Med mere - november 2013
MED.MERE NYT FRA SELANDIA - ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER NOVEMBER 2013 TEMA PRAKTIKPLADSER Har du praktikelever? Læs om, hvordan du spotter de gode praktikanter og hvilke fordele og muligheder, der er ved at have elever i praktik. Lars' historie Hvilken generation er du? Erhvervsskolereform og hvad så? Enhver kan blive direktør Se de gode råd Fordele og ulemper november 2013 med.mere 1 LEDER Uden en reform kommer erhvervet til at mangle arbejdskraft Af Michael Kaas-Andersen J eg så gerne en reform af alle ungdomsuddannelserne, men nu er jeg i første omgang glad for, at der er kommet en reform for erhvervsuddannelserne. Jeg håber, at en reform vil bidrage til, at vi i fremtiden har en arbejdsstyrke, der matcher de krav, der bliver stillet til et konkurrencedygtigt Danmark. I dag har 40 procent af arbejdsstyrken en erhvervsuddannelse. Det er passende, når vi skal bevare Danmark som produktionsland. Og det skal vi, for et videnssamfund eksisterer kun i kraft af dets produktion. Flytter produktionen, flytter resten også. Studenter på kontanthjælp Men hvis 40 procent også i fremtiden skal have en erhvervsuddannelse, så er det rystende, at kun 18 procent af de unge vælger en erhvervsuddannelse, som de nyeste tal viser. Samtidig er der cirka 20 procent af dem, der tager en gymnasial uddannelse, der ikke bruger den til noget. En del af dem ender som ufaglærte eller arbejdsløse, for en studentereksamen er ikke en uddannelse i sig selv. Vi har skabt en ny gruppe af unge, der ikke har de kompetencer, der efterspørges af arbejdsmarkedet, og flere af dem ender med ikke at kunne forsørge sig selv. 2 med.mere november 2013 Mangel på faglært arbejdskraft Samtidig stiger manglen på faglært arbejdskraft. Snart ender vi med at rekruttere faglært arbejdskraft fra udlandet og samtidig have en stor procentdel af ufaglærte unge, som vi ikke kan bruge på arbejdsmarkedet. Det er ikke en god løsning for Danmark, og det er ikke en god løsning for de unge. Kommer erhvervet til at mangle arbejdskraft, vil det begrænse væksten i virksomhederne og give dem dårligere muligheder for at omstille sig til nye krav og ny teknologi. Vi skal i stedet for de 20 procent arbejdsløse med studenterhue uddanne de faglærte, som erhvervslivet efterspørger. Reformen kommer ikke en dag for tidligt Det er godt, at reformen er kommet, så vi kan få rettet op på, at erhvervsskolerne alt for længe er blevet klemt af et ensidigt fokus på akademisk arbejdskraft. Ligesom vi også er blevet klemt af at skulle tage alle elever – inklusiv dem der ikke er uddannelsesparate. Nu er der heldigvis kommet adgangskrav og optagelsesprøver. Og det er godt, da de manglende optagelseskrav skræmmer nogle af de ambitiøse og talentfulde elever væk, og dem har Danmark også brug for. Stoltheden og passionen skal tales op Nogle af de elever, der starter på Selandia ender på topposter eller som banebrydere inden for deres felter, og de kan ofte bidrage med et andet mindset og andre løsninger end folk med en akademisk baggrund. Danmark har brug for begge dele. Men også dem, der ikke bliver banebrydere eller direktører, skal have hovedet rigtigt skruet på. Det er dem, der reparerer bremserne på din bil, så du trygt kan give den gas på motorvejen eller sætter dit naturgasfyr op, så du kan sove om natten. Det er job, der kræver omtanke, grundighed og passion. Og reformen er nødvendig for, at flere unge får lyst til at bestride de job og bidrage til samfundet med en erhvervsfaglig uddannelse. Læs mere om reformen inde i bladet. INDHOLD Erhvervsskolereformen 4 6 8 Førstehjælp til faglige uddannelser Uddanner små ingeniører Træt af uddannelsessnobberi Tema – Praktikpladser 10 11 12 13 14 16 18 20 Introduktion Praktikcenter skal give de unge uddannelsessikkerhed Lån din praktikant ud Heino har en drøm Det er godt at være anderledes Fedt at tage praktik i udlandet Akademiske håndværkere Godt de gav mig chancen 24 Ugandiske smede har mad til resten af livet 26 Geovidenskab 28 30 Mere viden om diagnosen ADHD Diagnosen hjalp mig 32 Enhver kan blive direktør 34 Vi spotter talenter 38 Lisbeths medicin virkede 41 Hvilken generation er du? november 2013 med.mere 3 Førstehjælp til faglige uddannelser Danske Erhvervsskoler – Lederne: Michael Kaas-Andersen, direktør på Selandia. Foto: Ukendt. 4 med.mere november 2013 Danske Erhvervsskoler - Lederne er en interesseorganisation for lederne af de danske erhvervsskoler. Organisationen har eksisteret siden 1. januar 2008 og er resultatet af en fusion mellem HFI (interesse-organisationen for handelsskolernes ledelser) og FS (foreningen af skoleledere ved de tekniske skoler). Erhvervsskolereformen Katastrofalt få unge uddanner sig til kok, tjener, tømrer, murer og mekaniker. Derfor er regeringen netop kommet med et udspil til en reform af erhvervsuddannelserne. Danske Erhvervsskoler – Lederne står klar med deres holdning til, hvordan fremtidens erhvervs- uddannelse skal se ud - her præsenteret af Michael Kaas-Andersen, direktør for Selandia. Af Ninna Christina Gandrup D e faglige uddannelser står til at tabe kampen om de unge til de gymnasiale uddannelser. Men Danmark har ikke råd til et dysfunktionelt uddannelsessystem med dobbeltuddannelse, omvalg, frafald, arbejdsløse akademikere og nederlag til de unge. Danmark har stærkt brug for folk med faglig uddannelse. - Fremskrivninger viser, at erhvervsskolerne bør stå for uddannelse af op mod 40 procent af en ungdomsårgang. I 2013 valgte kun 18 procent af de unge at melde sig ind på en faglig uddannelse. Men mange unge vælger gymnasiet, fordi de ikke er klar til at tage et egentligt valg. Det skal vi hjælpe dem med. Derfor ser vi positivt på, at regeringen i deres udspil lægger op til at indføre et 40 ugers grundforløb med fire brede indgange i stedet for de eksisterende 100 forskellige faglige uddannelser. Det vil gøre valget noget nemmere, end det er i dag, forklarer Michael Kaas-Andersen. I løbet af dette første år på erhvervsuddannelsen er det tanken, at eleverne skal modtage intensiv vejledning, så de vælger netop den uddannelse, der passer til dem. Desuden skal de klædes på med de rette kompetencer, så de kan gennemføre uddannelsen. - Der er mange elever, der mangler kompetencer i for eksempel dansk eller matematik, og det kan det første år måske nå at rette op på. Håbet er, at vi får bedre uddannelsesforløb med mere målrettede og engagerede elever, og vi får et bedre skolemiljø med færre nederlag og omvalg blandt eleverne, som koster uddannelsessystemet dyrt, fortæller Michael Kaas-Andersen. I løbet af de første 40 uger på grundforløbet skal studiemiljøet dyrkes med ungdomskultur, fester, studieture, café og sociale arrangementer. Det skal give de unge de samme muligheder, som dem de søger på gymnasiet. Hvor er praktikpladserne? Når man siger erhvervsuddannelser, kan man ikke undgå at tænke praktikpladser. Regeringen lægger i deres udspil op til en uddannel- Fremskrivninger viser, at erhvervsskolerne bør stå for uddannelse af op mod 40 procent af en ungdomsårgang. I 2013 valgte kun 18 procent af de unge at melde sig ind på en faglig uddannelse. Men mange unge vælger gymnasiet, fordi de ikke er klar til at tage et egentligt valg. Det skal vi hjælpe dem med. sesgaranti for alle, der starter på det såkaldte grundforløb 2. - Udspillet lægger op til, at vi får to grundforløb. Først et grundforløb på 30 uger og derefter et grundforløb på 10 uger. Bliver man først optaget på grundforløb 2, er man sikret uddannelsesgaranti, fortæller Michael Kaas-Andersen og lægger vægt på, at uddannelsesgarantien skal være reel og tage afsæt i elevens uddannelsesønsker. Men ikke alle får uddannelsesgaranti: - For at kunne tilbyde uddannelsesgaranti har regeringen sat kvoter på, hvor mange der kan optages på de enkelte grundforløb. Desuden er der lanceret et adgangskrav, så eleven som minimum skal have eksamenskarakteren to i matematik og dansk fra folkeskolen. Og hvor grundforløbet i sig selv tidligere var adgangsgivende for hovedforløbet, skal de faglige udvalg fremover stille specifikke krav til de elever, der starter på et hovedforløb. Alt sammen er en del af regeringens udspil for at sikre, at de elever, der kommer ud fra erhvervsuddannelserne, også er håndværkere, som erhvervslivet har brug for. Grundlag for at læse videre Danske Erhvervsskoler - Lederne ønsker, at erhvervfaglige elever får bedre muligheder for at læse videre og ser derfor også positivt på reformudspillet i relation til EUX. Her lægges op til, at EUX på grundforløbene kan læses på tværs af indgangene. - Som det er i dag, er EUX en uddannelse, der er forskellig fra uddannelse til uddannelse. Tager man EUX som tømrer, har man en type fag, men tager man den som elektriker, har man nogle andre fag. Hvis der ikke er nok elektrikere, der ønsker en EUX, kan vi ikke oprette holdet, og det er rigtig ærgerligt for de elektrikere, der gerne ville den vej, forklarer Michael Kaas-Andersen. I stedet for at afskære elever fra EUX, sikrer reformen, at flere elever vælger den vej ved at ensrette EUX, så alle kan vælge det som overbygning til den faglige uddannelse. - EUX skal være en mulighed for alle erhvervfaglige elever. Uanset om man er tømrer, elektriker eller kok. Derved sikrer vi, at flest mulige får kompetencerne til at læse videre senere i deres liv. Og der er stor efterspørgsel på elever med både faglig og gymnasial uddannelse, fortæller Michael Kaas-Andersen. Udover EUX ser Danske Erhvervsskoler - Lederne også gerne, at eleverne på de tekniske erhvervsuddannelser får mulighed for at tage en fagspecifik overbygning. - Eleverne skal kunne se, at der også er en mulighed for at udvikle sig fagligt og teoretisk udenom videreuddannelserne. Overbygningsuddannelsen skal derfor kunne erhverves som kurser i AMU-systemet, så faglærte, der allerede har forladt skolen, også kan løfte sig uddannelsesmæssigt, fortæller Michael KaasAndersen. Fakta EUX er en kombination af en faglig og en gymnasial uddannelse. Eleven får et svendebrev, men læser samtidig et antal fag på højt niveau, som giver adgang til en række videregående uddannelser. november 2013 med.mere 5 Erhvervsskolereformen Uddanner små ingeniører Af Ninna Christina Gandrup I b Poulsen sidder i uddannelsesudvalget for Produktion og Udvikling. Til daglig er han PTA chef på Frese A/S i Slagelse. I kraft af de to positioner er han også en mand med holdninger til, hvilke unge erhvervslivet har brug for. - Erhvervslivet har ikke brug for dem, der får 00 i dansk og matematik i folkeskolen. Det er to fag, der er afgørende på næsten alle uddannelser. Håndværksuddannelsen stiller høje krav og er ikke længere noget, man bare kan gå i gang med, hvis man ikke kan komme på gymnasiet, siger Ib Poulsen. I kraft af sin position i uddannelsesudvalget forsøger Ib Poulsen også at påvirke uddannelsessystemet, så erhvervslivet får de unge, der er brug for. Men det er ikke altid nemt. - Vi er styret af bekendtgørelser, som er udarbejdet i ministeriet, så det er begrænset, hvor meget indflydelse, vi har. Men vi forsøger at gøre vores holdninger tydelige, fordi vi har en god opfattelse af, hvordan tingene foregår i produktionen, og det er der brug for, når man skal beslutte, hvad uddannelserne skal indeholde, fortæller Ib Poulsen. I udspillet til reformen lægger regeringen faktisk op til, at uddannelsesudvalgene skal have indflydelse. Hvis udspillet bliver vedtaget, skal uddannelsesudvalgene fremover beskrive de krav, der skal stilles, for at man som elev kan starte på et hovedforløb. Fra manuel drejebænk til CNC-maskiner Ib Poulsen ser gerne, at der er højere faglige krav til de elever, der kommer 6 med.mere november 2013 Det er ikke bare sådan at blive håndværker. I dag uddanner man små ingeniører og stiller høje krav til eleverne. Man kan snarere sige, at man altid kan komme på gymnasiet, hvis man ikke kan klare erhvervsuddannelsen. ind på uddannelserne. Også her forsøger udspillet til reformen at gøre en indsats. Udspillet lægger nemlig op til, at der indføres adgangskrav på minimum karakteren 2 i dansk og matematik for at begynde på en erhvervsuddannelse. - Det er ikke bare sådan at blive håndværker. I dag uddanner man små ingeniører og stiller høje krav til eleverne. Man kan snarere sige, at man altid kan komme på gymnasiet, hvis man ikke kan klare en erhvervsuddannelsen, siger Ib Poulsen. Hos Frese sætter man pris på de unges evner til at håndtere maskiner og tænke selvstændigt, når de løser problemstillinger. - I vores branche er vi gået fra en manuel drejebænk til computerstyrede CNC-maskiner og autoCAD tegninger i 3D, og her står de garvede maskinarbejdere og klør sig lidt i håret, fortæller