Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/06 til 2011/12 Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Børne- og Ungeforvaltningen, kommunallæge Eva Bøcher Herner Sundhedsplejen Damgårdsvej 18 2620 Albertslund www.albertslund.dk sundhedsplejen@albertslund.dk T 43 68 66 70 F 43 64 22 96 1 Indholdsfortegnelse A. Konklusion .................................................................................................. 3 B. Baggrund og metode ................................................................................. 3 C. Deltagere ..................................................................................................... 4 D. Trivsel .......................................................................................................... 4 E. Selvvurderet helbred .................................................................................. 7 F. Helbredsklager ........................................................................................... 8 Allergi og eksem ................................................................................................... 9 Hørenedsættelse ................................................................................................ 10 Seksuel debut ..................................................................................................... 10 G. Måltidsvaner ............................................................................................. 11 H. Overvægt ................................................................................................... 14 I. Fysisk aktivitet .......................................................................................... 15 Deltagelse i skoleidræt ....................................................................................... 17 Transport til skole ............................................................................................... 18 J. Forbrug af tobak ....................................................................................... 20 Passiv rygning .................................................................................................... 21 Forbrug af vandpibe ........................................................................................... 22 Forbrug af hash .................................................................................................. 22 K. Forbrug af alkohol .................................................................................... 23 L. Erhvervsarbejde i fritiden ........................................................................ 24 M. Sundhed på de enkelte skoler ............................................................. 26 N. Referencer ................................................................................................. 26 O. Bilag 1; tabel 7, 8 og 9 .............................................................................. 27 P. Bilag 2, tabel 10 ........................................................................................ 29 Q. Bilag 3; spørgeskema 2011-12 ................................................................ 30 2 A. Konklusion Eleverne i Albertslund kommune er generelt glade for at gå i skole, giver udtryk for at have et godt helbred og have gode sociale relationer. Omend det er hyppigt, at eleverne oplever symptomer, er der typisk tale om forbigående problemer. De potentielt store sundhedsproblemer blandt de unge er; alkohol, rygning, fysisk inaktivitet samt overvægt. De fleste elever lever et sundt liv, har en normal vægt, motionerer regelmæssigt som anbefalet af Sundhedsstyrelsen og ryger ikke, men som alle ved lever alle ikke lige sundt. Der er godt en femtedel af de unge, der er overvægtige. Hyppigheden af overvægt ser ud til at være stagnerende. Cirka 60% af de unge går til organiseret sport, og 71% af eleverne oplyser i 2011-12, at de motionerer dagligt eller 2-4 gange om ugen. 87% af eleverne svarer i 2011-12 at de transporterer sig selv til skole. Men 15% af eleverne oplyser, at de motionerer en gang om måneden eller aldrig. Cirka 30% af eleverne springer morgenmad og frokosten over 57% af eleverne oplyser i 2011-12, at de ikke har prøvet at ryge cigaretter, og det ud til at hyppigheden af rygere er faldende. 50% af eleverne oplyser, at de ikke har været fulde, men ellers ser det ikke ud til at være de store ændringer af alkoholforbruget gennem de sidste år. De 2 sprogede elever er glade for skolen, faktisk i højere grad end de etnisk danske elever. De 2 sprogede elever motionerer noget mindre, transporterer sig oftere med bus/bil til skole, og de har sjældnere et fritidsarbejde. De springer oftere måltiderne over, og der er en større hyppighed af overvægt blandt de 2 sprogede elever, specielt af svær overvægt. De drikker mindre alkohol end de etnisk danske børn, men havde i 2010-11 et større forbrug af vandpibe. Selvom de fleste elever er sunde og i god trivsel, er der fortsat behov for en intensiveret indsats med hensyn til sundhedsfremme og forebyggelse inden for KRAM faktorerne (kost, rygning, motion og alkohol) blandt kommunens børn og unge. B. Baggrund og metode Data er indsamlet i forbindelse med kommunallægens udskolingsundersøgelse af folkeskoleelever i 9. klasse fra i alt 6 årgange fra skoleåret 2005-06 til skoleåret 2011-12. I forbindelse med lægesamtalen udfylder eleverne et spørgeskema. Spørgeskemaet benyttes først og fremmest til den individuelle lægeundersøgelse. Efterfølgende samles og bearbejdes besvarelserne, og der udarbejdes dels en kommunal sundhedsprofil og dels en Fælleskommunal sundhedsprofil, som Albertslund kommune således også deltager i (Fælleskommunal sundhedsprofil 2007-09, 2009-10 og 2010-12, ref. 1-3). En del af spørgsmålene er validerede og anvendt i andre undersøgelser af sundhedsadfærd på landsplan, som f.eks. i Skolebørnsundersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed, som udføres hvert 4. år i såvel Danmark som i en række andre vesteuropæiske lande og MULD undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen (ref. 4 og 5). Intentionen med sundhedsprofilen er på kommuneplan at beskrive sundhedsadfærd og sundhedstilstanden på en række centrale områder blandt kommunens 9. klasses elever. Da udskolingsundersøgelserne foregår i skoletiden får man stort set alle elever med i denne type af sundhedsprofiler. Fordelen med denne sundhedsprofil er derfor en meget høj svarprocent på 95-97 procent på de forskellige årgange (se tabel 1 nedenfor). De fleste sundhedsprofiler har en betydelig lavere svarprocent. Man ved, at det ofte er de personer med de fleste problemer, der undlader at deltage i spørgeskemaundersøgelser, hvilket kan give et skævt indtryk af befolkningsgruppen. En anden gruppe, der også deltager mindre hyppigt i de store nationale sundhedsprofiler er mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Sundhedsprofilen har for årgangen 2010-11 særlig fokus på livsstil hos elever fra tosprogede familier. Tosprogethed er defineret som mere end et sprog i hjemmet, og er anvendt som proxy for etnicitet. Elevernes etnicitet er således alene defineret ud fra de sprog, der tales i hjemmet. I Albertslund kommune er de fleste 2 sprogede børn efterkommer fra ikke vestlige lande. Der er derfor kun lavet sondring mellem etnisk danske børn og 2 sprogede børn i denne sundhedsprofil, Tabel 10, bilag 2. Ulempen ved denne undersøgelse er at besvarelserne ikke er anonyme, hvilket kan give både over- og underrapportering f.eks. ved spørgsmål om motionsaktiviteter og tobaksforbrug. 3 C. Deltagere Tabel 1 viser fordelingen af elever i 9. klasse i Albertslund kommune gennem de sidste år. Tabellen viser endvidere for nogle årgange kønsfordelingen af elever samt hyppigheden af 2 sprogede elever. Sundhedsprofilen indeholder hovedsagelig sundhedsoplysninger om elever fra skoleårene 2005-2012, men enkelte steder i sundhedsprofilen findes også oplysninger om elever fra tidligere skoleår, hvorfor tabel 1 indeholder beskrivelse af elever helt tilbage til årgang 2003-04. Yderligere oplysninger om de undersøgte elever findes i tabel 7, 8 og 9 i bilag 1. Alle almindelige folkeskoleelever og elever fra specialklasser (§ 20,1) indgår i undersøgelsen. Da sundhedsstilstanden på Ungdomsskolen på flere områder som bla. motion og rusmiddelforbrug adskiller sig en del fra de andre skoler med 9. klasse elever, indgår elever fra Ungdomsskolen ikke i denne profil. Udvalgte resultater fra de enkelte skolers sundhedsprofiler (inkl. Ungdomsskolen) for 2011-12, kan ses i tabel 6. 2003-04 2004-05 2005-06 2006-07 2007-08 2008-2009 2009-2010 2010-2011 2011-2012 elever ialt undersøgt undersøgt 2 sprog drenge Piger 306 295 96% 28% 52% 48% 317 304 96% 282 271 96% 33% 57% 43% 297 289 97% 32% 49% 51% 328 321 98% 31% 53% 47% 289 277 96% 40% 46% 54% 315 305 97% 32% 54% 46% 278 271 97% 34% 55% 45% 331 322 97% 33% 48% 52% Tabel 1 viser det totale og det undersøgte antal elever i kommunen, kønsfordeling og hyppighed af 2 sprogede elever. D. Trivsel God trivsel er en vigtig forudsætning for et godt skoleforløb. Eleverne har besvaret spørgsmålet: ”Hvordan har du det for tiden?” Som det fremgår af figur 1 svarer de allerfleste, at de har det godt, 4% af eleverne svarer, at de enten ikke er særlig glade eller slet ikke er glade. Eleverne er derudover blevet spurgt om deres holdning til skolen med spørgsmålet:” Hvad synes du om at gå i skole?” 6% svarer, at de ikke synes særlig godt om skolen og 2% svarer at de slet ikke kan lide skolen, se figur 2. Besvarelserne vedr. skoletrivsel fra 2011-12 ligner besvarelserne fra 2010-11 ( tabel 10, bilag 2). I 2010-11 svarede flere 2 sprogede elever, at de var vældig glade for skolen, og lidt færre 2 sprogede elever svarede, at de ikke syntes så godt om skolen. Et andet trivselsspørgsmål drejer sig om kontakt til andre, herunder om man har en fortrolig kontakt til nogen. I 2008-09 svarede 17 % af eleverne, at de ikke havde en fortrolig kontakt til en voksen. 6 % fandt at de ikke havde fortrolig kontakt til andre børn/unge. Resultaterne ser fine ud i sammenligning med resultaterne fra Skolebørnsundersøgelsen og de Fælleskommunale Sundhedsprofiler. 4 slet i kke glad 1% Trivsel ikke s ærlig glad 3% meget glad 46% godt nok 50% Figur 1, viser 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet ”Hvordan har du det for tiden?” Årgang 2011-12. Skoletrivsel vældig godt ganske godt nogenlunde ikke s ærligt godt synes i kke s ærligt om det 6% 2% 21% 30% 41% Figur 2: Viser 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ”Hvad synes du om at gå i skole?”. Årgang 2011-12 5 60% 49% 50% 44% 40% 20% 29% 28% 30% dansk 24% 14% 2 spr 7% 10% 2% 2% 2% 0% skole vældig god skole ganske godt skolen nogenlunde skole ikke så godt synes ikke om skole Figur 3 viser elevernes besvarelse af spørgsmålet ”Hvad synes du om at gå i skole?” Der er tale om årgang 2010-11 og figuren viser besvarelserne opgjort for 2 sprogede elever og for etnisk danske elever i 9. klasse. 6 E. Selvvurderet helbred Menneskers egen vurdering af deres helbred er hos voksne en god indikator for deres velbefindende, og er også god til at forudsige senere udvikling af sygdom. Uanset objektivt helbred, har man hos voksne fundet, at de, der vurderer deres helbred som dårligt, har større risiko for at udvikle feks..hjertesygdom og tidlig død, end de, der vurderer deres helbred som godt. Man ved dog endnu ikke sikkert, om disse sammenhænge også gælder for unge. Man taler ofte om den såkaldte 80/20 problematik, hvorved forstås at 80% har det godt, og at det er de sidste 20% som har hovedparten af problemerne. I den sidste Skolesundhedsundersøgelse i 2010 svarede 27% af eleverne deres helbred er virkelig godt, og 81 % svarede at de havde et virkelig godt eller godt helbred. Den samme fordeling af 80/20 problematikken er stort set også gældende for Albertslund kommune. Nedenfor vises hvorledes eleverne i Albertslund besvarer spørgsmålet ”hvordan synes du dit helbred er?”. 60 54 54 56 55 54 56 virkeligt godt 53 godt 50 nogenlunde dårligt 40 29 30 27 26 27 26 24 21 20 21 19 18 18 17 14 10 2 4 2 1 3 0 2005-06 2006-07 2007-08 2 0 2008-09 2009-10 2010-11 2 2011-12 Figur 4. Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet ”Hvordan synes du dit helbred er?” Årgang 2004-12. De fleste elever, nemlig 83% vurderer heldigvis deres helbred som godt eller virkelig godt. 14% vurderer deres helbred som nogenlunde, og 2% vurderer deres helbred som dårligt. Besvarelserne er temmelig ensartede over de målte år, og stemmer overens med de fælleskommune og nationale undersøgelser. 7 F. Helbredsklager Som det ses af figur 5 og 6 angiver et stort antal elever at have et eller flere symptomer indenfor de sidste 14 dage forud for undersøgelsen. I 2011-12 oplyser 41%, at de har eller har haft hovedpine, 30% har været plaget af mavesmerter og 33% plaget af rygsmerter. 28 % oplyser, at de har haft humørsvingninger, og 27% oplyser at de har haft søvnproblemer indenfor de sidste 14 dage. 60 Hovedpine Rygsm 51 50 47 Mavesm. 46 43 43 41 39 40 35 32 32 31 32 31 33 30 34 30 32 31 33 30 23 20 10 0 2005-06 2005-06 2007-08 2008-09 2009-10 2010-11 2011-12 Figur 5. Viser 9. klasse elevers besvarelse (i procent) af spørgsmålet: ”Har du indenfor de sidste 14 dage haft hovedpine, mavesmerter eller rygsmerter?”. Figuren viser besvarelserne fra årgang 2005-2012. Pigerne havde i årgang 2006-07 flere helbredsklager end drengene, tabel 2. Pigerne klagede mere over hovedpine, rygsmerter, søvnproblemer og humørsvingninger. Klager Pigerne havde også hyppigere mavesmerter, 2006-07 piger drenge hvilket må anses for at være naturligt, da det Hovedpine 52 % 33 % ofte drejer sig om menstruationssmerter. Rygsmerter 50 % 27 % Også fra årgangen 2008-09 havde pigerne flere kropslige Søvnproblemer 39 % 18 % klager end drengene. Humørsvingninger 42 % 24 % 2 sprogede elever havde både i undersøgelsen over årgange 2005-07 og i årgangen 2008-09 færre klager over rygsmerter, hovedpine, humørsvingninger Tabel 2. Symptomer hos piger og drenge 2006-07 og søvnproblemer. Dette adskiller sig fra tidligere danske undersøgelser, hvor man fandt, at de 2 sprogede elever havde flere helbredsklager end etnisk danske børn. Flere af klagerne kan hænge sammen, således kan man få hovedpine af at mangle søvn, og have svært ved at sove, hvis hovedet er fyldt med tanker. 8 Resultaterne stemmer godt overens med resultaterne fra de nationale undersøgelser både hvad angår fysiske symptomer, søvnproblemer og kønsfordelingen af symptomer. 35 Søvnpr 33 Humørsv 29 30 29 26 26 24 20 27 26 25 20 28 28 24 21 20 15 10 5 0 2005-06 2005-06 2007-08 2008-09 2009-10 2010-11 2011-12 Figur 6 . Viser 9. klasse elevers besvarelse (i procent) af spørgsmålet: ”Har du indenfor de sidste 14 dage haft søvnproblemer eller humørsvingninger?”. Figuren viser besvarelserne fra årgang 2005-2012 Allergi og eksem I 2011-12 oplyser 16% at have eller have haft astma. 15% oplyser at have eller have haft høfeber og 22% oplyser at have eller have haft eksem, se figur7. 2 sprogede elever fra årgang 2008-09 oplyser i mindre grad end etnisk danske børn at lide af astma, eksem eller høfeber. Oplysningerne kan have betydning for erhvervsvalg, idet unge med allergi ikke bør eksponeres for allergifremkaldende miljøer i erhvervssammenhæng, og unge med eksem bør holde sig fra jobs, hvor man udsættes meget for vand. Resultaterne er sammenlignelige med fund i de landsdækkende undersøgelser. 9 Figur 7. Viser 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ”Har du eller har du nogensinde haft astma, høfeber eller eksem?”. Figuren viser besvarelserne fra årgang 2005-2012. Hørenedsættelse Inden for de sidste par år har man fundet ud af, at tiltagende mange børn og unge har en let hørenedsættelse. Både i 2007-08 og i 2008-09 har Sundhedsstyrelsen ønsket at kommunallægerne registrerede hyppigheden af hørenedsættelse hos elever i 9. klasse på landsplan. I Albertslund kommune finder man, at godt 20 % af eleverne i 9. klasse har en lettere hørenedsættelse. Mange mener, at høretelefoner til Ipods, MP3 m.m. kan være medvirkende til disse hørenedsættelser. Det er vigtigt med en fortsat oplysning og undervisning inden for området. Tabel 3 viser hyppigheden af elever med en let hørenedsættelse i 9. klasse 2007-09. Med en normal hørelse skal man kunne høre 20 DB. hørenedsættelse 25-30 DB over 30 DB 2007-08 (35)11% (34)11% 2008-09 (50)18% (14)5% Seksuel debut I 2010-11 oplyste 23% af eleverne, at de havde haft deres seksuelle debut på undersøgelsestidspunktet, som typisk er i første halvår af 9. klasse (efteråret). Tilsvarende oplyste 24% af eleverne i årgang 2008-09, at de havde haft deres seksuelle debut på undersøgelsestidspunktet. Denne oplysning kan være god at have in mente, når man laver seksualundervisning. 10 G. Måltidsvaner De fleste unge spiser morgenmad og frokost dagligt. Men en stor del springer disse måltider over. I 2011-12 oplyser 71% at de får morgenmad daglig, se figur 8. For årgangene 2005-07 sås flere overvægtige (35 %) end normalvægtige (30 %), der sprang morgenmaden over. I 2011-12 oplyser 73% at de spiser daglig frokost, figur 9. Flere overvægtige undlod i 2005-07 at spise frokost end normalvægtige. Over 90 % af eleverne spiser aftensmad. Tallene stemmer overens med resultaterne fra tilsvarende nationale undersøgelser. Morgenmad 2009-‐10 67 69 2011-‐12 71 17 9 daglig 2010-‐11 11 2-‐4 g pr uge 7 8 1-‐2 g pr uge 9 9 13 8 sjældent/aldrig Figur 8. Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ”Hvor tit får du morgenmad i en skoleuge?”. Figuren viser besvarelserne fra årgang 2009-2012 11 Frokost 2009-‐10 74 2010-‐11 2011-‐12 73 67 25 12 15 9 6 daglig 2-‐4 g pr uge 9 6 1-‐2 g pr uge 5 6 sjældent/aldrig Figur 9. Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ”Hvor tit får du frokost i en skoleuge?” Figuren viser besvarelserne fra årgang 2009-2012 På 4 årgange (2005-06, 06-07, 08-09 og 2010-11) er der set på forskelle mellem 2 sprogede elever og etnisk danske elever med hensyn til måltidsvaner. De 2 sprogede elever oplyser at spise mindre regelmæssigt end de etnisk danske elever. Således oplyser 42 % af de 2 sprogede elever i 2010-11, at de springer morgenmaden over, mens 25 % af etniske danske elever oplyser, at de ikke dagligt spiser morgenmad. 