1. No category

Tekst: Petrusjka Jeiner
soendag@soendag.dk
Foto: Birger Storm
De færreste ønsker
at ligne
Barbie
Plastikkirurgi er ikke kun for krævende primadonnaer. Det er for helt
almindelige mennesker med konkrete, fysiske problemer, fortæller
plastikkirurg Benedikte Thuesen. Hun mener, det bedste, patienten
kan sige efter operationen, er: »Det skulle jeg have gjort for længst«.
B
enedikte Thuesen, 59, var
med, dengang plastikkirurgi udelukkende var reparationsarbejde efter tragiske
hændelser: Brandskader, iturevne arme og ben, rekonstruktion efter brystcancer
m.m. Og hun var med, da en ny
verden åbnede sig i starten af
1980’erne, hvor plastikkirurgien gik fra kun at være nødvendig kirurgi til også at være kosmetisk kirurgi med brystløft
og brystforstørrelser, ansigtsløft og kosmetisk øjenkirurgi.
Senere kom fedtsugningen
til, og endelig sidst i 1990’erne
kom injektionsbehandlinger
som Botox og filler med på spisesedlen. I dag er hun medejer
og arbejdende plastikkirurg
på Københavns Privathospital ved Kgs. Lyngby.
At skabe noget smukt med
hænderne har altid været den
røde tråd i hendes valg af fag.
Som skolebarn var hun sikker
på, at det var kunsthåndværker, hun skulle være. Men som
ung medicinstuderende blev
hun overbevist om, at det var
plastikkirurgi, der skulle være
hendes fag, og sådan blev det.
En lang rejse
–­ Jeg var så privilegeret at have
en mor, som var hjemmegående og tidligere sygeplejerske
på en psykiatrisk afdeling. Når
jeg kom hjem fra skole, drak vi
22 | SØNDAG
03/2014
– Folk vil ikke se opererede ud, de vil ligne sig selv i en bedre udgave.
altid te og spiste boller, og jeg
hørte om livet som sygeplejerske og syntes, det lød fascinerende, fortæller hun.
Efter gymnasiet begyndte
Benedikte derfor at læse medicin, og ved den første forelæsning om rekonstruktiv plastikkirurgi vidste hun, at det
var det, hun skulle være.
Det var en lang rejse at blive
speciallæge i plastikkirurgi i
1980’erne. Det krævede typisk
10-12 års ekstra uddannelse inden for mange kirurgiske fag
samt et utal af artikler, før man
kunne kalde sig plastikkirurg.
Samtidig stiftede Benedikte
familie og blev mor. Hendes
mand, der selv var læge, bakkede hende op både psykisk
og praktisk med madlavning
og hentning af barn.
– Jeg kunne da godt have ønsket mig at give min egen datter
den opvækst, jeg selv har haft.
Jeg har været snotforkælet med
hensyn til tid og nærvær. Men
jeg var nødt til at investere meget tid på hospitalet og skrive
artikler i fritiden, ellers var jeg
aldrig blevet plastikkirurg, tilføjer hun.
I sin første stilling på plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet fik Benedikte lov til
at bruge hænderne kreativt.
– Selve det at flytte rundt med
hudlapper og få dem til at passe
sammen, at arbejde for et æstetisk resultat – det er kreativt arbejde! Det med at forme, det er
fantastisk. Vævet er et utroligt
materiale, det er langt mere
taknemmeligt at arbejde med
end stof. Det har en utrolig plasticitet, altså elasticitet.
Men hun havde ingen planer
om at skifte over til kosmetisk
kirurgi.
– Det var ikke helt smart dengang, faktisk var det ret ildeset.
Som en af overlægerne sagde:
»Man gør jo raske mennesker
til patienter«. Det var holdningen, og jeg delte den selv,
for jeg var også en hård nyser
dengang.
Da Benedikte opsøgte den
kvindelige plastikkirurg Bonnie Erichsen på Erichsens privathospital, opdagede hun til
sin forbløffelse, at det var ganske almindelige mennesker og
ikke besværlige primadonnaer,
der opsøgte privat behandling.
