KIRKENYT osted, allerslev, rorup og glim sogne Marts - April - Maj - Juni 2013 INDHOLD: Side 2: Indhold, om bladet, Ansigt til ansigt Side 3: Skal præsten være ”troende”? Side 4-7:Arrangementer i Osted og Allerslev Side 8-9: Fælles kalender Side 10-11:Arrangementer i Rorup og Glim Side 12-14: Kirkegårdens priser Side 15: Navne og adresser Side 16: Bagsiden ANSIGT til ANSIGT Søren Kierkegaard, allerførst tillykke med den runde fødselsdag den 5. maj. 200 år! Hvordan skal du fejre dagen? Jeg skal såmænd ikke lave noget særligt. Min tid går mest med at læse og skrive lidt. Ja, det med at skrive er måske nok en overdrivelse. Det bliver vist mest til små huskesedler. Hukommelsen er ikke, hvad den har været. Men jeg har vist også skrevet, hvad jeg skulle. Men en lang spadseretur bliver der i hvert fald. Læsning er det også blevet lidt småt med. Det meste, der udkommer, er jo noget forfærdeligt vrøvl. Der udkommer alt for mange bøger i vort lille Danmark. Kunne denne flok af meningsmagere ikke nøjes med at skrive på Facebook. Så slap vi andre fra at følge med i deres udgivelser. Hvad mener du om alle de jubilæumsarrangementer i anledning af 200-årsdagen? om bladet Kirkebladet for Osted, Allerslev, Rorup og Glim sogne er planlagt til at udkomme tre gange om året i månederne februar, juni og oktober. Bladet udgives af de fire menighedsråd og redigeres af sognepræsterne. Det trykkes i 3.000 eksemplarer af Midtsjællands Bogtryk i Tølløse og distribueres som tillæg i Midtsjællands Folkeblad i de tre sogne til samtlige husstande. I Glim sogn uddeles det på anden vis. Endvidere ligger kirkebladet fremme i de fire kirker. Forsidebilledet (Leif Høgsvig) Lavringe Mose Ja, og ingenting ved siden af H.C. Andersen. Men han er jo også både populær og folkelig og en langt mere salgbar eksportartikel – selv om både kinesere og amerikanere og hvad ved jeg lærer dansk for at kunne læse mig på originalsproget. Også jeg henvendte mig i min tænkning mest til menigmand. Men se, om jeg ikke er blevet overtaget af alle eksperterne og de systemtænkere, som så inderligt var mig imod. Jeg bryder mig aldeles ikke om al denne virak omkring mig. Langt de fleste af disse arrangementer er jo det rene vrøvl og pjat. Det er, som mit ærinde ikke rigtigt tages alvorligt. Der skal absolut laves gøgl ud af det. Jeg klager ikke over, at tiden er ussel, men at den er uden lidenskab. Jeg er mest forbitret over alle dem, der vil tage kristendommen ud af mit forfatterskab. Det giver ingen mening. Hvordan ser du på den danske folkekirke i dag? Jeg fik jo desværre alt for ret i min kritik af kirken. Jeg indrømmer gerne, at jeg gik langt over stregen dengang under kirkekampen i 1854-55, hvor jeg gik til angreb på biskop Martensen og hans ”sandhedsvidne” biskop Mynster. Men der lå jo bag det hele en inderlig modvilje mod hele den officielle kristenhed – mod kirken og alle dens mænd, som ikke ville gøre indrømmelsen: at de ikke lever og ikke kan leve efter den nytestamentlige kristendom. At troen har omkostninger. Også i dag puster biskopperne sig op. Det er rent til grin. Det er i grunden et under, at det stadigvæk er muligt at høre en god og gedigen kristelig prædiken i vore kirker! Skal præsten være ”troende”? Det har vakt en vis debat og furore, at et jysk menighedsråd for nylig i forbindelse med et stillingsopslag søgte en ”troende” præst. Baggrunden for denne formulering skulle efter sigende være, at man i det pågældende sogn ikke ønskede at få en præst som Thorkild Grosbøll. Han bekendtgjorde for nogle år siden – som de fleste vil have i tydelig erindring – at han ikke troede på en skabende og opretholdende Gud. Det er da fair nok, at man i et sogn ikke ønsker en præst som Grosbøllen. Det kan der være mange grunde til. Men kan man tillade sig at skrive det i et stillingsopslag. At præsten skal være ”troende”? Jeg må indrømme, at jeg selv studsede over formuleringen. Af flere forskellige grunde. Ikke mindst fordi ’tro’ ikke kan behandles så firkantet og éntydigt, som man kan med mange andre af livets forhold. Troen er en dynamisk, ikke en stationær størrelse. Jeg er aldrig blevet spurgt, om jeg er ”troende”. Hverken da jeg søgte mit nuværende og hidtil eneste præsteembede eller af nogen i menigheden. Det kunne jo være, fordi menighedsrådet ikke har været interesseret i min eventuelle tro, eller fordi man har syntes, at det var et grænseoverskridende spørgsmål. Det kunne jo også være, fordi menigheden søndag efter søndag med egne ører har kunnet konstatere, at præsten er lige så ”troende” eller lige så ”lidet-troende”, som man selv er. Det er måske ikke så tosset at opdage, at præsten også er et menneske, der har sit at slås med. Selve ordet ”troende” har jeg et noget anstrengt forhold til. Man kan jo være ”troende” på mange forskellige måder. Jeg har mødt mange stærkt troende på mangfoldige måder. Troende kommunister. Troende ateister. Troende miljø- og dyreforkæmpere. Muslimer er som regel ”troende”, enkelte i meget håndfast retning. Slige eksempler falder nok udenfor ovennævnte stillingsopslag. Man må gå ud fra, at der søges efter en troende sjælehyrde af udpræget kristelig observans. Men hvad vil det nærmere sige at være ”troende”? Kan man måle det? I debatten har der været anført forskellige argumenter og betragtninger i sagen. Jeg citerer nogle af dem – alle hentede fra Kristeligt Dagblad den 23. januar 2013 (rigtigt gættet – få dage før deadline på dette nummer af kirkebladet): ”Der står ingen steder (i præsteløftet), at præsten aflægger løfte på at tro. Det ville også være ret absurd, eftersom troen ikke er noget, man forudsætter at have kontrol over” (Ulla Morre Bidstrup, lektor på Pastoralseminariet, som alle vordende præster skal igennem, før de kaster sig ud i gerningen). ”Præsten forpligter sig til at