December 2011 - Marstal Navigationsskole
SIRIUS BESTYRELSEN Formand: Svante J. G. Steffensen, 4 Sem Næstformand: Sofia Stamer, 2 Sem REDAKTØRENS LEDER Det har været en spændende rejse at udvikle dette blad. Når næste nummer udkommer i marts, vil det være med en ny redaktør ved roret, da jeg stopper på skolen inden næste valgperiode ender. Jeg vil dog stadig have en finger med i bladet og vil være at finde i redaktionen. Bladet vil fortsat udvikles, og det er et stærkt hold, jeg har haft i ryggen og giver bladet videre til! Mange tak til alle, der har hjulpet med billeder, tekster og alverdens gode indslag. Laura Lynge Kasserer: Mikkel Badstue, 4 Sem Aktivitetsansvarlig: Peter Poulsen, 4 sem Glædelig jul og godt nytår! Blad redaktion: Laura Lynge, 3 Sem. Stephanie Hansen, HF 2. Bådformand: Mark Ambech, 2 Sem. Barformand: Mads Winther, 2 Sem. Barnæstformand: Anna Bergmark, 3 Sem. Suppleant: Randi Andersen, 2 Sem. Suppleant: Rolf Fejerskov, 5 Sem. Annonce ansvarlig: Svante J. G. Steffensen Forsidefoto: Issejlads. Foto: Søren Laybourn Foreningen har træffetid tirsdag og torsdag fra kl. 09.05 til 09.25 eller på tlf. 21 97 77 82. Deadline: Dead line næste nummer 15. februar 2012. Indlæg kan sendes til nis@marnav.dk eller til navigatorforeningen@gmail.com Al gengivelse fra bladet, hvad enten det er i uddrag eller i fuld længde, er kun tilladt med redaktionens tilladelse. Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. OPLAG: 1300 EKSEMPLARER MARK & STORM GRAFISK A/S · 5960 MARSTAL Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er 15. FEBRUAR 2012 Sendes til nis@marnav.dk eller navigatorforeningen@gmail.com 2 SIRIUS INDHOLD Fra rektors kontor, december 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Danmarksekspeditionen 1908-2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ekspeditionen 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Julefrokost og afslutning på Gidseldramaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Havnemolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . På Sydpolen med Thala Dan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Morgenbitteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dåb og jubilæum på Marstal Navigationsskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fotokonkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sygdomsbehandlerkursus på Fanø – efterår 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . Status på gidseldramaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En sommer i Guds tjeneste, ombord på M/V Africa Mercy . . . . . . . . . . Hvor har du sidst læst Sirius? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Morfars Brevkasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Deltagelse i MSSM 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tur-retur Georgien tur-retur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Logbog fra bustur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oktoberfest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Problembørnene på tur med »Pia« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Is-sejlads med simulatoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Studietur til DMI og VTS Storebælt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ærøskøbing-færgen på afveje! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . T&T Origins – eller Marstal-Egernsund ruten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De kom, de roede og de sejrede! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Over Stillehavet med Yukon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lidt fra gemmeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 4 6 9 10 13 14 17 18 20 21 22 25 26 28 30 31 32 33 35 36 37 38 40 41 41 ÆRØ BOGHANDEL ApS Kongensgade 31 A · 5960 Marstal Tlf. 62 53 10 77 · Fax 62 53 25 77 E-mail: aeroe-bog@post. tele.dk B Ø G E R · PA P I R V A R E R FRA REKTORS KONTOR, DECEMBER 2011 Af Søren Vestergaard Så nærmer tiden sig allerede igen. Semesteret er ved at være slut og eksaminerne venter lige om hjørnet – og så bliver det atter jul. Der har været stort set fuldt belagt og vi toppede lige 300 studerende da Maritim Forberedelse startede i september. Men da vi samtidig kunne tage nybygningen »Skibet« i brug blev der alligevel plads til alle. Vi fik lige efter folketingsvalget besked på, at vi – alle de maritime uddannelser – skulle flytte fra Erhvervsministeriet/Søfartsstyrelsen til et andet ministerium, nemlig Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser – i daglig tale Uddannelsesministeriet. Der er vi blevet puttet ind under Kontoret for Kunstneriske og Maritime Uddannelser – det lyder da spændende. Ved det allerførste møde med vores nye minister – Morten Østergaard – hæftede jeg mig ved, at han sagde at: »De ikke havde planer om nogen ændringer af skolestrukturen eller nogen fusionsdrømme«. Det opfatter jeg som positivt set fra Marstal Navigationsskole. Vi har under finanslovsforhandlingerne forsøgt at