KIRKEBLADET BRENDERUP OG INDSLEV SOGNE Marts - APRIL - MAJ 2014 Læs om: Sogneklub - Vågekoner - Børneteater Sogneudflugt - Påske og Pinse Nyt fra sognene - Babysalmesang 100-årsjubilæum Søren Ulrik Thomsen Spis-med-gudstjenester Bibel- og salmelæsegruppe Studiekreds om åndelige rørelser og meget mere … Gi’ op! ”Det bedste er at gi’ op omsider og pludselig mærke det hele begynde: Det er det bedste for mig.” Ordene er Søren Ulrik Thomsens, men de kunne være dine og mine. Forsiden denne gang handler om at give op – for at komme videre. Normalt hører vi kun om det fantastiske i at kunne klare det hele, hvis bare lige … man køber dette helt særlige produkt. Men er sjælen fanget i en blindgyde, så hjælper hverken vidundershampoo eller økologisk lakseolie. Ofte er det noget individuelt, der skal opgives, f.eks. dårlige arbejdsgivere, voldelige ægteskaber, grundstødte drømme. Selvfølgelig skal man kæmpe for at ændre minus til plus, men er blindgyderne uden ende, så må man gi’ op omsider. Der er også noget, vi alle må opgive, f.eks. at forstå de næste 7 sekunder. Forstanden er for lille til at gribe og begribe fremtiden. Det samme gælder dybet i dine og mine øjne - ligesom med havet kan vi nok se et stykke ned, men 10 på pt det dybe vand er bunden usynlig. Her må fornemmelse af hinanden se sin begrænsning. Er der et sted, hvor du må give op? Hvis nej, så glæd dig fortsat over dit liv. Hvis ja, så bliv klar på, hvor det er, og gi så op omsider - og mærk dig grebet af en kærlig skaberhånd, som lader livet begynde på ny. At følge fortællingen om Jesus er på mange måder at lære at gi’ op. Gi’ op over for endeløse blindgyder – og i stedet lære at tro Jesus på hans ord om, at Gud elsker alle sine børn, også dem, der længes efter at mærke det. Det er snart påske. Her hører vi, at end ikke døden kunne stoppe Guds kærlighed, for den opstod på tredjedagen. Og hvis ikke døden kunne, så kan opgivne blindgyder heller ikke. Prøv selv! God påske og godt liv til alle. Lars Højland 1 Kalender til opslagstavlen 25/2 kl. 14.30 - 16.30: Sogneklub i Sognehuset. Flemming Werenberg fortæller om møbelhuset Werenberg og dets familie-historie. Se side 7. 4/3 kl. 19.00: Konfirmandarrangement i Ejby-hallen. Adam Laugesen fortæller om sine rejser som blaffer. Se side 8. 9/3 kl. 10.30: Kirkehøjskole. Gudstjeneste i Asperup Kirke kl. 10.30 ved pastor Hanne Drejer. Efter gudstjenesten er der frokost i Asperup Sognehus og derefter foredrag ved digteren Søren Ulrik Thomsen med titlen: ”Pro Ecclesia - forsvar for den traditionelle gudstjeneste med udblik på andre kirkesamfunds gudstjenester.” Slut ca. kl. 15. Se side 4. 11/3 kl.19.30: KFUM og K for voksne. Mikael Nielsen, Valgmenighedspræst i Ryslinge. Hvad kommer Kierkegaard mig ved? Foredrag i Brenderup Sognehus. 13/3 kl. 14.30: Torsdagsklub i Sognehuset. Der strikkes og snakkes! 13/3 kl. 19.00: Jesus-film i Ejby konfirmandstue. 25/3 kl. 19.30: Stormøde i KFUM og K for voksne på Skåstrup Strand. 27/3 kl.14.30: Torsdagsklub i Sognehuset. 28/3 kl. 17.00: Spis-med-gudstjeneste i Brenderup Kirke. NB på datoen, der tidligere har været sat til 21/3. Se side 9. 1/4 kl. 14.30-16.30: Sogneklub. Besøg på Indslev Bryggeri. Se side 7. 2/4 kl. 19.00: Konfirmanderne laver deres egen gudstjeneste. Brenderup Kirke. Alle er velkomne. NB på datoen, der tidligere har været sat til 5/3. 8/4 kl.19.30: KFUM og K for voksne: En moderne frelses- og fortabelseshistorie. Foredrag i Asperup Sognehus ved sognepræst Henriette Bacher Lind, Kolding. 10/4 kl. 14.30 - 16.30: Torsdagsklub i Sognehuset. 12/4 kl. 14.00: Børneteateret Svantevit i Husby Kirke. Se side 8. 13/4 kl.10.15: Familiegudstjeneste i Indslev Kirke. Derefter æggespisning m.m. og besøg af påskeharen i Indslev-Tårup Forsamlingshus. Se s. 9. 24/4 kl. 14.30 - 16.30: Torsdagsklub i Sognehuset. 