forkynde evangeliet i loyalitet over for kirkens bekendelsesgrundlag, så menigheden kan genkende evangeliet i hans forkyndelse. I præsteløftet stilles der ikke nogen krav om præstens personlige tro, men det for- udsættes, at præsten selv tror på den treenige Gud. Gyldigheden af de kirkelige handlinger står og falder dog ikke med præstens personlige tro. Handlingerne er fuldt ud gyldige, selv om præsten har mistet troen, fordi evangeliet står over præstens tro” (Kristine Garde, retsteolog og tidl. sognepræst). ”Det er udtrykkeligt en del af den lutherske forståelse af præsteembedet, at præsten ikke nødvendigvis er troende. Afgørende er forkyndelsen af evangeliet og formidlingen af dåb og nadver. Det er Guds ord, der virker i kirken, ikke præstens tro” (Svend Andersen, prof., dr.theol.). ”Jeg har én gang været ude for, at et menighedsråd spurgte, om deres kommende præst nu også var et troende menneske. Jeg svarede, at det gik jeg ud fra. Ellers måtte det da være utåleligt at være præst” (Kjeld Holm, biskop). ”Præstestillingen er en særlig stilling, og man kan ikke bestride præsteembedet uden at tro på det, man skal forkynde. Selvfølgelig har alle præster et forhold til kristendommen” (Viggo Mortensen, prof. emeritus). ”Troen er ikke en præstation. Man kan ikke forpligte noget menneske til at tro, for troen er ikke en viljessag. Det er en gave, Gud giver os…Det, man kan kræve af præsten, er, at han har respekt for troen – og for det menneske, der tror…Det forudsættes, at der er tale om et menneske, der tror, men troen er ikke noget, der kan måles eller dokumenteres” (Karsten Nissen, biskop). Der synes altså at være en udbredt enighed blandt de lærde om, at det er en noget kluntet og betænkelig formulering i stillingsopslaget at forlange, at præsten er ”troende”. Noget helt andet er så, om det ligefrem er ulovligt. Det mener Lisbet Christoffersen, professor ved Roskilde Universitet og en af landets førende eksperter i kirkeret: ”I et ansættelsesforhold kan menighedsrådet ikke lægge vægt på det personlige forhold til Gud og søge en troende præst”. Dette synspunkt er der dog ikke enighed om blandt jurister og gejstlige. Hvorom alting er, har sagen rejst en for mig at se nyttig diskussion om tro. Hvad er det for en Gud, vi som kristne tror på? Det spørgsmål har hele mit voksne liv optaget mig. Efter mere end 27 år som præst faktisk i stigende grad. I tro og tvivl. Nogle gange ret uafklaret, men bestandigt i dialog med mine menigheder, som ikke forventer en fiks og færdig facitliste, men udfordringer, provokationer, eftertanke – først og fremmest vedkommenhed og aktualitet. Jesus Kristus har altid været drivmidlet i mit trosliv, og et af mine identifikationspunkter er faderen til den søn, som Jesus helbreder fra at være besat af en ond ånd (Markus 9,14-29). Ham, som udbrød: ”Jeg tror, hjælp min vantro!”. Derfor kan der ikke herske tvivl om, at en præst naturligvis ikke i længden magter at bestride sit job uden et personligt tros- og bønsliv. Hvis et sådant aldrig indfinder sig, skal han finde sig en anden bestilling. Forkyndelsen bliver en ørkenvandring. Der gives stene for brød, og Herrens menighed lider. Det holder ikke en meter. I den forstand er der brug for mange flere troende præster, som kan bidrage til kirkens liv og vækst. Summa summarum: forstanden kan sige nej, nej nok så mange gange, men hjertet svarer: ja, ja, ja! Troen er ikke noget, vi selv kan frembringe. Den er en ren gave. Tak for det! Torsten Dam-Jensen Kirkernes besøgsvenner har nu eksisteret i vore sogne i 20 år og trives stadig fint. Det er mennesker, som har fået tid og lyst til at komme på besøg hos et andet menneske, der sidder en del alene og gerne vil have lidt afveksling og mere personkontakt i sin hverdag. Besøgsven og – vært hygger sig sammen, går måske en tur, udveksler erfaringer eller deler andre oplevelser. Og venskaber stiftes til gensidig glæde. Hvornår og hvor tit man mødes, aftales måske fra gang til gang, som det nu passer begge parter. For tiden hører vi desværre fra flere, som gerne vil have en besøgsven, end vi kan tilgodese. Derfor: Er du den, der har et par timer tilovers, evt. et par gange eller tre om måneden og har lyst til at bruge dem i samvær med et menneske, der sidder lidt mere alene end ønsket, så hører vi meget gerne fra dig, så at vi kan tage en foreløbig snak om muligheder og betingelser. Else Vejlgaard Tlf. 61675257 Inger Grønbæk Tlf. 46481531 Lørdagsklubben - et nyt tiltag i Osted sogn Som noget helt nyt indbydes til ”Lørdagsklubben” i Stalden ved Osted Præstegård. ”Lørdagsklubben” er åben den første lørdag i hver måned fra kl. 14.00 til 17.00. Alle er velkomne til at deltage i de spændende arrangementer, der afholdes i vore dejlige sognefaciliteter. Det er tanken, at arrangementerne skal spænde vidt – dog alle med relation til det budskab, kirken står for. Fra relevante kunstudstillinger til aktiviteter for børn og unge. Fra filmforevisninger til salmeværksted. Fra musikeftermiddage til ? Der er foreløbig planlagt arrangementer i ”Lørdagsklubben” på følgende datoer: 6. april, 4. maj, 1. juni og 6. juli Hvis du har idéer til ”Lørdags-klubben”, er du altid velkommen til at kontakte sognepræsten. Det nærmere program for arrangementerne er ikke helt på plads endnu, men vil fremgå af hjemmesiden, dagspressen og ved opslag. Arrangementer i Osted og Allerslev Højskoleaften Torsdag den 14. marts taler Gudmund Rask Pedersen ud fra titlen ”Jeg har ladet mig fortælle”. Aftenens foredragsholder er sognepræst og forfatter. Han har udgivet flere bøger og artikler om forholdet mellem litteratur og kristendom. Hans seneste bog fra 2011 bærer samme titel som foredraget og har fået meget fine anmeldelser, bl.a. i Kristeligt Dagblad, som skrev følgende: ”Gudmund Rask Pedersen er en guldgrube, ja