Som kunde i en af de 71 banker, sparekasser og andelskasser, der er medlemmer af Lokale Pengeinstitutter, kan du bruge dit hævekort i pengeautomater i alle vores ca. 600 afdelinger over hele landet. Vi er hver for sig selvstændige, lokale pengeinstitutter, men ét af vores fælles mål er god service – landet rundt, året rundt Alm. Brand Bank Nordoya Sparikassi BankNordik Nørresundby Bank Borbjerg Sparekasse PenSam Bank Broager Sparekasse Refsnæs Sparekasse Danske Andelskassers Bank Ringkjøbing Landbobank Den Jyske Sparekasse Rise Sparekasse DiBa Bank Rønde Sparekasse Djurslands Bank Salling Bank Dragsholm Sparekasse Saxo Privatbank Dronninglund Sparekasse Skjern Bank Eik Banki Sparekassen Balling Fanø Sparekasse Sparekassen Bredebro Faster Andelskasse Sparekassen Den lille Bikube Fjaltring-Trans Sparekasse Sparekassen Djursland Flemløse Sparekasse Sparekassen Faaborg Folkesparekassen Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn Frørup Andelskasse Sparekassen Himmerland Frøs Herreds Sparekasse Sparekassen Hobro Frøslev-Mollerup Sparekasse Sparekassen Kronjylland Fælleskassen Sparekassen Sjælland Grønlandsbanken Sparekassen Thy Hals Sparekasse Sparekassen Vendsyssel Hvidbjerg Bank Stadil Sparekasse Klim Sparekasse Suduroyar Sparikassi Kreditbanken Svendborg Sparekasse Københavns Andelskasse Søby-Skader-Halling Sparekasse Langå Sparekasse Sønderhå-Hørsted Sparekasse Leasing Fyn Bank Totalbanken Lollands Bank Ulfborg Sparekasse Lægernes Pensionsbank Vestfyns Bank Lån & Spar Bank vestjyskBANK Merkur, Den Almennyttige Andelskasse Vistoft Sparekasse Middelfart Sparekasse Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse Møns Bank Vordingborg Bank Nordfyns Bank Østjydsk Bank pengenyt Landet rundt – året rundt 3 2013 pengenyt Obligationer når ikke aktier til sokkeholderne ... eller er det for firkantet sat op? Bliver det i lystyacht, du sejler dit livs solnedgang i møde? Prøv vores pensions-quiz Hvorfor dømmer håndbolddommere, som de gør? Vi har spurgt tidligere topdommer Henrik La Cour nem, nemmere, swipP Nordjyske Bank Kender du typen? Pengeinstitutternes kunder er langt mere forskellige end tidligere Mød os på Facebook Laveste inflation i 45 år Inflationen i Danmark har sjældent Det er den laveste prisstigning for en været så lav, som den er for tiden. I måned i de 45 år, man har målt pris- august var priserne således kun steget stigningerne måned for måned. Foto: Colourbox 0,4 procent i forhold til august året før. I forhold til juli trak stigende priser på tøj og møbler inflationen op, Med lav inflation bliver lønnen mere værd, og dermed bliver der bedre råd til at købe ind for familien. mens faldende priser på kød og rejser trak den anden vej. n Nationalbanken i Storbritannien over- De har den fordel, at de er mere vejer netop nu, hvordan landets pen- hårdføre end almindelige sedler, at gesedler skal se ud fra 2016, og ifølge de kan vaskes, og at de er sværere Pengesedler af plastic avisen The Guardian er pengesedler af at forfalske. n giver en helt ny betydning til udtryk blød plastic stærkt inde i billedet. som plasticpenge og hvidvask. Foto: Billigbilleder Ny betydning af ordet plasticpenge Lejere og unge mangler forsikringer Tøm lejligheden, før tyven gør det, eller Har man ingen indboforsikring, kan sørg for at have en god indboforsikring. man måske finde trøst i, at antallet Foto: Colourbox af indbrud er faldet med lidt over procent af husstandene, der lejer deres 6 procent fra 1. halvår sidste år til før- bolig. ste halvdel af i år. Der var dog fortsat Blandt unge er der også mange, mere end 18.000 indbrud på landsplan, der mangler en indboforsikring. Såle- og faldet er skævt fordelt geografisk. Hver tiende dansker har ingen indbo- des har hele 36 procent af unge mel- Faldet har således været størst i Kø- forsikring, og langt de fleste af dem er lem 21 og 24 år ingen indboforsikring, benhavn og på Sjælland, mens antallet blandt den million danskere, der bor og det kan give problemer, da man af indbrud ligefrem er steget i Nordjyl- til leje. Således er det kun 2 procent af ikke længere er dækket af forældrenes land. husstandene i ejerboliger, der ikke har forsikring, hvis man er over 21 år og er nogen indboforsikring, mens det er 18 flyttet hjemmefra. Tallene stammer fra Forsikring & Pension. n Boligbogen er kommet i ny udgave I dag kan man finde mange nyttige in- og da der er sket en del nyt på bolig- formationer om boliger og boliglån på området, siden Boligbogen sidst blev nettet og via diverse apps. Men som et udsendt, er en ny udgave nu klar. supplement til al denne hurtige infor- blandt andet afsnit om den udvidede Du kan hente om de grundlæggende begreber i for- huseftersynsordning med tilstands- et eksemplar bindelse med at være boligejer samlet rapport og elinstallationsrapport, af Boligbogen et sted. Her kommer Boligbogen fra to-lagsbelåning og de nye regler om i dit lokale de lokale pengeinstitutter ind i billedet, risikomærkning. n pengeinstitut. Forsidefoto: Colourbox Pengenyt 3/2013 Boligbogen Bolighandel og boligfinansiering Boligbogen 2013 mation er det fortsat godt at have viden ■ 2 Den nye udgave indeholder 3 2013 Pengenyt Indhold – så bliver det ikke nemmere Side 7 Pengenyt Side 8 og 27 Kender du typen ? 1 X2 Scor en pensions-13´er Side 4 Side 10 Kapitalpensionens afløser er ikke så tosset endda Side 12 Obligationer når ikke aktier til sokkeholderne... Side 15 … eller er det for firkantet sat op? Side 16 Vinteren står i håndboldens tegn Side 20 Hvorfor dømmer håndbolddommere, som de gør? Side 21 En håndboldfest i fanzonen og på Facebook Side 24 BoligMærket Vurdering: Værdiansættelsen af din bolig har fået et kvalitetsstempel Side 25 Kreditkortets historie Side 28 Skema si d e r n e Med skattekalender Pengenyt udgives af Lokale Pengeinstitutter, foreningen for lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark Ansvarshavende redaktør: Morten Egholm Andersen • Redaktionen afsluttet den 2. oktober 2013 Tilrettelæggelse: MONTAGEbureauet ApS • Tryk: Kailow Graphic A/S • ISSN 0908-366 Eftertryk kun tilladt efter aftale med redaktionen • Redaktionen kan ikke påtage sig ansvaret for mulige konsekvenser, der måtte følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i bladet. Følg os på www.facebook.com/pengenyt. Side 31 3 Kender du typen ? Fra tv kender vi programmer som ”Kender du typen?”, og viden om pengeinstitutter og bankprodukter nu afspejler hvor livsstilseksperter er på besøg hos en kendt dansker sig i fem arketyper af bankkunder med vidt forskellige til- og skal gætte, hvem det er. Undervejs sætter de ord på, gange til deres privatøkonomi og pengeinstitut. hvilke typer der for eksempel læser krimier, kører på bedstemorcykel eller spiller mundharmonika. Når det kommer til bankkunder, er der også forskel- De bekvemmelighedsorienterede Den største gruppe på godt en tredjedel af danskerne består lige typer – det viser en ny undersøgelse, som inddeler af ”De bekvemmelighedsorienterede”. De har hverken den kunderne efter deres holdninger til privatøkonomi og store interesse i eller forståelse for økonomi og pengespørgs- rådgivning. Måske (gen)kender du en eller flere af disse mål, og de er derfor tilbøjelige til at vælge de bankløsninger kundetyper? og produkter, der er lette at forstå og forholde sig til - eller som anbefales af venner og bekendte. Dybest set ved de For 15 år siden var der helt overvejende to typer af bankkun- godt, at økonomi er et vigtigt område, men emnet er og bli- der: Der var dem – og det var langt de fleste danskere – som ver ”et nødvendigt onde”, som de kun beskæftiger sig med var født ind i et pengeinstitut og blev der. De var glade for af nød – ikke af lyst. deres bankrådgiver, som vejledte dem i livets økonomiske ”De bekvemmelighedsorienterede foretrækker gennem- forhold. Og så var der den anden og langt mindre udbredte skuelighed med ens priser og ens vilkår for alle. De er styret type af bankkunder. Det var de mere forretningsorienterede, af ”supermarkedstankegangen”, og det ville passe dem fint, som både havde viden og interesse for økonomi og typisk hvis der sad små prismærker på produkterne, for de bryder også mere komplicerede forretninger med pengeinstituttet. sig ikke om at forhandle priser og gebyrer. Tværtimod. De vil Sådan er det ikke længere. have klar besked og vide, hvad de har at holde sig til, og så vil de gerne være sikre på, at de ikke bliver snydt og næste Fem arketyper dag kan møde naboen, der har fået den samme ydelse bil- I dag er privatøkonomi, lån og bankforretninger blevet en del ligere”, fortæller Mette Obelitz, der er uddannet psykolog og af det, man snakker om ved middagsbordet, og konsulenthu- direktør i Marketminds. set Marketminds har i 2013 gennem en stor undersøgelse af danske bankkunder fundet frem til, at den stigende interesse Hun fortæller også, at gruppen har en svag overvægt af kvinder i forhold til andre grupper. De ønsker ikke at være fortrolige med deres bankrådgiver. Til gengæld vil de gerne have, at pengeinstituttet tager fat i dem, når de med fordel kan omlægge et lån eller på anden måde kan tjene på en Nemt og bekvemt, når jeg har brug for det ydelse fra pengeinstituttet. Et motto for de bekvemmelighedsorienterede kunne være: ”Nemt og bekvemt, når jeg har brug for det”. For den bekvemmelighedsorienterede skal det helst være lige så let at gå i pengeinstituttet som at klare de daglige indkøb. Produkterne skal være lette at gå til, så der skal helst ikke for mange eksotiske frugter med hjem i indkøbskurven. Man må også gerne kunne se, hvad tingene koster, og har pengeinstituttet et godt tilbud, hvor man kan opnå 4 Pengenyt 3/2013 Foto: Colourbox en fordel, må det gerne henvende sig. Guide til tryghed, tak Den tryghedssøgende kunde er måske ikke ligefrem bedste veninde med sin bankrådgiver, men derfor gør det jo ikke noget, at man snakker godt sammen. Og kan bankrådgiveren derudover guide hende fornuftigt gennem økonomiske spørgsmål, er alt, som det skal være. Foto: Colourbox De tryghedssøgende De kyndige Den anden store gruppe af bankkunder, som omfatter hver Den tredjestørste gruppe – der består af cirka hver femte fjerde dansker, kalder Mette Obelitz for ”De tryghedssøgen- dansker – er de kyndige kunder. Man kan næsten kalde dem de”. Sammen med de bekvemmelighedsorienterede udgør bankverdens ”luksusforbrugere”. De er veluddannede og de resterne af den gruppe, der tegnede sig for langt flertallet veltjenende og bruger pengeinstituttets eksperter som spar- af kunderne for bare 15 år siden. ringspartnere i økonomiske spørgsmål. De kyndige har en god økonomisk basisviden og følger Den tryghedssøgende oplever bankverdenen som ”en jungle” og derfor sætter hun – for denne gruppe er i højere til dels med i både renteudviklingen og aktiekurserne. De grad præget af kvinder – stor pris på sin bankrådgiver, der ser sig selv som gode kunder med forskellige typer lån, kas- kan guide hende i økonomiske spørgsmål. sekredit, opsparing og investering, og de lægger vægt på at Hun forventer, at bankrådgiveren drager omsorg for have en fagligt dygtig bankrådgiver, som på kompetent vis hende og er inde i hendes forhold. Rådgiveren er altså ikke kan drøfte løsninger med dem. De forventer en høj grad af bare en, som låner penge ud, men en, som tænker fornuftigt service, og skal de drøfte specielle forhold som pension eller i relation til hendes økonomi, og som spørger til, om hun er andet, forventer de ikke nødvendigvis at gøre det med deres glad for sin nye bil, og om det går godt med familien i det vante rådgiver, men med en specialist på området. Alt andet hele taget. ville være useriøst. Det er typen, der som udgangspunkt kun er indstillet på Spørger bankrådgiveren til, hvordan det går med fami- at skifte pengeinstitut, hvis hun af den ene eller anden grund lien, er det i orden, hvis det vel at mærke har en relevans for mister sin bankrådgiver. Skifter rådgiveren til et andet penge- deres økonomiske dispositioner, men sludder og sladder er institut, kan hun til gengæld sagtens finde på at rykke med, irrelevant og uprofessionelt. Det er det økonomiske råderum, og skulle bankrådgiveren gå på pension, vender hun sig mod som er i fokus, og forstår de kyndige ikke en opstilling eller naboen, familien eller vennerne og spørger, om de kender en en beregning, spørger de ind til det. Hertil kommer, at de anden god rådgiver. gerne går i forhandling om priser på ydelser. Et motto kunne være: ”Mit pengeinstitut er min spar- Et motto kunne være: ”Guide til tryghed, tak”. >>> ringspartner”. Mit pengeinstitut er min sparringspartner De kyndige kunder forventer en høj grad af service og en faglig, dygtig rådgivning i pengeinstituttet, hvor løsninger drøftes på Foto: Colourbox kompetent vis. 5 Jo mindre, jeg hører fra pengeinstituttet des bedre For den uengagerede er der vigtigere ting her i livet end at gå i pengeinstituttet. Det er da fint nok, at det er der, og at det hjælper med, at tingene fungerer økonomisk, men derfor behøver man jo ikke rende hinanden på dørene. Foto: Colourbox >>> De uengagerede alder”, som gerne investerer og som er dybt engagerede i De sidste to typer af bankkunder er der færrest af. Hver egen økonomi. De både kan og vil selv og føler sig i det hele især repræsenterer de hver tiende dansker. De er imidlertid taget rustet til