33% af de 2 sprogede elever springer frokosten over, mens 24% af de etnisk danske elever springer frokosten over. Der findes ingen sikker kønsforskel på indtagelsen af måltider. 80% 75% danske 70% 60% 58% 2 spr 50% 40% 30% 20% 20% 7% 10% 11% 9% 10% 9% 0% morgenm dgl morgnm 3-4 dg morgenm 1-2 dg morgenm sjældent Figur 10 Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ”Hvor tit får du morgenmad i en skoleuge?” Figuren viser besvarelserne fra årgang 2010-11, og er opgort på etnisk danske og 2 sprogede elever. 12 80% 70% 76% 67% danske 60% 50% 2 spr 40% 30% 20% 11% 16% 10% 9% 10% 4% 7% 0% frokost dgl forkost 3-4 dgl frokost 1-2 dgl frokost sjældent Figur 11 Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ”Hvor tit får du frokost i en skoleuge?” Figuren viser besvarelserne fra årgang 2010-11, og er opgjort på etnisk danske og 2 sprogede elever. 13 H. Overvægt Fra 2003-12 har antallet af begyndende overvægtige/overvægtige elever i 9. klasse ligget nogenlunde stabilt på mellem 21-23 %. I årgang 2008-09 var procenten af overvægtige elever steget til 26 %. Dette skyldtes formentlig, at man det år udregnede overvægtprocenten på en anden måde. Inden 2008-09 blev overvægt defineret ud fra Else Andersen højde/vægt kurver, og eleven blev kategoriseret som begyndende overvægtig, hvis vægten var på eller over 90 % percentilen på høje/vægt kurven, og som svært overvægtig hvis vægten var på eller over 97 % på højde/vægt kurven. Fra 2008-09 er højde og vægt kurverne omregnet til BMI værdier. I 2008-09 benyttede man Dansk Pædiatrisk Selskabs børne-BMI kurver. I årene derefter er overvægt udregnet udfra Coles cut off værdier. Den kategori, der betegnes som ”overvægtig” refererer til moderat overvægt, hvilket i store træk svarer til en voksne BMI på over 25 kg/m2. Den kategori, der betegnes som ”svær overvægtig” svarer til voksen BMI på over 30 kg/m2 (ref 6). Der er godt en 1/5 del af eleverne i 9. klasse, der er overvægtige eller begyndende overvægtige. Man finder færre overvægtige i de store nationale undersøgelser, men i disse undersøgelser er der tale om selvoplyste højde/vægte, hvilket måske kan give anderledes resultater. Sundhedsprofiler på 9. klasses elever udført i andre Vestkøbenhavnske kommuner, f.eks. Ishøj viser samme høje hyppighed af overvægt som i Albertslund. Som det fremgår andre steder i denne sundhedsprofil dyrker overvægtige elever lidt mindre sport, transporterer sig oftere i skole med bus eller bil og har mindre hyppigt fritidsarbejde. De spiser endvidere mere uregelmæssigt, det vil sige springer oftere morgenmad og frokost over. Der findes ingen sikker kønsforskel på hyppigheden af overvægt for de forskellige årgange. For årgangen i 2004-05, 2008-09 og 2010-11 har man fundet en højere forekomst af overvægt blandt de 2 sprogede elever. I 2010-11 fandt man, at 31% af de 2 sprogede elever var overvægtige, og at 16% af de etniske danske elever var overvægtige. Heraf var 22% af de 2 sprogede elever let overvægtige, tilsvarende var 13 % af de etnisk danske elever let overvægtige. Den største forskel på de 2 grupper sås ved svær overvægt. Der var 9% af de 2 sprogede elever, som var svært overvægtige og 3% af de etnisk danske elever, der var svært overvægtige. Disse fund er foreneligt med fund fra andre danske og udenlandske undersøgelser (ref 7). Andre årgange er ikke undersøgt desangående. Årgang 2003-04 2004-05 2005-06 2006-07 2007-08 2008-09 2009-10 2010-11 2011-12 elever i alt undersøgt overvægt over 90 % over 97% overvægtige. overvægtige percentil percentil etniske danske 2 sprogede 306 295 23% 12% 11% 317 304 23% 12% 11% 18% 28% 282 271 21% 297 289 22% 328 321 22% (38) 12% (31) 10% 289 277 26% (33) 12% (36) 14% (34) 21% (35) 33% 315 278 331 305 271 322 23% 21% 23% (55) 18% (44) 16% (57)18% (16) 5% (14) 5% (16) 5% (29) 16% (29) 31% Tabel 4 viser hyppigheden af overvægt blandt elever i 9. klasse i Albertslund kommune. Totalt, hos etnisk danske og blandt 2 sprogede elever. Årgang 2003-12. Der har gennem årene kørt forskellige overvægtprojekter i kommunen, men for tiden eksisterer kun overvægtstilbuddet ”Motion på recept”. Motion på recept har eksistereret siden 2008, og er rettet mod alle overvægtige i skolealderen. Det er et tilbud, hvor det overvægtige barn kan træne ½ år i Juniorfitnesscentret eller andre steder med kommunalt tilskud. Familierne betaler selv kun 2-400 kr. for ½ års træning. Indtil nu har i alt 170 været tilmeldt tilbuddet. Relativt har der været flere 2 sprogede børn tilmeldt tilbuddet, og de 2 sprogede elever har også relativt oftere benyttet tilbuddet end de etnisk danske elever. Grundtanken er først og fremmest, at børnene skal opnå glæde ved bevægelse, og forhåbentlig komme i så god form, at de får lyst til bevægelse i klub, frikvarterer eller anden sport. Undersøgelser viser, at motion uanset børnenes vægt er gavnligt for deres sundhed (forebygger bla. metabolisk syndrom, forstadier til type 2 diabetes). 14 30 svær overvægt overvægt 25 5 20 14 11 11 5 5 10 15 21 10 5 22 18 12 12 2003-04 2004-05 12 12 2007-08 2008-09 16 18 0 2005-06 2006-07 2009-10 2010-11 2011-12 Figur 12 viser i procent hyppigheden af overvægt og svær overvægt blandt elever i 9. kl fra 2003-12. I. Fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst en time daglig. Aktiviteten skal være af moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet være af mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde kondition og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet udover det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Flere undersøgelser viser, at danske børn bevæger sig for lidt i forhold til disse anbefalinger. I Albertslund oplyser 59% af eleverne årgang 2011-12 at gå til organiseret sport, figur 13. Der kan være mange unge, der bevæger sig meget og på den måde dyrker uorganiseret sport f.eks. spiller fodbold på vejen med vennerne. Eleverne er derfor også blevet spurgt om, hvor meget de i det hele taget bevæger sig. Svarene ses i nedenstående figur 14 for årgang 2007-12. Som tidligere anført oplyser 15 % af eleverne i årgang 2011-12, at de enten aldrig eller ca. én gang pr. måned bevæger sig, så de bliver forpustet. Transport til skole kan også være en motionsform. Som vist i figur 17 transporterer 88 % af eleverne sig selv til skole ved at cykle/gå mm, hvilket er meget fint sammenlignet med fund i nationale undersøgelser. . 