påvirke det nye ministerium til at ophæve adgangsbegrænsningerne på vores uddannelser, men det er åbenbart ikke nær så nemt at løfte de store ord om uddannelse til alle, når først de økonomiske realiteter kommer ind over. Umiddelbart ser det ud, som om vi må leve med de fuldstændig urimelige kvoter i endnu et år, så en meget stor del af vores kræfter vil i foråret være koncentreret om at forsøge at få overflyttet kvoter fra andre områder. Vi bliver lidt flere i januar idet vi har mange tilmeldinger til startklassen – til gengæld vil antallet af navigatører nok gå lidt ned til sommer hvis ikke det lykkes at gøre noget ved kvoterne. Både e-learning og kursus har haft travlt og har som sædvanlig rejst meget. Vi håber på at sende en fast repræsentant ud til vores Singapore afdeling i starten af det nye år. Vi har fået tildelt 1.3 mio. fra Den Danske Maritime Fond til at forsøge os med en permanent repræsentation i to Fås i Fredags baren år. Der er lige et par lovmæssige hurdler, som vi regner med at få ryddet af vejen i løbet af de næste par uger. Besøg MARSTAL SØFARTSMUSEUM Medlemmer af Marstal Navigatørforening, der for tiden går på Marstal Navigationsskole har adgang til Marstal Søfartsmuseum til en pris à 30. kr. – en maritim oplevelse i søstærke omgivelser! SKIBSFØRER SINGLE PURPOSE Vejen til skibsførerpapirerne kan stadig gå uden om maskinrummet! Forudsætninger: enten – sætteskippereksamen – »gammel« styrmandseksamen – juniorofficerseksamen En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning Marstal Navigationsskole Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk SIRIUS 3 DANMARKEKSPEDITIONEN 1908-2008 2. DEL Tekst: Laura Lynge Kong Oscar og Kejser Franz Joseph Fjord Forskning, isbjørne og Ella Ø – selv i Nordøstgrønland kan man shanghaje besætning Efter at have været omkring Scoresbysund for at proviantere og bunkre en sidste gang, stak vi endelig nordover. Vores mål var både at besejle Kong Oscar og Kejser Franz Joseph fjordsystemerne, men inderst inde tænkte vi hele tiden på om vi kunne komme helt derop til Danmarkshavn, hvilket ingen troede var muligt. Da vi sejlede fra Scoresbysund og nord over måtte vi langt fra kysten for at komme uden om isen. Allerede en times sejlads fra den menneskelige civilisation mødte vi den første bjørn. Han var stor og flot, men endnu noget tynd. Han svømmede langt fra iskanten og vi opdagede ham kun fordi han lige pludselig dukkede op blandt mindre stykker rådden is. Jeg for ned efter mit kamera og skyndte mig ud på forgrejerne for at forevige den svømmende bamse. På en lang rejse som vores, løftede det stemningen om bord endnu et stykke. Via den daglige kontakt med DMI’s istjeneste kom det hurtigt frem, at vi under ingen omstændigheder kunne komme ind i Kong Oscar Fjord, der var blokeret af is. Vi sejlede videre nord på og gik ind i Kejser Franz Joseph Fjord. Herfra kom vi via Sofia Sund til Kap Elisabeth, Ella Ø, hvor Troels Kløvedal kom om bord. Han var i Østgrønland med et af de store inspektionsskibe, for at filme serien der kom på DR i anledning af flådens 500 års jubilæum. Han optog lidt og fik en »Activ rom« af skipper. For om- Moskusokse, Jameson Land. Foto: Laura Lynge. Nanok. Foto: Laura Lynge. 4 SIRIUS De glade matroser Laura og Niklas. Foto: Naja Mikkelsen. kring 10 år siden hentede skipper Jonas Bergsøe og Activ rom hjem fra Cuba til Flensburg. Som betaling for denne transport fik Activ en 196 liters Havana Club tønde. Det er en fantastisk rom, som der efter sigende endnu er lidt tilbage af. Vi ankrede op i bugten ud for Ørnereden, som er den station, ekspeditionsleder og geolog Lauge Koch lod bygge i 1931 og hvorfra Jørn Riel som radiotelegrafist skrev størstedelen af sine skrøner. Det var spændende og en stor ære at se hvor min barndomshelt havde skrevet de fantastiske historier. I sommermånederne holder Slædepatruljen Sirius til i Ørnereden, hvorfra de med båd udlægger depoter for den kommende vinters slæderejser. De flinke unge mænd fortalte om øen og viste os rundt på den lille base hvor vi også mødte Nanok-folk, der vedligeholder de nordøstgrønlandske fangsthytter og stationer. Fra Ella Ø sejlede vi ned i Kong Oscar Fjord og ankrede op i »Nyhavn«, hvorfra vi til fods gik til Mestersvig. Mestersvig er en af de fire stationer i Nordøstgrønland, som er verdens største nationalpark. Stationen har en mindre flyveplads og bemandes af to folk fra det danske forsvar, her mødte vi Mads. Mads havde netop afsluttet 26 måneders Ishavstågen Rejsen gennem det uudforskede, helt mod nord Bunkring af ferskvand. Foto: Frank. tjeneste i Sirius og tog en afløsertjans på Mestersvig station. Efter lidt overtalelse tog Mads køjesækken over skulderen og kom ud om bord. Han sejlede med resten af rejsen. Efter et kort stop ved Daneborg fortsatte sejladsen mod det ukendte i nord. Ishavstågen strakte sig efter skibet med sine lange klamme sølvfangearme og på ingen tid var den altomsluttende. Med én mand i istønden og én på bakken, listede vi os af sted mod