MED MERE NYT FRA SELANDIA – ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER MAJ 2014 TEMA Reformen Side 10 HÅNDVÆRKERE HAR FLERE MULIGHEDER Side 26 MENTOR FORANDREDE JESPER OG DANIELS LIV Side 4 INSPIRATION TIL EFFEKTIVE MØDER Side 28 INDHOLD LEDER Håndværkerne skal kunne det hele 4 6 Antorini: Jeg er helt pjattet med den ordning Det betaler sig at gå mod strømmen TEMA: ERHVERVSSKOLEREFORM 2014 Af Michael Kaas-Andersen J eg hører det hele tiden, når jeg snak ker med erhvervet: Vores håndvær kere skal ikke bare mure, smede eller trække kabler. De skal være selvstændige, finde løsninger, være gode til kunder og følge med udviklingen. Kravene til en håndværker er mange og store. De skal både være dygtige til deres håndværk og samtidig mestre en lang række almene discipliner. Flere fagligt stærke For at leve op til de mange krav der stilles, er det centralt, at endnu flere af de fagligt stærke elever starter på en erhvervsuddan nelse. Netop derfor er et af de vigtigste tiltag i den nye erhvervsskolereform muligheden for at tilbyde flere fag på gymnasialt niveau. Det betyder, at unge både kan få gym nasiale kompetencer og samtidig bestride et håndværk. Det, tror jeg, vil tiltræk ke flere af de fagligt stærke elever, der tidligere har været nervøse for at fravælge de videreuddannelsesmuligheder, der var forbundet med det almene gymnasium. Nu har de både mulighed for at læse videre, men de får samtidig en faglig kompetence, som de kan bruge med det 2 med mere maj 2014 samme. Jeg tror, at det vil give et stort løft for vores elever og for de medarbejdere, der efterfølgende skal ud i erhvervslivet. Praktikpladsgaranti Jeg ved, at det kan være krævende men også givende at have en praktikelev. Uan set om man er tilhænger af det ene eller det andet standpunkt, så er det uomtviste ligt, at der er brug for praktikpladser for at sikre fremtidens arbejdskraft. Jeg er sik ker på, at manglen på praktikpladser har medvirket til, at færre unge i de seneste år har søgt ind på erhvervsuddannelserne. En uddannelse, som man ikke er sikker på, at man kan få lov at gennemføre, er mindre attraktiv. Derfor giver det god mening, at vi med reformen indfører praktikpladsgaranti på en række af de store uddannelser. For det første har erhvervet brug for arbejds kraften, og for det andet er det så brede uddannelser, at de færdiguddannede til enhver tid kan flytte sig hen, hvor der er brug for dem. Derudover behøver man ikke som virksomhed altid at binde sig til hele praktikperioden. Det betyder, at man for eksempel kan lave en ”kort aftale” og have en praktikelev i et halvt år, så eleverne i stedet for et langt forløb kan have flere kortere forløb ved forskellige virksomhe der. Træerne vokser ikke ind i himlen Erhvervsskolereform løser selvfølgelig ikke alt, men den er et skridt i den rigtige retning. Og jeg glæder mig meget til at implementere reformen og få den til at understøtte ønskerne til fremtidens arbejdskraft. Læs meget mere om reformen inde i bladet.  KOLOFON Ansvarshavende redaktør Maren Kaadt 10 12 13 15 16 Det indholder den nye reform Sådan laver vi super-elever Skole-motion – spild af tid eller ny energi og humør? På tide med ny reform Gymnasierne får kamp til stregen 18 21 22 25 26 28 29 31 Hellere mad end damer Angst: Når kroppen er i konstant alarmberedskab En trofast, men uønsket følgesvend Vindue ud mod verden Håndværket vinder over teoribøgerne Sjællandske Medier giver inspiration til effektive stå-møder Gående møder giver større engagement Voksenuddannelse er et plus for alle parter Journalister Ida Mørch Michelle Hasselbalch Pedersen Casper Jusslin Ninna Christina Gandrup Tine Mikkelsen Korrektur Ilse Rønnekilde Overbjerg Design Jannerup A/S Tryk Jannerup Offset A/S Oplag 2.000 Web www.sceu.dk maj 2014 med mere 3 FAKTA Så let er det at blive mentor Leif en rollemodel for Børne- og undervisningsministeren Eleverne Jesper Vilholm og Daniel Ravn har, sammen med mentorerne Leif Jensen og Tom Månsson, besøgt Børne- og un dervisningsministeren Christine Antorini på Christiansborg i februar 2014. Leif Jensen gjorde det klart til mødet, hvor for han blev mentor: – Personligt får jeg virkelig meget ud af at være mentor for de unge på Selandia. Jeg har rigtig travlt som mentor, for der er et stort behov for os ude på grundforløbene. Når et nyt grund forløbshold starter op, så er der behov for, at vi mentorer er der hver eneste dag. Og det bliver aldrig en sur pligt at møde op for at følge unge og se dem vokse med opgaven. Det er en ren fornøjelse. Derfor vil jeg håbe, at alle brancher får øjnene op for, hvor god en ordning det her er, så endnu flere har lyst til at blive mentorer for unge på erhvervsskolerne. Fra venstre Jesper Vilholm, Leif Jensen og Daniel Ravn. Der er ingen tvivl om, at alle tre har fået noget positivt ud af at lære hinanden at kende. Foto: Ida Mørch ANTORINI: JEG ER HELT PJATTET MED DEN ORDNING Frivillig mentor vendte op og ned på livet for Jesper Vilholm og Daniel Ravn Af Ida Mørch L eif Jensen, 66-årig pensioneret mekaniker, har efter et langt arbejdsliv dårligt noget følelse tilbage i sine fingre. Det afholder ham alligevel ikke fra at arbejde som frivillig mentor for unge på Selandia. To af de elever, der har benyttet sig af mentorordningen på Selandia, er mekani keleverne Jesper Vilholm og Daniel Ravn 4 med mere maj 2014 – begge 22 år. De er ikke i tvivl om, at hjælpen fra Leif Jensen på det nærmeste har vendt op og ned på deres liv. – Da jeg startede her på grundforløbet, var jeg virkelig bange for ikke at slå til. Jeg har haft mange nederlag i folkeskolen, og det sidder bare i en. Så hver gang jeg gik til en opgave, var det med indstillingen: Det kan jeg nok ikke. Og det var her, Leif hjalp mig. Han troede på mig og støttede mig specielt i den første tid på skolen. I dag hvor jeg kun har et halvt år tilbage af uddannelsen, går jeg til opgaverne med indstillingen: Selvfølgelig kan jeg det, siger en smilende Jesper Vilholm. Selve formålet med mentorordningen er netop at gøre de unge mere sikre på sig selv. En ny undersøgelse viser, at mentor ordningen har den største effekt, når de unge støttes i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. – Hvis man hele livet har fået at vide, at man ikke dur til noget, så sker der bare noget helt specielt inde i en, når man så finder ud af, at man faktisk godt kan. Jeg har altid drømt om at få en uddannelse, og nu har jeg kun et halvt år tilbage, så kan jeg kalde mig mekaniker, siger Jesper. Leif Jensen fortæller: – Der hvor pro blemet egentlig opstår, er, når de unge mangler nogle stabile voksne at støtte sig til. Daniel kan have svært ved at styre sit temperament, og Jesper er tal- og ord blind, men det er nu engang det samme, de to unge mennesker har brug for – støtten og nogle, der tror på dem. Hvis man hele livet har fået at vide, at man ikke dur til noget, så sker der bare noget helt specielt inde i en, når man så finder ud af, at man faktisk godt kan. En af dem, som med garanti bliver mentor, når tiden er til det, er Christine Antorini. Hun håber, at hun en dag med sin erfaring, ligesom Leif, vil kunne hjælpe unge. Hun er nemlig helt pjattet med mentorordningen og ser gerne, at alle faggrupper på erhvervsskolerne begynder at benytte sig af ordningen. At netop Selandia blev inviteret til et møde om mentorordningen skyldes, at det såkaldte ”Projekt Fagmentor” blev søsat i Slagelse. Det har været en stor succes og er nu bredt ud til Lolland Falster, Sønder jylland, København og Himmerland.  