Ib Poulsen og fortsætter: - Vores maskinarbejdere kører meget selvstændigt og udvikler hele tiden deres arbejde. Det er dem, der er tættest på produktionen, så de får bedst øje på alle de nye løsninger, fordi de tænker med deres faglighed. Særligt de fagligt uddannede kommer med nye løsninger. Ofte om morgenen, når jeg møder ind, så sidder de foran computeren og har tegnet en ny og smartere løsning, de har opdaget. Det er de evner vores medarbejdere skal have, hvis vi som virksomhed skal være konkurrencedygtige. Vi stiller altså nogle andre krav til vores medarbejdere, end vi gjorde tidligere. En akademisk uddannelse kan ikke erstatte en erhvervsfaglig Ib Poulsen er selv håndværker og har bygget ovenpå med en ingeniøruddannelse senere hen. Han er ikke i tvivl om, at det erhvervsfaglige grundlag er afgørende. - Nu har de unge jo også muligheden for at kombinere det gymnasiale niveau med de håndværksmæssige kompetencer i den nye uddannelse EUX, og dem er der virkelig brug for i erhvervslivet. Vores medarbejdere skal ikke bare udføre opgaver. De skal tænke selv og tage ansvar for deres arbejde. De er ikke fysisk trætte, når de går hjem fra arbejde, men de er trætte i hovedet, fordi de bruger deres evner, slutter Ib Poulsen. Ifølge Ib Poulsen er det i sidste ende erhvervslivet og ikke politikerne, der bestemmer, hvordan arbejdskraften skal se ud. Der er simpelthen ikke arbejde til dem, der ikke er efterspurgt. Erhvervsskolereformen Smedeuddannelsen er en af de erhvervsuddannelser, som de unge vælger fra. Selvom der er uddannelsesgaranti med praktikplads og startløn på 29.000 om måneden. Foto: Inge Hjort november 2013 med.mere 7 Erhvervsskolereformen Træt af uddannelsessnobberi Af Ninna Christina Gandrup H elle Jürgensen er terminalchef hos Arla i Slagelse. Hun følger også regeringens arbejde med en erhvervsskolereform tæt og er bekymret for, at for få unge i fremtiden tager en erhvervsuddannelse. - I alt for lang tid har politikerne understøttet et uddannelsesmiljø, hvor det eneste rigtige var at gå på gymnasiet. For nogle af dem, der starter ud på gymnasiet, kan det være en unødvendig omvej. Hvis man starter i gymnasiet og vælger en erhvervsuddannelse bagefter, kan det for nogle virke som et nederlag, og det har selvfølgelig haft en kedelig effekt på erhvervsuddannelsernes omdømme, siger Helle Jürgensen, der er grundigt træt af det, hun kalder uddannelsessnobberi. Hun frygter, at det massive fokus på den akademiske vej på sigt kan have en negativ betydning for det faglige niveau på erhvervsskolerne. - Det bliver sværere og sværere at tiltrække de rigtig kvikke til de håndværksmæssige uddannelser, og det er endda samtidig med, at kravene til de unge stiger, siger Helle Jürgensen, og uddyber: - Vi kan ikke tåle, at vi sænker niveauet på erhvervsuddannelserne. Erhvervslivet har brug for fagligt dygtige unge. - Tidligere skulle man bare møde på arbejde, men i dag er forventningerne til medarbejderne meget mere end det. Vores elektrikere, mekanikere og automatikfagteknikere er højt specialiserede og arbejder på komplicerede maskiner. Det Tidligere skulle man bare møde på arbejde, men i dag er forventningerne til medarbejderne meget mere end det. Vores elektrikere, mekanikere og automatikfagteknikere er højt specialiserede og arbejder på komplicerede maskiner. Det kræver uddannelse på højt niveau. kræver uddannelse på højt niveau. De skal kunne samarbejde, tænke i flow i produktionen, optimering af processerne og have it-kundskaber. Hos os er koncernsproget engelsk, og det skal man også kunne. Vi stiller fra dag et høje krav til vores medarbejdere og dermed også høje krav til uddannelserne, fortæller Helle Jürgensen. Til gengæld får de dygtige medarbejdere også de gode job. Nogle skifter branche for at ende hos Novo Nordisk, Harboe eller en anden stor virksomhed. Også her mener Helle Jürgensen, at de unges viden om karrieremuligheder halter. De unge ved alt for lidt om, hvilke muligheder der er med en erhvervsrettet uddannelse. Det skal i langt højere grad løftes af den vejledningsindsats, der foregår på skolerne. - Udover de mange karrieremuligheder, så er der også uvidenhed om for eksempel lønninger. Sætter man sig til at beregne livslønnen for en mindre god akademiker og sammenligner med en god håndværker, så er der ingen tvivl om, hvem der tjener mest. En dygtig kloakmester kan lave en bedre løn end en dårlig fuldmægtig. Tager man en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse bagefter, er man langt bedre stillet i erhvervslivet, fordi man har fået jord under neglene og prøvet lidt af hvert. Det er den type arbejdskraft, vi har brug for i fremtiden, slutter Helle Jürgensen. Erhvervsuddannelserne skal skifte spor. Derfor kom regeringen i starten af oktober med et udspil til en reform af området, så flere unge vælger en erhvervsuddannelse fremfor gymnasiet. Foto: Ukendt 8 med.mere november 2013 NYT LOOK TIL SELANDIA NYT LOOK ERHVERVS TIL SELANDIA UDDANNELSERNE SKAL FÅ FLERE IND PÅ ERHVERVSRETTET UDDANNELSERNE ERHVERVSRETTET SKAL FÅ FLERE IND PÅ BENZIN ERHVERVS I BLODET MEKANIK BENZIN Af Maren Kaadt Af Maren Kaadt PÅ HJERNEN I BLODET I år søgte kun 18 % af de unge ind på en er ikke I år erhvervsuddannelse. søgte kun 18 procent afDet de unge ind Af Maren Kaadt nok, hvis Danmark også for eftertiden på en erhvervsuddannelse. Det er ikke skal arbejdskraft. nok,have hvis kvalificeret Danmark også for eftertiden I år søgte kun 18 % af de unge ind på skal have kvalificeret arbejdskraft. en erhvervsuddannelse. Det initiatier ikke Det kræver mange forskellige nok, hvis Danmark også for eftertiden ver gøre erhvervsskolerne atDetatkræver mange forskelligemere initiatiskal haveogkvalificeret arbejdskraft. traktive, nogle af de initiativer er så ver at gøre erhvervsskolerne mere atgrundlæggende, at det ikke er noget, traktive, og nogle af de initiativer er så Det kræver Selandia kanmange løfte forskellige alene. Meninitiatinoget grundlæggende, at det ikke er noget, ver at gøre erhvervsskolerne mere atkan vi gøre! Selandia og kan løfteafalene. Men noget traktive, nogle de initiativer er så kan vi gøre! grundlæggende, at det ikke er noget, Vi har for eksempel valgt at sætte foSelandia kan løfte alene.ViMen noget kus på Selandias image. vil nemlig Vi har for eksempel valgt at sætte fokus kan vi gøre! være bedre til at fortælle historierne på Selandias image. Vi vil være bedre om, hvad det indebærer at gå på en ertil at historierne om, hvad Vi harfortælle for eksempel valgt at meget sættedet fohvervsskole. Vi vil også gøre ud indebærer at gå på en erhvervsskole.Vi kusatpå Selandias image. Visåvildenemlig af vise det på en måde, unge vil også gøre til meget ud af det at historierne vise detlyst på være bedre at kan identificere sigfortælle med og får en måde, så de unge kan identificere sig om, hvad det indebærer at gå på en ertil at tage en erhvervsfaglig uddannelmed det og får lyst til at tage en erhvervsskole. Vi vil også gøre meget ud se. hvervsfaglig af at vise detuddannelse. på en måde, så de unge kan identificere sig med det og får lyst Flere af jer har medvirket i interviews, til athar tage erhvervsfaglig uddannelFlere af klædt jerenhar interviews, der osmedvirket på til at ifinde en ny se. der har linje. klædtDet os på til Iathave findestor en tak ny grafisk skal grafisk linje. Det skal I have stor tak for. Flere for. af jer har medvirket i interviews, der os påviltillangsomt at finde en ny Det har nyeklædt koncept blive grafisk linje. Det skal I have stor tak Det nye langsomt blive rulrullet ud,koncept men devilførste resultater kan for. allerede ses. de første resultater kan allet ud, men lerede ses. Det nye koncept vil langsomt blive rullet ud, men de første resultater kan allerede ses. MEKANIK PÅ HJERNEN KRISE ELLER EJ KRISE BETALER SIG HÅRDT ARBEJDE ELLER EJ HÅRDT ARBEJDE BETALER SIG MISSIL MISSIL LEAN MEAN COOKING COOKING MACHINE MACHINE LEAN plakater_297x210.indd plakater_297x210.indd plakater_297x210.indd7 77 05-09-2013 05-09-2013 05-09-201307:51:04 07:51:04 07:51:04 plakater_297x210.indd plakater_297x210.indd plakater_297x210.indd1 11 plakater_297x210.indd 7 05-09-2013 07:51:04 plakater_297x210.indd 1 MEAN COOKING MACHINE 05-09-2013 05-09-2013 05-09-201307:51:03 07:51:03 07:51:03 05-09-2013 07:51:03 november 2013 med.mere 9 tema: praktik T ilgængeligheden af praktikpladser er helt central for de unges valg af uddannelse, og netop derfor er det et område vi arbejder massivt med. Dette nummer af Med Mere har temaet praktikpladser. Vi vil se på temaet fra flere vinkler: 10 med.mere november 2013 • Kort om det nye praktikcenter og en evaluering af praktikpladsindsatsen. • En mester, der ingen praktikelever har, fortæller, hvad der skal til, for at han tager praktikelever. • Mester der har 20 års erfaring med praktikelever. • Elever fortæller om, hvad de gør sig af tanker om praktik, når de vælger en erhvervsuddannelse. • Fantastiske muligheder ved praktik i udlandet. • Hvordan et praktikforløb ændrede en jysk piges liv. tema: praktikpladser Praktikcenter skal give de unge uddannelsessikkerhed Af Ida Mørch H præsenterer sig selv og skal så bagefter diskutere, hvad der var godt ved præsentationen, og hvad der kunne blive bedre. På den måde lærer eleverne sig selv at kende, og det er en kæmpe fordel, når de skal ud og søge praktikplads, fortæller Lise Mogensen. ar man problemer med at finde en praktikplads, kan man blive tilknyttet praktikcentret på Selandia. Praktikcentret giver elever en unik mulighed for at komme godt i gang med deres uddannelse. Centrets primære funktioner er at lave praktiksøgende arbejde, skaffe praktikpladser til Selandias elever og at tilbyde de elever, som ikke har en praktikplads en skolepraktikordning. Skolepraktikordningen fungerer på samme måde som et ganske almindeligt praktikforløb. Uddannelsestiden er den samme, eleverne skal bestå deres eksamener på lige fod med de, som er i ordinær praktik. Forskellen er bare, at eleverne er i skolepraktik i den tid, hvor de ikke er ude hos virksomhederne. Og så skal de samtidig aktivt søge efter en ordinær praktikplads, mens de er tilknyttet praktikcentret. - I årevis har erhvervsskolerne kæmpet med, at flere unge fravælger vores uddannelser på grund af manglende praktikpladser. Men med det nye praktikcenter får vi en løsning, hvor vi med en mere koordineret indsats overfor virksomhederne næsten kan give uddannelsesgaranti til eleverne. Jeg tror og håber, at det vil betyde meget for vores elevtal, at vi kan tilbyde eleverne større sikkerhed for, at de kan gennemføre deres uddannelser, siger Anette Bak Frederiksen, der er chef for det nye center. Det skal der til for at skaffe flere praktikpladser Det er ingen hemmelighed, at en af uddannelsessystemets store udfordringer er at etablere praktikpladser nok til erhvervsskoleelever. I 2011 blev der Anette Bak Frederiksen ser frem til, at de på det nye praktikcenter kan gøre en forskel for de praktiksøgende elever. Foto: Ida Mørch igangsat et fireårigt projekt, som evaluerer på, hvad det er for konkrete handlinger, der virker og skaffer flere praktikpladser ude på erhvervsskolerne. Projektet er etableret med støtte fra Region Sjælland og for midler fra Den Europæiske Socialfond. Projektleder Lise Mogensen fortæller om resultaterne efter første delevaluering: - Først og fremmest har det en positiv effekt, at lærere og vejledere på de forskellige erhvervsskoler sparrer med hinanden og deler deres erfaringer. Samtidig er det også vigtigt, at lærerne har fokus på elevernes forskellighed, for på den måde kan de finde et perfekt match mellem elev og virksomhed, og så mindsker vi frafaldet af unge, som dropper ud. - Flere af de skoler, der er med i det her projekt, er i gang med at implementere et valgfag, som undervisningsministeriet har. Det hedder: ”valgfaget til praktikpladssøgning”, og her lærer eleverne at blive opmærksomme på deres kompetencer og på, hvordan de ”sælger” sig selv til en virksomhed. De bliver filmet, mens de Virksomhedsforlagt undervisning indgår som en del af virksomhedspraktikken. En elev kan komme ud i en virksomhed i en kortere periode og kan så få lov at vise, hvad han eller hun dur til. Projektet viser, at det er en af de ting, som har givet pote i forhold til at få en fast praktikplads. Lise Mortensen fortsætter: - I forlængelse af det her projekt blev der i 2012 oprettet en facebook-side, hvor de unge kan give hinanden gode råd om praktikpladssøgning. Virksomheder kan også lægge opslag op for at finde praktikelever, og de henvendelser, virksomhederne får, er langt mere seriøse og effektive på den her måde. Lige nu tyder alt på, at det her er en kæmpe succes. FAKTA