15 Elever i 9. klasse, der dyrker sport 70% 60% 62% 58% 59% 59% 57% 56% 54% 50% 47% 45% 40% 30% ja sport 20% 10% 0% 2003-04 2004-05 2005-06 2006-07 2007-08 2008-09 2009-10 2010-11 2011-12 Figur 13 viser i procent antallet af elever i 9. klasse i Albertslund kommune, der går til organiseret sport fra 2003-12. Figur 14. Viser 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet ”Hvor tit laver du motion, som gør dig forpustet eller svedig?” fra årgang 2007-12. 16 I 2010-11 svarede 17% af de 2 sprogede elever, at de aldrig dyrker sport eller dyrker sport en gang om måneden. 7% af de etnisk danske børn svarede på tilsvarende vis figur 15. Også i 2005-7 viste sundhedsprofilen, at flere etnisk danske børn (50%) end 2 sprogede børn (32%) gik til sport. I 2010-11 oplyste 11% af de etnisk danske elever, at de tog bil/bus til skole, mens 22% af de 2 sprogede elever oplyste at tage bil/bus til skole. I årgangen 2005-07 fandt man endvidere, at flere normalvægtige (46 %) end overvægtige (34 %), gik til organiseret sport, og at flere drenge (49 %) end piger (41 %) gik til sport. De fleste elever bevæger sig tilfredsstillende jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men der er tilsyneladende en gruppe børn i kommunen, som bevæger sig mindre end det Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er derfor godt at kommunen har sat fokus på sport og bevægelse. Man er netop nu ved at implementere bevægelsesstrategien i kommunens institutioner. Et af målene i Bevægelsesstrategien er blandt andet,. at børnene skal bevæge sig en time om dagen, mens de opholder sig i kommunens institutioner. Det er nok lettere at realisere for de små elever end for elever i udskolingen. Hvis man vil have de ældre elever til at bevæge sig mere, skal man nok tænke i alternative bevægelsestilbud som f.eks. fitness og Zumba. Fundene i denne sundhedsprofil er samstemmende med fund i andre nationale undersøgelser. 50% 46% 45% danske 38% 40% 2 spr 35% 30% 27% 26% 25% 20% 22% 20% 19% 13% 15% 11% 10% 3% 5% 4% 4% 0% motion dgl motion 2-4* ugtl motion 1* ugtl motion 1* mdt aldrig motion busbil til sk Figur 15. Viser de etnisk danske og 2 sprogede 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet ”Hvor tit laver du motion, som gør dig forpustet eller svedig?” Endvidere viser figuren andelen af etnisk danske og 2 sprogede elever, som tager bus/bil til skole. Besvarelserne vedrører årgang 2010-11. Deltagelse i skoleidræt Da det er kommunallægens indtryk, at en del elever ikke deltager i idrætstimerne, blev eleverne årgang 2006-11 spurgt, om de havde deltaget i sidste idrætstime. Som det ses på figur 16, deltog mange elever ikke i sidste idrætstime. I 201011, så det dog ud som om, at flere elever var med i idrætstimerne. Det er en fin udvikling, og man må håbe, at det holder, da mange undersøgelser viser, at det er væsentligt at bevæge sig, hvis man vil bevare et godt helbred på længere sigt. Fra et sundhedsmæssigt synspunkt er skoleidræt derfor et vigtigt fag 17 For årgang 2006-07 fandt man, at det især var pigerne (31 %), der ikke deltog mod 19 % af drengene. I Herlev var deltagelsen i idræt den samme, her viste det sig også, at deltagelsen var mindre blandt piger end blandt drenge. Blandt de 2 sprogede piger var deltagelsen kun 50 %. 40% 2006-07 2007-08 35% 2008-09 2010-11 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Vrids H. vester Ege H. øster Hyld Figur 16 . Viser andelen (i procent) af elever i 9. klasse, som ikke deltog i sidste idrætstime fordelt på de enkelte skoler, fra årgang 2007-11. Transport til skole Kommunen er kendt for gode stisystemer, som medfører at mange børn i de små klasser får lov at cykle og gå til skole. Transport til og fra skole/arbejde er en god og simpel motionsform. At aktiv transport til skole er en vigtig motionsform, er netop blevet bekræftet igen ved det store Masseeksperimentarium, som viste, at børn, der aktivt havde transporteret sig til skole klarede sig bedre indlæringsmæssigt end børn, der var blevet transporteret i bil/bus til skole (ref. 9). Kommunens Bevægelsesstrategien anbefaler derfor også, at endnu flere elever skal transportere sig selv til skole. I 2011-12 svarer 65% af 9. klasse elever, at de cykler til skole, 23% svarer at de går/skater mm til skole og 13% svarer, at de kommer til skole med bil/bus/tog. I 2010-11 svarede 11% af de etniske danske elever, at de kom med bus/bil til skole, mens 22% af de 2 sprogede elever, kom i skole med bil/bus. Man skal dog i den forbindelse huske på, at nogle af de 2 sprogede elever har en længere skolevej, da de i nogle tilfælde ikke går på deres distriktsskole. På grund af sprogproblemer bliver en del af de 2 sprogede elever fordelt på de forskellige folkeskoler, dette kan relativt give dem en længere skolevej end de etniske danske elever, der måske oftere vælger deres distriktsskole. I 2005-07 viste den kommunale sundhedsprofil, at der var lidt flere piger end drenge, der benyttede bil/bus til skolen. Der var endvidere flere 2 sprogede piger end danske piger, der benyttede bil/bus til skole. Kommunen placerer sig meget fint på dette punkt. I Skolebørnsundersøgelsen fra 2010 fandt man, at kun 45% af elever i 9. kl. cykler til skole, hvor vi som anført her i kommunen havde 66%, der oplyste at cykle til skole i 2010-11 og 65% der cyklede til skole i 2011-12. 18 105 andet bil/bus 100 95 0 cykel/gå 1 1 2 9 12 13 13 86 86 2010-11 2011-12 90 85 91 87 80 75 2006-07 2009-10 Figur 17. Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ”Hvordan kom du til skole i dag?” svarene er: Gik, cyklede, rulleskøjter/skateboard/andet eller bil/bus/tog. Årgang 2007-12. Transportformerne cykling og at gå er lagt sammen her og udgør tilsammen 86% i 2011-12.. 