ADHD smitter Ikke - e-bog af Marie-Louise Hylleberg
ADHD smitter ikke….. Viden om ADHD Skrevet af Marie-Louise Hylleberg, flyvsketanker.dk Indholdsfortegnelse: Forord 3 Hvad er ADHD? 4 Årsager - hvad skyldes ADHD? 7 Diagnosticering af ADHD 8 Forekomst af ADHD 11 Symptomer – hvordan viser ADHD sig? 12 De tre kernesymptomer 12 Andre symptomer på ADHD 17 Kønsforskelle ved ADHD 20 Tilstande der ligner ADHD 22 At leve med ADHD 24 Følgetilstande ved ADHD 25 Behandling af ADHD 34 De forskellige former for medicin mod ADHD 34 Forskellige former for terapi/træning af færdigheder 37 Relevante love og paragraffer for mennesker med ADHD 39 "Mig og min ADHD" - et hjælperedskab 44 Efterskrift 50 Forslag til litteratur 51 Forord Mit navn er Marie-Louise Hylleberg, og du sidder måske og læser denne ebog fordi du har besøgt flyvsketanker.dk. Jeg har på egen hånd “grundlagt”, opsat og skrevet alt hvad flyvsketanker.dk indeholder - kun enkelte artikler er skrevet af andre, og det er herpå være tydeligt hvem forfatteren så er. Ligeledes har jeg på egen hånd skrevet alt i denne e-bog. Jeg har naturligvis læst en masse artikler, pjecer og bøger, men der er ikke noget af det du kan læse på følgende sider, som bare er blevet “copypasted”. Der vil dog være enkelte steder hvor jeg citere andre, men når dette er tilfældet vil det selvfølgelig anført i teksten. Jeg er hverken forsker, psykiater eller neurolog, men jeg har ADHD og for hver dag der går, lærer jeg noget nyt om både mig selv og diagnosen. Jeg ved ikke alt, men jeg ved meget. Jeg blev diagnosticeret i november 2013, og fra den dag af har jeg fundet det enormt vigtigt at få så meget viden så muligt om diagnosen. Jeg mener og føler at det er en af de måder jeg selv kan bidrage til at øge min livskvalitet, da denne "higen efter viden" har gjort og stadig gør mig klogere på mig selv. Denne e-bog, pjece om du vil, er mit forsøg på at samle og dele en masse nyttig viden. Jeg ved ikke alt, men jeg ved meget og denne viden vil jeg gerne dele med dig. Og ligesom med flyvsketanker.dk er dette også mit forsøg på at bryde tabuet, og give et mere nuanceret billede af den ellers meget omdiskuterede diagnose. Meget ved du måske allerede, noget har måske slet ingen relevans for dig men jeg håber du alligevel får noget ud af at læse denne lille bog. I den sidste del af bogen finder du skabelonen til "Mig og min ADHD", et hjælperedskab udviklet af mig. De kærligste hilsner Marie-Louise Hylleberg God læselyst! 3 Hvad er ADHD? ADHD er en neuropsykologisk lidelse, et handicap som følger dig hele livet. Bogstaverne er en forkortelse af Attention Deficit/Hyperactivity Disorder og dækker over vanskeligheder med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Uanset om man er barn eller voksen er man i mere eller mindre grad præget af disse 3 kernesymptomer. Ofte inddeles ADHD i 3 typer: ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse (kaldes ofte ADD),ADHD med overvejendende hyperaktivitet og impulsivitet og ADHD som kombineret type med opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Man behøver ikke at have symptomer inden for alle tre områder og ADHD kan komme til udtryk på vidt forskellige måder hos det enkelte menneske. I Danmark brugte man førhen begrebet DAMP, som står for Disorder of Attention, Motor control and Perception – begrebet beskriver nogenlunde de samme vanskeligheder, men har mere vægt på indlæring og motorik. Når man i dag foretrækker at anvende diagnosen ADHD, skyldes det, at den er internationalt anerkendt – og dermed lettere at benytte hvis man (i nogle tilfælde) arbejder på tværs af landegrænser. Også i forbindelse med forskning giver det god mening at benytte samme “navn” og diagnose. Indimellem bruges “Hyperkinetisk forstyrrelse” også herhjemme, men alt i alt er ADHD dog det mest “brugte udtryk”. En “lille” kemisk skønhedsfejl ADHD er kompliceret funktionsfejl i hjernens kemi. Man kan kalde det “en kemisk skønshedsfejl”. Faktisk er der tale om tre forskellige områder af hjernen som er påvirket. Et område i bunden af hjernen (hjernestammen og de mest primitive dele af hjernen), hvor blandt andet vågenhed reguleres ved hjælp af aktiverende signalstoffer som dopamin og noradrenalin. Disse signalstoffer sidder i synapsekløften, som er en lille spalte mellem nervecellerne. Det er signalstoffernes opgave at sende den elektriske impuls fra den ene celle til den anden. Hvis cellerne ikke fungerer normalt, kan de ikke ”tale sammen”, og hjernen kan ikke fungere normalt. Nogle vil også sige, at hjernen hos mennesker med ADHD fungerer som "en træt hjerne". Et andet område som er påvirket er bag i hjernen (lillehjernen), hvor lyd-, syns- og berøringsindtryk styres og reguleres. Normalt er hjernen 4 i stand til at sortere i de forskellige “stimuli” og skelne mellem relevante og urelevante. Den evne er påvirket hos personer med ADHD og det er ikke unormalt at mennesker med ADHD er meget følsomme overfor disse forskellige indtryk. Det sidste område i hjernen som er påvirket er pandelapperne (frontallapperne). Hovedfunktionen for pandelapperne er at koordinere de tusindvis af processer i hjernen, så de samarbejder hensigtsmæssigt. Jeg har selv fået det forklaret på en måde som jeg synes gør “pandelapper” og deres funktion lidt nemmere at forstå. Man kan nemlig sige, at pandelapperne fungerer som hjernens general, der leder de tusindvis af soldater, så de arbejder godt sammen og ikke modarbejder hinanden. Eller som hjernens dirigent, som får hjernens mange tusinde instrumenter til at spille sammen og følges ad. Uden pandelapper vil de spille tusind forskellige melodier i hvert sit tempo og toneart, og alt bliver kaos. Det er et sådant kaos, børn og voksne med ADHD oplever. De dårligt fungerende pandelapper medfører defekte eksekutive funktioner. Eksekutive funktioner er hjernens styrende funktioner. Overordnet kan man sige at det er de psykologiske processer, der bl.a. har at gøre med vores følelse- og handlingsmæssige impulser såsom igangsætning, planlægning, koordinering, strukturering, prioritering, overblik og organisering. Jeg må indrømme at jeg synes defekt er et lidt forkert ord – i hvert fald i forhold til nogle af disse funktioner. Defekt er et ord jeg forbinder med materielle ting som er ødelagte. Jeg vil derfor hellere beskrive det som at de eksekutive funktioner fungere anderledes hos mennesker med ADHD. Derudover betyder den før omtalte forstyrrelse i hjernens signalstoffer også, at belønningscentret ikke fungerer så godt som hos personer uden ADHD. Belønningscentret er et område i hjernen, der f.eks. reagerer på, at vi får noget at spise eller oplever noget sjovt eller farligt. Hvad er ADHD? – for de yngste Som du kan se handler ADHD ikke kun om hyperaktivitet og koncentrationsbesvær. ADHD er en kompleks diagnose, og et handicap som kan være svært at forstå – selv for voksne mennesker. Børn kan have endnu sværere ved at forstå ADHD og som søskende kan det måske være endnu en belastning – ikke nok med at storesøster eller bror har denne her diagnose, det kan oven i købet også være svært for vennerne at forstå. Mine egne søskende er nogle “voksne” piger. Men jeg tror alligevel ofte de både selv kan have svært ved at forstå diagnosen, for ikke at tale om at 5 skulle beskrive det for deres veninder. De har engang fået en pjece der netop hedder “ADHD og søskende” og jeg vil tro at de ville bruge cirka sammen beskrivelse, som den der gives heri: “Det kan være svært at forstå, hvad det her ADHD er for noget, og at det skal fylde så meget. Mange beskriver ADHD som et usynligt handicap, hvor der er nogle ting inde i hovedet, som får din bror eller søster til at gøre nogle ting, som han eller hun ikke kan styre eller gøre ved. ADHD er noget, som man er født med. Din bror eller søster ser helt almindelig ud. Så når der er nogen, der siger, at ADHD er et handicap, kan det godt være svært at forstå. Det er jo ikke et handicap på samme måde, som når en person fx sidder i kørestol eller mangler en arm. At man har svært ved at kontrollere sin opmærksomhed vil sige, at man har problemer med at koncentrere sig, og at man let bliver afledt af alt muligt, der sker omkring én eller af ens egne tanker og idéer. At man er hyperaktiv vil sige, at man har svært ved at sidde stille og let bliver urolig og for voldsom i sine bevægelser. Det kan også være uro, som viser sig ved, at man taler meget eller siger lyde. At være impulsiv vil sige, at man handler, inden man får tænkt sig om. Man kommer til at gøre ting, man ellers godt ved, man ikke skal, og man kan have svært ved at vente på, at det bliver ens tur.” – “ADHD og søskende”, s. 13. 6 Årsager - hvad skyldes ADHD? ADHD er en medfødt neurobiologisk forstyrrelse og i 80% af tilfældene skyldes det arvelige forhold. Andre faktorer, som kan bidrage til ADHD, er påvirkning af hjernen før, under eller efter fødslen. Både i graviditeten og efter fødslen kan forskellige infektions-sygdomme påvirke hjernen og medføre ADHD eller forværre vanskelighederne. Andre faktorer kan være en kompliceret fødsel med manglende ilttilførsel til barnets hjerne. Under mistanke er fx misbrug af alkohol eller rygning under graviditeten samt lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Uanset hvilken af disse faktorer der er i spil, er ADHD for det første ikke noget man “bare lige får” og skyldes hverken dårlig opdragelse eller en svær opvækst. Opvæksten, omgivelserne, den samfundsmæssige udvikling, skilsmisse, sociale konflikter, psykisk sygdom hos forældrene, indlæringsvanskeligheder osv. er ikke årsag til ADHD, men kan medvirke til, at symptomerne forstærkes, og at behandlingen vanskeliggøres. Hvornår diagnosen opdages er forskellig fra person til person. Nogle er måske så heldig at de aldrig opdager denne her “dysfunktion i hjernen” – der findes desværre ingen blodprøve eller anden form for organisk prøve der kan vise om det ufødte barn eller voksne menneske for den sags skyld har ADHD. Uanset hvad er ADHD ikke nogens skyld! På ingen måde! ADHD er et sammenfald af uheldige omstændigheder – at lede efter en skyldner ville være nytteløst. 7 Diagnosticering af ADHD Hvad skal man egentlig med en diagnose? Kan det ikke være lige meget, hvad det “hedder”? Er en diagnose ikke bare til besvær? Svaret er nej, og den rette diagnosticering kan faktisk være med til at gøre livet en del nemmere. Selvom det kan føles svært og man måske kan føle sig sat i bås, kan en diagnose ofte også give en forklaring og svar på spørgsmål om hvorfor livet ikke altid har været lige nemt. En diagnose giver dig ikke ret til at bruge denne som en undskyldning, men det kan give en forklaring på hvorfor du har disse vanskeligheder og hvorfor du måske ikke er helt ligesom alle andre. En diagnose kan hjælpe dig i den rigtige retning og samtidig åbner den op for målrettet hjælp og støtte. Og en langt mere effektiv behandling! Diagnosticering af ADHD ADHD er en anerkendt psykiatrisk diagnose og stilles af en privatpraktiserende psykiater, på en psykiatrisk afdeling eller hos en speciallæge i neurologi. ADHD kan ikke ses på en blodprøve eller hjernescanning. I stedet skal man igennem en grundig udredning – det vil sige en masse samtaler, psykologiske skemaer og observationer . For at diagnosen ADHD skal kunne tages i betragtning, skal personen have udvist en lang række symptomer som indgår i diagnosekriterierne. Diagnosekriterierne kræver bl.a., at vanskelighederne skal have været til stede siden barndommen, at vanskelighederne optræder i mere end én sammenhæng og at der er tale om en alvorlig funktionsnedsættelse socialt, uddannelsesmæssigt og/eller beskæftigelsesmæssigt. Diagnosticering af ADHD hos voksne kan være mere eller mindre besværligt fordi diagnosekriterierne i både det danske (WHO’s diagnosesystem ICD-10) og det amerikanske (DSM-IV) diagose-system er udviklet til at beskrive og udrede ADHD ved børn. Dog giver det amerikanske diagnosesystem mulighed for ADHD i partiel remission. Det vil sige, at ADHD-symptomerne er delvist forsvundet i en grad, så det ikke længere er muligt at opfylde alle kriterierne for ADHD. En voksen vil f.eks ikke have samme problemer som børn i forhold til det skolemæssige. Det forventes, at den næste reviderede udgave af diagnosesystemerne tager højde for de senere års viden om ADHD hos voksne. Der findes faktisk også en tredje måde – nemlig Utahkriterierne som er defineret af den amerikanske psykiater P. H. Wender. 