Advokatbistand til Benny Engelbrecht
Fredag den 12. september 2014 Debat 33 KRONIK DEN 12. SEPTEMBER 2014 Advokatbistand til Benny Engelbrecht Skulle den nye skatteminister savne inspiration til det genopretningsarbejde, der forestår i Skat, så har landets skatteadvokater en lille velkomstpakke til ham med et katalog over noget af det, der trænger mest til at blive bragt i orden. CHRISTIAN BACHMANN formand for Danmarks Skatteadvokater Det kræver sin mand at tiltræde som Danmarks skatteminister i september 2014. Manges øjne vil med god grund hvile på Benny Engelbrecht, når han skal håndtere så vanskelige sager som ejendomsvurderingerne og Skats noget anskudte omdømme i offentligheden. Frejdigt har Engelbrecht lanceret ”Åbenhed” som sit foretrukne mellemnavn. Man kunne ønske sig en række andre navne, som ministeren med fordel også kunne tilføje sit navn: ”lydhørhed”, ”fordomsfrihed” eller det gode danske begreb ”rethink” kunne være velvalgte muligheder. For hele skatteområdet har gennem årene været hjemsøgt af uheldige konstruktioner og regler, som man for længst burde have taget et opgør med. Skulle den nye skatteminister og hans kreds af embedsmænd savne inspiration til arbejdet, så er her en lille velkomstpakke og et katalog over noget af det, der trænger mest: 1. Bedre lovkvalitet. Regeringen har givet udtryk for, at den vil sikre høj lovkvalitet gen- nem rimelige høringsfrister. Virkelighedens verden er imidlertid en helt anden, hvor det bl.a. på skatteområdet opleves, at høringsfristerne er ganske korte, og lovforslag forhastes igennem. De værste situationer opleves, når lovforslag fremsættes uden forudgående høring. Her er lovkvaliteten ofte så ringe, at det bliver nødvendigt på et senere tidspunkt at gennemføre reparationspakker, der skal afhjælpe manglerne. Seneste eksempel er L200 om ændringer i virksomhedsskatteordningen. 2. Frigør Landsskatteretten fra Skatteministeriet. Formelt set er Landsskatteretten uafhængig af Skatteministeriet. Én ting er, hvordan en myndighed opfatter sig selv. En anden ting er, hvordan det opleves fra skatteydernes side. For at retssikkerheden også opleves som reel fra skatteydernes side, taler meget for, at det administrative klagesystem helt udskilles fra Skatteministeriets område. En oplevelse af falske lodder i vægtskålen kan derfor ikke gøres gældende. Styrk Landsskatterettens reelle uafhængighed. 3. Det flimrer retssikkerheden, at dommere fra landsretterne er retsmedlemmer i Landsskatteretten. Det siger næsten sig selv, at en byretsdommer, der skal tage stilling i en skattesag, hvor en eller flere landsdommere har medvirket i Landsskatteretten, vil være meget lidt tilbøjelig til at ændre Landsskatterettens afgørelse. 4. Specialdomstole på skatteområdet med Landsskatteretten som første instans. Efter grundloven er der intet til hinder for, at der indføres forvaltningsdomstole i Danmark. Skattelovgivningen er præget af uoverskuelighed selv for dem, der arbejder med det til daglig. En fuldstændigt uafhængig forvaltningsdomstol på skatteområdet, der afgør tvister mellem Skat og borgerne, vil være en sejr for retssikkerheden. Kompetencerne findes allerede i dag i Landsskatteretten, som man med fordel kan ophøje til en uafhængig forvaltningsdomstol i første instans. Næste instans kunne være en særlig skatteafdeling med lægdommere i Sø- og Handelsretten. Alene principielle sager skulle kunne gå til Højesteret som sidste instans. 