt, som ellers er på vej ud mange steder. 2 1 1:500, plan. 1. Arkitektur 2. Grafisk design. 3. Design 4. Fotostudie. 37 FORSTUDIER AR KITEKTEN MAJ 2 014 Tværsnit. Ikke målfast. Foto: Per Andersen. Portåbningerne ind til gården fungerer som samlingssteder. Foto: Per Andersen. 38 Foto: Kurt Finsten. 39