8 Nedenfor ser du eksempler på hhv. WHO’s diagnosesystem og Utahkriterierne: Kriterier for diagnosen ADHD: A. Kriterierne, som er opført under enten Opmærksomhedsforstyrrelse eller Hyperaktivitet/Impulsivitet, skal være opfyldt. Opmærksomhedsforstyrrelse: Mindst 6 af følgende symptomer på uopmærksomhed er forekommet i mindst 6 mdr. i en grad, som er utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau. • Er ofte uopmærksom over for detaljer eller laver sjuskefejl i skolearbejdet, arbejdslivet eller andre aktiviteter. • Har ofte svært ved at fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. • Synes ofte ikke at høre efter ved direkte hen vendt tale. • Følger ofte ikke instruktioner til ende og gør ikke skolearbejde, hjemlige pligter eller arbejdsopgaver færdige (skyldes ikke trods eller manglende forståelse af instruktionen). • Har ofte svært ved at organisere opgaver og aktiviteter. • Undgår ofte, bryder sig ikke om eller gør modstand mod at engagere sig i opgaver, som kræver vedvarende mental vedholdenhed (f.eks. opgaver i skolen eller lektier). • Mister eller forlægger ofte ting, der er nødvendige for opgaver eller aktiviteter (legetøj, bøger eller skriveredskaber). • Distraheres ofte let af ydre stimuli. • Er ofte glemsom i daglige aktiviteter. Hyperaktivitet/impulsivitet: Mindst 6 af følgende symptomer på hyperaktivitet/impulsivitet er forekommet i mindst 6 mdr. i en grad, der er utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau. Hyperaktivitet: • Har ofte svært ved at holde hænder og fød der i ro, snor og vrider sig rundt på stolen. • Forlader ofte sin plads i klasselokalet eller i andre situationer, hvor det forventes, at man bliver siddende på sin plads. • Kravler ofte op og løber omkring i situationer, hvor det er upassende (hos unge og voksne kan dette være begrænset til en subjektiv følelse af rastløshed). 9 Har ofte svært ved at lege og engagere sig i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde. Er ofte”i gang hele tiden” eller virker som en, der er drevet af en motor. Er ofte meget snakkende. Impulsivitet: • Buser ofte ud med svar, før spørgsmålet er formuleret til ende. • Har ofte svært ved at vente på sin tur. • Afbryder ofte andre eller overskrider andres grænser (f.eks. trænger sig på i andres samtale, leg eller spil). B. Nogle af de symptomer på hyperaktivitet/ impulsivitet og uopmærksomhed, som har medført funktionsnedsættelse, har været til stede før 7 års alderen. C.Funktionsnedsættelse forekommer i to eller flere sammenhænge (f.eks. skole/arbejde og hjemme). D. Der skal være klart bevis for klinisk signifikant funktionsnedsættelse socialt, uddannelsesmæssigt eller beskæftigelsesmæssigt. E. Symptomerne optræder ikke som et udslag af en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, skizofreni eller andre psykotiske forstyrrelser, og det skal udelukkes, at symptomerne på bedre måde forklares ud fra anden psykisk forstyrrelse (f.eks. angstforstyrrelser, affektive forstyrrelser, dissociative forstyrrelser eller personlighedsforstyrrelser). Utah kriterierne kræver: 1) at vanskelighederne skal være opstået i barndommen. Enten har den voksne fået diagnosen ADHD i barndommen, eller man skal ud fra beskrivelser kunne vurdere, at den voksne som barn opfyldte kriterierne for opmærksomhedsforstyrrelse samt mindst to af kriterierne for hyperaktivitet: adfærdsproblemer i skolen, impulsivitet, stressoverfølsomhed og hyppige raseriudbrud. 2) at den voksne har motorisk hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelse samt mindst to af følgende symptomer: svingende humør, hidsigt temperament, stressoverfølsomhed, manglende evne til organisering og impulsivitet. Voksne med ADHD kan umiddelbart deles i to grupper. De, der har fået diagnosen som barn, og de, der først har fået diagnosen som voksne. 10 Uanset hvad er det en lang og nogengange sej proces, inden man er helt udredt og diagnosen ADHD kan stilles. Forekomst af ADHD Danske og udenlandske undersøgelser har vist, at ADHD optræder hos 3 – 6% af alle børn og hos 2 – 4% af den voksne befolkning. Kønsfordelingen er cirka 2/1 (drenge/piger). ADHD forbindes oftest med børn, men igennem de seneste år er det blevet klart, at ADHD ikke alene findes blandt børn og unge. De problemer, der kendetegner ADHD, findes også hos voksne. Tidligere fik forældre at vide, at det var et spørgsmål om tid, før deres barn med ADHD voksede sig ud af vanskelighederne. Baggrunden for dette var, at problemerne ved ADHD blev forstået som en umodenhed i dele af hjernen, der i takt med, at barnet blev ældre, kunne nå et normalt modenhedsniveau. I dag er der dokumentation for, at det langt fra er alle børn med ADHD, der vokser sig ud af deres vanskeligheder. Undersøgelser af voksne med ADHD viser: • at de symptomer, der kendetegner ADHD hos børn, genfindes hos voksne, men ændrer karakter med alderen (fx fra hyperaktivitet til en indre uro) • at den voksne med ADHD har haft problemer med opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet som barn • at medicinsk behandling har en god virkning på voksne med ADHD. Det er usikkert, hvor mange børn med ADHD, der fortsat har de samme symptomer på ADHD som voksne, som de havde som børn. Har man ADHD, mærker man dog uanset hvad, dette hver eneste dag i stort og småt, minut til minut, time til time - hele livet igennem. 11 Symptomer – hvordan viser ADHD sig? ADHD kan blandt andet give problemer med at opfatte, holde overblik, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. Vanskelighederne er til stede hver eneste dag, og vi med ADHD bliver ofte frustrerede fordi vi mangler færdighederne til at leve op til egne og omverdenens forventninger. Nederlag er ikke en uvant ting, og ligesom mange andre mennesker ønsker vi i virkeligheden bare anerkendelse, forståelse og respekt. Symptomer og vanskeligheder varierer, og selv om meget går igen, er der også store forskelle fra menneske til menneske. Ikke alle med ADHD vil have alle symptomer, men alle vil have nogle. De tre kernesymptomer Hyperaktivitet, impulsivitet og opmærksomhedsforstyrrelse – tre ord, der ofte forbindes med ADHD og ikke uden grund. Disse tre er nemlig kernesymptomer ved ADHD. Jeg vil i dette afsnit gå lidt mere i dybden med disse tre kernesymptomer, og måske give en større forståelse for hvad hvert enkelt betyder. Hyperaktivitet har jeg dog valgt at beskrive som “aktivitetsforstyrrelse” da der også findes en variant af ADHD hvor det nærmere er hypoaktivitet personen er påvirket af. Aktivitetsforstyrrelse: Man taler om to former for aktivitetsforstyrrelse: hyperaktivitet og hypoaktivitet. Enten for meget eller for lidt aktivitet i forhold til situationen. Hyperaktivitet, som er det symptom, de fleste forbinder med ADHD, vil sige for megen aktivitet i forhold til situationen. Man kan ikke sidde stille, farer rundt og hænger i gardinerne. Kendetegn på hyperaktivitet: • Skal anstrenge sig for at blive siddende på stolen, fx ved møder og i andre sammenhænge hvor det forventes • Har en stadig følelse af rastløshed eller indre uro • Virker ofte tydeligt hyperaktiv eller overgearet 12 • Har tendens til at være overdrevent snakkesalig – snakker som et vandfald • Har kort latenstid – taler før de tænker Hyperaktivitet kan altså både komme til udtryk som ydre motorisk uro og indre rastløshed. Hos voksne med ADHD ser man ofte, at hyperaktiviteten er ”flyttet ind”. Det betyder ikke, at hyperaktiviteten er forsvundet, men at den er blevet til en indre form for rastløshed, uro eller utilpashed. For de fleste sker der en forandring i teenageårene. Det kan være meget smerteligt at skulle rumme denne uro, som ofte er forbundet med decideret fysisk ubehag. Nogle gange støder man på betegnelsen ADD, altså ADHD uden H, som bruges til at beskrive ADHD, hvor man ikke umiddelbart kan se hyperaktiviteten. Men hyperaktivitet kan sagtens være til stede som rastløshed og indre uro, selvom man ikke umiddelbart kan se den. For nogle er der ikke tale om hyperaktivitet, men derimod om hypoaktivitet – altså for lidt aktivitet i forhold til situationen. Denne form for aktivitetsforstyrrelse kan være sværere at få øje på for omgivelserne, men den kommer ligeså meget i vejen for den enkelte. Det samme menneske kan godt have begge former for aktivitetsforstyrrelse i forskellige situationer. Kendetegn på hypoaktivitet: Kan virke initiativløse og kommer sjældent frem med ideer Drømmende, falder hen i egne tanker eller forsvinder ind i sig selv Motivationsforladte og kan virke tunge uden egentlig at være det Stille, meget lidt talende, kommer sjældent med noget, undtagen direkte adspurgt, kan være svære at føre en samtale med • Virker opgivende • Har lang latenstid • • • • Uanset hvilken form for aktivitetsforstyrrelse en voksen med ADHD har, er det vigtigt at være opmærksom på, at vi er hypertolkende. Hjernen står aldrig stille, men arbejder på højtryk med at tolke, opfatte og forstå. De små indforståede bemærkninger og uafsluttede ting kører uafbrudt i hovedet på os, og vores hjerner er derfor altid på overarbejde. 