en skattekiste af gode fortællinger. Det er sjældent, jeg har læst en andagtsbog, der i den grad har fængslet og tiltalt mig. Her er stof til en hel vinter”. Foredraget begynder kl. 19.30 og foregår på Osted Fri- og Efterskole. Det koster 40 kr. at deltage. Kaffen betales særskilt. For 26. gang Skærtorsdagsarrangement i Osted kirke og Stalden Torsdag den 28. marts samles vi endnu engang til det traditionsrige skærtorsdagsarrangement. Vi begynder i Osted kirke kl. 17.00 og fortsætter samværet i Stalden, da vi har fået lovning på, at de sædvanlige køllestegere også i år giver en hånd med. Efter middagen vil Poul Kragelund fortælle. Han er tidligere postbud og lærer, har i de sidste 12 år været foredragsholder og har stået for kulturvandringer i Hovedstaden. Aftenens emne er Storm P. – satire og humor. Storm P. opfattes tit som nationens morsomme mand, og enhver festtaler med respekt for sig selv er i stand til at citere ham forkert! Men hvem var han egentlig, denne ”Peddersen” fra Sokkelund Herred? De fleste kender hans finurlige ”Fluer”, sære ”opfindelser”, slagfærdige vagabonder og elskelige ”Grog-historier”. Færre kender ham nok som seriøs maler, ætsende satiriker og begavet humorist. Vi skal høre om Storm P.s liv og levned og se eksempler på hans store alsidighed som kunstner. Det koster kr. 50,for maden plus drikkevarer. Tilmelding skal ske til sognepræsten senest søndag 24. marts på tlf. 46 49 70 97 eller tdj@ km.dk. gamle Osted Præstegårds brand i 1879, bl.a. ud fra retsprotokollen. Arrangementet foregår ’on location’, dvs. på Osted kirkegård. Vi mødes foran indgangen til kirken. Efterfølgende bydes på en forfriskning. Fredagstræf i Stalden - Dines Bogø om ”Flammen” og ”Citronen” Fredag den 3. maj – dagen før fejringen af befrielses-aftenen i 1945 - kommer Dines Bogø til Stalden ved Osted Præstegård. Hvem var ’Flammen’ og ’Citronen’ i virkeligheden? - Hvornår blev de aktive i modstandskampen? - Giver Ole Chr. Madsens spillefilm fra 2008, ”Flammen og Citronen” et korrekt billede af deres liv og de dramatiske dage i oktober1944, hvor de blev dræbt? - Blev de stukket til tyskerne, eller var det et sammentræf af ulykkelige omstændigheder? Forfatteren Dines Bogø (f. 1944) har gennem mange år interesseret sig for mindre kendte begivenheder med relation til besættelsen. Under foredraget, der er ledsaget af mange fotos, vil han fortælle om nogle af de oplysninger, han har fundet i hengemte arkivmapper eller har fået ved samtaler med folk, der havde en direkte viden. På http://www.lokalhistorier.dk/Flammenogcitronen kan man læse mere om hovedpersonerne. Orgeljazz i Osted kirke Tirsdag d. 7. maj kan man opleve en jazzkoncert med Hammondorglet i centrum, når trioen bestående af Kjeld Lauritsen, Jan Harbeck og Espen Laub von Lillienskjold spiller i Osted kirke. Musikken spænder fra Duke Ellingtons Sacred Kirkegårdsvandring Den gamle præstegårds brand 1879 Lørdag den 27. april kl. 16 – 18 vil sognepræst Torsten Dam-Jensen som et led i Lejre Kulturdage fortælle om den Concerts over gospels til smukke ballader og danske sange. Jazz med respekt for kirkerummet og tilpasset kirkernes særlige akustik. Organisten Kjeld Lauritsen spiller på det store Hammond A100. Han er en af pionererne inden for orgeljazz i Danmark og har bl.a. indspillet en række Cd’er i eget navn og med The Organizers. Tenorsaxofonisten Jan Harbeck modtog prisen for årets jazz CD i 2009 for balladealbumet ”In the Still of the Night” og Bent Jædig prisen I 2011. Hans lyriske spil høres desuden med Monday Night Big Band, Ib Glindemanns Orkester og mange andre. Trommeslageren Espen Laub von Lillienskjold er garant for, at musikken swinger - også i pianissimo. Har spillet i en årrække med bl.a. Lillian Boutté, Klüvers Big Band, Matthew Herbert Big Band og Willy Egmose Trio. Koncerten begynder kl. 19.30, og der er gratis adgang. Sangaften i Stalden den 4. juni Som tidligere afholder Osted menighedsråd i 2013 to sangaftener under ledelse af kirkens organist Camilla Donovan. Det plejer at være festlige aftener, hvor alle får rørt stemmebåndende. Den første aften er tirsdag d. 4. juni. Det bliver en aften om gøgl. Vi vil synge sange og salmer, der handler om at akrobatik, klovneri, underholdning og livets store teater. Naturligvis vil der også være tid til, at deltagerne vælger sange selv. Osted menighedsråd håber, at mange vil have lyst til at synge i Stalden. Man behøver ikke have en god eller stor sangstemme. Eneste forudsætning for at deltage er lyst og nysgerrighed til at synge kendte og ukendte sange sammen med andre. Aftenen begynder kl. 19.30, og der er gratis adgang. To 200-årsfødselarer – Søren Kierkegaard og Richard Wagner I år markerer vi 200-året for to store internationale navne. En dansk filosof og en tysk komponist. Den første er vores egen Søren Kierkegaard, som lod sig føde den 5. maj 1813. Det markerer vi med et arrangement i Munkehuset onsdag den 22. maj kl. 19.30. Aftenens foredragsholder er Sørine Gotfredsen, som vil fortælle om sit personlige forhold til Søren Kierkegaard. Hun er sognepræst ved Jesuskirken i Valby, dertil en kendt debattør og foredragsholder. For et par år siden debatbogen ”Den åndløse dansker”, hvor hun ofte nævner Kierkegaard som en stor inspirator. Aftenens foredrag bærer titlen: ”At forandres med Søren Kierkegaard”. Søren Kierkegaard kan nemlig ændre et menneskes liv. Gennem ny indsigt i glæden, kærligheden, synden og troen lærer man, hvordan man må miste sig selv for i alvor at vinde sig selv. Med Kierkegaards tale om Gud og den enkelte bliver vores moderne menneskesyn og forestilling om styrke vendt på hovedet, og hans læser får et nyt syn på sit eget liv. Både det, der allerede er levet og det, der skal komme. Foredraget tager udgangspunkt i Sørine Gotfredsens nye bog