at træffe de fleste økonomiske beslutninger meget forskellige. Den ene er ”De uengagerede”. En type selv. ”Spekulanterne” tjener som oftest godt og kan lide ”at kunder, der kun har en meget begrænset berøringsflade med pengeinstituttet. De er yngre, ofte singler uden børn og typisk kunder i lege” med deres penge. De er fokuserede på at skabe det bedst tænkelige afkast på deres værdipapirer, som de natur- det pengeinstitut, hvor deres børneopsparing blev oprettet i ligvis selv handler. I det hele taget føler de ikke, at bankråd- sin tid eller i det pengeinstitut, som først sagde ”ja” til at yde giveren kan lære dem ret meget, om overhovedet noget, og dem et lån, da de var studerende. de er generelt skeptiske over for banksektoren. De kan sagtens være kunder i 2-3-4 pengeinstitutter De er helt ligeglade med, hvilket pengeinstitut de er kunder i, blot det ikke brokker sig, hvis kontoen overtrækkes og shopper gerne rundt for at få forskellige tilbud, så de en smule. De følger ikke meget med i deres økonomi, men kan sammenligne dem, inden de indgår større engagemen- vil bare have, at den fungerer og hænger sammen. De har ter. Bankrådgiveren betragter de som en sælger, man kan deres bankkonto og et Dankort (eller anden type kort) og så forhandle med, og kommer han eller hun af vanvare til at længe, det ikke bliver klippet, er det fint. spørge til deres familier, synes de, at det er dybt uprofessio- ”Det er først i det øjeblik, at de har et behov, eksempel- nelt og uvedkommende, for samtalens fokus er økonomi. De vis for et lån, at de gerne vil have, at pengeinstituttet interes- vil bruge tiden på at høre, hvad pengeinstituttet kan tilbyde serer sig for dem. Og så er det, at de sidder der og føler sig dem – ikke noget andet. Et motto for spekulanten kunne være: ”Giv mig dit dumme. De forstår ikke alle de tekniske termer som ”nominel rente” og ”ÅOP”- og ville bare ønske, at pengeinstituttet skarpeste tilbud og pak sentimentaliteten væk”. kunne give dem en pixibog, hvor det hele var forklaret”, fortæller Mette Obelitz. Mottoet for de uengagerede kunne være: ”Jo mindre, jeg hører fra pengeinstituttet des bedre”. Lidt af hvert – men mest det ene Som person er man sjældent en rendyrket arketype. Man vil dog ifølge Mette Obelitz typisk være domineret af én type, og derfor have klare forventninger til, hvordan ens pengein- Spekulanten stitut og bankrådgiver bør agere. Hun påpeger også, at alle fem kundetyper findes mere Endelig er der ”spekulanten”, som er de uengageredes diametrale modsætning. Det er typisk mænd ”i deres bedste eller mindre i alle pengeinstitutter. n Giv mig dit skarpeste tilbud og pak sentimentaliteten væk Spekulanten er en type bankkunde, der selv styrer 6 Pengenyt 2/2013 3/2013 Foto: Colourbox det meste af sin økonomi. Ofte en mand i sin bedste alder, der tjener godt. – så bliver det ikke nemmere Swipp mig lige halvdelen! Jeg swipper dig lige… Man skal ikke længere have besværet med, hvem der har hvad i kontanter, og hvem der kan give korrekt tilbage, når man skal dele en caféregning. Man kan blot swippe sin del af regningen til den, der har betalt, og så er det ude af verden. Foto: Colourbox Hvor nemt kan det være? Det er Nemt og bekvemt Sådan kommer du på følelsen, man sidder tilbage med, Det tager kun et øjeblik at swippe. Swipp er et samarbejde mellem de når man har prøvet at swippe. Glem Man åbner app’en med sin mobilbank fleste af landets pengeinstitutter, her- alt om at skulle åbne din netbank og på mobiltelefonen, vælger Swipp og under de lokale pengeinstitutter. Man have modtagerens kontonummer, taster modtagerens mobilnummer eller kan også swippe til personer, der ikke hvis du skal overføre et mindre be- vælger personen direkte fra listen over er kunder i et af disse pengeinstitut- løb til en ven. I stedet kan du bruge kontaktpersoner, man har på sin mobil. ter, men personerne skal være tilmeldt din mobiltelefon og behøver blot Så taster man beløbet, skriver eventu- Swipp. Det kan de gøre på Swipp.dk. at kende hans eller hendes telefon- elt et par stikord som ”Tak for kaffe” nummer. og bekræfter overførslen. Herefter pengeinstitutter, der er med i Swipp- får man en kvittering, og med en sms samarbejdet, tilmelder man sig Swipp De fleste kender det. Man sidder på kan man orientere modtageren om, at i sin netbank. Her angiver man den en cafe med en god veninde eller har pengene er på vej. konto, pengene skal trækkes fra – eller taget en taxa med en god kammerat, Man skal hverken bruge konto- Hvis man er kunde i et af de sættes ind på – og det mobilnummer, og så skal regningen deles, men der er nummer eller NemID nøglekort ved som man vil bruge. Desuden skal man ikke lige penge i pungen. Og så kom- betalingen. angive et beløb, der højst må swippes for pr. dag fra kontoen – inden for mer bøvlet med at afregne senere. Sådan behøver det imidlertid ikke være Op til 3.000 kr. om dagen grænsen på de 3.000 kr., som er det længere. Man kan ikke swippe mere end det, højeste beløb, der kan swippes for om der står på kontoen, og højst op til dagen. n Nu kan man swippe pengene. Det er en ny, nem måde at sende pen- 3.000 kr. om dagen. Vil man overføre ge på fra en person til en anden ved flere penge, skal nøglekortet i brug, hjælp af en smartphone. Man skal blot og der skal laves en almindelig over- kende modtagerens mobilnummer, førsel i netbank eller mobilbank. Her og begge parter skal være tilmeldt kan man også nemt følge med i de Ikonet i Swipp-logoet symboliserer en ordningen. swippede beløb. mobiltelefon med to mønter. 7 Pengenyt Fotos: Lisbet Lavaud, Nets og Colourbox Udnyt topskatten, mens den er der Ja, det kan lyde lidt bagvendt, men man betaler bundskat. Betaler man for mange er der flere penge i at be- 10.000 kr. ind på en ratepension eller tale ekstra ind på en ratepension eller en livrente, skal man således reelt selv livrente i år, hvor de ellers skulle have kun betale 4.800 kr., hvis man betaler betalt topskat, end næste år, hvor top- topskat. Betaler man kun bundskat, skal skattegrænsen er hævet så meget, at man derimod selv betale 6.200 kr. ud af de alligevel ikke skal betale topskat. de 10.000 kr. Sagen er, at grænsen for, hvornår Det er det, der gør, at der er stør- man skal betale topskat, hæves fra re fordele ved at betale ekstra ind på 421.000 kr. i år til 449.100 kr. næste pensionen i år end næste år for dem, år. Og skal man betale topskat, har de der kan se, at de skal betale topskat i Årets tilbud fra Skat. Tjener man 449.100 midler, man betaler ind på en ratepen- år, men ikke næste år. Så er man i den- kr. eller mere om året, betaler skatten sion eller en livrente, en fradragsværdi ne situation, er det absolut en overve- næsten 3.000 kr. mere af de første 20.100 på 52 procent, mens de kun har en jelse værd, om man ikke kan undvære kr., man betaler ind på en ratepension eller fradragsværdi på 38 procent, hvis nogle tusinde kr. til sin pension i år. n livrente i år end næste år. 30 år med Dankortet Søndag den 1. september fyldte Dan- blev foretaget af selskabets direktør, kortet rundt. I 30 år har det fulgt os, Mogens Munk Rasmussen, der brugte som en tro følgesvend. sit nye kort til at betale for et par sko. Det var de danske pengeinstitutter, der i 1983 via det fællesejede selskab, Pengeinstitutternes Købe- Resten af året gennemførte danskerne 78.552 Dankort-betalinger. Efter en stille start de første år og Kreditkort A/S (PKK), lancerede tog brugen af Dankortet til. I 1995 Dankortet som danskernes nye natio- rundede det samlede antal Dankort- nale betalingskort, og det første køb transaktioner siden lanceringen i 1983 en milliard. Og i år forventes det, at I år, hvor Dankortet er fyldt 30, forventes vi runder en milliard betalinger med det at blive brugt til 1 milliard betalinger. Dankortet inden for et kalenderår. n Milliarder af pensionskroner risikerer at blive klattet væk Klat ikke dine pensioner det, der er blevet kaldt klatpensioner. ved 40 milliarder kr. Det er ærgerlige væk. Snak med rådgiveren i Det er pensionskonti, der ikke længere penge at se smuldre bort, og man kan dit lokale pengeinstitut om, betales ind på, og som derfor risikerer derfor gøre sig selv en stor tjeneste hvordan du får dem samlet. at blive spist op af omkostningerne ved at gå ind på Pensionsinfo og se, ved at have dem stående. om man har en eller flere klatpensio- Har man haft kortvarige jobs med en 8 I pressen har det været fremme, ner stående. Og har man det, vil det pensionsordning, skal man være op- at der er 1,2 millioner pensionskonti, være en god idé at tale med pensi- mærksom på, at man får flyttet pensio- hvor der står mindre end 100.000 kr. onsrådgiveren i sit lokale pengeinstitut nen med sig, når man skifter job. Ellers På hver konto står der i gennemsnit om, hvordan man får samlet sine pen- risikerer pensionen at stå hen, som 32.000 kr., så i alt er der tale om tæt sioner. n Pengenyt 3/2013 Nu siger jeg det for sidste gang: Totalkredit er tryg boligfinansiering Går du i boligtanker? Eller drømmer du f.eks. om at bygge til? Så husk, at boligdrømmen er lige rundt om hjørnet. Du skal nemlig bare kigge efter Totalkredits gule X i din bank, sparekasse eller andelskasse. Her er du sikker på at møde en boligrådgiver, der ved alt om boligfinansiering og er ekspert i dit lokalområde. Eller sagt på en anden måde: Totalkredit er tryg boligfinansiering – ganske enkelt. Scor en pensionsSPØRGSMÅL 1 Hvor meget har en gift pensionist, der trækker sig tilbage i år og kun har folkepensionen og ATP at leve af om måneden, Foto: Billigbilleder før skatten er trukket fra? 1 X 2 Ca. 8.000 kr. Ca. 16.000 kr. Ca. 25.000 kr. SPØRGSMÅL 2 Hvis du gerne vil have 20.000 kr. om måneden ud over folkepension og ATP, når du bliver pensionist, og vil spare 3.000 kr. op om måneden, skal du begynde at spare op, når du er: 1 X 2 Selv om man er ude over sin første ungdom, kan man godt fortsat spille som en drøm på en fodboldbane. Men hvordan ligger det med viden om pensioner? Kan du også score en 13'er dér? Prøv vores quiz og se. 15 år 25 år 35 år SPØRGSMÅL 3 Hvis du går på pension som 66-årig, og inflationen er 3 procent om året. Hvor meget mindre vil din pension så være værd, når B du er 91, hvis den ikke bliver justeret i forhold til inflationen? 1 X 2 liver det i guldkaret eller på en punkteret rustbunke af en cykel, du kommer til at køre mod dit livs solnedgang? Det afhænger for en stor dels vedkommende af, hvilke valg du træffer, En tredjedel mindre Mere end 50 procent mindre 80 procent mindre når du planlægger din pensionsopsparing. Men for at træffe de rigtige valg, skal man vide så meget som muligt. Vi har derfor lavet en pensionsquiz, der kan vise dig, hvor meget du egentlig ved om pensionsområdet. Jo før du begynder at tænke over, hvordan du vil plan- SPØRGSMÅL resten af livet. Hvis begge parter i et ægtepar er 65 år, hvor stor er chancen så for, at en af dem bliver ældre end 92 år? lægge din økonomi, når du går på pension, jo større muligheder har du for at skabe de økonomiske rammer for den pensionisttilværelse, du drømmer om. Man planlægger imidlertid bedst, når man ved noget om det, man skal planlægge. Derfor har vi lavet denne 1 10 procent X 25 procent 2 50 procent 5 pensionsquiz, som kan fortælle dig, om du ved alt, hvad SPØRGSMÅL der er værd at vide om pensioner, om du er en ren begyn- Du er kommet bagud med din pensionsopsparing, og derfor der på området, eller om det er et felt, du har ret godt vil du gerne betale så meget som muligt ind på en ratepen- styr på, selv om du måske ikke ligefrem er ekspert inden sion. Hvor meget kan du indbetale på en ratepension med for alle hjørner af pensionsopsparing. skattefradrag pr. år, hvis du endnu ikke er fyldt 50 år? Quizzen er lavet i form af en tipskupon, og det er blot at sætte kryds ved 1, X eller 2. De rigtige resultater kan du finde på side 13, og her kan du også se, hvad dit resultat betyder for, hvordan du bør forholde dig i forhold til den videre planlægning af dit liv som pensionist. 10 4 Din pensionsopsparing skal vare, fra du går på pension og Pengenyt 3/2013 1 X 2 100.000 kr. 50.000 kr. Ubegrænset 1 X 13´er SPØRGSMÅL 6 Og hvad hvis du er mere end 50 år gammel? 1 X 2 100.000 kr. 50.000 kr. 7 Hvad med en livrente – hvor meget kan du få fradrag i skatten for at indbetale på en livrente pr. år? Ubegrænset 8 Nej, man kan ikke være sikker på at få nok for sit Ja, der er ikke grund til andet. Staten skal nok Ja, selvstændige har nok at gøre med at koncentrere sig om deres firma SPØRGSMÅL 9 Hvis du betaler topskat, hvor stor en del af dine indbetalinger til en ratepension eller en livsvarig livrente kan man så sige, at skatten betaler? 1 X 2 Lidt mere end 40 procent Ja, hvis man dør, skal ens arvinger ikke betale afgift af en aldersopsparing 2 Ja, man skal kun betale 15,3 procent i skat af SPØRGSMÅL 12 Hvis man har sin ratepension i et pengeinstitut, hvem sørger så for, at man får betalt de 15,3 procent i pensionsafkastskat af afkastet. 