nord. Vi kunne intet se og alle holdt vejret. Ud af ingenting kom de. Pludseligt. Høje, flydende iskæmper, ganske tæt ved. Efter en nervepirrende dag forsvandt ishavstågen akkurat lige så hurtigt som den var kommet, herefter kunne vi sejle den lyse nat igennem og tidligt en morgen ankom vi så til Danmarkshavn. Vi havde gjort det! Det som alle fortalte os var vanvittigt, umuligt og fuldstændig uansvarligt. Der blev danset på lugerne og efter opankring skulle alle i land. Men ikke mig. Jeg blev om bord. Jeg havde et lille projekt. Da vi forberedte os på værftet, sad vi ofte med bøger skrevet af vores polarhelte om aftenen. Vi læste op, når vi faldt over noget særligt spændende og talte om vores forventninger og drømme. I Acton Friis beretning om Danmark Ekspeditionen og Mülius- Blomsterbugten At bunkre vand i Nordøstgrønland En søndag formiddag blev jeg purret, det var skipper; Laura! Gør gummibåden klar, vi skal have en trosse i land. Jeg hoppede hurtigt i noget tøj og på dækket var vores nye matros allerede i gang med at fire zodiacén i vandet. Lige så snart vi var klar med gummibåd, værktøj og trosse sejlede vi ind til land, fandt en sten og fik gjort Activ s agtertrosse fast. I de gamle russiske søkort var der, lige syd for vores ankerplads, indtegnet »spring for filling up water tanks«. I gummibåden installerede vi en interimistisk vandtank – lavet med en presenning og et par padler, som sidestøtter. Mads og jeg sejlede ind under det lille ferske vandfald og bunkrede. Jeg er ikke sikker på at gummibåden kunne overholde IMO s stabilitetskrav, da vi sejlede tilbage! Fra gummibåden pumpede vi ferskvandet op i Activs tank, med en ny dykpumpe. På denne måde blev vandbeholdningen genopfyldt, så jeg fik den aften lov til at bruge ferskvand til at vaske hår i. Hvilket efterhånden var tiltrængt. Brændekomfur; Altid klar, så man selv med frosne fingre kan tænde op. Foto: Laura Lynge. Radar Shannon Sund. Foto: Laura Lynge. Jan Mayen. Foto: Laura Lynge. SIRIUS 5 Erichsen, findes et fotografi fra Danmarks rig, hvor der på undermærsen er malet et anker. Jeg aftalte med Jonas at hvis vi klarede den op gennem isen og anløb Danmarkshavn måtte jeg male et tilsvarende anker på Activs undermærs. Efter en rundvisning og lækker frokost på vejrstationen måtte vi afsted igen. Der var dårligt vejr på vej. Storm fra nord. Inden vi sejlede sydover ville vi sejle lidt længere nord på, dog indenskærs og i Dove Bugt. Således slog vi verdensrekord i nordligst landfald på østkysten med sejlskib. EKSPEDITIONEN 2011 Hjemrejsen Ugunstigt hajfiskeri og nordlys Fra Nordøstgrønland sejlede vi SE over og ankrede op på Jan Mayens vestkyst. Jan Mayen er en lille norsk ø ude midt i Nordatlanten. Øen var utrolig smuk og underfundig. På én gang indbydende og barsk. Nogle af de andre tog over øen og besøgte vejrstationen, vi andre gik i land og så på hvalskelletterne, der endnu lå på den kulsorte lave strand. Et vidnesbyrd om en svunden tid med hvalfangst. Hjemrejsen gik over al forventning. En god agten for tværs og fulde sejl helt ned til sydspidsen af Norge. Det var først syd for Polarcirklen at det eventyrlige fænomen viste sig på himlen. Nordlyset dansede over riggen. Pumpede, dansede flygtigt i violette og grønlige farver. Hjemkomst At gå rundt i København med polarøjne Så stod jeg dér og følte mig som en overflødig indskudt sætning. Alle de mennesker. De var over alt. De myldrede frem og tilbage som travle insekter. Jeg havde forladt Activ, og gik ned mod Christianshavns Torv. Jeg ville i Brugsen og have en liter skummetmælk og noget frugt. Mest bare for at gøre noget. Jeg vidste allerede da, at der ville gå noget tid før jeg ville blive helt civiliseret igen.. Støt vore annoncører - de støtter os! 6 SIRIUS Af Laura Lynge Igen i år farede det gode skib Activ atter mod Nordøstgrønland. Denne gang ikke for at slå rekorder, men for at søge eventyret med kunst, film og videnskab som baggrund. En lille måneds tid ved Nordatlantens Brygge i København, blev brugt på den sidste klargøring, proviantering, stuvning af videnskabligt udstyr og åbent skib arrangementer for sponsorer, deltagere og presse. Endelig kunne Activ og hendes eventyrsøgende besætning afgå d. 11. juli. En rejse lig den hun havde udført tre år tidligere. Over Nordatlanten til Husavik på Islands nordlige kyst. Denne første del af rejsen gik uden problemer og der var stor begejstring om bord, ved synet af en blåhval da Island nærmede sig. Ekspeditionen var delt ind i tre perioder, hvor prominente gæster var om bord på skift. Søren Svendsen beretter: Vi har talt meget om Ham. Han var noget af det første vi talte om, da vi mødtes i Svendborg på en regnfuld junidag, og vi taler om Ham endnu. Dengang var det med forventning i stemmen og flammer i øjnene, hver gang der blev nævnt ordet BJØRN. Vi talte om hvordan det ville være at se Ham. Om at stå overfor Ham. Om hvorvidt vi overhovedet kom til at se Ham. I spøg talte vi om hvordan vi skulle bryde med Ham, tackle ham eller