Lørdag den 13. september 2014 Penge PENGE ERHVERV 11 Dette er en særdeles god nyhed for alle ikkebosiddende arvinger inden for EU, der i princippet kan kræve tilbagebetaling af allerede for meget indbetalt spansk arveafgift. Lars Hovmand Mikkelsen, advokat i det spanske advokatfirma Zafo Law Danskere kan have penge til gode i Spanien N En EU-dom giver mulighed for, at arvinger kan få penge tilbage. Det kan have betydning for mange danskere. ALEXANDER BITSCH alexander.bitsch@jp.dk Spanien har igennem mange år behandlet arvinger forskelligt. Arvinger, der boede uden for Spanien på det tidspunkt, arven skulle opgøres, har betalt en langt højere arveafgift end arvinger, der boede i Spanien. Men denne praksis er nu blevet underkendt af EUDomstolen i Bruxelles, der fastslår, at der har været tale om forskelsbehandling. Dommen kan få stor betydning fremadrettet, men den åbner samtidig for, at de arvinger, der er blevet forskelsbehandlet, kan få penge tilbage. »Dette er en særdeles god nyhed for alle ikke-bosiddende arvinger inden for EU, der i princippet kan kræve tilbagebetaling af allerede for meget indbetalt spansk arveafgift,« siger Lars Hovmand Mikkelsen, der er advokat i det spanske advokatfirma Zafo Law, der bl.a. rådgiver danskere i forbindelse med huskøb i Spanien. Da Spanien er et populært land at købe bolig i for danskere, kan der være danske arvinger, som kan få glæde af dommen. »Der findes ikke officielle tal over, hvor mange danskere der er ramt. Men det kan være alle, der har arvet. I løbet af årene kan der være tale om mange,« siger Lars Hovmand Mikkelsen. Regionerne bestemmer Årsagen til forskelsbehandlingen af såkaldte bosiddende og ikke-bosiddende skal findes i den måde, som Spanien er indrettet som land. Skattereglerne på arveområdet er meget komplekse og er samtidig reguleret af både staten og de enkelte regioner. »Den spanske lov fastslår præcist, hvordan man beregner skattegrundlaget og de aktiver, der skal beskattes. Derudover bemyndiger loven de selvstyrende regioner til at give skattelettelser og rabatter. Som et resultatet af dette varierer spansk arve- og gaveafgift voldsomt, alt efter det område, hvor aktiverne befinder sig, arvingernes bopæl og afdødes bopælssted,« forklarer advokat Maria Teresa Velasco, der ejer Velasco Lawyers i Costa Tropical i Spanien. Og der har været tale om meget store forskelle i måden, som bosiddende og ikke-bosiddende er blevet pålagt arveafgift. For de bosiddende arvinger er blevet behandlet efter de enkelte regioners regler, mens ikke-bosiddende har skullet betale efter de nationale regler, hvor der ikke har været noget fradrag at hente. »Nogle regioner har givet et fradrag på arveafgiften på 99,9 pct. til bosiddende arvinger,« siger Lars Hovmand Mikkelsen. Statens ansvar over for borgere forældes nemlig ikke, så derfor er der stor sandsynlighed for, at man kan gå længere tilbage end fire år. Lars Hovmand Mikkelsen, advokat i det spanske advokatfirma Zafo Law Arvingerne, der er blevet forskelsbehandlet, har ét år til at reagere, og som udgangspunkt kan man få behandlet sin skattesag, hvis den ligger mindre end fire år tilbage i tiden. Men det er muligt, at man kan få penge tilbage, selv om Dommen fra EU-Domstolen kan få stor betydning for danskere, der har arvet efter bosiddende i Spanien. Arkivfoto: Linda Johansen/Polfoto sagen ligge flere år tilbage, vurderer Lars Hovmand Mikkelsen. »Statens ansvar over for borgere forældes nemlig ikke, så derfor er der stor sandsynlighed for, at man kan gå længere tilbage end fire år,« siger han. Usikkerhed om beregning Selv om EU-Domstolen har slået fast, at der har været tale om forskelsbehandling, og at man kan rejse krav om tilbagebetaling, er det endnu usikkert, hvordan beløbet bliver beregnet. »Det ligger endnu ikke fast, hvordan selve beregningen af, hvad ikke-bosiddende skulle have betalt i stedet, skal foretages, og det er derfor vanskeligt at sige noget definitivt herom. Hvis de lokale regler skal anvendes som sammenligningsgrundlag for en beregning, vil der i første omgang blive tale om stor variation, da reglerne ikke er ens i to regioner,« siger Lars Hovmand Mikkelsen. Han vurderer, at dommen fremadrettet vil gøre det mere attraktivt at købe bolig i Spanien. »Spanien vil være nødt til at sikre en ens beregning fremadrettet, og i den sammenhæng mener jeg ikke, at det er sandsynligt, at Spanien vælger at sætte arveafgiften op for de bosiddende. Jeg tror derimod, at man vil sætte den ned på et niveau, som ikke-bosiddende fortsat vil finde attraktivt i forhold til de hidtidige regler, mens bosiddende må acceptere en mindre stigning,« siger han. I Nykredit, der finansierer boligkøb i Spanien, følger man udviklingen i sagen på sidelinjen. »Vi finansierer kundernes køb, men vi har samtidig fortalt dem, at de skulle være opmærksomme på reglerne. Vi ved ikke, hvor mange af kunderne i vores database der har betalt arveafgift, men vi vil bl.a. informere om dommen i vores nyhedsbrev,« siger Hanne Egaa, der er områdedirektør i Nykredit International.
© Copyright 2024