25/4 kl. 17.00: Spis-med-gudstjeneste i Brenderup Kirke. Se side 9. 6/5 kl. 14.30 - 16.30. Sogneklub i Sognehuset. Erling Justesen fortæller om H.C. Andersen. Se side 7. 8/5 kl. 14.30 - 16.30: Torsdagsklub i Sognehuset. 20/5: KFUM og K for voksne. Udflugt til Føns med lokal guide. Der kommer nærmere oplysning ang. mødetid og -sted. 23/5 kl. 17.00: Spis-med-gudstjeneste i Brenderup Kirke. Se side 9. 5/6 14.30 - 16.30: Torsdagsklub i Sognehuset. 6/6 kl.12.15 fra Indslev Kirke og kl. 12.30 fra Brenderup Kirke. Hjemme ca. kl. 20.00. Sogneudflugt til Hofmansgave. Se side 3. 29/6 kl. 10.15: Festgudstjeneste i Indslev Kirke med fejring af 100-års jubilæet for kirkens overgang fra privat- til selveje. Se side 5. Menighedsrådsmøder: 25/2, 25/3, 29/4, 27/5. Se i øvrigt mere på kirkernes hjemmeside: www.brenderup-indslev-kirker.dk 2 Sogneudflugt til Hofmansgave – den 6. juni Hofmansgave! Nogle har været der, alle har hørt om det. Familien Hofman-Bangs slægtsgård gennem 200 år, og stedet hvor frøknerne Hofman-Bang værnede om bygningen, så den hele tiden fremstod som i deres forældres tid i 1920´erne - samtidig med at de fordybede sig i kunst, videnskab, moderne planteavl, botanik, sjældne træer, kartofler og meget andet. På Hofmansgave får vi rundvisning ved oldfruen, og derudover bliver der mulighed for gåtur i parken med de sjældne træer og verdens eneste kartoffelmuseum! Hofmansgave – en moderne herregård med lang og spændende historie. Efter Hofmansgave besøger vi den lille Hasmark Kirke ved siden af Hofmansgave, og derefter går turen til Otterup Kirke, som har en altertavle malet af Ellen Hofman-Bang. Ved begge kirker viser den lokale sognepræst rundt. Aftensmaden spiser vi på Otterup Hotel, hvor dagens ret er hakkebøf med ærter, pommes frites og bearnaise sauce. Dertil og på hele turen: Godt selskab! Maden er inkluderet i prisen, drikkevarer betaler man selv. Afgang fra Indslev Kirke kl. 12.15. Afgang fra Brenderup Kirke kl. 12.30. Retur ca. kl. 20.00. Pris for hele dagen: 150 kr., som betales i bussen. Vi har bestilt en stor bus med plads til 51 personer, men tilmelding er alligevel nødvendig. Tilmelding hos enten Inga Floutrup, 2240 8078 / ingafloutrup@gmail.com eller Kirsten Jensen, 6444 1760 / kirsten.kajaxel@jensen.mail.dk – eller evt. Lars Højland. Kirsten Jensen / Inga Floutrup / Lars Højland Bibel/salme-læsegruppe I flere år har vi i menighedsrådet ønsket en bibellæsegruppe. Det kan virke besynderligt, at kirken arrangerer alle mulige aktiviteter, men ikke inviterer til at læse og tale om teksterne i biblen – så nu gør vi det! Og hvorfor ikke også inddrage vores store salmeskat? Tanken er at mødes 1 gang om måneden og på hvert møde beslutte, hvad vi skal læse til næste gang. Oplæg om de valgte tekster kan evt. gå på omgang. Der er mange forskellige måder at tolke teksterne på – og heldigvis for det! Det er altid berigende at høre, hvordan andre læser bibeltekster og salmer. Vi forestiller os ikke en mægtig stor gruppe. Et sted mellem 6 – 12 vil være fint. Vi mødes i Sognehuset, og menighedsrådet sørger for en kop kaffe og en småkage. Det er ikke traktementet men indholdet, der bliver hovedsagen! Vi er spændt på, om nogle vil være med. Det håber vi meget. Interesserede kan henvende sig til Lars Højland tlf. 6444 1066 eller Kirsten Jensen tlf. 6444 1760. Når vi er nok til en gruppe, kontakter vi jer og aftaler, hvornår vi begynder. Lars Højland og Kirsten Jensen 3 Nyt fra menighedsrådet – om noget gammelt I anledning af 100 året for Indslev kirkes overgang fra privat eje til selveje har jeg i gemmerne fundet: Kirke og Tiende Protokol for Indslev Kirke påbegyndt 17. Maj 1862. Ved Syn over Indslev Kirke 15. juni 1914 er noteret: ”Da Kirken forventes i en nær Fremtid at overgaa til Selveje, og da Menighedsrådet i