skyde ham, for til sidst at have Ham liggende hjemme foran pejsen. På Island drak vi Polar Beer og fik en lille BJØRN på. Den første isskosse vi påsejlede ved Scoresbysund bar tydelige spor efter BJØRN, og der blev konstant holdt udkig efter Ham. Hvem skulle blive den første til at melde NANOK? Tiden gik, og håbet om BJØRN begyndte så småt at svinde, men vi glemte Ham aldrig! En nat, efter knap 14 dage i BJØRNs hjemegn, så vi Ham så endelig. Stor og mægtig luntede Han rundt inde på bredden af Kjærulffjorden. Også midt om natten! Heldigvis er sommernætterne lyse, og vi kunne tydeligt se ham. Pludselig var Han virkelig, og ikke blot noget vi havde at tale om, eller et minde fra Aalborg Zoo, Nordisk Film eller salig Knut fra TV. BJØRN af kød og blod. Med kæmpe labber, små lodne ører, spidse tænder og en pondus som områdets hersker, kiggede han overbærende på os, mens han luntede op og væk i terrænet. På trods af lystige bemærkninger som »Arh, de kunne da godt have vasket Ham, han er jo helt beskidt«, emmede luften af æresfrygt for denne polare øverstbefalende. Vi havde set BJØRN, det var lykkedes, og vi var ikke til at skyde igennem. Nu kunne vi sådan set godt rejse hjem igen, hvilket hold 1, da også snart derefter gjorde. Der skulle gå næsten to uger mere før vi skulle se Ham igen. Mailia havn i Vegasund. En lille isoleret perle af en ankerplads ikke langt fra ishavet. BJØRNeland! Han lod os ikke vente ret længe. Morgenen efter ankomst, mens vi stod og betragtede en stor flok moskusokser tæt inde på bredden, blev der atter meldt BJØRN. Moskusokserne havde opda- SIRIUS 7 get Ham og var stukket af. Vi troede at det var vores gummibåd de var blevet bange for, men Han gav os et andet svar. En tur i land var allerede aftalt, men at Han gik rundt derinde et sted, skulle måske have været nok 8 SIRIUS til at holde os på sikker afstand. Frygten for at blive overmandet af Isens Kæmpe, blev dog overvundet at trangen til at se Ham igen. Han tiltrak os med sin tilstedeværelse, som kun en sirene kan tiltrække med sin sang, og en lille ekspedition blev landsat. Det blev næsten til en gang legen »røvere og soldater«. Et højdedrag blev indtaget for at få udsynet over denne lille halvø, og med ladte geværer begav vi os indad i landet. BJØRN blev observeret igen! Nu stod Han på bagbenene på en klippe, måske 500 meter væk, og med snuden i vejret. Imponerende syn, men nu stod Han mellem vores lille ekspedition og det sikre skib. En hurtig beslutning blev truffet om at trække os tilbage den vej vi var kommet, og få en båd fra skibet ind at hente os. Med adrenalinen kildrende blev vi sejlet tilbage til Activ. Var det en tosset beslutning at tage ind for at se Ham? Måske, men vi er bestemt blevet en KÆMPE oplevelse rigere alle sammen. Samme aften var Han der igen. Denne gang i færd med at rasere en hytte som Sirius patruljen bruger på deres slæderejser. Han må have kunne lugte maden derinde. Et eller andet har i hvert fald fået Ham til at rykke ydervæggen ned, og kradse hul i den inderste, og banke begge vinduer ind. Hvad han havde fundet derinde fandt vi ud af næste dag, da vi på opfordring fra Sirius tog over for at bese skaderne. Her vil jeg gerne nævne at vi jo naturligvis ikke gik direkte på en BJØRNs bytte uden at jage Ham væk først. Han var tydeligvis ikke glad for motorstøjen fra jollen, og Han skyndte sig at springe i vandet for at svømme væk da vi nærmede os. Tomme flade dåser flåede tomater, tomme nutella glas, dåser uden mælkepulver, madrasser, hundemad, ALT raseret. Selv blade og bøger var der tygget i. Dog bør det fremhæves at Euroman var intakt, og Hemmingway manglede et hjørne. Måske en BJØRN der forstår sig på litteratur? Vi har talt meget om Ham, og vi taler om Ham endnu. Alt vel ombord. JULEFROKOST OG AFSLUTNING PÅ GIDSELDRAMAET Navigatørforeningens julefrokost løb af stablen den 19. november. Det var lige på falderebet i forhold til SIRIUS’ deadline, men derfor skal I alligevel ikke snydes for sidste del af historien om gidseldramaet i Marstal. Som det kan læses andetsteds her i bladet, skulle overleveringen af De Småborgerliges Gud foregå til Navigatørforeningens julefrokost. Gidseltagerne havde været forbi tidligere på dagen og overdraget Guden til Navigatørforeningen. De var naturligvis maskerede, og det vides således stadig ikke hvem de er. Den gamle træklods betyder virke- Guden var noget fortørnet, da den endelig blev leveret tilbage. Måske fordi nogen havde placeret en arm oppe under kilten på ham. Efter den længe ventede optræden, var stemningen lagt til et brag af en fest. lig meget for sangforeningen, og hele 14 mand var mødt op – som aftalt med 2 kasser øl og klar til at give en sang. Det blev til meget mere end én sang, og koret blev da også budt på Rigabalsam til at smøre stemmebåndende undervejs. Guden var mægtig glad for at være tilbage i sangforeningens varetægt, og gensynsglæden var gensidig. De Småborgerlige mener også at have fået sig en lærestreg; »Vi lover aldrig at glemme ham igen!