Kunne du godt tænke dig at blive mentor, eller kender du nogen, der kunne være interesseret? Så kontakt Formanden for Metal Midt- og Vestsjælland Arne Eskild Petersen, så vil han sætte dig i forbindelse med de rette personer, så du hurtigt kan komme i gang med at hjælpe unge på erhvervsskolerne. Telefonnummer: 2041 7636 Mail: 0716arp@danskmetal.dk FAKTA Mentorordningen inden for dit fagområde? Ønsker du ordningen inden for dit fagområde, så gå ind på hjemme siden fastholdelseskaravanen.dk og se på mulighederne. Du kan se konkrete eksempler på, hvordan man opretter fagmentorprojekter. Forskning på området Når en voksen forklarer besværlige skoleopgaver, sender en opmun trende mail, tror på en eller tager en snak på en cykeltur om livets besværligheder, så holder udsatte elever på erhvervsskolerne fast i skolebænken i stedet for at droppe ud. Det viser Danmarks største forsøg med mentorordninger på erhvervs uddannelser, ”Relationer der Forpligter”, som er en undersøgelse gennemført af tre erhvervsskoler og støttet af Region Hovedstaden. I perioden 2011 til 2012 fastholdt projektet 1.220 udsatte elever i uddannelse ud af de 1.800 elever, der deltog. Normalt ville halvdelen fra denne målgruppe være faldet fra uddannelsen undervejs. Mentor ordningen har fastholdt omkring 7 ud af 10 af målgruppens elever, så mentorordninger virker. maj 2014 med mere 5 Murer- og ingeniørfaget tiltaler mig, fordi man er med til at skabe noget håndgribeligt. Man er med til at udtænke, hvordan tingene skal planlægges fra start til slut, siger Lars Møller-Hansen. Foto: Michelle Hasselbalch Pedersen Lars Møller-Hansen Frederik Christiansen Uddannelse: 2015: Cand.scient i Architectural Engineering, Ingeniørhøjskolen Århus Universitet 2013: Diplomingeniør i Bygnings design 2009: Adgangskursus - VIA Uni versity College 2007: Uddannet murer fra Selandia 1993 – 2003: Korsør Byskole Uddannelse: 2010: Bygningskonstruktør – BTH Odense 2005: Uddannet murer fra Selandia 1992 - 2002: Dyhrs Skole Job: 2012 – d.d.: Ingeniørstudentermed hjælper hos Rambøll 2011: Rambøll 2007: MTHøjgaard 2004-2007: Villy Nielsen & Søn A/S. I dag kan jeg selv se, at de bedste konstruktører er dem med en håndværkeruddannelse. Job: 2012 - d.d.: Bygningskonstruktør m.a.k hos Arkitektgruppen Slagelse A/S 2011-2012: Oluf Jørgensen A/S 2005-2006: PMJ Enterprise 2002 - 2006: Finn E. Nilsen A/S Studievejlederen mente, at jeg skulle på gymnasiet ligesom alle andre med hovedet skruet rigtigt på. Det, mente min far til gengæld, var en rigtig dårlig idé. DET BETALER SIG AT GÅ MOD STRØMMEN Af Michelle Hasselbalch Pedersen D en 27-årige bygningskonstruk tør Frederik Christiansen og den kommende ingeniør Lars Møller-Hansen på 26 år er begge godt i gang med deres succesfulde karrierer efter endt uddannelse ved Selandia. Frederik Christiansen arbejder som byggeleder, hvor han projekterer byggepro jekter i millionklassen, og Lars MøllerHansen arbejder i den internationale rådgivervirksomhed Rambøll ved siden af ingeniørstudierne. Fælles for Frederik Christiansen og Lars Møller-Hansen er, at de altid har vidst, at 6 med mere maj 2014 de ville have lange uddannelser, men også at de ville gå en utraditionel vej, nemlig ved at tage en erhvervsuddannelse først. De er ikke i tvivl om, at det har fået dem til at stå langt stærkere. De to tidligere murersvende opfordrer flere med en erhvervsfaglig uddannelse til at videreuddanne sig. Som håndværker har man nemlig flere fordele – både under uddannelsen og på arbejdsmarkedet. Går mod strømmen Når Lars Møller-Hansen om et års tid afleverer sit speciale på Århus Universitet, kan han skrive cand.scient. i Archite ctural Engineering på CV’et. Allerede som 16-årig vidste Lars Møller-Hansen, at han ville være ingeniør. Hvorvidt han skulle vælge en erhvervsuddannelse eller gymnasiet forud for universitetsstudiet var der delte meninger om: – Min far og studievejlederen på min fol keskole var bestemt ikke enige. Studievej lederen mente, at jeg skulle på gymnasiet ligesom alle andre med hovedet skruet rigtigt på. Det, mente min far til gengæld, var en rigtig dårlig idé, for hvorfor ikke styrke knægtens muligheder ved først at tage en erhvervsuddannelse og derefter gå på universitetet? Lars Møller-Hansen valgte at gå mod strømmen. Som fjerde generation i famili en begyndte han på mureruddannelsen. Lommeregner blev skiftet ud med murerske Frederik Christiansen var i tvivl, da han skulle vælge ungdomsuddannelse. Men efter fire måneder på Teknisk Gymnasi um blev lommeregneren skiftet ud med mørtel og murerske: - Efter at have snakket med folk i min omgangskreds indså jeg, at jeg med mu reruddannelsen ville få en faglig viden og praktisk erfaring, som ville være guld værd Her i Arkitektgruppen sætter min chef stor pris på, at jeg er uddannet håndværker. Han siger ofte, at han er privilegeret, fordi han både har en tømrer og en murer ansat til at projektere, fortæller Frederik Christiansen. Foto: Kholoud El-Set maj 2014 med mere 7 Frederik Christiansen og Lars Møller-Hansen lagde begge grundstenene til en succesfuld karriere på Selandias mureruddannelse. Foto: Selandia som bygningskonstruktør. I dag kan jeg selv se, at de bedste konstruktører er dem, der også har en håndværkeruddannelse. Blod på tanden I dag er både Lars Møller-Hansen og Frederik Christiansen glade for, at de valgte at tage en erhvervsuddannelse som springbræt til en videregående uddan nelse. De har nemlig oparbejdet nogle faglige og personlige kompetencer via mureruddannelsen, som betyder, at de har klaret sig godt i mødet med den teoretiske fordybelse. – Da jeg begyndte på ”ingeniøren” kom flere af mine medstuderende direkte fra gymnasiet. De var allerede skoletrætte, hvor jeg selv havde lidt mere blod på tan den, fortæller Lars Møller-Hansen. Lars Møller-Hansen begyndte på ingeniørstudiet sammen med 60 andre studerende. Foruden Lars Møller-Hansen var der kun tre andre med en håndværks mæssig baggrund: – Jeg var nervøs for, om de i gymnasiet havde oparbejdet nogle færdigheder, som jeg manglede. Og om det ville betyde, at jeg ville få ekstra svært ved at følge med på studiet. Efter kort tid på uddannelsen, fandt Lars Møller-Hansen ud af, at han var en af de bedste. Fik spørgsmål fra medstuderende – Mine medstuderende spurgte mig til råds om praktisk udførelse af murværks konstruktioner. Jeg havde jo haft det i 8 med mere maj 2014 hænderne og arbejdet med det i praksis, så jeg havde en anden forståelse for de praktiske problemstillinger, fortæller Lars Møller-Hansen. Fordelen ved at tage en erhvervsuddan nelse forud for en videregående uddan nelse er også ved at gå op for flere unge i dagens Danmark. På Erhvervsakademiet Lillebælt, hvor Frederik Christiansen læste til bygningskonstruktør, var forde lingen af studerende med en studenter eksamen og en erhvervsuddannelse mere ligelig: – Vores klasse var skruet godt sammen, og det gav et fint læringsmiljø. Halvdelen af klassen kom fra gymnasiet, og den anden halvdel havde håndværkerbaggrund. Vi havde et godt samspil i forbindelse med gruppearbejde, og vores baggrunde gjorde, at vi supplerede hinanden rigtig godt. Respekt! Det var ikke kun under uddannelsen, de to murersvende oplevede, at de stod stærkt. For både Lars Møller-Hansen og Frederik Christiansen har det ikke skortet på jobtilbud. – Jeg blev kontaktet uopfordret og tilbudt et job i en mindre ingeniørvirksomhed, udelukkende på grund af min baggrund som håndværker. De ville have en med erfaring fra byggebranchen, fortæller Lars Møller-Hansen. I sin nuværende stilling hos Arkitektgrup pen Slagelse A/S har Frederik Christian sen også oplevet adskillige fordele: – At man er uddannet håndværker, giver også respekt fra de andre på byggeplad sen, når man som 25-årig nyuddannet konstruktør pludselig er ansvarlig for byggeprojekter i millionklassen. Håndværkere kan drikke At det i dag kun er 19 procent, der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, synes Frederik Christiansen og Lars Møller-Hansen er ærgerligt – både for de unge og for erhvervslivet. For de to tidligere murersvende handler det om at ændre håndværkeruddannelsernes dårlige image. – Da jeg under min mureruddannelse gik til fest med dem fra min gamle folkeskole, blev jeg ofte mødt med udtalelser som ”Han er murer. Han kan drikke”. Og det var en total ubegrundet antagelse, for jeg har aldrig vist nogen evner for at drikke meget, fortæller Lars Møller-Hansen grinende og fortsætter: – Det er ærgerligt, når man som håndvær ker mødes med sådan nogle ubegrundede fordomme, som ingen hold har i virkelig heden. Frederik Christiansen mener, at særligt vejledere og lærere i folkeskolerne har et ansvar for at gøre op med de for domme og fremhæve de muligheder en erhvervsuddannelse giver. Hverken Lars Møller-Hansen eller Frederik Christi ansen havde haft de kompetencer, som de har i dag, hvis de blindt havde fulgt vejledernes anvisninger i folkeskolen. Lars Møller-Hansen og Frederik Christiansen valgte i stedet at gå mod strømmen.  