1. No category

Thomas Hansen - lh102521, Natur/teknik, FU 2010-2011
Sund kost?
Indledning
Sund kost og ernæring er et emne, der med Fælles Mål for øje bør indgå i undervisningen på 4. - 6. klassetrin i natur/teknik og emnet byder på mange muligheder for at
præsentere eleverne for faglige begreber. Som det er beskrevet i fagets formål stk. 1.1, skal eleverne gennem egne erfaringer og oplevelser opnå indsigt i vigtige fænomener og
tankegange. Noget eleverne opnår ved selv at arbejde med den konkrete omverden – ikke gennem fortællinger om andres oplevelser2.
Samtidig skal eleverne iht. Faget formål stk. 2 udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evner til at samarbejde. Med andre ord skal undervisningen vedligeholde og fremme
elevernes glæde og lyst til at arbejde med natur og teknik.3
Det er sandt at sige en jungle at finde ud af varedeklarationer. Og fødevareindustrien gør hvad de kan for at vildlede os. Det sker med misvisende mærkning, manipulerende
billeder, tvivlsomme anprisninger og beviste mangelfulde deklarationer.
Der er gjort mange mere eller mindre helhjertede forsøg på at vejlede forbrugerne med forskellige mærkningsordninger. Men så snart en ny mærkningsordning er sat i kraft finder
fødevareindustrien ud af at manipulere med deres produkter så de fremstår i et mere gunstigt lys.
For at eleverne har en chance for at " begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel"4 er de nød til at opnå indgående kendskab til næringsindhold og kende til
tilsætningsstoffer (e-numre) samt kende til hvor de kan søge oplysninger om de enkelte e-numre.
Problemstilling:
Hvorledes kan et undervisningsforløb om næringsstoffer og tilsætningsstoffer tilrettelægges og gennemføres, så eleverne efterfølgende mestrer centrale kundskaber omkring
kostråd herunder fedt, kulhydrat og protein. Samt er i stand til at læse og vurdere en varedeklaration på almindelige fødevarer?
Målgruppe:
Elever på 6. årgang i faget natur/teknik
Undervisningsforløbets tilrettelæggelse.
Forløbet tilrettelægges ved at anvendelse af P-CKema.
1
Fælles Mål 2009, faghæfte 13, undervisningsministeriet.
Carl Jørgen Veje, Natur/teknik i folkeskolen – hvorfor og hvordan, side 20. Alinea 2001.
3
Carl Jørgen Veje, Natur/teknik i folkeskolen – hvorfor og hvordan, side 21. Alinea 2001.
4
Fælles Mål 2009, faghæfte 13, undervisningsministeriet.
2
Thomas Hansen - lh102521, Natur/teknik, FU 2010-2011
Indholdsre
præsentati
oner
(C R )
Professionelle og
Professionelle og
Professionelle og pædagogiske
pædagogiske erfaringer (PaP- pædagogiske erfaringer (PaP- erfaringer (PaP-eRs)
eRs)
eRs)
Der findes forskellige
mærker som kan vejlede om
et levnedsmiddel er et sundt
valg. Man er nød til at kende
til præmisserne for mærket
for at vurdere om det realt er
et sund valg.
Tilsætningsstoffer er en
fællesbetegnelse for en række
ingredienser fødevarer
producenter må komme i vores
levnedsmidler. Alle godkendte
tilsætningsstoffer har et Enummer. Der findes en samlet
oversigt over E-numre, den
hedder positivlisten og er en
beskrivelse af stoffets
anvendelse og begrænsning.
E-numrene er ordnet i grupper
så de er lettere at slå op i.
Dannelse
Energi fordelingen i et
levnedsmiddel kan sige noget om
hvor meget energi man får ved at
indtage det. Men det kan ikke
give et endegyldigt svar på om
det er sundt.
Der er nogle simple regler som
beskriver hvordan
energifordelingen i en
basisfødevare bør være. De er
Fedt: højst 30%
Kulhydrater: 50%-60%
Protein: 10%-20%
Faglig pointe
Nogle E-stoffer kan være
gavnlige for vores sundhed,
andre er neutrale og andre skal
vi helst undgå at indtage for
mange af, da det kan være
skadeligt for os.