Selandia er godkendt til at blive praktikcenter for følgende uddannelser: • • • • • • • Anlægsgartner Elektriker Gastronom Lager- og terminaluddannelsen Murer Personvognsmekaniker Træfagenes byggeuddannelse november 2013 med.mere 11 tema: praktikpladser Elinstallatør Flemming Petersen: - Faglighed er ikke alt. Jeg vil hellere have en praktikant, der er socialt intelligent, og som vil give mine kunder en god service end en med 12-taller på række. Foto: Ida Mørch Lån din praktikant ud Nystartet elinstallatør fortæller, hvad der kunne få ham til at tage en praktikant Af Ida Mørch F lemming Petersen er nystartet elinstallatør og har i dag ingen praktikanter. Han kommer dog fra et job som leder inden for branchen, så det at have praktikanter er bestemt ikke fremmed for ham. Hvad kunne få dig til at tage praktikanter? - Nu er jeg nystartet og kun mig selv i firmaet, og det gør, at jeg ikke kan garantere, at der er arbejde nok til en praktikant i fire år. Men jo bedre muligheder der er for at dele en praktikant, des større chance er der også for, at jeg tager en, siger Flemming Petersen. Flemming Petersen har specialiseret sig i at lave grønne energiløsninger. Han laver 12 med.mere november 2013 En god praktikant for mig er en, der brænder for faget, og en der kan tænke selv. Nogle kan være en halv dag om bare at tage et stykke værktøj frem og skal spørge en til råds, bare de tager et skridt. Det er der simpelthen ikke tid til. Derfor vægter jeg selvstændighed og engagement rigtig højt. primært solceller, husstandsvindmøller, installerer varmepumper, og så laver han energivejledninger. - Fordi jeg har specialiseret mig inden for et bestemt område, er det også vigtigt for mig, at den praktikant, jeg tager, synes, at grøn energi er spændende, fortæller Flemming Petersen. Flemming Petersen ser mange fordele, ved, at virksomheder låner praktikanter ud til hinanden. - Der er mange fordele både for virksomhederne men da i allerhøjeste grad også for praktikanterne. De kommer ud og får prøvet endnu flere forskellige ting. Her hos mig kan de erhverve sig viden om tema: praktikpladser alternativ energi. I en anden virksomhed kan de få de mere fundamentale grundprincipper som elektriker ind på rygraden, og så er det godt at have stående på cv’et, at man har prøvet mange ting. Praktikanterne møder også flere mennesker og får derfor et større netværk, som der kan trækkes på, når de er færdiguddannede, fortæller Flemming Petersen. Hvad er en god praktikant for dig? - En god praktikant for mig er en, der brænder for faget, og en der kan tænke selv. Nogle kan være en halv dag om bare at tage et stykke værktøj frem og skal spørge en til råds hele tiden. Det er der simpelthen ikke tid til. Derfor vægter jeg selvstændighed og engagement rigtig højt, siger Flemming Petersen. Han forsætter: - Det, at en praktikant kan tænke selv, få en opgave og så bare gå i gang. Det er guld værd. Men en af de ting, som jeg faktisk synes, der er alt for lidt fokus på i dag, er de sociale kompetencer blandt praktikanterne. I mit nystartede firma har jeg min helt egen måde at snakke med kunder på, og får jeg en praktikant, er det sindssygt vigtigt, at han behandler mine kunder lige så godt, som jeg selv gør. Kunderne i dag vil have en god service, og praktikanterne kan ligeså godt vænne sig til, at kunderne altid har ret. Flemming Petersen kunne derfor godt tænke sig, at eleverne havde et fag på skolen, som lærte dem om det at begå sig socialt. Det ville også være en af de ting, der kunne øge hans interesse for at tage praktikanter ind i virksomheden. - Faglighed er ikke alt. Jeg vil hellere have en praktikant som er socialt intelligent, og som vil give mine kunder en god service, end en med 12-taller på række. Så betyder høje karakterer altså heller ikke mere, slutter Flemming Petersen. Grøn – El ved Flemming Petersen • Uddannet el-installatør i 1994 • Autoriseret el-installatør siden 2001 • KSO-certificeret solcelleinstallatør (Teknologisk Institut) • Energivejleder (Teknologisk Institut) • KMO certificeret varmepumpeinstallatør Heino har en drøm Er det dig, der gør den til virkelighed? Her er Heino. Han er 32 år og har en drøm. Han vil lære et fag. Være håndværker. Og siden han var helt ung, har han villet været blikkenslager. Nu føler han sig parat og er i gang. Det går rigtig godt, og han er stolt af sit fag. Brænder for det. Næste skridt er en praktikplads. Så står din virksomhed og mangler en engageret voksenlærling, så er Heino en, man kan regne med. -Jeg har altid kæmpet for tingene, men gi’r aldrig op. Jeg er familiefar til fire, så jeg ved, hvad ansvar er. Er det jeres firma, der vil give Heino chancen for at opfylde sin drøm. Ring til Heino Christensen på 2398 4906 eller skriv til ham på dyssehuset@gmail.com. november 2013 med.mere 13 tema: praktikpladser Det er godt at være anderledes Niels Eiland har 30 års erfaring med praktikelever - han har haft mange forskellige typer af elever, men hans hjerte banker for de lidt skæve eksistenser Af Ida Mørch N iels Eiland, direktør i elinstallatørfirmaet Eiland, var kun 18 år, da han i 1981 overtog familiefirmaet efter sin far Kai Eiland, som startede virksomheden i 1954. - Der er sket rigtig meget i vores branche de sidste 30 år. Og derfor er der naturligvis også forskel på de krav, som blev stillet til praktikelever før i tiden og på dem, vi stiller i dag, fortæller Niels Eiland. Hos Eiland er der ikke noget negativt ved at være anderledes, tværtimod. - Jeg kan godt lide de praktikelever, som er lidt anderledes. Der går mange prototyper rundt derude, og derfor ser jeg det klart som en fordel at være anderledes. At den unge praktikelev står for at skulle flytte, er økonomisk trængt eller lige er gået fra kæresten, gør mig ikke spor, bare han brænder for faget, understreger Niels Eiland. En af de ting, som Niels Eiland også sætter stor pris på som virksomhedsejer, er at kunne hjælpe nogle unge praktikelever, som måske har det svært, til at komme på benene igen. - For mig er det vigtigste egentlig bare, at jeg kan mærke engagementet for faget. Man vil også meget hellere købe noget fra en butiksassistent, som brænder for det, han arbejder med, end fra en, som knap nok kigger op, når man kommer ind ad døren. Og det er det samme med elektrikerfaget. Vi går op i vores fag og nyder at rådgive vores kunder, for vi synes 14 med.mere november 2013 I et firma som vores er det vigtigt, at der kommer praktikelever. Først og fremmest giver de et frisk pust og nogle nye input, og så har vi mange forskellige arbejdsopgaver, og det gør, at eleverne får en bred indsigt i elektrikerfaget. Samtidig ser jeg det også som vores pligt at have praktikelever. Vi har et samfundsansvar. Vi kommer til at mangle håndværkere i fremtiden, og det kommer til at ramme os alle sammen. Niels Eilands råd til unge der søger praktikpladser: Det hjælper ikke noget, at I får far eller mor til at møde op, når I vil have en praktikplads. Mød selv op, og vis jeres engagement overfor faget. Fortæl om jer selv. Vær åbne og vis selvstændighed. Stå ved hvem, I er. Det at være nervøs er naturligt, og viser mig, at I også bare er mennesker. jo, de forskellige opgaver er spændende, siger Niels Eiland. Alderen er afgørende Alder er ikke bare et tal, når en mester skal vælge praktikelever. Niels Eiland foretrækker elever i forskellige aldersgrupper, da der er fordele ved både at have de helt unge praktikelever og voksenlærlinge. - Jeg tager helst dem, der er 17-18 år og opefter. Det er simpelthen fordi, at det i vores fag er nødvendigt med et kørekort. Eiland har flest unge praktikelever, men har haft rigtig gode oplevelser med de ældre lærlinge. - Voksenlærlinge har noget livserfaring, og de har haft et stykke værktøj i hånden før, og det er altså en fordel. De har også erhvervserfaring og har prøvet at tænke selv, og samtidig har de måske ideer til, hvordan vi kan gøre noget endnu bedre her i virksomheden, siger Niels Eiland. Niels Eiland fortæller også, at det kan være en ulempe, hvis praktikeleverne er skolet alt for meget: - For så er de mindre modtagelige overfor vores kultur her i Eiland. Det er en af fordelene ved at have de helt unge praktikelever. De er meget åbne for at lære nyt og bliver på den måde et produkt af vores firma og den måde, vi gør tingene på, og det kan enhver mester vel lide. tema: praktikpladser Niels Eiland har 20 års erfaring med praktikelever: - Personligheden er altafgørende. Man kan ikke ændre praktikelevernes personlighed, men man kan lære dem en masse, også selv om de har svært ved det. Foto: Ida Mørch Hvad kigger du efter, når du vælger praktikelever? - Personligheden er altafgørende. Man kan ikke ændre praktikelevernes personlighed, men man kan lære dem en masse, også selv om de har svært ved det, siger Niels Eiland. Niels Eiland fortæller: - De unge skal sgu stå ved dem, de er. Jeg oplever egentlig tit, at forældre til kommende praktikelever kontakter mig, og det er helt misforstået. Det er jo ikke forældrene, jeg skal arbejde sammen med i fire år, men deres søn eller datter. Så et godt råd til de unge vil være: Mød op personligt, vis mig, at I brænder for faget og få mig til at grine, så er chancen størst. Praktikelever – det er vores pligt For Niels Eiland er praktikelever vigtige. Eiland har i dag 28 fastansatte og fem praktikelever fra Selandia. - I et firma som vores er det vigtigt, at der kommer praktikelever. Først og fremmest giver de et frisk pust og nogle nye input. Vi har mange forskellige arbejdsopgaver, og det gør, at eleverne får en bred indsigt i elektrikerfaget. Samtidig ser jeg det også som vores pligt at have praktikelever. Vi har et samfundsansvar. Vi kommer til at mangle håndværkere i fremtiden, og det kommer til at ramme os alle sammen, fortæller Niels Eiland. Direktør på Selandia er helt enig: - En af forudsætningerne for at imødekomme problemet omkring for få håndværkere i fremtiden er netop at give vores elever en praktikpladsgaranti, siger han og understreger, at for at løse det problem må alle give en hånd med. - De lokale håndværkere skal være åbne for at tage praktikelever, og vi på Selandia gør alt for at vores uddannelser skal være attraktive. Det nye praktikcenter er endnu et skridt i den rigtige retning , siger Michael Kaas-Andersen og fortsætter: Niels Eilands råd til mestre: Find ud af hvilke praktikelever, der vil passe ind i jeres firma. Hav en god dialog med Selandia, så kan de hjælpe med at finde elever, som passer til jeres virksomhedskultur. Brug tid på at finde de ”rigtige” elever. Se det at have praktikelever som en investering på flere niveauer. I får lov til at sætte jeres præg på den enkelte elev. I vil kunne få en svend, som I kender særdeles godt, og som kan det, I har brug for. I er med til at tage hånd om et samfundsproblem, og I kan selv risikere at være dem, som står og mangler gode håndværkere i fremtiden. - De unge skal ikke i lige så høj grad bekymre sig om, hvorvidt de kan gennemføre deres uddannelse, fordi de ikke har en praktikplads. Kan de ikke få en praktikplads med det samme, er der mulighed for at få plads i praktikcenteret. Det vil kunne give de unge en sikkerhed i deres uddannelsesvalg, forklarer Michael Kaas-Andersen. november 2013 med.mere 15 tema: praktikpladser Fedt at tage praktik i udlandet Mange unge ved ikke, at Kokke- og Tjenerskolen kan skaffe praktikpladser over hele verden Af Ida Mørch K En fordel for alle - Det næste skridt er at få oprettet en facebook-profil specifikt til de af vores elever, som skal til udlandet - og til dem som er i udlandet. Så kan de bruge hinanden og udveksle erfaringer. Samtidig kan vi som skole følge med i deres forløb, og det kan forældrene også. Min plan er faktisk, at facebook-profilen også skal fungere som et site for virksomheder, hvor de kan spotte fremtidige talenter, fortæller Ivan Kousholt. okke- og Tjenerskolen på Selandia følger tidens internationale trend. Allerede når eleverne starter på deres grundforløb, tager uddannelses- og erhvervsvejleder Laila Hansen ud i klasserne og fortæller om mulighederne for at komme i praktik i udlandet. Hvordan reagerer eleverne? - Jeg har aldrig fået nogen form for negativ feedback. De synes, det er total fedt, og mange aner faktisk ikke, at de har den mulighed. Det er netop også derfor, at vi bruger ressourcer på at tage ud til hver enkel klasse og fortælle dem om den fantastiske mulighed, de har ved at tage om på den anden siden af kloden og lære endnu mere om deres fag, fortæller Laila Hansen. Uddannelseschef på Kokke- og Tjenerskolen Ivan Kousholt er stor fortaler for praktik i udlandet og supplerer: - En af grundene til, at vi har indført det her på skolen, er, at vi vil vise de unge alle de muligheder, der er inden for vores fag. Men det er selvfølgelig også fordi, vi vil uddanne nogle af de bedste. Og international erfaring er både godt på cv’et og med til at give den enkelte elev modenhed og et selvtillids-boost. De seneste år er det blevet populært at tage et praktikophold i udlandet. En af dem, der har valgt at tage af sted, er 21- årige Nanna Kristensen. Hun har dog valgt at tage hele sin praktikperiode i Norge og er derfor væk i tre et halvt år. Hun er kun hjemme, når hun skal på skoleophold, og det er hun netop nu. Vi har fanget Nanna Kristensen for at høre om, hvordan det er at være i praktik i udlandet. 