5. Omkostningsdækning for selskaber. Når privatpersoner fører skattesager, får de dækket omkostningerne fuldt ud, hvis de vinder sagen. Hvis de ikke får medhold i overvejende grad, dækkes omkostningerne alene med 50 pct. Når selskaber fører skattesager, kan de fratrække omkostningerne. Det vil sige, at virksomhederne – uanset om de vinder eller taber – reelt selv skal afholde udgifterne, med ca. ¾ af udgifterne. Dog tilkendes der sagsomkostninger til den vindende part, men det er sjældent identisk med de faktisk afholdte udgifter, og det er først efter medhold ved domstolene. Et skattefradrag giver også kun værdi, hvis man har indkomst at fratrække det i, hvilket rammer kriseramte virksomheder. Det virker særligt urimeligt, at når Skat antager Kammeradvokaten som rådgiver før eller under en skattesag, har borgeren eller virksomheden ikke samme ret til at vælge en advokat med fuld omkostningsgodtgørelse. Dette er ikke ”equal arms”. 6. Sagsbehandlingstid. Sagsbehandlingstiden ved Skatterådet og Landsskatteretten skal være kort, men samtidig betryggende. I dag er sagsbehandlingstiden ved Skatterådet i nogle tilfælde alt for lang. Der ses en tendens til, at ny (intern) praksis i Skat om principielle sager tilsyneladende standser bindende svar om samme emne. Det kan være dyrt for virksomhederne, når spørgsmål ikke kan afklares på et tidligt tidspunkt, da aktivitet/omstrukturering mv. ikke igangsættes, eller virksomheden undlader at spørge, og opnår ikke den skattemæssige afklaring, som de efter reglerne har krav på. Når en skatteyder beder om et bindende svar, er der en berettiget forventning om at få et hurtigt svar. Klagesager i Landsskatteretten skal heller ikke trække ud, da borgerne har en berettiget forventning om, at sagerne afklares hurtigt og med et velbegrundet resultat. Ni måneder er rimeligt, 1½ år for længe. 7. Skattekontrolloven – advokaternes tavshedspligt. Advokater har en lovbestemt tavshedspligt. På den anden side indeholder lovgivningen pligter for erhvervsdrivende til at udlevere oplysninger til Skat. I et retssamfund må der ikke herske tvivl om, at de informationer, som en advokat får fra sine klienter, ikke bare uden videre skal falde i skattemyndighedernes hænder efter skattemyndighedernes egen bestemmelse og ønske. Hvis tavshedspligten skal brydes, skal der være tungtvejende hensyn. En dommer er bedre end Skats medarbejdere til at vurdere, om sådanne hensyn foreligger. 8. Uafhængig skatteombudsmand. Tidligere var der både kommunale og statslige skattemyndigheder, hvor de statslige udførte tilsyn med de kommunale myndigheder. I dag er der ingen ”checks and balances” – ingen fører tilsyn med Skat. Der bør derfor udpeges en uafhængig skatteombudsmand, der har til opgave at kontrollere Skat. Fokus for skatteombudsmanden skal være at sikre, at borgernes retssikkerhed ikke krænkes. Den nuværende borger- og retssikkerhedschef er som ansat i Skatteministeriet ikke en tilstrækkelig garanti for denne balance, men ministeriets interne kontrollant. 9. Styrk entrepreneurship. Det er et særligt virksomhedsbegreb, der kun gælder for selvstændig virksomhed, hvor virksomheden både skal være rentabel og intensivt drevet. På den ene side vil politikerne gerne understøtte en iværksætterkultur i Danmark, men på den anden side er skattemyndighederne ikke en medspiller, da selvstændig virksomhed ikke sjældent underkendes skatteretligt. Som praksis er i dag, får iværksættere ikke tilstrækkelig tid til at vise, at virksomheden er bæredygtig, ligesom mange kreative virksomheder med svingende indkomster kommer i klemme, så de ikke har mulighed for at overleve. Og listen kunne sagtens laves længe- re. På vegne af Danmarks Skatteadvokater vil jeg gerne kvittere for den åbenhed, som Benny Engelbrecht vil kendes for. Derfor stiller vi i første omgang med fornøjelse op til en nærmere samtale om disse helt nødvendige emner, der skal modernisere Skat til virkeligheden i 2014.
© Copyright 2024