LICENCE TO BUILD TEMA: ERHVERVSSKOLEREFORM 2014 TEMA: DET INDEHOLDER DEN NYE REFORM Større krav, to grundforløb, mere fleksibilitet, daglig motion og svendebrev med studenterhue skal løfte vores erhvervsskoler. D et sidste år har de erhvervsrettede uddannelser stået højt på dagsordenen både blandt politikerne og i medierne, og i februar lå lovforslaget om erhvervs skolereformen færdigt. Vi vil i dette tema af Med Mere sætte fokus på den nye reform: • Vi har været i kontakt med en erhvervsskole i Finland. De var – hvor vi er i dag – for 15 år siden. Så hvad kan vi lære af dem? • Vi har snakket med nuværende elever på Selandia om, hvad de synes om 45 minutters motion og bevægelse om dagen. • Vi har snakket med formanden for Business Slagelse og virksomhedsejer Torben Kjerulff om den nye reform. • Chefer på Selandia er kommet med deres bud på, hvorfor EUX har fået en så central placering i den nye reform. 10 med mere maj 2014 Adgangskrav for at blive optaget på en erhvervsskole Fra august 2015 skal elever have mindst 02 i dansk og matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Der bliver også mulighed for en optagelses prøve og samtale, hvis man ikke opfylder karakteradgangskravene. Samtidig er det også muligt at begynde på en erhvervs skole, hvis man har en praktikaftale eller en anden ungdomsuddannelse bag sig. Der bliver også oprettet en erhvervsrettet 10. klasse for dem, der ikke lever op til adgangskravet, men som ved, at de vil have en erhvervsuddannelse. Flere undervisningstimer og daglig motion Med den nye reform skal eleverne også have flere undervisningstimer. Fra 2015 skal der være minimum 25 undervisnings timer om ugen, og fra 2016 bliver det minimum 26 timer. I dag har eleverne 23 timer om ugen. I den nye reform skal de unge have 45 minutters motion og be vægelse om dagen. På Selandia bliver det integreret i den faglige undervisning. Højniveauspor – EUX Der bliver endnu flere uddannelser, hvor der tilbydes højniveauspor, hvor elever ne kan tage en EUX-uddannelse, så de både får deres svendebrev og flere fag på gymnasialt niveau. Med en EUX vil der være mulighed for at læse videre på flere universiteters indgange direkte efter endt uddannelse på erhvervsskolen. Ny struktur og uddannelse til voksne I dag er der 12 fællesindgange på er hvervsskolerne. I fremtiden etableres der i stedet fire hovedindgange. På den måde får eleverne kenskab til flere forskellige erhvervsuddannelser og får mulighed for at skifte retning undervejs. Reformen lægger også op til, at det skal være nemmere for unge over 25 år at blive faglærte. Man arbejder på at skabe en ny uddannelse for denne målgruppe, så de kan bygge oven på de erhvervserfaringer, de har i forvejen. Ny uddannelse til unge med specielle behov De unge, der har svært ved at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, får mulighed for at tage en såkaldt ”fleks-ud dannelse”, der kun tager to år at gennem føre, og som er beskæftigelsesrettet. Garanti for praktikplads og to grundforløb Den nye reform giver garanti for praktik plads på de største uddannelser. Samtidig bliver grundforløbet splittet op i to dele. Unge der kommer direkte fra folkeskolen får et 40 ugers grundforløb. Andre kan starte direkte på 2. del af grundforløbet, som varer 20 uger. Mindre vejledning Et af de steder, hvor der er lavet en konkret besparelse i den nye reform, er på vejledningsområdet. UU-vejledningen er beskåret med 40 procent. Det betyder, at erhvervsskolerne skal tænke nyt i forhold til vejledning, og at de enkelte skoler og de lokale virksomheder fremadrettet skal tage et større ansvar for vejledningen af de unge.  maj 2014 med mere 11 TEMA: ERHVERVSSKOLEREFORM 2014 TEMA: ERHVERVSSKOLEREFORM 2014 Den finske skole Omnia byder på mange spændende ting, som danske skoler kan tage ved lære af. Foto: Ida Mørch SÅDAN LAVER VI SUPER-ELEVER Af Ida Mørch Se her hvordan finnerne gjorde erhvervsuddannelserne til en buldrende succes Erhvervsskolerne i Finland var i 1990’erne ude i det samme stormvejr, som danske erhvervsskoler oplever i dag. De praktiske uddannelser var ikke ”fine” nok. De unge og ikke mindst deres forældre foretrak den klassiske gymnasieuddannelse. Finnerne gjorde noget drastisk ved det. De gennemførte en meget stor reform på erhvervsskoleområdet. Og det blev en buldrende succes. I dag regnes det finske uddannelsessystem for et af verdens allerbedste. De dygtigste går på erhvervsskole I efteråret besøgte Samarbejdsudvalget på Selandia flere finske skoler. Fælles tillids repræsentant og næstformand i Samar bejdsudvalget, Sofie Janning Hansen, er begejstret: – I Finland havde de dygtigste elever en erhvervsuddannelse som førsteprioritet, og kunne de ikke klare det, ja så måtte de tage en studentereksamen. Det er en helt anden måde at tænke uddannelse på end herhjemme. Og der, hvor vi står i dag, stod finnerne midt i halvfemserne. Så der er flere ting, vi kan lære fra det finske uddannelsessystem. 12 med mere maj 2014 Samarbejde mellem skolerne De finske erhvervsskoler er slet ikke i tvivl om, hvad der har givet dem nogle af verdens bedste erhvervsskoler: – Vores største tiltag tilbage i halvfems erne var at gøre det muligt for unge på erhvervsuddannelserne at kunne læse videre på universitetet bagefter. Det har været en af de største gevinster for vores arbejdsmarked, at vores universitetsud dannede både har praktisk og teoretisk erfaring. Og så satsede vi på et stærkt samarbejde mellem skoler og landets virk somheder, for det er erhvervslivet, der ved, hvad der er behov for af kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Det har virkelig vist sig at virke, siger Satu Järvinen, konsulent inden for uddannelse og samarbejde på den finske skole Omnia. Prestige at være lærer Satu Järvinen fortsætter: – I Finland er lærergerningen et højt respekteret erhverv, og kun de dygtigste kan blive lærere. Som lærer i Finland, uanset niveau, skal du have en kandi datgrad fra universitetet og have fået topkarakter. Samtidig skal lærerne have tre års praktisk erhvervserfaring i de fag, som de skal undervise i. Generelt er vores I dag vælger over halv delen af alle unge i Finland at tage en erhvervsuddannelse. Finnerne ser erhvervsuddannelserne som en uddannelse, der er tættere på det ”virkelige liv” uden for skolen, og så er det sjovere at lave noget praktisk end konstant tavleundervisning. læreruddannelse bare meget prestigefyldt, og lærernes engagement smitter af på de unge. Lærerne får også meget stor under visningsfrihed, så der er plads til, at alle typer af elever kan blive dygtige. I dag vælger over halvdelen af alle unge i Finland at tage en erhvervsuddannel se. Finnerne ser erhvervsuddannelserne som en uddannelse, der er tættere på det ”virkelige liv” uden for skolen, og så er det sjovere at lave noget praktisk end konstant tavleundervisning. Der er lagt utrolig mange kræfter i det finske erhvervsskolesystem siden reformen midt i halvfemserne. Forhåbentlig vil vi se den samme tendens i Danmark om 15 år.  