Generalforsamling 2013 Andelshaverne Tjørnebjerg Søndag den 26.maj 2013 Formanden indledte med at byde velkommen og oplyse, at bilag har manglet på enkelte indkaldelser, men det har ikke drejet sig om bilag, der angik generalforsamlingen. Efter fremsendelsen af indkaldelsen er nye oplysninger ang. kloak fremkommet. Det punkt vil blive behandlet sammen med afsnittet om asfalt-projektet. Efter formandens beretning holdes en kort pause og i den pause uddeles supplerende materiale angående vejbump og beplantning. 1. Valg af dirigent, referent, og stemmeudvalg Arne Jensen valgtes som dirigent Dirigent konkluderede at generalforsamlingen var lovlig indkaldt, da dagsorden er udsendt senest tre uger før generalforsamling. Referent: Helle have 246. Efter at have nedsat et stemmeudvalg gik man videre til formandens beretning 2. Beretning Formanden berettede, at i forhold til den udsendte beretning, er der kommet små ændringer. Idet det forudsættes at beretningen er læst, vil kun ændringerne blive læst op. Der er tilføjet et afsnit om regeringens Vækstplan Danmark, der genindfører håndværkerfradrag i 2013 og 14 og som også vil gælde kolonihaver. Så snart det er endelig vedtaget, vil der opsættes opslag i fælleshuset samt informeres på hjemmesiden. Indskrivning for frivillige for arbejdslørdage og loppemarked kan ske enten på kontoret, til generalforsamlingen eller på kontor2750@gmail.com. Oplys navn, havenummer, tlf. nr. Samværsaftenen den 6. juni er flyttet til den 13. juni. Dimitri have 8: forespurgte om ordlyden ”Uautoriseret kloakarbejde” i beretningen dækker det arbejde som BIMI har udført? Endvidere bør ordensudvalget være mere large, før der udstedes bøder. Formanden svarede, det er vigtig at have en autoriseret kloakmester, der kan sende de rigtige formularer til kommunen samt sikre, at arbejdet er forsvarligt udført. Vi bliver endvidere nødt til at have nogle generelle ordensregler, disse vil bliver behandlet senere. Erling have 93: udtalte at belysningen af fælleshuset er for kraftig, og man skal huske at slukke lyset efter brug. Endvidere bør affaldscontainerne flyttes til indkørslen ved Vestbuen for at skåne asfalten. Formanden svarede, at grunden til at lyset blev sat op var, at der sidst på året er mørkt, når der kan afleveres affald. Formanden oplyste, at lyset skal slukkes efter brug, og det er en fejl, hvis det ikke er sket. Hvad angår containerne kan en flytning invitere til, at de bruges af personer udenfor Tjørnebjerg. Thomas have 333: For at få bedre åbningstider for daglig affald, kunne der evt. sættes en hængelås med kode på containeren, så man selv kan aflevere affald, når man ønsker det. Formanden svarede, at det ikke kan styres, da det er erfaringen for at også storskrald vil blive smidt i containeren, hvis der ikke er opsyn. Kjeld, have 138: Med den nye tykkere asfalt, vil det så være muligt at få en lille skraldevogn ud til alle haver? Kent anbefaler også, at man bør gå hårdere til vækst med de haver, der ikke vedligeholdes. Formanden svarede, at det firma, der henter skrald, ikke har små skraldevogne. Ordensreglerne giver mulighed for at eksludere medlemmer. Generalforsamlingen godkendte første del af beretningen. Per fra bestyrelsen fremlagde beretning om asfaltprojektet. Sydvænget skulle være asfalteret som resten af området, men asfalten er visse steder ca. 20 cm over niveauet over tidligere vej og kloakker er asfalteret over. Foreningen vil sammen med Skanska kigger på alternativer for oprettelse af de berørte indkørsler. Der skal laves fem prøveboringer for at vurdere den reelle tilstand af vejen. De veje, der endnu ikke er asfalteret, skal have slidlag på 2-3 cm tykkelse. Færdigasfaltering og oprettelse af Sydvænget bliver lavet færdigt samtidigt. John, have 115 fremførte at Hartvig burde have deltaget på mødet. På Gyvelvænget er det problematisk, at vejen er 10-15 cm højere end tidligere. Højden på kanten gør, at man let kan falde. Endvidere mener John, at materialet om asfalteringen skulle være udsendt tidligere. Hvad sker der hvis man ikke lægger jord ud for at minimere højdeforskellen? Vil asfalten brække af? Per beklagede, at Hartvig ikke kunne være der. Når man anlægger en vej med hældning osv. tages der en vurdering i løbet af processen for at lave den bedste vej. Det er beklageligt, at der er