om Søren Kierkegaard. Den anden jubilar er den tyske komponist Richard Wagner, som kom til verden den 22. marts 1813. Føromtalte Kierkegaard holdt meget af Mozart, men om han også havde et positivt forhold til Wagners musik, er mere tvivlsomt. Vi markerer Wagners fødsel ved et foredrag af den store danske Wagner-kender, Henrik Nebelong, i Munkehuset tirsdag den 1. oktober kl. 19.30. Mere herom i næste kirkeblad. Kommende arrangementer Ud over de ovenfor omtalte arrangementer kan vi allerede i god tid meddele, at vi i efteråret 2013 har tænkt os at afholde: -F redagstræf i Stalden den 20. september - S ogneaften i Munkehuset tirsdag den 1. oktober - Koncert i Osted tirsdag den 22. oktober - Fredagstræf i Stalden den 6. december. Ord til eftertanke Om ansvar: ”Nok et citat, denne gang fra en israelske forfatter Amos Oz. Han skriver: Ifølge en af nutidens moderigtige diskurser er ondskaben et konglomerat. Systemer er onde, regeringer er onde, ansigtsløse institutioner styrer verden for deres egen skumle vindings skyld, Enkeltpersoner kan ikke være onde i den oprindelige betydning...Du og jeg er altid rare mennesker. Djævelen er altid samfundets institutioner. Efter min mening er dette etisk kitsch, siger altså Amos Oz. Med andre ord ynder vi at flytte ansvaret for verdens dårligdom over i selve systemet, mens menneskene skam da er både gode og søde – i det mindste alle vi, der kun er små fisk. Men det er iflg. Oz moralsk plat. For systemerne er ikke noget i sig selv. De har intet andet liv end det, vi tilfører dem ved vores følgagtighed og accept. De kan blive morderiske, men det skyldes ikke, at en dæmonisk, ydre magt har besat dem, men hidrører alene fra os selv. Så alvorligt er ansvaret. Selvfølgelig kan ansvaret gradbøjes, men ikke, at vi alle har del i det. At ville fralægge sig denne meddelagtighed er så at sige den grundlæggende forbrydelse – den, der med Jesu heftige ordvalg afgør, om man har djævlen til far eller gud”. Thorkild Grosbøll, Ugudelige prædikener, Forlaget ANIS 2009, s. 57-58. Nyt menighedsråd i Osted sogn Der er den 30. januar 2013 indleveret en liste til Roskilde Stift med navne og adresser på seks nye medlemmer af Osted menighedsråd: Om Gud som dybet: ”Hvis ordet Gud ikke betyder noget videre for Dem, så oversæt det og tal om dybderne i Deres liv, om kilden til Deres væren, om det, der ligger Dem dybest på sinde, om det, De uden noget forbehold tager alvorligt. Måske må De, for at kunne gøre det, glemme alt det fastslåede, De har lært om gud, måske endog selve ordet. For hvis De ved, at gud betyder dyb, ved De meget om ham. Så kan De ikke kalde Dem selv ateist eller ikke-troende, for De kan ikke tænke og sige: Livet har ikke nogen dybde! Livet selv er overfladisk! Selve tilværelsen er kun overflade! Hvis De kunne sige det i fuldt alvor, ville De være ateist, men ellers er De det ikke. Den, der kender til dybet, kender til Gud”. Paul Tillich (1886-1965), tysk-amerikansk teolog. Om kirkens liv og vækst ”Det er næppe nogen overdrivelse at sige, at mange søgende mennesker finder kirken overfladisk og snakkesalig. De forlader kirken, fordi den ikke har plads til dem. De længes efter troens dybdedimension. De savner stilheden, mysteriet, fordybelsen. De er ikke ude efter flere ord om Gud, bedre forklaringer og elegante formuleringer. De vil selv vandre i troens landskaber, sanse mysteriet og skue sammenhængene”. (Notto Thelle, citat fra ”Baggrund for Lokal Kirkeudvikling, udgivet af Kirkefondet november 2012) ”Gud har givet os sit ord gennem skurke og gudløse mennesker” (Martin Luther). ”Jeg er bange for, at kirken fortsætter med at tro, at den lever, mens den langsomt dør. Dør kirken i Vesten så langsomt, at den tror, den lever?” (Knud Jørgensen, citat fra ”Baggrund for Lokal Kirkeudvikling”). - Allan Baunehøj Jensen, Baunehøj 104 - Alan Bohn, Flintebjerg 22 - Hjarne Bjergager Jensen, Hovedvejen 113 - Erik Henning Bidstrup, Langetoften 12 A - Børge Lundskov Larsen, Mannerupvej 44 - Frank Damgaard Jørgensen, Hovedvejen 198. Marts-Juni 2013 Gudstjenester og aktiviteter www.rorupkirke.dk www.glimkirke.dk www.o-a-p.dk Dato 3. marts 3. søndag i fasten Sted Allerslev Kirke Osted Kirke Glim Kirke Rorup Kirke Allerslev Kirke Osted Friskole Kl. 09.00 10.30 10.30 09.00 10.30 19.30 Beskrivelse Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Højskoleaften Præst TDJ TDJ MNK TDJ TDJ Osted Friskole Rorup Kirke 10.30 10.30 TDJ MNK Glim Kirke 16.00 19. marts Onsdag 20. marts Onsdag 24. marts Palmesøndag 28. marts Skærtorsdag Rorup Kirke 11.00 Rorup Kirke 16.30 Glim Kirke Allerslev Kirke Glim Kirke Osted Kirke 09.00 10.30 10.30 17.00 29. marts Langfredag 31. marts Påskedag Rorup Kirke Allerslev Kirke Allerslev Kirke Glim Kirke Osted Kirke Rorup Kirke Rorup Kirke 10.30 16.00 09.00 10.30 10.30 09.00 10.30 Allerslev Kirke Allerslev Kirke Osted Kirke Glim Kirke Glim Kirke Marianne Larsens længe på Glimvej 7 Rorup Kirke Allerslev Kirke Osted Kirke Rorup Kirke Glim Kirke 10.30 09.00 10.30 10.30 19.00 19.30 Glim Kirke Allerslev Kirke Osted Kirkegård 10.00 10.30 16.0018.00 09.00 10.30 14.00 Gudstjeneste Fællesgudstjeneste og fernisering Koncert med Christian Lilholt Ældreformiddag Påskegudtj. for Bøgebakken Babygudstjeneste og fællesspisning Gudstjeneste Gudstjeneste Fællesgudstjeneste Gudstjeneste og kirkespisning Liturgisk gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Fællesgudstjeneste og påskefrokost Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Aftensang Foredrag: Preben Brandt om Byen og Social ulighed Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Lejre Kulturdag. ”Det rullende vejkors” kunst, Bellman og bøn. Et kunstprojekt Konfirmationsgudstjeneste Konfirmationsgudstjeneste Historisk kirkegårdsvandring Gudstjeneste Gudstjeneste Fredagstræf. Dines