En helt almindelig formiddag, hvor Diana Andersen reflekterer over, hvad den nye reform kommer til at betyde for hende. Foto: Ida Mørch SKOLE-MOTION – SPILD AF TID ELLER NY ENERGI OG HUMØR? Af Ida Mørch VIDSTE DU? I Danmark er der store geografiske forskelle i tilmeldingerne til ung domsuddannelserne. Regeringens mål om, at hver fjerde ung skal væl ge en erhvervsuddannelse som før steprioritet i 2020, er allerede nået i 16 kommuner i 2014. Samlet set har 25 procent af de unge i Nord jylland søgt ind på en erhvervsskole i år, hvor det i Region Hovedsta den kun er 14 procent. I Gentofte kommune har kun tre ud af 100 elever søgt ind på en erhvervsskole i 2014, hvorimod 93 procent har haft gymnasiet som førsteprioritet. F orslaget om obligatorisk motion på erhvervsskolerne deler i den grad vandene. Spild af tid og udtryk for barnepigemen talitet mener nogle af de Selandia-elever, vi har talt med. Andre ser positivt på det og tror det vil give sammenhold og bedre trivsel – plus forebygge de skader i specielt nakke og ryg, som mange med manuelt arbejde risikerer. Undersøgelser viser, at de unge på erhvervsuddannelserne dyrker mindre motion i deres fritid end deres jævnald rende på gymnasierne. Derfor bliver idræt nu også obligatorisk på erhvervsskolerne, ligesom det er på de fleste andre ung domsuddannelser. Et af de nye tiltag i erhvervsskolerefor men lægger nemlig op til, at eleverne skal have 45 minutters motion og bevægelse om dagen. Formålet er, ifølge børne- og undervisningsminister Christine Antorini, at højne kvaliteten på erhvervsskolerne, da alle fagfolk er enige om, at motion er godt for mange ting. Men hvad synes de nuværende erhvervs skoleelever egentlig om 45 minutters motion om dagen? Man kan ikke skære alle over en kam – Jeg er ved at få nok af alle de ting, poli tikerne vil have os til. Vi skal da selv have lov at bestemme. Så må vi ikke ryge mere og skal stå som en lille minoritet et sted ude i et skur. Så skal de bestemme, hvad vi skal spise, og nu vil de fandeme også bestemme, at vi skal dyrke motion. Det må da være folks eget ansvar. Jeg kunne godt tænke mig, at de i stedet tænkte lidt alternativt. Jeg kan godt forstå, at dem, der har tavleundervisning, skal ud at bevæge sig, men os, der bevæger os meget, har brug for noget andet. Vi har ikke alle brug for det samme. Jeg er ved at uddanne mig til industritekniker, og vi er meget fy sisk aktive, og der er ofte meget støj, så vi kunne bruge en slags siesta, hvor man kan koble fuldstændig af i en halv times tid og komme ned i gear. Det ville gøre min dag endnu bedre, og jeg tror, jeg så kunne koncentrere mig i længere tid ad gangen. Jeg synes, det er et godt tiltag, hvis man ikke skærer alle over en kam, for vores behov er forskellige, siger 41-årige Diana Andersen fra Selandias grundforløb for industriteknikere. maj 2014 med mere 13 TEMA: ERHVERVSSKOLEREFORM 2014 TEMA: ERHVERVSSKOLEREFORM 2014 PÅ TIDE MED NY REFORM Af Ida Mørch F ormanden for Business Slagelse, bilforhandler Torben Kjerulff er yderst tilfreds med den nye erhvervsskolereform: – Jeg ser utrolig mange gode elementer i reformen, og jeg har ventet på den i mange år. – Der har simpelthen været behov for en reform i flere år, men bedre sent end al drig. At kun 18 procent af de unge valgte en erhvervsuddannelse sidste år, det er alarmerende. Men nu er der kommet en reform, som på mange punkter lægger op til at give bedre vilkår for både elever og for os virksomheder, siger Torben Kjerulff. Tre fysisk stærke unge mekanikerelever, der med hver deres holdninger, står sammen. Fra venstre Daniel Vain, Nicklas Dideriksen og Afram Kanoun. Foto: Ida Mørch Spild af tid – Jeg synes, at det er spild af tid. Her på hovedforløbet har vi dårligt tid til at nå alt det faglige, så jeg kan virkelig ikke se, hvorfor vi skal bruge 45 minutter om dagen på motion og bevægelse. Som mekaniker bevæger man sig jo meget i forvejen. Jeg ved godt, at vi er i risiko zonen for at få forskellige skader, men allerede på grundforløbet havde vi faget anatomi, hvor vi lærte præcist, hvordan vi skulle bevæge os for at undgå at få skader. Sådan siger 21-årige Daniel Vain, som går på tredje hovedforløb på mekanikerlinjen på Selandia. Skal tages seriøst Daniel Vains’ medstuderende 18-årige Nicklas Dideriksen ser anderledes på det nye tiltag: – Jeg synes, det er en rigtig god ide, at det bliver et krav, at vi skal lave en eller anden form for fysisk aktivitet hver dag. Jeg har eksempelvis selv haft hold i ryggen flere gange, og der kunne daglig motion godt have hjulpet. Det er bare vigtigt, at lærer ne tager det seriøst, så det bliver en fast rutine hver dag. Han fortsætter: 14 med mere maj 2014 – Det er noget pjat at sige, at det er folks eget ansvar. Vi mennesker ved jo for det meste godt, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad vi burde gøre og ikke burde gøre, men alligevel gør vi det ikke. Derfor er det en sovepude og for let bare at sige, at det er folks eget ansvar. Jeg vidste da også, at jeg burde have lavet øvelser hver dag for at få mit hold i nakken til at gå væk, men jeg gjorde det alligevel ikke. Derfor er det en rigtig god ide, at vi bliver sparket lidt i gang. Og motion er generelt godt. virkelig er der, vi har et behov. Det er også blevet rigtig populært med grine-klubber. Måske lyder det latterligt, men det er faktisk sjovt og gør en glad. Og så tror jeg, det vigtigste, for at elever på erhvervssko lerne bliver sundere, er sammenhold og et godt studiemiljø. Det giver i hvert fald mig meget overskud, at vi gutter har det så godt sammen.  Formand for Business Slagelse, Torben Kjerulff, glæder sig til at følge udviklin gen på erhvervsskoleområdet. Foto: Ida Mørch Vigtigere med godt studiemiljø 18-årige Afram Kanoun er derimod enig med Daniel Vain. – Jeg synes, at det burde være ens eget valg, om man vil dyrke motion. Jeg føler snart, at man lige så godt kan få stukket en manual i hånden, når man er gammel nok til at kunne læse: Sådan her skal du leve dit liv. Jeg burde heller ikke ryge, men jeg gør det alligevel, og hvis det giver mig noget positivt nu og her, så lad mig dog. Men hvis jeg skal prøve at være konstruk tiv i forhold til det nye tiltag, så er det vigtigt, at den motion, der bliver dyrket, relaterer sig til ryg og nakke, fordi det Nye tider for virksomhederne – Jeg mener personligt, at der de sidste fem års tid har været en faldende faglig hed blandt vores elever. Men det tror jeg, at den nye reform sætter en stopper for. Først og fremmest gør karakterkravene, at ikke alle kan komme ind på en erhvervs uddannelse. Desuden signalerer den til de unge, at der nu bliver krævet mere af dem, og det tror jeg er sundt. Jeg tror også, at flere unge ”tør” tage en erhvervsuddannel se nu, hvor der bliver praktikpladsgaranti Det er også blevet rigtig populært med grine-klubber. Måske lyder det latterligt, men det er faktisk sjovt og gør en glad. Jeg ser utrolig mange gode elementer i reformen, og jeg har ventet på den i mange år. på en del af uddannelserne, siger Torben Kjerulff. Han fortsætter: – Det er altafgørende, at de unge ikke skal gå og være nervøse for, om de kan færdiggøre deres uddannelse, og derfor vil flere af de dygtige elever søge mod vores græsgange. Men den ”nye” type elever vil også stille nye krav til virksomhederne. Vi skal være parate til at give dem nok udfordringer og måske inkludere dem i flere ting. Flere vil gennemføre en uddannelse – Jeg tror virkelig på, at vi med denne re form vil se flere gennemføre en erhvervs uddannelse. Både på grund af praktik pladsgarantien, og fordi man med de nye fire hovedindgange får stiftet bekendtskab med flere forskellige uddannelser på hver indgang. Og ønsker man så at skifte ret ning, skal man ikke starte forfra på et nyt grundforløb. Det er jo samme princip, der blev lavet på nogle af de danske universi teter – og med stor succes, mener Torben Kjerulff. Han fortsætter: Flere unge vil nok også turde springe ud i at tage en EUX, hvor de både får svendebrev og en studenterhue, for er det for svært for den enkelte, kan de bare hoppe over på det almene forløb. Den nye reform lægger simpelthen op til, at færre unge går tabt i det danske uddannelses system. Det mangler reformen – Hvis jeg skal sætte en finger på den nye reform, så kunne jeg godt have tænkt mig et endnu større samarbejde mellem skolen og virksomhederne. De unge har godt af at se den virkelige verden meget tidligt i deres skoleophold, og det vil de også ger ne. Man kunne eksempelvis lave en virk somhedsdag, hvor skolen tager eleverne med ud til forskellige virksomheder, som er relevante for deres uddannelse. Her kan de løse forskellige cases, så de får en forståelse for dagligdagen i det virkelige liv. Jo mere vi virksomheder involverer os, des mere får vi ud af tingene i sidste ende, slutter Torben Kjerulff.  