Rejseforsikringspolice - Allianz

Eurocard
Forsikringsbetingelser
Afbestillingsforsikring
Betingelser nr. 03 EP juli 2013
FORSIKRINGSBETINGELSER
Sektion A – Fælles betingelser
Sektion B – Afbestillingsforsikring
Sektion A
Fælles betingelser Police nr. 5814220364
1.0 Forsikringen
1.1 Hvem er omfattet af forsikringen?
A. Kortindehaver, dvs. enhver indehaver af et gyldigt dansk
udstedt Eurocard (privatkort) hovedkort eller dobbeltkort.
B. Kortindehavers medrejsende ægtefælle/samlever. Samlever skal
være tilmeldt folkeregisteret på samme adresse som kortindehaver.
C. Kortindehavers og ægtefælles/samlevers børn dækkes efter
følgende regler, når disse foretager rejsen sammen med
kortindehaveren:
ºº Kortindehavers og ægtefælles/samlevers børn under 18 år
dækkes uanset bopæl.
ºº Kortindehavers og ægtefælles/samlevers børn mellem 18 og
23 år (begge år inklusive) dækkes, når børnene har samme
folkeregisteradresse som kortindehaver, og når disse er
under fuldtidsuddannelse.
Forsikringen omfatter også personer, der udfører manuelt
arbejde, dog undtagen personer, der arbejder på boreplatforme
offshore. Ligeledes er besætningsmedlemmer under flyvning i
luftfartøjer ikke omfattet.
1.1.2 Krav til betalingsform
Flyrejser og pakkerejser (se definition på side 11) omfattes alene af
forsikringen, når følgende betingelser er opfyldt:
A.For private ferierejser, at rejsen er betalt med dit private kort
eller andet af Eurocard, SEB Kort eller Diners Club Danmark
udstedt privatkort.
Ved ”betalt med” forstås i denne sammenhæng, at:
1. Den fulde pris for flybilletten/pakkerejsen eller
2.Ved bonusrejser, at skatter og afgifter er betalt med et af ovennævnte kort.
1.2 Hvor dækkes?
• Forsikringen dækker afbestilling af ferierejser i hele verden
uanset bopælsland.
Forsikringen dækker udelukkende på private ferierejser. Der dækkes
ikke under erhvervsrejser eller kombinerede ferie- og erhvervsrejser.
Rejsen skal gå til et sted uden for bopælslandet.
2.0 Forsikringstager og forsikringsgiver
Forsikringstager er:
Eurocard
Park Allé 292
2605 Brøndby
Telefon (+45) 36 73 71 39
Telefax (+45) 36 73 72 30
CVR-nr. 25804759
E-mail: eurocard@eurocard.dk
Forsikringsgiver er:
Codan Forsikring A/S (Herefter kaldet Codan)
Gammel Kongevej 60
DK-1790 København V
Telefon (+45) 33 55 37 20
rejse@codan.dk
CVR-nr. 10529638
3.0 Anmeldelse af skade
Enhver skade skal hurtigst muligt anmeldes til Codan.
Forsikrede/sikrede er pligtig til at give selskabet de oplysninger,
som selskabet anser for nødvendige til at vurdere, om erstatning
kan udbetales.
Ved afbestilling af rejsen skal forsikrede straks kontakte såvel
Codan som rejsebureauet/luftfartsselskabet samt eventuelle
andre serviceleverandører som biludlejningsselskab, hotel og
ferieboligudlejer.
Anmeldelsesblanket kan findes på www.eurocard.dk.
Ved anmeldelse af skade til Codan bedes følgende oplyst:
• Fulde navn, kortnummer og udløbsdato på Eurocard hovedkort.
• Sted og telefonnummer, hvor forsikrede kan træffes.
• En kort beskrivelse af det pågældende problem og arten
af den ønskede hjælp.
3.1 Udbetaling
Erstatning udbetales, så snart selskabet har modtaget de
oplysninger, som selskabet anser for nødvendige til at fastslå
selskabets forpligtelse og erstatningens størrelse. Udbetaling af
erstatning sker til den forsikredes konto, som skal påføres skadeanmeldelsen.
4.0 Forsikringen dækker ikke skader, der skyldes:
A.Forsikredes handlinger med fortsæt, grov uagtsomhed, under
selvforskyldt beruselse eller under påvirkning af narkotika eller
andre giftstoffer samt ved misbrug af medicin, medmindre det
kan bevises, at skaden ikke står i forbindelse hermed.
B. Deltagelse i kriminelle handlinger.
C Deltagelse i slagsmål undtagen i tilfælde af selvforsvar.
Kroniske lidelser, dvs. lidelser, der har vist symptomer eller
er diagnosticeret før afrejse fra bopælslandet. Dog dækker
forsikringen, såfremt lidelsen må karakteriseres som stabil. At
lidelsen er stabil betyder, at forsikrede inden for de sidste 2
måneder før afrejsen ikke har:
ºº Været hospitalsindlagt.