19 J. Forbrug af tobak Som det ses i figur 18 oplyser 57% af eleverne i årgang 2011-12, at de aldrig har røget cigaretter. 16% oplyser at have røget fra én til ti gange og 19% har røget over 10 gange. 6% oplyser at være dagligrygere, se figur 19. Hyppigheden af dagligrygere i kommunen ser ud til at være faldende, hvilket man også finder i de nationale undersøgelser og i de fælleskommunale undersøgelser. Også for voksne finder man et nedadgående tobaksforbrug. I Albertslund kommune er der dog, trods et faldende forbrug, et relativt stort tobaksforbrug blandt voksne og dermed mange rygerelaterede sygdomme. Man har derfor i nogle år haft fokus på tobak og har etableret gratis rygestopkurser blandt såvel voksne som for børn og unge. Hyppigheden af dagligrygere i 9. klasse er generelt lavere i denne undersøgelse, end det man finder i de nationale undersøgelser samt i SSPs Livsstilsundersøgelse ref. 8. Det kan muligvis skyldes, at der er tale om en underrapportering i denne undersøgelse, da der ikke er tale om en anonym undersøgelse. Det kan også skyldes, at spørgsmålet i de sidste par år, er blevet stillet på en lidt anden måde, hvilket gør en sammenligning lidt sværere. Der kan selvfølgelig også være tale om et reelt fald i rygefrekvens. Uanset hvad, vil der formentlig være tale om den samme grad af underrapportering gennem årene, så en evt. tendens burde være korrekt nok. I Skolebørnsundersøgelsen svarer ca. 50% af eleverne, at de aldrig har prøvet at ryge, hvilket betyder at lidt flere på landsbasis har prøvet at ryge. Igen er der muligvis tale om en underrapportering i denne undersøgelse. For årgangen 2005-07 fandt man et større tobaksforbrug blandt piger end blandt drenge, idet 71 % af pigerne oplyste, at de aldrig havde røget, mens det angiveligt var 77 % af drengene, der aldrig havde røget. I 2010-11 oplyste 7% af de etnisk danske elever, at de var festrygere, mens 18% af de 2 sprogede elever oplyste, at være festrygere. Der er ikke fundet nogen væsentlige forskelle på cigaretforbruget blandt de etnisk danske elever og de 2 sprogede elever i årene 2005-07 og 2008-09. I den fælleskommunale Sundhedsprofil 2010-12 og i SSPs Livsstilsundersøgelse finder man heller ingen forskel på cigaretforbruget. Tiden må vise, om der er en reel forskel, eller om der er tale om en tilfældighed i 201011. Prøvet tobak? 2010-‐11 55 2011-‐12 57 19 14 Aldrig prøvet a t ryge 11 Ja, en gang 7 19 10 Ja, 2-‐4 gange 5 4 Ja, 5-‐10 gange Ja, mere end 10 gange Figur 18. Viser i procent 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ”Har du prøvet at ryge?”. Årgang 2010-12. 20 daglig rygning 14% daglig ryger 12% 12% 11% 10% 10% 9% 10% 9% 9% 8% 6% 6% 6% 6% 2010-11 2011-12 4% 2% 0% 2002-03 2003-04 2004-05 2005-06 2006-07 2007-08 2008-09 2009-10 Figur 19. Viser andelen af dagligrygere blandt elever i 9. kl i Albertslund kommune fra 2002-12. Passiv rygning Både i 2010-11 og i 2011-12 oplyser 50% af eleverne i 9. klasse, at de bor i hjem, hvor en eller flere hjemmeboende familiemedlemmer er rygere. Flere 2 sprogede elever bor i hjem med passiv rygning. I 2010-11 oplyste 47% af de etnisk danske elever, at de boede i rygerhjem, mens 65% af de 2 sprogde elever oplyste, at de boede i rygerhjem. Denne forskel på passiv rygning i hjem hos etnisk danskere og 2 sprogede hjem er også fundet tidligere undersøgelser (ref. 7). 21 50% daglig ryger 45% fest ryger 44% 43% vandpibe 40% hash 38% heroin/andet 34% 35% 31% 30% 25% 20% 20% 18% 15% 10% 10% 9% 10% 9% 6% 6% 6% 5% 0 0% 2005-06 20006-07 2007-08 1% 2008-09 0% 2009-10 1% 2010-11 1% 2011-12 Figur 20. Viser i procent 9. klasses elevers forbrug af cigaretter, vandpibe, hash og andet. Årgang 2005-12. Forbrug af vandpibe I årgang 2011-12 svarer 44% af eleverne i 9. klasse i Albertslund, at de har prøvet at ryge vandpibe. Det ser ud til, at vandpibeforbruget gennem årene er stigende. I de nationale undersøgelser finder man et lignende forbrug. I årgang 2005-07 fandt man, at de etnisk danske drenge oftere røg vandpibe end de 2 sprogede elever. Men for årgangen 2008-09 fandt man, at 52 % af de 2 sprogede elever røg vandpibe, og 35 % af de etnisk danske elever røg vandpibe. I den Fælleskommunale Sundhedsprofil for 2010-11 finder man også et større forbrug af vandpibe hos de 2 sprogede elever end blandt de etnisk danske elever. Man finder nemlig både, at de 2 sprogede elever oftere har prøvet at ryge vandpibe, og at de 2 sprogede elever, der ryger vandpibe, har et hyppigere forbrug af vandpibe. Forbrug af hash 10% af eleverne oplyser i årgang 2011-12 at have prøvet hash, hvilket stemmer godt overens med resultaterne i de nationale undersøgelser. 22 K. Forbrug af alkohol I årgang 2011-12 oplyser 50 % af eleverne, at de aldrig har været fulde, 31% oplyser at have fulde mellem en til ti gange og 18% har været fulde over 10 gange. 24% oplyser, at de er fulde hver måned, og 4% oplyser at de er fulde hver uge. 9. klasses elever i Albertslund kommune har sjældnere været fulde end det man finder i den Fælleskommunale Sundhedsprofil 2010-12 (ref 3). De nationale undersøgelser Skolebørnsundersøgelsen og MULD undersøgelserne har lidt andre spørgsmål, og der kan derfor ikke sammenlignes direkte med deres besvarelser. De 2- sprogede elever har et betydeligt mindre alkoholforbrug end de etnisk danske elever, hvilket er undersøgt i 200507 og 2010-11. I den FællesKommunale Sundhedsprofil årgang 2010-11 finder man tilsvarende, at 72% af de 2 sprogede elever ikke har prøvet at være fulde, mens kun 24% af de etnisk danske elever ikke har været fulde. De 2 sprogede der drikker sig fulde, er dog lige så ofte fulde, som de etnisk danske elever, der drikker sig fulde. Danske unge har et stort alkoholforbrug og Sundhedsstyrelsen har derfor gennemført flere kampagner med henblik på at mindske forbruget. Siden 1998 har der været regler om salg af alkohol til unge. Loven blev strammet i 2004 og i 2011 er loven strammet endnu en gang, så man nu skal være 16 år for lovligt at kunne købe øl og 18 år for at kunne spiritus. Der ser ikke ud til at være nogle væsentlige ændringer i alkohol forbruget i Albertslund kommune gennem de sidste år. Men sådanne vaner tager lang tid at ændre, så der vil nok kunne ses en positiv udvikling over de kommende år. En vigtig forebyggende indsats med hensyn til unges alkoholvaner er bla. undervisning, forældreaftaler og at skolerne har en tydelig alkoholpolitik. Kommunen har i den forbindelse etableret kontaktlærere på alle skoler og obligatorisk brug af Sundhedsstyrelsens materiale (Tackling) sundhedsundervisning rettet mod mellemtrin og udskolingsklasser. alkohol aldrig fuld 1-3* fuld 4-10* fuld fuld hv mdr fuld hv uge undersøgt 2007-08 52% 18% 15% 12% 2% 321 2008-09 44% 24% 9% 18% 2% 277 2010-11 50% 24% 9% 24% 4% 271 2011-12 50% 22% 9% 24% 4% 322 Tabel 5. Viser i procent 9. klasses elevers besvarelse af spørgsmålet ” Har du nogensinde været fuld og hvor mange gange om måneden er du fuld? Årgang 2007-12. 