Hvis jeg skal sætte en finger på den nye reform, så kunne jeg godt have tænkt mig et endnu større samarbejde mellem skolen og virksomhederne. De unge har godt af at se den virkelige verden meget tidligt i deres skoleophold, og det vil de også gerne. maj 2014 med mere 15 TEMA: ERHVERVSSKOLEREFORM 2014 TEMA: ERHVERVSSKOLEREFORM 2014 GYMNASIERNE FÅR KAMP TIL STREGEN Af Ida Mørch E UX er en uddannelsesretning på erhvervsskolerne. Her kombi neres en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. I den nye erhvervsskolereform kommer EUX til at spille en endnu større rolle, end den har gjort hidtil. Det er der, ifølge vicedirektør på Selandia Mette Tram Pedersen, flere gode grunde til: – Jeg er overbevist om, at man med de nye muligheder for at udbyde EUX på endnu flere af uddannelserne vil tiltræk ke langt flere ressourcestærke elever til erhvervsskolerne. Samtidig vil det betyde, at erhvervsuddannelserne får en anden status i de unges opfattelser, da de vil sidestille EUX-uddannelserne med de gymnasiale retninger, som vi ellers kender i dag. Gymnasierne vil med EUX få kamp til stregen. Den nye reform lægger op til, at endnu flere af de nuværende erhvervsuddan nelser kan tilbyde EUX-forløb, og at de overordnede rammer bliver mere ens. Fra august 2015, når den nye reform træder i kraft, vil det også være muligt at tage Det er gået op for politikerne, at man begrænser de unge ved at dele dem op i grupperne – de praktiske og de boglige. Der er faktisk rigtig mange, som kan begge ting, og det er misundelsesværdigt. 16 med mere maj 2014 en EUX-uddannelse på det merkantile område, og det er uddannelseschef på Selandias Handelsskole Merete Christof fersen glad for: – Jeg tror, at EUX på det merkantile om råde vil stille nogle helt andre krav til alle de unge, der fremover vil gå på Handels skolen, og så tror jeg samtidig også, at det er gået op for politikerne, at man begræn ser de unge ved at dele dem op i grupper ne – de praktiske og de boglige. Der er faktisk rigtig mange, som kan begge ting, og det er misundelsesværdigt. Derfor er det fantastisk, at de unge får EUX som uddannelsesmulighed. Jeg mener også, at den nye reform tager de unge mere seri øst. For de elever, der har hovedet skruet ordentligt på, og som også har et godt håndelag, får en unik mulighed. Dobbelt så mange vælger EUX i 2014 – De nuværende EUX-elever på Selandia har siden uddannelsesstart været i både Go’ morgen Danmark, aviser og magasi ner. Der har været et stort fokus på disse drenge, og det er uden tvivl fordi, de på mange måder, bliver de nye ”vindere” i uddannelsessystemet. Man har så mange muligheder med en EUX-eksamen. Og det er også ved at gå op for de unge og deres forældre derude. På Selandia har vi fået dobbelt så mange tilmeldinger til EUX, sammenlignet med sidste år, udtaler uddannelseschef på Strøm, Styring og It, Jens Olsen. På landsplan har EUX også været lidt af en revolution med en stigning på knap 60 procent sammenlignet med sidste år. Hvad skyldes denne popularitet? – Populariteten skyldes flere ting, men den skyldes i hvert fald, at der nu er Jeg er overbevist om, at man med de nye muligheder for at udbyde EUX på endnu flere af uddannelserne vil tiltrække langt flere ressourcestærke elever til erhvervsskolerne. Samtidig vil det betyde, at erhvervsuddannelserne får en anden status i de unges opfattelser, da de vil sidestille EUX-uddannelserne med de gymnasiale retninger, som vi ellers kender i dag. kommet en uddannelse, som der indirekte har været behov for i årevis. Nu hvor ud dannelsen er blevet italesat og sat i søen, tænker de fleste: – Hvorfor kommer den først nu? Og så tror jeg, at de folkesko leelever, der var bogligt stærke, men som mest havde lyst til at blive håndværkere, blev vejledt af forældre og deres lærere til at tage en gymnasial uddannelse. Det bedste ved denne reform er egentlig, at man vil se langt flere unge være glade for deres uddannelsesvalg og føle, at de har valgt rigtigt, slutter Jens Olsen.  Om disse EUX-fyre er fremtidens vindere på arbejdsmarkedet, vil tiden vise. Fra venstre Michael Mogensen, Mathias Askholm og Patrick Graugart. Nederst fra højre Malthe Johansen, Mikael Olsen og Joachim Raahauge. Foto: Evan Hemmingsen maj 2014 med mere 17 HELLERE MAD END DAMER Klaus og Kristoffer er to Selandia-talenter, der brænder for gastronomi – og nu skal de til Italien og dyste mod verdens bedste kokkeelever. Af Ida Mørch M ed ét satte Klaus Jonas Ladeby sig op i sengen. Han kunne se, at det stadig var mørkt udenfor, så pulsen faldt igen, og hans fornuft fortalte ham, at han nok ikke havde sovet over sig. På den ene side var han utrolig træt, da han havde kørt i et højt gear i flere uger – og på den anden side havde han aldrig været mere klar i hovedet. Datoen sagde den 17. marts 2014, og dagens overskrift lød: Danmarksme sterskabet for kokkelever. Det vildeste var nok egentlig, at Klaus Ladeby selv skulle deltage. Han havde kvalificeret sig til mesterskabet sammen med sin gode ven Kristoffer Ringsing, som også går på Kokke- og Tjenerskolen på Selandia. De to unge talenter er på mange punkter som dag og nat, men de brænder begge grænseløst for gastronomi. Umiddelbart lå det ikke til højrebenet, at Kristoffer Ringsing skulle tage en uddan nelse som kok, i hvert fald ikke, hvis man spørger hans forældre: – Mine forældre så nok helst, at jeg gik den samme vej, som de fleste andre unge – nemlig gymnasiet. Men jeg mener, at man ofte skal gøre det modsatte af flertallet, og så skal man følge sit hjerte. ...Først troede vi, at han var nede at drikke øl og se på damer, men vi blev klogere. 18 med mere maj 2014 … Mine forældre så nok helst, at jeg gik den samme vej, som de fleste andre unge – nemlig gymnasiet. Men jeg mener, at man ofte skal gøre det modsatte af flertallet, og så skal man følge sit hjerte. Jeg brænder så sindssygt meget for mit fag, og det er også en af grundende til, at jeg nu har deltaget i DM for kokkeelever to år i træk, og at Klaus og jeg skal dyste mod nogen af verdens bedste kokkelever i Milano her til foråret. Mor måtte gi’ sig – I dag er vi meget glade for, at Kristoffer valgte at uddanne sig til kok, for når vi ser tilbage på hans opvækst, så har han jo været interesseret i at lave mad lige siden, han fysisk set kunne. Sådan siger Kristof fer Ringsings mor Anne Ringsing. Hun fortsætter: – Vi har ofte undret os over, at Kristoffer så tit rejste sydpå. Først troede vi, at han var nede at drikke øl og se på damer, men vi blev klogere. Han var nede at smage på olivenolier og se på diverse lækre og delikate råvarer. Og hvor har vi dog grinet meget af det. Presset var (for) stort Klaus Ladeby og Kristoffer Ringsing gik efter en plads i top tre til DM, men sådan blev det desværre ikke. – Det, at vi ikke kom derfra med en medalje, er selvfølgelig skide ærgerligt, men måske også lidt sundt. Både Klaus og jeg ved, vi er dygtige, men at vi var enormt tidspressede. Vores hovedret var ikke tilberedt tilstrækkeligt, så vi fortjente heller ikke en medalje, men vi har lært af det og skal simpelthen være skarpere på tilberedning. Og vil vi være blandt eliten, så skal vi et skridt højere op. Den sandhed var måske ikke gået op for os, hvis vi havde fået medalje til DM ligesom sidste år, siger Kristoffer Ringsing. Dommerne til DM for kokkelever er nogen af landets mest kendte kokke: Fra venstre Michael Jørgensen (3F), Jeppe Foldager (Alberto K), Henrik Skov lund Jacobsen (3F), Per Hallundbæk (Falsled kro – overdommer), Mette Hvarre Gassner (Restaurant 10 trin ned), Michael Forsø Kragh (3F) og Daniel Kruse (Stammershalle Badehotel). Foto: Ida Mørch Fandens talentfulde Kristian Arlet, faglærer på Kokke- og Tje nerskolen på Selandia udtaler efter DM: – Jeg er virkelig ærgerlig over, at drengene ikke fik en medalje, for de er så fandens talentfulde. Havde projekt talentvejen eksisteret, da de startede, så ville de uden tvivl havde været en del af talentsporet også selvom de er meget forskellige. Klaus er kreativ, han tænker sindssygt hurtigt, og så er han stærk i desserter. Han er praktikelev på Pluto i København, som er en lækker tapas-restaurant. Og det praktiksted har skærpet hans kreativitet. Han fortsætter: Køkkenet var nyt, og en masse interesserede mennesker var med, da Kristoffer og Klaus skulle tilberede deres mad til DM for kokkelever 2014. Foto: Ida Mørch Kokketalenterne fra hele landet skulle bruge følgende råvarer i deres retter: Forret: Kongekrabbe og Østers. Hovedret: Vagtler og svinekam. Dessert: Noget bagt og frossent og ingredienserne skyr og chokolade skulle indgå. Foto: Ida Mørch – Kristoffer er mega detaljeorienteret og omhyggelig. Han er praktikelev på et af Danmarks bedste og dyreste spisesteder – Falsled Kro. Her kan han udleve sin store passion for mad – og han har lært at gøre hver ret ekstravagant og til noget helt specielt.  