Sjællandske ■ LØRDAG 10. JANUAR 2015 SEKTION 1 7 Tvivl om udgifter til skoler SKOLER: Næstformand i Børne- og Skoleudvalget, Niels True (V), hævder, at Næstved rent faktisk bruger flere penge pr. elev i folkeskolen end de fleste andre danske kommuner. Af Ulrik Bachmann NÆSTVED: Politikens og Sjællandskes oplysninger om, at Næstved er den kommune i hele landet, der bruger færrest penge pr. elev i folkeskolen, er helt forkert. Det hævder næstformand i Børne- og Skoleudvalget i Næstved Kommune, Niels True (V), i en kommentar, efter at Sjællandske fredag fortalte historien om, at flere Næstved-borgere vælger privatskoler til deres børn. Ifølge Niels True kan man ikke bruge Indenrigsministeriets nøgletal til noget som helst. I Næstved har man nemlig haft for vane at kontere udgifterne på en anden måde, end man gør i andre kommuner. Og på den måde kommer man til resultatet, at Næstved ligger suverænt i bunden. - Alle udgifter til børn, der modtager specialundervisning, har været konteret for sig selv. Det betyder, at hvor tallene for øvrige kommuner indeholder udgifterne til såvel almen undervisning som specialundervisning, så dækker Næstved Kommunes tal udelukkende den almindelige undervisning i folkeskolernes almene klasser, forklarer Niels True. R: Ren talgymnastik Udvalgsmedlem Lars Hoppe Søe (R) var ellers hurtigt ude og kritisere sine byrådskolleger i fredagsudgaven af Sjællandske. Han giver ikke meget for, at Niels True nu forsøger at korrigere flere mediers oplysninger og også Indenrigsministeriets egne tal. Hoppe Søe kalder det for »ren talgymnastik«. - For et år siden var det samme fremme, da Kommunernes Landsforening brugte de samme tal. Hvis man i Næstved mener, at man konterer forkert, hvorfor ændrer man så ikke den forkerte fremgangsmåde, spørger Lars Hoppe Søe og fortsætter: - Nu mener Niels True så, at vi i Næstved ligger i den øverste tredjedel i hele landet, når det gælder udgifter til folkeskolen. Jeg er helt sikker på, at hvis du går ud på vores mange skoler og spørger, så er der meget få, der tror på, at det er sandt. Der mangler penge Selv om andelen af børn, der vælger privatskole stiger for tredje år i træk i Næstved, så ligger man stadig under landsgennemsnittet. Det skyldes ifølge Lars Hoppe Søe, at der endnu ikke er så mange private skoletilbud i Næstved. Og for Lars Hoppe Søe er der ingen tvivl om, at endnu flere vil vælge privatskole i de kommende år. - Lad mig være lidt grov og sige, at der er fire-fem skoler i Næstved, som jeg vil lade mine egne børn gå på. Resten er ikke gode nok. Ifølge Lars Hoppe Søe vil der komme flere og flere tomme stole i kommunens folkeskoler, hvis ikke politikerne snart skaber bedre vilkår. Niels True (V) mener ikke, det ser så slemt ud. Foto: Anna C. Møhl Lærerne er såmænd dygtige nok, men rammevilkårene er for dårlige. Min dokumentation for den påstand er, at eleverne ikke præsterer, som man kan forvente. Selv om man freregner de sociale vilkår, som er forskellige fra skole til skole, så klarer eleverne sig dårligt. På nogle skoler er der behov for, at der gøres en gevaldig indsats, og det kræver, at politikerne sørger for bedre rammevilkår, siger Lars Hoppe Søe. Næstveds skoler får mange penge Debat NÆSTVED: Sjællandske bragte fredag på side seks en artikel om indskrivning i privatskoler i Næstved Kommune. Heri fremgår det, at der i forhold til sidste år er en stigning i optaget på privatskolerne. Det er dog fortsat sådan, at Næstved har en meget lav andel af børn, der går i privatskole. Som det fremgår af Indenrigsministeriets nøgletal, har Næstved Kommune i år en privatskoleandel på 12,5 pct. mod et landsgennemsnit på 16,5 pct., hvilket svarer til en placering som nr. 36 på listen over kommuners privatskolefrekvens. I artiklen refereres der også til en grafik i Politiken bragt 6. januar, hvoraf det fremgår, at Næstved Kommune har landets laveste udgift pr. elev. Dette er ikke korrekt, selv om det umiddelbart ser sådan ud, når man trækker tallene. Sagen er, at Næstved Kommune i årene 20102014 har haft en afvigende konteringspraksis, hvor alle udgifter til børn, der modtager spe- cialundervisning, har været konteret for sig selv. Det betyder, at hvor tallene for øvrige kommuner indeholder udgifterne til såvel almen undervisning som specialundervisning gennemført på almindelige folkeskoler (al undervisnings bortset fra på specialskoler), så dækker Næstved Kommunes tal udelukkende den almindelige undervisning i folkeskolernes almene klasser. Hvis man vil have et mere sammenligneligt billede, skal man i Indenrigsministeriets nøgletal vælge ”Udgifter pr. elev netto”, som dækker udgifter til såvel almensom specialundervisning i folkeskoler, og som indeholder evt. refusioner for udgifter til elever fra andre kommuner. Gør man det, er tallet for Næstved Kommune 78.965 kr. pr. elev pr. år, hvilket betyder, at Næstved Kommune placerer sig på en plads som nr. 38 i forhold til billigste kommune (Solrød med 59.623 kr.). Niels True (V) Næstformand i Børneog Skoleudvalget Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen mellem direktør Jens Andersen og formand Lindy Nymark Christensen til venstre. Varmeværk havde godt møde med minister NÆSTVED: - Vi havde en god snak. Og det er vores indtryk, at ministeren lyttede til os. Det siger formanden for Næstved Varmeværk, Lindy Nymark Christensen, der torsdag mødtes med klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen. Også varmeværkets direktør Jens Andersen deltog i mødet. Ifølge Lindy Nymark Christensen blev mødet med ministeren aftalt på en konference i Moltkes Palæ tidli- gere på året. - Jeg spurgte Rasmus om han ikke kun tænke sig at invitere os til et møde. Vi har nogle synspunkter om blandt andet lang sagsbehandlingstid i energitilsynet. Og vi fik en aftale om at mødes med ministeren. Og det er mit indtryk, at der blev lyttet, siger Lindy Nymark Christensen efter mødet. motz.
© Copyright 2024