11 Den svære tvetydighed
11 17. marts 2013 113. årgang Den svære tvetydighed Humor frisker op i hverdagen, men det kan også gå galt H umor kan friske op i hverdagens trummerum. Men den kan også være svær, for vi har jo ikke alle den samme slags humor. Jeg har lagt mærke til, at der i humor ofte forekommer noget tvetydigt eller misforståeligt. Dobbelttydigheden indeholder et overraskende element, som får os til at smile eller grine. Tændstikken Et eksempel oplevede jeg forleden dag, da jeg ved aftensbordet blev spurgt af en af vores døtre, om jeg kunne bøje en tændstik uden at knække den. Det måtte jeg tygge lidt på. Det lød jo ikke så let, så jeg måtte overveje, hvad jeg nu skulle svare. Skulle jeg tage en tændstik frem og forsøge, om jeg kunne? Det gjorde jeg nu ikke. Tændstikken ville nok knæk- ke, hvis jeg forsøgte at bøje den. Min datter kom selv med svaret. »Det kan jeg godt! En tændstik, tændstikken – flere tændstikker, tændstikkerne.« Vi trak på smilebåndet, og det er der brug for en gang imellem. Tegning: Villy Jakobsen Skyen Tilsyneladende er det meget populært i vores børns skole at fortælle gåder og humoristiske historier, som rummer en dobbelttydighed. En anden af vores piger kom en dag med følgende spørgsmål: »Hvorfor går den lille sky i skole?« Det var jo et godt spørgsmål. Hvad skulle skyen dog gå i skole for? Nu måtte de små grå igen på arbejde. Men svaret var enkelt nok: »Det er, fordi den skal lære at regne!« Ikke altid lige morsomt Det får os til at trække på smilebåndet, når vi overraskes af tvetydige og misforståelige, sjove bemærkninger og gåder. Men det kan også gå galt med humoren. Mon ikke mange af os har oplevet at sige en humoristisk bemærkning, som slet ikke blev forstået af dem, vi snakkede med? Jeg er glad for, at Guds ord til os ikke er tvetydigt og misforståeligt, men taler enkelt og klart til os mennesker om Jesus, verdens frelser. »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile,« siger Jesus. Det er ikke dobbelttydig tale. Det er en enkel og let forståelig indbydelse, og den må vi tage imod, uanset om vi er glade eller triste, eller om vi af natur er mere eller mindre humoristiske. Gunner Jensen Gunner Jensen er redaktionssekretær. Flirt - den vilde jagt efter en kæreste www.jesusnet.dk/ln.php?flirt Eller adamogeva.dk 70 300 150 - åben hele døgnet på 2 minutter ny hver dag med fuld anonymitet 17.-23. marts Storbysekretær Henrik Boje Jensen, Skovlunde Udgivet af Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark. ISSN 0901-2362 Ekspedition: Indre Missions Hus, Korskærvej 25, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 61 00 Bladet kan bestilles i enkeltabonnement til levering gennem postvæsenet. Kr. 99,- pr. år Bladet kan bestilles med stor skrift. 10 numre, kr. 55,- pr. år Ved bestilling af flere ekspl. indhentes tilbud og prisliste i ekspeditionen Redigeret af Holger Skovenborg, Indre Missions Tidende, tlf. 82 27 12 20, e-mail: hs@imh.dk Hjemmeside: jesusnet.dk/etord. Layout: Villy Jakobsen. Tryk: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Søndagens tekst Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn.« Fra søndagens tekst i kirkerne: Lukasevangeliet kap. 1, vers 26-38 Om søndagens tekst Lyset vinder D enne søndag hedder Mariæ bebudelsesdag. Det betyder, at vi denne søndag særligt mindes den dag, hvor Jesu mor, jomfru Maria, fik at vide, at hun skulle føde Jesus. Mariæ bebudelsesdag ligger derfor ca. ni måneder før Jesu fødsel, som vi fejrer i julen. Det er også lige omkring det tidspunkt hvor lys og mørke vender efter vinterhalvåret, hvor der har været flere mørke end lyse timer i løbet af døgnet. Fra vintersolhverv er der flere lyse timer end mørke. Vintersolhverv og Mariæ bebudelsesdag falder omtrent sammen. Jesus er lyset Det minder os om, at Jesus er lyset, der er kommet til verden. Han kom til jorden for at fortrænge det mørke, som kan fylde vores liv. Ikke bare mørke i almindelig forstand, men også mørke i form af triste eller onde tanker og handlinger. Og mørke i form af modstand mod Gud og hans kærlighed og gaver til os. Jesus er Guds søn, der blev menneske for at sejre over mørket, så lyset vinder. Jesus vandt over det onde, da han døde på korset. For med sin død tog han straffen for al synd og ondskab. Holger Skovenborg Hvorfor skal jeg frelses? M åske kender du beretningen fra Det Gamle Testamente om israelitterne, der levede som slaver i Egypten. I den situation råbte de til Gud om hjælp. Men det er ikke så mærkeligt, hvis de fleste af dem havde svært ved at forestille sig et alternativ til slavetilværelsen. Alligevel skete der det, at Gud sendte Moses, som blev Guds redskab til at frelse israelitterne fra slaveriet. Det er faktisk det udtryk, der gennem hele Det Gamle Testamente bruges, når der fortælles om, hvordan Gud befriede dem fra Egypten: De blev frelst. De blev befriet fra slaveriet og ført til et nyt land, hvor de kunne leve som frie mennesker. Det var det, frelsen bestod i for israelitterne dengang. på jorden, når vi kommer til tro på Jesus. Og så er det ligesom for israelitterne: De blev frelst ud af Egypten, men det tog noget tid (40 år), før de var fremme i deres eget land. Alligevel var de frelst hele tiden. Sådan kan vi også blive frelst her på jorden og vide og opleve, at vi er det. Og alligevel bliver det først en rigtig synlig og fuldstændig perfekt tilstand, når vi kommer på den nye jord efter døden, eller når Jesus kommer igen. Altså: Meningen med at blive frelst er, at du skal få fællesskab med Gud og leve sammen med ham her på jorden. Og engang vandre rundt med ham på den nye jord, på samme måde, som Adam og Eva gik tur med Gud i Edens Have. Alle gode ønsker på vandringen! Vibeke Sode Hjorth Frelst til fællesskab med Gud Og det er faktisk præcis det samme, det handler om i kristendommen, når vi taler om frelse. Her bliver vi også frelst fra noget og frelst til noget. Vi bliver frelst fra at skulle være slaver under synden, dvs. fra at lade vores tanker og handlinger bestemme af synd, til at tilhøre Gud med hele vores liv. Frelsens virkelighed begynder her Fra jeusnet.dk Vibeke Sode Hjorth er forlagschef på Forlagsgruppen Lohse.
© Copyright 2024