MENNESKER OG MENIGHED Medlemsblad for Osted Valgmenighed Nr. 86 * August 2013 Helligånden er ikke til at gribe – og heller ikke helt at begribe. Alligevel aner vi, hvad der tales om, når vi i trosbekendelsen siger, at vi tror på Helligånden, og vi med pinsen fejrer dens komme - også selvom vi måske ikke helt kan forklare det. Et konfirmandhold fik for nogle år tilbage opgaven at fotografere Helligånden – her er deres bud på at fotografere det usynlige. llj MENNESKER OG MENIGHED MENNESKER OG MENIGHED August 2013 ”Når det ånder lifligt” OSTED VALGMENIGHED Formand: Præst: Ove Korsgaard, Valorevej 59, 4130 Viby Sj., Tlf. 2616 6788; ove@dpu.dk Laura Lundager Jensen, Langetoften 1, Osted, 4320 Lejre, tlf. 4649 7311, mobiltlf. 2331 8311; luje@phmetropol.dk Kirsten Frandsen, tlf. 4649 7037; kirsten.erik.frandsen@mail.dk Ib Algot Nielsen, Lejrevej 84, 4320 Lejre, tlf. 4649 8480; ib.algot@mail.dk Osted: Paul Sander Hansen, tlf. 4649 7808; ostedkirkegaard@mail.dk Allerslev: Bruce Kiely, tlf. 4648 0341; allerslevkirke@tdcadsl.dk www.ostedvalgmenighed.dk Organist: Kasserer: Gravere: Hjemmeside: Øvrige styrelse: Side 2 Stine Oppfeldt (sekretær), tlf. 4649 8170; stineoppfeldt@mail.tele.dk Aksel Appel, tlf. 4649 7690; aksel.appel@mail.dk Benny Majborn, tlf. 4640 8552; majborn@mail.tele.dk Ingrid Mielke, tlf. 4646 1360; Ingrid@mielke.dk Dorte Thorgaard, tlf. 4648 1548; dot@kl.dk Merete Zibrandtsen, tlf. 4649 6106; merete_zibrandtsen@hotmail.com Osted Valgmenighed er en menighed inden for den danske folkekirke med ca. 400 medlemmer. Valgmenigheden er oprettet i 1924 og er af Grundtvigsk observans. Valgmenighedens aktiviteter er primært tre månedlige gudstjenester, som holdes i Osted og Allerslev kirker. Menigheden holder desuden en række folkelige og kirkelige møder. Alle er velkomne til valgmenighedens gudstjene‐ ster og møder. MENNESKER OG MENIGHED Medlemsblad for Osted Valgmenighed, udkommer mindst 4 gange årligt. Udgiver: Osted Valgmenighed Tryk: Fila Offset Aps, 2690 Karlslunde Redaktion: Laura Lundager Jensen og Benny Majborn, tlf. 4640 8552; majborn@mail.tele.dk Redaktionen af dette nr. er afsluttet den 11. juli 2013 Pinse, hellig ånd og forår rimer. Det vidste Grundtvig jo om nogen, og at han også kunne digte om det, ved vi fra alle hans pinsesalmer. Men måske skyldes det ikke kun Grundtvigs store evne til poesi, måske er det ikke kun fordi støv og løv rimer og pinseliljetid og sommer blid skaber fine billeder på nethinden. Måske lykkes det særligt godt, fordi det er en af de eneste måder Helligånden kan blive beskrevet på. Det er ganske enkelt nødvendigt at bruge luftige, blide sprogbilleder for at indfange Helligånden. Som forårsvinden hvirvler vejstøvet til vejrs, hvirvler Helligånden liv i vores støvede tanker, så de skubbes lidt rundt og får os til at løfte blikket og tænke større sammenhænge ind i vore liv. Helligånden ånder lifligt gennem støvet, så noget nyt kan blomstre. Det ser vi, og det mærker vi i flere betydninger – som ”en kraft dybt inde i alle levende ting der gror”, som Halfdan Rasmussen skriver. Helligånden kan sanses, fornemmes og anes. Vi kan også beskrive den i alt fald til en vis grænse. Forfatter Suzanne Brøgger gjorde det meget flot i en prædiken, hun holdt i Sankt Jacobs kirke på Østerbro, hvor hun sagde at ”Det genopstandne liv findes som strømmende nærvær, lydhørt overfor, hvad nuet rummer af mulighedsrigdom, hvad enten den findes i sennepskornet som anlæg for nærende ægthed eller i surdejen som sandheden om, at livet Side 3 August 2013 ikke er fladt som en pandekage, men at det kan hæve sig op over materialiteten og få fylde.” Helligånden gør, at der er noget ved noget – ja måske endda, at der er nåde i noget af det meste. Men at digterne kan male det for os i sproget, gør det ikke lettere at forstå, hvad Helligånd er. Og at vi sanser og fornemmer og aner er ikke