1 Når et år er gået, skal man selv sørge for at gøre op, hvor stort afkastet på ens pensioner har været og angive det til Skat, der medregner beløbet i den skat, man ellers skal betale for året X Det sørger pengeinstituttet for, og det trækker automatisk pengene på pensionskontoen og sender dem til Skat 2 Det afkast, man får på pensionen, vil automatisk være fratrukket de 15,3 procent i afkastskat, så det er ikke noget, der skal gøres op senere SPØRGSMÅL 13 Nu vi er ved tipskuponer – en dansker over 18 år taber i gennemsnit 1.750 kr. på spil om året. Hvis vi går ud fra, at det er efter, at han eller hun har fået to tredjedele af sin indsats Lidt mere end 75 procent retur, svarer det til, at han eller hun spiller for 5.250 kr. om 10 Hvis man har betalt det samme ind på en ratepension og en livrente, får man så mere eller mindre udbetalt for ratepensionen end for livrenten, hvis man går på pension som 65-årig, og ratepensionen udbetales over 15 år? X Lidt mere end 50 procent SPØRGSMÅL 1 X 2 (hvis man husker at få det gjort) meget mere pensionsopsparing Nej, man kan lige så godt spare op på almindelig vis 50.000 kr. sørge for en, hvis man ender med at stå uden 2 1 afkastet, hvor man ellers kan komme til at betale firma, til at det kan sikre ens tid som pensionist almindelig opsparing? men at spare op i firmaet i stedet. Er det en god idé? X betalingerne. Er der alligevel fordele ved den i forhold til en SPØRGSMÅL på den, og til gengæld skal man heller ikke betale skat af ud- 100.000 kr. Mange selvstændige vælger ikke at have en pensionsordning, 1 11 En aldersopsparing giver ikke fradrag, når man betaler ind Ubegrænset SPØRGSMÅL 1 X 2 SPØRGSMÅL 2 året. For dette beløb kan danskeren, hvis han eller hun betaler topskat, og man tager skattefradraget med i betragtning, sætte ca. 10.900 kr. om året ind på en ratepension. Bliver dette beløb forrentet med 3 procent om året, efter at der er betalt pensionsafkastskat, hvor meget vil der så stå på ratepensionen, når vedkommende bliver 65 år? 1 X 2 Mere, men kun i de 15 år Mindre, men lige så længe man lever Det samme Ca. en halv million kr. Næsten 750.000 kr. Lidt over en million kr. 11 Kapitalpensionens afløser er ikke så tosset endda For nu at blive i billedsproget fra fodboldens verden på de foregående sider, er en Foto: Billigbilleder aldersopsparing ikke nogen dårlig scoring. En aldersopsparing er en nyskabelse på pensionsområdet når man når pensionsalderen. Så selvfølgelig er der forskelle i Danmark. Men det behøver jo ikke gøre det til en dårlig på en børneopsparing og en aldersopsparing, og vigtighe- idé. Og bortset fra navnet er det på mange måder en den af de to opsparingsformer kan slet ikke sammenlignes. fornuftig opsparingsform – faktisk bedre end kapitalpen- Men stadig væk kan de ses som opsparingsformer med fæl- sionen, som den afløser. les træk, selv om de er til to forskellige stadier i livet. En pensionsform, man ikke kan trække fra i skat. Det er man Husk at få din kapitalpension lagt om ikke vant til på pensionsområdet i Danmark. Men sådan er Når vi skriver, at man kun kan betale 27.600 kr. om året ind det med en aldersopsparing. Til gengæld skal man heller ikke på en aldersopsparing, er det beløbet, der gælder for 2013. betale skat af den, når man får den udbetalt. Samtidig mod- Beløbet reguleres hvert år, og i 2014 er det 28.100 kr. Under regnes den ikke i pensionsydelser fra staten. Og man skal kun alle omstændigheder kan det blive til en hel del, hvis man betale pensionsafkastskat af afkastet. Ikke den meget højere starter, når man er 30-40 år. skat, man ellers skal betale af afkast på sin opsparing. Så alt i alt er der mange fordele ved en aldersopsparing. Er man ældre end det, vil man i mange tilfælde have en kapitalpension i forvejen, og som nævnt afløser aldersopsparingen kapitalpensionen. Som et led heri kan man få sin kapi- Børneopsparing for voksne i større skala talpension lavet om til en aldersopsparing, og i år og næste Ser man nærmere på det, minder en aldersopsparing på man- år, får man en rabat ved omlægningen i forhold til, hvis man ge måder om en børneopsparing. Ligesom for børneopsparin- venter til senere. gen kan man kun betale et begrænset beløb ind på en alders- Normalt skal man betale 40 procent i afgift, når man opsparing om året, afkastet beskattes lempeligt, og man kan får udbetalt en kapitalpension i forbindelse med, at man går først få den udbetalt, når man når en vis alder. Så at kalde den på pension, men får man den omlagt til en aldersopsparing en børneopsparing for voksne er ikke helt ved siden af. senest i slutningen af 2014, skal man kun betale 37,3 procent 27.600 Okay, hvor man kun må betale 3.000 kr. om året ind på en børneopsparing, og der er en grænse for den samlede 12 i afgift. Der er altså 2,7 procent at spare. Der er ingen fordel ved at vente med omlægningen, og opsparing, må man betale 27.600 kr. om året ind på en al- får man sin kapitalpension lagt om til en aldersopsparing in- dersopsparing og uden nogen øvre grænse for den samlede den nytår, kan man allerede for i år indbetale 27.600 kr. indbetaling gennem et livsforløb. Det er altså opsparing i en Ligesådan kan man i år betale 27.600 kr. ind på en hel anden skala og med langt større betydning for den en- nyoprettet aldersopsparing – altså en aldersopsparing, der kelte, vi taler om. ikke stammer fra en omlagt kapitalpension – hvis man sørger Afkastet på en aldersopsparing beskattes med 15,3 for at få den oprettet inden nytår. Bemærk dog at grænsen procent om året, hvor afkastet på en børneopsparing overho- på 27.600 kr. gælder pr. person og ikke pr. aldersopsparing. vedet ikke beskattes. Og så udbetales en børneopsparing se- Selv om man opretter mere end én aldersopsparing, kan man nest, når barnet er 21 år, mens aldersopsparingen udbetales, altså kun indbetale 27.600 kr. i alt. n Pengenyt 3/2013 13 De rigtige Var den svær, pensionsquizzen på side 10-11? De rigtige svar følger nedenunder. Og når du har talt dine rigtige svar sammen, kan du se, hvad du videre bør gøre i forhold til den viden, du har på pensionsområdet. 1 5 SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL Hvor meget har en gift pensionist ... Du er kommet bagud med din pensionsopsparing ... 1 X Ca. 8.000 kr. 50.000 kr. Er det meget eller lidt? Det afhænger helt af, hvad man er Fra alle sider af det politiske spektrum ser man det som et vant til at leve for, men nogle kunne måske godt ønske sig at klart mål at få danskernes pensionsopsparing kanaliseret fra have et lidt større beløb at slå til Søren for, og i så fald bør ratepensioner til livrenter. Underligt nok, for ligesom der er man så hurtigt som muligt tjekke sin pensionsordning, om fordele ved en livrente frem for en ratepension, er der på den giver det ekstra, man kunne tænke sig. andre punkter klare fordele ved en ratepension frem for en livrente. Men politikerne ser altså helst, at man betaler til SPØRGSMÅL 2 Hvis du gerne vil have 20.000 kr. om måneden ... X 25 år livrenter, og derfor er der sat et forholdsvis snævert loft for, hvor meget man kan få skattefradrag for at betale ind på en ratepension. 6 Jo før man kommer i gang, jo bedre, er et rigtig godt råd, SPØRGSMÅL når det gælder pensionsopsparing. Og hvad hvis du er mere end 50 år gammel ... SPØRGSMÅL 3 Hvis du går på pension som 66-årig ... X Mere end 50 procent mindre Ja, det skal man også tænke over. Det kan godt være, at det beløb, man får udbetalt, vil være ok, de første år efter, X 50.000 kr. Og jo, det gælder også, selv om man er fyldt 50 år, og man derfor kunne sige, at man burde have lov til at sætte turbo på indbetalingerne til en ratepension. De 50.000 kr. reguleres dog årligt. For 2014 er det således 50.900 kr. 7 at man er gået på pension, men vil det også være ok 25 år SPØRGSMÅL senere? Hvad nu, hvis du vælger også at betale ind på en livrente ... SPØRGSMÅL 4 Din pensionsopsparing skal vare ... resten af livet ... 2 50 procent Det bliver skønt at kunne tage en svømmetur i poolen med sine oldebørn på ferien i Sydeuropa, når man er 88, og derfor 2 Ubegrænset Jævnfør ovenstående er der ingen begrænsninger i skattefradraget for indbetalinger til en livrente. Dog forudsat, at der er tale om en arbejdsgiverordning, eller at man laver en ti-årig aftale. Men hør nærmere herom i dit pengeinstitut. 8 skal der helst være penge til at kunne betale for rejsen. I det SPØRGSMÅL mindste for en selv. Mange selvstændige vælger ikke at have en pensionsordning ... 1 Nej, man kan ikke være sikker på at få nok for sit firma, til at det kan sikre ens tid som pensionist Det er svært at planlægge ud fra, hvad man kan få for sit firma, hvis man sælger det, og det er derfor en god idé at kombinere opsparingen i firmaet med en pensionsordning. >>> Fodbold er i bund og grund et simpelt spil, og ligesådan er det med pensionsopsparing. Føler du alligevel, du har brug for lidt coaching på området, er det en god idé at tale med dit lokale pengeinstitut. Foto: Billigbilleder 13 SPØRGSMÅL 9 SPØRGSMÅL Hvis du betaler topskat … X 11 En aldersopsparing giver ikke fradrag ... Lidt mere end 50 procent 2 Ja, man skal kun betale 15,3 procent i skat Selvfølgelig skal man også tage med i betragtning, hvad man skal betale i skat, når man får sin pension udbetalt, men kom- mer man ikke op over topskattegrænsen (i dag 421.000 kr., Den helt store fordel ved at betale ind på en aldersopsparing stigende til 467.000 kr. i 2022), når man skal have pensionen i stedet for en almindelig opsparing er, at man betaler be- udbetalt, bliver den kun beskattet med cirka 36 procent. tydeligt mindre i skat af afkastet på en aldersopsparing end Der er altså ret stor sandsynlighed for, at der er en betydelig man gør af afkastet for såkaldte frie midler. skattemæssig gevinst ved at betale ind på en ratepension el- ler livrente. 12 Hvis man har sin ratepension i et pengeinstitut ... 10 Hvis man har betalt det samme beløb ... 1 at betale meget mere SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL af afkastet, hvor man ellers kan komme til Mere, men kun i de 15 år X Det sørger pengeinstituttet for, og det trækker automatisk pengene på pensionskontoen og sender dem til Skat Det ligger i sagens natur, at i og med, at en livrente skal En ting er, at der skal betales skat af afkastet på en pensions- vare hele livet, kan man ikke forvente at få så højt et beløb ordning. Noget andet er, at man heldigvis er fri for det admi- udbetalt på en livrente som på en ratepension, der udbetales nistrative bøvl i den sammenhæng. Det tager pengeinstitut- over blot 15 år. Afhængigt af hvor længe man lever, vil man tet sig alt sammen af, hvis ordningen er i et pengeinstitut. således i mange tilfælde få mere ud af en ratepension end af en livrente. Omvendt har man ikke livrentens sikkerhed for, at man får et beløb udbetalt hele livet med en ratepension. SPØRGSMÅL 13 Nu vi er ved tipskuponer ... 2 Lidt over en million kr. Milliongevinsten er næsten sikker. Man skal blot betale ind på en ratepension i stedet for at spille for pengene. Og en ratepension på lidt over en million kr. er slet ikke så dårlig at have, når pensionisttilværelsen nærmer sig. Hvor mange rigtige svar havde du? 1-4 5-9 10-13 Tillykke, du ved en del om pensions- Du er skarp, når det gælder pension, frygtelig kedeligt noget, men en god området, men samtidig er der også men ét er teori, noget andet er prak- pensionsordning kan gøre livet meget nogle punkter, hvor du godt kan sis, og hvordan står det rent faktisk sjovere, når man trækker sig tilbage, trænge til at få din viden frisket op. Så til med din egen pensionsopsparing? og derfor er der alligevel sund fornuft en snak med pensionsrådgiveren i dit Er den tilstrækkelig til at give dig den i at interessere sig for pensionsområ- lokale pengeinstitut vil nok ikke være pensionisttilværelse, du ønsker? For det. Dine svar viser imidlertid, at det nogen dårlig idé, så du kan sikre dig, ellers kan det være en god idé, at ikke er et område, du har beskæftiget at din pensionsordning er, som den også du tager en snak med pensions- dig særlig meget med. Derfor kan det skal være. rådgiveren i dit lokale pengeinstitut Ja, du har ret, pension er noget være en god idé, at du tager en snak om, hvordan din økonomi ser ud, når med pensionsrådgiveren i dit lokale du stopper med at arbejde. pengeinstitut om, hvordan du er stillet, når du går på pension. 14 Pengenyt 3/2013 193.210 $ Obligationer når ikke aktier til sokkeholderne... Historisk set er der mere end 60 procent sandsynlighed for, at det bedre kan betale sig at investere i aktier end i obligationer, hvis man skal bruge pengene igen efter 1 år. Og som det har været indtil i dag, vil aktierne altid give et større afkast, hvis der er 22 år eller mere, til man skal bruge pengene. Det viser udregninger af afkastet for henholdsvis aktier og obligationer på det amerikanske marked for de seneste 85 år. Men kan man overhovedet bruge sådanne udregninger til noget? Det kommenterer to investeringseksperter på de næste sider. Hvis man i begyndelsen af 1928 havde investeret 100 dollars i den brede vifte af aktier, der udgør det amerikanske Standard & Poor’s 500 indeks, ville man ved slutningen af 2012 have haft 193.219,24 dollars. Havde man i stedet investeret de 100 dollars i amerikanske 10-årige statsobligationer, ville man i slutningen af 2012 kun have haft 6.926,40 dollars. Umiddelbart tyder det altså på, at det langt bedre kan betale sig at investere i aktier end i obligationer. Men … hvis man havde skullet bruge pengene igen i 1932 – altså efter 5 år – ville man kun have haft 50,66 dollars, hvis man havde investeret de 100 dollars i aktier i 1928, mens man ville have haft 116,44 dollars, hvis man havde investeret dem i obligationer. 