kommet høj kant på. Hvad angår jorden arbejdes der på at få et eller to træk jord ud, og det skal måske leveres i en lukket container. Skanska oplyser, at kanterne smuldrer indtil man kommer ind til kernen, hvor det stopper. Man vil dog smøre noget på for at forstærke nogle af kanterne. Erling have 93: Det er lavet lappeløsninger i forbindelse med, at man havde glemt at tage hensyn til dæksler samt kabelskabe med udluftning under vejniveau. Hvem skal holde udgiften for opretningen? Per svarede, at foreningen har reklameret over fejlene, og der er fremsendt kort med placering af dæksler osv. til Skanska. Dækslerne vil derfor blive blotlagt. Skanska undersøger ejerskabet af kabelskabene. Else have 296 spurgte til planerne for den store parkeringsplads ved Ågerupvej. Vil de store skærver blive fjernet? Per svarede, at for at vi ikke kommer ud i problemet med størrelsen af skærver igen, har vi bedt om prøver på skærver. De valgte skærver vil blive lagt ud, efter underlaget er sikret. Britta, Irisvænget 30: Når vejene forstærkes, skal der lægges mærke til de steder vejen drejer, hvor lastbiler bakker og ødelægger kanterne. Per svarede, at man som haveejer bør give besked til leverandører om vejens beskaffenhed på forhånd. Kjeld have 138: Hvem skal betale for etablering af de nedkørsler, der er nødvendig? Per svarede, at de berørte haveejere selv må stå for etableringen, som mange allerede har gjort. Bestyrelsen opfordrer til, at man hjælper hinanden med at påfylde jord de steder, det er påkrævet. Det vides ikke hvornår prøveboringer bliver taget, men et bestyrelsesmedlem vil være til stede. Dimitri, have 8: tilbyder 10 m³ jord til afhentning fra hans forhave. John, have 115: i indkaldelsen står at der er 6 cm højde på kanterne ikke 8cm som der reelt er, man vil bestille et læs jord, men der er ikke alle der kan hente det. Hvem skal betale de steder, hvor man falder ned i haven? Asfalt i kloakkerne: I forbindelse med asfalteringen er store klumper af asfalt og sten endt i kloakken. Hvis der er asfalt i kloakken, er det foreningen der sørger for opretningen og Skanska betaler i sidste ende. Hvis naboen også har forstoppet kloak, kan det være en indikator for, at der er asfalt i kloakken. Grus ved egen tilslutning kan også være skyld til forstoppelse, og i disse tilfælde skal man selv betale. 3. Regnskab Ordet gives til kasserer Susan Andresen. Der er en ny post i regnskabet under indtægter vedr. vandafgift. Hver have skal betale for eget vandforbrug, men det er foreningen der lægger ud. Vi har indtil marts ikke kendt størrelsen af spildevandafgiften. Vi har endvidere søgt dispensation for spildevandsafgiften og det har vi fået. Fremover skal man tælle antallet af kloakerede haver og afgiften bliver baseret på dem. Kassereren gennemgik herefter driftsregnskabet. Den ekstraordinære udgift skyldes, at foreningen har haft en uvildig til at gennemgå BIMI’s arbejde. For kloakeringsprojektet er afskrivning på 1% per år i fire år indtil 5-års gennemgang hvor det evt. revideres. Overskud foreslås overført til driftsåret 2013. På aktivsiden dækker tilgodehavender vandafregning og kloaklån. Der er allerede afholdt omkostninger til asfaltprojektet i 2012. Erling have 93: savner at få størrelsen af renteudgift på de to lån til asfalt og kloak at vide samt hvor meget den er steget. Kasserere svarede, at renteudgifterne betales af de enkelte haveejere, der har ønsket lånet og det får de oplyst gennem banken. Asfaltlån er ikke effektueret i 2012, så det er først optaget i 2013. Erling have 93: Vi fik at vide, at det var en variable rente på lånene. Men det beløb der betales på lånet er fast. Det betyder, at den øgede rente betales af andre haveejere. Kassereren svarede, at det blev besluttet, at der skulle laves lån med en omkostning på 125 kr., per måned per have, hvis renten stiger bliver løbetiden længere. Britta have 192: Der skulle komme et særskilt regnskab for hvad der betales til lån og vi kan heller ikke se løbetid. Kassereren svarede at der i budgettet for 2013 er medtaget 288.000 kr. for afdrag på asfaltlånet. Den nuværende rente er 6,75%. Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen. 4. Driftsbudget Kassereren gennemgik budgettet Kurt have 43: Renovationsomkostninger er blevet meget høj, skal de virkelig være så høje? Kassereren svarede, at de 412.000 kr. der er budgetteret for 2013 skyldes, at kommunen har omlagt affaldsafgiften, så den er blevet højere. Iben have 149 spurgte til, hvorvidt løn og vedligeholdelse af havearealer var gået ned pga. billig arbejdskraft eller mindre vedligeholdelse. Kassereren svarede, at lønne er gået ned, fordi foreningen gør mere af arbejdet selv. Vi har haft arbejdsweekender, og det har vi også i år. Derudover har vi haft udgifter til fældning af kirsebærtræer i 2012, udgifter som vi ikke vil have i 2013. Erling have 93: Idet lånene for kloak og asfaltering sammenlægges er det svært at se de enkelte låns løbetid og sikre, at der ikke er nogen der kommer til at betale for andre. Kasserer svarede, at til næste år vil der være en adskillelse af udgifter til de to lån, da asfalt-lånet først er optaget i 2013. Budget godkendt blev godkendt af generalforsamlingen. 5. Indkomne forslag a. Forslag til ændringer i ordensreglerne Dirigenten gjorde opmærksom på hvilke ændringer, der er foreslået til ordensreglerne. Endvidere var der en rettelse i punkt 10 i de nye regler, hvor der skal stå: ”kun mellem 9 og 12”. Dirigenten foreslog, at bestyrelsen får lov til at omformulere punkt 15 efter hensigten med punktet. Formanden fik herefter ordet. Grunden til ændringerne af ordensreglementet var, at der sker en modernisering af reglerne. Erling have 93: Kan det være korrekt at bestyrelsen har enevældigt mulighed for at eksludere medlemmer der havde restancer? Efter de nye regler kan bestyrelsen ekskludere på grundlag af mange mindre overtrædelser. Formanden svarede, at reglerne om eksklusion fra vedtægterne er gentaget i ordensreglementet. Det er kun i grelle tilfælde der reelt vil betyde en eksklusion. Iben have 149: Hvordan kan man håndhæve punkt 10 vedrørende støjende redskaber? Formanden svarede at man selvfølgelig skal tage hensyn til naboerne. Der skal være fleksibilitet i reglerne for at tage hensyn til eks. regnvejrsdage. Irene have 226: Hvor blev fælleshusregler af? Fartgrænsen på 15 km/t vil også fange cyklister og ikke have en effekt. Derfor er 20 km/t mere hensigtsmæssig. Formand: Reglerne for fælleshuset udleveres i forbindelse med udlejning Dimitri have 8: Kan ændringen i ordensreglerne betyde, at der kan laves indkørsel fra Tjørnebjergvej? Hvordan skal ordlyden unødvendig sprøjtning fortolkes? Formanden svarede, at man stadig ikke må etablere indkørslen fra Tjørnebjergvej ifølge vedtægterne. Ordensreglerne er ikke ændret ang. sprøjtning. Niels, have 62 (Rosenvænget 10) anbefaler, at der skal være ro søn- og helligdage og der derfor ikke må bruges maskinredskaber. Ang. kørsel så skal man tage hensyn, man ved ikke om nedsættelsen fra 20 til 15 km er virkningsfuld, hvordan vil man håndhæve det? Evt. ved at låne en hastighedsmåler. Formanden svarede at håndhævelse kan foretages ved skilt ved indgang og måling, der kigges videre på de muligheder. Hvad angår støjen bør der være en vis fleksibilitet, men man skal tage hensyn til sine naboer. Lone Sydvænget 4: Er der sket noget nyt med det etablering af hegn mellem haverne,? Formanden svarede, at det kan først ske efter forhandlingen med kommunen ang. deklaration, hvis hækken er gået ud, kan man sætte et flethegn med respekt for det levende hegn indtil den er vokset til. Dimitri have 8: Ønsker en forklaring på hvorfor han ikke må etablere parkeringsplads. Dirigenten oplyste, at ordensreglerne ikke giver mulighed for ændring. Formanden svarede, at det ikke er op til foreningen at ændre reglerne, da det er en del af deklerationen med kommunen. Karen have 131: Hvordan vil ordensreglerne blive håndhævet? Punkt 10 bør gælde alt støj. Et gebyr på 500kr. er lige i overkanten. Reglerne for foreningshuset ang. støj bør også medtages i ordensregler. Formand svarede at man bør bruge sund fornuft med udøvelse af støj. Det er uhensigtsmæssigt at overføre reglerne for fælleshuset til ordensreglerne, da det bliver uoverskueligt. Iben have 149: Hvordan skal man håndhæve overtrædelser? Med hensyn til hastighed, kan man låne hastighedsmåler? Desuden omfordrede hun Dimitri om at fremsætte ønsket om indkørsel fra Tjørnebjergvej til næste generalforsamling. Formanden forklarede, at der vil komme skilte ved indkørslerne til foreningen. Jes, have 87 mener, der er en modsætning mellem reglen om