Ændrede holdninger
– Patienterne var søde kvinder
og mænd, der blot havde et eller andet, der generede dem gevaldigt, og jeg så deres enorme
glæde efter en operation. På
Rigshospitalet, hvor jeg arbejdede, var patienterne som regel ulykkelige over en brystrekonstruktion efter cancer eller
rekonstruktion efter brandska-
Som ung var Benedikte
Thuesen overbevist om, at hun
skulle være kunsthåndværker.
I stedet endte hun med at
bruge sine kreative evner som
speciallæge i plastikkirurgi
og som pionér for kosmetiske
operationer herhjemme.
operation nok nærmere var noget, man skulle gå til psykologen med. Men jo flere patienter
hun mødte i forundersøgelsen,
jo bedre forstod hun, at der oftest er et reelt behov bag ønsket.
– Nogle mennesker er født
med flotte proportioner, andre
er født enormt charmerende,
så de kan bære alle slags skævheder, andre igen er født med
en kosmetisk skavank, som
altså virkelig hæmmer dem –
og hvorfor søren så ikke gøre
noget ved det? Det er sjældent,
folk kommer pga. en fiks idé, og
de færreste har lyst til at ligne
en Barbiedukke. Så min forståelse for folk, der godt vil have
noget lavet om, har ændret sig
med tiden, fortæller hun.
– Jeg ville egentlig ønske, at
alle med fordomme mod kosmetisk kirurgi kunne være en
flue på væggen til en konsultation, så de kunne se, hvad jeg
ser, og høre, hvad det egentlig
er, patienterne forventer. Det er
nemlig langtfra urimeligt.
Motivet bag operationen
Det er trist at skulle sige det, men skønhed er magt
der, fordi de aldrig helt kom til
at ligne sig selv igen. I det private var det lige omvendt, her
var alle positive.
Tidsånden var med den kosmetiske plastikkirurgi, og Bonnie Erichsen tilbød Benedikte
fast arbejde på Erichsen Privathospital.
– Jeg var i syv sind, for jeg
havde endnu den forestilling,
at kosmetisk kirurgi ikke var
rigtig kirurgi. Og lønnen var
dengang den samme som i det
offentlige. Men patientkontakten i det private gjorde udslaget: Benedikte takkede ja til
tilbuddet.
Det er et imponerende godt
ry, Benedikte Thuesen og kollegaen Bonnie Erichsen har
skabt sig gennem mere end
20 års tæt samarbejde. De to
kvinder blev kendt som dem,
man gik til, når resultatet skulle være så naturtro som muligt. Og under arbejdsmottoet:
»Store implantater, store problemer – små implantater, små
problemer«, fik mange kvinder
lavet nye bryster.
Engang var Benediktes holdning, at behovet for kosmetisk
Alligevel sender Benedikte omkring hver fjerde klient hjem
igen efter den første forundersøgelse. Det kan være, fordi
hun ikke mener, at der er behov for operation, og at klienten blot trængte til at høre fra
en fagperson, at hun var helt
normal. Andre har urealistiske
forestillinger om resultatet og
tror, hun kan trylle mere, end
hun kan. Og endelig er der de
tilfælde, hvor det er for risikofyldt med en operation, f.eks.
på grund af overvægt.
– Det sværeste ved en operation er konsultationen. Fordi
jeg her skal finde ud af motivet
bag ønsket om operation. Man
skal kortlægge problemet og
eventuelle risici og finde frem
til, om man kan indfri klientens ønsker og forventninger.
03/2014 SØNDAG |
23
Hvis en klient f.eks. ønsker sig
større implantater, end jeg synes er forsvarligt, plejer jeg at
sige: »Jeg vil gerne have, at både
du og jeg skal kunne sove om
natten«. Det accepterer patienten som regel, og ellers finder
de nok en anden kirurg.
– Men helt enkelt, jo mere
ekstrem kirurgi, desto større
problemer. Store, dybe ansigtsløftninger giver risiko for
nerveskader. En nerveskade
på en rask person; det kunne
ødelægge mit liv, det ville give
mig søvnløse nætter. Nej, det
vil jeg altså ikke være med til
at lave.
