Bofællesskabet Bondebjerget

Fællesaktiviteter
Aktivitetsniveauet i de 4 grupper er naturligvis
forskelligt og ændrer sig fra år til år, idet det afspejler
gruppens beboersammensætning. Aktiviteterne kan
bl.a. være: fødselsdage, hytteture, nytårsfest,
fastelavnsfest osv. Nogle aktiviteter er faste, andre
spontane.
Udover huslejen betales hver måned et mindre beløb til
fælles udgifter i gruppen. Det kan være til avis,
vaskepulver, gavekasse osv. Der betales pr. voksen i
husstanden.
Kulturudvalget står bag en række kulturelle og folkelige
arrangementer for børn og /eller voksne i årets løb. Det
kan være: Skt. Hans, caféaftener, godnat til dyrene i
Zoo, eller svampetur. De fleste af kulturudvalgets
arrangementer er gratis eller meget billige at deltage i.
OAB, afdeling 26
Bofællesskabet
Bondebjerget
Sædekildegårdvej 1 – 167, Bellinge, 5250 Odense SV
Internet
Bondebjerget har sin egen Internetforening, som
leverer billigt internet og som er bemandet af frivillige.
Der er trådløst net i samtlige huse.
Hvordan får man en bolig på Bondebjerget
Man skal være medlem af OAB, som også administrerer
ventelisten.
Kun familier med børn kan skrives op til boliger på over
2
85 m .
Du skal have deltaget i et åbent hus arrangement og en
fællesspisning før du kan skrives på venteliste. Blanket
skal underskrives af en kontaktperson på Bondebjerget.
Find mere information om dette og meget andet på
vores hjemmeside www.bondebjerget.dk.
Hvad er Bondebjerget?
Bofællesskabet er bygget i 1982 på initiativ af en
beboergruppe i samarbejde med OAB. Bondebjerget er
ikke en helt almindelig afdeling af en boligforening. Vi
har fx ikke en vicevært eller en havemand. Vi løser disse
opgaver selv eller vælger folk i vores midte til at tage
ansvar i en periode. Ligeledes er der en del mindre
ansvarsområder, som går på skift imellem os. Vi har
valgt at have et større fællesskab og forventer derfor
mere af hinanden.
Før man flytter ind på Bondebjerget, er det vigtigt at
man gør sig dette ansvar klart og at man overvejer,
hvad man selv kan bidrage med i fællesskabet.
Gevinsten i form af fællesskab, oplevelser og tryghed
ved at bo i bofællesskab er stor, når alle tilfører
fællesskabet værdi.
Bebyggelsen
Bofællesskabet ligger i Bellinge syd for Odense og
består af 4 bogrupper i en tæt, lav bebyggelse. Hver
gruppe består af 20 selvstændige huse og et fælleshus.
Der er 5 forskellige boligstørrelser fra 2 til 5 værelser,
de fleste i forskudte planer.
Fælleshusene indeholder stort køkken og spisestue,
vaskeri, toiletter og bad og depotrum. Derudover er der
flere rum, som bliver udnyttet til forskellige formål så
som: TV eller pejsestue, børnerum, værksted,
pulterkammer.
Udearealerne
Alle udearealer er fælles, men der er tradition for at
hvert hus har en ”privat” solkrog eller have, som
beboerne disponerer. I grupperne er der fælles kroge
og terrasser, legeområder osv. Endvidere er der en stor
urtehave, bålplads, fodboldbane, petanquebane,
frisbeegolfbane og masser af frugttræer og buske samt
store græsarealer.
For at alt dette kan fungere kræver det, at alle
beboere tager ansvar overfor fællesskabet ved at:
• Deltage i gruppens fællesmøder
• Lave mad til fællesspisning
• Deltage i rengøring og vedligeholdelse af fælleshus
• Deltage i arbejdsdage i gruppen
• Deltage i Bondebjergets arbejdsdage (2 ud af 4
årlige)
• Tage sin tørn med græsslåning, snerydning og
andet forefaldende havearbejde
Og naturligvis at man tager en tjans i bestyrelse, udvalg,
som kasseansvarlig eller som en af vores 8 viceværter.