saa Tilfælde ønsker at fremlægge en Plan til Kirkens Restaurering, fandt man ikke Anledning til at gøre Udsættelser ved årets syn.” Senere på året kan man læse ”Aar 1914 d. 7. September afholdes ifølge Skrivelse af 14. August 1914 fra Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsnet et ekstraordinært Syn over Indslev Kirke angående Kirkens Aflevering til selveje.” Herefter følger referater af møder, der handler om en række mangler og nye initiativer vedrørende kirkens ret omfattende restaurering. Vi kan se, at denne følges nøje af kgl. Bygningsinspektør og Kirkeministeriet. Springer vi 3 år frem – det var også den gang en langsommelig proces at røre ved en kirke – står der: ”Den 30. juli 1917 blev der afholdt ekstra Syn over Indslev Kirke i Anledningen af Kirkens indvendige Restaurering.” Under listen over de mange udførte arbejder står der: ”Det bemær- kes at de to små Vinduer i Korets Østside, der i sin tid var bleven aabnede nu er tilmurede.” At der har været to vinduer i korets østside ses tydeligt både ude – og indefra. De to vinduer ses på et fotografi, der blev taget som dokumentation af Nationalmuseet i 1917 inden udtagningen. Nu springer vi 100 år frem. Sidste år i forbindelse med det årlige bygningssyn skulle den indvendige del af taget på kapellet i Indslev synes mhp. understrygning. Hvad står der heroppe, dækket af støv og kalkpuds og 100 års efterladenskaber: de selvsamme to vinduer; ”staldvinduer” med bue foroven og det fineste farvede glas. De har nu været til nænsom restaurering og står foreløbigt i våbenhuset. De vil blive ophængt i våbenhuset i forbindelse med 100 års fejringen i juli måned. Ud over tilfældets charme, der viste sig på kapelloftet, kan man glæde sig over, at man i selvsamme år, som 1. verdenskrig ramte os, havde penge og kræfter til et sådant restaureringsprojekt, og endelig ved læsning i protokollen fryde sig over det danske sprog før retskrivningsreformen i 1948. Kaj Axel Jensen Kirkehøjskolen – gudstjeneste og Søren Ulrik Thomsen 4 Den 9. marts inviterer Kirkehøjskolen til gudstjeneste i Asperup Kirke ved pastor Hanne Drejer kl. 10.30 med efterfølgende frokost. Efter frokosten er der foredrag ved digteren Søren Ulrik Thomsen, som kalder sit foredrag: Pro Ecclesia – forsvar for gudstjenesten. ”Jeg elsker den lutherske højmesse og krymper mig, hver gang den kritiseres af mennesker, der mener, at folk ville strømme til kirke, hvis bare gudstjenesten blev lavet om,” siger han. Undervejs i foredraget vil han fortælle om, hvor- dan han begyndte at gå i kirke og langsomt fik øjnene op for rigdommen i gudstjenesten og dens forskellige aspekter. Foredraget rummer desuden udblik til andre kirkesamfunds gudstjenester, som han har besøgt på sine rejser rundt omkring i verden, ikke mindst i USA. Søndag den 9. marts 2014 kl. 10.30 – ca. 15, Asperup Kirke og Sognehus, Kirkestræde 1, 5466 Asperup. Kirsten Jensen og Lars Højland Indslev Kirkes 100-års jubilæum D. 1. juli 2014 er det præcis 100 år siden, at Indslev Kirke overgik til selveje, dvs. at den officielt blev ejet af menigheden og folkekirken. Inden da var den ejet af Bubbelgård, men også Holsegård og Dalum Kloster har været tidligere ejere. I det hele taget er Indslev Kirkes historie lang og spændende, men til sommer er det særligt 100-års jubilæet, der skal i centrum. Søndag d. 29. juni kl. 10.15 indbydes der til jubilæumsgudstjeneste. Detaljerne er ikke på plads endnu, men der bliver helt sikkert budt på lidt at spise, og vi skal høre uddrag af kir- kens spændende historie. Vidste du f.eks., at Danmarks største kalkmaleri med Sct. Georg og Dragen hænger i Indslev? Det blev malet i 1510-20 og kalket over ganske kort tid efter på grund af reformationen, men er dog senere blevet afdækket. Hvis du har en god idé til jubilæet, så kontakt gerne