Pressemeddelelse fra forlaget INDBLIK Kvinde, få den løn, du fortjener Det er ganske vist. Kvinder tjener 15-20 procent mindre end deres mandlige kollegaer i samme type job. Det viser undersøgelser fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, men hvorfor? Tja, en af grundene kunne meget vel være, at kvinder føler sig mere usikre end mænd, når de sidder over for chefen og skal forhandle om størrelsen på lønningsposen. Men nu er der hjælp på vej. Headhunter Carsten Kjær Busk har skrevet bogen, Scor kassen ved lønforhandling, som med brugbare og konkrete tip ruster alle lønmodtagere – både kvinder og mænd – til langt bedre resultater ved lønforhandlingsbordet. ’Fra pæne pigers potentiale til kloge kvinders karriere.’ Sådan lyder en af kapiteloverskrifterne i headhunter og salgsudvikler Carsten Kjær Busks nye bog, Scor kassen ved lønforhandling, som udkommer den 12. september på forlaget INDBLIK. Og det er der en god grund til, for undersøgelser peger på, at mænd er langt bedre til at trække lønningskroner og andre goder ud af chefen, når de sidder ved forhandlingsbordet. ”Jeg læste engang om en kvinde, der omtalte kvinders drømmeforhandling som følgende scenarie: Chefen kommer lige forbi dit bord og siger henslængt: ’Du er superdygtig og pligtopfyldende, skulle vi ikke give dig lidt mere i løn?’ Og så kan kvinden smilende svare: ’Jo, hvis du synes.’ Og der er desværre noget om snakken, når kvinder skal forhandle. Kvinder vil for de flestes vedkommende langt hellere have, at nogen skal belønne dem for deres indsats frem for, at de selv skal fortælle arbejdsgiveren, hvad de er værd. Men jeg synes altså, kvinder skal mande sig op og droppe flinkeskolen, for arbejdsgivere er ikke bundet af at skulle hviske deres ansatte i øret: ’Hallo, hallo – ved du, at du lige mistede en masse penge ved ikke at sætte krav i vores netop afsluttede forhandling.’,” siger Carsten Kjær Busk, der har dedikeret i helt kapitel til kvinder i sin nye bog. Vejen til mere i løn er konkrete redskaber I Scor kassen ved lønforhandling er der konkrete og brugbare tip til mere i lønningsposen for alle, ikke kun kvinder. Og det absolut mest konkrete er det lønforhandlingsskema, som Carsten Kjær Busk hjælper læseren med at udfylde, i takt med at bogen læses. ”Bogen hjælper dig til at kunne afkode, hvad der sker før under og efter en forhandling, og den giver dig værktøjerne, så du kan gå velforberedt ind til din næste lønforhandling. Undervejs er der så en masse eksempler på, hvordan konkrete værktøjer og spørgsmål udmønter sig til det færdige forhandlingsskema,” siger Carsten Kjær Busk, som godt tør vove den påstand, at bogen har tjent sig hjem inden for den første halve time til din næste lønforhandlingssamtale Carsten Kjær Busk giver gerne interview. Kontakt på telefon 61 61 35 85 eller per mail til carsten.busk@stofanet.dk. Se også www.scor-kassen.dk. Kort om Carsten Kjær Busk Carsten Kjær Busk er headhunter og salgsudvikler i firmaet hovedjægerne.dk og har desuden mange års erfaring som leder blandt andet som global salgs- og marketingdirektør. Tidligere har han arbejdet med unge kriminelle fra Vollsmose, været opvasker på restaurant Kvægtorvet/TV2, kørt som postbud, været fitnessinstruktør, spillet musik i nogle ukendte, men fede bands, undervist bosniske flygtningebørn i musik og stillet op for det danske kickboksning-landshold. Titel: Forfatter: Vejledende pris: Sideantal: ISBN: Udgivelsesdato: Scor kassen ved din næste lønforhandling Carsten Kjær Busk 289 kroner 245 978-87-92888-99-0 12. september 2013 Bogen må tidligst omtales i ugen op til udgivelsesdatoen den 12. september. Forsiden af Scor kassen ved næste lønforhandling kan hentes i elektronisk form på www.forlagetindblik.dk under Presserum. – Nannasgade 28 – 2200 København N – Telefon 31 26 11 51 –info@forlagetindblik.dk
© Copyright 2024