Thorstein Thomsen OM BØRN 1 www.thorsteinthomsen.dk SØREN SOL Jeg hedder Søren Sol, og jeg er maler. Jeg cykler rundt på ternede pedaler. Jeg stopper ved hvert træ og hver en hæk og maler blade med mit grønne blæk. Jeg maler mørkeblåt i baby-øjne og bruner store børn, når de er nøgne. Ja, først er hele verden bare grå. Så kommer jeg og sætter farver på. Se, zebraer er faktisk egentlig hvide. Men de får striber ned ad deres side. Jeg maler pletter på enhver giraf og putter lilla ned i solbærsaft. Men hvis du vil, så kom og hjælp mig med det, for du kan sagtens gøre noget ved det. Ja, tag en hvid kanin og mal den blå og kom lidt sjove, gule prikker på. 2 www.thorsteinthomsen.dk VORES KLASSELÆRER, KAJ, ER BLEVET SPIST Vores klasselærer, Kaj, er blevet spist. Vi ved ikke noget om det helt præcist. Men det lange af det korte er, at han er blevet borte. Det er sørgeligt, i hvert fald forholdsvist. Vores klasselærer, Kaj, er blevet væk. Sidste gang man så ham, klippede han hæk. Én har hørt hans stige knække. Hvad der skete, ved man ikke. Men man fandt hans højre fortand i en sæk. Politiet mangler selv det mindste spor. Vi vil gerne hjælpe dem. På æresord. Men vi ved kun, det er givet, at han åbenbart er blevet spist med kniv og gaffel på et spisebord. Det er afgjort ikke no’et at grine af. Kaj er blevet væk og borte fra i dag. Det er tragisk. Aldrig mere skal vi se ham eksplodere eller spytte efter os med ubehag. Vores klasselærer, Kaj, blev spist i går. Nogle mener, at han smagte som et får. Det er ganske eftertrykk’ligt overordenligt uhygg’ligt. Hvem har spist ham (bøvs) og hvorfor og hvornår? 3 www.thorsteinthomsen.dk KARL KLEINERT Karl Kleinert blev kendt på det meste af Fyn, da hans hoved begyndte at vokse. Hans pande blev høj som et Eifeltårn, og hans hjerne blev tung som en okse. Og lægerne kom og besøgte ham tit. De var ikke så lidt imponeret. Hans hoved blev målt og blev set på med lys, og hans kranium blev fotograferet. De sendte Karl Kleinert på amtshospital, hvor han lå i adskillige dage. Til sidst blev han træt af det hele. Han rejste sig op, og her er, hvad han sagde: »Jeg læste på lektier og huskede alt, så mit hoved blev større og tunger’. Så hvis I vil undgå et hoved som mit, så drop jeres lektier, unger.« 4 www.thorsteinthomsen.dk DET GRIMMESTE BARN I BYEN Mit hoved ligner lidt en meteor. Min mund er grim. Min næse er for stor. Og det er synd for mor. Jeg er et helt umuligt eksemplar og pænest, når man ser mig langvejs fra. Og det er synd for far. Og det er synd for Lone og Agathe. Mit fjæs er rædselsfuldt, men jeg kan ta’ det. Jeg er jo omme bag det. 5 www.thorsteinthomsen.dk FOR GRO ER FLYTTET VÆK Vintermorgenerne er blevet sorte. Vinden tuder tungt i byens porte. Julen er forbi i Humlebæk, og Gro er flyttet væk. Ingenting er mere, som det plejer. Tænk at andre løber rundt og leger. Mit humør er mørkt og sort som blæk, og Gro er flyttet væk. Her til jul fik Ann en fugl, der fløjter, åh, så trist. Og Kit fik nye skøjter. Jeg fik også gaver. Og et knæk, for Gro er flyttet væk. 6 www.thorsteinthomsen.dk EN BABY En baby laver moset bæ og vækker os om natten. En baby skal ha’ mad hver dag af patten. Og får den ikke noget mad, så græder den og skriger forfærd’ligt lige meget, hvad man siger. En baby mangler alt sit hår. Jeg synes, den er sjover’, når den er træt og mæt, og når den sover. En baby skal man passe på og nusse om og bære. En baby må man aldrig slå. Desværre. 