enten Else Einshøj 2984 1861, Niels Carl Andersen 6176 2924 eller Hans Berthel Jespersen 4040 1265. Mere om jubilæet i næste nummer af kirkebladet, men sæt kryds allerede nu. Lars Højland Studiekreds om åndelige rørelser på Nordvestfyn, 1840 og fremefter Vækkelserne og åndelige bevægelser i landsognene i forrige og sidste århundrede er et nøjere studium værd. Hvad skete der i og omkring vores sogne? Hvilken rolle spillede præster, degne og lægmænd i de gudelige vækkelser i Vejlby sogn og Føns og i grundtvigianismens opblomstring i Båring-Asperup? Hvem var ophavsmændene til vore lokale forsamlings- og missionshuse og folkelige foreninger. Det kun- ne jeg godt tænke mig at fordybe mig mere i og få samlet et overblik over. Er der nogle, der vil samle nogle tråde sammen med mig i en studiekreds med lektier for og afrapportering om de retninger, vi hver især bevæger os ud i? Der er så mange forskellige kilder. Henvend jer til mig eller Lars Højland. Paul Jørgensen, pens. lektor Brenderup Pjrgensen1@gmil.com - Tlf. 6444 1242 5 Påske og Pinse – og levende håb Hvad har påske og pinse egentlig med vores levede liv at gøre? Jo, nu skal du høre! Hver gang der er dåb eller begravelse siger præsten disse ord: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi far, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.” Det er ordene ´levende håb´, der er de centrale, ja, man kan næsten sige, at ´levende håb´ er kristendommens formålsparagraf. Men hvad er så ´et levende håb´ for noget? Jah, det er svært at forklare, men det er de stunder i livet, hvor man kan se solen skinne, selv på en regnvejrsdag. Det er de stunder, hvor man ved, at man skal dø, men ikke frygter at miste kærlighed. Det er de stunder, hvor man tror, at de elskede, man har mistet, har det godt. Det er i det hele taget de stunder, hvor frygten er i baggrunden og kærligheden, livet, lyset, håbet er i forgrunden. På mange måder er det både meget konkret og meget flimrende, men jeg tror, at alle kender det. Det levende håb er det, der holder os i live – med glæde. Levende håb 6 Med fortællingen om Jesus hører vi om mennesker, der møder den evige og ukuelige kærlighed. Uanset hvor Jesus kom hen, prøvede mørket at skubbe ham og hans varme i baggrunden, men det lykkedes ikke. Jesus nægtede at bøje sig for frygten, han ville elske, og han gjorde det, og det gav hans tilhængere håb. Ja, ikke blot gav det håb, det gav levende håb. Når de var sammen med Jesus, kunne de leve med håbefuld glæde. Så blev det påske, og Jesus blev korsfæstet og døde langfredag. Mens livet sivede ud af hans forpinte krop, sivede det levende håb ud af disciplene og hans venner. Påskelørdag var alt formørket, ikke mindst disciplenes sind. Det levende håb syntes dødt. Men så … ja, hvad skete der egentlig påskemorgen? Man kan godt sige, at Jesus opstod. Men hvis det skal handle om vores levede liv, så er det mere rammende at sige, at disciplene mærkede, at det levende håb alligevel ikke var dødt. De fornemmede pludselig hans nærvær, hans lys, hans varme. De mærkede, at det levende håb stadig havde en kilde at øse af. De mærkede, at døden havde tabt. For Jesus var i ånden stadig hos dem. Eller var han??? Det lød næsten for godt til at være sandt, og alligevel fornemmede de det. Dagene mellem påske og pinse er en slags modningstid. Tanken om Jesu opstandelse og nærvær trods døden, blev lagt som et blomsterfrø i dem påskemorgen, men det var først pinsemorgen, 50 dage senere, at blomsten sprang helt ud. Inden da havde disciplene været bange for at sige højt, at det levende håb var genfødt i dem ved Jesu Kristi opstandelse. Men pinsemorgen slap frygten taget i dem. ”Kan I huske,” sagde de til folk, ”dengang I mærkede håbet og livet bruse i blodet, når I var sammen med Jesus?” Ja, det kunne folk godt huske. ”Kan