Scan QR-koden og oplev stemningen ved DM. Der er tænkt på detaljerne i Selandia talenternes første ret. Foto: Ida Mørch Kristoffer og Klaus’ lækre hovedret med vagtel og svinekam peppet op med mari nerede jordskokker. Foto: Ida Mørch Desserten bestod af bagt pærer med ti mian-is, chokolade ganach, marengskys og hjemmelavet marchmellos. Foto: Ida Mørch maj 2014 med mere 19 ANGST: NÅR KROPPEN ER I KONSTANT ALARMBEREDSKAB Af Michelle Hasselbalch Pedersen M MEKANIK PÅ HJERNEN BENZIN I BLODET ange mennesker slås med psykisk sårbarhed. I dag er en af de mest udbredte psykiske lidelser angst. Omkring 350.000 danskere lider af en form for angst, og omkring dobbelt så mange vil få angst på et eller andet tidspunkt i livet. Alligevel er angst tabubelagt og ofte en uopdaget og ube handlet sygdom. I dette nummer af Med Mere stiller vi skarpt på diagnosen og Selandias psykolog, Janne Risager Jensen, giver gode råd til arbejdsgivere, der har ansatte med angstlidelser. Som at blive kørt ned af en lastbil Vi kender alle følelsen, når man bliver bange eller forskrækket. Hjertet banker hurtigere, sveden pibler frem, hænderne ryster og man får en knude i maven. Det er en helt naturlig kropslig reaktion i fa retruende situationer, men hos mennesker med angst opleves det næsten konstant. – Mange rammes af angst i sociale sam menhænge. Hvis man lider af social angst, kan det at gå ind i kantinen til ens kol leger sætte de samme reaktioner i gang, som hvis man var ved at blive kørt ned af en lastbil. Derfor er angst invaliderende og kan føre til isolation, så lidelsen skal selvfølgelig tages seriøst, fortæller Janne R. Jensen. Flere og flere får angst – Vi oplever flere med angst i dag, end man gjorde førhen. Det skyldes blandt andet samfundets øgede kompleksitet, men også at stadig flere rammes af stress, fortæller Janne R. Jensen. I konsultationsværelset møder Janne R. Jensen mange unge med social angst, eksamensangst og præstationsangst: – Det skyldes i høj grad en ungdomskul tur, hvor vi alle sammen skal klare os godt. Samtidig er der rift om praktikpladser og stor ungdomsarbejdsløshed. Det kan være angstfremkaldende, hvis man ikke Psykolog på Selandia, Janne Risager Jen sen. Foto: Michelle Hasselblach Pedersen føler, at man lever op til egne og andres forventninger. angstramte, når der er åbenhed omkring diagnosen. Nøgleordene er forståelse, respekt og anerkendelse Janne R. Jensen fremhæver, at mennesker med angst oftest er meget kompetente og dygtige medarbejdere: Derfor opfordrer hun også angstramte til ærligt at fortælle om lidelsen. Det er nemlig gennem åbenhed, at arbejdsgi ver får mulighed for at stille opklarende spørgsmål: – Rigtig mange med angst, særligt præstationsangst, vil gerne gøre tingene perfekt. De er meget fokuserede på at løse deres arbejdsopgaver rigtigt og ordent ligt. Derfor er de også nogle fantastiske medarbejdere. – Arbejdsgiver kan bedst hjælpe ved at gå ind i en dialog om, hvad den specifik ke angstlidelse betyder for den enkelte medarbejder. Ifølge Janne R. Jensen kan arbejdsgiverne hjælpe ansatte med at håndtere angsten i hverdagen. Nøgleordene er forståelse, respekt og anerkendelse: – Den største hjælp er at respektere og udvise forståelse for det at have angst. Det værste man kan gøre er at ligegyldig gøre og undervurdere diagnosen. Det er vigtigt, at omverdenen anerkender, at der er tale om en reel lidelse. Og at man ikke ”bare kan tage sig sammen”, for så havde man allerede gjort det. Spørg, spørg, spørg og forstå Mange angstramte skjuler deres diagnose over for kolleger og chefen på grund af de fordomme, der er relateret til psykiske lidelser. Det er, ifølge Janne R. Jensen, en skam, da det er lettest at hjælpe Janne R. Jensen anbefaler, at arbejdsgiver søger at forstå, hvad angsten betyder for medarbejderen i hverdagen, hvad man kan gøre for at forebygge angstanfald i arbejdstiden, og hvordan og hvorfor angsten opstår. Gode råd • Forsøg at forstå: Spørg ind til medar bejderens angst • Udvis respekt for medarbejderens angstdiagnose • Anerkend at angstlidelsen er reel – undgå at ligegyldiggøre og undervur dere diagnosen • Lav aftaler med medarbejderen om, hvad man kan gøre på arbejdsplad sen for at undgå angstanfald og aftal, hvordan medarbejderen skal agere, hvis han/hun får et angstanfald i arbejdstiden • Søg viden, så du kan adskille fordom fra fakta  maj 2014 med mere 21 Angst er en af de mest almindelige psy kiske sygdomme i Danmark og skyldes en kombination af arvelig sårbarhed og livshistoriske begivenheder, såsom en utryg barndom eller stress. (Modelfoto – Colourbox) Af Michelle Hasselbalch Pedersen U tabuet og gøre op med de fordomme, der ofte, på grund af uvidenhed, forbindes med psykiske diagnoser. Sofie har derfor også nogle helt klare anbefalinger til ledere, der har ansatte med angst: – Jeg ved, at det lyder voldsomt, men jeg ville hellere sidde i kørestol resten af mit liv, hvis bare jeg kunne få angsten til at forsvinde. Så kontant lyder meldingen fra Sofie, der lider af generaliseret angst. – Det er vigtigt, at arbejdsgiver anerken der, at det er et stort skridt, hvis man som angstramt vælger at fortælle åbent om sin diagnose på arbejdspladsen. Som arbejds giver skal man tage angsten seriøst og forholde sig nysgerrigt til, hvad angstli delsen betyder for medarbejderen. Sofie fremhæver, at som angstramt er det særlig vigtigt, at man får konstruktiv feedback på sit arbejde: denpå kan ingen se det. Sofie er nemlig ekspert i at bevare facaden udadtil. Men in deni myldrer de negative tanker rundt. Bekymringer, frygt og ængstelse fylder meget, og til tider alt, i den 20-åriges bevidsthed. Angsten har været en trofast men uønsket følgesvend, lige siden hun var fire år, hvor Sofies far forlod den lille familie på Sjælland. Hjernen er fluefanger Som barn var Sofie den søde, og på over fladen, glade pige, der fik fine karakterer og spillede fodbold i sportsklubben. Men Sofie har altid følt sig anderledes. Det var imidlertid først i de sene teenageår, at hun fik stillet diagnosen angst: – Når man har angst, har man et skrø beligt sind. Hjernen bliver fluefanger for alle de dårlige oplevelser, fortæller Sofie, der i de perioder, hvor angsten var værst, overvejede selvmord. …jeg ville hellere sidde i kørestol resten af mit liv, hvis bare jeg kunne få angsten til at forsvinde. EN TROFAST MEN UØNSKET FØLGESVEND 22 med mere maj 2014 – Det er virkelig pinefuldt, når man konstant er bange. Og jeg kan godt synes, at det er pinligt at fortælle om alle de ting, jeg er bange for. Det kan nemlig være svært for folk at forstå, hvis de ikke selv har prøvet det. Så er det lettere at forhol de sig til fysiske sygdomme, der er mere konkrete og synlige, siger Sofie. Gode råd til arbejdsgiver Eftersom psykiske lidelser fortsat er vold somt tabubelagt på arbejdspladsen, håber Sofie, at hun kan medvirke til at bryde Når man har angst, har man et skrøbeligt sind. Hjernen bliver fluefanger for alle de dårlige oplevelser. – Når man som jeg er bange for, at folk siger grimme ting om en, er det rart, at jeg får ros, når jeg har lavet et godt stykke arbejde. Hvis jeg derimod ikke har udført mit arbejde godt nok, så er det vigtigt, at kritikken gives på en respektfuld måde, så jeg ikke bare bliver banket hårdt i hovedet. Åbenhed dæmper angsten Ifølge Sofie er det også en hjælp, hvis ledere og kolleger viser hensyn og spørger ind til det at have angst, så man får mu lighed for at snakke om diagnosen. Som kollega til en angstramt skal man ikke være bange for at stille spørgsmål. – Det gør mig rolig, at folk vil lytte. Det kan godt være, at de ikke forstår, hvordan det er at have angst, men hvis bare de prøver at forstå. Det er nemlig min erfa ring, at åbenhed gør mig rolig og dæmper angsten, slutter Sofie. Sofie er et opdigtet navn, men hendes identitet er kendt af redaktionen.  