13 Impulsivitet: Vanskeligheder med impulskontrol betyder, at os med ADHD ofte ikke når at tænke, før vi taler eller handler. Vi kommer til at sige ting, der ikke er passende, eller vi handler uoverlagt. Vi gør ting, som vi ved, er uhensigtsmæssige, men vi kan ikke anvende den viden i situationen. Mennesker, der har vanskeligheder med impulskontrol, kan være behovsstyrede og have svært ved at vente på tur i bred forstand. Vi har svært ved at udsætte vores egne behov, og vi agerer mere på følelser end på refleksioner. Mennesker, der er impulsive og styres af øjeblikket, kan ikke vente på, at noget godt eller skidt er overstået – vi er her og nu mennesker. Kendetegn på impulsivitet hos mennesker med ADHD: • Begynder ofte at svare, før spørgsmålet er færdigstillet • Har tendens til at afbryde andre eller bryde ind i andres aktiviteter • Har svært ved at vente på tur – i bred forstand • Får ofte ikke tænkt sig om, før de handler (virker som om de handler mod bedre vidende) • Reagerer prompte – input-output Kan have kort lunte • Opmærksomhedsforstyrrelse: ADHD bliver oftest betegnet som en opmærksomhedsforstyrrelse, fordi det er det symptom, der kan have mest vidtrækkende konsekvenser for funktionsniveauet. Opmærksomhedskontrol er hos de fleste mennesker fuldstændig automatiseret. Hjernen lukker nogle indtryk ind, mens den sorterer andre fra som ikke-relevante. Hvis man går ned ad gaden og skal føre en samtale med sin veninde, kan man ikke også bruge opmærksomhed på at fokusere på alle de mennesker, der går forbi, eller på alle de biler og cykler, der er på vejen. Mennesker med ADHD har ikke denne ”opmærksomheds automatpilot”, men bruger hjernemæssig energi på at tolke, opfatte og sortere i de mange daglige indtryk. Opmærksomhed er mange ting. Man taler om fire typer af opmærksomhed: selektiv, fleksibel, vedholdende og samtidig opmærksomhed. Nogle mennesker har større vanskeligheder med én form for opmærksomhed, mens andre har lige mange vanskeligheder på alle 14 områderne. Graden er desuden individuel og kan variere fra lette til massive forstyrrelser. • Selektiv opmærksomhed: Den selektive opmærksomhed er opmærksomhedens filter eller opmærksomhedens rettethed. At selektere handler om at vælge ud, at si samt sortere og finde det væsentlige i en given situation. Altså vel at mærke det, som ”vi er enige om”, er det væsentlige. For at kunne fungere (fx i en social eller arbejdsmæssig sammenhæng) er man nødt til at kunne kommunikere med andre om det, som man er enige om, er væsentligt. Kommunikationen fungerer ikke, hvis man midt i en samtale beslutter sig for, at noget fuldstændig andet (end det man talte om) er det mest væsentlige. Skal man fungere i et voksenliv og en hverdag, er man nødt til at kunne vælge de væsentlige ting ud. Fx er det væsentligt at have opmærksomhed på, om lyset er grønt eller rødt, når man skal gå over gaden. Vanskeligheder med den selektive opmærksomhed betyder, at indtryk og informationer kommer væltende ind usorterede. Når man ikke har ADHD, vælger man et punkt ud, fx det røde, og fokuserer på det. Sandsynligvis er man stort set enig med alle andre om, at det røde punkt er det vigtige i denne situation. Hvis man har ADHD, vælger man ikke automatisk, men har næsten lige megen opmærksomhed på alle punkter. Når indtryk og informationer ikke automatisk sorteres, bliver det let tilfældigt, hvad man samler op i en situation. Og når alle indtryk kommer ind med samme styrke på samme tid, afledes man let af udefra eller indefra kommende forstyrrelser. Nogle afledes af lys eller lyd, mens andre kan afledes af berøring. Man kan også sagtens afledes af indefra kommende input, som fx en tanke eller en fornemmelse. • Fleksibel opmærksomhed: Fleksibel opmærksomhed handler om evnen til at slippe eller skifte fokus, når situationen kræver det. Man skal kunne vende tilbage til det, man var i gang med, hvis man bliver af- brudt. På en arbejdsplads skal man fx kunne slippe en opgave og fortsætte den efter en afbrydelse. Vanskeligheder med fleksibel opmærksomhed gør det svært at gå fra én aktivitet eller opgave til en anden, at skifte kognitiv strategi eller tænkemåde. Hvis man er i gang med at læse en bog eller skrive en mail, kan det være vanskeligt at begynde at lave mad eller bare at tale med den person, der kommer ind i lokalet. Det bunder ikke i manglende initiativ eller interesse, men i vanskeligheder med skift. 15 Vanskelighederne kan også betyde, at det man er i gang med, fuldstændig forsvinder fra bevidstheden ved en afbrydelse. Derfor bliver tingene måske ikke gjort færdige, eller det ser ud som om, man starter på 20 forskellige projekter på samme tid. Mennesker med vanskeligheder på dette område kan have brug for støtte til at skifte opgaver, og de har brug for forberedelse og tid til at omstille sig. • Vedholdende opmærksomhed: Den vedholdende opmærksomhed bevirker, at man kan blive ved med at koncentrere sig over tid, at man kan ”holde hjulene i gang” og klare det lange seje træk. Mennesker, der har vanskeligheder med denne type af opmærksomhed, er ofte hurtige til at gå i gang med opgaver, og vi sætter en masse ting i gang. Men så snart noget bliver rutinepræget, mister vi koncentrationen og motivationen. Mennesker med disse vanskeligheder er ofte rastløse eller urolige, og vi kan virke energiske uden egentlig at være det. Vi har ”low arousal”, hvilket betyder, at energiniveauet i hjernen er for lavt. Hjernen falder i bogstavelig forstand i søvn, når der ikke kommer ydre stimuli. • Samtidig opmærksomhed: I utallige situationer i hverdagen er der brug for at beskæftige sig med flere ting på samme tid og at kunne forholde sig til flere forskellige informationer samtidigt. Mennesker, der har vanskeligheder med samtidig opmærksomhed, kan ofte kun beskæftige sig med én ting ad gangen, og vi har brug for at modtage én information ad gangen. • Arbejdshukommelsen: alle typer opmærksomhedsforstyrrelse har stor indflydelse på arbejdshukommelsen, og mennesker med ADHD har derfor ofte vanskeligheder med denne. Arbejdshukommelsen er bindeleddet mellem perception og handling, mellem input og output, og den er involveret i en række funktioner, som f.eks planlægning, vurdering af konsekvensen af ens handlinger og problemløsning. Arbejdshukommelsen er den aktive fastholdelse af information, som er nødvendig for at kunne løse fremtidige problemer eller nå et fremtidigt mål. Arbejdshukommelsen holder den røde tråd og sikrer, at vi ved, hvad vi skal gøre, hvornår, hvorfor og hvordan. Mennesker med ADHD har ofte brug for hjælp til at holde den røde tråd. Mennesker med ADHD er meget forskellige, og kernesymptomer kan komme forskelligt til udtryk hos den enkelte. Mange faktorer kan have 16 betydning, som f.eks personens øvrige liv, situation, opvækst, personlighed og ikke mindst graden af ADHD. Andre symptomer på ADHD Aktivitetsforstyrrelse, impulsivitet og opmærksomhedsforstyrrelse er kernesymptomer ved ADHD, men det er langt fra de eneste vanskeligheder man kæmper med. Man ser ofte en række fællestræk eller symptomer, som i mere eller mindre grad præger mennesker med ADHD. Vanskelighederne varierer dog meget i grad og udtryk fra menneske til menneske. Det er vigtigt for mig at gøre opmærksom på at følgende symptomer langt fra er generelle for alle med ADHD. Nogen har måske nogle af dem, andre har måske nogle helt andre – og måske er der symptomer” jeg har glemt. Andre ADHD symptomer: • Organiseringsvanskeligheder: Vanskeligheder med organisering kommer til udtryk som glemsomhed, manglende overblik, svigtende evne til at holde orden og problemer med at planlægge og gennemføre de daglige opgaver. Dette kan også betyde problemer med at fuldføre påbegyndte gøremål. • Kommer til kort i sociale situationer: Mennesker med ADHD er i konstant fare for at mislykkes i sociale situationer, som ofte synes uoverskuelige og komplekse. Vi fokuserer på det forkerte, hører ikke efter, kan ikke holde fokus eller taler før vi tænker. • Humørsvingninger: Mennesker med ADHD har ofte kortvarige og relativt usystematiske svingninger mellem forskellige tilfredshedsniveauer. Dette er yderst plagsomt både for os selv og deres omgivelser. Hvis man er impulsiv og styres af øjeblikket, har man vanskeligt ved at se, at ting går over. Vi er enten højt oppe eller langt nede, og det kan ligne en form for depression, men det kan også forsvinde lige så hurtigt, som det opstod. • Nedsat evne til at tåle stress: Mennesker med ADHD bruger uforholdsvis megen hjernemæssig energi på at manøvrere i hverdagen, og vi er derfor i konstant ”alarmberedskab”. Vores stressniveau er højere end andres, hvilket kan resultere i pludselige og overdrevne følelsesudbrud. Det kan skyldes frustration over vores begrænsede evne 17 • • • • til at forholde os til forandringer og modtage nye informationer uden at miste overblikket. Motivationsforstyrrelse: Mennesker med ADHD kan have vanskeligheder med at motivere sig selv. Vi har en mangelfuld evne til at regulere deres følelser og dermed deres motivation over tid. Vi har svært ved at blive i en opgave, når den bliver rutinepræget og derfor ikke længere har indbygget feedback. Vanskeligheder med sanseintegration: Sanseintegration er centralnervesystemets evne til at optage og bearbejde flere sanseimpulser samtidigt og derefter handle hensigtsmæssigt både i forhold til motorik, forståelse, adfærd og indlæring. Mennesker med ADHD har ofte en ubalance i sansningen, og de er over- eller underfølsomme for påvirkninger af fx lyd, lys og lugt. Lav selvfølelse: Mange mennesker med ADHD er i høj grad præget af lav selvfølelse. Det skrøbelige selvbillede er en konsekvens af de begrænsninger, der ligger i at have ADHD. Mennesker med ADHD misforstås ofte, og når deres vanskeligheder kommer til udtryk mødes vi ofte med bebrejdelser. Mangelfuld automatisering i kommunikation: ADHD er en kognitiv funktionsnedsættelse, og mennesker med ADHD forstår, opfatter og fortolker på en anden måde end andre. Mennesker med ADHD er ikke automatiserede i kommunikation og samarbejde, og de har ofte brug for, at omgivelserne kompenserer for dette. For de fleste mennesker er samværet med andre ureflekteret og automatiseret. Derfor kommer man let til at tillægge andre motiver, fordi man tror, at man ved, hvad folk mener eller vil sige. Man tænker ikke bevidst over andres bevæggrunde eller bagvedliggende intentioner, men tolker i stedet deres mimik, kropssprog mm. Man bruger ubevidst sin erfaring for, hvordan relationer plejer at forløbe. I de fleste tilfælde er det praktisk, og på den måde springer man en masse mellemregninger i kommunikationen over. Men i samarbejde og kommunikation med mennesker med ADHD er det vigtigt, at du er meget bevidst om din egen rolle. For det første fordi den voksne med ADHD ikke nødvendigvis kan tolke kropssprog eller mimik og ikke bruger erfaring på samme måde som andre. For det andet fordi du ikke kan bruge dine ubevidste erfaringer til at forstå deres bevæggrunde. Almindelige samværsformer og kommunikation kan volde vanskeligheder for mennesker med ADHD, fordi det forudsætter så 18 • • • • mange ting, som de har svært ved. Man skal kunne fastholde sin opmærksomhed, si og sortere i indtryk, have en god sprogforståelse, være i stand til at opfatte og forstå sociale og følelsesmæssige signaler og have en god forestillingsevne. Derudover skal man kunne hæmme sine umiddelbare impulser og sætte sig ind i andres tanker og følelser. Mennesker med ADHD har ofte brug for, at omgivelserne kompenserer for disse vanskeligheder (denne tekst stammer fra pjecen “Håndbog for støttepersoner til voksne med ADHD”) Visualisering: Mennesker med ADHD er ofte visuelle tænkere, som opfatter, forstår og husker visuelle budskaber langt bedre end verbale. Det kan skyldes, at visuelle systemer er konstante og ikke forsvinder som det talte ord. Visuelle systemer skal ikke fortolkes, og de er ikke præget af tonefald eller mimik, der kan misforstås. Stædighed: Man har indtryk af, at børn og voksne med ADHD er frygtelig stædige. De står meget på deres ret. De kan diskutere i timevis og kan blive ved, til de får ret. Også en meget udtalt retfærdighedssans er typisk. De tåler ikke at blive behandlet uretfærdigt og måler retfærdighed i millimeter både på egne og andres vegne. De kan ikke klare autoriteter og hævede pegefingre. Hvis flere i samme familie har ADHD, kan diskussionerne blive lange og mange. Empatiproblemer: Herved forstås manglende evne til at aflæse, afkode og forstå sin omverden. Det betyder, at ADHD-børn og voksne med empatiproblemer mangler eller har nedsat evne til at sætte sig ind i andres situation. Man kan sige, at de er socialt og følelsesmæssigt ordblinde og mangler almindelig sund social sans. De har svært ved at sætte sig ind i egne og andres følelser. De kan ikke forstå, at en bemærkning om, at man er alt for fed eller har grimme tænder, kan virke sårende. De bliver forvirrede over andres følelsesudbrud og har svært ved at beskrive og forstå egne følelser. De kan ikke finde ud af, hvordan man leger eller er sammen med de andre, hvad man siger og gør, og specielt hvad man ikke siger og ikke gør. For nogle kan det være et problem, at de ved visse aktiviteter bliver hyperfokuserede og slet ikke kan løsrive sig – fx når de spiller computer. Desuden kan deres deltagelse opleves som meget svingende – den ene dag kan han, men den næste dag kan han slet ikke. 19 Kønsforskelle ved ADHD Befolkningsundersøgelser viser, at for hver pige, der har symptomer på ADHD, er der 3 drenge. Dette forhold gør sig faktisk gældende i alle de forskellige lande, hvor man har lavet undersøgelser om dette. Der findes dog ingen videnskabelige beviser for, at ADHD rammer mænd oftere end kvinder, og der er muligvis en skævhed i diagnosticering. Det kan bl.a skyldes, at kernesymptomerne impulsivitet og hyperaktivitet oftere ses hos mænd end hos kvinder. ADHD kan ofte komme anderledes til udtryk hos kvinder, der generelt kan være mere stille og indadvendte, desværre med det resultat at ingen opdager deres vanskeligheder. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at der også findes drenge med den stille form for ADHD og piger, der er hyperaktive og impulsive. En stor grund til at jeg synes det er meget vigtigt at “understrege” er nok at jeg selv er en af disse piger, der ikke har den stille form – jeg selv er nemlig både hyperaktiv, impulsiv, opmærksomhedsforstyrret og egentlig nok også ret udadvendt. Kønsforskelle i hjernestrukturer Der er stor usikkerhed om, hvorfor ADHD arter sig forskelligt hos piger og drenge. Forskning peger på teorier om kønsforskelle i hjernestrukturer og hjernens modningsproces. Der findes også teorier om, at hormoner spiller en rolle for, hvordan ADHD viser sig hos den enkelte. Der er i hvert fald uden tvivl noget, der tyder på, at symptomerne viser sig senere hos piger end hos drenge. Drenge bliver typisk henvist i en yngre alder end piger (gennemsnitligt 8 år for drenges vedkommende versus 13 år for pigernes vedkommende). ADHD symptomer hos piger opfattes ofte fejlagtigt som følelsesmæssige vanskeligheder af omgivelserne – måske skyldes dette at piger fra naturens side generelt er mindre aktive, mindre aggressive og mere føjelige end drenge, og deres ADHD symptomer derfor ofte belaster omgivelserne i mindre grad end drengenes. En typisk ADHD-dreng eller pige? Personlig synes jeg at et typisk menneske med ADHD er svært at beskrive – uanset køn. Der er selvfølgelig ting der oftere ses hos drenge end pige og omvendt, men som det også er nævnt flere steder på flyvsketanker.dk er ADHD en kompleks diagnose, som man ikke bare lige kan sætte en formel på. På netdoktor.dk har de dog forsøgt at ridse en typisk ADHD-dreng og 20 pige op – jeg er ikke nødvendigvis enig og jeg kan derfor ikke gøre nok opmærksom på at nedstående er beskrivelser fra netdoktor.dk: • Den typiske ADHD-dreng: Drenge med ADHD vil selvfølgelig være forskellige på mange måder, men typisk være præget af tydelig hyperaktivitet, impulsivitet og opmærksomhedsforstyrrelse. De vil ofte have adfærdsvanskeligheder med provokerende og aggressiv adfærd som noget af det, der giver dem flest problemer i dagligdagen. I de unge år er drenge med ADHD mere udsatte for at udvikle misbrug og kriminalitet. (kilde: http://www.netdoktor.dk/adhd/symptomer_drenge_piger.htm) • Den typiske ADHD-pige: Piger med ADHD lider ligesom drenge af hyperaktivitet, impulsivitet og opmærksomhedsforstyrrelse, men ofte er det opmærksomhedsforstyrrelsen, som er det mest dominerende symptom. Deres hyperaktivitet kommer ofte til udtryk ved, at de taler usædvanligt meget. De er følelsesmæssigt ustabile og bliver let kede af det eller vrede og føler sig forurettede. Piger med ADHD er mere udadreagerende og aggressive end piger uden ADHD, men har ikke så store adfærdsvanskeligheder som drenge med ADHD. Når de bliver aggressive er det ofte verbalt. De har store vanskeligheder med at fungere socialt sammen med jævnaldrende, og de har ikke så mange venner. (kilde: http://www.netdoktor.dk/adhd/symptomer_drenge_piger.htm) 21 Tilstande der ligner ADHD Der findes nogle tilstande som ligner ADHD meget, men ikke er det. Jeg har forsøgt at liste disse ADHD lignende tilstande op, men ret endelig henvendelse hvis du mener noget er forkert eller du kender til andre ADHD lignende tilstande. ADHD lignende tilstande • Mindre børn (2-4 år) der som led i den normale udvikling kan være meget aktive. Hos denne alders gruppe kan det derfor være svært at stille diagnosen ADHD. • Børn med dårlig begavelse som ofte kan være meget urolige og ukoncentrerede. • Højt begavede børn, der ofte er understimulerede i skolen og ikke får boglige udfordringer nok,kan blive urolige og ukoncentrerede eller kan sidde og drømme, fordi de keder sig. • En personlighedsforstyrrelse kaldet DAD (Dysfunctional Attention Disorder). Her er uopmærksomheden kun delvis (partiel), og mest udtalt ved stress. Impulsiviteten findes i en mild grad. De er kun lettere uro. Humøret er svingende og ofte med irritation. De er meget følsomme over for stress og personen har svært ved at slappe af. DAD kan opstå efter hovedtraumer, (også piskesmæld), trafikulykker, meningitis, bevidstløshed, følger fra hjertestop eller svære infektioner. Tilstanden er ikke startet i barndommen, medmindre traumet er opstået der. Inden traumet har personen været normal. En traumatisk barndom med svær omsorgssvigt kan også give en tilstand ala DAD. Diagnosen DAD er ikke anerkendt endnu, selvom mange amerikanske psykiatere taler om det. Ritalin eller Modiodal hjælper absolut ikke hos disse personer. I nogle tilfælde får de det faktisk værre ved behandling med disse præparater. • Personer, hvor deres fødslen har været besværlig (med traume), kan udvikle en lille hjerneskade, der til forveksling kan ligne ADHD. Ofte kan de to ting ikke adskilles, men i nogle situationer kan de alligevel. Disse personers uopmærksomhed er kun “spontan tilstede”. Ofte kan de være opmærksomme, men i særlige situationer kan de blive udtalte uopmærksomme. Deres impulsivitet og indblandende adfærd er ikke udtalt, måske er de tværtimod lidt tilbagetrukne. De kan virke usikre og knap så sociale. De trækker sig ofte i sociale sammenhænge. De er 22 måske lidt kejtet i nogle bevægelser. Indlæringsvanskeligheder ses ofte på meget specifikke områder, mens andre områder virker de normale. Deres ADHD symptomer er atypiske og lette. • En person som er blevet stærkt understimuleret som barn, måske fordi forældrene er misbrugere eller psykisk syge (skizofreni eller lignende). Vedkommende har ikke lært at læse og skrive ordentligt, ikke fordi de er ordblinde, men fordi læreren tror, at barnet er intelligensmæssig lidt dum. Læreren opgiver lidt barnet. Forældrene reagerer ikke på dette. Da barnet ikke bliver stimuleret på normal vis vil barnet stimulere sig på en anden måde. Vedkommende laver ballade eller bliver klassens klovn. Det giver ikke bedre skolekundskaber. Personen udvikler en udtalt rastløshed og ligner nu en person der mangler overblik, kan ikke koncentrere sig, laver ballade og bliver lidt fanden i voldsk i sin adfærd. Dette ligner ADHD. Men personen mangler alligevel andre kernesymptomer, fordi personen har ikke et iltert temperament, sover godt, og kan faktisk være rolig i en del situationer. Dette kaldes pseudo-ADHD. Dette er en person, der har en personlighedsforstyrrelse, som kan ligne en ADHD. Vedkommende har ingen glæde af Ritalin, tværtimod bliver dårlig af den og personen har ikke de vekslende humørsvingninger, som de fleste med ADHD har. 23 At leve med ADHD Mange gange ser omgivelserne ikke vanskelighederne hos mennesker med ADHD, og på overfladen kan de virke energiske, sjove, kreative og fulde af resurser. Det kan give problemer i det daglige, hvor man til stadighed må forklare, hvorfor man ikke magter det samme, som alle andre. At have ADHD betyder ikke at man er doven, dum eller uintelligent – mange med ADHD har faktisk en høj intelligens, men deres vanskeligheder kan gøre at denne bliver “overset” af omgivelserne. Man skal leve med sin ADHD resten af livet, og det er vigtigt at acceptere at det påvirker alle aspekter af livet og dette er man nødt til at indrette sig efter. At skulle acceptere at man aldrig bliver “helt normal” kan være meget svært, og at få sin ADHD-diagnose som voksen kan være en kæmpe omvæltning. Hele din selvforståelse bliver trukket væk under dig, og det tager tid at skulle omdefinere denne. Mange er samtidig nervøse for hvordan omverdenen vil reagere, måske flove, men åbenhed kan gøre det sociale samvær lettere da andre får mulighed får at forstå dine vanskeligheder. ADHD er ikke en undskyldning, men det kan være en forklaring. Det er ikke i dag muligt at forklare, hvorfor nogle børn vokser ud af deres vanskeligheder, mens andre tager dem med sig ind i voksenlivet. Noget tyder på, at de børn, der har flest slægtninge med ADHD, har større risiko for også at have symptomer på ADHD, når de bliver voksne. Der mangler stadig megen viden om voksne med ADHD, og der er behov for flere undersøgelser og mere forskning. De få undersøgelser, der foreligger i dag, har primært undersøgt de yngre voksne, hvorfor der især mangler viden om gruppen fra 40 år og opefter. Overordnet ses der 3 grupper i voksenalderen: • en gruppe med få problemer • en gruppe, der fortsat har symptomer med tilhørende sociale og følelsesmæssige problemer • en lille gruppe med alvorlig antisocial og/eller psykiatrisk problematik Der findes forskellige former for behandling og hjælpemidler, så livet med ADHD måske kan blive en del lettere. 24 Følgetilstande ved ADHD Det er ikke unormalt at man har flere diagnoser udover ADHD’en. Dette kaldes komorbiditet. Jeg synes dette beskrives meget godt på netdoktor.dk og nedstående tekst er derfor også hentet derfra. Jeg skriver faktisk normalt altid selv teksterne her på flyvsketanker.dk, men en sjælden gang har jeg valgt at benytte mig af copy/paste ;) jeg kan næsten love at dette er et sjældent eksempel, men indrømmer gerne at jeg her har fundet beskrivelsen meget fyldestgørende og dermed også relevant. Følgetilstande ved ADHD – ifølge netdoktor.dk Komorbiditet betyder flere diagnoser på samme tid og beskriver altså de mennesker, som har flere diagnoser end blot ADHD. Hos mange voksne med ADHD finder man komorbiditet. Når der er forskellige andre diagnoser samtidig med ADHD kan det både være et tilfælde, eller der kan være en sammenhæng mellem de forskellige diagnoser. I tilfælde af depression hos et menneske med ADHD kan man forestille sig, at depressionen kan være udløst af de vanskeligheder, som ADHD-tilstanden giver. Ved for eksempel Tourettes syndrom kan man forestille sig, at der er nogle af de samme årsager, der ligger bag både ADHD og Tourettes syndrom. Hvilke samtidige lidelser ser man ved ADHD? Hos voksne med ADHD ser man især: • misbrug (af alkohol, hash og stoffer) • antisocial personlighedsforstyrrelse • angsttilstande. Hos andre ser man depression, Tourettes syndrom og i sjældnere tilfælde autisme/Aspergers syndrom . I det følgende kan du læse om nogle af disse tilstande med flere diagnoser (komorbide tilstande). Det er de mest almindelige psykiatriske sygdomme og deres relation til ADHD, der bliver beskrevet. Nedenstående artikel vil også beskrive hvilke konsekvenser, det har for behandlingen, at have ADHD samtidig med anden psykiatrisk lidelse. 