Referat af generalforsamling i - gf

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Fossgaarden
Vanløse Kulturstation mandag den 7. november 2011
Referent: Anders Kamper
Fremmødte: 45 stemmeberettigede inkl. bestyrelsen og dirigenten.
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år – Herunder vandskader og
snerydning
3. Aflæggelse af regnskab 2010/2011
4. Vedtagelse af kontingent og budget for 2012
Bestyrelsen forslår forhøjelse af kontingent med 50%
5. Valg til udvalg:
Æbledag
Fastelavn
Opbevaring og udlån af haveredskaber
6. Indkomne forslag
6A – Vejbump på Fossgaardsvej og Lyngholmvej
6B – Opstilling af bistader på Trekanten
6C – Beskæring af høje træer på Trekanten
6C-1 – Bestyrelsens ændringsforslag til 6C
6D – Ingen parkering på fortove
6E – Afstemning om snerydning
7. Valg til bestyrelsen:
Formand for 2 år: Lene Flint Andersen – genopstiller ikke som formand
Bestyrelsesmedlem for 2 år: Anders Kamper – genopstiller
Bestyrelsesmedlem for 2 år: Thomas Larsen – opstiller som formand
Suppleant for 1 år: Bjarne Jørgensen
Valg af revisorer:
Revisorerne: Mogens Hansen og Uffe Dam – begge genopstiller
Revisorsuppleant: Charlotte Olsen
Ad 1:
Bestyrelsen foreslog Bjarne Olsen, Bulbjergvej. Han blev valgt uden
modkandidat.
Ad 2:
Lene Flint-Andersen gennemgik årets gang i foreningen og bestyrelsens
arbejde med en række forskellige punkter. Bestyrelsesmedlemmerne
fortalte om det arbejde og de emner, de har arbejdet med de seneste 12
måneder. Blandt andet om veje og fortove, der mange steder godt kan
trænge til grundig vedligehold, men at det koster mange penge og at vi
venter på, at DONG går i jorden og skyder deres fiberkabler rundt
under fortovene. Vi håber at kunne samarbejde med dem om en samtidig
renovering. Indtil da reparerer vi skader og andet undervejs.
Mange af fortovene er ødelagt af lastbiler, der kører henover fordi
vejene er meget smalle.
Et uddrag af emnerne, der kom til debat
Michael, Bulbjergvej 31, mente, at fortovene var en katastrofe og at
de flere steder er livsfarlige.
Anders, bestyrelsen: "Hvis fortovene er livsfarlige, vil jeg gerne
hvor det er. De er ikke kønne, men livsfarlige er de ikke."
Preben Borelli, Aggervej 2, slog atter til lyd for at placere store
sten på hjørnerne af fortovene for at hindre lastbiler i at køre
derop. Bestyrelsen svarede, at forslaget desværre faldt sidste år med
en opfordring til forslagsstillerne om at udarbejde et mere detaljeret
forslag.
Henning Jensen, Aggervej 8, spurgte til, hvad der skete med hjælpen
med Aggervej, der gennem nogle år har klaget over uhensigtsmæssig
trafik til blandt andet Toftøjevej og Lyngholmvej, da man ikke må køre
mellem blomsterkummerne ved Toftøjevej/Lyngholmvej/Lyngvigvej?
Lene, formand, sagde, bestyrelsen har gjort alt, hvad vi kunne for at
hjælpe og siddet i et udvalg, der skulle arbejde på løsninger, men vi
kunne ikke komme videre, da nabo-grundejerforeningen ikke vil være med
til at løse problemet. Desuden er en del af løsningen også, at
gennemkørslen ved blomsterkummerne bliver ophævet, men det har
Toftøjevejens Vejlaug sagt nej til flere gange.
Bjarne Olsen (dirigenten), Bulbjergvej 17, ang. vejene:
- Jeg ved af egen erfaring fra min virksomhed i Hvidovre, at man skal
vente på, at DONG graver fortovene op. De skal reparere pænt efter
sig, og det kan kun blive bedre af at vente.