altid nok for os – og slet ikke i vores evidenshungrende samfund, hvor vi efterlyser forklaringer og ikke kan slå os til tåls med beskrivelser og sansninger. Pinseunderet malet af Niels Skovgaard. Altertavle i Immanuelskirken, Københavns valgmenighed Derfor blev jeg opmuntret, da jeg blev gjort opmærksom på en kommentar til pinsen, tidligere It‐direktør Jeppe Hedaa den 18. maj skrev i Jyllandsposten. ”Den forestående pinse peger på [… at] Mennesket er ikke kun krop, samfundet er ikke kun en maskine, og værdier drejer sig ikke kun om penge”. Som tillæg til kunstnernes ord, fastholder Jeppe Hedaa’s ord os på hverdagen. ”I MENNESKER OG MENIGHED pinsen fejrer vi, at Gud sendte sit inderste væsen, sin ånd, ned over mennesker. Ved dette åndelige vindpust får vi del i hans egenskaber og bliver kreative, udholdende og visionære. Med andre ord: alt det adskiller visionsløs vedligeholdelse fra ægte ledelse”. Med erhvervsrigtige ord beskrives det hermed, at der sker noget med os med Helligåndens komme – og det kan måske ikke bevises, hvordan det sker, men det kan demonstreres, at det sker. Med Helligåndens tilstedeværelse i verden inkarnerer Vorherre sig endnu engang – denne gang ikke som Jesus, men i menneskers handlinger og visioner. Helligånden kan ses på vores handling i verden. Helligånden kan som fænomen nok kun beskrives i billeder, eller gennem poesi, men Helligåndens virke i verden kan derimod anderledes evidenspåvises. For Helligånden gør, at vi er i stand til at handle i verden. Den sætter os i stand til at se sammenhænge og fællesskaber som sande værdier. Se at velstand og velfærd er mere end rene økonomiske størrelser, men er båret af åndelig livskvalitet. Helligånden er den kraft, der får sennepskornet til at spire, fuglene til at synge og vi mennesker til at udvikle os visionært og kreativt for meget andet end for pengenes skyld. Helligånden gir ”nyt liv i det åndløse samfund”, som Jeppe Hedaa skriver. Gud ske tak for det. Llj Side 4 August 2013 Osted Valgmenigheds årsmøde 2013 ‐ blev afholdt den 20. april på Osted Fri‐ og Efterskole. Styrelsen havde valgt at lægge valgmenighedens årsmøde på en lørdag med et udvidet program i forhold til tidligere. Inden generalforsamlingen var der foredrag om Grundtvig og Kierkegaard ved lektor Anders Holm, kaffe, sang og fortælling ved Klara Korsgaard. For børnene var der arrangeret fri leg i hallen. Efter generalforsamlingen var der festmiddag med fortællinger om valgmenigheden i gamle dage. I sin beretning på generalforsamlingen omtalte Klara Korsgaard bl.a. ‐ Styrelsens opfølgning på sidste års debat om valgmenighedens liv, som har ført til enkelte nye tiltag. Vi har bl.a. flyttet årsmødet til en lørdag eftermiddag og haft en gudstjeneste med efterfølgende frokost, men ellers holdt fast i, at gudstjenesten holdes med de variationer, som vi har brugt i de senere år. ‐ Valgmenighedens økonomi. Det løber rundt, men vi er en lille skare på 388 medlemmer, hvoraf de 98 er børn og unge under 18 år, som ikke betaler bidrag, og yderligere 40 er unge på 18‐ 25 år, som hver betaler 100 kr. pr. år. For de øvrige 250 medlemmer var det gennemsnitlige medlemsbidrag 3149 kr. i 2012. ‐ Vi har reduceret antallet af udvalg under styrelsen, så vi nu har et MENNESKER OG MENIGHED økonomiudvalg, som også tager sig af byggeri og vedligeholdelse, et arrangementsudvalg, et ”børn og unge” udvalg og et kommunikationsudvalg. Repræsentanter for de enkelte udvalg fortalte kort om arbejdet i udvalgene. Specielt kan det nævnes, at der er udarbejdet en flerårig plan for vedligeholdelsen af præsteboligen, hvortil det sidste år blev besluttet at øge budgettet markant i de nærmeste år. Budgettet blev noget overskredet i 2012 og er blevet tilsvarende reduceret for 2013, men det er stadig mærkbart forøget i forhold til tidligere. Klara Korsgaard sluttede med at begrunde, hvorfor