60 procent sandsynlighed Tallene kan man finde ved at se på, hvordan S&P 500-indekset har udviklet sig år for år sammenlignet med, hvordan det >>> Ud fra historiske data synes det ikke helt forkert at sige, at obligationer ikke når aktier til sokkeholderne. Det kan man se af tegningen her. På den ene side af en typisk privat-investor har vi stablet de 19.321 10-dollar-sedler, man i dag ville have haft, hvis man aktier. På den anden side af ham har vi stablet de 692 10-dollarsedler, man havde haft, hvis man i stedet havde investeret de 100 dollar i obligationer i 1928. Vi er gået ud fra, at der går 10 6.920 $ F o t o : C o l o u r b o x / G r a f i k : M o n t a g e b u re a u e t i 1928 havde investeret 100 dollar i en bred vifte af amerikanske 10-dollar-sedler på en millimeter, og som man kan se, er resultatet helt klart, at en obligationsinvestering ikke når aktieinvesteringen til sokkeholderne. Men, men, men … kan man i virkeligheden stille forholdet mellem aktier og obligationer så firkantet op? De to investeringseksperter, vi har talt med, mener nej. Se de følgende sider. n 15 >>> er gået for en 10-årig amerikansk statsobligation. Og selvom tallene absolut ikke er entydige, så viser de alligevel nogle tankevækkende tendenser. For eksempel: n I 61 procent af årene fra 1928 til 2012 ville det bedre have n For en investering, man lod stå i ti år, var den værste periode fra 1999 til 2008. Her gav en investering i aktier 54 procent mindre end en tilsvarende investering i obligationer. n Den bedste periode for en sådan investering var fra 1950 kunnet betale sig at vælge aktier frem for obligationer, selv til 1959. Her gav en investering i aktier 447 procent mere om man kun lod pengene være investeret i et enkelt år. end en tilsvarende investering i obligationer. n Lod man pengene være investeret i 10 år eller mere, er tallet for, hvor mange af årene aktier giver bedre afkast end En konklusion, man kan drage af tallene, må være, at har man obligationer, 83 procent. Efter 15 år er det 92 procent, og et beløb, man ønsker at investere i en længere årrække, er efter 20 år er det 98 procent, for så efter 22 år og mere at chancen for, at det kan betale sig at vælge aktier frem for være 100 procent. obligationer, meget stor. Omvendt er der absolut ikke nogen n Aktier har i gennemsnit givet 4,2 procent mere i afkast end obligationer om året. garanti for, at man ikke kan tabe på et sådant valg. Det skal understreges, at det, vi skriver i artiklen her, n I 2008 ville man have fået 47 procent mindre ud af en in- ikke udgør investeringsrådgivning og ikke kan stå i stedet for vestering i aktier end i obligationer, hvis man havde ladet investeringsrådgivning tilpasset den enkelte investor. Før man investeringen stå et år. Det er det år blandt de 85 seneste, begynder at investere, anbefales det således, at man tager en hvor en et-årig investering i aktier har været værst i forhold snak med sit pengeinstitut om, hvilke til en et-årig investering i obligationer. At kalde 2008 for investeringer der er egnet for en. n ”aktiernes annus horribilis” er således ikke helt ved siden af. … eller er det for firkantet sat op? Hvor stiller historiske udregninger som dem beskrevet kort tid, og står man og skal bruge sine penge snart, kan det ovenfor den almindelige private investor? Det har vi talt være noget af et sats kun at placere sparepengene i aktier. med Peter Møller Lassen, direktør i Sparinvest, og Andrea Panzieri, investeringsdirektør i BankInvest, om. Vi har stil- Andrea Panzieri: Man skal passe på med at kigge i bakspej- let dem fire spørgsmål i tilknytning til udregningerne. let, når man kører fremad. Det gælder også, når man overvejer investeringer. I den her omtalte historiske statistik mangler Pengenyt: Hvad kan en privatinvestor lære af statistiske der at blive inddraget et andet risikomål end akkumuleret af- sammenligninger som de beskrevne – udelukkende at vælge kast, nemlig volatilitet. Kurs-usikkerheden har i visse perioder investeringsforeninger, der investerer i aktier, eller ... været betydelig, og merafkastet har ikke i alle tilfælde kunnet kompensere for dette, hvis en opsparer for eksempel dør tid- Peter Møller Lassen: Investering handler ikke kun om afkast, ligt, skal skilles eller bliver fyret. men også om risiko, og man skal altid huske, at aktier har en helt anden risiko end for eksempel danske obligationer. Pengenyt: I forlængelse af det første spørgsmål kunne man Overordnet kan man derfor sige, at ens investeringer bør få den tanke, at det i virkeligheden er forkert, når man hører tage afsæt i to ting: folk, der investerer i obligationer, sige, at det gør de, fordi de ”går med livrem og seler” og ikke vil tage risikoen ved at n Hvornår skal du bruge dine penge? investere i aktier. Tager de rent faktisk ikke en større risiko n Hvor meget kan du tåle at tabe? ved ikke at investere i aktier, da statistikken jo synes at vise, at de næsten med sikkerhed taber penge på at investere i 16 Et stort afkast er ikke altid gevinsten værd, hvis den har obligationer i stedet for i aktier, når bare tidshorisonten er kostet talrige søvnløse nætter og mavepiner undervejs. Vi lang nok, og man investerer i en bredt sammensat portefølje har før set, at kriser har reduceret aktiers værdi markant på af aktier og ikke i enkeltaktier? Pengenyt 3/2013 En fare ved at satse ensidigt på aktier er, at man risikerer at løbe ind i en krise, Foto: Polfoto hvor kurserne falder voldsomt, som i 30'ernes USA eller – endnu værre – i 2008. Andrea Panzieri: Nej, risikoen er større i aktier end i stats- gi, finde den optimale fordeling sammen med sin rådgiver og obligationer, fordi man i aktiemarkedet investerer i en ukendt så ellers holde fast. Det giver ro, fordi man ved, at man har pengestrøm med uendelig løbetid sammenlignet med en en plan, som tager udgangspunkt i ens behov, og det gør det kendt pengestrøm med et kendt udløbstidspunkt. lettere at have den nødvendige is i maven i modgangstider. Peter Møller Lassen: Danske obligationer har i mange år Andrea Panzieri: Vores tilgang til markedet er, at marke- været populære, og de har mange gode egenskaber i en derne på kort sigt er påvirket af for meget ”støj” og reelt samlet investeringsportefølje. De bør altid i et eller andet først på lang sigt er effektive, når det kommer til prissætnin- omfang indgå i ens blanding af aktiver, da historien har vist, gen af enkelt-aktiver. Derfor forsøger vi at lave fundamentale at de som regel afbøder tab på mere risikofyldte investerin- værdiansættelser med lang investeringshorisont. Det vil sige, ger. Men udgør de for stor en andel, risikerer man, at man at vi ser på selskabernes strategi, resultater og de national- ikke får det ud af sine investeringer, som man burde, hvis økonomiske risici. Vi mener ikke, at én strategi er bedre end man først skal bruge sine penge om mange år. en anden, men fokuserer på gamle dyder som spredning, tålmodighed og valuation. Pengenyt: Underbygger udregninger som de beskrevne bestemte investeringsstrategier? Pengenyt: Lægger I selv i investeringsforeningerne vægt på statistiske historiske beregninger, når I vælger, hvad I vil Peter Møller Lassen: Den måske største fejl, man som inve- investere i? stor kan begå, er at tro, at man er klogere eller hurtigere end markedet. Aktiemarkederne er uforudsigelige, og forsøger Peter Møller Lassen: Vi bruger i høj grad selv bakspejlet, man at ”time” op- og nedture, vil man sandsynligvis ende når vi investerer, forstået på den måde, at vi kigger meget på med at halte efter udviklingen – og enten brænde mange historiske sammenhænge, både mellem aktivklasser og hvilke kroner af på handelsomkostninger eller træffe uovervejede strategier, der har givet mest solide afkast til den langsigtede beslutninger. Som privatinvestor vil vejen til et stabilt og for- investor historisk set. Selvom fortiden ikke nødvendigvis for- nuftigt langsigtet afkast for de fleste være at lægge en strate- tæller noget om, hvordan den nære fremtid bliver, har den >>> 17 Tal er taknemmelige. Min statistikprofessor på CBS indledte semestret med sætningen: ’Hvis man piner tallene længe nok, tilstår de altid til sidst’”, fortæller Andrea Panzieri, investeringsdirektør i BankInvest. Foto: BankInvest Et stort afkast er ikke altid gevinsten værd, hvis den har kostet talrige søvnløse nætter og mavepiner undervejs”, mener Peter Møller Lassen, direktør i Sparinvest. … eller er det for firkantet sat op? Foto: Sparinvest været en vigtig rettesnor for os i udviklingen af strategier, krakket i 1929, så varede det 25 år, før man var tilbage på der har vist sig at bidrage med solide afkast til den enkelte niveau igen! Meget afhænger altså af den valgte periode og investors samlede investeringer. Det skyldes, at vi groft sagt valgte markeder. I BankInvest er vi bedst til at vurdere, om aktier og mener, at det er umuligt at spå om udviklingen på de finansielle markeder, og at man kommer længst ved at lægge en obligationer er billige relativt til markedet eller ej. Vi er ikke strategi, der tager højde for udsving undervejs. gode til at vurdere, om markederne skal op eller ned. Vi kan regne på, om aktier er billige i forhold til obligationer Andrea Panzieri: Tal er taknemmelige. Min statistikprofes- og omvendt og har holdninger til det. Vi kan sammensætte sor på handelshøjskolen indledte semestret med sætningen: balancerede porteføljer ud fra viden om aktivklassernes ”Hvis man piner tallene længe nok, tilstår de altid til sidst”. historiske og cykliske sammenhænge med respekt for usik- Altså kan man få statistik til at vise næsten hvad som helst. kerheden i fremtidige sammenhænge. Generelt er det dog De omtalte data tager udgangspunkt i 1928 og akkumulerer op til rådgiverne at sammensætte porteføljer, som matcher i årene frem. Havde man for eksempel købt aktier lige inden kundernes risikoprofil. n Udvikling i en investering i det amerikanske Standard & Poor’s 500 aktieindeks og i amerikanske 10-årige statsobligationer fra 1928 til 2012 Aktier Obligationer 200.000 kr. 150.000 kr. Investerer man på 85-års sigt, tyder tallene på, at det langt bedre kan betale sig at investere i en bred vifte af aktier end i en statsobligation. Dog med 100.000 kr. kraftige udsving i forhold til den langt mere stabile kurve for en obligationsinvestering. Men prøv selv – er der en nyfødt i familien, så forær babyen et inve- 50.000 kr. steringsbevis på eksempelvis 1.000 kr. i en forening, der investerer i aktier, og et andet i en investeringsforening, der investerer i obligationer, og følg så med 18 Pengenyt 3/2013 i, hvordan værdien af beviserne udvikler sig. 2012 2007 2002 1997 1992 1987 1982 1977 1972 1967 1962 1957 1947 1952 1942 1937 1932 0 kr. EKSPERTER I REALKREDIT TIL PROFESSIONELLE Landbrug og gartneri, privat boligudlejning og andelsboliger samt kontor- og forretningsejendomme Lad os blive en del af din fremtid! Se mere på www.dlr.dk Foto: Colourbox DLR Kredit A/S · Nyropsgade 21 · 1780 København V · Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 · dlr@dlr.dk · www.dlr.dk Det bliver en fest: Vinteren står i håndboldens tegn Når der til januar fløjtes op til Europamesterskaberne i herrehåndbold, bliver det ikke blot endnu et mesterskab i rækken. Nej, denne gang holdes det i Danmark, og det danske landshold stiller op som forsvarende mestre, så det meste af landet vil syde af håndbold i de uger, mesterskaberne varer. Vi har stillet Morten Stig Christensen, generalsekretær for Dansk Håndboldforbund og selv tidligere landsholdsspiller, fem hurtige spørgsmål om det kommende EM. Pengenyt: Hvad betyder det set med Dansk Håndboldfor- fest for hele familien Danmark, hvis holdet lever op til sit bunds øjne, at Danmark bliver vært for EM? niveau, som et af verdens bedste hold. Tro mig – hvis holdet spiller sig ind i medaljesammenhæng, så går landet amok! Morten Stig Christensen: Men nu skal der jo som bekendt spilles om det – så ... Foto: Jan Christensen, DHF Først og fremmest er det en cadeau til dansk håndbold. Vi Pengenyt: Har det også en betydning breddemæssigt i for- var i konkurrence med et sam- hold til al den håndbold, der dagligt spilles rundt omkring i arbejde mellem to så stærke de danske håndboldhaller? håndboldnationer som Kroatien og Ungarn, og det endte Morten Stig Christensen: Mange kloge forskere fortæller, at faktisk med smallest mulige der ikke er en direkte sammenhæng mellem elite og bredde. margin – 24-22 – i vores favør, Men vi praktikere oplever noget ganske andet. Vi forsøger da de nationale håndboldfor- derfor at være godt rustet i foreningerne til at modtage børn bund stemte om, hvem der skulle have mesterskaberne. Her- og unge, der kunne tænke sig at prøve kræfter med hånd- remesterskaber går ”alle” efter, da de i enhver henseende er boldens mange spændende tilbud. I praksis har vi nemlig til attraktive målt på kommerciel, mediemæssig og tilskuermæs- alle kvindemesterskaber oplevet en markant større interesse sig interesse. Så det var kroningen af et fantastisk lobbyar- for spillet umiddelbart efter et succesfuldt mesterskab. Og bejde iscenesat af DHF og Sport Event Danmark. Danmark det har vi da tænkt os at udnytte. har historisk kun været vært for et herremesterskab – så reaktionen er naturlig: ”Endelig lykkedes det!” Pengenyt: Hvad bliver den største oplevelse ved EM? Pengenyt: Kan du sige noget om, hvad det kræver af forbe- Morten Stig Christensen: Hvis det sportsligt går godt – et redelser? kæmpe nationalt og festligt sammenhold på tværs af alder og køn. Er der noget, som kan samle nationen, er det sports- Morten Stig Christensen: Vi brugte godt et år på at forbe- lig succes for vores største, mest traditionsrige og bedst me- rede os på konkurrencen om mesterskabet – og lige siden dieegnede idrætter. n tildelingen på kongressen i 2010 har forberedelserne været i gang. Når mesterskabet indledes, har organisationskomitéen FAKTA og en stribe af faggrupper brugt godt og vel to år på forbe- EM spilles i Herning, Aalborg, Aarhus og København fra redelsen. For at afvikle mesterskabet i januar 2014 i de fire 12.