Antallet af E-stoffer i et
levnedsmiddel kan ikke i sig
selv sige noget om kvaliteten
af det. Eller sige noget om det
er sund eller usundt at indtage
levnedsmidlet.
Professionelle og
pædagogiske erfaringer
(PaP-eRs)
At spise og drikke er meget centralt for alle mennesker, i alle kulturer og til alle tider, derfor er det meget vigtigt at alle har
grundlæggende kendskab til hvad det er vi putter i munden. Vores fødevarer valg er meget præget af det udvalg fødevarer
industrien giver os. Vi er altså underlagt de valg som finde i butikkerne da de færreste kan lave alt deres mad helt fra bunden.
For at kunne træffe de rigtige valg. Man kunne sige være kritisk med pengepungen, ment på den måde at vælge at købe de gode
varer frem for de dårlige, har vi en mulighed for at påvirke hvilket udvalg butikkerne har.
Når man skal vurdere en fødevarer må man læse både det som står på etiketten, og det som ikke står. Desuden er man nød til at
være lige så kreativ som producenten når man læser deklarationen. Da man desværre ikke kan tage det som står bogstaveligt, men
er nød til at "oversætte" nogle af de ting som står.
Det kan virke uoverskueligt, og det er forståeligt at nogle giver op og bare hiver ting ned af hylerne med hoved under armen. Men
med grundlæggende kendskab og simple redskaber kan det lade sig gøre at købe de gode ting. Vel at mærke uden at give afkald
på nydelsen ved at spise eller drikke ting som smager godt.
Thomas Hansen - lh102521, Natur/teknik, FU 2010-2011
Fælles Mål
Læringsmål
Trinmål efter 6. klassetrin:
• kunne sammensætte et sundt måltid…
• kunne læse og i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik
• begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel
• Forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver
• beskrive vigtige kropsfunktioner og væsentlige faktorer, der påvirker disse, samt anvende viden om forhold, der har
betydning for menneskets sundhed.
Eleverne skal kende til
Eleverne skal udfra en
Eleverne skal kende til og
Eleverne skal kunne
kunne forklare hvad
sammensætte et sundt
positivlisten og være i stand til varedeklaration kunne
mærkerne
middagsmåltid
med
at anvende den til at finde
redegøre for hvilke
nøglehulsmærket5,
udgangspunkt i en kendt
egenskaber for
tilsætningsstoffer der er
fuldkornsmærket6.
børneklassiker "spagetti med
tilsætningsstoffer.
anvendt, og de skal kunne give kødsovs"
VAREFAKTA7, står for
et bud på om det er et produkt
Eleverne skal med
Ved hjælp af kalorietabeller skal Eleverne skal i deres lokale
man skal undgå, spise lidt af
udgangspunkt i positivlisten
supermarked kunne finde:
de skal kunne udregne
eller et man kan spise løs af
næringsindholdet
i
en
middagsret
kunne sortere forskellige
uden restriktioner.
og lave en figur som viser energi Mindst 5 forskellige
tilsætningsstoffer i deres
misvisende mærkninger.
respektive kategorier.
Eleverne skal udfra en samling indeholder fordelt på, fedt umættet og mættet, kulhydrat af varedeklarationer fra samme
Mindst 5 godt deklareret
sukker- fiber, protein.
fødevarer.
varegruppe kunne vurdere
hvilken vare som er det
Mindst 5 eksempler på et
sundeste valg.
sund og mindre sund valg af
samme slags fødevare.
Mindst 5 levnedsmidler man
kan indtage så meget af man
vil.
Mindst 5 levnedsmidler man
skal lade være med at spise
eller spise meget lidt af.
5
http://www.noeglehullet.dk/Forbruger/forside.htm
http://www.fuldkorn.dk/hvad_er_fuldkorn/hvorfor_fuldkorn/
7
http://varefakta.dk/
6
Thomas Hansen - lh102521, Natur/teknik, FU 2010-2011
Faglige
loft
Kemi omkring tilsætningsstoffer. Kemi omkring fordøjelse og omsætning af næringsstoffer og deres betydning i kroppen.
