Referat ordinær generalforsamling.pdf

H/F SOMMERVIRKE
Referat fra ordinær generalforsamling 28. april 2012
Formanden, Verner, bød velkommen og spurgte om Jørgen have 78 ville være dirigent. Ingen andre
meldte sig så
Ad 1
Dirigent, Jørgen, have 78.
Referent, Maibritt have 147
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og gennemgik dagsordenen der
blev godkendt.
44 var fremmødt fra start og inden afstemminger var der 50 stemmeberettigede.
Ad 2
Ove, have 37 og Marianne have 30
Ad 3
Verner havde følgende til den skriftlige beretning.
Brønden v/Skovvej skal op i niveau. Der er også problemer på det lige stykke med vand, her er
drænet kørt i stykker. Det vil blive ordnet i sommer.
Vi er opmærksom på, at bestyrelsen har bøjet sidste års beslutning med Fælleshuset lidt. Men det
gik så godt med renoveringen, at vi blev enige om at fortsætte, så vi i dag kunne stå i et færdigt hus.
Bestyrelsen er meget glade for det store stykke arbejde der er gjort. Poul, have 147 og hans hold,
Preben, have 153, Flemming, have 113 og Kenneth, have 11, Graini have 52 måtte op og stå så vi
kunne klappe ad dem.
På grund af Palle Flebo Hansen`s undersøgelse af alle kolonihavehuses størrelse, har en have hos os
fået brev om at huset er mere end 40 m2. Kommunen har tilsynspligten og er klar over at mange af
de ca. 1400 kolonihavehuse, der er i Tårnby kommune er for store. Kommunen har derfor besluttet,
at der må bygges 60 m2, HVIS det vedtages i de enkelte haveforeninger og derefter ansøges hos
kommunen. Marianne, have 30, oplæste et brev sendt til Nordre Vang med omhandlende tekst og
opfordrede derfor at vi afholdt en ekstraordinær generalforsamling med dette punkt.
Bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling.
Nogle havebeboere ville gerne have, at der kunne stemmes pr. brev og ved fuldmagt.
Kan ikke lade sig gøre i år, da det kræver en vedtægtsændring.
Marianne, have 30, forespurgte om bestyrelsen have givet tilladelse til fremlejning af et havehus her
i vinter, da hun havde kendskab til en meget stor indtjening på dette hus.
Verner svarede selvfølgelig nej til fremlejning, da vi jo ikke må bo herude om vinteren.
Jan, have 96, har kendskab til at kommunen har sagt god for det i hvert til fald et tilfælde.
Jørgen, have 78, forklarede at ved brevafstemning, er der ikke mulighed for at stille spørgsmål, så
han mente ikke det var en god ide.
Herefter blev beretningen godkendt.
Ad 4
Verner forklarede at han og Karina ikke have fingrer i resultatopgørelsen godt 1 mill. De have kun
60.000 til foreningens småting. Resten blev forvaltet af administrationsselskabet. Det er dem der
opkræver haveleje og betaler de store regninger. Revisoren har ingen bemærkninger i protokollatet.
Dette års regnskab er kun 11 måneder, da vi lavede regnskabsåret om så det følger kalenderåret.
Derfor udviser det et mindre underskud. Havde det været på 12 måneder havde det vist et overskud
på ca. kr. 70.000.
Vedligeholdelsesudgifterne glarmester og gartner er til Fælleshuset. Nøgler er selvrisiko efter
indbrud. Gård/have er hækplanter omkring legeplads.
I balancen under ”Restancer medlemmer” var der sket en fejl, da vi overgik fra et
administrationsselskab til et andet. Alle restancer er opkrævet.
Balancens punkt 9 er en elregning som administrationsselskabet har betalt 2 gange og en regning
som tilhører en andelsboligforening. Alt er efter regnskabsårets udløb på plads på vores konto.
Jan, have 96, mente ikke bogføreren Lena kunne finde ud af noget. Han havde ikke modtaget noget
girokort og dermed ikke betalt, men fik alligevel at vide at han havde betalt. Hvem har betalt for
mig? Karina vil talemed Lena.
Verner sagde at det er godt økonomisk set at der er så mange der undgår at gå på pligtarbejde. Det
er en god indtjening for foreningen. Om 2 år er vi færdige med at betale af på vores lån til
Jordbrugsdirektoratet
Have 17 ville gerne vide hvorfor vi har betalt mere i haveleje i denne måned.
Verner svarede at vejfonden var blevet opkrævet.
Marianne, have 30, ville gerne vide om refusion fra Tårnby kommune er fratrukket.
Verner svarede, at det er det.
Have 17 ville gerne vide, hvordan man ved hvor meget vand der bliver brugt om vinteren. Og hvad
med vandmålere?
Jan, have 96, viste fra andre at målere er en bekostelig affære både i opsætning og aflæsning.
Besparelsen risikere meget hurtigt at blive en udgift.
Lise, have 105, sagde at det havde været oppe før og det kan ikke lade sig gøre.
Herefter blev regnskabet godkendt.
Ad 5
Budgettet blev gennemgået af Verner.
Maibritt, have 147, ville gerne vide hvor længe de kr. 30 skal betales til fælleshuset.
Efter lidt gennemlæsning af referat fra sidste år, blev det til at det kun var i år med.
Herefter blev budgettet vedtaget.