7 www.thorsteinthomsen.dk FULD Et hvepsebo er fuld af stik. En bank er fuld af penge. Og posen her er fuld af slik, – men ikke særlig længe. 8 www.thorsteinthomsen.dk URET OG TIDEN Mit digitale dykkerur kan vise tryk og temp’ratur og meget meget andet. Det måler højden til en top en time, før man når derop og dur halvanden sømil under vandet. Mit digitale dykkerur er brændt i keramikglasur, så det kan tåle varme. Det virker, når det går på Mars og indbagt i en kalvefars og frosset ned i brusk og pølsetarme. Det går perfekt i sol og regn. Det bipper og gi’r andre tegn og prikker mig i siden. Det går præcist og resolut og taber ikke et minut. Så hvorfor kan jeg aldrig holde tiden? 9 www.thorsteinthomsen.dk JEG TROR, JEG VIL REJSE MIN VEJ Min mor og min far, de er dumme i dag. Så nu vil jeg vil rejse min vej. Og selv om min mor siger: »Bliv her hos os,« så er det farvel og good-bye. Jeg si´r til min tøjhund, der hedder René, at ham vil jeg ride på. Vi smutter om lidt og så hurtigt, vi kan – så snart jeg får lært ham at gå. 10 www.thorsteinthomsen.dk NU SOVER Nu sover mænd og kvinder og børn med røde kinder med bløde dyner på. Jeg hører regn derude. Den prikker på min rude med fingre, der er bittesmå. Nu sover hele byen. Kun dråberne fra skyen bevæger busk og træ. De hvisker blidt i blade og på den våde gade, som venter på, at det bli'r dag. Nu sover sorte gader og våde husfacader, og regnen drypper trist. Den drypper i min hjerne. Der kaldes i det fjerne. Så sover også jeg til sidst. 11 www.thorsteinthomsen.dk ØH, KÆRE KAJ Øh, kære Kaj, min gode søn. Nu skal du høre her. Jeg har en lille, stille bøn, en enkelt, ikke fler’. Selvfø’lig er det smukt at gi’ sin mor tre fire poser med tulipaner indeni og fyrre røde roser. For hun har fødselsdag i dag, og det er sødt af dig. Det skal der ikke kimses af, min søn, min kære Kaj. Men når Per Olsen sa’ han så en dreng, der løb sin vej på kirkegården i Kruså, og drengen lignte dig, og efter denne dreng der sprang en bedemand og skreg: »Stop tyven! Slå ham med en stang. De roser var fra mig.« – Så må jeg be’ en stille bøn: Slæb ingenting herind. Giv blot din mor, min gode søn, et kys på hendes kind. 12 www.thorsteinthomsen.dk IB SKIDT Ib Skidt var med til fødselsdag. Han kom med gaver og et flag og tyggegummi på sit tøj. Hans appetit var dynamit. Han var så sød og sjov, men føj. De andre børn var ikke vild med, at han stank som gammel sild. Helt ærligt lugter han af lort. Man vænner sig til lugten ... Nej. Det er der ingen, der har gjort. Ib Skidt var med os i Merkur på fødselsdagsteatertur. Han smilte sødt i butterfly og jakkesæt med sin billet, men folk omkring ham gik sin vej. Hans mor er ikke særlig streng, og han er selv en følsom dreng. Han er genert og sød og glad, så ingen kan få sagt, at han måske sku’ ta’ et brusebad. 13 www.thorsteinthomsen.dk FORTÆL MIG Fortæl mig noget dejligt. Fortæl mig noget rart. Fortæl mig noget rigtigt, rigtigt fint og dyrebart. Fortæl om mine øjne. Fortæl med velbehag. Fortæl at de er blå som himlen på en sommerdag. Fortæl mig jeg er sporty. Fortæl mig jeg er tynd og smukkere end Ingerlise. Værsågod, begynd! Fortæl mig jeg er dejlig. Fortæl mig jeg er smuk. Fortæl at Ingerlise er en gammel gedebuk. Fortæl mig jeg er dygtig og kvik og elegant. Fortæl mig, hvad jeg her har sagt. Men det skal være sandt! 