« udtalte en af dem, imens en anden låste ham forsvarligt inde i en bil. Herfra kunne han hverken kidnappes eller selv smutte ud på strejf. Af bonusinfo kan fortælles, at Guden oprindeligt var toppen på en gammel karrusel. Sangforeningen har selv døbt den i Loch Ness, og den hedder God Loch! Han bærer et instrument om halsen, som for det utræ- De Småborgerlige og Guden i gladelig genforening. nede øje ligner en åregaffel, men i virkeligheden er det en stemmegaffel! I øvrigt var det en fremragende fest. Der var, mandelgaver, varm leverpostej, nissehuer, toiletpapir, julekys, høje promiller, kopimaskiner, »…og julen varer li’ til påske«… Og oprydningen – ja den var der naturligvis ingen der bekymrede sig om før søndag morgen! Randi Andersen Foto: Thomas Busch Nedergaard SIDE 9 PIGEN M/K SIRIUS 9 HAVNEMOLEN Af Erik Kromann Marstal er opstået ved en naturhavn, der ligger i læ af øen for vestlige vinde og er beskyttet mod syd af Eriks Hale, der værner mod sø og isgang fra Østersøen. Halen bevæger sig på grund af naturens kræfter mod nord, en vandring man dæmper ved anlæg af høfder. Mod øst var havnen oprindelig kun beskyttet af grunde og en flad holm, kaldet Holmen eller Den Lille Hale. Naturhavnen har fra tidernes morgen været tilstrækkelig til at beskytte de små fartøjer, der var hjemmehørende i byen, men da skibene øgedes i størrelse og antal opstod behov for udbygning af havneforholdene. Omkring 1780 opførtes to store stenkar (stenhobe magen til dem der findes i bugten Kleven ved Ommel) nord for Holmen som værn mod isgang fra øst. De følgende år anbragtes store sten på Eriks Hale for at beskytte den mod havets ustandselige angreb, men ellers skete der ikke noget på grund af myndighedernes vrangvilje. Efter Napoleonskrigene (1807-14) henlå havnen derfor stadig, som den var skabt fra naturens hånd. Efteråret 1824 forårsagede en krabat efterårsstorm imidlertid to gennembrud af Halen, hvoraf det ene var 6 fod dybt, og flere skibe i havnen blev slået i stykker. Der blev startskuddet til at tage sagen i egen hånd. Søfolkenes tålmodighed var opbrugt, nu skulle der gøres noget for at udbygge havnen, ellers var byens eksistens truet, idet søfart og fiskeri var de eneste erhverv. I januar måned, da søfolkene var hjemme for vinteroplægning, mødtes nogle foretagsomme mænd med skipperne Rasmus Jepsen og Rasmus Madsen Rasmussen i spidsen og de indkaldte til et folkemøde, der afholdtes på skolen d. 27. januar. Stemningen var i top, man enedes om at komme i gang, to og to gik mødedel- Bliv passiv medlem af MARSTAL NAVIGATØRFORENING Kontingent: 200 kr. årligt 10 SIRIUS tagerne rundt fra hus til hus for at få de øvrige beboere med på idéen, og så godt som alle tegnede sig for frivilligt arbejde og skibsladninger sten. Næste dag, den 28. januar 1825, samledes omtrent 100 søfolk på Holmen for af frivillighedens vej at påbegynde udbygning og sikring af naturhavnen bl.a. via opførelse af den imponerende kampestensmole. Startdagen d. 28.1. var Frederik d.6.s fødselsdag, og Holmen kaldtes derfor Frederiksminde eller Frederiksholm – i dag benævnt Kalkovnen. Holmen blev sikret med bolværk, kraftigt udvidet og forhøjet ved losning af ballast fra sejlskibene. De tusindvis af sten, der er medgået til at opføre molen, blev hentet langs kysterne og gravet op på markerne i Marstal Sogn. Desuden blev der fisket sten op fra havbunden, når isen var stærk nok til at bære. Det var et imponerende knokkelarbejde, der krævede viljestyrke og sammenhold langt ud over det sædvanlige, hvad havnejournalen vidner om. Man havde i slutningen af februar 1829 et par dage kæmpet med at få en meget stor sten op på isen fra havbunden. Journalen skriver herom: 27. Febr. Fm. var en Del velvilligt Mandskab i Arbejde med at læsse forbenævnte Sten paa de tvende 15 Alen Spirer, som man gjorde til Slæbe, og hvormed alt var færdig om Em. Kl. 3, da man fik 14 Stk. Heste spændt for og ca. 50tyve Mand, som hjalp til at trække; tvende Flag vajede; Øvrigheden var nærværende foruden en betydelig Mængde Tilskuere af Byens Indvaanere: det lykkedes os at komme vel i Gang, og Turen gik saa nær Landet som muligt og langs paa den nordre Side af Halen til Bestemmelsesstedet paa det laveste af den store Hale, hvor man efter ca. halvanden Times Forløb fik Stenen af Slæben og lagt paa sin Plads, hvorefter alt Mandskabet efter denne Dags Fornøjelse gik hjem. Rygtet om at Marstallerne havde taget havnesagen i egen hånd nåede hovedstaden og i juni1830 kom kronprinsen – den senere Christian d. 8. til byen i den kongelige skonnert DELPHINEN for at se, hvad disse egen- rådige, selvhjulpne Marstallere gik og lavede. Prinsen gjorde ikke forsøg på at stoppe havnebyggeriet, tværtimod udtalte han sin anerkendelse af arbejdet og kom med gode råd. Det venskabelige besøg blev kvitteret med at broen han sprang i land på kom til at hedde Prinsebroen, og gaden han gik op ad blev omdøbt til Prinsegade (nu Prinsensgade) for de to nederste leds vedkommende, mens det tredje led længst væk fra havnen har beholdt sit navn Markgade. Vinter efter vinter gik med molearbejdet og 1841 var man nået frem til en linje på højde med Prinsegade og arbejdet var dermed bragt til en foreløbig afslutning. 