-26. januar. Der er 16 hold med, og de er delt i fire indle- værtsbyer har vi næsten 1.200 frivillige i sving, og de vil alle dende grupper. De tre bedste fra hver gruppe går videre til investere 1-2 ferieuger i projektet. mellemrunden, der spilles i to grupper. De to bedste fra hver mellemrundegruppe mødes i semifinalerne, og vinderne her- Pengenyt: Hvad betyder det rent sportsligt for landsholdet? fra mødes så i finalen. Danmark er i indledende gruppe A med Makedonien, Morten Stig Christensen: Et mesterskab på hjemmebane er Østrig og Tjekkiet. De tre bedste fra gruppen går videre til noget ganske unikt på herresiden. Kun 16 danske håndbold- mellemrunden, hvor de møder de tre bedste fra gruppe B, spillere har prøvet det gennem håndboldhistorien. Det var de der består af Island, Norge, Spanien og Ungarn. 16 spillere, landstræner Leif Mikkelsen gjorde brug af i 1978 20 Både Danmarks indledende kampe og kampene i en under VM. Og med den opbakning det danske herrelands- eventuel mellemrunde spilles i Herning, hvor også semifinaler hold nyder, så bliver det intet mindre end en kæmpe sports- og finale spilles. Pengenyt 3/2013 F o t o : To t a l k re d i t Bruger forsvareren ureglementerede metoder, når han prøver at stoppe en angriber? Eller er det tværtimod angriberen, der maser sig igennem imod reglerne? Det er ikke altid let at sige, og for os tilskuere kan det engang imellem være svært at se, hvorfor der lige præcis dømmes det ene eller det andet. Op til EM har vi derfor talt med tidligere international topdommer Henrik La Cour om, hvordan håndbold ser ud med en dommers øjne. Selvfølgelig var der angrebsfejl! Eller var der? Hver andet øjeblik skal en håndbolddom- Som håndbolddommer kan man godt blive lidt misundelig mer træffe en beslutning, der kan afgøre en kamp og be- på dem, der ”bare” skal dømme en fodboldkamp. Det for- stemme, hvem der går videre i en turnering, og hvem der tæller Henrik La Cour. International topdommer i håndbold skal hurtigt hjem. gennem mange år og i dag med i det Europæiske Håndbold Når man ser en håndboldkamp, kan det godt se lidt Forbunds dommerkomite, der blandt andet skal fastsætte tilfældigt ud, om der dømmes det ene eller det andet. Og retningslinjer for, hvordan der skal dømmes ved mesterskabs- tidligere topdommer Henrik La Cour vedgår da også, at stævner, herunder det kommende EM i Danmark. meget er overladt til dommernes skøn i håndbold – måske ”En fodbolddommer kan løbe 40 meter op ad en fod- mere end i andre sportsgrene. Men for ham at se, er det boldbane og lige så langt tilbage igen, uden at der sker no- en del af charmen ved håndbold, og han forsikrer, at en get, der kræver, at han involverer sig. I håndbold skal vi tage god dommer altid bestræber sig på at dømme retfærdigt. en beslutning hver andet sekund”, siger han, men understre- Og hvor reglerne åbner for et skøn, så at være konse- ger samtidig, at han har stor respekt for fodbolddommere. kvent i sine valg. Angrebsfejl, nøl, overtrådt, skridt, to minutter eller ingenting. Lynhurtigt skal en håndbolddommer bestemme, om >>> 21 Henrik La Cour var i mange år international topdommer i håndbold og er i dag med i Det Europæiske Håndbold Forbunds dommerkomite. Selv om en dommer er dybt koncentreret om at dømme, kan han jo godt nyde det, når han ser en smuk detalje på en håndboldbane. Foto: Polfoto Henrik La Cour >>> der er det ene eller det andet. Og rundt om banen sidder Og så er der den med, om en spiller træder ned i feltet, før tusinder af tilskuere, der alle sammen har en bedstemor, der han skyder. Det er også sådan noget, der kan diskuteres igen kunne have gjort det langt, langt bedre. Og nok skal sørge og igen. Her kan en erfaren dommer se på skyttens krop, for at råbe til dommeren, hvor stort et fjols, han eller hun er, om den ”knækker”, før han skyder. Rammer han gulvet, før hvis der ikke lige dømmes, som de synes, det skal gøres. Det han skyder, giver det umiskendeligt et lille knæk i kroppen, kræver ikke så lidt af ham eller hende med fløjten. og det kan en kyndig dommer bruge til at afgøre, om der er ”Håndboldreglerne er nu engang udformet sådan, at selv om der står ”skal” mange steder, står der også ”bør” overtrådt eller ej. Sådan kan en dommer bruge sin erfaring og indsigt, når rimeligt ofte. Det overlader en masse til dommernes skøn. han eller hun skal lede en håndboldkamp. Og det er jo i vir- Selvfølgelig er der nogle tilfælde, hvor der ikke er nogen keligheden det, det drejer sig om. Som en dirigent, der står i som helst tvivl om, hvad der skal dømmes. Men der er også spidsen for et større orkester, skal han lede spillere, trænere, mange situationer, hvor det er op til dommerens erfaring og ledere og tilskuere gennem den tid, en håndboldkamp varer. fornemmelse for spillet at afgøre, hvad der er det rigtige at Og så vidt muligt til alles tilfredshed. dømme. Lægger man hertil, at spillet er så hurtigt og fysisk, Der er blot den forskel på dirigenten for et klassisk stry- som det er, og at banen i virkeligheden er for lille til moderne georkester og en håndbolddommer, at hvor den første får lov herrehåndbold, ja, så skal man på alle måder være i topform at løse sin opgave i andægtig tavshed fra tilskuerne og med – fysisk og psykisk – for at være en god dommer”, fortæller stående klapsalver, når han er færdig, så skal håndbolddom- Henrik La Cour. meren arbejde i en sal med hujende fans, spillere med adrenalinen pumpende, ophidsede trænere og holdledere, der gør, hvad de kan for at få kendelserne over på deres side. Og utaknemmeligt nok er det sjældent, der er nogen, som klapper ad en dommer. Håndbolddommere er udstyret med de nødvendige midler for at Plads til forskellighed løse konfliktsituationer under en ”Det er nu ikke fordi, vi lader os gå på af alle dem, der råber håndboldkamp, og en gang imel- ad os, for det meste af det, hører vi simpelthen ikke. Det er lem er det nødvendigt at bruge der alt for meget støj til”, fortæller Henrik La Cour. dem, fortæller Henrik La Cour. Men selvfølgelig kan dommerne risikere at stå over for Foto: Polfoto en træner eller en spiller, der råber dem ind i hovedet, at de har dømt groft uretfærdigt. Og så er der behov for en god portion menneskekundskab. ”Mennesker er forskellige, og det gælder i høj grad også håndboldspillere og -trænere. Nogle søger ind i sig Kender en overtrådt på knækket selv for at finde koncentration og kampgejst, mens andre ”For nu at tage den med, om der er angrebsfejl eller for har brug for at lukke en masse damp ud, og dommerne skal hårdt forsvarsspil, når en angriber og en forsvarsspiller tørner kunne rumme meget for at få det hele til at glide. Samtidig sammen, så er det sådan, at hvis en angriber løber ind i en er vi imidlertid blevet udstyret med de nødvendige midler for forsvarsspiller, der gennem sin placering viser, at han ”ejer” at løse konfliktsituationer, og det er vigtigt, at vi gør det klart det felt, hvor han står, så er der mas. Men hvad nu, hvis for spillerne og trænerne, at vi er parat til at bruge de mid- forsvarsspilleren lige er trådt et skridt eller to til siden for at ler”, siger Henrik La Cour. stoppe ham, der kommer stormende? ”Ejer” forsvarsspilleren 22 Han tror ikke på, at der er hold, der bevidst lægger en så også det nye felt, hvor han nu dækker op? Det er sådan taktik for, hvordan de skal påvirke en dommer. Men mener noget, en dommer skal kunne afgøre meget hurtigt”, fort- som sagt, at de forskellige reaktionsmønstre, han ser, er ud- sætter han. tryk for, at mennesker er forskellige. Pengenyt 3/2013 I håndboldforbundet ser man gerne både mænd og kvinder som dommere, fortæller Henrik La Cour, der mener, at de kvindelige Foto: Polfoto topdommere, der er, gør det mindst lige så godt som deres mandlige kolleger. Er mænd bedre til at træffe beslutninger? selv som en meget ung knægt startede som dommer, var det Fra håndboldforbundets side gør man meget for, at der både ikke altid lige let. er mænd og kvinder, der bliver dommere. I dag er de fleste dommere mænd, men det vil man gerne have rettet op på. ”Det har måske noget at gøre med, at mænd er hurtigere til at træffe sort/hvide beslutninger og at stå fast på ”Tit lå jeg bogstavelig talt på sofaen derhjemme og tudede, når jeg havde været ude at dømme en weekend”, fortæller han. ”'De hader mig alle sammen, der er slet ingen, der kan dem. Og det er man nu engang nødt til som håndbolddom- lide mig', beklagede jeg mig til, hvem der nu gad høre på mer. Men vi har set, at de kvindelige topdommere, der er, mig. Efterhånden lærte jeg dog, at der ikke var noget per- gør det mindst lige så godt som deres mandlige kolleger, og sonligt i det, men at det var rollen som dommer, al den vrede derfor bestræber vi os meget på at få flere kvindelige dom- var rettet imod. Og det gør det meget lettere at håndtere”, mere”, siger Henrik La Cour. uddyber han. I det europæiske dommerudvalg følger de meget nøje Men når det nu kan være så belastende, hvad gør man med i, hvordan håndboldspillet udvikler sig, og ser blandt an- det så for? Hvad får en til frivilligt at stille op til alle de ver- det på, om der opstår tendenser, der er uheldige. Og tager bale klø, en dommer kan blive udsat for? det så op før kommende mesterskaber. ”For eksempel har der ved de seneste mesterskaber ”Glæden ved håndboldspillet”, lyder det prompte fra Henrik La Cour. ”Passionen for god håndbold. Selvom en været en tendens til, at der blev skubbet meget til fløjspillere dommer er dybt koncentreret om at dømme, kan han jo godt fra forsvarernes side. Det kan give nogle direkte farlige situa- nyde det, når han ser en smuk detalje på en håndboldbane. tioner, og det ser vi derfor nødigt fortsætte. Så sådan en ting Et særlig flot mål eller en god redning, for eksempel. Og tager vi op, når vi instruerer dommerne før de næste mester- man kan sagtens sige til en spiller, at det var et flot mål, han skaber”, fortæller Henrik La Cour. lavede, når man løber med ham tilbage til hans egen banehalvdel, efter at han har scoret. Uden at det forhindrer en i at Et spørgsmål om passion give ham en to-minutters udvisning, hvis han laver en svine- Som sagt skal man kunne tåle en del for at være håndbold- streg kort efter”, smiler Henrik La Cour. n dommer, og Henrik La Cour indrømmer da også, at da han 23 ”Selvfølgelig håber vi på guldmedaljer til håndboldheltene, når det hele slutter med finalen den 26. januar”, siger Totalkredits direktør, Troels Bülow-Olsen. F o t o : To t a l k re d i t En håndboldfest i fanzonen og på Facebook Totalkredit har siden juni 2011 været hovedsponsor for ”For at tage de fysiske aktiviteter først, så vil der i en hal ved håndboldherrerne, og direktør Troels Bülow-Olsen fra siden af hallen i Herning, hvor Danmark spiller sine kampe, Totalkredit ser næste års EM som et højdepunkt i samar- blive oprettet en fanzone, hvor tilskuerne, der er kommet for bejdet mellem håndboldforbundet og realkreditinstituttet. at støtte de danske håndboldherrer, kan deltage i forskellige aktiviteter med tilknytning til håndbold. Blandt andet vil vi ”Nu er vi rigtig tæt på, og vi glæder os utroligt meget til den fra Totalkredit møde op med håndboldmål, hvor man kan få kæmpe folkefest, som vi håber, rigtig mange danskere vil del- testet sin skudstyrke og måske vise, at Ulrik Wilbek er gået tage i. Det bliver en stor og udfordrende opgave for lands- helt galt i byen ved ikke at have taget en med på holdet”, holdet at generobre Europamesterskabet på hjemmebane”, fortæller han. siger Troels Bülow-Olsen, direktør i Totalkredit. ”Det folkelige og nære, som håndbolden repræsen- Under alle omstændigheder kan man få et diplom som bevis for sine skudevner, og som noget nyt kan man ikke kun terer, passer rigtig godt til Totalkredit og de 68 banker og få diplomet i fysisk form, men også som en elektronisk fil, sparekasser, vi samarbejder med. Vi er nemlig til stede i man for eksempel kan lægge på sin Facebookprofil. hver en krog af Danmark. Dér, hvor begejstringen for landsholdet trives. Vi har fra begyndelsen både haft som mål at Dermed er vi ovre i den digitale verden, og her vil der som nævnt også foregå en lang række aktiviteter. styrke synligheden af Totalkredit og at gøre sponsoratet til et omdrejningspunkt for hele håndbold-Danmark. Her har Følg en håndboldspiller som en Formel 1-racer involveringen af pengeinstitutterne i Totalkredit-samarbejdet ”I løbet af de kommende måneder vil vi varme op til Euro- været afgørende. At vi også