25 ADHD og depression/mani Depression eller depression sammen med mani (bipolar tilstand) er for de flestes vedkommende kroniske lidelser, det vil sige lidelser, som kan bedres, men som for en dels vedkommende er mere eller mindre permanente. Bipolær lidelse (det vil sige, at man både har depression og mani) ser ud til at være hyppigere blandt voksne med ADHD end i befolkningen generelt. Har man begge tilstande, betyder det ofte en stærkt nedsat livskvalitet, og at ens arbejdsevne er nedsat. Hvad er mani? Mani er defineret ved: • løftet, irritabelt stemningsleje • selvovervurdering • nedsat søvnbehov • overdrevent talepres (man har brug for at tale meget) • associationstendens (hver tanke eller sætning fører til en masse nye) • let afledelighed (man ”mister let tråden” og glemmer, hvad man er i gang med) • øget aktivitetsniveau • rastløshed. Mange af disse symptomer på mani ses også ved ADHD. Det kan derfor være vanskeligt, at skelne, om symptomerne kommer fra ADHD eller fra en mani. Hvordan skelner man mellem ADHD og mani? Ind imellem kan man ved mani se egentlige vrangforestillinger præget af storhedsvanvid og paranoid tænkning (man føler sig forfulgt), hvilket ikke ses ved ADHD. En vigtig forskel mellem ADHD og mani er også, at de maniske episoder oftest optræder isoleret med enten depressive eller neutrale perioder ind imellem. Desuden må man huske på, at ADHD starter i en tidlig barnealder, hvorimod både depression og mani starter senere. Hvor udbredt er ADHD samtidig med depression og mani? Nogle undersøgelser viser, at omkring 25 procent af alle voksne, der søger behandling for ADHD, har symptomer på depression i større eller mindre grad. 26 Hvordan skelner man mellem ADHD og depression? Det kan ind imellem være svært at finde ud af, om depressionen er en følge af den utilpassethed og de problemer, der følger ADHD, eller om depressionen er en ”selvstændig depression”, der er opstået uafhængigt af ADHD. Ind imellem kan det være vanskeligt at skelne mellem depressionsdiagnosen og ADHD. Det er dog vigtigt at notere sig nogle forskelle mellem ADHD og depression. Hyperaktiviteten og rastløsheden som led i ADHD kan fejlagtigt tolkes som en depressiv tilstand, men ADHD er en livslang, kronisk tilstand i modsætning til depression. • Problemer med at afslutte projekter: Mennesker med ADHD er oftest ude af stand til at afslutte projekter, hvilket også kan ses ved depression. Hos mennesker med ADHD skyldes det, at de nemt kommer til at kede sig, og at de skifter til andre aktiviteter. Ved depression skyldes det i højere grad mangel på energi, som er typisk ved depression. • Søvnproblemer: Voksne med ADHD kan have svært ved at falde i søvn og sove igennem en hel nat på grund af mange tanker og idéer. Søvnmønsteret ved depression er typisk anderledes præget af, at man vågner meget tidlig, eller at man føler sig søvnig igennem dagen. • Negativ selvopfattelse: Mange voksne med ADHD kan have en negativ selvopfattelse, der præget af nederlagsfølelse efter mange år med problemer. Ind imellem kan disse tanker være svære at skelne fra en depression. Hvordan behandler man ADHD samtidig med depression? Har man både ADHD og en svær depression anbefales det, at man først behandler depressionen for derefter at finde frem til den rette behandling for ADHD. Er der brug for medicin mod depression, kan medicinen mod depression kombineres med sædvanlig ADHD-medicin. ADHD og angsttilstande Oftest ser man betydelige overlap mellem ADHD og angst. Har man angstsymptomer, kan det ind imellem volde vanskeligheder at vurdere, om disse er et symptom på ADHD-tilstanden, eller om der er tale om to samtidige lidelser (komorbiditet). Hvordan opleves angstsymptomer hos ADHD patienter? 27 Mange voksne ADHD-patienter beskriver en kronisk spændingstilstand og angst, muligvis som resultat af hyppige nederlag og skuffelser samt manglende evne til at overskue dagligdagen. Den for ADHD karakteristiske indre uro og rastløshed, kan være vanskelige at skelne fra den uro, som ses som del af en angsttilstand. Hvordan behandles angst som følge af eller samtidig med ADHD? Behandlingen af patienter med for eksempel panikangst og generaliseret angsttilstand sammen med ADHD kan være vanskelig, fordi det kan være svært at skelne, hvad de er hvad. Drejer det sig om middelsvære eller mindre angstproblemer som følge af ADHD-problematikken, kan en vellykket behandling af ADHD ofte helt eller delvist fjerne angsten. Hvordan behandles angst, som selvstændig lidelse? Når ADHD og angstlidelser optræder som selvstændige lidelser og angstsymptomerne er voldsomme, må de behandles hver for sig. Angstbehandlingen kan tilrettelægges forskelligt, men vil ofte bestå i en kombination af behandling med såkaldte lykkepiller (SSRI-præparater) og kognitiv adfærdsterapi. Hvad man skal behandle først, eller om begge lidelser skal behandles samtidigt afhænger af det enkelte tilfælde. ADHD og Tourettes syndrom Tourettes syndrom kan optræde sammen med ADHD. Hvad er Tourettes syndrom? Tourettes syndrom er defineret som ufrivillige, motoriske bevægelser (tics) og ufrivillige lyde. Hvornår starter Tourettes syndrom? Tourettes syndrom starter oftest i 8-10-års alderen. Hos nogle med Tourettes syndrom fortsætter tilstanden op i voksenalderen. Hvor udbredt er Tourettes syndrom sammen med ADHD? Overlap mellem Tourettes syndrom og ADHD er ganske stor. Det er dog usikkert, hvor mange voksne ADHD-patienter, der også har Tourettes syndrom. 28 Hvordan påvirkes Tourettes symptomerne af ADHD? Tourettes syndrom kan være behandlingskrævende, hvor symptomerne er stærkt generende, eventuelt helt invaliderende for patienten. Symptomerne har tendens til at blive værre under stress, og det at have (eventuelt en ubehandlet) ADHD kan udgøre en voldsom stressfaktor. Hvordan behandles Tourettes syndrom? Den typiske behandling af Tourettes syndrom er enten i form af en bestemt form for kognitiv adfærdsterapi, som kaldes ‘habit reversal training’ (hvor man prøver at øge kontrollen over de ufrivillige bevægelser) og/eller behandling med medicin. Er der brug for behandling med medicin (i form af en lille dosis antipsykotika), kan denne behandling kombineres med medicin som sædvanligvis gives mod ADHD. ADHD og personlighedsforstyrrelser Voksne med ADHD har en større risiko for at udvikle bestemte personlighedstræk, eventuelt en personlighedsforstyrrelse. Hvilke personlighedsforstyrrelser optræder sammen med ADHD? Der findes flere forskellige personlighedsforstyrrelser, der kan optræde sammen med ADHD: • Dyssocial personlighedsforstyrrelse • Emotionelt ustabil personlighedsstruktur (Borderline) ADHD og dyssocial personlighedsforstyrrelse Især drenge med ADHD, som har en samtidig adfærdsforstyrrelse (stærkt normbrydende adfærd), har en øget risiko for at udvikle en dyssocial personlighedsforstyrrelse som voksne (psykopati). Det er dog vigtigt at understrege, at denne øgede risiko gælder en mindre gruppe blandt børn med ADHD. ADHD betyder derfor langt fra at et barn bliver dyssocialt, når det bliver voksen. Hvad kendetegner dyssocial personlighedsforstyrrelse? Dyssocial personlighedsforstyrrelse er kendetegnet ved at man: • er ligegyldig over for andres følelser • har manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer • har en lav frustrations- og aggressionstærskel 29 • har nedsat evne til at føle skyld. ADHD og emotionelt ustabil personlighedsstuktur (Borderline) En anden type af personlighedsforstyrrelser, den emotionelt ustabile personlighedsstruktur (borderline), ses med øget hyppighed blandt voksne kvinder med ADHD. Hvad kendetegner emotionelt ustabil personlighedsstuktur (Borderline)? Denne personlighedsforstyrrelse kendetegnes ved: • en tendens til at handle impulsivt uden at tage hensyn til konsekvenserne • at have et ustabilt og lunefuldt humør • at have følelsesudbrud man ikke kan kontrollere • ofte have en konfliktsøgende adfærd. Hvad skyldes emotionelt ustabil personlighedsstuktur (Borderline)? Årsagen til udviklingen af denne personlighedsforstyrrelse kendes ikke. Det er derfor også svært at komme med anbefalinger til behandling. Undersøgelser har vist, at meget tyder på en sammenhæng mellem ADHD og udviklingen af borderline personlighedsforstyrrelse. Forbindelsen er dog ikke så tydelig som forbindelsen mellem ADHD og den dyssociale personlighedsforstyrrelse. ADHD og misbrugsproblemer Symptomerne ved ADHD i form af impulsivitet, grænsesøgende, risikofyldt adfærd og manglende evne til at overskue konsekvenser af egne handlinger kan lede nogle unge med ADHD ud i misbrug. Hvor stor er risikoen for misbrugsproblemer hos personer med ADHD? Livstidsrisikoen for at udvikle misbrugsproblemer blandt voksne ADHDpatienter er omkring dobbelt så stor som blandt voksne uden ADHD. Undersøgelser tyder på, at voksne med ADHD og stofmisbrug udvikler misbruget tidligere og de har et alvorligere misbrug end voksne misbrugere uden ADHD. 30 Hvilke ADHD patienter udvikler misbrug? De mennesker med ADHD, som har størst risiko for at udvikle misbrug, er dem, som udover ADHD også har: • adfærdsproblemer • depression med mani (bipolær affektiv sygdom) • dyssocial personlighedsstruktur. Hvordan behandles misbrug hos ADHD patienter? I behandlingen af ADHD-patienter med alvorligt misbrug skal fokus være på misbrugsbehandlingen. Behandlingen af ADHD alene vil kun i mindre grad virke på ADHD og vil ikke har noget effekt på misbruget. Undersøgelser af personer med ADHD, der får behandling med medicin mod ADHD, viser, at medicinen kan nedsætte risikoen for misbrug. ADHD og autismespektrumforstyrrelser Hvad er autismespektrumforstyrrelser? Autismespektrumforstyrrelser er en fælles betegnelse for autistiske tilstande. En af disse tilstande er Aspergers syndrom. Hvad karakteriserer mennesker med autismespektrumforstyrrelser? Mennesker med autismespektrumforstyrrelser har problemer med socialt samspil med andre mennesker og kommunikation, og de er ofte prægede af særinteresser, hvor de er specielt optaget af egne systemer uden at indvie andre i disse. Hvilken betydning har autismespektrumforstyrrelser for ADHD? Der er lavet enkelte undersøgelser, hvor man har set på, hvad der karakteriserer mennesker med både ADHD og autismespektrumforstyrrelser. Undersøgelserne har vist, at det er sandsynligt, at risikoen for udvikling af anden psykisk sygdom og kriminalitet er endnu større, hvis man både har autismespektrumforstyrrelser og ADHD, end hvis man alene har ADHD. Hvordan behandles autismespektrumforstyrrelser? Det vigtigste i behandlingen af autismespektrumforstyrrelser er: • rådgivning • specialpædagogik 31 • støtte til fritid og uddannelse Behandling med medicin bruges kun ved autismespektrumforstyrrelser hvis der udover forstyrrelserne også er depression eller psykotiske symptomer. Hvordan behandles ADHD hos personer med autismespektrumforstyrrelser? ADHD-symptomerne hos mennesker med samtidig autismespektrumforstyrrelser kan behandles på sædvanlig