1861 påbegyndtes videreføringen af molens nordlige ende og afsluttedes 1866. Stormfloden 1872 bevirkede at molen forhøjedes og molehoved sattes i mørtel, et arbejde der afsluttedes 1879. 1990 flyttedes molehovedet for at give større indsejlingsbredde. Frederiksholm blev fra starten anvendt til reparationssted for skibe bl.a. til kølhaling, ligesom der har været bygget jagter på stedet. Fra 1. maj 1863 udlejedes holmen til kalkbrænderi, der fortsattes op til II. Verdenskrig. Den sidste ovn med skorsten står fortsat og pynter derovre. Marstal Havn er en oplægger- og værftshavn, idet der ikke er noget opland og dermed ingen udførsel af varer, men dog nogen import i form af brændsel og materialer til skibsbygningen. Det var mange skibe i kategorien Nord-Østersøfarere, der søgte ly om vinteren i hjemhavnen, således skriver »Nationaltidende« af 21,2, 1886: For tiden ligger i Marstal Havn oplagt mere end 200 fragtsøgende skibe. Omkring år 1900 var der 8 skibsværfter ved Marstal Havn, der på det tidspunkt var hjemsted for en flåde på mere end 300 fragtskibe og halvandet hundrede fiskerfartøjer. Et antal, der kun blev overgået af København. I dag er havnen fortsat anvendt som værftshavn, og enkelte oplæggere ses også i pælene. Den oprindelige vinterhavn anvendes i dag til lystbådehavn. Marstal har et meget stort antal lystfartøjer på besøg i sæsonen. Havnen anløbes desuden af et stort antal charterskonnerter. En snert af dette kan opleves Pinselørdag den 26. maj 2012, hvor skonnerten BONAVISTA løber af stabelen og hvor Træskibsejernes Sammenslutning kommer til Pinsestævne. Desuden har en del udenlandske sejlskibe meldt deres ankomst til begivenheden. SIRIUS 11 DAN N E S D U E IG L IL IV R F S T E HJ E M M EVÆRN D. Ø N S V A H I K L O F E P L TIL AT HJÆ DET RE DDE R LIV. RINEHJ R FARTØJSFØRERE I MA LE NG MA VI S. SØ L TI L GØR EN FORSKE EMMEVÆRNET. A KASTRU P. KE NN ETH, 38 ÅR, FR ERIN MA I FARTØJ SFØRER DAGLIGT TIL ER . ET RN VÆ HJ EM ME HAVN EASS ISTENT. nnelse fra Med en militær udda nneth og Ke n ka t hjemmeværne i efterge lta de ng tni hans besæ tioner til ak søgninger og rednings nger på tni sæ be e havs. De frivillig fartøjer 30 ts rne væ me Marinehjem dø ud gnet rundt er parate til at rykke i hele landet. s opgaver i Læs mere om Kenneth edlem.nu vm bli på t ne hjemmevær SMS HJV + navn, adresse, alder og email til 1245. Så bliver du kontaktet af en frivillig fra hjemmeværnet i dit område. Alm. sms-takst. PÅ SYDPOLEN MED THALA DAN Af: Laura Lynge i samtale med John M. Jørgensen sætning kunne komme helt hen at røre dyrene. I september 1970 påmønstrede daværende kokkeelev John M. Jørgensen (4. semester) JL-skibet Thala Dan. Skibet var chartret ud til den franske regering og skulle virke som forsyningsskib til en fransk og en australsk forskningsstation. Thala Dan afgik fra Gøteborg og anløb derefter Le Havre for at proviantere og indtage den sidste last -heriblandt en helikopter og bæltekøretøjer. Efter 45 dages sørejse gjorde Thala Dan stop i Hobart for at klargøre helikopteren, modtage de sidste videnskabsfolk og vente på de rette isforhold. Her blev de vel modtaget og der kom mange gamle kendinge ombord og der blev holdt »Captain s dinner«. Endelig blev det tid til afgang mod Antarktis! -Det var en stor dag for en ung knægt, forklarer John. Vi havde omkring 40 passagerer og 30 besætningsmedlemmer med, så vi havde travlt i kabyssen! Allerede få dage efter afgang løb Thala Dan ind i dårligt vejr. –Hun var et lille skib, på omkring ca. 2000t. Nogle gange tog vi et par trin op ad skottet, når hun virkelig lagde sig ned, men hver dag blev der serveret 3 retter til hvert måltid. Vi brugte gamle kartoffelsække og salt på dørken for at kunne stå nogenlunde fast. Efter en uges tid nåede de iskanten. Den gang var der ikke gode vejrmeldinger som i dag og meget afhang af skippers erfaring og evne til at forudsige vejret. Ved at tage op flere gange dagligt med helikopteren kunne skipper og overstyrmand rekognoscere det forestående område mens den anden sad i istønden i formasten, således kunne vi finde vej frem gennem isen. –Det kunne tage dage at nå ganske få sømil nærmere vores mål, så det var en fantastisk dag da vi nåede sikkert frem til den franske base, Dumont-dÚrville! Passagererne blev sejlet ind til basen og de videnskabsfolk der havde opholdt sig på Sydpolen et helt år, kom nu ud om bord. Losningen foregik med en pram der blev slæbt ind til kysten af Thala s lille dingy. John og de andre fra kabyssen fik mulighed for at komme i land. Den franske base lå midt i et pingvin yngleområde og der var tusinder af pingviner og sæler, som var nysgerrige og frygtløse, og Thala s be- John fortæller: Det var en meget speciel fart at sejle i, og der var en masse ting som skipper og besætningen måtte tage stilling