kan være med til at løfte hånd- pamesterskaberne gennem forskellige videoindslag på Face- bolden, blandt andet gennem Facebook-siden ”Håndbold- booksiden Håndboldherrerne. Der vil være indslag, hvor man herrerne”, hvor der er en enorm aktivitet blandt de næsten får fornemmelsen af, hvordan det faktisk er at være på banen 130.000 fans, er jo bare fantastisk”, fortsætter han og tilføjer: i en Europamesterskabskamp. De er blevet til på den måde, ”Vi tror på, at vi gennem de 1.000 filialer i Totalkredit- at spillerne under træning har haft et kamera spændt fast på samarbejdet kan skabe en endnu større folkelig opbakning. sig på samme måde, som man for eksempel kender det fra Under EM kommer det blandt andet til udtryk ved, at vi op- racerbiler under Formel 1-løb. Man vil så fra den enkelte spil- fordrer hundredvis af rådgivere i banker og sparekasser til at lers vinkel kunne se, hvordan det er at skulle udgøre forsvars- iklæde sig rødt og hvidt torsdag d. 16. januar, hvor landshol- klippe, når en modstander kommer bragende imod en. Eller det spiller den første kamp. Samtidig vil der være masser af angriber, der prøver at udspille et forsvar for den sags skyld”, lokale aktiviteter for kunderne”. fortsætter Ole Lund. Totalkredits aktiviteter vil blive gennemført under det overordnede tema ”En del af holdet”, og med aktiviteterne Dit bedste håndboldtrick vil Totalkredit skabe en masse engagement og entusiasme op I andre videoklip vil de enkelte spillere vise deres bedste trick til og under turneringen. ”Ikke mindst i Herning, som vi har på en håndboldbane med eksempler på kampe, hvor de har en ambition om at gøre til hele Danmarks håndboldhoved- brugt tricket i praksis. stad. Så vores forventninger er helt klart, at vi kommer til at ”Det vil lægge op til, at almindelige danskere vil kunne se en fantastisk opbakning på tribunerne i Boxen i Herning sende videoer ind med deres bedste håndboldtricks. Det vil og hjemme foran tv-skærmene”, slutter Troels Bülow-Olsen. blive i form af en konkurrence, hvor fans’ene på Facebooksiden vil skulle stemme om, hvilket af de almindelige danske- Fysisk og digitalt res håndboldtrick, der er bedst, og som præmie vil der være Mere konkret fortæller Totalkredits marketingdirektør, Ole billetter til Europamesterskabsfinalen”, forklarer Ole Lund. n Lund, om de aktiviteter, Totalkredit inviterer til i forbindelse med Europamesterskaberne. 24 Pengenyt 3/2013 BoligMærket Vurdering er med til at sætte standarden for krav til vurderingsansvarliges kompetencer inden for boligområdet. Foto: Colourbox BoligMærket Vurdering: Værdiansættelsen af din bolig har fået et kvalitetsstempel 700 vurderingsfolk, der hvert år vurderer tusindvis af boli- Mærket Vurdering, og selskabet har indtil nu haft næsten 700 ger for Totalkredit i forbindelse med lån og tillægslån, har vurderingsansvarlige på skolebænken. Certificeringen skal gennemført en ny certificering kaldet BoligMærket Vurde- være med til at sikre, at vurderingsfolkene løbende er fuldt ring. Det skal sikre, at kunderne kan være trygge ved, at opdateret vidensmæssigt, så de til stadighed kan sætte den de får den rigtige værdiansættelse af deres boliger. korrekte værdi på boligen, hvad enten den ligger i Hirtshals eller Holte. Vurderingen af boliger er en hjørnesten i belåning af huse og ”Det er vores mål, at kunderne får den mest kvalifice- lejligheder. Den rigtige værdiansættelse er nemlig altafgø- rede behandling gennem hele låneprocessen, og derfor ser rende for, om boligerne belånes til den rigtige pris, uanset vi løbende på, hvordan vi kan opretholde og udvikle det høje om der er tale om køb af ny bolig, ombygning eller belåning faglige niveau i alle dele af vores forretning”, fortæller af friværdien i den bolig, man ejer. Anders Heick-Poulsen, vicedirektør i Totalkredit. For at kvalitetssikre værdiansættelserne af de danske ”Vurderingsområdet er helt centralt i forhold til, at boliger har Danmarks største realkreditinstitut til private, To- kunderne føler sig trygge i forhold til deres boligkøb og valg talkredit, taget initiativ til indførelsen af certificeringen Bolig- af realkreditlån. Det er grunden til, at vi har indført en certi- >>> 25 Vores ambition med BoligMærket Vurdering er at sikre, at vores vurderingsfolks faglige niveau er i top, så kunderne kan være trygge ved, at deres bolig er så korrekt værdiansat som muligt”, siger Anders Heick-Poulsen, vicedirektør i Totalkredit. >>> ficering af de vurderingsansvarlige i de 68 pengeinstitutter, færdigheder og viden, og for kunderne, der kan føle sig end- som Totalkredit samarbejder med, samt en række ejendoms- nu mere trygge, når deres bolig skal vurderes”, siger Anders mæglere/mæglerkæder, som nogle af pengeinstitutterne har Heick-Poulsen. indgået aftale med om at vurdere boliger”, fortsætter han. For at opnå certificeringen BoligMærket Vurdering skal de vurderingsansvarlige fra pengeinstitutterne igen- Stor interesse for mærkningsordning nem et målrettet uddannelsesforløb bestående af tre dages De 700 vurderingsansvarlige, der har gennemført uddannel- undervisning, tre måneders praktik-ordning og to dages sen og opnået BoligMærket Vurdering, er kun begyndelsen. opfølgende undervisning. Forløbet afsluttes med en test, og Fremover skal alle, der værdiansætter ejendomme for Total- først herefter har de vurderingsansvarlige gjort sig fortjent til kredit, bestå BoligMærket Vurdering, ligesom nye vurderings- BoligMærket Vurdering. Det gælder også for mæglerne fra ansvarlige skal bestå mærket som et led i deres uddannelse de ejendomsmæglerkæder, der har indgået samarbejde med som vurderingsansvarlig for Totalkredit. Hos Totalkredit ser pengeinstitutter om vurdering af boliger. man den høje deltagelse fra de vurderingsansvarlige som et For at sikre at vurderingsfolkenes faglige niveau fasthol- klart tegn på, at mærkningsordningen på vurderingsområdet des på det høje niveau, skal de på skolebænken hvert tredje er en succes. år, hvor testen skal gennemføres igen. ”Vi er meget imponerede over, at så mange vurderings- Selve testen BoligMærket Vurdering gennemføres i regi folk allerede nu har gennemført BoligMærket Vurdering. Det af Finanssektorens Uddannelsescenter, der dels står for det er langt hurtigere end de tidsfrister, vi har opstillet. Det er tekniske set-up, dels for selve blåstemplingen eller certifice- både til glæde for vurderingsfolkene, der får papir på deres ringen af vurderingsfolkenes faglige niveau. n Lokalt kendskab sikrer rigtig værdiansættelse Totalkredit formidler realkreditlån til danske boligejere gennem 68 banker, sparekasser og andelskasser, og det er de lokale vurderingsansvarlige i pengeinstitutterne, der som hovedregel udfører ejendomsvurderingen ud fra deres lokalkendskab. Hvis en lånesag er særligt omfangsrig eller kompleks, er det Totalkredits egne vurderingsfolk, der vurderer ejendommen. 26 Pengenyt 3/2013 Pengenyt Fotos: Lisbet Lavaud og Colourbox Garanti Invest har rundet obligation nr. 100 Med 15 år på bagen har Garanti Invest er faldet med 0,72 procent pr. år. Med i år rundet lanceringen af obligation nr. andre ord har garantiobligationerne i 100 og dermed lanceret obligationer gennemsnit givet et merafkast på 2,68 for et samlet beløb på mere end 16 procent pr. år. milliarder kr. Garanti Invests obligationer er For Garanti Invests administrerende direktør, Gert Thougaard, viser sammensat af en obligation uden ren- det, at idéen med garantiobligationer te og en option, der giver gevinst, hvis virker. et underliggende aktiv (aktier, valutaer, ”I nullerne dykkede aktier med råvarer m.v.) stiger. Ellers betyder en cirka 35 procent. Havde man i den hovedstolsgaranti, at de indfries til periode haft garantiobligationer i sin kurs 100. Ud af de 100 obligationer er portefølje, ville man kun have haft et 57 procent indfriet til en højere kurs marginalt tab, men alligevel havde end 100, mens de sidste 43 procent er man haft muligheden for at få del i indfriet til netop kurs 100. stigningen, hvis aktierne var steget”, Det gennemsnitlige afkast på de af Garanti Invests obligationer, der er siger han til Pengenyt. Vicedirektør Thomas Valentiner ”Det er ikke guld og grønne skove, vi sælger, men stabilitet og den fred og ro, det giver”, siger Garanti Invests administrerende direktør, Gert Thougaard. ”Vores produkt viser i virkeligheden udløbet, er 1,96 procent pr. år efter supplerer med at pointere, at garanti- først for alvor sin værdi, når det ikke omkostninger, hvis man beregner det obligationer er for dem, der ønsker at går som præsten prædiker. Ved plud- som forskellen mellem udstedelses- passe på deres midler, samtidig med selige og kraftige kursfald bliver man kursen og indfrielseskursen. Det skal at de gerne vil have mere end en glad for, at man har investeret forsig- holdes op mod, at kurserne på de un- obligationsrente, hvis aktierne bevæ- tigt og beskyttet sig mod kursfald”, derliggende aktiver i samme periode ger sig opad. siger han. n Hotelpriser tilbage på førkrise-niveau Hvordan gik sommerferien? Var den Stigningen i hotelpriser er ikke jævnt dyr? Ikke så underligt, for den gen- fordelt. I Sydamerika var den på hele nemsnitlige pris for et hotelværelse syv procent og i Nordamerika tre verden over steg med to procent i procent, mens hotelpriser i Europa og årets første halvår i forhold til første Australien kun steg med en procent i halvår 2012. gennemsnit. I Asien blev der ligefrem Det lyder måske ikke af meget, men er udtryk for en trend, der har målt et fald i hotelpriser på to procent i gennemsnit. n været gældende siden 2010 og betyder, at gennemsnitsprisen for et hotelværelse nu er tilbage på niveauet for 2006, altså lige før finanskrisen. Tallene stammer fra Hotelprisindekset fra Hotels.com, der registrerer, hvad folk rent faktisk har betalt for Måske kan det tages som et tegn på, at finanskrisen er ved at være slut, at hotelpriserne er tilbage på niveauet før krisen. deres hotelværelser. 27 Kreditkortets historie Allerede i 1887 forestiller forfatteren Edward Bellamy ”Siden 1920’erne havde det været relativt udbredt i USA, at sig, hvordan man kan betale for sine varer med et kort stormagasiner, hoteller og benzinstationer gav deres faste i stedet for kontanter. Det gør han i et utopisk univers i kunder kontokort lavet af pap. De kunne bruges til at købe novellen ’Looking Backward’. Og selvom kreditkort først på klods i de forretninger, som havde udstedt dem”, fortsæt- for alvor blev udbredt i løbet af 1950’erne, gik der faktisk ter David Humphrey. ikke mange år, før forfatterens fantasi blev til virkelighed. Kortene var dog upraktiske for handelsrejsende, for de Allerede i starten af 1900-tallet udstedtes nemlig de før- var ikke gangbar mønt i andre byer. Heller ikke i andre lande. ste kreditkortlignende betalingskort – ikke af bankerne, Det var også besværligt at slæbe en masse kontanter med men af stormagasiner, hoteller og benzinstationer. sig, og de eksisterende rejsechecks blev kun accepteret af meget få hoteller. ”Efterhånden som verden blev mere åben – bilen vandt Da finansmanden Frank McNamara i 1950 lancerede Diners Club-kortet som en helt ny slags kontokort, der skulle fungere indpas, og det blev mere og mere almindeligt for middelklas- som finansiel mellemmand for de forretningsdrivende og de- sen at tage på udflugter og ferier i fritiden, et nyt begreb, res kunder, blev det hurtigt populært. Allerede det første år som opstod i forbindelse med industrialiseringen af den voksede Diners Club fra 200 til 20.000 kortindehavere i New vestlige verden – blev behovet for at kunne betale for varer York. Det var pludselig blevet muligt at betale med et og sam- uden for hjembyen mere påtrængende”, fortæller David me kort på flere forskellige steder. Det havde ingen set før. Humphrey. Verden bliver mere mobil skete i USA, fordi grænserne var mere åbne end i for eksem- ”Diners Club-kortet ramte lige ned i et hul i markedet”, pel Europa på det tidspunkt. Behovet for kreditkort kom først forklarer David Humphrey, som er professor ved College of senere til vores del af verden samtidig med befolkningernes Business på Florida State University. øgede mobilitet og større velfærd. Han fortæller også, at udviklingen først og fremmest Kreditkortet år for år At have gæld til hinanden har været brugt siden længe før, penge blev opfundet. Det var dog først fra slutningen af 1800-tallet, at kreditgivning så småt begyndte at blive systematiseret med indførelse af blandt andet checks og kontokort. 1891 > 28 1880-1900 > 1938 > American Express opfinder Stormagasinet Blooming- Forretningsdrivende begynder at acceptere hinandens rejsechecken. I praksis kan den dale’s udsteder konto- kontokort, men det udvikler sig aldrig til noget større. kun bruges ved betaling på et kort (’Charge cards’) til Aftalerne er sporadiske, og de giver for meget admini- fåtal af amerikanske hoteller. loyale kunder. strativt arbejde for den enkelte virksomhed. 