16 med.mere november 2013 Laila Hansen er glad for at kunne hjælpe elever med at få en oplevelse for livet med praktik i udlandet. Nu er jeg en pige med selvtillid - Jeg var da mega nervøs, men hvem ville ikke være det, hvis de skulle væk i så lang tid. Nu er det blevet hverdag, og så tænker jeg ikke så meget over afstanden. Bare det, at jeg får den mulighed er fantastisk. Jeg får et helt nyt perspektiv på mit fag ved at være i Norge og en masse selvtillid. Det kan jeg især se, når jeg kommer hjem på skoleophold. Jeg tænker anderledes og har mange kreative idéer til det, vi laver, og jeg tror på mig selv, fortæller Nanna Kristensen. Også Laila Hansen oplever en kæmpe udvikling hos de unge, som har været ”ude i den store verden”. - Det er vigtigt for mig, at de unge kommer et godt sted hen, og derfor bruger vi meget tid på at finde de bedste steder i udlandet. Jeg ville aldrig tilgive mig selv, hvis der gik noget galt. Jeg skal være sikker på, at der bliver taget godt hånd om vores elever. Jeg har løbende kontakt med dem, så familierne kan være trygge, understreger Laila Hansen. Både Nanna Kristensen, Laila Hansen og Ivan Kousholt er enige om, at der er fordele for alle ved, at elever vælger praktik i udlandet. De unge har mulighed for bare at tage nogle få måneder i udlandet, men kan også komme ud i flere omgange og også til forskellige verdensdele. - Det er også en fordel for virksomhederne at give deres praktikanter lov til at tage et par måneder til udlandet. Hvis en elev er praktikant på en vietnamesisk restaurant, hvorfor så ikke lade eleven tage et par måneder til Vietnam for at arbejde? Vores erfaring er, at elever får en masse ud af det, og det gør virksomheden bestemt også. Eleven kommer hjem og kan bidrage med nye input og idéer til menuen og måske tilberede maden på en mere effektiv måde, siger Ivan Kousholt. Vil beholde vores elever - Jeg er så stolt af, at vi som uddannelsesinstitution kan tilbyde de unge praktik i udlandet. Det er en kæmpe mulighed for dem, og jeg håber virkelig, at andre brancher også får øjnene op for de muligheder, det giver vores unge at få udenlandsk erfaring, slutter Ivan Kousholt. tema: praktikpladser Nanna Kristensen drømmer om at flytte permanent til Norge, hvor hun er i praktik. Foto: Ida Mørch Fem gode grunde for virksomheder til at sende deres praktikelever til udlandet: • • • • • Personlig udvikling hos praktikanten Mere selvsikkerhed hos den enkelte Kan give ny inspiration til virksomheden Praktikanten bliver mere effektiv Mere innovativ tankegang hos praktikanten Laila Hansen supplerer: - Eleverne får også noget ekstra, de kan skrive på cv’et. De bliver mere modne, og det forringer i hvert fald ikke deres jobmuligheder, når de er færdiguddannede. Et af vores største problemer er faktisk, at udlandet er så glade for vores elever, at de vil beholde dem. Og det kan man da ikke blive andet end i godt humør af. Har I spørgsmål, omkring Praktik i Udlandet, er I velkomne til at kontakte uddannelses- og erhvervsvejleder Laila Hansen på 58 56 72 48 eller skrive til hende på laha@sceu.dk. Hvad er PIU? Jeg er så stolt af, at vi som uddannelsesinstitution kan tilbyde de unge praktik i udlandet. Det er en kæmpe mulighed for dem, og jeg håber virkelig, at andre brancher også får øjnene op for de muligheder, det giver vores unge at få udenlandsk erfaring. PIU står for Praktik i Udlandet og er et tilbud til unge, der har lyst til at opleve en anden kultur. Ordningen giver mulighed for, at praktikopholdet kan blive godkendt som en del af den danske uddannelse, og at der gives økonomisk tilskud til eleven eller til den danske arbejdsgiver. Man arbejder i en udenlandsk virksomhed og går på skoleophold her på Selandia. Et PIUophold kan finde sted overalt i verden. Omkring 1000 elever om året benytter sig af ordningen til et længerevarende praktikophold i udlandet. Mange virksomheder søger efter medarbejdere, der kan begå sig på andre sprog end dansk – og som har prøvet at arbejde og opholde sig i et andet land – ikke kun som turister. Gennem et ophold i en udenlandsk virksomhed opnår de unge kvalifikationer, som er helt nødvendige for fremtidens medarbejdere: sprogfærdighed, fleksibilitet, selvstændighed og praktisk udlandserfaring. I kan læse mere om PIU på www.PIU.dk november 2013 med.mere 17 tema: praktikpladser Der er ingen tvivl om, at disse syv EUX-drenge nok skal nå langt i livet. Fra venstre Mathias Askholm, Casper Jensen, Joachim Raahauge, Patrick Graugart og Michael Mogensen. Nederst fra venstre Malthe Johansen og Julius Ley. Foto: Ida Mørch Akademiske håndværkere Ny superuddannelse giver svendebrev i den ene hånd og studenterhue i den anden Af Ida Mørch H er er et billede af syv ambitiøse unge. De har alle det tilfælles, at de har valgt at tage chancen med den nye akademiske håndværkerlinje EUX. Uddannelsen ligestiller dem med de af deres jævnaldrene, som har valgt at gå på gymnasiet. EUX tager lidt længere tid end den ordinære erhvervsuddannelse. Det skræmmer dog ikke disse fyre, for de kan, når de er færdige, videreuddanne sig på samme vilkår som dem med en gymnasial eksamen. 18 med.mere november 2013 Desuden har de en erhvervsfaglig uddannelse oveni studenterhuen. Et svært valg - Det var et meget svært valg for mig. Først og fremmest vidste jeg intet om uddannelsen, og samtidig er man altid lidt bange for noget, når det er helt nyt. Jeg var faktisk usikker helt til det sidste, men nu, hvor jeg har gået her nogle måneder, er jeg lettet og stolt af, at jeg tog chancen. Og så hjælper det jo altid, når man finder ud af, at de andre har haft det på samme måde, siger Patrick Graugart. Seks ud af de syv elever i EUX-klassen havde overvejet at tage en almindelig studentereksamen. - Jamen jeg havde da næsten taget beslutningen om, at jeg skulle på gymnasiet, men jeg var meget i tvivl. Jeg tror, mine forældre og jeg snakkede om uddannelse hver aften til maden i flere måneder. De har virkelig støttet mig, og vi har siddet sammen og fundet ud af, at der var denne her mulighed tema: praktikpladser med EUX. Det har været svært at gå mod strømmen, men jeg er overbevist om, at jeg står med de stærkeste kort på hånden bagefter, siger Malthe Johansen. Casper Jensen fortæller: - Jeg måtte tro på mig selv, og det var da et sats at søge ind på en uddannelse uden at vide så meget om den. Men man må jo tage chancer her i livet. Nu er jeg overbevist om, at jeg kommer til at stå rigtig stærkt, fordi jeg så at sige får to uddannelser i en. Det, at vi vælger EUX, sender jo også et signal til omverdenen om, at vi gerne vil noget, og det må da være attraktivt for virksomhederne. Trygt med praktikcenter Eleverne er enige om, at de to ting, som fyldte mest i deres valg af ungdomsuddannelse, var det sociale og så tankerne om, hvorvidt de kunne få en praktikplads. - Det er jo et kæmpe skridt at skulle vælge ungdomsuddannelse, for ved man i vores alder, hvad man vil resten af livet? Jeg gjorde i hvert fald ikke, men jeg havde nogle idéer om det, og så er det meget vigtigt for mig, at jeg ikke begrænser mine muligheder, siger Mathias Askholm og fortsætter: - Noget af det, jeg også tænkte meget over, var det med vennerne. Nu har jeg gået i den samme folkeskoleklasse i 10 år og følt mig tryg. I gymnasiet har de mange fester, og man gør meget i forhold til det sociale. Det vidste jeg jo ikke, om de også gjorde her. Og jeg kendte jo ikke en eneste, da jeg startede her i klassen. Heldigvis er de andre super. Praktikpladser har været et gennemgående samtaleemne i alle EUX-elevernes hjem. De tænkte meget over, om de kunne få en praktikplads. - Selvfølgelig tænker man over, om man kan få en praktikplads, for kan man ikke det, så kan man ikke gennemføre sin uddannelse. Jeg tror, at mange vælger erhvervsuddannelserne fra, fordi de ikke har en garanti for at kunne få en praktikplads. Inden jeg startede her, ringede jeg rundt til forskellige virksomheder og fortalte om mig selv. Virksomhederne kan jo godt lide, at man har valgt EUX, fordi det viser man er ambitiøs. Jeg vurderede, at jeg nok skulle få en praktikplads, fortæller Joachim Raahauge. Hvad går EUX ud på? EUX er for den fagligt dygtige og ambitiøse elev, som har mod på at tage to uddannelser på samme tid - en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Med en EUX-uddannelse er man attraktiv for virksomhederne, og man har direkte adgang til videreuddannelse indenfor det tekniske område. Man skal undervejs i erhvervsuddannelsen tage dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik og samfundsfag på mindst C-niveau. Desuden skal man have yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau. Af disse skal mindst to fag være på B-niveau eller højere. Man skal lave en større skriftlig opgave. Endelig skal man gennemføre et skriftligt eksamensprojekt, hvor der indgår flere fag. Uddannelsestiden vil være længere end den "normale" for den pågældende erhvervsuddannelse. Forløbet afsluttes med eksamen, og man får, ud over det sædvanlige erhvervsuddannelsesbevis udstedt EUX-bevis med karakterer. Hvad siger I til det nye praktikcenter? Jeg har også ringet rundt til forskellige virksomheder, og så har jeg brugt min fars netværk. Var det ikke for ham, havde jeg nok ikke været så sikker på en praktikplads. Men jeg har da sommetider tænkt: hvad filan gør dem, som ikke har forældre, der kan hjælpe. Hvad har I gjort for at finde praktikpladser? - Jeg har også ringet rundt til forskellige virksomheder, og så har jeg brugt min fars netværk. Var det ikke for ham, havde jeg nok ikke været så sikker på en praktikplads. Men jeg har da somme tider tænkt: Hvad filan gør dem, som ikke har forældre, der kan hjælpe, siger Julius Ley. Julius Ley har arbejdet frivilligt for et firma hele sommerferien for at vise dem, at han var en, som kunne tage fat, stå op om morgenen, og som brænder for faget. Det har sandsynligvis også ført en praktikplads med sig. - Tiderne har jo ændret sig meget, og jeg bliver ikke bankmand, bare fordi min far var det. Men jeg har en fornemmelse af, at mange af dem, som vil være håndværkere i dag, har nogle familiemedlemmer eller personer i deres tætte netværk, som er det. Og de kan så skaffe dem en praktikplads eller lægge et godt ord ind for dem. Men hvad med dem, som ikke lige kender nogen, de vælger nok gymnasiet i stedet. Derfor synes jeg, det er en kanon mulighed med det nye praktikcenter, for det kan gøre, at flere ”tør” tage chancen med en erhvervsuddannelse, siger Michael Mogensen og fortsætter: - Jeg kan godt lide det med, at har man ikke fået en praktikplads, så kan man komme i skolepraktik, indtil man eventuelt finder en. Og ellers fortsætter man i skolepraktikken. Man bliver ikke nødt til at stoppe sin uddannelse. Det vigtigste er så bare, at skolerne er opmærksomme på at give de elever, der er i skolepraktik, udfordringer, så de lærer lige så meget som dem i ordinær praktik. Det skal jo ikke være sådan, at de, som har været i skolepraktik, har ringere mulighed for at få arbejde end dem, som har haft et almindeligt praktikforløb. - Det, at alle får samme vilkår, hvis man kan sige sådan, det er da mega positivt. Og jeg tror også, det vil gøre, at flere vælger en erhvervsuddannelse, fordi de ikke skal bekymre sig om det med en praktikplads, fortæller Julius Ley. november 2013 med.mere 19 tema: praktikpladser Caroline Bartholin er i dag fuld af gåpåmod og optimisme Foto: Ida Mørch 20 med.mere november 2013 tema: praktikpladser Godt de gav mig chancen Færre unge får praktikpladser i det offentlige – Caroline fik dog chancen og forstod at gribe den Af Ida Mørch D en 26-årige Caroline Bartholin blev i 2012 uddannet skovog landskabsingeniør. Her et år efter har hun fået en lederstilling i Stevns kommune. de kan udvikle sig. Der er ikke noget bedre end at få en praktikant ind, der blomster op og tror på egne evner efter at have været her, og det er Caroline et rigtig godt eksempel på. - Som så mange andre nyuddannede havde jeg svært ved at få et job, men det, som reddede mig, var erfaringen fra