til »on the spot«. Dengang var kommunikationen ikke så let som den er nu om dage, hvor man kan ringe hjem over satellit eller sende en E-mail. Der var telegrafist om bord, men det var ikke altid lige let at skabe kontakt hjemover. Det var en meget stor oplevelse, at sejle på et skib som Thala Dan. Dengang var udmønstringerne jo en hel del længere end den er i dag. En sådan rundtur Sydpolen tur/retur tog ca. 8 måneder, men det var ikke noget vi tænkte så meget over. Hver dag bød jo på nye oplevelser og indtryk som langt overskyggede følelsen af, at vi savnede dem derhjemme. Selv på de lange stræk over oceanerne – Stillehavet og Atlanterhavet – var vi gode til at få dagene til at gå. Hvis vejret var til det, afholdt vi grillfest. Duerne fløj hver søndag og der var jo filmforevisning onsdag og søndag. Endvidere blev der arrangeret whist turneringer og kamelvæddeløb. Om aftenen samledes vi ofte i messerne, hvor så snakken gik. De ældre søfolk fortalte skrøner og vi knægte labbede det i os. En sømandsskrøne bliver jo ikke dårligere af at blive fortalt, tværtimod, så der var såmænd ikke tid til at længes så meget hjem. På skolen findes en fin lille model at Thala Dans søsterskib, nemlig Magga Dan. Magga Dan sejlede også på Sydpolen, men var en af de første af de små polarbåde, som J. Lauritzen solgte fra, og den forliste efter sigende i en flod på Vestafrika. Thala Dan blev solgt til Argentinske interesser og blev først hugget op for ca. 3 år siden. Der var stærke kræfter i gang for evt. at redde Thala Dan fra skærebrænderen men det var ikke muligt at skaffe den fornødne kapital til et sådant projekt. En tredje polarbåd, Nella Dan gik på et skær på den Australske ø, Macquarie Island, og blev sænket der da man ikke skønnede at det kunne betale sig at forsøge at bjærge den. SIRIUS 13 Morgenbitteren Her kommer DE kære læser ind i billedet. De kan bidrage med en røverhistorie, et citat, en vits eller noget andet gøgl. I tilfælde af landlov! Skulle man være så heldig at møde en sød pige på landlov, så er her nogen gode bemærkninger til at få samtalen i gang: En fuld charmerende fyr siger til den ynge dame: »Har du sukker i øjnene?« »Naarj... Det har jeg ikke... Hvorfor?« Manden: »Du ser ellers så sød ud«. »Spiser du Kellogs Frosties?« »Hvorfor« »Fordi du vækker en tiger i mig«. 5 ting du ikke vidste … eller måske gjorde du? Vi har set på gamle maritime lovgivninger, og bringer her 5 finurlige regler. 1. I midten af 1200-tallet var det bestemt ved lov, at sømænd fra Bretagne havde ret til 1 måltid mad om dagen, mens sømænd fra Normandiet havde krav på 2. Årsagen var, at sømændene fra Bretagne fik serveret alkohol ombord, hvorimod dem fra Normandiet normalt kun havde adgang til vand. For at komme de stakkels vanddrikkende sømænd til undsætning, var det endvidere bestemt, at kaptajnen skulle skaffe besætningen vin, så snart man anløb et vin-land. 2. Forhyrede man en sømand i det gamle Babylon (ca. 1780 f.Kr.) var man forpligtet til at betale ham 1,8 m3 korn pr. år. 3. De tyske hansestæder forbød omkring 1597 deres skibsførere at ansætte en sømand uden først at se hans certifikat på god opførsel gennem den seneste ansættelse, medmindre skibsføreren i en mærkelig havn var nødsaget til at ansætte sømanden. 4. En italiensk sømand havde pligt til at flygte og sige; »I min herres navn, rør mig ikke« 3 gange, hvis kaptajnen forsøgte at banke ham. Fortsatte kaptajnen stadig med at banke sømanden, havde han da pligt til at forsvare sig selv. Slog sømanden i den forbindelse kaptajnen ihjel, så skulle sømanden ikke forvises af den grund. (1063 e.Kr.) 5. Om bord på Hansestædernes skibe, der sejlede til Frankrig og Spanien skulle søfolkene selv stå for forplejningen, når skibet var udgående, mens det var kaptajnen ansvar på hjemturen. Look-a-like »Frikadelle Charlie eller Palle« 14 SIRIUS Uddrag af Seksual Hygiejne anno 1944 Under branden på Humlehaveskolen i vinters skete der forvirremnde ting. Således måtte damer fra saunaen flygte i det bare nix ud i den kolde sne. Kærlighedsdøden: Kønsakten stiller naturligvis store Krav til Legemet, den bringer Blodet i Oprør, forhøjer forbigaaende Blodtrykket, hvorved der udøves et Tryk paa Aarerne. Er disse som Følge af Alderdom forkalkede og sprøde, saa kan det under Samleje komme til et »Slagtilfælde«. Mangen Olding har paa denne Maade fundet »Kærlighedsdøden« i sin Elskerindes Arme. Brudegommens Forhold under Bryllupsfesten: Ved Festmaaltidet bør Brudegommen i modsætning til sine Gæster kun tage beskedent til sig af de vaade Varer for saavel legemligt som sjæleligt at være i fuld Vigueur til den forestaaende Nats krævende Begivenheder. Bruden forestiller sig en Ridder, der kysser hende paa Panden og varsomt fører hende hen til Brudesengen, og man kan forestille sig hendes Følelser ved Synet af en dinglende, spirituspaavirket Brudgom. Heise! Hva laue do da?? Jo mester, – – di piche her var sgu da så varm så varm!! KVINDENS VILJE – MANDENS LOV Navigatørelev • Styrmand • Skipper • Vagtofficer • Aspirant • Navigatørelev • Styrmand • Skipper • Vagtofficer • Duale skibsofficer • Skibsfører • Lods • Overstyrmand • Enestyrmand • Offshore • Aspirant • Skibsfører • Lods • Overstyrmand • Enestyrmand • Offshore • Captain o.s.v. (København) Havneassistent/foged Havneassistent/foged • Port captain••Port Maskinmester NAVIGATØRER samles sagt: Kort Kort sagt: SKIBSOFFICERER samlesi i SØFARTENSSLØFARTENS EDERE - DANSKLN AVIGATØRFORENING EDERE om bord i fremtiden... Havnegade55 55. .1058 1058København KøbenhavnKK..Tlf. Tlf.