1958 > 1959 > 1959 > 1966 > Sidst på året ud- American Express Systemet med længere kredit- Første generelle kreditkort udstedes. steder American indfører de første givning opfindes. Kortindehavere Det sker, da flere kreditkort-udsteden- Express sine før- plastik-kreditkort. behøvede ikke længere indfri den de banker danner sammenslutningen ste kreditkort. Indtil da var alle fulde gæld i slutningen af hver InterBank Card Association (ICA) og kort lavet af pap måned. Det giver kunderne større tilbyder kreditkort, der gælder på eller vinyl. økonomisk fleksibilitet, og ideen tværs af landegrænser. ICA bliver se- fanger hurtigt an. nere til MasterCard. Pengenyt 3/2013 Poser fulde af kontanter erstattet af et tyndt stykke plastik med en chip – det er da smart. Frank McNamara, der regnes for opfinderen af verdens første kreditkort, blev da også af det amerikanske magasin Life kåret som en af de mest indflydelsesrige amerikanere i det 20. århundrede. Så vigtigt anses hans bidrag til at udbrede det kontantløse samfund for at være. Bankerne haltede efter Diners Club er almindeligt anerkendt som verdens første kreditkort. Men faktisk forsøgte John Biggins fra Flatbush National Bank i New York allerede i 1946 at indføre et bankfinansieret kreditkort lidt efter samme princip om en tredjepart. Det lykkedes dog ikke at få det til at vokse sig stort nok til at blive et egentligt alternativ til kontokortene. Kortindehaveren kunne kun bruge kortet i de lokale forretninger og endda kun i de butikker, som samtidig også var kunder i Flatbush National Bank. Efter opfindelsen af Diners Club fulgte andre udbydere hurtigt efter – også bankerne. Sidst i 1950’erne kom både American Express og Bank of America på markedet med hver deres kreditkort. I 1966 blev det muligt at få et kreditkort, der også kunne bruges i Europa. Det skete, fordi flere af de store amerikanske banker gik sammen og dannede InterBank Card Association (ICA), som senere skiftede navn til MasterCard Worldwide. Bank of America etablerede samme år en konkurrerende franchiseorganisation, BankAmerica Service Corporation, som også udenlandske banker kunne blive en del af. Denne organisation blev senere til den globale virksomhed Visa. Stadig brug for kreditkort I godt et halvt århundrede har kreditkortet eksisteret. De seneste års udvikling på den digitale front giver mulighed for nye betalingsformer, blandt andet via mobiltelefoner eller kreditkort på usb-nøgler eller via fingeraftryk – mange muligheder er i spil, men spørger man professor David Humphrey, vil der endnu gå en rum tid, inden det lille plastikkort for alvor bliver afløst af en nyere teknologi. ”Vi vil stadig have brug for kreditkortet, som vi kender det i dag. Det kan godt være, at kortene ændrer sig til at indeholde flere konti, altså flere kort i ét, men grundlæggende vil vi stadig bære rundt på et kreditkort i vores pung”, forudser han. n Fotos: Colourbox 1946 > 1950 > 1958 > Flatbush National Bank i New York indfører et ’Charge-It’- Diners Club bliver grundlagt. Det er Bank of America udsteder sine program og udsteder de første bankbaserede kreditkort for de det første kort, der kan bruges flere første 60.000 BankAmericards, kunder, der i forvejen er fundet værdige som låntagere. Kortet forskellige steder, dog kun i rejse- og som senere skifter navn til Visa kan kun bruges i de forretninger, der også er kunder i banken. underholdningsbranchen. og bliver verdensomspændende. 1970 > 1983 > 1987 > 1988 > 2004 Alle kort får en magnetstribe. Dankortet Det bliver muligt for kun- Dankortet udbydes Elektronisk chip I 1970’erne og 1980’erne di- introduceres der med kreditkort at ind- for første gang med bliver standard gitaliseres kreditkortenes bag- i Danmark. betale småbeløb eller hele tilknyttet Visa. på alle kort. vedliggende teknologi for at saldoen løbende over tid sikre kunderne mod misbrug. i stedet for i slutningen af hver måned. 29 Forvaltningskapitaler Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter er godkendt af Justitsministeriet til bestyrelse af: • Fondes midler • Værgemålsmidler • Båndlagt arv/gave - herunder rentenydelseskapitaler Instituttet fungerer som forvaltningsafdeling for kunderne i bl. a. de lokale pengeinstitutter. Vi er altid gerne til disposition Alle er velkomne til at kontakte os og trække på vores ekspertise i forvaltningsspørgsmål – herunder regnskabsog investeringsregler, ansøgning om frigivelse af beløb under værgemålsmidler og båndlagte kapitaler m.v. Opdateret information om de forskellige forretningsområder findes også på vores hjemmeside: www.forvaltningsinst.dk Her er nyttig viden at hente for bl. a. • • • • advokater og revisorer medlemmer af fondsbestyrelser værger personer med båndlagte kapitaler m.v. Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r Toldbodgade 33 · Postboks 9019 · 1022 København K · Tlf. 3369 1777 · Fax 3314 9796 · E-mail: forv@forvaltningsinst.dk · www.forvaltningsinst.dk Skema si d e r n e Pengenyt 3/2013 på CD-ROM SKATTEKALENDER 2013 Pengenyt fås også indtalt på cdBopæl den 5. september afgør, hvilken skattekommune der er gældende for 2014 rom, så blinde og svagtseende 5 har mulighed for at “læse” bla- sept. dets artikler om privatøkonomi, skat, pension og meget andet. 20 Forskudsopgørelse for 2014 kan ses i ens skattemappe i TastSelv eller sendes til dem, der senest den 1. september 2013 har bedt om at få forskudsopgørelsen på papir sept. 21 okt. Der er tale om det særlige DaisyBetaling af restskat for 2012 over 18.300 kr. (inklusive rentetillæg på 4,7 procent) i tre rater 20 nov. Sidste frist for indbeta ling af skat for 2013 for at undgå at betale renter af beløbet (bemærk at sidste bankdag i 2013 er 30. december) nov. Sidste frist for anmodning om tilbagebetaling af overskydende skat for 2013 31 dec. format, som gør, at brugeren kan navigere rundt i teksten. Selve lydfilerne er i mp3-formatet. Cd-rommerne kan afspilles på Sidste frist for indbeta ling på bl.a. aldersop sparing og ratepension med fradragsvirkning for 2013 (bemærk at sidste bankdag i 2013 er 30. december) Sidste frist for ændring af forskudsopgørelse for 2013 via TastSelv de særlige Daisy-afspillere, som mange blinde og svagtseende bruger, eller på andre afspillere, der kan afspille mp3-filer. Vi råder over et mindre antal cdrommer til udlån, men det er også muligt at få en aftale om at få en cd-rom tilsendt fast, når nye numre af Pengenyt udkommer. 2014 Der kan frit indbetales restskat for 2013. Beløbet vil dog blive tillagt en dag-til-dag rente svarende til 2,7 procent om året (2013-tal. Tallet for 2014 kendes endnu ikke) Årsopgørelse kan ses i ens skattemappe på www.skat.dk Årsopgørelse på papir udsendes, hvis man har valgt det, eventuelt med oplysningskort Frist for rettelser og til føjelser til årsopgørelse Sidste frist for indbetaling af restskat for 2013 for at undgå et rentetillæg på 4,7 procent (2013-tal. Tallet for 2014 kendes endnu ikke) 1 til Du kan rekvirere en cd-rom ved januar 1 henvendelse i dit lokale penge juli institut. 1 januar til 3 marts Skat indsamler oplysninger fra arbejdsgiveren, pengeinstitutter og andre til brug for årsopgørelsen for 2013 3 Den udvidede selvangi velse kan ses i ens skattemappe på www.skat.dk. Det samme gælder Service meddelelse til ægtefæller til personer, der får en udvidet selvangivelse marts april 1 maj 1 juli t eny g Pen Den udvidede selv angivelse og Servicemed delelse på papir udsendes Frist for indsendelse/indtastning af udvidet selvan givelse og for rettelser og tilføjelser til årsopgørelse for ægtefæller til personer med udvidet selvangivelse 31 Skema si d e r n e ja ▼ Har du mindre end 24 km mellem hjem og arbejde (frem og tilbage lagt sammen)? NEJ ▼ BEFORDRINGSFRADRAG Intet fradrag ▼ NEJ Er din transportvej over 120 km i alt? ▼ ja 2013: 204,48 kr. + 1,07 kr. pr. km over 120 km pr. dag 2014: Endnu ikke kendt *) Samlet kørsel ÷ 24 km 2013: 2,13 kr. pr. km pr. dag 2014: Endnu ikke kendt *) Bor man i en såkaldt udkantskommune, kan man også få befordringsfradrag på 2,13 kr. pr. km for de km, der ligger ud over 120 km. Man kan se hvilke kommuner, der regnes som udkantskommuner på skatteministeriets hjemmeside, skm.dk. Er der givet gaver til ægtefælle? ja ▼ Gaveafgift 2013/2014 Gaver mellem ægtefæller er fritaget for afgift/indkomstskat Er der givet gaver til børn, børnebørn, oldebørn m.v., stedbørn og disses afkom, plejebørn (i visse tilfælde), samlever (fælles bopæl i mindst 2 år), afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle, forældre, stedforældre eller bedsteforældre? nej ▼ ▼ nej Er der givet gaver til svigerbørn? ja ▼ ▼ Ingen afgift nej Overstiger gaven 20.500 kr. (20.900 kr. i 2014) fra hver person? 15 pct. i afgift af alt hvad der ligger over bundgrænsen på 58.700 kr./20.500 kr. (59.800/20.900 kr. i 2014) dog 36,25 pct. afgift ved gaver til sted- og bedsteforældre ▼ ja nej ▼ Overstiger gaven 58.700 kr. (59.800 kr. i 2014) fra hver person? ▼ ▼ ja ▼ Gaver til alle andre er indkomstskattepligtige for modtageren ja nej Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj det efterfølgende år indgive anmeldelse om afgiftspligtige gaver og den afgiftspligtige værdi til SKAT. ▼ Er der følgende arvinger: ◆ børn, børnebørn, oldebørn m.v. og stedbørn og disses afkom ◆ forældre ◆ barns eller stedbarns ægtefælle (uanset om barnet lever) nej ◆ personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet (f.eks. ugifte par) ◆ frasepareret eller fraskilt ægtefælle ◆ plejebørn (i visse tilfælde) Afgift (tillægsboafgift): 25 pct. af de første 264.100 kr. (268.900 kr. i 2014), 36,25 pct. af resten ▼ Boafgift (arveafgift) 2013/2014 Ingen afgift ▼ ja Overstiger boets værdi 264.100 kr. (268.900 kr. i 2014)? ▼ ja Boafgift på 15 pct. af den del der overstiger 264.100 kr. (268.900 kr. i 2014) 32 Pengenyt 3/2013 nej Ægtefæller er fritaget for boafgift. Ægtefæller betragtes som to selvstændige arveladere (dette gælder også, når ægtefælle sidder i uskiftet bo – altså dobbelt bundfradrag) og to selvstændige arvinger uanset formuefællesskab, skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje. Beløbsgrænserne reguleres årligt efter Personskattelovens § 20. Skema aktieavancebeskatning for personer, si d e r n e Bindende svar, Skatteforvaltningsloven §§ 23, 29 og 42 Aktieavancebeskatningsloven af 21/12 2005 Gevinst Beskattes som aktieindkomst Tab Børsnoterede aktier: Modregnes i udbytter og gevinster fra børsnoterede aktier. Overskydende tab kan fremføres uden tidsbegrænsning. Gebyr Gebyr, ændring af indkomsteller ejendomsværdiskat Gebyr, klage til Landsskatteretten*) Tab Ikke noget fradrag 400 kr. 2.100 kr. 800 kr. 2.100 kr. 800 kr. 2.200 kr. 400 kr. Bundfradrag ved topskat 201220132014 389.900 kr. 421.000 kr. 449.100 kr. Alle der er fyldt 18 år 42.900 kr. 42.000 kr. 42.800 kr. Børn/unge under 18 år 32.200 kr. 31.500 kr. 32.100 kr. Børnetilskud 2013, Børnetilskudsloven Aktieindkomst, Personskatteloven § 8a Aktieudbytte og aktieavancer, der er skattepligtige Indtil 48.300 kr.*) (49.200 kr. i 2014) Over 48.300 kr.*) (49.200 kr. i 2014) 201220132014 27% 42% 27% 42% 27% 42% *) Bundfradraget kan overføres mellem ægtefæller. Arbejdsmarkedsbidrag, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 201220132014 Beregnes af løn og vederlag samt af skattepligtige personalegoder m.v. 8% 8% 8% Godtgørelse for benyttelse af egen bil samt motorcykel til erhvervsmæssig kørsel er skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb: Indtil 20.000 km i ét år Ud over 20.000 km i ét år Pr. kvartal Ordinært, udbetales kun efter ansøgning (pr. barn) § 2 Ekstra, udbetales kun efter ansøgning (pr. husstand) § 3 Særligt børnetilskud, udbetales uden ansøgning. Til forældreløse børn § 4, stk. 2 Særligt tillæg § 4, stk. 4 I en række andre tilfælde § 4, stk. 3 Flerbørnstilskud pr. barn ved flerbørnsfødsler, indtil børnene fylder 7 år. Skal ikke søges. Første barn Følgende børn § 10a 1.296 kr. 1.321 kr. 6.624 kr. 858 kr. 3.312 kr. 0 kr. 2.137 kr. Engangsbeløb Adoptionstilskud vedr. udenlandsk barn. Skal søges. § 10b 49.233 kr. Pr. halvår Børnebidrag (Normalbidraget) § 14 Særligt tillæg § 14 Befordringsgodtgørelse, Ligningsloven § 9b Årlig kørsel 2014 300 kr. bundfradrag, Personskatteloven §§ 7 og 10 Eneste undtagelse fra ovenstående er børsnoterede aktier købt før 1/1 2006, som er ejet mere end tre år, og hvor beholdningen var under 136.600 kr. (273.100 kr. for ægtepar) 31/12 2005 Skattefri 2013 300 kr. *) For 2014 gælder gebyret for klage til Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen Unoterede aktier: Tabsfradrag (særlig modregningsadgang i anden indkomst). Gevinst 2012 2012 2013 2014 3,80 kr./km 2,10 kr./km 3,82 kr./km 2,13 kr./km Endnu ikke kendt 20.