vis med medicin. Hvad afhænger forløbet med ADHD af? Forløbet for mennesker med ADHD er udover ADHD-symptomernes sværhedsgrad afhængig af: • menneskets egne ressourcer, blandt andet deres intelligensniveau, • sociale faktorer (hvilken familie kommer man fra og hvilken støtte har man fået) • om man har andre diagnoser (komorbide tilstande) Hvad betyder flere samtidige diagnoser for ADHD forløbet? Er der samtidig symptomer i form af depression eller mani, vil man i lange perioder være præget af disse tilstande og have sværere ved at fungere med andre mennesker og på arbejdsmarkedet. Har man voldsom angst, vil angsten kunne betyde , at man isolerer sig socialt, fordi man vil undgå at komme ud i ubehagelige, angstvækkende situationer. Har man personlighedsforstyrrelse med udadreagerende, voldsom, måske endda voldelig, adfærd, vil dette øge risikoen for kriminalitet og påvirke forholdet til ens medmennesker betydeligt. Har man et udviklet misbrug, vil dette komplicere behandlingen af ADHD, og især vil man i sådanne tilfælde være tilbageholdende med at behandle med sædvanlig ADHD-medicin (som potentielt kan misbruges).Alt i alt er tilstedeværelse af andre diagnoser sammen med ADHD (komorbide tilstande) således meget væsentlig for prognosen. Hvad man selv gøre, hvis man har andre diagnoser samtidig med ADHD? 32 Har man ADHD og en eller flere af de her beskrevne lidelser samtidig, kan man hjælpe sig selv ved i dagligdagen at tage højde for sine vanskeligheder. Har man tendens til depressioner og angstsymptomer, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke oplevelser i livet, som stresser en, og som kan være med til at udløse symptomerne. En fornuftig livsstil med sund kost og rigelig motion er især godt. Ved motion stiger kroppens produktion af endorfiner, et stof i hjernen, som påvirker hjernens belønningscenter. Ud over at motion er sundt for kroppen, kan det også medvirke til at løfte humøret (og gøre de depressive tanker mindre) samt mindske indre uro, rastløshed og angstfyldte tanker. Hvorfor er det vigtigt at behandle ADHD? Det er vigtigt at få sin ADHD behandlet, fordi en mere stabil hverdag uden voldsomme ADHD-symptomer også vil gøre en mere modstandsdygtig over for andre diagnoser (komorbide tilstande), som kan optræde sammen med ADHD. Kilde: http://www.netdoktor.dk/adhd/komorbiditet.htm 33 Behandling af ADHD Medicinsk behandling af ADHD kan hjælpe på kernesymptomerne (uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet), men det ændrer ikke på uhensigtsmæssige handle- eller tankemønstre. De fleste vil have gavn af at kombinere den medicinske behandling med en form for terapeutisk behandling, f.eks. for at få hjælp til at lære nye måder at klare dagligdagen på. Det er vigtigt at overveje hvilken slags hjælp, der kan være god eller nødvendig i din situation. En psykolog kan bl.a. hjælpe med erkendelse af egen situation og med at arbejde med hensigtsmæssige handle- og tankemønstre. Nogle psykiatere giver også terapeutisk behandling, men almindeligvis fokuserer de ofte primært på den medicinske behandling. “Ingen af de tiltag, der findes mod ADHD, passer til alle, der har diagnosen. Men tilstanden kan gennem årene blive så funktionshæmmende, at alle har noget at hente ved at afprøve de tilbud, der findes.” – Sverre Hoem, ADHD – en håndbog for voksne med ADHD. De forskellige former for medicin mod ADHD Mange får medicin for deres ADHD. Langt de fleste har gavn af medicinen, men det kan tage nogle forsøg at finde den rette type og dosis. Beslutninger om medicin skal altid tages i samråd med en psykiater. Der findes flere forskellige præparater til behandling af ADHD, og det gælder om at finde det præparat – eller den kombination af præparater – og den dosis, der har den bedste effekt og de færreste bivirkninger. Behovet for medicinsk behandling skal altid vurderes individuelt, og vurderingen tager udgangspunkt i hvordan den enkelte fungerer i sin hverdag. Det er vigtigt, at der bliver fulgt op på, om medicinen virker efter hensigten, og om der er utilsigtede bivirkninger. Medicinens virkning kan forandres over tid, så det er ikke sikkert, at et givet præparat bliver ved med at have samme virkning. Derfor skal man regelmæssigt gå til opfølgende samtaler hos sin psykiater. Medicinen virker på kernesymptomerne og mindsker disse, men gør det ikke nødvendigvis lettere at takle vanskelighederne. Hvis du får medicin mod ADHD, kan du opleve at blive bedre til nogle ting, mens du først skal lære at gøre andre ting på en mere hensigtsmæssig måde. Medicinsk 34 behandling kan også bevirke, at du føler dig meget anderledes end før. Nogle har brug for tid til at bearbejde forandringen og måske hjælp til at komme videre. Hvordan virker medicin mod ADHD? To af hjernens vigtige signalstoffer er dopamin og noradrenalin. De er nødvendige for, at hjernen kan fungere normalt. Forskningen har vist, at der i forbindelse med ADHD er en nedsat funktion i hjernen af netop de to signalstoffer. Medicin mod ADHD øger mængden af dopamin og noradrenalin i hjernen.Der findes forskellige typer medicin mod ADHD. Den mest almindelige type er den såkaldt centralstimulerende medicin, som indenfor 20-30 min. øger signalstofferne i hjernen, så man bliver mere koncentreret og opmærksom. Centralstimulerende medicin findes som præparater, der virker i 3-4 timer, som skal tages flere gange om dagen, og som depotpræparater, der frigives over længere tid, og har effekt i 8-12 timer. De centralstimulerende præparater, der benyttes mod ADHD, er Methylphenidat og Dexamfetamin. En anden type er ikkecentralstimulerende medicin. Her øges primært mængden af noradrenalin i hjernen. Denne medicin er flere uger om at virke og har ikke altid helt så tydelig effekt som de centralstimulerende præparater. Til gengæld er effekten døgndækkende, når det tages 1-2 gange om dagen. Præparatet Atomoxetin hører til denne gruppe. Hvor ofte og hvor meget medicin skal man have? Det kan være meget forskelligt fra person til person, hvilket præparat og hvor stor dosis, der er bedst i forhold til medicinens virkning og eventuelle bivirkninger. I forbindelse med den medicinske behandling arbejder man på at opnå, at patienten er dækket ind af medicin i de timer af døgnet, hvor det er vigtigt, at ADHD-symptomerne er dæmpet mest muligt. For nogle patienter er det tilstrækkeligt at være behandlet mod ADHD symptomerne i skole og eftermiddagstimerne. Jo ældre patienten bliver, jo vigtigere vil det være, at medicinen virker i de tidlige aftentimer. En lang række undersøgelser har vist, at 70-80 procent af patienter med ADHD oplever en god effekt af den medicinske behandling og medicin mod ADHD er den dag i dag godkendt til patienter fra 6 års alderen. Både centralstimulerende medicin og Atomoxetin har vist at have god effekt hos både børn og voksne. Det ser dog ud til at børn under 6 år ofte ikke har 35 helt så god hjælp af medicinen og lettere får bivirkninger. Undersøgelser tyder på, at jo ældre patienten er, jo større dosis i forhold til vægt, kan patienten have brug for. Medicinen virker lige godt på henholdsvis piger og drenge. Bivirkninger ved medicin mod ADHD Al medicin kan have bivirkninger, også medicin mod ADHD. Mange af bivirkningerne er dog forbigående, afhænger af dosis og optræder primært i starten af behandlingen. De mest almindelige bivirkninger er: • Nedsat appetit • Besvær med at falde i søvn • Mavesmerter • Hovedpine • Let øget blodtryk og puls Svimmelhed • Centralstimulerende medicin har været brugt i over 50 år til behandling af hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelse. Den eneste langtidsbivirkning, man kender til, er en lille nedsættelse af den forventede højde (hos børn – det må forventes at voksne er stoppet med at vokse). Medicin mod ADHD Nedenfor har jeg forsøgt at liste de forskellige præpsrater af medicin mod ADHD op. Du må hjertens gerne kontakte mig, hvis du mener der er nogle jeg har glemt eller du kender til andre. Centralstimulerende medicin: • Methylphenidat: Ritalin®, Ritalin® Uno, Concerta® og Medikinet CR • Dexamfetamin og andre amfetaminer: Amfetamin , Dexamfetamin, Methamfetamin og Lisdexamfetamin Ikke centralstimulerende medicin: • Catapresan® Atomoxetin • 36 • Strattera®: et anti-depressivt lægemiddel der har en stærk virkning på det adrenerge system i hjernen. Virker derfor som en slags alternativ til Metylphenidat (kilde: “Når en voksen har ADHD/ADD”) • MODIODAL (Modafinil) (kilde: “Når en voksen har ADHD/ADD“) • EFEXOR DEPOT (Venlafaxin): et antidepressivt lægemiddel, der specifikt hjælper på visse ADHD symptomer (kilde: “Når en voksen har ADHD/ADD“) • CYMBALTA (Atomoxetin): ligner meget som Efexor, men har lidt længere daglig effekt på de depressive symptomer (kilde: “Når en voksen har ADHD/ADD“) • Remeron (Moclobemid): virker antidepressivt og søvnfremmende. • TOPIMAX: lægemiddel til at få temperamentet i ro. Kan også hjælpe på dårlig søvn (kilde: “Når en voksen har ADHD/ADD“) • VALPROAT: et anti-epilepsimiddel, der også bruges til maniodepressive lidelser (kilde: “Når en voksen har ADHD/ADD“) • Seroquel: et anti-psykotisk lægemiddel, som i små doser virker godt på stressrelaterede tilstande. Ligeledes er det et godt sovemiddel (kilde: “Når en voksen har ADHD/ADD“) • LYRICA: et anti-epileptisk lægemiddel der har en god effekt på angsttilstande. Ligeledes kan det bruges til uro og søvnbesvær (kilde: “Når en voksen har ADHD/ADD“) Forskellige former for terapi/træning af færdigheder Medicinsk behandling af ADHD kan hjælpe på kernesymptomerne (uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet), men det ændrer ikke på uhensigtsmæssige handle- eller tankemønstre. De fleste vil have gavn af at kombinere den medicinske behandling med en form for terapeutisk behandling, f.eks. for at få hjælp til at lære nye måder at klare dagligdagen på. En psykolog kan bl.a. hjælpe med erkendelse af egen situation og med at arbejde med hensigtsmæssige handle- og tankemønstre. Det er jo meget almindeligt, at ADHD har nogle følgevirkninger. Et svært liv med mange nederlag kan f.eks give dårligt selvværd og ringe selvtillid, eller man kan have udviklet angst og/eller depression. Man kan også have brug for at arbejde med selve ADHD-symptomerne og de vanskeligheder, der knytter sig til dem. 37 Former for psykologisk terapi som voksne med ADHD kan have glæde af er f.eks.: • Miljøterapi er en helhedsorienteret terapiform, der først og fremmest har fokus på træning af praktiske og sociale færdigheder. • Kognitiv terapi retter sig mod forandring af tænkning. Hovedidéen er, at tanker om f.eks. omverdenen, én selv og fremtiden er afgørende for følelsesliv og handling. Kan hjælpe ved f.eks. dårligt selvværd. • Adfærdsterapi retter sig mod ændring af uhensigtsmæssig adfærd, og man arbejder med konsekvenserne af adfærd. Adfærd er ikke bare handlinger, men kan også være følelser, tanker, forestillinger osv. • Par- eller familierådgivning: Det kan nogle gange være en udfordring at få familielivet til at fungere og det kan være en god idé at søge parrådgivning, hvis man lever i et parforhold. Man kan også søge familierådgivning, hvis man har børn, og hele familien har brug for hjælp. ADHD kan have konsekvenser for samlivet med både partner og børn. Desuden betyder den høje grad af arvelighed (ca. 80 %), at der i mange familier sandsynligvis vil være flere under