23 60% 52% 50% 2007-08 50%50% 2008-09 44% 2010-11 40% 2011-12 30% 24%24% 24% 24% 22% 20% 18% 18% 15% 12% 9% 9% 9% 10% 2% 2% 4% 4% 0% aldrig fuld 1-3* fuld 4-10* fuld fuld hv mdr fuld hv uge Figur 21. Viser i procent 9. klasses elevers besvarelse af spørgsmålet ” Har du nogensinde været fuld og hvor mange gange om måneden er du fuld? Årgang 2007-12. L. Erhvervsarbejde i fritiden I 2011-12 oplyser 34% af elever i 9. klasse, at de har et fritidsjob. 25% arbejder 0-5 timer om ugen og 7% arbejder 5-12 timer ugentlig. 1% af eleverne arbejder over 12 timer ugentlig, hvilket overskrider arbejdstilsynest bekendtgørelse vedrørende børn og unge i den skolepligtige alder. I årgangene 2005-7 og 2008-09 fandt man, at de etnisk danske elever oftere havde et fritidsarbejde (48 %/38%) end de 2 sprogede elever (32 %/25%). Denne forskel på erhvervsfrekvens fandt man også i den fælleskommunale Sundhedsprofil for 2010-11. For årgange 2005-07 fandt man ingen kønsforskel på erhvervsfrekvensen. Man fandt, at de overvægtige arbejdede mindre ofte (34 %) end de normalvægtige (44 %). Det kan være godt og lærerigt at have et fritidsjob, men fritidsarbejdet kan i nogle tilfælde også være medvirkende årsag til træthed, hovedpine, rygsmerter og stress. 24 100% 90% 3% 0% 6% 1% 7% 12% 19% 80% 25% 15% 70% over 12 t pr u 5-12 t pr u 60% 0-5 t pr uge 50% ej arbejde 40% 69% 75% 66% 30% 20% 10% 0% 2009-10 2010-11 2011-12 Figur 22 viser 9. klasse elevers besvarelse af spørgsmålet: ” Har du et job uden for skoletid?”. Årgang 2009-12. 25 M. Sundhed på de enkelte skoler I tabel 6 nedenfor vises udvalgte resultater fra de enkelte skolers sundhedsprofiler. Sundhedsprofilerne på skolerne i Albertslund kommune ligner langt hen ad vejen hinanden, men der er alligevel forskelle. Ungdomsskolen adskiller sig som tidligere fra de andre skoler på flere felter. Årgang 2011-12 Meget glad for tiden Vældig glad for skole Dårligt helbred Daglig morgenmad Daglig frokost Prøvet at ryge Prøvet vandpibe Ryger/prøvet hash Passiv rygning Aldrig været fuld Fuld over 10 gange Sport hver dag sport 2-4* pr uge sport 1* pr uge Sport 1* pr mdr Aldrig sport Bil/bus til skole Fritidsarbejde Overvægt H vester 50% 19% 1% 70% 70% 50 % 48 % 12% 48% 49% 19% 36% 36% 19% 6% 3% 4% 32% 23% H øster 46% 27% 3% 78% 71% 38% 33% 9% 51% 52% 8% 26% 49% 13% 6% 7% 18% 33% 18% H lund 44% 13% 0% 60% 73% 32% 57% 10% 50% 55% 22% 21% 37% 13% 11% 19% 17% 30% 32% Egel 56% 19% 0% 66% 84% 51% 51% 9% 43% 44% 27% 47% 38% 9% 4% 2% 7% 37% 23% Lille 33% 28% 6% 83% 71% 47% 12% 12% 41% 50% 22% 39% 39% 17% 0% 6% 0% 56% 19% Ungd sk 14% 14% 7% 77% 64% 77% 57% 21% 71% 36% 36% 7% 43% 21% 21% 7% 29% 31% 23% Totalt 46% 21% 2% 71% 73% 43% 44% 10% 50% 50% 18% 30% 41% 14% 7% 8% 13% 34% 23% Tabel 6, viser visse sundhedsindikatorer for de enkelte skoler Albertslund kommune for 9. klasse elever i årgang 201112. N. Referencer 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Fælleskommunal Sundhedsprofil årgang 07-09 og 08-09. Søren Krue Fælleskommunal Sundhedsprofil for udskolingselever, skoleår 2009-10, A. Storr-Paulsen og T.Keiser Nielsen. Fælleskommunal Sundhedsprofil for udskolingselever, skoleår 2010-11 og 2011-12, T.Keiser Nielsen Skolebørnsundersøgelsen 2010 (HBSC undersøgelsen). Mette Rasmussen, Pernille Due. Holstein. Institut for Folkesundhed, 2007 Unges livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7. Inge H. Clemmesen. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2009. ”Body mass index cut offs to define thinness in children and adoloscents: international survey BMJ 2007;335:194, TJ Cole, K Klegal et al. Overvægt og livsstil hos 5-8 årige. J Coolidge, EB Herner et al. Ugeskrift for læger 172/37, 2535-2539. Mikkel Nielsen, Livsstilsundersøgelse 2011. Masseekseperiment 12, Koncentration og smag, M Himmelstrup, Dansk Naturvidenskabsformidling, 2012 PS: Ønsker man yderlige data/rådata vedr. elever i 9. klasse/sundhedsadfærd, kan man henvende sig hos kommunallæge Eva Bøcher Herner, eva.bocher.herner@dadlnet.dk Bilag 1. Tabeller over sundhed gennem tiden 2. Tabel over sundhed etnisk danske børn og 2 sprogede børn 3. Spørgeskema 26 O. Bilag 1; tabel 7, 8 og 9 Årgang 2004-05 2005-06 2006-07 2007-08 2008-09 2009-10 2010-11 2011-12 elever i alt 317 282 297 328 289 315 278 331 elever undersøgt (96%) 304 (96%) 271 (97%)289 (98%) 321 (96%) 277 (97%) 305 (97%) 271 (97%)322 Ej fortrolig m voksne 19% 17% 14% Ej fortrolig m børn 5% 6% 18% Sex debut 24% 23% 21% Glad for skole 17% 20% 19% Synes ikke om skole astma Høfeber Eksem Hovedpine Rygsmerter Mavesm. Søvnproblemer Humørsvingninger helbred virkeligt godt helbred godt helbred nogenlunde helbred dårligt Overvægt hørelse nat h. ml 20-30 DB h. o 30 DB morgenmad daglig morgenmad 3-4 dg morgenmad 1-2 dg morgenmad sjældent frokost daglig frokost 3-4 dg frokost 1-2 dg frokost sjældent 3% 29% 39% 12% 23% 23% 11% 22% 22% 47% 35% 32% 20% 26% 24% 54% 21% 2% 21% 70% 19% 25% 29% 43% 32% 23% 29% 33% 27% 54% 18% 2% 22% 70% 17% 26% 26% 39% 31% 32% 20% 26% 26% 54% 19% 1% 22% 6% 20% 25% 25% 51% 31% 33% 26% 29% 18% 55% 21% 4% 26% 11% 11% 18% 5% 4% 20% 16% 8% 46% 34% 30% 24% 24% 26% 56% 3% 0 23% 7% 18% 17% 23% 43% 32% 31% 28% 21% 29% 53% 17% 2% 21% 16% 15% 22% 41% 33% 30% 27% 28% 27% 56% 14% 2% 23% 67% 17% 7% 9% 67% 25% 6% 9% 69% 9% 8% 13% 74% 12% 9% 5% 71% 11% 9% 8% 73% 15% 6% 6% Tabel 7 viser sundhedsindikatorer inden for trivsel, symptomer, vægt og måltider for 9. kl elever fra 2004-12. 