mEDlEmSforDElE: SOKKER MED Af LINE SMEd Håndbold Spiller Foreningen samarbejder med Bauerfeind, så vores medlemmer kan få gode tilbud på blandt andet kompressionsstrømper. Vi har talt med landsholdsmålvogter christina Pedersen om hendes erfaringer med de populære strømper. M åske er hverken støttestrømper eller kompressionsstrømper seriøse kandidater til titlen som verdens mest fængende ord. Men bag ordene gemmer sig muligheden for at forbedre sin sportslige præstation. Det har landsholdsmålvogter Christina Pedersen i hvert fald mærket, efter hun tog strømperne til sig. ”Jeg er rigtigt glad for mine strømper. Siden jeg begyndte at bruge dem, har jeg ikke haft én eneste træning, hvor jeg har følt mig tung i benene. Og det er på trods af, at jeg har haft flere kampe og trænet mere end før,” siger Viborg HK’s målvogter. En fASt DEl Af forbErEDElSErnE Det er et velkendt fænomen for Christina Pedersen, at timelange ture med bus eller fly har tendens til at sætte sig i benene. Men det problem har strømperne taget sig af, og det gør en forskel, når man er nået frem til hallen og hurtigt skal blive helt klar til kamp. Derfor har Christina Pedersen gjort flittigt brug af sine strømper på rejserne. De er i det hele taget blevet en tro følgesvend og en fast del af forberedelser op til kampene. ”Jeg bruger strømperne enormt meget mellem træning, for eksempel tager jeg dem altid på lige efter, vi har trænet eller spillet kamp, og jeg sidder altid med dem på om aften,” siger landsholdsmålvogteren. SUCCES ”Det er en god ting, man kan gøre for at give sig selv det bedst mulige udgangspunkt, på samme måde som når man sørger for at få løbet af, få varmet godt op og få spist og drukket rigtigt,” siger Christina Pedersen. tEknIk lånt frA SygEHuSvæSEnEt Christina Pedersen er ikke den eneste, der har fået øjnene op for strømperne. Kompressionsprodukter har i stor stil vundet indpas i sportsverdenen inden for de seneste par år. Men teknikken bag har været brugt længe før inden for sygehusvæsenet, fortæller Frank Bærentsen, der har en baggrund som fysioterapeut, og er landechef for det tyske firma Bauerfeind, der står bag Christina Pedersens strømper. ”Strømperne danner en ydre skal om benet, der gør, at lægmusklen, når den spændes, presser mod strømpen, så der lægges et tryk på venepumpen. Derved kan blodet bedre pumpes tilbage igen frem for at strande i underbenene, og så undgår man ophobning af affaldsstoffer som mælkesyre, og man restituerer hurtigere,” siger Frank Bærentsen. tIlPASSES DEn EnkEltE SPIllEr Men for at støttestrømpen kan virke, som den skal, må den sidde ordentligt. Derfor går man hos Bauerfeind meget op i, at strømper og andre kompressionsprodukter tilpasses omhyggeligt til den enkelte spiller. ”Når vi skal sikre os, at kompressions- strømperne passer perfekt til spilleren, skal vi bruge bestemte mål af underbenet og foden. Det er ikke nok at gå efter skostørrelse, for strømpen er opbygget med flere forskellige zoner, så den understøtter lægmusklens egen måde at virke på,” forklarer Frank Bærentsen. Ifølge Christina Pedersen er strømpernes pasform med til at gøre dem komfortable at have på, både under træning og i timerne før og efter. ”Jeg kan godt lide, at strømperne er så tynde. Jeg har også restitutionsbukser, men de kan godt blive ret varme, hvis man skal have sine bukser på ud over. Så er strømperne mere behagelige at have på.” At de er tynde har desuden også andre fordele, tilføjer målvogteren. ”Man kan for eksempel have dem på under sine jeans, og så er der ingen, der kan se, at man har ”mormor-sokker” på”, siger hun med et lille grin. RABAT GENNEM HSF Lyder kompressionsprodukter også som noget for dig? Medlemmer af Håndbold Spiller Foreningen får 20 % rabat på vejledende udsalgspris på Bauerfeinds produkter. Se mere på www.haandboldspiller.dk >Medlemsfordele >Tilbud til medlemmer >Bauerfeind. | SPILLERNYT | MARTS 2012 | SIDE 21 |
© Copyright 2024