Charlotte Olsen, Bulbjergvej 17:
- Tusind tak for det kæmpe arbejde, som I laver i bestyrelsen!
Beretningen blev herefter godkendt/vedtaget.
Ad 3:
Kasserer Anette Bislev fremlagde regnskabet med enkelte tilføjelser.
Snerydningen og omkostningen til det blev debatteret.
Snerydningen har de seneste par år kostet foreningen 250.000 om året,
og det har tæret på kasseholdningen.
Hun oplyste endvidere, at rensning af vejbrønde ville ske i uge 45 og
at man derfor ikke skulle parkere over dem, da man så ikke kunne komme
til dem.
Preben Borelli, Aggervej 2, mente, at bestyrelsen skulle sætte tæring
efter næring og at det bliver katastrofalt, hvis vi fortsætter med at
betale så meget for snerydningen. "To år mere, så er vi fallit", sagde
han, og mente, at det primære er, at vi skal vedligeholde vejene.
Charlotte Olsen, Bulbjergvej 17, spurgte, om ikke man fremover kunne
få udleveret regnskab og budget på samme stykke papir, når man kom til
generalforsamlingen.
Hans Christian, Bulbjergvej 29, spurgte til, om ikke egenkapitalen
skulle deles op i to - en for veje og en for foreningen, da vise
medlemmer ikke betaler vejbidrag, men at de skulle kunne se, hvor
mange der var på den konto.
Anette, kasserer, svarede, at man alligevel overfører penge fra den
ene konto til den anden for at få det til at gå op, hvorfor man på et
tidspunkt besluttede at lægge de to kasser sammen. Årets resultat
opgøres i to dele, så man kan se opdelingen, så det nogenlunde passer.
Ad 4:
Flemming Madsen, Ferringvej 12, mente, at vi har en fantastisk
snerydning, mens andre foreninger har elendig snerydning. "Den er
pengene værd, og jeg betaler gerne for det".
Charlotte Olsen, Bulbjergvej 17, mente, at vi skulle udsætte punkt 4
(hævelse af kontingent), da vi først skulle se, om forslaget af nye
vejbump blev vedtaget.
Lene, formand: - Vi skal nok få brugt pengene - der er masser at bruge
dem til fremover!
Helle, Bulbjergvej 31, savnede, at bestyrelsen havde motiveret
forslaget om at hæve kontingentet.
Forslaget blev vedtaget: 31 for, 6 stemte nej.
Ad 5:
Eva Hestbech, Ferringvej 10, blev valgt ind i fastelavnsudvalget
sammen med Jimmy, Fossgaardsvej.
Æbledagen: Anne Christoffersen, Fossgaardsvej 24.
Indkomne forslag
Ad 6A:
Martin Granau, Lyngholmvej 12, fremlagde bestyrelsens forslag sammen
med Anders Kamper via en powerpoint-præsentation med baggrund, fakta,
erfaringer fra andre lande og steder samt hvordan de nye vejbump
kommer til at se ud. Samt at der kommer til at være op mod 75 meter
mellem dem, måske mere, måske mindre afhængig af, om de enkelte
grundejere siger ja eller nej til dem.
Anders lagde til, at ønsket om vejbump er det første skridt i en
større plan om at få sænket hastigheden på vejene, så vi kan færdes,
uden at være bange for liv og lemmer. Han og Mogens Hansen,
Lyngholmvej 40, har siddet i en arbejdsgruppe, der har kigget på alle
vejene mellem Damhussøen/Engen/Ålekistevej/Jyllingevej.
Der var mange indlæg og kommentarer for og imod forslaget. Her er
nogle af dem samlet sammen.
Jimmy, Fossgaardsvej, foreslog, at man anlagde bumpene på Lyngholmvej
og Fosgaardsvej samtidig og ikke bare tog Lyngholmvej først.