27 Årgang 2004-05 2005-06 2006-07 2007-08 2008-09 2009-10 2010-11 2011-12 elever i alt 317 282 297 328 289 315 278 322 elever undersøgt (96%) 304 (96%) 271 (97%)289 (98%) 321 (96%) 277 (97%) 305 (97%) 271 (97%)331 organiseret sport 59% 56% 45% 57% 47% 54% 52% 59% motion ca. daglig 27% 18% 23% 26% 30% motion2-4* pr uge 44% 45% 44% 44% 41% motion 1* pr uge 19% 24% 20% 20% 14% motion ca. 1* pr mdr. 2% 6% 7% 6% 7% motion aldrig 8% 6% 4% 3% 8% transp til skole, cykel 91% (c+g) 83% 66% 65% bus bil mm til sk 9% 12% 13% 13% transp til skole, gå 20% 23% % med til gymn 22% 21% 21% % job 60% 68% 69% 75% 66% 0-5 t 15% 19% 25% 7% 5-12 t 12% 6% over 12 t 3% 1% 0% Tabel 8 viser sundhedsindikatorer inden for motion og fritidsjob for 9. kl elever fra 2004-12. Årgang 2004-05 2005-06 2006-07 2007-08 2008-09 2009-10 2010-11 2011-12 elever i alt 317 282 297 328 289 315 278 331 elever undersø (96%) 304 (96%) 271 (97%)289 (98%) 321 (96%) 277 (97%) 305 (97%) 271 (97%)322 aldrig fuld 52% 45% 46% 50% 50% 1-3* fuld 18% 23% 9% 24% 22% 4-10* fuld 15% 14% 16% 9% 9% fuld hv mdr 12% 5% 13% 18% 24% fuld hv uge daglig ryger fest ryger holdt op Vandpibe Hash heroin/andet Sniffe aldrig røget passiv rygning 11% 7% 40% 13% 10% 7% 10% 18% 9% 7% 9% 20% 3% 5% 2% 2% 2% 6% 7% 9% 31% 8% 0 1% 78% 9% 7% 11% 38% 12% 1% 1% 69% 10% 12% 6% 6% 7% 7% 34% 8% 0% 43% 44% 7% 10% 1% 1% 78% 55% 57% 50% 50% Tabel 9 viser sundhedsindikatorer inden rusmidler for 9. kl elever fra 2004-12. 28 P. Bilag 2, tabel 10 sundhed danske/2 spr Etnisk dansk skole vældig god (26/189) 14% skole ganske godt (92/189) 49% skolen nogenlunde (54/189) 29% skole ikke så godt (13/189) 7% synes ikke om skole (4/189) 2% overvægt (29/180) 16% vægt o 90% perc (23/180) 13% vægt o 97% perc (5/180) 3% morgenm dgl (140/186) 75% morgnm 3-4 dg (13/186) 7% morgenm 1-2 dg (16/186) 9% morgenm sjældent (17/186) 9% frokost dgl (143/187) 76% forkost 3-4 dgl (21/187) 11% frokost 1-2 dgl (16/187) 9% frokost sjældent (7/187) 4% motion dgl (49/184) 27% motion 2-4* ugtl (85/184) 46% motion 1* ugtl (36/184) 20% motion 1* mdt (6/184) 3% aldrig motion (9/184) 4% transport til sk gå (44/187) 24% transport til sk cyk (122/187) 65% transport til sk b/bus (21/187) 11% passiv rygning (88/189) 47% dagligryger (14/189) 7% festryger (14/189) 7% 2 spr (27/97) (43/97) (23/97) (2/97) (2/97) (29/96) (20/96) (8/96) (56/96) (11/96) (10/96) (19/96) (64/96) (15/96) (10/96) (7/96) (18/96) (37/96) (25/96) (12/96) (4/96) (18/96) (57/96) (21/96) (63/97) (9/97) (17/97) 28% 44% 24% 2% 2% 31% 22% 9% 58% 11% 10% 20% 67% 16% 10% 7% 19% 38% 26% 13% 4% 19% 59% 22% 65% 9% 18% I alt (53/286) 19% (135/286) 47% (77/286) 27% (15/286) 5% (6/286) 2% (58/276) 21% (43/276) 16% (13/276) 5% (196/282) 70% (24/282) 9% (26/282) 9% (36/282) 13% (207/283) 73% (36/283) 13% (26/283) 9% (14/283) 5% (67/280) 24% (122/284) 44% (61/280) 22% (18/280) 6% (13/280) 5% (62/283) 22% (179/283) 63% (42/283) 15% (151/286) 53% (23/296) 8% (31/286) 11% Tabel 10, viser udvalgte sundhedsforhold på etnisk danske elever, 2 sprogede elever og alle elever i 9. klasse i Albertslund kommune incl. elever i Ungdomsskolen. For årgang 2010-11. 29 Q. Bilag 3; spørgeskema 2011-12 Kommune: _______________ 1. HVOR GAMMEL ER DU? _____ÅR KØN DRENG Skole:__________________ Klasse:___________ SPROG I HJEMMET FORUDEN DANSK: ____________ PIGE 2. Hvordan har du det for tiden? Jeg er meget glad (sæt kun et kryds) Jeg har det godt nok Jeg er ikke særlig glad Jeg er slet ikke glad 3. Hvad synes du om at gå i skole? Synes vældigt godt om det (sæt kun et kryds) Synes ganske godt om det Synes det er nogenlunde Synes ikke særligt godt om det Synes slet ikke om det 4. Synes du selv dit helbred er? Virkelig godt (sæt kun et kryds) Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt 5.a Har du indenfor de sidste 14 dage haft: (sæt et kryds i hver linie) Ja Nej Ja Hovedpine Søvnproblemer Mavesmerter Humørsvingninger Smerter i ryggen andre smerter 5.b har du eller har du nogensinde haft: (sæt et kryds i hver linie) Nej Ja Nej Astma Høfeber Eksem 6. Hvor tit får du følgende måltider i en skoleuge (mandag – fredag): sæt et kryds i hver linie Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere/aldrig Morgenmad Frokost 7. Har du prøvet at ryge (sæt et kryds) Nej Ja, kun 1 gang Ja 2-4 gange Ja 5-10 gange Ja mere end 10 gange Hvis ja, hvor gammel var du, da du røg 1. gang? ___________ år 30 Ryger du stadig? nej Ja dagligt Ja, mindst én gang om ugen Ja, men sjældnere end hver uge 8. Har du nogensinde røget hash? (sæt kun et kryds) Nej Ja, jeg ryger dagligt Ja, jeg ryger jævnligt - mindst en gang om ugen Ja, jeg ryger jævnligt - mindst en gang om måneden Ja, men højst 5 gange i alt Ja, har prøvet en enkelt gang Hvis ja, hvor gammel var du da første gang du røg hash_____ _______________ år 9. Har du nogensinde prøvet at ryge vandpibe Ja Nej At tage speed, amfetamin, kokain el ecstacy ? Ja Nej 10. Har du nogensinde været fuld? Aldrig (sæt kun et kryds) 1 gang 2-4 gange 5-10 gange Ja mere end 10 gange Hvis ja, hvor gammel var du da du var fuld 1. gang_____________ år Hvor mange gange om måneden er du fuld? Mere end 4 gange 3-4 gange 1-2 gange under 1 gang 11. Hvor ofte dyrker du motion i fritiden som gør dig forpustet eller svedig? (sæt kun et kryds) Dagligt/næsten dagligt 2 – 4 gange om ugen 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig 12. Har du et job uden for skoletid? Ja Hvis ja, hvor mange timer pr. uge: 0-under 5 timer 13. Bor du sammen med nogle der ryger: nej 5-12 timer min mor ryger Nej >12 timer min far ryger andre der ryger 14. Hvordan kom du til skole i dag? Gik Cyklede Rulleskøjter/skateboard Bus/bil/tog ___________________________________________________________________________________ Højde: __ __ __ , __ cm. Vægt: __ __ __ , __ kg. Abd omfang_________________ cm 31