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver. 6.624 kr. 858 kr. Børne- og UNGEydelser pr. kvartal, Børne- og ungeydelsesloven § 1 0-2 årige 3-6 årige 7-14 årige 15-17 årige (pr. måned) 201220132014 4.266 kr. 3.375 kr. 2.658 kr. 886 kr. 4.299 kr. 3.402 kr. 2.679 kr. 893 kr. 4.404 kr. 3.486 kr. 2.745 kr. 915 kr. Ydelsen udbetales for kvartalet efter barnets fødsel og sidste gang for den måned, hvor den unge fylder 18 år. Beløbet er skattefrit. Ved erhvervsmæssig kørsel forstås: - kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de foregående 24 måneder - kørsel mellem arbejdspladser og - kørsel inden for samme arbejdsplads Ydelsen til 15-17-årige kan i visse tilfælde bortfalde, eksempelvis hvis den unge ikke følger sin uddannelsesplan. Fra 2014 aftrappes ydelsen, hvis modtageren (oftest moderen) tjener mere end 712.600 kr. om året. For et par sker aftrapningen på baggrund af, hvad de hver især tjener over dette beløb. Indhent yderligere oplysninger om reglerne hos skatteforvaltningen. Begravelseshjælp 2013, Sundhedsloven § 160 Begravelseshjælp Hvis afdøde er 18 år eller mere Hvis afdøde er under 18 år 10.100 kr. 8.450 kr. Dagpenge 2013, Arbejdsløshedsforsikringsloven DagÅr Fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere 801 kr. 208.260 kr. Nationalbankens officielle diskonto, senest ændret 6/7 2012 0,00 % Formuegrænser Hvis afdøde er ugift og ikke har børn under 18 år Hvis afdøde er gift og/eller har børn under 18 år 16.900 kr. 33.700 kr. Begravelseshjælpen nedsættes krone for krone med det beløb, en eventuel formue overstiger 16.900 kr., hvis afdøde er ugift, og 33.700 kr., hvis afdøde er gift. Det betyder, athjælpen helt bortfalder ved formuer over henholdsvis 27.000 kr. og 43.800 kr. Hjælp til afdøde født før 1. april 1957 er dog mindst 1.050 kr. Beskæftigelsesfradrag, Ligningsloven § 9j 201220132014 Beregnes af løn, vederlag og skat- tepligtige personalegoder m.v. 4,40% dog 6,95% dog 7,25% dog ÷ indskud på pensionsordninger maks. 14.100 kr.maks. 22.300 kr.maks. 23.800 kr. Ekstra beskæftigelsesfradrag for - - enlige forsørgere 2,60% dog maks. 8.600 kr. diskontoEN Efterløn 2013, Arbejdsløshedsforsikringsloven 82 pct.-sats – overført fra overgangsydelse 91 pct.-sats 100 pct.-sats Dag 657 kr. 729 kr. 801 kr. År 170.820 kr. 189.540 kr. 208.260 kr. ejendomsavance, Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 Maksimalt fradrag ved opgørelse af fortjeneste ved salg af fast ejendom 2012 2013 2014 268.600 kr. 268.600 kr. 273.500 kr. 33 Skema EJENDOMSVÆRDISKATTESATSER, Ejendomsværdiskatteloven §§ 5-8 2012 Ejendomsværdiskat - af ejendomsværdi under 3.040.000 kr. - af ejendomsværdi over 3.040.000 kr. 2013 2014 10 promille 10 promille 10 promille 30 promille 30 promille 30 promille Nedslag i ejendomsværdiskatten for ejerboliger erhvervet den 1. juli 1998 eller før. Beregnet af hele ejendomsværdien 2 promille 2 promille 2 promille Yderligere nedslag i ejendomsværdiskatten for visse ejerboliger erhvervet den 1. juli 1998 eller før. Beregnet af hele ejendomsværdien 4 promille (maks. 1.200 kr.) 4 promille (maks. 1.200 kr.) si d e r n e husdyrbesætning, Husdyrbeskatningsloven § 2 2012 Maksimal nedskrivning 15%15%15% Nedslag i ejendomsværdiskatten for pen- 4 promille sionister fyldt 65*) inden udgangen af ind- (maks. 6.000 kr. for helårskomståret. Beregnet af hele ejendoms- boliger og maks. 2.000 kr. værdien. Nedslaget er indkomstafhængigt for fritidsboliger) *) For pensionister født før 1/7 1939 er grænsen 67 år. 2012 2013 Ifølge Virksomhedsskatteloven 1% 2% 2012 Minimum indskud Maksimalt indskud af årets nettolønindtægt 2013 Pensionsbeskatningsloven §§ 16 og 18 Privatordning Maks. indbetaling til kapitalpension 2012 2013 2014 46.000 kr. - - Maks. indbetaling til aldersopsparing - 27.600 kr. 28.100 kr. Ratepension, altid fradragsberettiget 50.000 kr.*) 50.000 kr.*) 50.900 kr.*) 46.000 kr. 46.900 kr. Arbejdsgiverordning 2014 5.000 kr. 5.000 kr. 5.000 kr. 60% 60% 60% Dog kan der altid indskydes 250.000 kr. 250.000 kr. 250.000 kr. Etablering har fundet sted, når der er købt formuegoder for 80.000 kr. 80.000 kr. 2014 Endnu ikke kendt kapital- og ratepension, aldersopsparing samt livrenter, Livsvarig livrente, altid fradragsberettiget 46.000 kr. etableringskonto, Etablerings- og iværksætterkontoloven § 5 2014 kapitalafkastsats, Virksomhedsskatteloven §§ 9 og 22a 4 promille (maks. 1.200 kr.) 2013 81.500 kr. Maks. indbetaling til kapitalpension Maks. indbetaling til aldersopsparing Maks. indbetaling til ratepension Maks. indbetaling til livsvarig livrente 50.000 kr. - - - 27.600 kr. 28.100 kr. 54.348 kr.*) 54.348 kr.*) 55.326 kr.*) Ingen beløbs-Ingen beløbs-Ingen beløbsgrænse grænse grænse *) Det maksimale fradrag er et samlet beløb for alle en persons ratepensioner. Lønmodtagerfradrag, Ligningsloven § 9 Fagforeningskontingent 2012 Loft for fradrag (bemærk, at kontingenter 3.000 kr. til a-kassen og efterlønsordningen fortsat er fuldt fradrags-berettigede) 2013 3.000 kr. 2014 3.000 kr. Maksimalt beløb, der kan overføres til medarbejdende ægtefælle Arbejdsgiverens anskaffelsestidspunkt Bilens værdi sættes til: Højst 3 år*) fra 1. indregistrering Derefter: Oprindelig nyvognspris 75% af nyvognspris Mere end 3 år*) efter 1. indregistrering Arbejdsgiverens købspris inkl. evt. istandsættelsesudgifter 2012 Følgende pct. af bilens værdi medregnes som personlig indkomst: Under 300.000 kr.**) Over 300.000 kr. Hertil kommer et miljøtillæg, der fra 2013 svarer til 150 pct. af ejerafgiften 25% 20% 2013 25% 20% 2014 Reelt enlige 5.804 kr. 6.028 kr. 14.500 kr. Ophævet 2012 Bundfradrag Pengenyt 3/2013 8.000 kr. 2014 5.600 kr. 2014 219.400 kr. mindsterenten (efter kursgevinstordningen) Obligationer, fordringer m.v.Mindsterenten Udstedt i perioden (dvs. den pålydende rente) 4% 10.10.2002 til og med 30.06.2003 3% 01.07.2003 til og med 31.12.2003 2% 01.01.2004 til og med 30.06.2005 3% 01.07.2005 til og med 30.06.2006 2% 01.07.2006 til og med 30.06.2007 3% 01.07.2007 til og med 31.12.2008 4% 01.01.2009 til og med 31.03.2009 3% Andre 01.04.2009 til og med 30.06.2010 2% 5.804 kr. 2.914 kr. 01.07.2010 til og med 30.06.2011 1% 01.07.2011 til og med 31.12.2011 2% 01.01.2012 til og med 30.06.2012*)1% 14.800 kr. Ophævet Obligationer købt før 27. januar 2010 vil altid kunne handles (eller blive indfriet), uden at kursgevinsten bliver beskattet, hvis de opfylder mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet. Kursgevinsten er derimod skattepligtig, hvis obligationerne er købt fra og med 27. januar 2010. *) Herefter beregnes mindsterenten ikke længere. ophørspension, Pensionsbeskatningsloven § 15a Gratialer m.v., Ligningsloven § 7u, stk. 1 215.500 kr. 3% 201220132014 14.500 kr. Ophævet 215.500 kr. 2013 01.01.2002 til og med 09.10.2002 25% 20% Gaver, Ligningsloven § 8a, stk. 1 Gaver til godkendte foreninger m.v. 2012 4% Pensionen indtægtsreguleres. Grundbeløbet udbetales dog ubeskåret, medmindre man har arbejdsindtægt, der overstiger 295.900 kr. Maksimalt fradrag pr. år. Mindstebeløb pr. forening m.v. 5.500 kr. 23.11.2001 til og med 31.12.2001 Folkepension 2013, Pensionsloven § 12 Grundbeløb pr. måned Pensionstillæg pr. måned 5.500 kr. 2013 01.01.2001 til og med 22.11.2001 *) Ændres i 2013 til 36 måneder. **) Værdien beregnes dog som mindst 160.000 kr. 2012 Medarbejdende ægtefælle, Kildeskatteloven § 25A firmabil 34 Bundgrænse ved fradrag for visse lønmodtagerudgifter 2013 8.000 kr. 2014 8.000 kr. Maksimalt indskud af kapital fra salg af virksomhed 2012 2013 2014 2.507.900 kr. 2.507.900 kr. 2.553.100 kr. Skema Personskattesatser siderne Retshjælp 2013, Retsplejeloven §§ 323 og 325 Skattegrundlag og procenter 2012 20132014 Ved advokat og fri proces Bundskat Beregnes af: Personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst 4,64% 5,83%6,83% Indtægtsgrænse: Enlige Indtægtsgrænse: Samlevende Indtægtsgrænse: Tillæg pr. barn under 18 år Topskat Beregnes af: Personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst (÷ et bundfradrag på 40.000 kr. – det dobbelte for ægtepar. 40.800 kr. i 2014) + indskud på kapitalpensionsordninger ÷ bundfradrag 421.000 kr. (449.100 kr. i 2014) Bundfradraget overføres ikke mellem ægtefæller, dog sambeskattes positiv nettokapitalindkomst. 15% 15%15% 24,86% 24,87% 24,87% Sundhedsbidrag 7% 6% 5% I alt 51,5% 51,7% 51,7% Særligt skatteloft for positiv netto- 45,5% kapitalindkomst Overstiges dette skatteloft, nedsættes topskatten af den positive nettokapitalindkomst tilsvarende. 43,5% 42% Kirkeskat (gennemsnitstal – varierer) 0,89% Overstiger skatteprocenten skatteloftet på 51,7%, nedsættes topskatten tilsvarende. 0,89% 0,89% 2012 20132014 Pensionsafkastskat 15,3% 15,3%15,3% rejsegodtgørelse, Ligningsloven §§ 9 og 9A BetingelserVarighed på mere end 24 timer for rejser i Danmark og udlandet. Der kan højst fradrages 25.000 kr. (25.500 kr. i 2014) pr. år pr. person. LogiUdgifter til logi kan dækkes skattefrit efter regning, eller ved at arbejdsgiver stiller bolig til rådighed. Stilles der ikke logi til rådighed, kan der betales med følgende satser: 2012 20132014 Godtgørelse pr. døgn Pr. påbegyndt time Aktie- og anpartsselskaber 2012 2013 2014 Skatteprocent ved betaling af a conto skat 25% 25% 24,5% Virksomhedsskat 2012 20132014 Skat af opsparet overskud 25% 25% 24,5% 195 kr. 195 kr. 199 kr. 455 kr. 18,96 kr. 455 kr. 18,96 kr. 464 kr. 19,33 kr. Der kan højst udbetales rejsegodtgørelse i 12 måneder ved rejse i Danmark og i udlandet. Fri fortæring Hvis der under rejsen/mødet modtages delvis fri fortæring, reduceres godtgørelsen med flg. beløb pr. døgn: Morgenmad Frokost Middag Særregler Langturschauffører Kørsel både i Danmark og udlandet pr. døgn 68,25 kr. 136,50 kr. 136,50 kr. 2012 20132014 Skatteloftet udgør 51,5% 68,25 kr. 69,60 kr. 136,50 kr. 139,20 kr. 136,50 kr. 139,20 kr. 455 kr. 455 kr. 464 kr. Følgende medregnes som indtægt, pr. uge Uge 22-34 Andre uger Turistchauffører Kørsel udelukkende i Danmark pr. døgn 75 kr. 75 kr. 75 kr. Kørsel både i Danmark og udlandet pr. døgn 150 kr. 150 kr. 150 kr. 2013 2014 restskattebetaling, Kildeskatteloven §§ 61 og 61a Restskat for 2012 Restskat op til Indregnes i den løbende skat for 18.300 kr. 2014 18.300 kr. 18.700 kr. 2015 2016 51,7% 2012 2013 2014 1/2% af ejendomsværdien 1/4% af ejendomsværdien straksafskrivning, Afskrivningsloven §§ 6, 11, 42 og 43 201220132014 12.300 kr. 12.300 kr. 12.600 kr. su-satser 2013 Satser for 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser pr. md. Grundsats til alle 1.274 kr. Maks. tillæg til hjemmeboende afhængigt af forældres indkomst 1.586 kr. Maksimum i alt 2.860 kr. Grundsats til udeboende med særlig godkendelse 3.690 kr. Maks. tillæg afhængigt af forældres indkomst 2.063 kr. Maksimum i alt 5.753 kr. Stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgifter maks. 2.245 kr. Satser i videregående uddannelser og for studerende på 20 år og derover i ungdomsuddannelser Hjemmeboende 2.860 kr. Udeboende 5.753 kr. Stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgifter maks. 2.245 kr. SU-lån 2.943 kr. Slutlån 7.592 kr. Tillægsstipendium til enlige forsørgere 5.753 kr. Ekstra lån til forsørgere 1.473 kr. telefon, Ligningsloven § 16, stk. 12 2012 20132014 Værdi af fri telefon 2.500 kr. 2.500 kr. 2.600 kr. Udligningsskat, Personskatteloven § 7a 51,7% sommerhus til rådighed, Ligningsloven § 16, stk. 5 Største købspris for driftsmiddel, hvis udgiften ønskes fratrukket straks pensionsafkastskat, Pensionsafkastbeskatningsloven § 2 Rejse Selskabs- og virksomhedsskat Skatteloft, Personskatteloven § 19, stk. 1 Kommuneskat (beregningseksempel – varierer fra kommune til kommune) 294.000 kr. 374.000 kr. 51.000 kr. Beregnes af pensionsindtægter ÷ et bund- fradrag på 362.800 kr. (369.400 kr. i 2014) – for ægtepar, hvor den ene ægtefælles indkomst er mindre end 121.000 kr. (123.200 kr. i 2014) om året overføres forskellen op til de 121.000 kr. (123.200 kr. i 2014) til den anden ægtefælles bundfradrag) 201220132014 6% 6% 6% valutakursgevinst og -tab, Kursgevinstloven §§ 14 og 23 Skattefri bundgrænse for personer 201220132014 2.000 kr. 2.000 kr. 2.000 kr. 35 Som kunde i en af de 71 banker, sparekasser og andelskasser, der er medlemmer af Lokale Pengeinstitutter, kan du bruge dit hævekort i pengeautomater i alle vores ca. 600 afdelinger over hele landet. Vi er hver for sig selvstændige, lokale pengeinstitutter, men ét af vores fælles mål er god service – landet rundt, året rundt Alm. Brand Bank Nordoya Sparikassi BankNordik Nørresundby Bank Borbjerg Sparekasse PenSam Bank Broager Sparekasse Refsnæs Sparekasse Danske Andelskassers Bank Ringkjøbing Landbobank Den Jyske Sparekasse Rise Sparekasse DiBa Bank Rønde Sparekasse Djurslands Bank Salling Bank Dragsholm Sparekasse Saxo Privatbank Dronninglund Sparekasse Skjern Bank Eik Banki Sparekassen Balling Fanø Sparekasse Sparekassen Bredebro Faster Andelskasse Sparekassen Den lille Bikube Fjaltring-Trans Sparekasse Sparekassen Djursland Flemløse Sparekasse Sparekassen Faaborg Folkesparekassen Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn Frørup Andelskasse Sparekassen Himmerland Frøs Herreds Sparekasse Sparekassen Hobro Frøslev-Mollerup Sparekasse Sparekassen Kronjylland Fælleskassen Sparekassen Sjælland Grønlandsbanken Sparekassen Thy Hals Sparekasse Sparekassen Vendsyssel Hvidbjerg Bank Stadil Sparekasse Klim Sparekasse Suduroyar Sparikassi Kreditbanken Svendborg Sparekasse Københavns Andelskasse Søby-Skader-Halling Sparekasse Langå Sparekasse Sønderhå-Hørsted Sparekasse Leasing Fyn Bank Totalbanken Lollands Bank Ulfborg Sparekasse Lægernes Pensionsbank Vestfyns Bank Lån & Spar Bank vestjyskBANK Merkur, Den Almennyttige Andelskasse Vistoft Sparekasse Middelfart Sparekasse Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse Møns Bank Vordingborg Bank Nordfyns Bank Østjydsk Bank pengenyt Landet rundt – året rundt 3 2013 pengenyt Obligationer når ikke aktier til sokkeholderne ... eller er det for firkantet sat op? Bliver det i lystyacht, du sejler dit livs solnedgang i møde? Prøv vores pensions-quiz Hvorfor dømmer håndbolddommere, som de gør? Vi har spurgt tidligere topdommer Henrik La Cour nem, nemmere, swipP Nordjyske Bank Kender du typen? Pengeinstitutternes kunder er langt mere forskellige end tidligere Mød os på Facebook
© Copyright 2024