I så også huske, hvor godt det var?” Det kunne folk også. Og det kan vi stadig! Blot erindringen – eller ihukommelsen, som det kaldes i kirken – om Jesus, er som at drikke af det vand, der genføder os til et levende håb. Man kan gå både liv og død i møde på det – med glæde. Lars Højland Brenderup-Indslev Sogneklub foråret 2014 Tirsdag d. 25.marts kl. 14.30 – 16.30 fortæller Flemming Werenberg om sin families rejse med Bolighuset Werenberg. En rejse gennem flere generationer og forskellige tider. Foredraget blev nævnt i sidste Kirkeblad. kere, så vi får rundtur og prøvesmagning meget billigt. 40,- pr. person, som betales derude. PS: Vi mødes ikke i Sognehuset, men på Indslev Bryggeri. Og PPS: Anders har max. plads til 45 deltagere, så TILMELDING hos mig, Lars Højland på lah@km.dk eller 6444 1066. Først til mølle-princippet … eller skulle man kalde det bryggeri-princippet!? Det gamle Indslev Bryggeri og lidt fra moderniseringen. Tirsdag d. 6. maj kl. 14.30 – 16.30 i Sognehuset fortæller Erling Justesen om H. C. Andersen. Normalt kender vi H. C. Andersen som eventyrdigter, men måske gemmer hans liv over et virkeligt eventyr. Gad vide … om han i virkeligheden slet ikke var skomagersøn, men noget helt, helt andet! Hvad bor der bag hans øjne? Gemmer de på en hemmelighed? Erling Justesen har et godt og spændende bud. Tirsdag d. 1. april kl. 14.30 – 16.30 tager vi på besøg til Indslev Bryggeri. Anders Busse Rasmussen viser rundt på familievirksomheden, der blev grundlagt af Anders´ oldefar helt tilbage i 1897. Dengang blev der brygget hvidtøl, i dag er det mest kvalitets-hvedeøl. Ud over at vise rundt på Indslev Bryggeri vil Anders også byde på smagsprøver – hvilket koster lidt. Jeg har sagt til Anders, at vi gerne vil smage, men at vi heller ikke er de store øldrik- H. C. Andersen. Eventyrdigter – og måske selv et eventyr Spis-med-gudstjenester Fredagene 28. marts, 25. april og 23. maj. Familiegudstjeneste. Fællesspisning. Hjemme inden Disney! Vi er nu i gang med 5. sæson spis-med-gudstjenester, men konceptet er det samme. Vi mødes til familiegudstjeneste i kirken, hvor vi synger, lytter, leger, be’r. Derefter er der fællesspisning i Sognehuset, børn 10,-., voksne 25,-. Til sidst er der kaffe/te til de voksne og alm. legehygge for børnene. Færdige inden Disney-show! Husk tilmeldingen, som er senest onsdag aften - til Lars på 64441066 eller lah@km.dk. NB på datoen d. 28. marts. I sidste kirkeblad stod, at det var d. 21. marts. Lars Højland 7 Samarbejdende Sogne inviterer til: “Pust” En dukketeaterforestilling for de små - om de største spørgsmål i livet! Lørdag den 12. april kl. 14.00 i Husby Kirke Hvem er det mon, dukken Gerda møder i kirken? Så er der dukketeater for de små, dem som ofte har de spørgsmål, vi voksne har svært ved at svare på. Men så er det godt, at vi har nogle dukker, som kan hjælpe os – og måske hjælpe os alle på vej, både børn og voksne. Dukketeateret Svantevit kommer på besøg i Husby kirke, og gennem musik og teater, tager de os med på en poetisk rejse gennem det gamle og det nye testamente. Vi møder fx pigen Gerda, som stiller en masse af de spørgsmål, som et barn stiller, når det kommer ind i en kirke. Og pludselig møder hun en lidt mærkelig mand, der bor i kirken – og Han kan svare, så svarene bliver til levende drama! Dukketeateret Svantevit sætter påske- og pinsebegivenhederne ind i en fortælling, der starter helt fra begyndelsen. Adam, Eva, Kain, Abel, Noah, Moses – Jesus. Med skiftende dukkespilteknikker og soloviolin etableres en poesi, som river alle med. Dukketeater Svantevit har tidligere fået ”den Fynske Kultur-pris” for forestillingen ”Noahs Ark”. Se mere i dagspressen. Jens Rothmann Foredrag – særlig for konfirmander og deres forældre, men alle er velkomne – i Ejby Hallen tirsdag 4. marts