samme tag med diagnosen. Rådgivningen skal naturligvis have fokus på ADHD. Familierådgivningen tilbydes mange forskellige steder og kan eventuelt søges gennem den kommunale sagsbehandler. • Psykoedukation: Psykoedukation er formidling af viden om ADHD til de berørte selv. Formålet er at opnå en forståelse for sammenhængen mellem de kognitive vanskeligheder, der er forbundet med ADHD, og de besværligheder man oplever i hverdagen. Psykoedukation kan give svar på: ”Hvad er mine særlige udfordringer og hvilke særlige ressourcer har jeg? Hvordan kan jeg bruge mine ressourcer til at kompensere for nogle af mine vanskeligheder?” Øget viden og selvforståelse kan være med til at give en mere realistisk selvopfattelse, så man stiller mere realistiske krav til sig selv. Samtidig kan det medvirke til forståelse for og accept af at have brug for hjælp. Med et grundigt kendskab til sin egen ADHD er man også i stand til at bede om den rigtige hjælp. Samtidig vil psykoedukation, der foregår på et hold, give mulighed for at udveksle erfaringer med andre med ADHD. 38 Relevante love og paragraffer for mennesker med ADHD Det er ikke din opgave at have styr på, hvad kommunen kan tilbyde dig, og hvad du er berettiget til at søge om. Kommunen er faktisk forpligtet til at rådgive dig om dine muligheder for støtte. Du skal derimod være indstillet på at fortælle åbent og ærligt om din situation og dine vanskeligheder. Alle kommuner er forskellige, og det er ikke nødvendigvis den samme hjælp, du kan få i alle kommuner. Dog kan du være sikker på at de samme paragrafer og love gælder uanset hvilken kommune du bor i. Love og paragrafer § 83: Hjemmehjælp: Mennesker med ADHD kan have så store kognitive funktionsnedsættelser, at de ikke, selv med socialpædagogisk støtte efter § 85, kan klare de daglige opgaver i hjemmet. Når borgeren har behov for personlig pleje eller praktisk hjælp i hjemmet, kan det vurderes efter servicelovens §83 om hjemmehjælp. Det kan fx være hjælp til rengøring, tøjvask, opvask eller indkøb. Borgerne skal i videst muligt omfang selv deltage i aktiviteterne. §85: socialpædagogisk bistand og anden støtte til voksne: Kommunen kan efter en konkret vurdering tildele hjælp, omsorg eller støtte, samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til en borger med ADHD. Støtten kan ydes uanset boform og kaldes ofte bostøtte, hjemmevejledning eller støtteperson i hjemmet. Der er tale om hjælp til selvhjælp, hvor borgeren fx støttes i at få struktur på hverdagen, så de daglige pligter bliver nemmere at overskue og gennemføre. §102: tilbud af behandlingsmæssig karakter: Kommunen kan give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbud gives, når dette er nødvendigt, med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. 39 §112 & 113: Hjælpemidler: Borgere med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få hjælp efter serviceloven til at anskaffe sig et hjælpemiddel, hvis det i væsentlig grad vil kunne kompensere for eller afhjælpe den nedsatte funktionsevne. Hjælpemidlet skal medvirke til, at vedkommende kan leve et så normalt liv som muligt, og det skal i videst muligt omfang gøre borgeren uafhængig af andres hjælp. Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at der skelnes mellem hjælpemidler og almindelige forbrugsgoder som fx mobiltelefoner, GPS og computere. Som hovedregel ydes der tilskud efter § 113 om forbrugsgoder med 50 % og efter § 112 med 100 % (ofte som udlån). Det er altid en konkret vurdering, om der er tale om hjælpemiddel eller forbrugsgode. § 107 og 108: Botilbud Der vil være mennesker med ADHD, som ikke kan bo alene, selv med megen hjælp og støtte. Der kan være tale om unge, som skal flytte hjemmefra eller voksne, som har forsøgt at klare sig, men har brugt alle ressourcer, så de ikke magter det mere. Disse kan få tildelt et midlertidigt eller længerevarende botilbud, enten med omsorg og støtte hele tiden eller med botræning med henblik på at komme i egen bolig (igen). § 141 handleplanen: Udarbejdelse af handleplaner er en del af arbejdet med at skabe en helhedsorienteret og koordineret indsats i forhold til voksne med funktionsnedsættelser. Når der ydes hjælp til voksne med ADHD skal kommunen skønne, om det er hensigtsmæssigt at udarbejde en handleplan. Kommunen skal tage hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen. Kommunen skal tilbyde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder og situationen.Det er altså omfanget af funktionsnedsættelse, der bestemmer, om kommunen skal udarbejde en handleplan. For mange mennesker med ADHD vil det være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en handleplan, da en sådan kan hjælpe dem med at overskue indsatsen, se og forstå sammenhængen og 40 helheden i indsatsen og med at huske, hvad der er aftalt. Handleplanen skal om muligt udarbejdes i samarbejde med den voksne. Som støtteperson kan du hjælpe med at tydeliggøre behovet for hjælp, og støtte ham i at formidle det reelle behov for hjælp. Handleplanen er overordnet, og der kan udarbejdes mere specifikke personlige eller pædagogiske handleplaner for forskellige områder i den voksnes liv. Støtte til mennesker med ADHD Lov om specialundervisning for voksne: Kompenserende specialundervisning gives til personer, der på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer har behov for særlig tilrettelagt undervisning eller rådgivning. Formålet er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen og lære kompenserende strategier, så borgerens muligheder for at deltage aktivt i samfundslivet forbedres. Specialundervisning for voksne kan have forskelligt indhold: bo- og selvstændighedstræning, undervisning i almindelige fag som dansk eller engelsk efter specialpædagogiske principper eller specifik undervisning til særlige grupper, fx ordblinde eller mennesker med ADHD. Nogle specialundervisningsskoler har særlige kompetencer indenfor undervisning af mennesker med ADHD. Læs mere om lov om specialundervisning for voksne på undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk Lov om aktiv beskæftigelsesindsats – LAB loven: Mange med ADHD har en problematisk tilknytning til arbejdsmarkedet. LAB loven giver forskellige muligheder for støtte i forbindelse med arbejdsmarkedet, bl.a. vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, hjælpemidler på arbejdspladsen, mentorordning og støtte til nyuddannede. Loven omfatter både personer, der har behov for at komme ind på arbejdsmarkedet eller ønsker at bevare tilknytningen til det. Det er jobcenteret, som skal hjælpe i forhold til tilbuddene i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Lov om kompensation til handicappede I erhverv: Formålet med denne lov er at støtte handicappede i beskæftigelse, så de opnår samme muligheder for at arbejde, som mennesker uden handicap. 41 Loven giver mulighed for at få tildelt personlig assistance, hvilket vil sige, at mennesker med ADHD har mulighed for at få tilknyttet en støtteperson på arbejdspladsen.Personlig assistance efter lov om kompensation gives kun, hvis man er i arbejde. Eneste undtagelse er, hvis der er behov for personlig assistance under efteruddannelse forud for et konkret ansættelsesforhold. Man kan dog ikke få denne hjælp, hvis jobbet i sig selv er uforeneligt med handicappet. Igen er det jobcenteret, som skal vurdere mulighederne. Støtte under uddannelse: Det kan være en stor hjælp, hvis man kan få ekstra hjælp til at gennemføre en uddannelse. Hjælpen kan både være i hjemmet, så man får mere overskud til studierne og/eller decideret uddannelsesstøtte. specialpædagogisk støtte. Mennesker med ADHD kan have behov for specialpædagogisk støtte for at kunne gennemføre en ordinær uddannelse. Specialpædagogisk støtte skal sikre, at studerende med fysisk eller psykisk handicap kan gennemføre en uddannelse på linje med andre, og SPS kan fx afhjælpe behovet for særlige undervisningsvilkår eller arbejdsformer. Man kan søge om specialpædagogisk støtte til følgende uddannelser: • Erhvervsuddannelserne • Frie grundskoler • Frie kostskoler • Gymnasier og HF • SOSU og PGU • Videregående uddannelser Specialpædagogisk støtte skal altid søges i samarbejde med uddannelsesstedet, og det er studievejlederen, der sammen med den studerende vurderer støttebehovet. Læs mere på www.spsu.dk Handicaptillæg til su: Studerende, der på grund af funktionsnedsættelsen ikke er i stand til at have erhvervsarbejde ved siden af studierne, kan på videregående uddannelser søge et handicaptillæg til SU. Handicaptillæg svarer til det 42 beløb, andre studerende må tjene ved siden af deres SU. Der kan ikke søges handicaptillæg under ungdomsuddannelserne. Handicaptillæg søges gennem SU styrelsen. Læs mere på www.spsu.dk Revalidering: Revalidering gives primært til uddannelse eller omskoling og vurderes af jobcenteret. Et revalideringsforløb skal have sigte på beskæftigelse. Revalideringsbestemmelserne hører ind under Lov om aktiv socialpolitik. Læs mere på arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www. ams.dk. UU vejlederen: Ungdommens Uddannelsesvejledning vejleder unge med særlige behov op til 25 år. Her kan man få råd og støtte i forbindelse med igangsættelse og gennemførelse af uddannelse. Se mere på www.ug.dk Alle mennesker har en sagsbehandler i alle afdelinger indenfor kommunen, som man kan henvende sig til, hvis man har brug for hjælp. Du kan altid bede om et møde med en sagsbehandler. Vær godt forberedt, hvis du skal bede om hjælp. Husk, at det er dig, der har ansvaret for at formidle dine vanskeligheder! Det kan oftest være det allersværeste at få forklaret, hvad ADHD betyder i hverdagen og hvilke vanskeligheder man har på grund af sin ADHD. Det er ikke nok at sige, at man har brug for hjælp, fordi man har ADHD. Kontakt din egen kommune, hvis du har behov for støtte og vil vide mere om dine muligheder. 