Omvendt er der mange tilfælde, hvor Benedikte sætter
pris på at være patienternes
forlængede tryllestav. Og det
gør hende stolt, når en patient
efter operationen glad udbryder: »Det skulle jeg have gjort
for længe siden«.
Hun har arbejdet så længe, at
det nu er børn af forældre, der
f.eks. tidligere har fået lavet
bryster, der kommer til hende.
Men hun oplever også det modsatte. Kvinder først i 30’erne,
der efter fødsel og amning får
lavet bryster, og hvis mødre
efterfølgende henvender sig,
fordi de også vil have lavet nye
bryster.
Flere erhvervsaktive ældre
henvender sig, fordi de er bange for at blive overhalet indenom på arbejdsmarkedet. Et par
poser under øjnene eller hængende øjenlåg kan overskygge
en nok så veloplagt attitude.
– Det er trist at skulle sige det,
men skønhed er magt, og et
friskt øjenparti giver en anden
udstråling, siger Benedikte.
Det rene fantasteri
Benedikte har været med i
Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe omkring restriktioner
for kosmetisk kirurgi og har
holdt foredrag i Etisk Råd om
grænserne for kosmetisk forandring. Der er meget langt
mellem den faglige verden og
den måde, plastikkirurgi bliver fremstillet på i populære
tv-programmer. Benedikte er
ikke knibsk og synes sådan
set, at de populære før- og efter-programmer har under24 | SØNDAG
03/2014
kort om Benedikte Thuesen
I 1994 uddannet speciallæge i plastikkirurgi og kort efter
ansat som speciallæge ved Erichsens Privathospital.
Siden 2007 medindehaver og plastikkirurg på Københavns
Privathospital.
I 1999 medstifter af Dansk Mamma Implantatregister,
hvor hun stadig er bestyrelsesmedlem. Hun sidder desuden
i bestyrelsen for Dansk Selskab for Kosmetisk Kirurgi.
Udgav i 2008 bogen »Skøn hele livet – din guide til kosmetisk
kirurgi«.
Bidrager jævnligt med interviews i bl.a. tv og aviser.
Mistede sin første mand for 14 år siden. Er i dag gift med
Allan Levann, direktør for High Performance Institute.
Tilsammen har de tre børn, en hund og en kat.
holdningsværdi, men de giver
et helt ekstremt billede af, hvad
plastikkirurgien kan.
– Folk tror jo, at plastikkirurgi er Linse-bryster og Melanie
Griffith-læber, men 99 procent
af det, vi laver, ser naturligt ud.
Det er kun ekstremerne, der
er interessante at vise, og det
er altså ærgerligt. Jeg savner
et tv-program som »Lægens
bord«, hvor man helt nøgternt
så på, hvad der er muligt, og
hvad man skal passe på. Folk
aner f.eks. ikke, hvor galt det
tit går at få lagt baldeimplantater ind.
– Hvis jeg er ude til middag
blandt nye mennesker, og det
kommer frem, at jeg er plastikkirurg, går der let en time, hvor
jeg sluger hele selskabet med
at forklare, hvad man kan og
især ikke kan lave. Og nej, der
er endnu ikke nogen forsvarlig
måde at lave penisforlængelse
på. Det er på sin vis synd, for jeg
kan godt forstå, at en stor, flot
mand med en meget lille penis
kunne tænke sig en større. Men
der er altså ikke de store fremtidsudsigter, for det er trods alt
et temmelig vitalt organ, som
det er svært at manipulere.
Benedikte Thuesen er ikke
så erhvervsskadet, at hun automatisk ser mulige forbedringer for sig, når hun møder nye
mennesker eller ser på sig selv
i spejlet. Faktisk holder hun af
forskelligheder.
– Den der forkromede klassiske skønhed kan da godt være
lidt kedelig. Der er noget skønt
i, at folk ikke er ens, siger hun.
Men hun er heller ikke bange
for at lægge sig under kniven,
hvis brysterne en dag begynder
at hænge, eller rynkerne vokser
sig for dybe.
– Nej, jeg er ikke bange for at
få noget lavet, men jeg er bange
for at komme til at se opereret
ud! n
Folk tror jo, at plastikkirurgi er Linse-bryster
og Melanie Griffith-læber