Dette forløb er en del af et samlet forløb om kost, motion og sundhed. Inden dette forløb har vi været igennem et med fokus på
anatomi, fysiologi og motion. Og vil blive afslutte med et forløb om stoffer og alkohol.
Elevbegrundelse
Det er vigtigt for jer at vide hvad det er I putte i munden. Der er
masser af tilsætningsstoffer i de fødevarer I spiser, og isæt i
slik, kager og sodavand. Men der er sundere valg inden for alle
grupper. Jeg vil give jer gode argumenter overfor jeres forældre
hvorfor det er sund for jer at spise chokolade og drikke
friskpresset juice.
For at I kan vurdere hvilke ting I skal holde jer fra, skal i vide
hvor I kan læse om de ting som er kommet i jeres mad og
drikke.
Det er ikke kun tilsætningsstoffer
som har betydning for et sundt
måltid. Når I laver mad helt fra
bunden bruger I jo rene varer og
kommer ikke tilsætningsstoffer i
maden. Men det er ikke lige
meget hvilke ting I kommer i
maden. I kan tage valg som gør
jeres mad velsmagende og
samtidig sund.
I skal vide noget om energi i
maden, energi kommer fra fedt,
kulhydrat og protein. Det er
fordelingen af næringsstofferne
som har stor betydning for om en
madret er sund.
Elevforudsætninger
Eleverne har helt sikkert hørt ordet tilsætningsstof. Nogle har
måske den opfattelse at det er noget godt og at det smager
dejligt. Fordi de har hørt at alle de ting de elsker, slik, kager og
sodavand, indeholder mange tilsætningsstoffer.
Nogle elever har måske hjemme hørt deres forældre tale om
tilsætningsstoffer som noget dårligt, men de har sandsynligvis
aldrig hørt om positivlisten og de regler som er knyttet til
tilsætningsstoffer.
Eleverne har helt sikkert hørt om
fedt og at man skal undgå fedt, de
har helt sikkert også hørt oms
sukker, men de ved måske ikke at
sukker kaldes kulhydrat og at
kulhydrat er meget andet end
bare sukker.
Der er lavet en del
forskellige mærker som er
udtænkt for at hjælpe jer
med at fortage sunde valg.
I skal kende disse mærker
fordi de det gør det lettere
for jer at vælge det sundeste
alternativ. Men der er
mange fælder i mærkerne, I
skal lære disse fælder at
kende så I ikke lader jeg
forvirre når I står i butikken.
Eleverne kender sikkert til
at der er mærker som siger
noget om fødevaren, men de
har næppe indgående
kendskab til mærkerne.
Thomas Hansen - lh102521, Natur/teknik, FU 2010-2011
Ramme
faktorer
Opdagelsesrejsen til supermarkedet kan kræve en ekstra lærer hvis det skal foregå på cykel, så det er optimalt hvis man kan nå en
butik til fods.
Det vil være optimalt hvis vi kan lave elevernes forbedrede middagsret, derfor vil det være godt hvis det sker i samarbejde med
madlavningslæren. Hvis tiden og økonomien tillader det kan klassen i N/T lave maden. Eller eleverne kan få som hjemmeopgave
at tilberede måltidet for deres familie.
Opdagelsesrejsen til supermarkedet foregår med mobilkamera som et vigtigt redskab. Vi skal ikke købe alle varerne, men
eleverne tager billeder af etiketten og deklarationen med deres mobil. Jeg går udfra at alle har en mobil med kamera, ellers må
grupperne sammensættes så der er mindst et kamera i hver gruppe.
Thomas Hansen - lh102521, Natur/teknik, FU 2010-2011
Undervisningshandlinger og undervisningsaktiviteter
Der fokuseres på, at eleverne efterfølgende mestrer vurderingen af en fødevare, de vil arbejde undersøgende og selv grave deres
viden frem fra tilgængelige opslagsværker. Det vil være opdagetrang og nysgerrighed som er drivkraften i læringsprocessen.