maj 2014 med mere 23 TJEK WWW.SCEU.DK VINDUE UD MOD VERDEN Af Casper Jusslin S elandia har gennem længere tid været aktiv på de sociale medier. Det har dog primært været på Facebook, hvor vi har fokuseret på at kommunikere med og til vores kom mende elever. De gode erfaringer med digital kommunikation, vil vi videreføre i kommunikationen med det lokale erhvervsliv, samarbejdspartnere og andre erhvervsaktører. Et af de steder, hvor vi har særligt fokus på, hvad LinkedIn kan bruges til, er på kursus- og efteruddannelsesområdet. Her har vi flere forskellige tilbud, som er interessante for virksomheder, og det er oplagt at synliggøre dem via LinkedIn. Vi vil også løbende lægge erhvervsrelaterede nyheder op på siden, slå ledige stillinger op og i det hele taget dele ud af vores viden og erfaringer. Det er derfor med glæde, at vi nu kan fortælle det lokale erhvervsliv, samarbejds partnere og ikke mindst vores kursister, at vi har oprettet en LinkedIn-virksom hedsprofil. Som virksomhed vil man for eksempel kunne holde sig orienteret om behovet for at opkvalificere medarbejderne i forbin delse med, at der kommer ny lovgivning på området. Det kunne være på nærings området, inden for arbejdsmiljø og sik kerhed, køre-hviletidsregler eller lignende, hvor nye regler er ensbetydende med, at medarbejderne skal uddannes. LinkedIn-virksomhedsprofilen og den nye hjemmeside er på mange måder tænkt sammen, hvor det blandt andet er muligt at dele indhold fra hjemmesiden direkte på sin personlige LinkedIn-profil. Det kunne for eksempel være direktøren for en praktikvirksomhed, der har fundet de nødvendige informationer til at udforme en uddannelsesaftale via www.sceu.dk. Omvendt vil vi også fra LinkedIn linke videre til www.sceu.dk og dele informati oner fra hjemmesiden på LinkedIn. Prøv vores nye hjemmeside, der er tilpasset til mobil, tablet og computer. Det er nu endnu nemmere at finde uddannelser og kurser. Husk også at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Alle kommentarer er velkomne på caju@sceu.dk. På praktikområdet ser vi også muligheder i at koble elever og praktikvirksomheder tættere sammen via LinkedIn. Det er ikke noget, som vi gør nu, men vi håber inden alt for længe at kunne søsætte de første initiativer. En af de ting, som vi overvejer, er at profilere de elever, som leder efter en praktikvirksomhed. Det vil gøre det nemmere for virksomhederne at spotte den rigtige elev. Profilerne på LinkedIn vil bestå af en god blanding af tekst, billeder og video. Vi er først lige begyndt på LinkedIn, og som virksomhed har du mulighed for at påvirke, hvad vi bruger profilen til. Hvis du synes, at der mangler noget, eller du gerne ser, at vi gør noget anderledes, så er du velkommen til at skrive til Casper Jusslin (caju@sceu.dk).  FAKTA OM LINKEDIN – virksomhedsprofil En virksomhedsprofil på LinkedIn består af to grundelementer. En ho vedside, hvor man som virksomhed løbende poster forskellige nyheder og andre former for opdateringer. Derudover kan man som virksom hed oprette op til 10 fremvisnings sider, som er en specifik side for bestemte produkter eller tjenester. Hvor hovedsiden primært er til de nye og korte nyheder, er fremvis ningssiderne et sted, hvor der er plads til at præsentere sit produkt eller sin tjeneste på en god og grun dig måde. De seneste tal fra Socialbakers viser, at der pr. 1.april 2014 er ca. 1.500.000 danske profiler på LinkedIn. Det svarer til lidt over 27% af befolkningen. Det er kun mere udbredt i USA med 33% og Holland med 30%. En international undersøgelse har vist, at LinkedIn står for 64% af alle besøg på B2B-virksomhedens hjemmeside, der kommer fra de so ciale medier. Twitter står for 14% og Facebook for 17%. Flickr, Youtube, Google+ og SlideShare deles om de sidste 5%. maj 2014 med mere 25 HÅNDVÆRKET VINDER OVER TEORIBØGERNE Af Ninna Christina Gandrup M ads Rasmussen er uddannet maskinarbejder og direktør hos maskinfabrikken ODIN i Slagelse. Han er håndværker helt ind i knoglerne. Og det er håndværket og er faringen, der placerer ODIN helt i front, når det gælder gennemtænkte specialma skiner til industrien. – Hvis ikke man ved, hvordan en maskine skal bruges, kan man heller ikke lave den ordentligt. Det er ikke noget, man kan læse i teoribøgerne eller slå op på Google. Det er noget, man skal have arbejdet og erfaret med egne hænder, fortæller Mads Rasmussen. Mads Rasmussens farfar byggede ODIN op, hans far overtog, og nu sidder Mads Rasmussen bag roret. ODINs hjerte er Vi starter alle som håndværkere, når vi som børn kommer hjem med tegninger, askebægre og lerfigurer. Men alt for få tænker over, at håndværket kan være indgangen til rigtig meget, siger Mads Rasmussen. 26 med mere maj 2014 produktionshallen og medarbejdernes omhyggelige arbejde. Overalt hersker faglig stolthed manifesteret i det gamle smedeværktøj fra farfarens gamle smedje, der hænger på gangene. Håndværket giver kunderne brugervenlighed – Mange kunne ikke forstå, hvorfor jeg ville have en håndværkeruddannelse. Jeg skulle jo bare overtage og administrere virksomheden og skulle jo derfor gå i gymnasiet og efterfølgende på økono mistudiet. Men jeg har hele tiden stået fast på, at håndværket ligger til grund for produktet, og at den håndværksmæssige baggrund er vigtig, siger en holdningsfast Mads Rasmussen. Hos ODIN produceres specialfremstil lede maskiner fra idé til færdigt produkt med alt fra tegninger og programmering til brugsanvisning og el-arbejde. Ma skinerne er forudbestilt, og kunden har allerede solgt de produkter, som maskinen skal producere, inden maskinen er færdig. Derfor er det helt afgørende, at håndvær ket er på plads, så produktionstiden ikke forlænges. – Vores erfaringer gør, at vi for eksempel med det samme kan vurdere, om noget er godt eller skidt, når vi snakker løsninger med kunderne. Vi ved, at det har stor betydning, om håndtaget sidder i venstre eller højre side, fordi vi selv har stået og brugt en lignende maskine. Håndværket ligger på rygraden, og vi tænker det ind Mads Rasmussen i hjertet af virksomheden: produktionshallen. Foto: Ninna Christina Gandrup i brugervenligheden i alt, hvad vi laver, fortæller Mads Rasmussen. Mange døre åbner sig med en håndværkeruddannelse Direktøren blev selv erklæret uegnet til gymnasiet og tog en uddannelse til ma skinarbejder. Derefter fortsatte han som maskiningeniør med topkarakterer. Efter hans mening overser mange de mulighe der, en håndværkeruddannelse giver. – Vi starter alle som håndværkere, når vi som børn kommer hjem med tegninger, askebægre og lerfigurer. Men alt for få tænker over, at håndværket kan være ind gangen til rigtig meget. Tidligere kunne man ikke bliver lokomotivfører, tekniku mingeniør eller maskintekniker uden at være håndværker. I dag er der stort fokus på gymnasiet, som adgang til uddannelser, men man overser, at håndværket giver en særlig erfaring, som man ikke kan læse sig til. Det er simpelthen nemmere at koble teori på en håndværker, end det er at kob le håndværk på en teoretiker, siger Mads Rasmussen og fortsætter med at uddybe fordelene ved håndværkeruddannelsen: – Som håndværker starter man arbejdsli vet på en helt anden måde. Man skal tage ansvar og præstere fra dag ét. Første gang man træder ind ad døren på en læreplads, bliver man voksen. En af de bedste dage i mit liv var faktisk min første arbejdsdag på Nilpeter som lærling. Det var fanta stisk at arbejde en hel dag og præstere det, jeg havde lært. Hos ODIN har man altid haft praktik elever. I øjeblikket har de to industritekni kerelever fra Selandia i praktik. Og det er ikke med hovedet under armen, at de bli ver svende. Det kræver sprogkundskaber, men i høj grad også avanceret matematik at arbejde hos ODIN. matematik eller engelsk, siger Mads Rasmussen. – Vores elever skal bruge praktisk mate matik fra dag ét og kunne udregne præcis, hvor hullerne i en plade skal sidde på baggrund af radius og vinkler. Det er ikke altid, at man i gymnasiet ser brugen af matematikken, og derfor kan den opgave være svær for en gymnasieelev. Desuden skal vores lærlinge arbejde selvstændigt og tage ansvar, fordi andre er afhængige af, at de præsenterer deres. Viljen er nok det vigtigste, så kan de altid lære ekstra – Der er ingen tvivl om, at jeg vil råde ham til at blive håndværker først. Gerne kombineret med gymnasiale fag, sådan som EUX-uddannelsen for eksempel giver mulighed for. Derefter skal han uddanne sig til ingeniør og til sidst gerne en uddannelse med fokus på økonomi, så han også lærer om administration. Det vil give ham det bedste grundlag, slutter Mads Rasmussen.  