Bondebjergets demokratiske organer:
Bondebjergets øverste organ er afdelingsmødet, som
afholdes 2 gange årligt. Her kan alt bringes op og her
træffes de store fælles beslutninger. Bestyrelsen vælges
på afdelingsmødet og varetager det daglige arbejde.
Hver gruppe afholder fællesmøder ca. 1 gang om
måneden. Her orienteres og træffes beslutninger om
gruppeanliggender. Det kan være regler for udlån af
fælleshus, husdyrhold, økologi i madlavning, næste
arbejdsdag og planlægning af aktiviteter.
I dagligdagen bruger vi ”Bogen” til at fortælle hinanden
stort og små og opslagstavlen til hvad som helst. Det er
vigtigt at holde sig orienteret dagligt begge steder.
Fællesspisning:
Fælleshuset er indrettet til at man kan bespise en større
gruppe mennesker, og der er fællesspisning et antal
gange om ugen. Det varierer fra gruppe til gruppe og
over tid. Fællesspisningen er ofte det sted man mødes
og taler om løst og fast.
Det vil have afgørende betydning for hvordan man føler
sig tilpas, om man deltager i fællesspisningen. Det skal
man derfor have lyst til at prioritere højt, når man
vælger at flytte ind på Bondebjerget. Man laver mad 13 dage om måneden afhængig af madholdets størrelse
og der skal afsættes tid til det. Priserne for at deltage i
fællesspisning
er
konkurrencedygtige
med
privatkøkkenets og små betaler mindre end store
beboere.
Økologi og genbrug:
Vi spiser generelt gerne økologisk, og vi er meget kede
af sprøjtemidler på vores udendørsarealer. Vi er gode
til at sortere vores affald og har egne flaske-, pap- og
tøjcontainere, samt indsamling af andre typer affald.
Husdyr:
Husdyrhold er et gruppeanliggende og før man siger ja
til en bolig, skal man sikre sig at ens husdyr er tilladt i
den gruppe, man får tilbudt bolig i.
Kamphunde er ikke tilladt.
Pligter/ansvarsområder
På Bondebjerget har vi et stort antal ansvarsområder,
som vi varetager på skift. Alle forventes ikke at kunne
alt, men alle kan noget og forventes at gøre det. Hver
gruppe har 2 bestyrelsesmedlemmer, 2 viceværter, 2
medlemmer af kulturudvalget og internt i grupperne er
der en række små eller store ansvarsområder, som er
uddelegeret. Når man overvejer at flytte ind på
Bondebjerget, skal man derfor også kunne forlige sig
med, at man kommer til at tag sin tørn, måske efter
oplæring. Der findes ikke dispensation fordi man ikke
har lyst eller tid.
Alle forventes at have lyst til at tage ansvar og at sørge
for, at der er så rart som muligt, fx ved at efterlade
fællesområder velholdte til de næste, sørge for at fejl
og skader bliver udbedret, ved at hilse på naboerne, når
man mødes i gården og fælleshuset og ved at føle sig en
lille smule mere forpligtet overfor hinanden end man
sædvanligvis forventes at være i en boligforening.
Viceværterne
Bondebjerget fungerer uden en tilknyttet vicevært, som
man kender dem fra ”almindelige” boligforeninger.
Opgaven er delegeret nogle beboere, som vi dog stadig
kalder viceværter. Deres opgaver er at bese skader og
rekvirere håndværkere. Nogen er snild på fingrene,
mens andre er fummelfingrede, så man kan ikke
forvente, at viceværten er en handyman, der kan
hjælpe med hvad som helst. Til gengæld finder man
med stor sikkerhed en bofælle, man kan bytte sig til
hjælp hos.