Referat fra afdelingsmøde Møde med afd. 40 tirsdag den 22. april 2014 kl. 17.00 i fælleshuset, Bryggen 15, 6300 Gråsten Antal fremmødte: 12 lejemål af i alt 27 0. Velkomst ved formanden Bente Damkjær bød velkommen 1. Valg af dirigent og stemmetæller Bente Damkjær (BD) blev foreslået og valgt BD konstaterede, at mødet var lovligt indkaldt og dermed beslutningsdygtig 2. Afdelingsbestyrelsens beretning Årsberetning, Afd. 40, Bryggen 15, 2013. Vi har afholdt 3 beboermøder i 2013 med rimelig deltagelse, men alligevel ikke med så god deltagelse som i starten Vi har fået en god serviceordning, hvor vi kan tilkalde hjælp i weekenderne og aftentimerne ved akutte tilfælde, jeg har selv afprøvet det, og det fungerer fint. Opgang 20 har fået udskiftet styremekanismen, det tekniske i elevatoren, det var en stor mundfuld. Vores grønne område har været drøftet, forslag blev afgivet til GAB, og se så bare det flotte resultat. Der er også kommet tilbud på de jernplader vi har drøftet, der skulle opsættes langs med stien neden for Fælleshuset. Belysningen ved Bryggen 15, sti ned til bygningerne er under udarbejdelse, samt anden belysning i opgangene. Vi har haft et par vandskader med dertil hørende ulempe for underboerne, rigtig ærgerligt. Stort set har vi haft et meget fredeligt år, men vi har haft en del polemik om affaldscontainerne, hvor papkasser m.m. ikke masses sammen/skæres op, så de ikke fylder hele containeren, samt rigtig sortering af affald. Det har voldt os en del kvaler. Det koster nu 250,- kr. hver gang 1 pose med husholdningsaffald kommes i genbrugs-containerne, så det skal simpelthen fungere nu. Nu vil jeg slutte med en hilsen til alle, såvel Boligforeningen med personale som alle beboere fra denne skønne plet ved vandet, skoven og et par hundrede meter op til byen, hvor er vi heldige at bo her. Tak for et godt år, alle sammen. 3. Årsregnskab 2013 samt budget 2015 Ahlefeldvej 1 6300 Gråsten Tlf.nr. 74 65 30 10 Peder Damgaard (PD) gennemgik regnskab og budget Afdelingen har i 2013 haft et overskud på kr. 24.617 Regnskabet blev godkendt enstemmigt. Budgettet viser at det er nødvendigt med en huslejestigning pr. 01.01.2015 på 1,30%. Budgettet blev ligeledes godkendt. Kontortid: mandag til fredag kl. 9 – 12 og torsdag tillige kl. 15 – 17 E-Mail: admin@graasten-bolig.dk Internet www.graasten-bolig.dk Sydbank: 8060 101675-3 4. Indkomne forslag Ingen 5. Valg af afdelingsbestyrelse Formand: Kirsten Jacobsen, Bryggen 13 1.th Næstformand: Carl Christensen, Bryggen 13 2.th Best.medlem: Elva Koch, Bryggen 13 st.th. Suppleant: Erling Puggaard, Bryggen 13 2.tv. 6. Eventuelt 6.1 Kirsten Jacobsen gennemgik regnskabet for fælleshuset, som viser at det er nødvendigt at sætte prisen på udlejning op fra d.d. 6.2 Der skal indhentes tilbud på rengøring af fælleshuset, hvorefter PD vender tilbage til bestyrelsen. 6.3 Der er ønske om hegn til inddækning af containerne ved fælleshuset – PD indhenter priser og vender tilbage til afd. bestyrelsen. 6.4 PD fortalte, at det er planen at alt træværk på skurene skal males somer 2014. 6.5 Skråningen fra fælleshuset og ned mod kanalen ønskes forskønnet. Vi har derfor indhentet pris på jernplader til dette formål. En sådan afslutning vil koste ca. kr. 39.000 og vil blive sat i gang. 6.6 En tak til viceværterne for leveret jord til udenomsarealet ved fælleshuset og i øvrigt god service. Gråsten, den 23. april 2014 Inga Jensen, referent Ahlefeldvej 1 6300 Gråsten Tlf.nr. 74 65 30 10 Kontortid: mandag til fredag kl. 9 – 12 og torsdag tillige kl. 15 – 17 E-Mail: admin@graasten-bolig.dk Internet www.graasten-bolig.dk Sydbank: 8060 101675-3
© Copyright 2024