ºº Modtaget behandling af læge (som ikke er kontrolbesøg).
ºº Fået foretaget ændringer i medicinering.
Endvidere dækker forsikringen ikke rejser i bopælslandet
4.1 Forsikringen omfatter ikke skader/begivenheder,
der skyldes:
• Offentlig transportørs konkurs.
• Civile uroligheder, lockout og/eller blokader, herunder strejke
eller trussel om strejke anmeldt tidligere end 24 timer før
planlagt afgang.
• Nye love, regulativer eller retningslinjer udstedt af regering
eller offentlig myndighed.
Eurocard Afbestillingsforsikring
5.0 Krig m.v.
Forsikringen dækker ikke:
• Forsikringsbegivenheder, der følger af krig, krigslignende
tilstande, terror, sabotage, oprør, borgerlige uroligheder eller
atomulykker.
• Skader, der skyldes militær nedkæmpning af førnævnte
situationer.
Forsikringen dækker:
• Hvis forhold, som nævnt ovenfor, indtræffer i det land, hvori
forsikrede opholder sig på rejse uden for bopælslandet.
• Maksimalt 1 måned fra konfliktens udbrud.
• Erstatningspligten er dog betinget af:
• At der ikke foretages rejser til et land, der på udrejsetidspunktet
befinder sig i krig, krigslignende tilstand, oprør, borgerlige uroligheder eller har været udsat for en atomulykke.
• At Udenrigsministeriet på baggrund af terrorisme eller sabotage
ikke fraråder rejser til landet.
• At forsikrede ikke selv deltager i handlingerne.
• At konflikten ikke omfatter udledning af biologiske og kemiske
stoffer, udløsning af atomenergi, kerneeksplosion eller radioaktiv bestråling, der opstår i forbindelse med militære aktioner,
eller som opstår under den forsikredes arbejde på atomanlæg.
Forsikringsbegivenheder, der skyldes, at myndighederne pga.
ovenstående vælger helt eller delvis at indstille flyvning eller
andre former for kollektiv trafik, er ikke dækket.
6.0 Dobbelt forsikring
Er der tegnet forsikring mod samme risiko i et andet selskab, og
har dette selskab taget forbehold for, at dækningen falder bort
eller indskrænkes, hvis forsikring tillige er tegnet i andet selskab,
gælder samme forbehold for nærværende forsikring, således at
erstatningen betales forholdsmæssigt af selskaberne.
7.0 Overdragelse af erstatningskrav
Ingen kan uden selskabets samtykke pantsætte eller overdrage
sine rettigheder ifølge forsikringen.
8.0 Regres
Efter udbetaling af erstatning indtræder selskabet i alle forsikredes rettigheder. Dette gælder også i relation til krav rejst mod
flyselskaber på baggrund af EU forordninger.
9.0 Ankenævn for forsikring
Hvis der opstår uoverensstemmelse mellem forsikrede og Codan
om forsikringens dækning eller betingelser, og forsikrede ikke
kan opnå et tilfredsstillende resultat efter fornyet henvendelse til
Codan, kan der klages til Ankenævnet for Forsikring.
Klager til Ankenævnet skal indsendes på et særligt klageskema,
der kan fås ved henvendelse til Ankenævnet eller Forbrugerrådet.
Ankenævnet kan kun behandle klagen, hvis forsikrede betaler et
gebyr.
Ankenævnets adresse er:
Ankenævnet for Forsikring
Anker Heegaards Gade 2
1572 København V
Telefon (+45) 33 15 89 00
10.0 Værneting og lovvalg
Tvister vedrørende forsikringsaftalen afgøres efter dansk ret ved
danske domstole.
Sektion B
Afbestillingsforsikring
1.0 Hvad dækker forsikringen?
Forsikringen inkluderer følgende dækning: Afbestilling (2.0)
2.0 Afbestilling
Afbestillingsforsikringen dækker kun den del af rejsen, som er
betalt med kortet.
2.1 Hvad dækkes?
Det er en betingelse for dækningen, at kreditkortet er anskaffet,
før rejsens depositum betales. Forsikringen dækker afbestilling
af den bestilte rejse, når det ved lægeattest dokumenteres, at
den ikke kan påbegyndes på grund af akut sygdom, akut tilskadekomst eller dødsfald hos en af de forsikrede eller disses:
• Ægtefælle eller samlever.
• Forældre eller svigerforældre.
• Børn, svigerbørn eller børnebørn.
• Søskende.
• Bedsteforældre.
• Svigerinder og svogre.
Desuden dækker forsikringen afbestilling, der skyldes, at der
umiddelbart inden afrejse er sket væsentligt skade som følge af:
• Brand eller indbrud i forsikredes private bolig eller virksomhed,
såfremt der foreligger politirapport.