kl. 19.00 ved Adam Laugesen 8 Adam Laugesen – det er mig. Jeg er 22 år og netop hjemvendt fra en rejse, jeg gerne vil fortælle om. De sidste to år har jeg blaffet over 100.000 km igennem mere end 30 lande. Dogmet for min rejse har været ikke at bruge penge på transport eller overnatning, men fuldt ud at lægge min skæbne i fremmede menneskers hænder. Foredraget handler om min rejse som søgende blaffer, om at give afkald på tryghed i det kendte, om at overgive sig til sine drømme, og om at godheden er at finde ude i verden. Jeg vil fortælle om, hvordan mit møde med idealister af alle typer har været inspirationskilde for mig. Det er et foredrag, hvor jeg vil reflektere over, hvad det vil sige at finde fylde i livet, når man følger den retning, man er inspireret af og tror på. Om at lede efter et eksistentielt ståsted og om at rejse i selskab med Gud. Baby salmesang Så lykkedes det endelig at komme i gang med babysalmesangen i Brenderup Kirke. Den 28. januar mødtes forældre, underviser og 7 babyer første gang. Alle forberedelser til babysalmesangen gik planmæssigt, indtil Margrethe før jul fortalte, at hun havde fået en virus på stemmebåndene, men regnede med at være klar til efter jul. Desværre gik det ikke sådan, da det viste sig, at det var alvorligere med Margrethes stemme. Hun er nu sygemeldt fra sit kirkesangerjob i Asperup og kan selvfølgelig heller ikke synge i Brenderup, men Margrethe skaffede en afløser, så vi alligevel kunne komme i gang. En stor tak til Elsebeth Johansen, fordi hun kunne og ville træde til med så kort varsel. Det er vi meget, meget glade for. Både menighedsråd, forældre og babyer siger TAK. Elsebeth har stor erfaring med babysalmesang både fra Kirkemusikskolen i Løgumkloster og fra kirker i Odense, og efter den første babysalmesangs-formiddag var alle glade, både underviser, babyer og forældre. Der er nu tilmeldt 9 babyer, men hvis flere 1 – 10 måneder-gamle babyer og forældre får lyst til at være med, er der plads til flere! Kirsten Jensen Familie-påskearrangement - Indslev 13. april Påsken set i børne- og familiehøjde! Man kan nemt sige en masse stort og smukt og for børn uforståeligt om påsken, men ved palmesøndagsgudstjenesten i Indslev skal vi ned i børnehøjde – dernede hvor det også er godt at være for voksne! Palmesøndag er den dag, hvor Jesus red ind mod Jerusalem på et æsel og lige ind i hjerterne på den ventende skare. Men han blev korsfæstet for det! Hvorfor det skete, kan man undre sig over længe, og ved gudstjenesten skal vi undre os sammen. Mit bud er, at Jesus ville vise os, at Gud vil følge os overalt – også derind hvor noget gør rigtig ondt, helt ind i de rum, hvor vi ellers troede, at der ingen Gud var, ja, helt ind i døden, om det skulle være. Vi er aldrig helt alene! Men det er kun mit bud på et svar. Ved familiegudstjenesten er der plads til alle spørgsmål og svar. Vi skal forresten også rundt og finde en masse får i kirken! Får som troede, de var blevet væk, men som vi heldigvis kan finde alligevel. Efter gudstjenesten tager vi op i forsamlingshuset og laver påskeæggejagt, leger, spiser mad og andre familiehyggeting. Tilmelding er ikke nødvendig, men af hensyn til spisningen må I gerne give mig eller en fra menighedsrådet et praj. Folk fra Brenderup er naturligvis også velkomne, ja, faktisk er alle i alle aldre velkomne. Lars Højland Vågekoner - en hjælpende hånd i den sidste tid Ingen behøver dø alene! Derfor har Røde Kors organisationen oprettet en vågetjeneste, der pt. dækker Egebo, Vestbo og hjemmeplejen i Ejby, Brenderup, Fjelsted og Harndrup. I øjeblikket er der 9 personer tilknyttet vågetjenesten. Der ligger foldere på Egebo, hos lægerne og hos præsterne. Hvis man gerne vil benytte tjenesten kan der rettes henvendelse til Egebo eller til hjemmeplejen. Hanne Stenkjær 9 