Håndværkergenerne fortsætter Stod det til Mads Rasmussen, skal også hans søn gå håndværkervejen, hvis han en dag skal overtage virksomheden. maj 2014 med mere 27 På Sjællandske Medier har stå-møderne ikke erstattet de traditionelle, stillesidden de og mere dybdegående møder. – Vi holder fortsat traditionelle salgs møder, hvor vi følger en dagsorden og fokuserer på salgstal, resultater og deadli nes. Her følger vi også op på nogle af de projekter, der blev introduceret ved sidste stå-møde, hvis der er behov for det, siger Svend-Kristensen og fortsætter: – Det giver god mening at kombinere de to mødeformer, for det gør både de ståen de og siddende møder mere effektive. På Sjællandske Medier sparkes ugen i gang med et stå-møde. Det er effektivt og øger trivslen blandt medarbejderne. SJÆLLANDSKE MEDIER GIVER INSPIRATION TIL EFFEKTIVE STÅ-MØDER Har du også oplevet frustrationen over møder med overskredne tidsplaner og ustrukturerede diskussioner? I denne artikel får du inspiration til, hvordan du ved hjælp af stående møder skaber en effektiv mødekultur og samtidig øger trivslen blandt medarbejderne. Af Michelle Hasselbalch Pedersen P å Sjællandske Medier Slagelse er stående møder et hit. Her begyn der ugen ved, at alle medarbejdere samles omkring kontorets to meter lange velkomstskranke. Salgschef Svend-Erik Kristensen indleder mødet, og i de efterfølgende otte minutter går ordet på skift blandt de ansatte, der hver især kort informerer om den forgangne uge og kommende projekter. – Stå-møderne er af meget informativ karakter, da de fungerer som briefings- og orienteringsmøder. Det er otte minutters koncentreret information, hvor vi hver især kort fortæller om ugen, der gik og ugen, der kommer, fortæller salgschef på 28 med mere maj 2014 Sjællandske Medier, Svend-Erik Kristen sen. Og på Sjællandske Medier er den gode stemning ikke til at tage fejl af. Halvdelen af arbejdsdagen er skæg og ballade Ifølge Svend-Erik Kristensen er de korte møder glimrende til at få sparket en arbejdsuge i gang, da de giver overblik og et godt øjebliksbillede. – Jeg plejer at sige, at hvis 50 procent af arbejdsdagen er skæg og ballade, så pro ducerer medarbejderne 100 procent på de sidste 50 procent. Når man har det godt, så yder man også bedst, påpeger SvendErik Kristensen. – Stående møder er en knusende god måde at informere og motivere afdelingen på. Hver medarbejder har et minut. Så det er hurtige skud fra hoften og store grin. Det giver en god start på ugen og skaber en god stemning, fortæller Svend-Erik Kristensen. Han fremhæver, at der er en anden dy namik ved stående møder sammenlignet med traditionelle møder. Det skyldes net op det, at møderne gennemføres stående. De er planlagte til at være korte, effektive og uformelle. Stå-møder skaber trivsel På Sjællandske Medier har møderne også haft en positiv indvirkning på medar bejdernes trivsel, da sammenholdet i afdelingen er blevet styrket. Og det har Christina Købmand, der er annoncekon sulent på Sjællandske, bemærket: – Stå-møderne fungerer rigtig godt, fordi vi hurtigt får overblik over hinandens opgaver. På den måde kan vi tage bedre hensyn til hinanden, da vi har god føling med, hvad det er for nogle opgaver, vi har travlt med hver især. Vi er simpelthen mere obs på organisationen som helhed. Sådan kommer du i gang Føler du dig inspireret? Så giver SvendErik Kristensen her nogle gode råd til, hvordan du bedst kommer i gang med stå-møder: – For at lykkes skal mødedeltagerne være indforstået med at stående møder er en anderledes mødeform, der kræver at alle følger nogle simple retningslinjer. • Aftal et fast mødested, hvor alle sam les. Mødestedet skal være på ”neutral grund”, hvor ingen har mulighed for at tjekke mails på PC’en samtidig • Hver mødedeltager har ordet en gang i et eller to minutter • Det er ikke tilladt at bede om ordet igen • Der føres ikke referat • Formålet er en kort briefing og de briefing. Komplekse problemstillinger hører til på de traditionelle møder eller tages på tomandshold efterfølgende • Fokus er på: ”Hvad skete der, hvad er status og hvad er fokus i denne uge” • Det er tilladt, at give ordet videre til den næste mødedeltager, hvis man ikke har noget nyt at fortælle • Mødedeltagerne skal ikke forberede sig til mødet • Stil uret og afslut mødet, når det ring er. • Stående møder passer godt til grupper af seks til syv personer eller flere – De ansatte vil helt sikkert synes, at det er rigtig skægt, så det er bare om at kom me i gang, slutter salgschefen.  GÅENDE MØDER GIVER STØRRE ENGAGEMENT Selandia gør Apples grundlægger Steve Jobs kunsten efter og har indført ”walk & talk møder”. E fter at studievejleder Søs Maurit sen er begyndt at holde gående møder med de unge på Mekanik, Transport og Logistikuddannelserne, står eleverne nu i kø ude foran hendes vejlederkontor. koncentration og engagement. Mødedel tagerne danner også en tættere relation end ved traditionelle møder. Det skyldes, at når man går side om side bekræftes man i, at man er i gang med et fælles projekt. Selandia er ikke en salgsvirksomhed, men principperne er de samme: God kommu nikation og stærke relationer giver gladere kunder og hos Selandia – mere engagere de elever. Eleverne står i kø På Selandia har eleverne taget så godt imod de gående møder, at der nu er rift om at komme til i studievejledningen på Dalsvinget 18. – Når jeg vejleder elever, går vi en tur ned til søen, hvor vi snakker undervejs. Ved de gående møder er eleverne mere afslappede og nærværende. De åbner sig hurtigere, fordi møderne er mere uformelle, fortæl ler Søs Mauritsen. – Eleverne spørger ”er det ikke snart min tur”. De synes, det er fedt og kigger også uanmeldt forbi og ønsker god weekend. De gående møder betyder simpelthen, at jeg kommer tættere ind på livet af elever ne, og på den måde kan jeg vejlede dem endnu bedre, fortæller Søs Mauritsen, der fremhæver at møderne også giver motion og frisk luft.  Undersøgelser bekræfter, at gående møder øger mødedeltagernes energiniveau, Studievejleder Søs Mauritsen anbefaler andre at afprøve gående møder. Studier viser, at gående møder medvirker til at øge kreativiteten og koncentrationen. Selandia gør Apples grundlægger Steve Jobs kunsten efter maj 2014 med mere 29 VOKSENUDDANNELSE ER ET PLUS FOR ALLE PARTER Af Tine Mikkelsen Kamilla Hansen uddannede sig til faglært kok på blot 17 ugers skoleforløb via et GVU-forløb. GVU er til gavn for både virksomheden og den ansatte. Foto: Tine Mikkelsen D a den 40-årige køkkenassistent Kamilla Hansen fik muligheden for at blive voksenelev (GVU’er) på Selandias Kokke-og Tjenerskole, slog hun straks til. – Jeg har arbejdet inden for faget i mange år, og med kokkeuddannelsen kan jeg få det mere kreative ind i mit arbejde. Det synes jeg er spændende. Et andet plus er selvfølgelig de jobmæssige mulighe der, det giver mig i fremtiden, fortæller Kamilla Hansen, der de sidste 12 år har arbejdet på Kunsthøjskolen i Holbæk. EN LYS Kok på 17 uger Inden uddannelsesstart fik Kamilla Han sen foretaget en Individuel Kompeten cevurdering (IKV). Hendes mangeårige erhvervserfaring, tidligere uddannelse og kurser gav hende mulighed for efter blot 17 ugers skoleforløb og en bestået svende prøve at kalde sig faglært kok. FREMTID FAKTA Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU): Du kan tage en GVU og få et uddannelsesbevis som faglært, hvis du er: • Ufaglært, men har praktisk erfaring • Faglært med en forældet uddannelse • Faglært med en udenlandsk uddannelse, der ikke kan godkendes direkte i Danmark Læs mere på: www.gvu.dk En win-win situation – En GVU er et kæmpe plus for alle parter. Vi får en medarbejder hjem, der har udviklet sig inden for sit felt. Som arbejdsplads ejer man jo ikke sine medar bejdere og ved at give vores medarbejder mulighed for at få et svendebrev, har hun også bedre forudsætninger for et job i fremtiden, siger højskolens køkkenchef Ole Hansgaard Vorm. Han foreslog selv Kamilla Hansen at uddanne sig til kok på et GVU-forløb.  En GVU er et kæmpe plus for alle parter. Vi får en medarbejder hjem, der har udviklet sig inden for sit felt . Og ved at give vores medarbejder mulighed for at få et svendebrev, har hun bedre forudsætninger for et job i fremtiden. maj 2014 med mere 31 made for ervervs livet