Ad 6
Dirigenten forklarer, at fælleshusforslaget ikke er skrevet præcist nok til en Fælleshus Vedtægt`s
ændring. Foreslår at det kommer med på den ekstraordinære generalforsamling.
Verner spørger om en af forslagsstillerne vil uddybe det.
Lene, have 96, fortæller at hun kan huske det fra ”gamle dage”, hvor hyggeligt det var. Fælleshuset
er til fællesskab, hvor alle kan komme op og være med til at skabe det fællesskab som vi mangler i
vores forening. Vi kan tegne med børnene, rafle, spille billard, snakke, bytte opskrifter – hvad som
helst. Huset skal bruges ellers dør det. Stor klapsalve.
Når vi var ved at klappe ville Verner at malerinderne skulle rejse sig så vi kunne se hvem der har
malet det flotte vægmaleri. Udover Lene er det Birthe, have 153 og Marianne, have 12. Stort tak og
klap til pigerne.
Forslagsstillerne spurgte bestyrelsen om vi kunne åbne om søndagen og om klubber måtte åbne før
den ekstra ordinære generalforsamling. Verner sagde ”åben i morgen, hvis I vil”. Dette optog
forslagsstillerne som et ja.
Forslag om pligtarbejde på hverdage blev forkastet.
Hjalmar, have 115, sagde at det havde været oppe for en 14-15 år siden og også her forkastet.
Henrik, have 119, arbejder også i weekenden, så måske det kunne blive på nogle helligdage.
Tony, have 102, undrer sig over der ikke er en liste over det arbejde der skal laves, så man evt.
kunne tilmelde sig og gøre en en hverdag.
Dirigenten henstiller til tidligere.
Margit, have 40 uddybede sit forslag om kr. 5.000 til fælleshusarbejderne. Hun ville gerne have det
var mere, men var ikke sikker på at det så ville gå igennem. Hun var godt klar på at der ikke kunnes
betale deres timeløn, men er erkendelse der rakte ud over en klapsalve ville være på sin plads.
Henrik, have 119, synes vi skulle betale kr. 100 for hvert havelod, altså kr. 13.800. Dette gav
Marianne, have 30 og Leon, have 48 ham ret i. Leon sagde desuden, at hvis hans firma skulle have
lavet arbejdet, så var vi kommet af med rigtig mange penge.
Carina, have 65 spurgte om de ikke selv havde meldt sig frivilligt
Have 165 spurgte om de ikke havde fået andet end det der står på regnskabet, altså en pizza og
noget øl. Her blev lidt uro i salen.
Svaret fra bestyrelsen var at det havde de ikke.
Der blev enighed om at bestyrelsen tager kr. 13.800 ud af fælleshusbudgettet.
Ad 7
Marianne, have 30, ville gerne vide hvor de godt kr. 60.000 hun afleverede sidste år var blevet af.
Karina, kasserer, sagde at det var dem der var regnskab for som er omdelt i dag.
Regnskabet blev herefter godkendt.
Ad 8, a
Leon, have 48, fortalte at de også havde vurderet i andre haveforeninger og at det går godt.
Henrik, have 119, ville vide om foreningsværdien fra regnskabet blev lagt oveni vurderingen. Leon
svarede: ja. Vurderingsudvalgets beretning blev herefter vedtaget.
Ad 8, b
Lise, have 105, berettede fra Børne/Ældreklubben at det gik fint sidste år og gerne ville fortsætte,
men at hun havde et problem da Per, have 129, er meget syg og ikke kommer tilbage. Lise vil gerne
have hjælpere. For det lille overskud der er købes der sand og fodboldmål. Det gamle sand må
gerne fjernes nu. Der blev røre i salen over at foreningen ikke købte disse ting. Lise spurgte om de
hellere skulle køre ud i det blå for pengene. Et stort ja fra salens side. Bestyrelsen kom ikke med et
entydigt ja, men vil se med velvillige øjne på det.
Beretningen samt regnskabet blev vedtaget.
Ad 10, a
Formand Verner genopstillede til formand. Stor klapsalve – hurra
b.
Bestyrelsesmedlem Kaja, have 41, genopstillede ikke.
Nedenstående endte med at opstille:
Lene have 96, Leon have 175, Dennis have 21,Carina have 65, Ove have 37.
Lene fik 43 stemmer, Leon fik 42, Dennis fik 38, Carina fik 28, Ove fik 21.
Vi skulle bruge 4 medlemmer, så Ove kom ikke i bestyrelsen.
c.
Til bestyrelsessuppleanter stillede Maibritt have 147 og Henrik have 119 op og blev valgt.
d.
Vurderingsudvalget består af samme personer. Leon have 48, Tony have 102, Svenn have 121 og
Søren have 22.
e.
Bilagskontrollanter er også de samme. Ulla have og Inge have 10.
f.
Lise have 105 får hjælp af Margit have 40, Muse have 27, Svenn have 121 og Maibritt have 147 til
Banko.
Evt. var glemt på dagsordenen men ordret var frit alligevel.
Hvor tit er der banko – Der bliver sat sedler op.
Græshold mangler 2 personer til græsplænen foran fælleshuset – Leon have 48 og Tony have 102
meldte sig.
Kan banko dage indføres i kalenderen på hjemmesiden – ja det kan de godt.
Kan hjemmesiden gøres til et debatforum – webmasteren ser på sagen.
Formanden takkede for god ro og orden – ønskede os alle sammen en god sommer og i kraft af sit
embede – Gud velsigne jer