Bogø om ”Flammen” og ”Citronen” TDJ TDJ 10. marts Midfaste 14. marts Torsdag 17. marts Mariæ Bebudelsesdag 1. april 2. påskedag 7. april 1. s. e. påske 9. april Tirsdag 14. april 2. s. e. påske 21. april 3. s. e. påske 23. april Tirsdag 26. april Store Bededag 27. april Lørdag 28. april 4. s. e. påske 3. maj Fredag Rorup Kirke Osted Kirke Stalden, Osted 09.00 10.30 09.00 10.30 19.30 Noter * * * MNK * MNK TDJ TDJ MNK TDJ * MNK ILJ TDJ MNK TDJ MNK MNK * TDJ TDJ TDJ MNK MNK * TDJ TDJ MNK MNK * MNK TDJ TDJ * * Marts-Juni 2013 7. maj Tirsdag 9. maj Kr. himmelfartsdag 12. maj 6. s. e. påske 19. maj Pinsedag 20. maj 2. pinsedag 22. maj Onsdag 26. maj Trinitatis søndag 2. juni 1. s. e. Trinitatis 9. juni 2. s. e. Trinitatis 16. juni 3. s. e. Trinitatis 19. juni Onsdag 23. juni 4. s. e. Trinitatis 30. juni 5. s. e. Trinitatis 7. juli 6. s. e. Trinitatis Glim Kirke Rorup Kirke Allerslev Kirke Osted Kirke 09.00 10.30 10.30 19.30 MNK MNK TDJ 09.00 10.30 10.30 09.00 10.30 10.30 09.00 10.30 09.00 09.30 10.30 10.30 14.00 Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Orgeljazz med Kjeld Lauitsen, Jan Harbeck og Espen Laub von Lillienskjold Konfirmationsgudstjeneste Konfirmationsgudstjeneste Konfirmationsgudstjeneste Konfirmationsgudstjeneste Gudstjeneste Konfirmationsgudstjeneste Døvegudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Fællesgudstjeneste Pinsegudstjeneste for ”Bøgebakken) Sogneaften. Sørine Gotfredsen om Kierkegaard Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Børnekirke for de 3-5 årige Gudstjeneste Gudstjeneste Jazz og Messe Rorup Kirke Osted Kirke Rorup Kirke Rorup Kirke Osted Kirke Rorup Kirke Allerslev Kirke Rorup Kirke Allerslev Kirke Glim Kirke Osted Kirke Allerslev Kirke Glim Kirke Allerslev Kirke 09.30 10.30 11.00 12.30 9.00 11.00 14.00 10.30 09.00 09.00 10.30 10.30 10.30 14.00 Munkehuset 19.30 Allerslev Kirke Osted Kirke Rorup Kirke Rorup Kirke Glim Kirke Allerslev Kirke Osted Kirke Rorup Kirke Allerslev Kirke Rorup Kirke Osted Kirke Glim Kirke Bøgebakken Glim Kirke Allerslev Kirke Rorup Kirke Osted Kirke Glim Kirke Allerslev Kirke Glim Kirke Rorup Kirke Osted Kirke 09.30 10.30 10.30 09.00 10.30 09.00 09.00 10.30 10.30 Børnekirke for de 3-5 årige Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste MNK TDJ MNK MNK MNK TDJ MNK MNK TDJ MNK TDJ MNK MNK TDJ MNK TDJ MNK TDJ MNK TDJ TDJ MNK TDJ * TDJ TDJ MNK MNK MNK TDJ MNK MNK TDJ MNK TDJ MNK MNK * * TDJ: Torsten Dam-Jensen Kb: kirkebil (se sognet) Kirkebil til gudstjenester 46 48 03 17. Kirkebilen kan bestilles til gudstjeneste og foredrag i eget sogn og til gudstjeneste og foredrag i de tre andre sogne. www.rorupkirke.dk www.glimkirke.dk www.o-a-p.dk MNK: Marianne N. Kristensen Kirkekaffe * Se omtale * Gudstjenester og aktiviteter 5. maj 5. s. e. påske Arrangementer i Rorup - Glim Fernisering i Sognehuset Kristian Lilholt live Kirkekoncert i Glim Kirke søndag den 17. marts kl. 16.00. Und dig selv en tur i Kristian Lilholts musikalske univers. Denne eftermiddag fyldes Glim Kirke af tonerne fra Lilholts righoldige repertoire. Det kan gå hurtigt, det kan gå langsomt, det kan være på dansk eller engelsk, eller helt uden ord. Vi kommer rundt i hele paletten ved denne koncert. I fx den instrumentale genre er Kristian Lilholt uofficiel ’danmarksmester’. Han matcher internationale navne som Enya og Mark Knopfler. Med sig har Lilholt sit faste personale: Ida Friis Virenfeldt og Lasse Jørgensen. Efter langt over 500 fælles koncerter i ind og udland, er Lilholt, Virenfeldt & Jørgensen blevet et velfungerende, gennemmusikalsk, rørende og ikke mindst underholdende koncert bekendtskab, som stille og roligt har fundet sin helt egen niche i dansk showbizz. Letflydende kommunikation i øjenhøjde, og musik og sange med højt til loftet. Kristian Lilholt har levet som professionel komponist og musiker i hele sit voksne liv, og har 10 udgivelser i eget navn bag sig, samt et par håndfulde slidstærke hits, skrevet til og med broderen Lars. I sensommeren 2012 udkom Kristian Lilholts ’prestigeprojekt’, kunstboksen LAND, som er en kunstnerisk rejse gennem årstidernes danske landskab i maleri, musik, lyrik & film. På musiksiden medvirker bl.a. Nanna Lüders, Benjamin Koppel, Michala Petri, Lise Dandanell o.m.a. Selvfølgelig også Ida Friis Virenfeldt og Lasse Jørgensen. Ved koncerten vil nogle af LAND sangene blive fremført. Entre 125 kr. ved indgang medbring gerne rede penge. Dørene åbnes ½ time før koncertstart. Der kan købes billetter forud hos: Hans Dabelsteen, Gøderupvej 22, Gøderup efter aftale på 40643006. 10 Søndag den 17. marts. Lise Thorup. Efter gudstjenesten kl. 10.30 i Rorup Kirke er der fernisering af Lise Thorups malerier. Lise er 61 år og bor i Malmø, men har familie i Danmark - heriblandt en kusine i Rorup sogn. I det daglige arbejder hun med reklame, men også som billedkunstner. Om sin kunst fortæller hun: ”I öjeblikket arbejder jeg mest med abstrakt og halvabstrakt acrylmaleri. Mit störste projekt var et väggmaleri i Malmö på 8x4 meter. Jeg elsker at experimentere med form, farve og udtryk og maler udfra fölelser og stemninger”. Hun glæder sig til at udstille i Sognehuset. Se eventuelt mere på Lise Thorups hjemmeside: www.lisethorup.se Ældreformiddag i Rorup Kirke og Sognehuset Tirsdag den 19. marts kl. 11.00 inviteres ældre og Bøgebakken til gudstjeneste og til kaffe og hyggeligt samvær i Sognehuset. Babysalmesang i Rorup Kirke og Sognehuset Onsdag den 20. marts kl. 16.30 i kirken og fællesspisning i Sognehuset. Påskefrokost i Sognehuset. 