hun efter 14 år i styrelsen, nu ønskede at udtræde, og takkede for det gode samarbejde hun havde haft med alle gennem årene. I sin beretning omtalte Laura Lundager Jensen bl.a. nogle af de mange arrangementer, der havde været i det forløbne år. Der er 21 konfirmander i år, både lokale friskoleelever og elever ”udefra”. Laura takkede for det gode samarbejde og opbakningen fra menigheden og glæder sig til det fortsatte samarbejde. Klara Korsgaard gennemgik regnskabet, som udviser et underskud på 44.614 kr. Underskuddet skyldes overskridelsen af budgettet til vedligeholdelse af præsteboligen. Dermed er formuen ved årsskiftet reduceret til 222.420 kr. plus værdien af præsteboligen Langetoften 1, som fortsat er ubelånt. For 2013 er Side 5 August 2013 der budgetteret med et resultat på 0 kr. Regnskabet blev godkendt. Medlemsbidraget blev fastsat uændret til 1,25% af den skattepligtige indkomst. Til ny formand for valgmenigheden valgtes Ove Korsgaard. Til styrelsen genvalgtes Stine Oppfeldt, Dorte Thorgaard og Merete Zibrandtsen for 2 år og i stedet for Klara Korsgaard, valgtes Aksel Appel for 1 år. Som suppleanter til styrelsen genvalgtes Iris Gyldenkærne og Inge Kølle for 1 år. Som revisor genvalgtes Erik Gyldenkærne for 2 år, og som revisorsuppleant genvalgtes Jørgen Olsen for 1 år. Generalforsamlingen sluttede med takketale og overrækkelse af en gave til Klara Korsgaard for hende meget store indsats for valgmenigheden gennem de 14 år i styrelsen, heraf det sidste år som fungerende formand. so/bm Velkommen til nye medlemmer Ulla og Christian Hougaard‐Jacobsen med børnene Daniel, Ida og Mikkel, Ny Tolstrup Poul Ørsted Pedersen, Kirke Såby Dødsfald Gerda Pedersen, Osted, blev den 19. april bisat fra Osted kirke Ole Jacobsen, Osted, blev den 27. juni bisat fra Osted kirke MENNESKER OG MENIGHED Ny formand for Valgmenigheden Ove Korsgaard Som medlem af valgmenigheden var jeg ikke begejstret for udsigten til at vi skulle skifte formand – igen. Klara Korsgaard var en fortrinlig formand, hun havde i mange år siddet i styrelsen med Kai Michelsen som formand, og var dermed på grundig vis blevet skolet til stillingen. Dog trådte hun først til, da Kai Michelsens efterfølger som formand, Christian Balslev‐Olesen, trådte tilbage efter et år på posten, da han i 2012 – sammen med sin kone Gitte – blev leder af det danske hus i Ramallah. Som medlem af valgmenigheden så jeg derfor meget gerne, at Klara havde fortsat som formand. Hun var desuden den første kvindelige formand i Osted Valgmenighed og ville kunne knytte en fin forbindelse mellem Valgmenighedens 75 års jubilæum i 1999, som fandt sted umiddelbart efter hun blev medlem af styrelsen, og 90 års jubilæum i 2014. Jeg syntes derfor, det var ærgerligt, at hun ikke ville fortsætte som formand. Men, som jeg nævnte til generalforsamlingen i april 2013, er jeg Side 6 August 2013 som Klaras mand glad for hendes beslutning. Hun har det med at engagere sig i (for) meget. Og da hun er utrolig samvittighedsfuld, slider det på sindet, hvis ikke hun kan leve op til hendes egne ambitioner om, hvordan tingene burde klares. Ind imellem bliver det for meget. Derfor var det godt, at hun sagde nej til at fortsætte som formand. Den beslutning støttede jeg fuldt og helt. Da så en samlet bestyrelse henvendte sig og opfordrede mig til at stille op, betragtede jeg det nærmest som borgerligt ombud at sige ja. Som de ældre medlemmer af valgmenigheden vil vide, blev jeg i 1995 opfordret til at søge stillingen som valgmenighedspræst i Osted. Jeg var både overrasket og smigret over opfordringen. Selv om jeg var stærkt engageret i teologiske problemstillinger, var min uddannelsesmæssige baggrund for at søge ikke prangende. Jeg havde med stor glæde og udbytte fulgt en række religionskurser for lægfolk på Fyn. Endvidere havde jeg diskuteret teologiske og religiøse