Den praktiske del af forløber er en opdagelsesrejse til et lokalt supermarked, hvor elevernes opdagelyst vækkes ved at de skal
finde gemte skatte af viden imellem de allerede kendte rækker af mad og drikke.
Undervisningsforløbets tilrettelæggelse således, at der skiftes mellem korte oplæg fra læreren og elevaktiviteter. Forløbet baseres
på en introduktion til emnet efterfulgt af aktiviteter:
1. Introduktion med præsentation af forløbets indhold og af hvilke mål, eleverne forventes at mestre efterfølgende, herunder
hvorledes dette vil blive evalueret. Eleverne udfylder et fortrykt (for-forståelses) -ark med ord, mærker og begreber, hvor
de beskriver, hvad de tror, de dækker over. Arkene samles ind og anvendes senere til evalueringen
2. Eleverne får en liste med de mest brugte e-numre, de skal ved brug af positivlisten og e-nummer guiden finde ud af
hvilket stof der er tale om og komme med et bud på hvorfor det bliver tilsat til varen.
3. Eleverne trækker en tilfældig varedeklaration fra en kasse. De skal nu undersøge deres varer og oversætter deklarationen.
Er der E-numre i deres ting skal de ved brug af positivlisten og e-nummer guiden finde ud hvilket stof det er og hvilken
betydning det har. Samt komme med bud på hvorfor det er tilsat og til sidst give bud på om det kan undværes eller
erstattes af noget andet. Når de har analyseret deres ting skal de fremlægge det for resten af klassen. Her vil der være
fokus på næringsindhold, energifordeling og tilsætningsstoffer.
4. Opdagelsesrejse til supermarked, med mobiltelefonkamera skal eleverne gå på jagt efter gode, dårlige, misvisende osv.
deklarationer.
5. Hjemme i klassen udvælger grupperne en deklaration fra hver kategori og printer den ud i A4 størrelse. Sammen hænger
vi dem op på væggen samlet i kategorierne. Eleverne fortæller undervejs om deres valg og begrunder hvorfor de har valg
sådan.
6. Eleverne får udleveret en opskrift på "pasta med kødsovs" du skal nu ved hjælp af kalorietabellen udregne
næringsindhold og lave en grafisk fremstilling som viser energi fordelingen.
7. Ved hjælp af rådene fra "De 8 kostråd" og mad pyramiden skal eleverne nu komme med bud på hvordan man kan gøre
retten sundere. De udregner nu næringsindhold og energi fordeling på deres nye og forbedrede ret. Dette viser de med en
grafisk fremstilling magen til den de lavede til den originale opskrift.
8. Hvis tiden tillader det udvælges nu 2 opskrifter som klassen sammen laver i skolekøkkenet. Hvis det ikke er muligt får de
til hjemmeopgave at lave deres ret til deres familie hjemme.
9. Eleverne får nu igen et fortrykt forståelses ark med ord, mærker og begreber, hvor de beskriver, hvad de dækker over.
Thomas Hansen - lh102521, Natur/teknik, FU 2010-2011
Evaluering
Summativ evaluering løbende og efter hvert undervisningselement er afsluttet. Det er tale om en opsamling og status - eleverne
sætter ord på, hvad de har lært i forhold til de mål, de blev præsenteret for ved det samlede undervisningsforløbs indledning. Der
lægges fokus på elvernes kendskab til emnet og deres evne til at eksemplificere deres viden.
Formativ evaluering sker:
- de fundne varedeklarationer hænges op og gøres til genstand for diskussion om de valg eleverne har taget for at udvælge netop
denne deklaration.
- dels ved at eleverne får deres oprindelige for-forståelsesark udleveret og med deres ny vundne viden igen individuelt forsøger at
beskrive deres betydning. Arkene indsamles og benyttes til lærerens egen evaluering.
-dels ved at evaluere de valg eleverne tager når de er på opdagelsesrejse i supermarkedet.
-dels ved at de igennem deres grafiske fremstilling af næringsindholdet i middagsretten og deres forbedrede udgave, viser
forståelse af næringsindhold og energifordeling.