hække samt reglerne om stensætning og hvad med dem med det lille stakit. Det er en modsætning. Formand forklarede at der stadig ikke må være en lav stensætning mellem haverne. Else Marie have 227: Hvad vil man gøre med katte, der ikke respekterer skel? Formand svarede at der er mange, der er blevet generet af katte som tager ophold og urinerer osv, derfor de nye ordensregler. Derefter blev der foretaget en afstemning af hastigheden i foreningen og der var flertal for 15 km/t. Forslaget til tilladelse af brug af støjende redskaber søn- og helligdage blev vedtaget. Steen, have 360 protesterede mod måden hvorpå afstemningen var afholdt, da det ikke kun var stemmeberettigede der stemte. De stemmeberettigede stemte herefter om hvorvidt de foretagne afstemninger skulle tages om, det var ikke tilfældet. Dirigenten anbefalede, at bestyrelsen får bemyndigelse til at omformulere §15. Det betyder, at også ordensreglerne i den nye formulering vedtages. b. Forslag til etablering af vejbump Formanden gennemgik forslaget fra sidste generalforsamling om etablering af vejbump, som bestyrelsen har arbejdet videre på. Formanden gennemgik de forskellige muligheder. Bettina have 269 appellerede til, at det gennemføres vejbump af hensyn til børnene. Jette have 261 Åvænget 21 foreslog, at man tester et enkelt vejbump. Formanden svarede, at hvis vi tester et bump, så bliver det dyrere, da priserne er baseret på etablering af alle vejbump. Eva have 376: det er mange penge at bruge på vejbump, og vi har lige vedtaget at sætte hastigheden ned til 15 km/t. Irene have 226: Forskel i prisen skyldes at den viste pris er med og uden moms. Lone Violvænget 26: Har kasseren regnet på omkostningen? Kassereren svarede, at overskuddet fra 2012 er ikke nok til at dække vejbump og det skal dækkes på en anden måde. Rita have 192: har fået at vide, at Falck ikke ville køre i områder med for mange vejbump. Formanden svarede, at det er godkendte vejbump der tages stilling til. Gitte have 197 frarådede vejbump, da det ødelægger biler. Jørgen have 349: Der bliver udliciteret et vist antal vejbump i kommunen og det kan ikke overstiges, endvidere burde der være lys ved vejbump. Formanden oplyste at vejbump vil blive lavet efter kontakt til kommunen og det vil blive for dyrt med lys ved vejbump. Niels fra Rosenvænget 10 foreslog, at vi gav de nye regler med 15 km/t en chance. Svend Erik, Åvænget 4 mener ikke, det har nogen effekt, da folk vil køre hurtigt mellem bumpene. Forslaget bump er forkastet med stort flertal c. Forslag til beplantning på Tjørnebjergvej Formand fik ordet og gennemgik de tre forslag Lone have 160: Er der mulighed at vi ikke skal have allé? Irene have 226 mener, vi skal spare op til alléen. Tina have 81: savner nye træer og foreslog at der også blev etableret flere buske. Jette, Åvænget 21 glædede sig til ny asfalt og nye træer. Jørgen have 349: mener mangler noget i rundkørslen på Nordvænget. Formanden svarede, at bestyrelsen kigger på ønsket om beplantning af rundkørslen på Nordvænget. Formanden støtter forslaget om hække på p-pladsen, men det er ikke medtaget som forslag til generalforsamlingen. Formanden anbefaler, at man fremover kontakter bestyrelsen, hvis man har forslag til andelsforeningen. Flertal for at der skal være træbeplantning langs Tjørnebjergvej Generalforsamlingen valgte tilbud 1 fra Sitas med paradisæbler tschonoskii og japansk kirsebær fra ”Acculade”. Bestyrelsen tilpasser budgettet i forhold til det man har besluttet. 6. Valg af bestyrelse m.v. a. Valg af formand Formanden genopstillede og Dimitri have 8 stilleder op som modkandidat Den nuværende formand blev genvalgt. b. Valg af kasserer Susan Andresen genopstiller og Dimitri have 8 opstiller som modkandidat Susan blev valgt. c. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer Carina have 95 opstiller, Ella Jensen genopstiller, Dimitri have 8 opstiller Carina og Ella valgt d. Valg af 1 bestyrelsessuppleant 2 år Ulf have 332 opstiller og blev valgt uden modkandidat, Valg af 1 bestyrelsessuppleant for 1 år Bestyrelsen foreslår Iben have 149, Dimitri have 8 opstiller, Michael have 267 opstiller Iben blev valgt e. Valg af revisor Torben Nymand er genvalgt f. Valg af 1 revisorsuppleant Frank Nielsen blev genvalgt Formanden takkede de fremmødte og lukkede mødet.
© Copyright 2024