www.svenskatrasmattor.com Svenska Trasmattor Nyhedsbrev nr. 1, Forår 2013 Næsten klar S elvom sneen fortsat daler stædigt ned udenfor, insisterer jeg på, at det er forår. Et sted under sneen ved vi jo, at blomsterne står på spring, og fuglene kvidrer jo. Nu venter vi bare på tranerne… Forårsrengøring i butikken og forberedelserne til den kommende sæson er også i gang, og snart hænger og ligger mellem 800 og 1000 svenske trasmattor klar derude. Jeg glæder mig til at møde de mange mennesker, som kører turen her til Berg for at se på tæpperne og finde det helt rigtige til netop deres hjem! I er alle så hjerteligt velkomne. Ny adresse: Berg Söreskog Björkäng, 36030 Lammhult. GPS-koordinater findes på hjemmesiden. Kør mod Berg fra Växjövejen, så kommer du direkte til os, der er skilt ved vejen. D e seneste dage har jeg lagt 75 nye trasmattor (mest vintage men også en smule andet) frem i min webbutik www. svenskatrasmattor.com. Så nu er der mere end 300 trasmattor i alle størrelser, farver og aldre at kigge på og købe. De næste par måneder er jeg ude på opkøbsture i private hjem rundt om i skovene og forventer at bringe mindst 600-700 mere hertil. De vil blive sat til salg i butikken her i sommer, og efterhånden som jeg når det, kommer de også på hylderne i webbutikken. Småland og Sverige byder på mange særlige årstidsrelaterede traditioner. Nogle af dem, der knytter sig til foråret vil jeg kort gå igennem her, så du er forberedt, hvis du kommer herop i de skønne forårsmåneder og oplever noget, du måske ikke har set før… 1 maj – 30 juni: onsdag og lørdag 11.00 -14.00 1 juli - 30 august: tirsdag – fredag 11.00 – 17.00, eller efter aftale. Mail eller ring (eva@svenskatrasmattor.com eller +46 (70) 615 0463 Først og fremmest er det væk med vintertekstilerne og frem med nye, friske trasmattor, duge og gardiner i forårsfarver til påske og vår. I alle supermarkeder kan man købe fine farvede fjer beregnet til at fæstne på grenene i buske udenfor ens hus, eller som man sætter i krukker uden for hoveddøren. Fra naturens side er grenene er stadig bare, ingen blade eller blomster antyder forårets komme, men det gør så sandelig den glade påske-fjerpynt! Maria bebudelsedag er den første af forårets højtider/festdage i Sverige og kaldes i folkemunde for Vårfrudagen. Indtil 1953 var Maria bebudelse en helligdag, og i de kristne lande har man fejret dagen siden 600-tallet. Vårfrudagen markerer vinterens afslutning og forårets komme, og i gamle bondesamfund skulle en del aktiviteter i henhold til traditionen startes eller afsluttes denne dag, fx skulle man i nord være færdig med at køre tømmer. I visse områder forbinder man Maria bebudelsedag med tranens ankomst, og før i tiden kunne man se unge mennesker ”springa trana”, en leg, som gik ud på at løbe ud og kaste såkaldte ”tranbrev” ind til hinanden. Man sagde også, at tranen ”bär ljus i säng”: nu behøvede man ikke længere tænde lys indendørs efter arbejdsdagen, dagslyset gav lys nok. Maria bebudelsesdag kaldes også for ”Våffeldagen”, hvilket skyldes en ordforvrængning. Ordet Vårfrudag (Vor frue = Jomfru Maria) blev med tiden og i folkemunde fordrejet til netop ”Våffeldagen”. Overalt i Sverige bydes man på vafler i denne tid – til fika i private hjem og på cafeer, og i supermarkederne står vaffeljernene fremme til salg, hvis man skulle mangle et… 125 g smeltet smør, 2 æg, 1 dl sukker, 4 ½ dl mælk, 1 tsk bagepulver, ½ tsk kardemomme, ½ tsk natron, 3 tsk vanille, 350 g hvedemel. Bland og steg og velbekomme! Skärtorsdag klæder børnene sig ud som små ”påskkärringar” eller påskehekse med tørklæde, rødmalede kinder, lang nederdel, forklæde og kurv. Og så går turen rundt fra hus til hus, og banker de på hos dig, forventes det nok, at du fylder lidt godis i kurven. Muligvis får du til tak et fint, handmalet påskekort af de søde små. Skærtorsdag er også den dag, hvor de rigtige, voksne hekse flyver til Blåkulla og samles til fest og ballade. Pas på, for der er stadig mange aktive hekse ”på språng” i Småland den aften. Sidste år dukkede de lokale hekse op i en egen Facebook-gruppe, med bl.a. forklaringer på, hvor og hvordan man skulle samles, hvis man ville med på flyveturen. Hver uge sender jeg tæpper her fra Berg og ud i verden, fint pakket med en sløjfe bundet af de ”trasor”, man bruger til at væve med, og med sit eget lille, svenske digt. Det tager 2-3 dage at sende til Danmark, Sverige og Finland, og 3-5 dage til det meste af Europa. Skal jeg sende et tæppe til USA, Hong Kong eller New Zealand, tager det typisk 7-9 arbejdsdage før tæppet er fremme. Kender du een, som du synes fortjener en smuk trasmatta til sit hjem, så kan du nemt bestille og sende herfra. Enten direkte via hjemmesiden, eller send mig en mail på eva@svenskatrasmattor.com I vinter var der beslutningsdebat i den svenske Riksdag om ”näringslivet” og hvilke midler som skulle fremme og støtte vækst. Stor var min overraskelse (og stolthed), da en god bekendt sendte mig følgende udskrift af debatten: Anf. 17 CARINA ADOLFSSON ELGESTAM (S): For tredje år i træk har jeg glæden at skulle opbygge en udstilling om ”Svenska Trasmattor – i al deres herlighed” på Lantbruksmuseet Hjärtenholm i Alvesta. Der bliver 250 unikke trasmattor at se på og røre ved, billeder og tekst om trasmattans historie, aktiv vævning og sjov for børn – kom endelig forbi og nyd museet, som også har andre spændende udstillinger at byde på. I år afholdes bl.a. flere gode, gammeldags auktioner hen over sommeren. Museet åbner den sidste søndag i maj og har åbent alle dage (undtagen midsommer) frem til 1. September. Se mere om dette på www.kulturparkensmaland.se. Fra av Astrid Lindgren Eva Tufte Valente Svenska Trasmattor Berg Söreskog Björkäng, 36030 Lammhult, Sweden Tel: +46 (0) 70 6150463 Mail: eva@svenskatrasmattor.com
© Copyright 2024