SYGEDRIFTSTABSFORSIKRING

CODAN CARE
SYGEDRIFTSTABSFORSIKRING
– Tandlæger
Codan Sygedriftstabsforsikring sikrer, at din virksomhed
ikke lider tab, hvis en af klinikkens partnere eller medarbejdere
bliver syg.
Men hvad gør du, hvis du selv, en partner eller en ansat bliver
uarbejdsdygtig i kortere eller længere tid på grund af sygdom
eller ulykke?
Du kan sikre din indtjening og sørge for, at de faste udgifter
bliver betalt
Mange virksomheder har en driftstabsforsikring, der dækker,
hvis virksomheden ligger stille på grund af brand eller vandskade
eller en anden hændelse, der betyder, at patienterne i en periode
ikke kan behandles.
Med en Codan Sygedriftstabsforsikring sørger du for, at tab ved
nedgang i omsætningen på grund af sygdom bliver dækket i op
til ét år.
CODAN CARE
Hvad dækker forsikringen?
Forsikringen dækker tab på grund af nedgang i omsætningen,
hvis en af de tandlæger eller tandplejere, der er omfattet af
forsikringen, bliver helt eller delvist uarbejdsdygtig som følge af
sygdom eller ulykkestilfælde.
Hvis det er muligt at reducere eller helt undgå nedgang i
omsætningen ved at ansætte en vikar eller ved en ekstra indsats
fra kollegernes side, dækker forsikringen de ekstra omkostninger,
virksomheden har til at opretholde omsætningen.
Forsikringen dækker, når fraværet overstiger 4 uger. Overstiger
fraværet 8 uger, dækkes de første 4 ugers fravær også.
C701796 01.10 CVR 1052 9638
Hvordan opgøres erstatningen?
Erstatningen opgøres som forskellen mellem virksomhedens
forventede omsætning og den konstaterede omsætning.
Erstatningen for de omkostninger, der eventuelt bliver afholdt
for at begrænse driftstabet, bliver lagt oven i erstatningen for
tabt omsætning. Erstatningen kan dog aldrig overstige tabet som
følge af nedgangen i den del af virksomhedens omsætning, som
ikke stammer fra den offentlige sygesikring.
Codan Forsikring A/S
Codanhus
Gammel Kongevej 60
1790 København V
Tel 33 55 55 55
Fax 33 55 21 22
www.codan.dk
Sparede omkostninger (typisk udgifter til teknik og materialer)
og ydelser fra anden side (f.eks. dagpenge fra Tandlægernes
Tryghedsordninger og offentlige sygedagpenge) bliver trukket fra
i erstatningen.
Udgangspunktet for erstatningsberegningen er altid virksomhedens og ikke den erhvervsudygtiges omsætning. Hvis flere
tandlæger er registeret under samme CVR-nr., er det altså
nødvendigt, at de tandlæger, der ønsker at blive forsikret, er
omfattet af den samme police.
Helbredsoplysninger
Når forsikringen bliver oprettet, skal de tandlæger og tandplejere,
der skal omfattes af forsikringen, afgive en helbredserklæring, og
de skal have udfyldt en helbredsattest af deres praktiserende læge.
Hvis du vil vide mere
Denne brochures gennemgang er kun en overordnet
beskrivelse af dækning og regler. Den nøjagtige beskrivelse af
dækningen finder du i forsikringsbetingelserne.
Hvis du vil vide mere om Codan Sygedriftstabsforsikring, er du
velkommen til at ringe til os på telefon 33 55 55 55.