14 www.thorsteinthomsen.dk KYSSELEG Røver’ og soldater keder mig. Jeg vil hell’re lege kysseleg. I kysseleg bli’r ingen skudt, og det er sjovt, specielt til slut, for alle vinder og bli´r nummer ét. Kom, lad os kysse lidt. 15 www.thorsteinthomsen.dk GUGGA MUGGA Tine med sin violin spiller på en vise. Jorden er en appelsin lige til at spise. Mie med sin saxofon står på tå og griner. Solen er en gul citron. Stjernerne rosiner. Anja har en tulipan. Blomster er så smukke. Månen er en gul banan lige til at plukke. Gugga Mugga, dans med mig her i vores gade. Livet er en dejlig leg. Lad os være glade. 16 www.thorsteinthomsen.dk NIKOLAJS FØDSELSDAGSFEST Der kom en kæmpe pakkepost med fire kilo bolledej og fyrre flasker æblemost til Nikolaj. Derefter kom et lastbilhus med saft og varm kakao i med sjask og plask og plastickrus og skrål og skrig. Så kom en boks på gummihjul med atten børn på fire år, der skreg: »Nu skal vi lege skjul og riv-i-hår.« Så kom en kærre fuld af flag plus dette brev med disse ord: »Til lykke med din fødselsdag. Fra far og mor.« 17 www.thorsteinthomsen.dk JEG TÆNKER, OG JEG TÆNKER, OG JEG TÆNKER Jeg tænker, og jeg tænker, og jeg tænker, men jeg er overho’det ikke doven. Jeg ligger her og tænker og bli’r klog. Jeg sover ikke. Jeg er meget vågen. Øh – inde bag to trætte øjenlåg. 18 www.thorsteinthomsen.dk PÅ EN REGNVEJRSDAG Våd er jeg, og våd er du. Der er hul i himlen nu på en regnvejrsdag. Dråber rammer, hvad de vil. Hvem er det, de hvisker til, når det regner? Våde ben og kolde tæer får man snart i det her vejr på en regnvejrsdag. Dér står Maja med en hat. Det ser ud, som hun har grædt, når det regner. Jeg fik ikke tænkt mig om. Jeg var dum og tanketom. På en regnvejrsdag kan man blive god igen. Lad mig blive sød, min ven, når det regner. Hovedet var fuld af grød. Regnen gør mig frisk og sød på en regnvejrsdag. Nogle gange er jeg dum og får ikke tænkt mig om, når det regner. Regn i pytter, regn i hæk, regn det gamle triste væk på en regnvejrsdag. Kom nu, Maja. Se mig her. Lad mig få en chance mer’, når det regner. 19 www.thorsteinthomsen.dk DER FINDES ÉN Der findes én, der gerne ville gi’ dig kys og klem. Og hvis jeg ikke var genert, så sku’ jeg sige hvem. LILLEBROR HAR ELLEVE FINGRE Lillebror har ell’ve fingre. Det er garantrisse. Og han bruger en af fingrene, når han skal tisse. SE, STJERNERNE SKINNER SOM SØLV »Se, stjernerne skinner som sølv, og månen er fuld som en øl, så jeg tror, vi skal gi’ os et kys,« sagde Sigurd til Sissel og Søs. OG DET FORSTÅR JEG IKKE Jeg er min moars sukkerklump. Hun kalder mig for Nuser, for Puttemand og Numsegump og gi’r mig tit en knuser. Min moar siger, jeg er skøn, den skønneste på jorden, og tænk, at jeg er hendes søn, og hun er blevet moren. Hun siger, jeg er blid og mild, perfekt til punkt og prikke. Nu skal hun ha’ en baby til, og det forstår jeg ikke. 20 www.thorsteinthomsen.dk ÅH, TÆNK, HVIS VI VAR ET ORKESTER Åh, tænk, hvis vi var et orkester, der stod på en rockscene nu. Ja, tænk hvis vi var et orkester. Så skulle I se, hvad vi ku'. Vi råbte og spillede rock, så publikum fik sig et chok. Åh, tænk, hvis vi var et orkester med guitar og tromme og ting. Ja, tænk hvis vi var et orkester. Så rejste vi altid omkring, og når vi kom frem til et sted, sang alle fra publikum med. Åh, tænk, hvis vi var et orkester, der fløj fra hotel til hotel. Ja, tænk, hvis vi var et orkester ... Men vi er jo bare os selv, der spiller på dåse og si og gryde og kop med en ske. 21 www.thorsteinthomsen.dk TOBBER Tobber var en høflig dreng, venlig, flink og vaks, så da han mødte frøken Flak, bukkede han straks. Men netop som han bukkede, kom en fugleklat og satte sig i Tobbers hår, mens den sagde: Splat! Han løftede sit hoved lidt, så på frøken Flak, og da han var en høflig dreng, sa’ han: »Mange tak.