2. påskedag efter gudstjenesten kl. 10.30 i Rorup Kirke. Påskefrokost med alt godt fra bagerens brød, slagterens pålæg og Osted Mejeris oste. Tilmeld jer til en hyggelig og fornøjelig frokost senest Langfredag. Betal 50 kr. på dagen. Foredrag med Preben Brandt Nyt mødested! Tirsdag den 9. april kl. 19.30 i Marianne Larsens længe på Glimvej 7, Glim. Preben Brandt er kendt af de fleste som fortaler for de udstødtes sag. Et livslangt engagement for de socialt udstødte har ført til, at han har stor viden og erfaring fra hjemløseproblematikken. Utallige er de bestyrelser og tænketanke han har været med i. Seneste har han skrevet bogen: ”BYEN - Og social ulighed”. I den retter Preben Brandt, dr.med. i psykiatri og leder gennem mange år af Projekt Udenfor, et kritisk blik på København som moderne storby. En storby skabt til den arbejdsomme middelklasse. Det spændende er, at han sætter boligen under debat - vores ret til en bolig og byens forskellige boligformer – fra det mest attraktive til slet ingen bolig. I foredraget vil han først og fremmest fokusere på uligheden. Mennesker der ikke kan overholde byens uudtalte spilleregler, bliver sat udenfor. De er uønskede, de foruroliger og provokerer os. Hvad skal samfundet gøre, og hvad kan vi gøre. Der er aftensang kl. 19.00 i Glim Kirke. Husk telegrammer og konfirmationer i Rorup og Glim Kirke på Bededag, Kristi Himmelfartsdag og søndag den 12. maj. Se datoer og navne på hjemmesidens forside. ”Oplev … Lejre Kulturdage … helt på hovedet” Kirkerne i Lejre Provsti er med igen i år. Oplev ”Det rullende vejkors”. Kunst, Bellman og bøn. Glim Kirke tirsdag den 23. april kl. 19.30. Installationskunster Lisbet Fabricius Johannsen lader vejkorset rulle. Et par af Bellmans viser synges og spilles af henholdsvis Nicholaj Siltan, rimsmed og Bakke-sanger og Allan Sjølin, prisvindende alsidig klassisk guitarist. Præsterne Cecilie Schackinger og Marianne Kristensen fortolker korset. Der er fri entré. Kunstinstallationen kan ses i Glim Kirke frem til den 5. maj. Jazz og Messe på Bøgebakken Onsdag den 19. juni kl. 14.00 Jazz og gudstjeneste flettes sammen i Dagcentret denne eftermiddag. Jazzbandet Blå Mandag gæster plejehjemmet sammen med sognepræst Marianne Kristensen. Børnekirke for de 3 til 6-årige Søndag den 16. juni kl. 9.30 i Rorup Kirke samt søndag den 23. juni kl. 9.30 i Glim Kirke. Gudstjenesten bygges op trin for trin med en kort fortælling ved alteret og et par dejlige salmer. Husk at give børnene en pude med hjemmefra. 11 Kirkegårdens priser I januar viste Danmarks Radio DR1 en programserie i syv afsnit med titlen: ”Du skal dø”. Anders Lund Madsen filmede og interviewede mennesker og familier gennem de etaper, som både dødserkendelsen og begivenheden kaster af sig. Det var programmer med titler som: ”Du skal dø”, ”Om du skal dø”, ”Den sidste nadver”, ”Det sidste suk”, ”Æret være mit minde” og ”Hvad kroppen gemte”. Artiklen hér tager afsæt i, hvad der sker efter døden. Temaet er ganske jordisk; det handler i det følgende ikke om opstandelsen, men om kirkegården. Når et menneske dør fra os, er der i sagens natur ikke mere at gøre, alligevel oplever de fleste, at der er mange praktiske beslutninger oven i chok, tårer og tab. Hvad betaler man for, når man er medlem af Folkekirken? En del af det, som optog Anders Lund Madsen, var spørgsmålet om, hvad det koster at komme herfra. Svaret er ikke entydigt, for det afhænger af, hvor man dør og hvilken begravelse de pårørende vælger og det er meget individuelt. 12 I Lejre Provsti er en gravplads på kirkegården gratis. Om det er et kistegravsted eller et urnegravsted, så koster det ikke noget at erhverve et gravsted. Det koster heller ikke noget at lade kisten stå i kapel i dagene fra dødsfaldet til begravelsen, og det koster heller ikke noget at holde en gudstjeneste. Det er også gratis at vælge en kirkegård på tværs af sognegrænserne i Lejre Provsti. Forudsætningen for, at det er gratis, er medlemskab af Den Danske Folkekirke og bopæl i Lejre Kommune. Det, der koster på kirkegården, er de planter, som man vælger til gravstedet og de efterfølgende års renholdelse og pleje af gravstedet. Vælger man selv at renholde gravstedet, så er der ingen årlige regninger at betale. Hækken rundt om gravstedet er en del af kirkegårdens anlæg og holdes derfor af kirkegårdens graver. Fællesgraven og urnegrave med plade i plæne er servitutbelagte anlæg. Ikke medlemmer Et gravsted på kirkegården for ikkemedlemmer af Folkekirken, skal der betales for. Priserne kan ses nedenfor. Ikke medlemmer har mulighed for at bruge kirkens kapel, men ikke kirken. Aftaler herom aftales med kirkeværgen. Kapellerne er små på vores kirkegårde, en større afsked må derfor foregå i Østre Kirkegårds Kapel i Roskilde. Bedemand En bedemand er uundværlig. Han hjælper med at løse opgaver som kørsel, kistevalg, lægge afdøde i kiste, arrangere blomster m.m. Meget kan gøres af de pårørende selv, men bedemanden ved, hvad der er af opgaver, der skal tages hånd om; men det koster naturligvis. Den personlige afsked Når et menneske dør fra os, er det vigtigt at afskeden bliver personlig. Mange dør på sygehuset og personalet er trænet i at spørge ind til de pårørende om hvorledes, de ønsker det næste forløb. Skal der tændes levende lys og lægges en blomst i de foldede hænder, skal vinduet åbnes, så ånden med vinden og Guds engle kan stige til himmels? Hver lille handling bliver et symbol, et ritual, som troen og håbet hæfter sig ved. Det levende lys er symbolet på Guds nærvær, og blomsten er symbolet på livet efter døden. Som rosen, der skyder af korsets rod. I dødens skygge Når døden er en realitet, har afdøde afsluttet sin rejse ind i døden, de pårørende følger på vej – som kvinderne da de gik ud til Jesu grav. Dagene fra dødsfaldet og til begravelsen er en vandring i dødens skygge, men det er en uundgåelig strækning at træde ind på og være i. En strækning er vejen til kirkens kapel. Man kan køre efter rustvognen eller vente på kirkegården. Graveren ringer med kirkens klokker, når rustvognen er at se. Kandelabrene