min praktikperiode i Slagelse Kommune Entreprenørservice, fortæller Caroline Bartholin. I dag tager langt færre offentlige institutioner praktikelever. Slagelse Kommune Entreprenørservice er dog ikke en af dem. Fra jysk usikker pige til selvsikker leder Her er Carolines egen beretning om, hvordan hun som 26-årig endte i lederjob. Ikke mindst takket være et utrolig vellykket praktikforløb i Slagelse Kommune: - Det er vigtigt for os at tage praktikelever ind, og det er endnu vigtigere at give dem så meget forskelligt med i rygsækken, som de altid kan tage frem og bruge. Vi gør simpelthen det i Entreprenørservice, at har vi ikke varieret arbejde nok til vores praktikanter, så samarbejder vi med det private, hvor vores praktikanter så i perioder kan komme ud og lære de ting, som de ikke kan her. Sådan siger driftsleder i Slagelse Kommune Entreprenørservice, Michael Holmgaard-Grejsen. - Vi lærer også meget af at få praktikelever. De kommer med den nyeste viden inden for deres fag, fortsætter Michael Holmgaard-Grejsen. Samtidig vil vi gerne give dem en chance for, at Jeg er opvokset i den vestlige del af Jylland. Her gik jeg i folkeskole, læste på handelsgymnasiet og tog bagefter enkeltfag på universitetet. Som så mange andre var jeg i tvivl om, hvilken uddannelse, jeg skulle vælge. Det har dog altid været vigtigt for mig ikke at sætte begrænsninger for mig selv. Jeg håber virkelig, at flere virksomheder derude vil give andre unge mennesker de samme muligheder, som jeg fik hos Slagelse Kommunes Entreprenørservice. november 2013 med.mere 21 tema: praktikpladser Min opvækst i den jyske muld har lært mig at have begge ben solidt plantet på jorden. Og det har hjulpet mig meget. Jeg er aldrig kommet let til noget. I min studietid brugte jeg meget tid på lektier og forberedelse. Alt blev læst mindst en gang og gerne en gang mere. Jeg har til tider haft lyst til at give op og har tænkt: Er det virkelig det her værd? Du bliver jo alligevel aldrig til noget. Men på en eller anden måde har jeg alligevel altid formået at holde mig selv i nakken og fortsætte kampen. Midt i mit år på universitetet gik jeg lidt i panik. Jeg undersøgte, hvad der var af muligheder for uddannelse i nærheden, så jeg kunne blive i de trygge jyske rammer. Men intet fangede min opmærksomhed. Mit største ønske var at gøre en forskel, men præcis hvordan vidste jeg ikke før den dag, min storebror sagde: Du skal da være skov- og landskabsingeniør. Ingeniør - det er jeg da ikke klog nok til. Men jeg tog alligevel til åbent hus arrangement, og bang jeg havde fundet min plads. Så i august 2008 flyttede jeg til det der Sjælland og startede på skov- og landskabsingeniøruddannelsen. Og ja, jeg havde fundet min hylde, og der blev knoklet med alt lige fra at fælde træer, til økonomi, jura og naturpleje. Livet så tæt på naturen var lige mig. Da jeg skulle finde praktikplads, tog jeg en drastisk beslutning. Planen havde hele tiden været, at jeg skulle tilbage til Jylland, men pludselig havde jeg behov for at prøve mig selv af og komme væk fra de trygge rammer. Jeg havde hørt om Slagelse Kommune Entreprenørservice, og at mulighederne var store her. Efter at have besøgt dem havde jeg lyst til at starte med det samme. Torsdag inden sommerferien var jeg til min sidste eksamen, og mandag startede jeg i praktik hos Slagelse Kommune Entreprenørservice. Jeg havde et fantastisk år i praktik, hvor det kun var mig selv, der satte begrænsningerne. Alt var muligt. 22 med.mere november 2013 Som så mange andre nyuddannede havde jeg svært ved at få et job, men det, som reddede mig, var erfaringen fra min praktikperiode i Slagelse Kommune Entreprenørservice. Fra første dag var teksten på min signatur – driftslederassistent - og ikke blot praktikant. Det gjorde virkelig, at man følte sig som en del af "flokken". Jeg var med i alt lige fra den daglige planlægning af opgaver, tilbudsberegning, mus-samtaler, ansættelsessamtaler, daglig kontakt til medarbejderne i marken, økonomi, kurser, fredningssager, uddannelse til medarbejderne i marken, og jeg var med inde over store projekter som naturrastepladsen ved Storebæltsbroen. Min praktiktid er noget af det, som har lært mig allermest, både fagligt og personligt. Da jeg startede, kravlede jeg nærmest rundt langs væggene i håb om, at ingen ville lægge mærke til mig. Da jeg stoppede halvandet år senere, var jeg næsten ikke til at lukke munden på. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg havde fundet min rette plads. Det sidste år på uddannelsen fløj af sted, og jeg var klar til at erobre hele verden, da jeg i juni 2012 blev færdig. Men tiderne var ikke gode, og det var svært at få et job. Jeg søgte med lys og lygte og sendte mange ansøgninger. En af dem var til Stevns Kommune, som søgte en vejingeniør. Jeg vidste jo godt, at min uddannelse ikke var den rigtige, men jeg kunne vel lære det? Jeg fik afslag, men blev bagefter ringet op af lederen for vejafdelingen. Noget i min ansøgning havde fanget hans interesse, og alle de ting jeg havde haft erfaring med i min praktikperiode, var noget han kunne bruge. Jeg startede i et tre måneders vikariat i vejteamet. Jeg faldt til blandt skønne kolleger og knoklede på. Efter halvanden måned blev jeg tilbudt en projektstilling på to år. Den ene dag tog den anden, og det resulterede i, at jeg blev tilbudt seks måneder på materi- elgården som formand. Jeg var målløs. 25 år gammel stod jeg pludselig med muligheden for mit drømmejob. Der var mange blandede følelser indeni mig. Men jeg vidste også, at jeg var godt dum, hvis jeg sagde nej. Det har nu resulteret i, at jeg er blevet fastansat som fagleder med 20 mand under mig. Og så startede jeg på en lederuddannelse for to uger siden. Jeg har en masse erfaring med fra Slagelse Kommune Entreprenørservice, og uden dem og mit gåpåmod ville jeg aldrig have været, hvor jeg er i dag. Min praktik i Slagelse kommune har skabt et fundament for mig, som har åbnet en masse muligheder. Jeg er sikker på, at man kan, hvad man vil, hvis man blot tør kæmpe for det. Jeg elsker mit job og føler, at jeg har arbejdet i Stevns Kommune i flere år. Men jeg startede den 20. august 2012. Det sidste år har været en ufattelig rejse, som har udviklet mig både fagligt og personligt, og som har vist mig, at det kan betale sig at kæmpe for at nå sine drømme. Jeg håber virkelig, at flere virksomheder derude vil give andre unge mennesker de samme muligheder, som jeg fik hos Slagelse Kommune Entreprenørservice. åBEnt hus ErhvErvsuddannElsErnE 5. november kl. 16.00 – 19.00 Bredahlsgade 1B handElsgymnasiEt og tEknisk gymnasium 21. november kl. 16.00 – 19.00 Willemoesvej 4 november 2013 med.mere 23 I de sidste to et halvt år har tre smedefaglærere fra Selandia og to smede fra Karise Kleinsmedie rejst på skift til Kampala, Uganda hver tredje måned i to uger af gangen. I Kampala hjælper de den lokale virksomhed Specialised Welding Services Ltd. med at opkvalificere de ugandiske smede til et dansk svejseniveau inden for rustfrit stål og plast. Foto: Bernt Hertz Gothen 30 ugandiske smede har mad til resten af livet Af Karen Andersen ” Giv en mand en fisk, og han har mad til en dag. Lær ham at fiske, og han har mad resten af livet.” Sådan lyder et gammelt ordsprog, og det er også tanken bag det treårige bistandsprojekt i Uganda, som Selandia har været involveret i sammen med Karise Kleinsmedie og Danida. 24 med.mere november 2013 Projektet nærmer sig nu sin afslutning, og faglærer i Produktion og Udvikling på Selandia Finn Grønbæk Jensen kan så småt begynde at gøre status over resultatet. Målet var at undervise og opkvalificere de ugandiske smede til et dansk fagligt niveau, og ifølge Finn Grønbæk Jensen er det mål nået med 20 stålsvejsere og ti plastsvejsere, der lever op til dansk standard. - Jeg håber, at vi kan afslutte projektet med, at eleverne får en certificering. Så har de et stykke papir, som de kan vise andre virksomheder, når de skal have arbejdsopgaver, og det er vigtigt, for de er nogle gode håndværkere. På den måde er opgaven ikke så forskellig fra den Finn Grønbæk Jensen varetager til daglig i Slagelse. Også her gør han, hvad han kan I starten af projektet med de ugandiske smede brugte de ikke borde, når de skulle fjerne ru kanter. De stod i stedet foroverbøjet på gulvet, mens de arbejdede med stålet mellem deres fødder. De brugte heller ikke sikkerhedsudstyr, så projektet har virkelig udfordret deres måde at arbejde på. Foto: Bernt Hertz Gothen for at ruste de unge til erhvervslivet og klæde dem bedst muligt på til de udfordringer, der venter. Behøver ikke længere at hente udenlandske smede For Finn Grønbæk Jensen har det været vigtigt at se, at nogle mennesker har fået noget helt konkret ud af det her. Han har bidraget til, at de ugandiske smede har fået nogle kompetencer, som de kan give videre til andre, og som kan give dem et bedre liv. - De ugandiske smede er meget motiverede for at lære, og det har været utroligt spændende at arbejde med dem. De er godt klar over, at hvis man skal være inden for denne branche, så skal man have nogle kvalifikationer. Alternativet er, at virksomhederne dernede finder nogle andre eller henter udenlandsk arbejdskraft ind, fortæller Finn Grønbæk Jensen. Michael Leander fra Karise Kleinsmedie uddyber: - De unge har fået et springbræt og kompetencer, der kan hjælpe dem, hvis de søger nye udfordringer. Vi har formået at give dem en fiskestang i stedet for at sende fiskene derned. Fakta om projektet Projektet hører under Danidas business to business (B2B), hvor en dansk virksomhed indgår et partnerskab med en virksomhed i Danidas partnerlande. Danida betaler 90 procent af projektet, og Specialised Welding Services i Uganda betaler de sidste ti procent. Projektet er en fortsættelse af et projekt, som Karise Kleinsmedie startede i 2006. Her samarbejdede de med en teknisk skole i Uganda om at træne folk i smedefaget. Karise Kleinsmedie etablerede et firma i 2007 og ansatte de folk, som de tidligere havde trænet. I 2010 blev virksomheden solgt til den lokale virksomhed Specialised Welding Services Limited. Selandia bidrager med undervisere, pædagogisk viden og undervisningsmateriale. Karise Kleinsmedie bidrager med maskiner, undervisere og viden. november 2013 med.mere 25 Geovidenskab – en studieretning for fremtidens forskere Af Tine Mikkelsen E fter sommerferien startede de første elever på den nye studieretning geovidenskab på Teknisk Gymnasium. De har en kombination af fagene geovidenskab A og matematik A. Geovidenskaben skal bidrage til at gøre Danmark førende inden for forskning, teknologisk innovation og udvikling. Faget forsøger blandt andet at løse nogle af de klimaproblemer, vi i stigende grad må tage stilling til. - Naturressourcer, klima, energi og bæredygtighed vil være nogle af hovedomdrejningspunkterne i undervisningen, og eleverne skal ud og have jord under neglene, så dele af laboratoriet tages ud i virkeligheden, og dele af virkeligheden tages med ind i laboratoriet. På den måde opnår eleverne gode analytiske evner, og de lærer at koble indsamlet data til teorien, fortæller Niels-Erik Hybholt, rektor for Gymnasierne på Selandia. Med en ungdomsuddannelse inden for geovidenskab får eleverne et solidt naturvidenskabeligt grundlag for at videreuddanne sig inden for området. Selvom studieretningen giver adgang til alle videregående studier, lægger den selvfølgelig særligt op til, at eleverne vælger studier inden for geologi, geografi, geofysik og fysik. Også ingeniørstudierne vil appellere til flere af eleverne. - Geovidenskabselever, der har læst videre på relevant studium, vil især være i høj kurs hos de firmaer, der arbejder med råstoffer, grundvand, klima og olie, da de blandt andet kan bruge deres viden til forhåbentlig at løse nogle af de klima- og energiudfordringer, vi står overfor nu og i fremtiden, slutter Niels-Erik Hybholt. 