« 22 www.thorsteinthomsen.dk GENERTE KAJ TIL FØDSELSDAGSFEST Kom indenfor, Generte Kaj. Vi har gjort fint med lys og flag. Velkommen. Hvor det glæder mig at se dig her i dag. Nu skal vi rigtig ha’ det sjov og danse boogaloo og twist. Her er en sodavand, som ... hov. Der tabte du den vist. Nåh, skidt. Her, tag en dejlig kop kakao, som er meget varm. Pas på den, når du hælder op, at ikke ... av, min arm. Men kagen dér er også ... hov. Der fik den vist et lille slag. Nej, nej. Bliv end’lig ikke flov. Det sker for folk hver dag. Pas på, Generte Kaj, du gled. Nej, det er blot en bagatel. Men hele dugen trak du ned i knolden på dig selv. Måske så kan vi ... Skal du gå? Så tidligt? Nåh, men så farvel. Og lov mig nu at passe på. På hvad? Øh, på dig selv. 23 www.thorsteinthomsen.dk GRØD Lillebror har grød på hagen. Han har tudet hele dagen. Han er træt, og han er vred. Vi må ha' tålmodighed. Der er grød på væg og planter og på mormors diamanter. Og på vores gamle kat sidder der en slimet klat. Diskussionen er forstummet. Grøden flyver gennem rummet. Grød i øret på min mor. Så. Nu griner lillebror. Grød i loftet. Grød på stole. Grød på tykke onkel Ole. Grød på mig og fætter Frank. - Nu skal lillebror ha' bank. 24 www.thorsteinthomsen.dk HEINES HOVED Når Heine spiller basket går der ét sekund, så kaster alle med hans hoved. Det gør ondt. Problemet er, at Heines hoved er så rundt, og Heines ben er meget, meget små. De andre, der er høje, råber: »Hov og holdt. Vi troed’, at dit hoved var en basketbold.« Men rød i bolden siger Heine meget koldt: »Så vidt jeg ved, er bolden altså blå, og den har ikke ben og arme på.« 25 www.thorsteinthomsen.dk LILLE LORT Der i spejlet står der tit en umulig og beskidt lille lort og glor på mig. Ikke no’et med dav og hej. Nej, og han bli’r ved og stå med hans flyveører på og se åndsvag ud og dum. Næsen skinner skæv og krum. Han bli’r ved og stå og glo skulende og skadefro. Men jeg tror, han tænker: »Gud, bare jeg så sådan ud.« 26 www.thorsteinthomsen.dk HUN KENDER IKKE ... Hun kender ikke vinteren. Hun kender ikke sne, og hun har aldrig siddet på en kælk. Men hun har skidt i bukserne. En masse, kan jeg se, og hun har drukket mange liter mælk. Hun kender ikke gummistøvler, paraply’r og regn. Hun kender næsten ikke vores stue. Åh – hele verden er vel nok et kæmpe spørgsmålstegn, når man er blevet født i sidste uge. 27 www.thorsteinthomsen.dk ET BREV OM TÆNDER Mine tænder falder ud af munden, falder ned i suppen, ned på bunden, falder ud på gulvet på et tæppe, falder på en hund, der hedder Ebbe. Nye tænder vokser på min gumme. Først så synes jeg, at de er dumme. De er alt for brede. De har takker. Og det lyder åndssvagt, når man snakker. Gamle tænder går man med i lommer, alt imens de nye tænder kommer. Men en dag så syn’s man, at de nye er de bedste. Venlig hilsen Thyge. 28 www.thorsteinthomsen.dk
© Copyright 2024