• Brand i forsikredes bil/campingvogn, hvor personlige ejendele,
der var beregnet til brug for ferie, i væsentlig omfang er blevet
tilintetgjort/beskadiget af røg og varme.
• Bedrageriske handlinger i forsikredes egen virksomhed begået
af en ansat person inden afrejsen, såfremt der foreligger
politirapport.
• Overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i forsikredes egen
virksomhed umiddelbart inden afrejsen. Forsikringen er udvidet
til at omfatte afbestilling af personaleansvarliges rejse på grund
af overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.
Endvidere dækker forsikringen:
• Hvis forsikrede er omfattet af strejke og derfor ifølge overenskomsten ikke må holde ferie, jf. ferielovens § 13 stk. 3.
• Hvis offentlig myndighed på grund af epidemi, inden det planlagte afrejsetidspunkt, fraråder at rejse til det berørte land/
område pga. smittefare. Ved offentlig myndighed menes,
at enten de danske myndigheder eller det berørte lands
offentlige myndighed fraråder indrejse i landet/området pga.
smittefare.
• Hvis offentlig myndighed på grund af naturkatastrofe, inden
det planlagte afrejsetidspunkt, fraråder at rejse til det berørte
land/område pga., at:
• området er evakueret,
• opholdsstedet ikke kan beboes,
• der er fare for sundheden.
• Hvis forsikredes tilstedeværelse som vidne eller nævning
i retten er nødvendig, og udsættelse er søgt og nægtet af
retten. Det er en betingelse, at rejsen omgående afbestilles
over for rejsearrangøren og Codan.
2.2 Forsikringen dækker ikke:
• Udgifter, som refunderes af rejsebureauet, ferieboligudlejer,
hotellet eller luftfartsselskabet.
• Tab, der skyldes, at rejsearrangøren er insolvent, begæret
konkurs eller har misligholdt sine økonomiske forpligtelser
som transportør og rejseudbyder.
• Skadeårsager, der relaterer sig til stress, depression og andre
sindslidelser.
Eurocard Afbestillingsforsikring
• Hvis årsagen til afbestillingen var til stede, da rejsen blev bestilt
eller ved betaling af depositum.
• Hvis afbestilling af rejsen skyldes forsikredes nervøsitet for at
rejse til et berørt område, hvortil det ikke direkte frarådes
at rejse til.
• Afbestilling, der skyldes, at formålet med rejsen helt eller
delvist ikke kan gennemføres.
Se også de generelle undtagelser i sektion A under pkt. 4.0.
2.3 Hvordan erstattes?
Forsikringen dækker den del af rejsens pris, der af rejsearrangøren
kan kræves betalt, når en af forsikringen dækket hændelse er
indtruffet.
Arrangerer forsikrede selv rejsen, dækkes de udgifter, som transportør, hotel, ferieboligudlejer o.l. kan kræve betalt, jf. vilkårene for
køb af transport, leje af hotelværelse, feriebolig m.m.
Sammen med anmeldelsen skal der indsendes følgende:
• Rejsearrangørens skriftlige dokumenterede krav vedlagt vilkårene for købet af rejsen.
• Lægeerklæring i udfyldt stand.
• Ubenyttede transportbilletter, print af rejseplan ved billetløs
rejse.
• Dødsattest.
• Politirapport.
• Andet relevant materiale.
Forsikringen dækker op til DKK 25.000,00, uanset antallet af
forsikrede personer.
2.4 Afbestillingsforsikringens ophør
Dækningen på afbestillingsforsikringen ophører, når forsikrede
har checket ind i lufthavnen eller sidder i det transportmiddel,
som benyttes til at foretage rejsen i jf. rejseplanen. Ved rejser i
egen bil ophører dækningen, når forsikrede sidder i sin bil for at
påbegynde sin rejse.
Pakkerejse
En pakkerejse er, jf. Lov om pakkerejser § 2 (lov nr. 472 af
30.6.1993), defineret som:
Ved en pakkerejse forstås en kombination af mindst 2 af følgende
elementer, såfremt de af arrangøren udbydes samlet eller har
været udbudt på forhånd og sælges samlet, og såfremt den
samlede ydelse har en varighed på over 24 timer eller omfatter
overnatning:
1.Transport,
1. Indkvartering,
2. Anden turistmæssig ydelse, der ikke er direkte knyttet til
transport eller indkvartering, men som udgør en væsentlig del
af pakkerejsen.
Eurocard Park Allé 292
2605 Brøndby
Telefon (+45) 36 73 71 39
E-mail: eurocard@eurocard.dk
Eurocard udstedes og drives af: SEB Kort Bank Danmark, filial af
SEB Kort Bank AB.
E-070010-0713/V03