Nyt fra sognene Brenderup Forsamlingshus Siden sidst: Den 17. november afholdt huset et meget velbesøgt julemarked. Rigtig mange stadeholdere skabte god julestemning, og i caféen gik snakken lystigt over tarteletter og æbleskiver. Et arrangement som bliver gentaget i år. Som noget nyt dækkede vi op til Søndags-café den 1. december. Kager var der nok af, men dagen druknede lidt i de mange øvrige arrangementer rundt omkring. I skrivende stund er forberedelserne godt i gang til Søndags-brunch, som finder sted den 9. februar. Det bliver som sædvanlig med et rigt og varieret udbud af gode retter på buffeten. Når dette blad udgives, har vi forhåbentlig igen haft en dejlig social dag. Indslev GF / Forsamlingshus / Lokaludvalg Kalender: Til fastelavn: Fastelavnsfest i Forsamlingshuset. 28. marts kl. 18: Fællesspisning (Stegt flæsk/ persillesovs) og derefter generalforsamlinger i Lokaludvalg / Gymnastikforening / Forsamlingshus. 31. maj, dvs. sidste lørdag i maj: Indslev Marked. Hver tirsdag (dog ikke ved snedække): Krolf kl. 14.30 (kontakt Niels-Carl: 6176 2924). Øvrige aktiviteter i Forsamlingshuset se www.indslev.dk. Hans Berthel Jespersen 10 Kommende arrangementer: Den 21. marts afholder Foreningen Brenderup Forsamlingshus generalforsamling. I år vil vi arrangere fællesspisning i forbindelse med mødet. Menuen består af karbonader med grønærter og kartofler. Derefter kaffe og æblekage. Pris: 65 kroner. Tilmelding til spisning senest den 14. marts. Vi spiser kl. 18 og holder generalforsamling kl. 19. Den 27. juni: Dette år fylder Forsamlingshuset 120 år. Det har vi tænkt os at fejre med musik og festmenu. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen ud for den 27. juni. Mere information følger i næste Kirkeblad. Hold som sædvanligt øje med plakaterne rundt i byen forud for et arrangement. Karin Wemmelund / Bestyrelsen for Foreningen Brenderup Forsamlingshus Brenderup Højskoles Musikforening … har gode tilbud i foråret. Benyt jer af det! 7. marts: Blues med Shawn Holt and The Teardrops. Memory Concert for Magic Slim. 30. marts: Solokoncert med Sebastian. 25. april: ”Broget Aften” 26. april: Årets børnekoncert med Dyr-i-Drift. 9. maj: Rock med Peter Belli m. band Alle koncerter foregår på Brenderup Højskole, og I kan læse mere på www-b-h-m.dk Kis Thybo Konfirmander 2014 Stort tillykke Brenderup Kirke: Fredag d. 16. maj kl. 9.30 Alberte Clara Højberg Platz Anna Dahlquist Anna Louise Jørgensen O`Connell Bastian Rasch Bremerstent Bertram Illum Lindegren Pedersen Bjarke Teglgaard Pagh Christian Bergstedt Jensen Emma Floutrup Hansen Jannick Skyttergaard Petersen Karen Dalsgård-Madsen Kathrine Kjeldgaard Kirk Larsen Laura Kjøller Bech Louise Hansen Mads Mathiesen Marcus Nyberg Bech Victoria Frimodt Rasmussen Benjamin Edward Lærche Christian Boldsen Fisker Emil Bertram Pedersen Emma Lykke Vernholt Jensen Ida Øbro Kristoffersen Matthæus Lars Ruminski Nathalie Brøchner Andresen Nicklas Alexander Harder Camargo Stefan Svensson Christensen Stine Soelberg Thomas Hofstedt Pedersen Lørdag d. 17. maj kl. 10.30 André Teut Rasmussen Andreas Klitgaard Jeppesen Andrej Bajagilovic-Viuff Anna Kristine Stuckmann Ladekjær Benedicte Marie Berg Svendsen Benjamin Rymer Kyhe Christina Eriksen Daniel Reckendorff Mejlvang Nielsen Daniel Suku Smidt Ndzoboyi Emil Arbjerg Kristensen Emil Mørk Andersen Frederik Søfeldt Nielsen Henrik Petersen Julie Søfeldt Nielsen Maja Agermose Jensen Maja Højland Nicolaj Kolling Lunde Nikolaj Soelberg Thor Skov Frier Fredag d. 16. maj kl. 11.30 Andreas Erik Bjerregaard Madsen Benjamin Søgaard Mikkelsen Emil Eldrup Hansen Frederik Arentoft Sørensen Izabella Granhøj Mouritzen Jonas Frederiksen Kathrine Volsgaard Christensen Marius Curreaux Neerholt Markus Rasmussen Markussen Mikkel Dahl Andreasen Simon Dalgaard Elkjær Sofie