problemstillinger med min svigerfar Erik Aalbæk Jensen gennem næsten 20 år. Endvidere var jeg – og er stadig – med i Forum for Europæisk Kirkeret og Kirkekundskab, som består af historikere, teologer, jurister og litterater som næsten kontinuerligt gennem de sidste 20 år har mødtes til et årligt seminar på Bjerremark Kursuscenter nær den dansk‐tyske grænse. Det er der kommet en række lærde oplæg, intense diskussioner og værdifulde MENNESKER OG MENIGHED publikationer ud af. Så visse forudsætninger havde jeg for at søge stillingen. Alligevel er jeg – hånden på hjertet ‐ overbevist om, at det var en lykke for både mig og menigheden, at det var Mette Geil, der blev valgt til præst i Osted. Dels fordi jeg ikke ville have undværet de berigende år, jeg i stedet fik i universitetsverdenen, dels fordi jeg havde et anstrengt og uafklaret forhold til dele af folkekirkens dogmatik. Men nu glæder jeg mig til som formand at arbejde sammen med alle: præst, organist, styrelse og menighed. Ove Korsgaard Ny i styrelsen Aksel Appel Jeg er årgang 1943, født på Midtfyn, hvor mine forældre var forstanderpar på Hjemly fri‐ og efterskole. Mit kendskab til Osted stammer stort set fra da af. Niels Pedersen og far var gode venner, begge var engageret i organisatorisk arbejde inden for de frie skoler. Side 7 August 2013 1958‐59 var jeg elev på efterskolen. En af mine værelseskammerater var Hans Ancher Kofoed. I 1972 flyttede jeg sammen med min kone Ragnhild til Osted. I 1974 meldte vi os ind i Valgmenigheden. Begge vore piger har gået på friskolen og er konfirmeret i Valgmenigheden. I 35 år har jeg været lærer i folkeskolen, de 24 år som ungdomsskoleinspektør i Lejre kommune. I en del år har jeg ”svigtet” valgmenigheden af personlige grunde. Men er nu vendt tilbage og glæder mig over kirkegang og samvær med menigheden. 2005 gik jeg på efterløn og er nu pensionist. Stor del af min hverdag går med at være frivillig i Lænken. Denne forening er en forening for tidligere alkoholmisbrugere og deres pårørende. I bestyrelsen vil jeg arbejde for at valgmenigheden stadig kan være en del af det folkelige/grundtvigske liv på Midtsjælland, gerne i et samarbejde med Osted fri‐ og efterskole. Aksel Appel MENNESKER OG MENIGHED August 2013 Side 8 MENNESKER OG MENIGHED August 2013 Side 9 Valgmenighedens fredagsvalg. For år tilbage besluttede vi at invitere til fredagsvalg et par fredage i sommerperioden. Det er efterhånden blevet til en række forskellige aktiviteter for børn i indskolingsalderen. Et af fredagsvalgene afholdes i forbindelse med Lejre kulturdage, hvor vi har haft mellem 35 og 70 børn til at lave aktiviteter på kirkegården og i kirken. Her har vi både morset på kirkeklokkerne og lavet opgaveløb, hvor børnene skulle lede efter sære ting i kirken – (bl.a. kirkebuehoveder), forstå tegn på gravsten og male engle til hængebirken. Andre gange har vi været ude ved shelteren bag Særløse overdrev og bl.a. stegt, bagt, planket og røget fisk – og ind imellem talt om, hvordan en fisk kan have noget med Kristus at gøre. Hver gang afsluttes med fællesspisning – også for afhentende forældre. Fredagsvalgene fortsætter – næste gang er den 6. september kl. 15 ved shelteren. Tilmelding til præsten senest den 4. september. Baggrundene for at tilbyde børneaktiviteter af denne art, er at få skabt et fællesskab i valgmenighedsregi mellem børn på tværs af alder og mellem deres forældre. Samtidig er det en fin måde at få talt om kristne symboler, kirkegårdens betydning og alt det andet man kommer i tanke om, når der alligevel er en præst tilstede! MENNESKER OG MENIGHED Sommermøde Søndag den 25. august. På sommermødet i år taler Erik A. Nielsen, om den pietistiske salmedigter H.A. Brorson og hans placering i 1700 tallets oplysningstid. Erik A. Nielsen har de sidste år udgivet et trebindsværk om BILLED‐SPROG og er netop udkommet med 3. bind om