26 med.mere november 2013 Undervisningen foregår ofte i det fri. Her undersøger elever fra den nye geovidenskabsklasse et vandløb ved Tystrup Sø. Foto: Tine Mikkelsen lean mean cooking machine november 2013 med.mere 27 Psykolog på Selandia, Janne Risager Jensen. Foto: Tine Mikkelsen Mere viden om diagnosen ADHD Af Tine Mikkelsen M ange mennesker slås med usynlige handicaps, der kan give store udfordringer, hvis deres omgivelser ikke er klar over, hvad de har brug for. og have kendskab til, hvilke specielle hensyn, der måske skal tages. På den måde får både elev/medarbejder og mester det bedste ud af hinanden, og misforståelser kan forhindres. I dette nummer af MedMere bringes de første af et antal artikler om diagnoser. I hvert blad stilles der skarpt på en ny diagnose og psykolog på Selandia, Janne Risager Jensen, giver gode råd. Et udtryk for hvad man har brug for Janne Risager Jensen forklarer, at vi skal bruge diagnosen til at fortælle, hvad der er behov for, og hvordan det skal håndteres. Når en person får stillet en diagnose som ADHD, giver det omgivelserne mulighed for at forstå, hvad der er nødvendigt i denne persons hverdag for at trives bedst. Psykiske sygdomme er omgivet af tabuer og fordomme – formentlig på grund af manglende viden. Det er vigtigt, at omgivelserne, for eksempel arbejdsplads og arbejdsgiver, er bekendte med den psykiske sygdom. De skal vide, hvordan den påvirker personen i det daglige 28 med.mere november 2013 - Det er en rigtig stor hjælp både for omgivelserne og personen selv, hvis vi ved, at et menneske har ADHD, for så ved vi også, hvordan vi bedst møder og ser mennesket bag diagnosen. Når man ved det, er der nemlig nogle enkle forholdsregler, man kan tage for at hjælpe vedkommende til at få brugt alle de gode kompetencer, de har og udnytte dem på bedst mulige måde. Mange ser det som en begrænsning, men det er vigtigt at vide og huske på, at de fleste mennesker med ADHD diagnoser er meget velbegavede og er en fantastisk arbejdskraft, hvis man giver dem de rammer eller den pædagogik, som de har brug for, siger Janne Risager Jensen og fortsætter: - Rundt omkring står der ofte en masse om, at vi skal være innovative og nyskabende. Hvis der er noget et menneske med ADHD er, så er det innovativt. De får hele tiden nye idéer og har bare brug for nogle rammer, hvor deres idéer kan få lov at udfolde sig. Gode råd • • • • • Unge med ADHD har brug for at møde forudsigelige, retfærdige samt direkte og venlige voksne De er afhængige af klare regler og strukturer De har behov for afslappet kontrol og hjælp til deres opgaveprioritering De har brug for faste daglige rutiner De reagerer med højere motivation, når deres anstrengelser bliver anerkendt Ting, der kan gøre hverdagen lettere • • • • • • • • Faste daglige rutiner Detaljerede planer Opdeling af opgaver i mindre enheder Brug kalendere og aftalebøger Påmindelser fra lister, sedler, bippere og så videre Træning af abstrakte ting Mobiltelefon med udvidede funktioner Elektroniske hjælpemidler Hvis, der oplyses mere om forskellige psykiske sygdomme, vil flere og flere med tiden forhåbentlig se mennesket bag og ikke kun diagnosen og den forskrækkelse og afstand, som uvidenhed ofte fører med sig. Nøgleordene er struktur, tydelighed og forudsigelighed Ifølge Janne Risager Jensen er det vigtigt, at der omkring en person med ADHD er styr på tingene, og at der er en klar plan for dagen. For netop struktur er noget af det allervigtigste for at have det godt. Det at vide hvad der skal ske i løbet af dagen, hvornår det skal ske og sammen med hvem giver mulighed for ro i hjernen, så de gode ideer og kompetencer kan komme frem i dagens lys. - Jeg tror, at hvis man for eksempel har et værksted eller en virksomhed, så vil de fleste gerne have en plan for dagen og vide, hvad der skal ske. Så hvis man får en elev eller medarbejder med ADHD, er det i virkeligheden en oplagt mulighed for at gøre endnu mere af det, der er godt for ens egen virksomhed. - Når nogen siger ADHD til mig, betyder det, at når jeg taler med den pågældende person, skal jeg være særlig tydelig, forudsigelig og lave de rammer for samtalen, som vedkommende har brug for. Hvis, der oplyses mere om forskellige psykiske sygdomme, vil flere og flere med tiden forhåbentlig se mennesket bag og ikke kun diagnosen og den forskrækkelse og afstand, som uvidenhed ofte fører med sig. Uanset hvad man ”fejler”, handler det om at blive set og hørt, som den man er, og vi skal huske på, at sygdom er noget man gør – ikke noget man er, slutter Janne Risager Jensen. Fakta om at stille/få stillet en diagnose Diagnose kommer af græsk diagnosis – afgørelse eller sondring og vil sige bestemmelse af en sygdomsart. En diagnose stilles på bagrund af kliniske undersøgelser og de symptomer, der beskrives. Siden Hippocrates har læger samlet erfaring om kendetegn, varighed og mulige forløb og ud fra disse defineret diagnoser som en måde at sortere og ordne information på. Diagnosen beskriver patienten overfor andre behandlere og viser noget om sårbarhed. Diagnoser siger med få undtagelser ingenting om årsagerne til lidelserne og principielt heller ingenting om prognoserne. En diagnose er et øjebliksbillede og en måde at videregive meget nødvendig information på en hurtig og effektiv måde. Kort om ADHD ADHD er en forkortelse for diagnosen ”Attention Deficit/ HyperactivityDisorder” og er en grundlæggende forstyrrelse i evnen til at være opmærksom. Personer med ADHD oplever ofte symptomer som rastløshed, uopmærksomhed, overaktivitet og impulsivitet. Lidelsen er kronisk, men symptomerne kan ofte ændre sig over tid og bliver mindre dominerende i takt med, at personen med diagnosen ved, hvad han eller hun har brug for. november 2013 med.mere 29 Diagnosen hjalp mig Under sin uddannelse som anlægsgartner på Selandia blev 36-årige Malene Meyer diagnosticeret med ADHD. Kort inden sin svendeprøve gik hun samtidig ned med en depression og havde dermed alle odds imod sig. Men Malene Meyer har altid stillet høje krav til sig selv og haft en vilje af stål. Hun ville bestemt ikke lade sig slå ud og afsluttede svendeprøven med et suverænt 12-tal. Af Tine Mikkelsen E n varm forårsdag i maj 2012 kunne Malene Meyer endelig kalde sig færdiguddannet anlægsgartner efter nogle år på skolebænken, der havde krævet både blod, sved, tårer og lange togture imellem bopælen i Nakskov og Landbrugs- og Gartnerskolen i Slagelse. Hun havde altid følt sig anderledes. Som barn var hun fræk, rapkæftet, og der skulle hele tiden ske noget. Men der var aldrig nogen, der havde nævnt ADHD – ikke før hun mange år efter kom til at tale med Selandias psykolog Janne Risager Jensen. - Jeg havde en svær periode i løbet af uddannelsen, hvor jeg kæmpede med mange forskellige ting. Det var for meget til, at jeg kunne klare det på egen hånd, så min studievejleder anbefalede mig at tale med Janne Risager Jensen, og det er det bedste, jeg har gjort. Efter en del samtaler kom snakken ind på ADHD, og Malene Meyer kunne se mange af symptomerne hos sig selv. Efter et langt forløb stillede en psykiater den endelige diagnose. - Pludselig havde jeg noget at forholde mig til, og jeg kunne bedre forstå, hvorfor jeg havde det svært. Jeg begyndte at forstå, hvad der skulle til for at få det bedre 30 med.mere november 2013 og få mere styr på mit liv. Derudover begyndte jeg at få medicin, hvilket hjalp mig utrolig meget. Fortalte praktikpladsen om diagnosen Malene Meyer var ikke i tvivl om, at hendes praktikplads Park og Vej i Nakskov skulle kende til hendes diagnose, og hun var derfor ærlig omkring det fra starten. Det er hun i dag rigtig glad for, for det har givet hendes leder og kolleger en bedre forståelse for hendes situation. - Min leder ved godt, at jeg ikke braser ind på hans kontor med vilje, hvis han taler med en. Men når jeg kommer i tanke om noget, vil jeg helst sige det med det samme. Mine kolleger har også indimellem oplevet, at de taler om noget i øst, og jeg begynder i vest. Men det griner vi som regel bare af. De kender mig efterhånden, siger Malene Meyer med et smil, og fortsætter - Det, jeg var mest bange for, var at jeg blev kendt som ”hende med ADHD” og ikke som Malene. For selvom jeg har fået stillet en diagnose, er jeg jo stadig mig. Perfektionist til fingerspidserne I skole- og praktiktiden gik Malene Meyer meget op i, at det hun lavede var perfekt. Hun husker blandt andet en opgave klassen fik stillet, hvor de skulle huske navne på planter, buske og træer på dansk og latin. - Jeg fik 2 fejl ud af 30. Det irriterede mig meget, så da vi blev spurgt om nogen havde brug for at tage prøven om, sagde jeg ja tak. Jeg fik dog ikke lov, siger Malene Meyer grinende. Selvom Malene Meyer ikke var god til at strukturere sin tid, og opgaverne ofte blev lavet i sidste øjeblik, blev niveauet ikke sænket. Det var vigtigt for hende at yde sit allerbedste og vise sig selv, at hun sagtens kunne. Det samme gjorde hun til svendeprøven. Det blev endnu et 12-tal. - Jeg var virkelig fokuseret og brugte alt det bedste, jeg havde lært. Så alt under 12 ville have været en skuffelse. Også på arbejdet knokler Malene Meyer derud af og gør, hvad hun kan for at yde sit allerbedste. Efter sin praktiktid hos Park og Vej i Nakskov blev Malene Meyer ansat som ”sommerfugl”, der vedligeholder byens grønne områder. Kollegerne har i høj grad været medvirkende til, at hun hver dag glæder sig til at komme på arbejde. - Mine kolleger kender mig efterhånden rigtig godt og ved, hvornår jeg trives bedst. Det er en stor tryghed at have. Jeg Da Malene Meyer fik stillet diagnosen ADHD, hjalp det hende til at finde ud af, hvad der er nødvendigt i hendes hverdag, for at hun trives bedst. Foto: Tine Mikkelsen Det, jeg har været mest bange for var, at jeg blev kendt som ”hende med ADHD” og ikke som Malene. For selvom jeg har fået stillet en diagnose, er jeg jo stadig mig. Gode råd til mestrene: • • • • blomstrer op på arbejdet og føler mig meget vellidt. Det hjælper mig i hverdagen For Malene Meyer er det vigtigt at vide, hvad der skal ske i løbet af dagen, og at der er en fast struktur. Når hun møder på arbejde, ved hun, hvilke opgaver hun kan blive sendt ud til, og hun kører som regel sammen med en fast makker. - Det giver mig ro og tryghed, at jeg kender dagens program, og at der er styr på tingene, siger Malene Meyer. Også derhjemme skal der helst være orden i sagerne. Malene Meyer kan godt lide at have system i sine ting – for eksempel at der i hendes klædeskab står, hvad der er på hver hylde, og at hun ved, hvor alle ting i køkkenet ligger. Det giver hende større overskud og ro til at fokusere på andre ting. Malene Meyer brænder for sit fag og drømmer om en dag at kunne få muligheden for at undervise. Hun mener, at mange elever lærer og husker bedst, når de kommer ud i den ”virkelige verden”, hvor de kan få læringen illustreret på simple og sjove måder. Accepter telefonen som et arbejdsredskab – noter, billeder, alarm, kalender osv. En fast mentor på arbejdspladsen Struktur i hverdagen Se på personen og ikke diagnosen - Jeg mindes blandt andet et firma, der havde illustreret et bærelag til belægningssten ved at hælde forskellige typer sand og grus i et søjleglas. Det var en rigtig enkel og fin måde at gøre det på, og som du kan høre har jeg stadig ikke glemt det, slutter Malene Meyer med et stort smil. Malene Meyer tager ikke længere ADHD-medicin. Hun bor i dag sammen med sin kæreste i Nakskov, der arbejder som smed, og som kan acceptere hele pakken, som den er. Og fremtiden, ja den ser hun lyst på. november 2013 med.mere 31 Enhver kan blive direktør Mange af dem, der bestrider topposter i det danske erhvervsliv i dag, har en erhvervsuddannelse. Gør det nogen forskel at have en erhvervsfaglig baggrund fremfor en akademisk baggrund? Og hvad fik dem i sin tid til at vælge, som de gjorde? Her er første artikel ud af en32artikelserie på fire. med.mere november 2013 32-årige Lars Rasmussen har altid interesseret sig for teknik og strøm, og han har aldrig været i tvivl om, at han skulle have et ordentligt håndværk at falde tilbage på. I dag er han autoriseret el-installatør og direktør for Espenhein´s Eftf. A/S. Foto: EVAN FOTO, Slagelse Af Maren Kaadt T itlen er autoriseret el-installatør selvom 32-årige Lars Rasmussen har været direktør for el-installationsvirksomheden Espenhein´s Eftf. A/S de sidste otte år og har 30 medarbejdere under sig. - Man skal tage en uddannelse for at blive autoriseret el-installatør. Det er ikke noget, man bare lige bliver. Det kræver, at man har hovedet skruet rigtigt på. Direktør er ikke nogen beskyttet titel. Det kan enhver blive, siger Lars Rasmussen. Man skal ikke tale ret længe med Lars Rasmussen for at mærke, at han brænder for sit fag og er stolt af det, han laver. - Som helt ung ville jeg være jagerpilot, men da min trommehinde sprang under en dykkertur, måtte jeg finde på noget andet. Det tog ikke lang tid at spore mig ind på elektrikeruddannelsen, for der er ikke grænser for alt det, man kan med strøm, smiler han. Gymnasiet har aldrig været noget for Lars Rasmussen. Han har altid været sikker på, at han skulle den håndværksmæssige vej. Når jagerpilot ikke var vejen, så ville han noget med strøm, teknik og på sigt også noget med at drive sit eget. - Har man en håndværksmæssig uddannelse, er der altid noget at falde tilbage på. Man kan ikke bruge tre år på gymnasiet til noget som helst, hvis man ikke vil eller kan læse videre. Derfor syntes jeg, det var et usikkert