tændes med levende lys i kapellet og ved skumringstid tændes lyset også i kirken. Det er en god skik at bære afdøde i kapel. I kapellet synger man måske ”Dejlig er jorden” eller ”Til himlene rækker” og beder Fadervor sammen. Flaget er på halv. Det er som regel de nærmeste, som helt privat følger den døde. Det sker samme dag som dødsfaldet, eller dagen efter. Der er nogen, som ikke ønsker, at deres afdøde skal ligge i kirkens kapel. En varm sommerdag kan det nu også være problematisk, for kroppen går i forrådnelse og kirkens kapeller er ofte uden kølersystem. Bedemanden kører derfor kisten til Østre Kirkegaard Kapel, som har kølerum og kisten bringes direkte til kirken et par timer før begravelsen finder sted. Den kirkelige handling En anden strækning er vejen til kirken. Mellem tre og otte dage efter dødsfaldet skal begravelsen eller bisættelsen holdes. Den kirkelige handling har til formål at tale de pårørende ud af dødens skygge og ind i livet igen gennem forkyndelsen af det levendegørende håb, at den døde nu lever i Guds virkelighed, så vi i tillid hertil og med Guds fred kan give slip på afdøde. Minder om afdøde kommer frem i den afsked som enhver selv må forme. Den tredje strækning er de pårørendes genindlemmelse i de levendes midte, at tage livet op igen, så det må opstå af døde også for de levende. Begravelsen slutter på kirkegården med de tre skovlfulde jord og ordene: ”af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå” og fra klokketårnet høres de ni bedeslag. Bisættelsen begynder med de ni bedeslag og slutter med jordpåkastelsesritualet i kirken. Når rustvognen efter en bisættelse kører med kisten til krematoriet bliver der ringet med kirkeklokkerne efter stedets skik. Vi ringer med den lille klokke indtil vi ikke længere kan se rustvognen. Blomsterne fra begravelsen og bisættelsen lægges på gravstedet. Når jorden er sunket og har sat sig om kisten, kan gravstenen sættes på graven. Valg af gravsted På den ny kirkegård i Rorup har menighedsrådet anlagt forskellige gravtyper. Det store bed med stauder under paradisæbletræerne er ét stort begravelsesbed. Urnen sænkes ned i jorden midt mellem blomsterne og en gravsten af en bestemt type og hældning kan rejses på stedet. Godt og vel en uge efter bisættelsen kan urnen afhentes på krematoriet. Sammen med graveren kan familien sænke urnen ned i urnegraven. Hullet dækkes og stenen kan som regel sættes på graven med det samme. Det følgende viser priserne inkl. moms. Erhvervelse af gravsted og gravningen er momsfrit. Marianne N. Kristensen 13 Prisliste Lejre provsti, gældende pr. 01/09-2012 Pleje og vedligehold 1 kisteplads............... 666,25 2 kistepladser..........1000,00 Ekstra kisteplads...... 300,00 1 urnegravsted......... 750,00 Servitutbelagte anlæg Anonym plæne 1 urneplads............... 200,00 1 kisteplads............... 200,00 Græsgrav med plade 1 kisteplads............... 400,00 2 kistepladser............ 800,00 Ekstra kisteplads...... 400,00 Urnegravsted............ 400,00 Skovkirkegård 1 kisteplads............... 300,00 2 kistepladser............ 600,00 Ekstra kisteplads...... 300,00 Urnegravsted............ 300,00 3 kistepladser............ 598,50 Urnegravsted.............151,50 Tilskud til medlem af folkekirken 1 kisteplads................199,50 2 kistepladser............ 399,00 3 kistepladser............ 598,50 Urnegravsted.............151,50 Tilskud til medlem af folkekirken udenfor kommunen 1 kisteplads..................99,75 2 kistepladser.............199,50 3 kistepladser............ 299,25 Urnegravsted...............75,50 Fornyelse af gravsted 1 kisteplads............... 100,00 Urnegravsted...............76,00 Grandækning 1 kisteplads............... 362,50 2 kistepladser............ 543,75 Ekstra kisteplads.......163,75 Urnegravsted.............453,75 Partiel grandækning 1 kisteplads................241,25 2 kistepladser............ 362,50 Ekstra kisteplads.......108,75 Urnegravsted............ 302,50 Ovenstående priser er ved årlig regning Begravesesudgifter Gravkastning.......... 5718,00 Gravkastning, barnegrav................ 1684,00 Urnenedsættelse.... 1666,00 Kranse og blomster Forårsblomster Pr. stk............................13,75 Sommerblomster Pr. stk............................13,75 Tilskud til medlem af folkekirken udenfor kommunen Gravkastning.......... 1429,00 Barnegrav.................. 421,00 Urnenedsættelse.......416,00 Erhvervelse af gravsted 1 kisteplads................199,50 2 kistepladser............ 399,00 14 Tilskud til medlem af folkekirken Gravkastning.......... 2859,00 Barnegrav..................842,00 Urnenedsættelse...... 833,00 Hjælp til en ny alterdug Kan du sy, væve eller kniple og har du lyst til at fremstille en alterdug til Rorup Kirke, så ring til mig! Den ene af de to duge til alteret i Rorup Kirke er så slidt, at de store huller i den ikke kan lappes. Alterbordet dækkes med både levende lys og blomster i vaser og dugene bliver derfor vasket og renset og det slider på dem. ”IHS” Den anden af de to alterduge er syet og broderet af Tove Henriksen, hvis ægtefælle for adskillige år siden var menighedsrådsformand. Den er stadig fin og intakt. Den er broderet med et Jesusmonogram, som er et monogram for Jesu navn og titel. Tre Jesusmonogrammer på rødmeleret baggrund prydede i en række år antependiet, forsiden af alterbordet. Under kirkens restaurering i 1990’erne valgte menighedsrådet at afdækkes de bagvedliggende malerier, som vi kan se i dag. ”IHS” er en latinsk forkortelse af Jesus, Hominum Salvator, det betyder: Jesus, menneskets Frelser. Det kan også hentyde til de ord, der lød til Konstantin den Store før sejren ved den milviske bro: ”In hoc signo” (vinces) som betyder: ved dette tegn skal du sejre. Det midterste billede på antependiet forestiller den