pietisme og oplysningstid. Oplysningstiden og pietismen modstilles ofte klichéagtigt, men Erik A. Nielsen vil i foredraget demonstrere, hvordan deres mellemværender er meget mere inspirerende og overraskende end man skulle tro. For hvor oplysningstiden udfører en ny, metodisk kritik af den gamle verden, udfører pietismen en tilsvarende gennemlysning af en træt og upersonlig lutherdom. Ikke bare verden, men også menneskesjælen trænger til oplysning, hvor meditation og erotik også har sin plads. Side 10 August 2013 ”H.A. Brorson. Pietisme, meditation, erotik” er tredje bind i værket BILLED‐ SPROG Side 11 August 2013 Sommermødet starter med gudstjeneste i Osted kirke kl. 17.00, og fortsætter hos Ove og Klara Korsgaard, Valorevej 59 i Viby Sj. Først med spisning med mad fra fælles buffet, og derefter med foredrag. Husk service og ret til buffeten – øl og vand kan købes. Sensommerudflugt til Stevns Søndag den 8. september I år går sensommerudflugten til Stevns. Hovedattraktionen på turen er Stevnsfortet, der under den kolde krig fungerede som forsvarsværk mod øst. Vi får en rundvisning på museet og i gangene og hører om alt det, vi ikke vidste kunne være sket, hvis nogen havde raslet lidt ekstra med sablerne under den kolde krig. (Husk en ekstra trøje, fortet kan være ret køligt.) Gudstjenesten fejrer vi med Stevns valgmenighed og kaffe tager vi på Højeruplund. Og undervejs vil der være forskellige indslag om Stevns. (Byd gerne ind!) MENNESKER OG MENIGHED Program: Kl. 8.30 afgang fra Osted kirke Kl. 10.00 Gudstjeneste hos Stevns Valgmenighed. Med efterfølgende fortælling om stedet ved Aksel Bording, valgmenighedens konstituerede præst. Medbragt frokost nydes ved Stevnsfortet. Kl. 13.00 får vi en rundvisning på Stevnsfortet. (Turen tager ca. 1½ time, men det er muligt at gå med en lille del af turen.) Kl. 15.00 er der bestilt kaffe på Højeruplund, hvorefter vi har mulighed for at gå en tur til Højerup kirke, som mistede sit kor ved et klintskred i 1928 ‐ og det til trods for at sagnet fortæller, at kirken hver julenat flytter et hanefjed ind i landet. På hjemturen gør vi kort holdt ved Lille Heddinge rytterskole fra 1722. Ankomst til Osted ca. kl. 17.30. Pris for turen: 200 kr. Børn under 14 år er gratis. Husk madpakken. Tilmelding til Laura Lundager Jensen senest den 1. september. NB! Det bliver en tur, hvor der også er tænkt på børnene, så tag endelig børn og børnebørn med. Højerup kirke Høve og Havrebjerg Valgmenigheder indbyder til Efterårsmøde Søndag den 6. oktober 2013 på Liselund, Slagelse. Program: Kl. 10.00: Gudstjeneste ved Nana Hauge Kl. 11.30 : Frokost. Kl. 13.00 : Musikalsk indslag. Kl. 13.45: Foredrag ved Eberhard Harbsmeier, Løgumkloster: Skyld og Forsoning ‐ både i politik og religion. Derefter kaffe og kage og afslutning. Pris: 250 kr. De enkelte valgmenigheder sender samlet tilmelding til Havrebjerg Valgmenighed. Tilmelding til Laura Lundager Jensen senest den 23. september. Returadresse: Osted Valgmenighed, Lejrevej 84, 4320 Lejre B Valgmenighedens kalender Ved gudstjenesterne prædiker Laura Lundager Jensen, med mindre andet er anført Søndag 4/8 Søndag 18/8 Søndag 25/8 Fredag 6/9 Søndag 8/9 Søndag 15/9 Søndag 22/9 Gudstjeneste kl. 10.30 Gudstjeneste kl. 10.30 Gudstjeneste kl. 17.00 Allerslev kirke Osted kirke Osted kirke Med efterfølgende sommermøde i Valore, se s. 10 Fredagsvalg på Særløse overdrev, se s. 9 Sensommerudflugt til Stevns, se s. 10‐11 Gudstjeneste kl. 10.30 Allerslev kirke v. Niels Thomsen Høstgudstjeneste kl. Osted kirke 10.30 Søndag 6/10 De sjællandske valgmenigheders efterårsmøde, se s. 11 Søndag 13/10 Gudstjeneste kl. 10.30 Osted kirke Søndag 27/10 Gudstjeneste kl. 10.30 Osted kirke Søndag 3/11 Allehelgens gudstjeneste Osted kirke Med efterfølgende Kl. 19.00 møde. Se næste nr. af M&M Kirkebil kan bestilles på tlf. 4648 0317 (Lejre Taxi)
© Copyright 2024