valg, der let kunne ende med at jeg blev postbud eller noget andet, som ikke siger mig noget. For Lars Rasmussen har det eneste tillokkende ved gymnasiet været festerne og pi- Jeg forstår ikke, at de unge ikke oplever erhvervsuddannelserne som mere attraktive, end de gør. I stedet tonser de ind på gymnasierne uden at vide, hvad det skal føre til. En erhvervsfaglig uddannelse er et meget mere sikkert valg. Har man en håndværksmæssig uddannelse, er der altid noget at falde tilbage på. Man kan ikke bruge tre år på gymnasiet til noget som helst, hvis man ikke vil eller kan læse videre. gerne, for dem var der ikke så mange af på elektrikeruddannelsen. Det klarede han i stedet for i fritiden, fortæller Lars Rasmussen grinende. Af et andet stof Lars Rasmussen er ikke i tvivl om, at han er en anden type chef og tilgår udfordringer anderledes, end han ville, hvis han sad som direktør med en akademisk baggrund. Selvom Lars Rasmussen har læst lige så længe som en akademiker, har det hele tiden været med baggrund i noget praktisk og med mulighed for at teste sin viden af ude i det virkelige liv. - Jeg ved godt, at selvom det ser rigtigt ud i Excel, er det ikke sikkert, at det passer i virkeligheden. Jeg tror også, at fordi jeg selv har arbejdet som elektriker og gebærdet mig på markedet, så har jeg en anden sans for købmandsskab. Han mener også, at han har lettere ved at sparre med sine ansatte, når de står i en situation ved kunden, som de ikke ved, hvordan de skal gribe an. - Jeg har selv haft fingrene nede i suppen, og det gør, at jeg kan give dem kvalificeret sparring. Hvis jeg ikke vidste noget om, hvad de gik og lavede, tror jeg, det ville være svært for dem at respektere mig. Men min baggrund gør selvfølgelig også, at det er sværere for dem at binde mig en historie på ærmet, smiler han. Skideballe eller ros? I tre år har Lars Rasmussen arbejdet som elektriker og i otte år som autoriseret elinstallatør. I dag er hans opgave at sørge for, at der er arbejde til alle ansatte, sende regninger og så den daglige ledelse af 30 medarbejdere. Den sidste del tager mere en halvdelen af Lars Rasmussens tid, men er også en opgave, han godt kan lide. - Jeg har en ret kontant ledelsesform. Jeg siger tingene, som de er og er ikke bange for at give en skideballe eller rose for en god indsats. Heldigvis er der absolut mest af det sidste, for mine folk er dygtige og ved, hvad de har med at gøre. Lars Rasmussen mener ikke, hans ledelsesstil som sådan skyldes hans erhvervsfaglige baggrund, da han da også kender mange håndværkere, der ikke kan finde ud af at give en ordentlig skideballe, så han tror nok nærmere, at det skyldes hans personlighed. Forstår ikke de unges stræben efter gymnasierne Lars har ikke let ved at give de unge et godt råd, når de skal træffe et valg om uddannelse, for han kan selv huske, hvor svært det var for mange af klassekammeraterne at vælge. Men han vil alligevel råde dem til at være mere målrettede i deres valg. - Jeg tror den nye EUX-uddannelse, hvor man både får svendebrev og studentereksamen er fremtiden. På den måde får man både det boglige og et erhverv, man kan falde tilbage på. Det undrer på mange måder Lars Rasmussen, at de unge er så bekymrede for at vælge en erhvervsuddannelse. - Når man er elektriker, er der mange forskellige veje at gå. Det er de færreste, der er det samme hele livet. Erhvervsuddannelserne har en bredde, så man livet i gennem kan flytte sig alt efter interesser, udfordringer og jobsikkerhed. Jeg forstår ikke, at de unge ikke oplever erhvervsuddannelserne som mere attraktive, end de gør. I stedet tonser de ind på gymnasierne uden at vide, hvad det skal føre til. En erhvervsfaglig uddannelse er et meget mere sikkert valg, slutter Lars Rasmussen. Fakta Espenhein´s Eftf. A/S leverer el-installationer til såvel private som erhvervskunder. Firmaet blev grundlagt i 1945 af Børge Espenhein, som en traditionel el-installationsforretning. Lars Rasmussen har stået i spidsen for virksomheden siden 2005, og han går meget op i at ansætte folk med rette uddannelse og kompetencer, så Espenhein´s Eftf. A/S kan leve op til mottoet: Vi vil ikke være de største – vi vil være de bedste. november 2013 med.mere 33 Vi spotter talenter – og udfordrer dem Af Ninna Christina Gandrup og Ida Mørch I foråret blev et projekt til 26 millioner skudt i gang af Den Europæiske Socialfond og Erhvervsministeriet. Projektet skal spotte talenter på erhvervsuddannelserne og udfordre dem, så de kan styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Underviserne på uddannelserne er netop nu i gang med de indledende øvelser i projektet. 34 med.mere november 2013 - Jeg er træt af at høre om, at erhvervsskolerne er skraldespande, og at det faglige niveau er alt for lavt. Det er ikke, fordi jeg vil lukke øjnene for de udfordringer, men jeg synes, at de fylder alt for meget i forhold til de mange dygtige og stærke elever, som eleverne på erhvervsskolerne også rummer. Vores elever er guld værd for samfundet, og man smider ikke guld i skraldespanden, siger John Vinsbøl, som er projektansvarlig og udviklings- og VEU-centerchef på Selandia. Han er overbevist om, at Talentvejen ikke kun vil løfte de dygtige og stærke elever, men også de andre elever, fordi de får forbilleder at se op til. Det vil løfte erhvervsuddannelserne og ikke De to anlægsgartnerelever Danni Koldbech (forrest) og Ulrik S. Lundkvist i fuld gang med deres 4. hovedforløbsopgave. Det er fedt, at det for en gangs skyld er ok at bruge ekstra tid på de stærkeste elever. Og eleverne går meget op i det og taler om det. Vi har mange, der har et stærkt konkurrencegen, men det kræver også stærke faglige kompetencer for at komme med. grundforløbselever på Landbrugs- og Gartnerskolen skal spottes inden efterårsferien. Det foregår med et særligt udviklet redskab. Eleverne skal lave en opgave, hvor de vurderes på, hvor meget engagement de lægger i deres besvarelser. Derefter vurderer faglærerne Mette Krog og Palle Bruun Andersen hvilke talenter, der går videre. - Når vi har udvalgt eleverne, tager vi en snak med dem for at vurdere dem på seks parametre: nysgerrighed, sociale kompetencer, engagement, vilje, overblik og innovation. Eleverne skal også selv vurdere, hvor de mener, de ligger på de seks parametre. Herefter vælger vi dem ud, vi mener, der er de største talenter, fortæller Mette Krog. mindst give virksomhederne bedre arbejdskraft. Talenterne skal lære at arbejde og tænke selvstædigt og udvikle egne løsninger, der i sidste ende styrker virksomhedernes konkurrenceevne. Men det kræver også virksomhedernes opbakning. - Det er vores håb, at virksomhederne også vil bakke op om projektet og give talenterne udfordringer, når de kommer ud på praktikpladsen. En ting er, hvad vi kan gøre for eleverne i skoleperioderne, men det er noget helt andet, hvad virksomhederne kan gøre for eleverne i praktikperioderne. De har mange flere opgaver og niveauer at spille på, end vi har til rådighed, siger Mette Krog, der sammen med Palle Bruun Andersen arbejder med at spotte talenter på Selandia. Endelig kommer der fokus på de dygtige og stærke Mette Krog og Palle Bruun Andersen er faglærere på Landbrugs- og Gartnerskolen på Selandia. De har meldt sig frivilligt for at være med i projektet, fordi de gerne vil gøre noget for de elever, der trænger til flere udfordringer. - Det er egentlig ikke nyt at lave differentieret undervisning, men tidligere har det været sådan, at man satte de stærke elever i gang med noget, så man kunne tage sig ekstra tid til dem, der havde mere brug for hjælp, fortæller Palle Bruun Andersen. - Det er fedt, at det for en gangs skyld er ok at bruge ekstra tid på de stærkeste elever. Og eleverne går meget op i det og taler om det. Vi har mange, der har et stærkt konkurrencegen, men det kræver også stærke faglige kompetencer for at komme med, fortæller Mette Krog. Sådan spotter man talenter Helt konkret er det planen, at de første Sådan udfordres talenter De udvalgte anlægsgartnertalenter skal arbejde selvstændigt på et større udendørs projekt. Projektet er ikke tilfældigt valgt. Alle grundforløbseleverne laver en tegning af et projekt og konkurrerer om at blive den idé, som talenterne skal udføre. - Talenterne skal selv stå for hele det store projekt med alt fra planlægning, koordinering, materialer med mere. Den administrative og koordinerende del får de normalt ikke med fra undervisningen, så her skal de virkelig bruge deres evner til at tænke nyt og skabe sig et overblik. Det er lige præcis den læring, der gør dem ekstra attraktive for erhvervslivet bagefter, fortæller Palle Bruun Andersen. Talenterne skal også opsøge sponsorer til fliser, planter og andre materialer, som kan give dem friere hænder i deres arbejde, fordi de ikke er begrænsede af skolens ressourcer. Desuden skal de undersøge markedet for produkter og snakke med leverandørerne. november 2013 med.mere 35 Lars Mortensen håber på, at projekt Talentvejen kan hjælpe ham til at spotte nye tjenertalenter til sin restaurant. Tjenertalenter er efterspurgte D et er ikke kun hos anlægsgartnerne, at talentprojektet falder på et tørt sted. Hos Restaurant Støvlet Katrines Hus er indehaver, Lars Mortensen, begejstret for projektet og ser frem til at ansætte tjenertalenterne i sin restaurant. - Man kan dårligt tænde for tv’et uden at se kendte og ukendte kokke jonglere med potter og pander. Mange af dem er jo rene mediestjerner. Desværre er der i dag ikke tilsvarende prestige i at være tjener. Sådan siger restauratør Lars Mortensen fra Restaurant Støvlet Katrines Hus, en af Vestsjællands mest eksklusive restauranter. Lars Mortensen håber virkelig, at tjenerfaget kan få den opmærksomhed og anerkendelse, som det fortjener. Han har selv svært ved at finde unge tjener-talenter. 36 med.mere november 2013 Man kan dårligt tænde for tv’et uden at se kendte og ukendte kokke jonglere med potter og pander. Mange af dem er jo rene mediestjerner. Desværre er der i dag ikke tilsvarene prestige i at være tjener. Underviser på tjeneruddannelsen på Selandia, Jens Hansen, er enig med Lars Mortensen, om at tjenerfaget fortjener mere opmærksomhed. Han håber også, at mange flere vil få øjnene op for fagets muligheder, og at det vil give et større elevoptag på uddannelsen. - Jeg har valgt at være med i projekt Talentvejen, for jeg vil virkelig gerne have fokus på talenterne derude og så være med til at udfordre og udvikle dem. For er der et sted, hvor talenterne kan få lov at udvikle sig, så er det her hos mig, siger Lars Mortensen med et skævt smil. Om projekt Talentvejen Talentvejen er et samarbejde mellem 13 partnere bestående af 12 skoler fra hele Danmark og Håndværkerrådet. Tanken er, at projektet skal vise og skabe en talentvej, der allerede starter i folkeskolen. Projektet skal spotte elever med særligt eller unikt potentiale ved at benytte et særligt udviklet screeningsværktøj til at udvælge talenterne. De spottede talenter får mulighed for at deltage i lærings- og talentforløb eller anden fokusundervisning. ER DU SKOVENS KONGE? VI SØGER ELEVER TIL SKOV- OG NATURTEKNIK UDDANNELSERNE november 2013 med.mere 37 Måske var direktøren lidt usikker på, om Lisbeth Kantsø kunne håndtere de bredskuldrede håndværkere i firmaet, men som det vist tydeligt fremgår af billedet, så faldt de rigtig godt i hak. Her ses Lisbeth Kantsø med tre tømrere. Det er fra venstre Ken Deleuran Hansen, Nicolaj Estrup Vedelsby og Flemming Duus Lisbeths medicin virkede En af Selandias virksomhedsdoktorer gennemførte i efteråret 2012 med stor succes et LEAN-forløb for entreprenørfirmaet Georg Berg A/S. 38 med.mere november 2013 De bløde kommunikationsting måtte jeg nok indse var rigtig vigtige. Det kan jeg godt se her bagefter. Det er også Lisbeth Kantsø, der er eksperten, så det var godt, jeg lyttede til hende. Men for at være ærlig, kom det bag på mig, hvor forskelligt vi hver især opfatter den samme ting. skulle jeg have gjort meget før, siger Christian Berg Der skulle ske noget - Jeg har fulgt med i LEAN-udviklingen i mange år, og jeg kan se, at mange af de virksomheder, som har succes i dag, de har arbejdet med LEAN. Og det er jo ingen hemmelighed, at vi havde nogle udfordringer. Der skulle bare ske noget, fortæller Christian Berg. I 2010 startede Georg Berg A/S op med et LEAN-forløb med konsulentfirmaet Deloitte. Her deltog 13 ansatte fra forskellige afdelinger i virksomheden. De fik lavet en analyse om, hvordan de kunne optimere virksomheden. Undervejs i forløbet kommunikerede de ud til resten af medarbejderne om, hvad de fandt frem til, hvad analysen viste og så videre. Men der var stor modstand fra de andre ansatte. Af Ida Mørch Lisbeth, hun kan da