43 "Mig og min ADHD" - et hjælperedskab Denne skabelon kan du bruge, hvis du ligesom mange andre med ADHD, indimellem har svært ved at forklare hvilke vanskeligheder du har og hvad din ADHD gør ved lige netop dig og dit liv. Du kan enten sætte cirkel om/streg under de tilsagn du synes passer bedst til dig. Du kan også vælge at skrive det ned på et papir eller i et dokument på din computer. Dog vil jeg sætte pris på at du husker at ”akkreditere” mig, da jeg har lagt en del arbejde i denne videreudvikling. Jeg håber du får stor glæde af dette hjælperedskab, som måske nok er set før – men denne version er måske en del mere detaljeret. Du kan under de forskellige ”overemner” selv tilføje flere symptomer eller vanskeligheder, hvis der er nogle du synes mangler eller ikke er her på listen. Generelt: • Hvornår fik du diagnosen? • Får du medicin? Hvilken? Og hvor længe har du fået den? • Findes der andre i din familie med ADHD eller andre diagnoser? • • • Hyperaktivitet: • Jeg har en konstant følelse af rastløshed eller indre uro. • Jeg mangler evnen til at slappe af. • Jeg har problemer med at sidde stille. • Jeg taler ekstremt meget. • Jeg kan indimellem virke lettere overgearet. • Har kort latenstid • • 44 Hypoaktivitet: • Jeg kan virke initiativløs og kommer sjældent frem med ideer • Jeg er meget drømmende, og falder hen I mine egne tanker eller forsvinder ind i mig selv. • Jeg er motivationsforladt og kan virke tung I det uden egentlig at være det. • Jeg er meget stille/meget lidt talende, og kommer sjældent med noget, undtagen hvis jeg bliver direkte adspurgt. • Jeg kan være svære at føre en samtale med • Jeg kan virke meget opgivende - Har lang latenstid • • Impulsivitet: • Jeg er meget impulsiv. • Har jeg lyst til noget, altså et behov for at gøre eller sige noget, skal det helst ske med det samme. • Jeg har svært ved at vente på tur – i bred forstand. - Jeg kommer derfor ofte til at afbryde andres samtaler eller aktiviteter. • Jeg kan have svært ved at lade andre tale færdig. • Jeg begynder ofte at svare, før spørgsmål er færdigstillet. • Jeg er generelt meget utålmodig. • Jeg taler eller handler ofte uden at tænke mig om, hvilket medfører at jeg indimellem kan sige/gøre upassende/irrelevante/provokerende/dumme ting. - Jeg har tendens til enten hurtigt at skifte samtaleemne, eller omvendt at blive hængende i den samme samtale/diskussion i lang tid. - Jeg kan have svært ved at “give mig” i en diskussion/samtale. • Jeg kan indimellem have en kort lunte. • Jeg kan indimellem have svært ved at styre mit temperament. • Jeg skifter ofte job eller opgaver. • • 45 Opmærksomhedsforstyrrelse: • Jeg har svært ved at koncentrere mig om det samme i længere tid ad gangen og jeg kan sagtens have flere bolde i luften på en gang. - Jeg kan dog ikke særlig godt koncentrere mig om mere end en ting ad gangen – jeg kan f.eks ikke både snakke og svare på en sms samtidig. • Jeg skal helst kun have en besked/information ad gangen og den skal helst rettes direkte til mig. • Jeg har indimellem tendens til hurtigt at miste interessen for ting. o Andre gange har jeg tendens til at hyperfokusere. • Jeg har svært ved skift – især meget spontane skift. - Jeg har ikke altid lige let ved at huske – nogen ting husker jeg i evigheder, andre ting kan jeg glemme næsten samme øjeblik som jeg får det at vide. - Jeg opfatter alle lyde og bevægelser. Indtryk og informationer kommer ind fuldstændig usorteret, og jeg har næsten ligeså meget opmærksomhed rettet mod dem alle. - Jeg kan derfor indimellem virke fjern. - Jeg er letafledelig. - Jeg er super let at distrahere, og følger ofte pludselige indskydelser og impulser. - Jeg følger ofte med i alt – selv fremmedes samtaler/bevægelser. • Jeg lider i svær grad af tankemylder. - Ofte “springer” jeg rundt i tanker – kan komme i tanke om ting som er helt urelvante for en given situation. - Indimellem kan jeg have tendens til at “falde hen” i mine egne tanker. • Jeg kan have en tendens til at leve for meget i en fantasiverden. • Jeg formår ikke at fuldføre påbegyndte opgaver. • Jeg reagerer ikke på direkte tale og opfatter ikke instruktioner. • Jeg kan overse detaljer eller ikke prioritere dem. • Jeg mister ting, fx nøgler, papirer, breve eller pung. • Jeg glemmer aftaler, hvad jeg er i gang med, eller hvad jeg ville. • • 46 Organisering og planlægning: • Jeg har indimellem svært ved at komme op om morgenen og svært ved at komme i seng om aftenen • Jeg har derfor indimellem svært ved at følge en døgnrytme. • Jeg har indimellem svært ved at vurdere, hvor lang tid en opgave tager. • Jeg har indimellem svært ved at prioritere. • Jeg har ikke altid lige let ved at motivere mig selv. • Jeg er meget letpåvirkelig overfor stress. • Jeg har svært ved forandringer, især meget pludselige/spontane forandringer. - Jeg kan have svært ved at skifte fra en aktivitet til en anden, og kan grundet perfektionisme have svært ved at få gjort en opgave færdig. • Jeg har ikke svært ved at rydde op, holde orden og gøre rent - Eller tværtimod jeg holder indimellem næsten for meget orden. • Jeg har en mangelfuld fornemmelse for tiden. • Jeg har svært ved at møde til tiden. • Jeg har svært ved at vurdere, hvor lang tid en opgave tager. • Jeg har svært ved at bevare overblikket. • Jeg har svært ved at få betalt regninger og styre min økonomi. • Jeg har svært ved at få organiseret tøjvask. • Jeg har svært ved at planlægge og gennemføre indkøb. • Jeg har svært ved at overskue køkkenarbejde. • Jeg har svært ved at få gjort rent. • Jeg har svært ved at skifte fra en aktivitet til en anden. • Jeg har svært ved at rydde op og holde orden. • • Det sociale samspil: - Jeg har indimellem svært ved at forstå, hvorfor andre reagerer, som de gør. • Jeg misforstår/misfortolker ofte, hvad der sker omkring mig. - Jeg har svært ved at skelne mellem holdning og fakta. - Jeg har svært ved at skelne mellem alvor og sjov. - Jeg bliver indimellem meget forvirret af ironi og sarkasme, da jeg kan komme til at opfatte det bogstaveligt. 47 • Jeg kan have en tendens til at over-fortolke på kropssprog og mimik – eller nogen gange omvendt slet ikke opfatte kropssprog og mimik. • Jeg har svært ved ord som ”måske” eller ”senere” fordi det betyder løse ender, jeg er hypertolkende og derfor fylder løse ender utrolig meget hos mig. • Jeg bruger mere energi på opgaver, der virker simple for andre, og derfor kan jeg hurtigt få for meget, hvilket indimellem resulterer i frustration- og følelsesudbrud, som kan uforståeligt og overdrevet for andre mennesker. • Jeg styres af øjeblikket – derfor har jeg nogen gange vanskeligt ved at se at ting går over. • Jeg er en kontrolfreak, og skide nysgerrig – både omkring livet, mine medmennesker/venner/familie og ny viden. Derfor stiller jeg mange spørgsmål, nogen gange nok for mange og jeg kan måske komme til at spørge om ting folk egentlig ikke synes rager mig. - Jeg kan have større eller mindre problemer med at forstå meninger, og vanskeligt ved at forklare mig præcist. Det derfor ikke ukendt for mig at blive misforstået eller misforstå̊ andre. - Jeg har en meget høj retfærdighedssans – både i forhold til mig selv, men også i forhold til andre. • Jeg tager det meget personligt og føler mig forkert, når jeg skal gøre ting eller lave procedurer om. - Jeg handler ofte på baggrund af mine følelser. • Jeg er udadvendt og jeg elsker at være sammen med andre mennesker, alligevel har jeg perioder hvor jeg kommer til at isolere mig. • Det kræver mere energi for mig end for andre at være sammen med andre mennesker. • Jeg har vanskeligt ved at se forskellige perspektiver. • Jeg har svært ved at se flere forskellige løsninger på et problem. • Jeg har svært ved at evaluere. • Jeg har svært ved at forstå sociale spilleregler. • Jeg har svært ved at få og beholde venner. • Jeg har svært ved at vedligeholde følelser, bliver let forelsket men også hurtig træt af kæresten. • • • 48 Andet: • Jeg kan i forskellige situationer komme til at overpræstere, hvilket gør at jeg fremstår mere velfungerende, end jeg måske i virkeligheden er. Det betyder at jeg ofte kommer til at bruge alt min energi på at fremstå ressourcestærk, at jeg efterfølgende er fuldstændig opbrugt for energi. • Jeg er meget humørsvingende og har ikke den største tolerancetærskel. • Jeg har præstationsangst i forbindelse med eksamen. • Jeg har en mangelfuld forestillingsevne. • Jeg engagerer mig ofte i adrenalin-opgaver. • Jeg har tendens til at misbruge hash, alkohol eller amfetamin. • Jeg har problemer med at overholde regler / loven. • Jeg kører ofte risikabelt i trafikken. • Jeg har svært ved at orientere sig og finde vej • Jeg har svært ved at fuldføre en uddannelse • • • Følgetilstande: • Her kan du skrive dine følgetilstande. Det kan f.eks. være selvdestuktiv adfærd, lavt selvværd, spiseforstyrrelser, søvnproblemer eller andre diagnoser. • • • Medicin/hjælpemidler: • Her kan du skrive hvilken medicin du får og hvilke hjælpemidler du evt. bruger/har. • • • Redskabet her er lavet af Marie-Louise Hylleberg – indehaver af siden www.flyvsketanker.dk Her kan du finde forskellige indlæg og informationer om diagnosen ADHD og livet med denne. 49 Efterskrift Jeg håber du har fået noget ud af at læse denne lille bog. Måske har du fået meget ud af den, måske har du fået lidt - i hvert fald håber jeg du har fået et eller andet ud af læsningen. Jeg har læst en masse i forbindelse med udarbejdelsen af denne bog, men da jeg hele tiden holder mig opdateret og læser "nye" pjecer eller bøger, vil der måske være nogle jeg ikke har haft brugt eller læst inden. Måske er der noget jeg ikke har fået med, og har du spørgsmål eller ideer (måske en henvisning til en god bog eller pjece) er du hjertelig velkommen til at skrive en mail til kontakt@flyvsketanker.dk. Jeg forsøger hele tiden at forbedre mig, og blive endnu klogere på mig selv og min diagnose og modtager derfor gode råd og nyttige links med kyshånd. Dette er blot mit forsøg på at give et billed, en beskrivelse, af den ellers meget komplekse diagnose ADHD. Dette er samtidig mit forsøg på at bryde tabuet, på samme måde som mit arbejde med flyvsketanker.dk. En måde at vise omverdenen at intelligens og ADHD ikke hænger sammen, og at uanset hvad så vil din indre drivkraft altid hjælpe dig hen mod at gøre dit aller bedste! Som nævnt i forordet er jeg kun en person, og mine ord og skriverier må eller skal på ingen måde ses som den generelle holdning - dog er det min fornemmelse at jeg ikke er alene. Af hjertet tak fordi du læste med - du er min motivation til at arbejde videre at tilegne mig og dele endnu mere viden. De aller kærligste hilsner Marie-Louise Hylleberg, grundlægger og forfatter af flyvsketanker.dk og e-bogen "ADHD smitter ikke - det gør tabu" flyvsketanker.dk - ADHD smitter ikke, det gør tabu! 50 Forslag til litteratur • Når voksne har ADD, Klavs Nicholson 2006 • ADHD og søskende, HBP Pharma - Søren Glistrup og Anne-Mette Rosendahl Rasmussen • Værd at vide om ADHD, Novartis - dr.med. Finn Ursin Knudsen • ADHD hos voksne, Novartis - Per Hove Thomsen • ADHD og piger, HBP Pharma - Trish Nymark • Voksne med ADHD, ADHD-foreningen - Jan Andreasen • Ung med ADHD?, ADHD-foreningen - Anna Furbo Rewitz • ADHD-guide, ADHD-foreningen - Lone Ree Milkær • ADHD hos voksne, ADHD-foreningen - Tine Hedegaard • Urolige og ukoncentrede børn og unge?, ADHD-foreningen - Anna Furbo Rewitz • ADHD-foreningens håndbog til støttepersoner, ADHD-foreningen • Lev med ADHD - hele livet, Novartis - Per Hove Thomsen og Dorte Damm • Kvinder med ADHD, Sari Solden • ADHD-foreningens håndbog til støttepersoner, ADHD-foreningen • ADHD-foreningens manual til voksenundervisere, ADHD-foreningen • ADHD og arbejdspladsen, HBP Pharma - Camilla Trab Nielsen og Jesper Karle • ADHD og misbrug, HBP Pharma - Mia Bonde • ADHD og kost, HBP Pharma - Tina Bjørn • ADHD og parforhold, HBP Pharma - Trish Nymark • ADHD og søvn, HBP Pharma - Allan Hvolby • "Jeg er jo den jeg er", Socialstyrelsen - Dorthe Johansen og Henriette Holmskov • ADHD i et socialt perspektiv, ViHS - Videncenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri • Piger med autisme og piger med ADHD – en dag med Svenny Kopp på Riget, skrevet af Egil Midtlyng og Ståle Tvete Vollan og oversat fra norsk af Marie Herholdt Jørgensen • Kvinder og ADHD - En undersøgelse af kvinders oplevelse af og tanker om at leve et voksenliv med ADHD, kandidatspeciale af Ditte Hammerum • ADHD hos piger og kvinder, med tilladelse fra den norske ADHDforeningen har redaktionen oversat ADHD-foreningens pjece ”AD/HD hos jenter og kvinner” 51 • Et godt liv, Bente Jørgensen • Mennesker med ADHD - sociale indsatser der virker, Socialstyrelsen Katrine Bærentzen, Jannik Beyer og Connie Cramer Jensen • Oversete piger og kvinder med ADHD og autisme, seminar med Svenny Kopp • Vores sansesystem er en gammel følsom dame, Mai-Britt Beldam 52
© Copyright 2024