sejrende Kristus, som holder tre fingre i vejret som et symbol på sejr. Jesusmonogrammet gav også inspiration til skoleelever fra Allerslev Skole, som i forbindelse med altertavlens restaurering lavede et stort lerkors med billeder fra Jesu frelserhistorie. Det store kors hænger i dag som vægdekoration i kirkens kapel. Menighedsrådet og jeg håber, der er damer i sognet som vil være med til at sætte personlig præg på en ny alterdug. Marianne N. Kristensen, tlf. 46 49 71 37 Menighedsrådsmøder Rorup Menighedsråd holder møde i Sognehuset kl. 19.00 den 13/3, 10/4, 8/5 samt 12/6. Glim Menighedsråd holder møde i Sognehuset kl. 19.00 den 20/3 samt 15/5. Navne og adresser Osted og Allerslev kirker: Rorup og Glim kirker: SOGNEPRÆST Torsten Dam-Jensen, Byvejen 30 A, Osted, 4320 Lejre. Tlf. 46 49 70 97 Træffes bedst kl. 12 -13 tirsdag - fredag Mandag fri. E-mail: tdj@km.dk Præstesekretær: Kirkekontoret, Byvejen 30 A. Ena Nielsen 46 49 70 97. KAEN@km.dk. Træffes tir. 9-14 og tors. 11-16. SOGNEPRÆST: Marianne N. Kristensen Rorupvej 15 4320 Lejre. Tlf. 46 49 71 37 Træffes bedst kl. 10-11. Torsdag bedst kl. 18-19. Mandag fri. E-mail: mnk@km.dk Præstesekretær: Vedr. sagsbehandling på kirkekontoret. Ena Nielsen tlf. 46 49 71 37. E-mail: kaen@km.dk MENIGHEDSRÅD: Osted Menighedsråd: Formand: Kirsten Irene Juul .Tlf. 46 49 79 79 Næstformand: Nils Frederiksen. Tlf. 46 49 87 11 Kontaktperson: Anne Birgitte Larsen. Tlf. 46 49 74 24 Kirkeværge: Ragnhild Hansen. Tlf. 46 49 73 06 Allerslev Menighedsråd: Formand: Kurt Bierbum Tlf. 22 91 52 12. Næstformand: Hans Kongsgaard Nielsen. Tlf. 46 48 07 23 Kontaktperson og kirkeværge: Finn Krog Christensen. Tlf. 46 48 09 78 Personale ved Osted og Allerslev kirker: Graver ved Osted Kirkegård: Paul Sander Hansen, Kontor: Byvejen 30 B, Osted, 4320 Lejre. ostedkirkegaard@mail.dk Tlf. 46 49 78 08. Mandag fri Gravermedhjælper: Anders Laage-Petersen Graver ved Allerslev Kirkegård: Bruce W. Kiely Tlf. 23 30 13 41 Bruce_kiely@tdcadsl.dk Gravermedhjælper: Marianne Riis Diener Organist: Camilla Donovan. Tlf. 46 42 02 49 Kirkesanger: Henrik Rasmussen. Tlf. 46 49 77 75 MENIGHEDSRÅD: Rorup Menighedsråd: Formand: Jens-Erik Mogenstrup. Tlf. 46 49 70 18. Kirkeværge: Leif Høgsvig. Tlf. 46 49 74 52. Kontaktperson: Jens Larsen Tlf. 46 48 11 84. Glim Menighedsråd: Formand: Vilhelm Thorst. Tlf. 46 48 02 24. Kirkeværge: Tom Ernst Sørensen. Tlf. 46 48 10 42. Kontaktperson: Ane Stallknecht. Tlf. 21 66 54 17. Personale ved Rorup og Glim kirker: Graver ved Rorup Kirkegård: Rikke Stengade. Tlf. 51 44 48 77. Telefontid bedst tirsdag – fredag kl. 12.00-12.30 E-mail: graver@rorupkirke.dk Graver ved Glim Kirkegård: Kirsten Jensen. Tlf. 23 43 11 87. Træffes efter aftale. Telefontid bedst tirsdag – fredag kl. 12.00-12.30 E-mail: glimgraver@mail.dk Organist: Vakant. Kirkesanger: Nicholaj Siltan. Tlf. 26 14 62 01. HJEMMESIDER: www.rorupkirke.dk www.glimkirke.dk Hjemmeside: www.o-a-p.dk 15 bagsiden ”Vort modersmål… det har så mild en klang” Dansk er et svært sprog, og mange gange kan man undre sig over – ofte utilsigtede – formuleringer, der gerne vil kolportere et udsagn, men tit på morsom vis pakker det ind på en lidt ubehjælpsom måde. I en lægejournal kunne man f.eks. læse følgende om en patient: ”Moren er kendt som skøge i byen men har siden efteråret gået på teknisk forberedelseskursus”. Eller fra en psykiatrisk journal: ”Patienten oplyser, at der er tendens til sindssyge i familien, bl.a. var en oldefar komponist”. Men vi i den klerikale verden skal såmænd ikke slå os for voldsomt for brystet; vi kan sagtens være med. De følgende eksempler er taget fra det udmærkede fagtidsskrift ORGLET, hvor de bliver samlet under rubrikken ”Klip”. Fyns Amts Avis: ”Forud for orgelindvielsen var imidlertid gået en hektisk time. Tullebølle Lillekor kom til kirken for at øve forud, og de blev mødt af en gennemtrængende røg og lugt i kirken. Den stammede fra formentlig hovedsageligt nymalede radiatorer, der for første gang blev varmet op. Når der skrues op for sådanne nymalede radiatorer, sker der ting og sager. Men piberne [det står der] fra Tullebølle vidste råd. Op med døre og vinduer, og så blev der ellers viftet med alt, der kunne vifte. Ikke mindst var de lange nederdele til god brug i den sammenhæng. De kjoleviftende var et syn, der måske nok ville have fået selv en biskop til at løfte øjenbrynene.” Herning Folkeblad: ”Den unge organistinde er bestemt ikke kedelig. 37 år, ugift og ”åben for tilbud”. – Det må du meget gerne skrive, siger Birthe V…….. med et glimt i øjet. Det bliver nok først og fremmest hende, der får glæde af orgeludvidelsen. Umiddelbart vil man ikke kunne se forskel.” Ringkøbing Amts Dagblad: ”Stillingen som organist ved Sønderhå Kirke er ledig til besættelse pr. 1. august 2004. Der kræves ingen særlige kvalifikationer.” Fyns Stiftstidende – om naturister: ”Vi har alle slags folk her – lærere, præster og bistandsmodtagere. Dér går der for eksempel en organist – men det kan du ikke se, når han ikke har tøj på.” Kristeligt Dagblad: ”Senest er orglet i Nørrelandskirken i Holstebro blevet restaureret. Sammen med hustruen Inger, naturligvis.” Organistbladet: ”Aftenens foredrag er åbent for menighedsråd samt øvrige ansatte.” Smil 16 Finn Graunbøl Pastor D. C. Prior ved Vor Frue Kirke var kendt som en pudsig og ejegod original, der ofte helt utilsigtet kom til at sige overraskende, chokerende ting. Han havde i en årrække, efter at være blevet enkemand, en husbestyrerinde, som en skønne dag gik hen og døde. I sin begravelsestale over den trofaste pige sagde Prior bl. a.: - Karoline, du var en god pige, og vi vil savne dig meget i alle retninger, mine sønner og jeg. Men du skulle ikke dvæle hos os længere, thi en større Herre kaldte ad dig og sagde: “Kom, Karoline, kom!”
© Copyright 2024