aldrig håndtere en håndværker. er den metode der blandt andet skabte Toyota-fabrikkernes enorme succes. Christian Berg, direktør i entreprenørfirmaet Georg Berg, indrømmer, at det var hans første tanke, da han mødte Lisbeth Kantsø fra Selandia. Men var hans medarbejdere, mange af dem kendt for en jordnær indstilling og rå værkstedshumor, klar til det? Klar til et skift i virksomhedskulturen? Var det ikke bare noget med at sidde i rundkreds og høre om bløde værdier? Men Selandias kvindelige virksomhedsdoktor tog medarbejderne med storm. Lisbeth Kantsø blev i efteråret 2012 kontaktet af Christian Berg for at effektivisere hans store entreprenørfirma. Hun skulle gennemføre et såkaldt LEAN-forløb. Det De bekymringer kunne Christian Berg godt have sparet sig. Lisbeth Kantsøs medicin virkede. Også i den grad. - Resultatet var bare fantastisk. Det her - Der var pludselig meget sladder i virksomheden. De ansatte snakkede i krogene, og de var generelt meget negative omkring det her nye, siger Christian Berg. Da forløbet med Deloitte var færdigt, fandt Georg Berg A/S hurtigt frem til, at det ikke fungerede hvis de ikke forankrede det blandt alle deres medarbejdere. Derfor tog Georg Berg A/S fat i Dansk byggeri, og spurgte: hvad gør vi? De fandt så frem til, at Georg Berg A/S havde brug for Selandia. - Der var flere grunde til, at vi endte med at vælge Selandia. Først og fremmest havde vi hørt meget godt om den konsulentbisand, de giver til virksomheder, dernæst er alle vores praktikanter fra Selandia, og november 2013 med.mere 39 Nu bestiller svendene selv direkte de materialer, som de skal bruge ude på byggepladsen, og derfor har de også fået et større ansvar, men de lever fuldt ud op til det. Jeg tænker tit på, at havde vi kørt det her forløb før krisen, så havde vi tjent rigtig, rigtig mange penge. derfor har vi allerede løbende kontakt med Selandia, fortæller Christian Berg. Hvad skulle vi med kommunikation Christian Berg fortsætter: - Da Lisbeth første gang sagde til mig, at vi skulle starte med et todages kommunikationsforløb, var jeg ved at falde bagover. - Vi skal fan’me ikke have noget kommunikation, hvad skulle vi det for? Det gider svendene da ikke høre om. Vi skal da høre om LEAN. Men jeg gik med til det, for jeg måtte jo stole på, at jeg havde med mennesker at gøre, som vidste hvad de snakkede om, siger Christian Berg. Det endte med, at Lisbeth Kantsø fik ret. - Man kan ikke snakke LEAN uden først at snakke kommunikation. 70 procent er holdninger, 20 procent er samarbejde og 10 procent er LEAN-værktøjer. Derfor er kommunikationen og forståelsen i en virksomhed så vigtig, fortæller Lisbeth Kantsø. - De bløde kommunikationsting, måtte jeg nok indse, var rigtig vigtige. Det kan jeg jo godt se her bagefter. Det er også Lisbeth Kantsø, der er eksperten, så det var godt, jeg lyttede til hende. Men for at være ærlig, kom det bag på mig, hvor forskelligt vi hver især opfatter den samme ting, understreger Christian Berg. Christian Berg fortæller, at alle ansatte fik nogle kæmpe aha-oplevelser omkring kommunikation. Nu holder budgetterne Efter kommunikationsforløbet var det et rendyrket LEAN-forløb, og det gav virk- 40 med.mere november 2013 somhedens ansatte nogle redskaber, de kunne bruge i hverdagen. - Vi lærte at få tænkt processerne igennem, inden vi går i gang. Den typiske håndværker får en opgave, og så går han i gang med det samme. Men vi fandt ud af, at det faktisk var smartere, at alle involverede sætter sig ned og bruger en hel dag på at planlægge hele forløbet, uddelegere ansvarsområder og strukturere, for det tjener sig ind på langt sigt, fortæller Christian Berg. Efter implementeringen af de her planlægningsmøder har Georg Berg A/S holdt sine budgetter. Der kommer ikke som tidligere uventede udgifter. En af de andre ting, som Georg Berg A/S har fået ud af LEAN-projektet, er, at de har nedlagt deres lager. - Nu bestiller svendene selv direkte de materialer, som de skal bruge ude på byggepladsen, og derfor har de også fået et større ansvar, men de lever fuldt ud op til det. Jeg tænker tit på, at havde vi kørt det her forløb før krisen, så havde vi tjent rigtig, rigtig mange penge, siger Christian Berg. LEAN-forløbet har været med til at skabe: • • • • • • • • Bedre budgetter Større effektivitet At ledelsen er tættere på medarbejderne At medarbejderne er mere engagerede Bevidsthed om, hvad virksomheden står for i dag En ny profil – fra primært tømrer til lige så meget betonarbejde Større kreativitet Grønnere profil Hvad er LEAN: Ledelsen gik i front - En af grundende til, at vores LEANprojekt er blevet sådan en succes, er lederne i Georg Berg A/S. De har været med i alle facetter af forløbet og gik i front som rollemodeller, og det smitter af på medarbejderne, siger Lisbeth Kantsø. LEAN handler om at skabe sammenhæng mellem de krav og forventninger kunderne har til virksomheden og de aktiviteter, der rent faktisk udføres i virksomheden, hvor unødvendige og ”ikke” værdiskabende aktiviteter er fjernet. Det er også en af de ting, Lisbeth Kantsø understreger, når hun er ude i virksomheder og fortælle om udviklingspotentiale. Konsekvens af Lean produktion: • Fokus på ”hvad der skaber værdi” • Flow i virksomhedens processer • Løbende fokus på forbedringer • Et fælles sprog • Forbedret kvalitet • Mindre lager • Hurtigere gennemløbstid • Bedre service • Bedre bundlinje - Det er altafgørende, at ledelsen viser vejen, så er chancen for, at medarbejderne følger med langt større, understreger Lisbeth Kantsø. Christian Bergs bedste råd til andre virksomheder, som overvejer et LEAN-forløb, er enkelt: Jo før I kommer i gang, des hurtigere får I styr på de problemstillinger, I kæmper med i virksomheden. - Mange virksomheder forestiller sig også, at de bare kan ansætte en Lisbeth Kantsø, og så bliver alle problemer løst, men sådan fungerer det ikke. Man kan ikke bare tro, at man kan købe sig til 100 timers konsulentydelse, og så har man en ny virksomhed. Det er en løbende proces, og man står aldrig stille. Lisbeth satte gang i hjulene, og nu er det så vores ansvar at få dem til at blive ved med at køre rundt, slutter Christian Berg. Lean skal indarbejdes i virksomhedskulturen. LEAN er ikke et fikst og færdigt system, der kan indføres på én gang men en løbende proces. Målet med LEAN er i høj grad at skabe en kultur, hvor både ledere og medarbejdere konstant søger smartere måder at tilrettelægge arbejdet på. Hvilken generation er du I 2020 vil man for første gang nogensinde have fem forskellige generationer på arbejdsmarkedet samtidig. Fem generationer, som taler forskellige sprog på forskellige platforme med forskellige kompetencer, skal arbejde samme og udvikle virksomheder. Men hvordan får man sådan et arbejdsmarked til at fungere? Soulaima Gourani giver her et par gode råd om fremtidens ledelse. Af Ninna Christina Gandrup S oulaima Gourani er anerkendt som en af Danmarks dygtigste erhvervskvinder og rådgiver til daglig en række af Danmarks mest innovative virksomheder. Hun holder foredrag og skriver artikler om arbejdsmarkedets generationer. Blandt andet rådgiver hun om, hvordan man som leder bedst udnytter de forskellige generationers evner. - Tidligere gik der et helt liv mellem generationerne, og man kunne skelne mellem, hvad der var typisk for sin mors generation eller bedsteforældrenes generation. Som det ser ud nu, er der kun fem til ti år mellem generationerne. Vel at mærke generationer, der er så forskellige, at det giver mere mening at kalde dem racer, så man får et indtryk af den kompleksitet, der er tilknyttet, fortæller Soulaima Gourani. Foto: Ukendt november 2013 med.mere 41 Erhvervskvinden Soulaima Gourani er anerkendt som en af Danmarks dygtigste erhvervskvinder og rådgiver til daglig en række af Danmarks mest innovative virksomheder. Foto: Ukendt 42 med.mere november 2013 Arbejdsmarkedet består lige nu af seks vidt forskellige generationer: Babyboomers: Generation X: Generation Y: Generation Z: Generation 2000: 45-65 år 35-45 år 25-35 år 15-25 år 0-15 år Alle generationer er påvirket forskelligt i deres opvækst og har forskellige værdier – både i hjemmet og ikke mindst på jobbet. Det giver sammenstød på arbejdsmarkedet blandt andet mellem elev og mester, som ofte er af hver deres generation. - Babyboomers er hårdt arbejdende efterkrigsbørn med rekord i skilsmisse. Det er lønmodtagere, der anerkender arbejdsdisciplin og kompetencer, som er opnået gennem erfaring og rutine. Mange timers arbejde giver forfremmelse. Derfor bliver de også provokeret af en 16-årig, som kan have kompetencer uden at have erfaring og rutine, fortæller Soulaima Gourani. For dem, der er 25 til 45 år Efter B-abyboomers kommer Generation X eller afsætningsøkonomigenerationen, som elsker e-mails, møder og er tilhænger af en såkaldt professionel ledelse og chefer. - De tror stadig, at alt kan sælges, og at det blot er et spørgsmål om at putte en femmer i marketingtombolaen. De går mere op i agendaer, referater, pausepindemadder og orden. Der er alt for lidt fleksibilitet, kreativ tilgang, og involvering og nytænkning, siger Soulaima Gourani om Generation X. Der er lige nu meget hype om anerkendelse og coaching. Det næste store bliver generationsledelse. Det at lede og motivere de fem generationer på en gang, som f indes på arbejdsmarkedet. Det bliver helt afgørende for, at virksomheder overlever i fremtiden. Det handler om at se hinandens fordele og udnytte dem til fordel for virksomheden. pere, hvilket også gør sig gældende for deres jobrotation. De er humlebier, der flyver fra job til job og skal bestride mindst ti jobs, før de bliver samme sted i fire år. - Generation Z vil ikke få mange jubilæer, og det skal virksomhederne indrette sig efter. De skal være gearet til, at medarbejderne klikker ind og ud langt hurtigere, og så skal de være dygtige og hurtigere til at gøre det tydeligt, hvornår en medarbejder skaber succes i virksomheden, fortæller Soulaima Gourani. Endnu mere komplekst bliver det med Generation 2000, som er opvokset med forældre, der dagligt har stillet dem overfor valg: Vil du have cornflakes eller havregryn eller franskbrød eller noget helt tiende? Denne generation er dygtige kommunikatorer, de er samfundsengagerede og ansvarsfulde opvokset med antimobning og miljøaktivisme. De er gode til at forestille sig og til at visualisere. Den digitale generation I disse år ankommer imidlertid også den første digitale generation på arbejdsmarkedet. Denne generation er født med mobiltelefoner og computere, men hvordan passer de ind i nutidens arbejdsmarked? - Jeg tror denne generation bliver meget politisk aktive demokrater. De er virkelig dygtige til at arbejde i relationer, sociale medier og film og kan til enhver tid blogge og tjene penge på nettet. Derfor er de heller ikke bange for livet ligesom babyboomers, der garderer sig med pensionsopsparinger og langvarige relationer på jobbet, fortæller Soulaima Gourani, der også selv har erfaring med Generation 2000 fra sin egen virksomhed. Dog har hun en kritik af de sidst ankomne på arbejdsmarkedet: Generation Z, som de kaldes, er på SMS og instant message. De er zap- - De er opvokset med forældrenes flexkultur og har derfor ikke lært, Generation Y læser i modsætning til X’erne ikke så gerne mails og ser hellere en organisation med fælles ledelse end en egentlig chef. De er mindre regelstyrede og søger både ansvar, feedback og involvering i beslutninger. hvordan man arbejder. De mangler arbejdsdisciplin og viljen til at fortsætte, også når det gør ondt. Det skal de lære. Virksomheder vil dø om ti år Soulaima Gourani spår, at virksomheder, der ikke kan rumme de fem forskellige generationer, vil dø inden for de næste ti år. I stedet for at holde de unge for porten skal deres potentiale for at udvikle virksomheder udnyttes, så virksomheder kan bevæge sig ind i netværkssamfundet. - Morgendagens vindere bliver dem, som har en strategi for at tilpasse organisationen til de unge, sådan at såvel struktur som adfærd passer til de unges holdning til arbejde, liv og karriere. Det stiller helt nye krav til virksomheder og til virksomhedens topledelse. Men det er afgørende for, at virksomheder i fremtiden kan overleve, siger Soulaima Gourani og fortsætter: - Der er lige nu meget hype om anerkendelse og coaching. Det næste store bliver generationsledelse. Det at lede og motivere de fem generationer på en gang, som findes på arbejdsmarkedet. Det bliver helt afgørende for, at virksomheder overlever i fremtiden. Det handler om at se hinandens fordele og udnytte dem til fordel for virksomheden. november 2013 med.mere 43 44 med.mere Outsource dk • www.outsource-dk.com november 2013
© Copyright 2024