Granhøj Tobias Brændegård Juul Møller Indslev Kirke: Søndag d. 18. maj kl. 10.30 Rune Brodersen Risak Fredag d. 16. maj kl. 13.30 Amalie Zielke Jespersen Fra kirkebøgerne Kirkelige handlinger ved Brenderup og Indslev kirker DÅB: Brenderup Lærke Juul Johansen, døbt 10. november Nina Schmeltz Nielsen, døbt 19. januar Sofie Andreasen, døbt 26. januar VIELSER OG KIRKELIGE VELSIGNELSER: Brenderup Janni Mathina Kipp og Ole Christensen, viede 8. februar BEGRAVELSER OG BISÆTTELSER: Brenderup Arne Limkilde, begravet 14. december Dagny Lind Pedersen, bisat 17. december Poul Erik Kristoffersen, begravet 28. december Jens Peter Petersen Krogsgaard, bisat 25. januar 11 Dato Dagens navn Brenderup Indslev 2. mar. Fastelavn 9.00 10.15 9. mar. 1. s. i fasten 10.15 9.00 16. mar. 2. s. i fasten 19.00 Fælles m. Brenderup 23. mar. 3. s. i fasten Johanne Fårup 9.00 Fælles m. Brenderup 28. mar. Spis-med-gudstjeneste 17.00 Fælles m. Brenderup 30. mar. Midfaste 10.15 9.00 2. apr Konfirmandgudstjeneste – for alle! 19.00 6. apr. Mariæ Bebud. 10.15 9.00 13. apr. Palmesøndag 9.00 10.30 (Familiegudstj.) 17. apr. Skærtorsdag 19.00 16.00 18. apr. Langfredag 10.15 9.00 20. apr. Påskedag Trompet 10.15 9.00 Trompet 21. apr. 2. Påskedag 10.15 Fælles m. Brenderup 25. april Spis-med-gudstjeneste 17.00 27. apr. 1. s. efter påske Johanne Fårup 9.00 Fælles m. Brenderup 4. maj 2. s. e. påske 10.15 9.00 11. maj 3. s. e. påske 9.00 10.15 Cafédral 16. maj. St. Bededag Konfirmation 9.30, 11.30, 13.30 Fælles m. Brenderup 17. maj Konfirmation 10.30 18. maj. 4. s. e. påske 9.00 10.30 Konfirmation 23. maj Spis-med-gudstjeneste 17.00 25. maj. 5. s. e. påske Jens Chr. Rothmann 10.15 Fælles m. Brenderup 29. maj Kristi Himmelfartsdag 16.00 Fælles m. Brenderup 1. juni 6. s. e. påske 10.15 9.00 8. juni Pinsedag Morgengudstj. 8.00 10.15 Cafédral 9. juni 2. pinsedag Johanne Fårup 9.00 Fælles m. Brenderup 15. juni Trinitatis 10.15 Fælles m. Brenderup 22. juni 1. søndag efter trinitatis 10.15 9.00 29. juni 2. s. e. trin. Fælles m. Indslev 10.15 100-års jubilæum 6. juli 3. s. e. trin. Dorthe S. Nielsen 14.00 Fælles m. Brenderup 13. juli 4. s. e. trin. Dorthe S. Nielsen 9.00 Fælles m. Brenderup 20. juli 5. s. e. trin. 10.15 9.00 Dagens tekst Luk. 18,31-43 Luk. 22, 24-32 Mark. 9,14-29 Johs. 8,42-51 Joh 6,24-35 Luk. 1,46-55 Johs. 13,1-15 Luk. 23,26-49 Matt. 28,1-8 Johs. 20,1-18 Johs. 21,15-19 Johs. 10,22-30 Johs.14,1-11 Matt. 7,7-14 Johs. 8,28-36 Johs. 17,1-11 Luk. 24,46-53 Johs. 17,20-26 Johs. 14,15-21 Johs. 6,44-51 Matt. 28,16-20 Luk. 12,13-21 Luk. 14,25-35 Luk. 15,11-32 Matt. 5,43-48 Matt. 16,13-26 Kirkebil: Kirsten Langborg Hansen på 64441842 / 26141842 eller Kaj Axel Jensen 64441760 Sognepræst Lars Højland Bubbelvej 79, 5464 Brenderup Tlf. 6444 1066 - lah@km.dk Organist Eva Møller Knudsen Vigen 12, 5580 Nørre Aaby Tlf. 6591 3074 Kirkesanger Kathrine B. Sundahl Enghøjvej 3, 5466 Asperup Tlf. 6442 3911 Graver - Brenderup Kirke Kim Broholm Kirkegårdskontoret Tlf. 4219 3201 - Tlf. tid: tirs-fre 9-10 brenderup_graver@mail.dk Menighedsrådsformand Kaj Axel Jensen, Bro Skov 26, 5464 Brenderup, Tlf. 64441760 / 61859415 Graver - Indslev Kirke Mona Tougaard Kirkegårdskontoret Tlf. 2145 2530 indslevkirke@mail.dk Kirkeværge - Brenderup Kirke Karen M. Jensen, Margaardvej 42, 5580 Nørre Aaby, Tlf. 64421063 / 30128661 Næstformand Erik Hansen, Syrenvej 29, 5464 Brenderup, Tlf. 74407053 Kirkeværge - Indslev Kirke Karen M. Jensen, Margaardvej 42, 5580 Nørre Aaby, Tlf. 64421063 / 30128661 www.brenderup-indslev-kirker.dk 12 Kirkebladet udgives af Brenderup-Indslev Menighedsråd. Redaktionsudvalg: Lars Højland (ansv. red.), Kirsten Jensen, Kirsten Langborg Hansen og Else Einshøj. Kirkebladet udkommer 3 gange årligt - omkring 1/3, 1/7 og 1/11. Tryk: Mark og Storm Grafisk – Tlf. 6262 2277
© Copyright 2024