Anders, bestyrelsen: - Det er der ikke nogen i vejen for. Det er kun
et økonomisk hensyn, der gør, at vi ville tage den ene vej det ene år
og den anden det næste.
Chris, Lyngholmvej 15: Skal forslaget forstås sådan, at det godt kan
vedtages her, men at den enkelte grundejer bagefter kan afvise at få
et vejbump anlagt ud for sit hus.
Martin Granau: - Ja, hvis ingen grundejere vil have et bump, så kommer
der ingen. Vi kan ikke tvinge folk til det.
Jens Boye, Lyngholmvej 17:
- Jeg har hjerteproblemer og er afhængig af, at der kan komme en
ambulance hurtigt ned til huset. Det kan de ikke, hvis der er vejbump.
Derfor stemmer jeg imod forslaget.
Flemming Madsen, Ferringvej:
- Det er fint med forslaget, men Aggervej er også trængende - den vej
skal hjælpes.
Matti, Aggervej 4:
- Jeg gik på Lyngholmvej i går, og der så jeg ikke en eneste
hurtigkørende bil. Hvorfor er det så vigtigt? Vi har et problem på
Aggervej, og der sker der ikke noget.
John, Lyngholmvej 11:
- Vi der på Lyngholmvej oplever, hvor hurtigt der køres af nogle
biler, og det gælder også biler ført af grundejere her i foreningen.
Og man kan ikke skabe en chikane med biler, for de holder i samme side
alle sammen. Det her handler om økonomi vs. børneliv, og der er valget
altså ikke så svært.
Lene, formand, Småkær:
- Vi har haft den principielle debat og orientering om generel
trafikdæmpning på de tidligere generalforsamlinger. Nu handler det om
vejbump.
Lars, Fossgaardsvej 6:
- Der er mange, der kører for stærkt på vejene, og jeg er chokeret
over, at nogen kan have noget imod, at der anlægges vejbump, når det
handler om sikkerhed for os alle. Der er ikke noget, der kan tale imod
vejbump.
Elvin Holluf, Fossgaardsvej 1:
- Der bliver kørt rigtig stærkt på vejene, og nogle gange bliver man
næsten bange for at køre ud af in indkørsel fordi der kommer en bil
med høj fart.
Forslaget kom derefter til afstemning:
Ja: 29
Nej: 9
Ja med fuldmagter: 9
Nej med fuldmagter: 5
Total: 38 ja, nej: 14.
Forslaget blev vedtaget.
Ad 6B
Albert Astrup, Lyngholmvej 21, motiverede sit forslag, som der ikke
var mange indsigelser imod. Bistaderne vil blive varetaget at Rødovre
Biavlerforeing.
Forslaget blev vedtaget med. Ja: 26 Nej: 6. Ja via fuldmagt: 3.
6C
Forslaget blev nedstemt. Nej: 12. Ja: 1 Ja via fuldmagt: 1.
6C-1
Bestyrelsens ændringsforslag om at lade en gartner se på beplantningen
blev vedtaget: Ja: 22, Nej: 1.
6D
Evt. ulovlig parkering er en politisag, som en grundejerforening ikke
kan beslutte hverken for eller imod. Forslaget kom derfor ikke til
behandling eller afstemning.
6E
Forslaget blev nedstemt massivt. Der skal stadig være snerydning.
7
Thomas Larsen, Lyngholmvej 18, blev valgt til formand med klapsalver.
Anders Kamper genvalgt for to år mere.
Martin Granau valgt til bestyrelsen for to år, Lene Flint-Andersen træder ud.
Suppleant for 1 år: Bjarne Jørgensen valgt.
Valg af revisorer:
Revisorerne: Mogens Hansen og Uffe Dam – begge genopstiller. Valgt.
Revisorsuppleant: Charlotte Olsen. Valgt.