(+45) (+45)3345 33455565 5565 .. Fax Fax (+45) (+45) 3345 3345 5566 5566 Havnegade E-mail: navigator@dana.dk mail@soefartens.org E-mail: SIRIUS 15 M A R S TA L N AV I G AT I O N S S K O L E KURSUSPLAN - ÅBNE KURSER 2012 A: »Advanced Course« for olie-, gas- og kemikalietankskibe, 1. del (4 dage): Pris kr. 1.690,Starter: 9. januar, 27. februar, 10. april, 4. juni, 6. august, 10. september, 5. november. B: »Advanced Course« for olietankskibe, 2. del (Oil Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr. 2.080,Starter: 16. januar, 5. marts, 16. april, 11. juni, 13. august, 17. september, 12. november. C: »Advanced Course« for kemikalietankskibe, 2. del (Chemical Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr. 2.080,Starter: 23. januar, 12. marts, 23. april, 18. juni, 20. august, 24. september, 19. november. D: »Advanced Course« for gastankskibe, 2. del (Gas Tanker Operation) (4 dage): Pris kr. 2.080,Starter: 26. marts, 22. oktober. E: Tankrensning med råolie (Crude Oil Washing) og »Volatile Organic Compound Emmision Control« (2 dage): Pris 1.560,Starter: 13. februar, 8. oktober. Follow-up kursus for ledende officerer i kemikalietankskibe (2 dage): Pris: 3.750,Starter: 13. februar, 10. oktober. Commercial Tanker Operation (2 dage): Pris kr. 3.975,Starter: 19. marts, 1. oktober. Marpol Annex II for surveyors (2 dage): Pris kr. 3.750,Starter: 21. marts, 5. september. HEAVY LIFT (2 dage): Pris 3.975,Starter: 15. februar, 3. september. Sikkerhedskursus for værftsfolk/ skibsreparatører (1½ dag): Pris kr. 2.350,Starter: aftales med kunde, kontakt kursusafdelingen for oplysninger. Ship Security Officer (SSO) (2 dage): Pris kr. 4.250,Starter: 16. april, 29. oktober. ECDIS kursus (5 dage) (max 12 deltagere): Pris kr. 8.500,Starter: 23. januar, 12. marts, 23. april, 6. august, 22. oktober. Incident Investigation and Analysis (2 dage): Pris kr. 4.575,Starter: 29. marts, 1. november. GMDSS (GOC) (10 dage): Pris kr. 10.600,Starter: 6. februar, 27. februar, 5. november. Evt flere datoer i efteråret 2012 – kontakt os venligst. GMDSS (GOC) fornyelse/genopfriskning af certifikat: (5 dage): Pris kr. 6.800,Starter: 19. marts, 10. september, 12. november. ROC: (5 dage): Pris kr. 5.400,Starter: 23. april. Evt. flere datoer i efteråret 2012 – kontakt os venlingst. GMDSS nødprocedure kursus, (ref. til MSC.1/Circ.1208 (22 May 2006) (1 ½ dag): Pris kr. 3.150,Starter: 15. maj, 9. oktober. ARPA kursus (4 dage) (max 6 deltagere): Pris kr. 7.860,Starter: 19. november. (Kunde kan aftale andet tidspunkt) Ice navigation (4 dage) (Max 9 deltagere): Pris kr. 15.000,Starter: 30. januar, 11. juni, 27.august, 3. december. Transport af farligt gods i tørlastskibe (2½ dage): Pris kr. 4.775,- og i færger (3 dage): Pris kr. 4.975,Starter: 5. marts, 18. juni, 24. september, 10. december. Search and Rescue (SAR) (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr. 12.750,Starter: 14. maj, 10. september, 17. december. Transport af farligt gods i færger for skibsassistenter (2 dage): Pris kr. 3.150,Starter: 10. april, 31. oktober. Ship Handling i Simulator (3 dage): (max 6 deltagere): Pris kr. 12.750,Starter: 23. januar, 10. april, 4. juni, 3. september, 10. december. NYT Transport af bulklast. IMSBC Code (1 dag): Pris kr. 2.350,Starter: 1. februar, 3. oktober. Vi afholder desuden gerne et kursus hos kunden i DK eller udland Bridge Resource Management (Bridge Team Management) i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr. 12.750,Starter: 12. marts, 30. maj, 29. oktober. Arbejdsmiljø (§16) (3 dage) (max 15 deltagere): Pris kr. 4.980,Starter: 30. januar, 19. marts, 21. maj, 17. september, 26. november. Dansk søret for udenlandske seniorofficerer (2 dage): Pris kr 5.000,Starter: 2. februar, 22. marts, 24. maj, 20. september, 29. november. Kurset udbydes ligeledes som e-learning Dansk søret for udenlandske seniorofficerer plus Arbejdsmiljø § 16 (5 dage): Pris kr. 8.300,Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger. 16 SIRIUS Ship Handling i simulator kan kombineres med et Bridge Resource Management genopfriskningskursus (4 dage): (max 6 deltagere): Pris kr. 15.000,Starter: 23. januar, 10. april, 4. juni, 3. september, 10. december. Bridge Resource Management Training and Enducation Course for Danish Pilots i Simulator (4 dage): (max 9 deltagere): Pris kr. aftales med kunde. Starter: Aftales med kunde. Anti-piracy in simulator (2½ dage) (max 9 deltagere): Pris kr. 13.500,Starter: dato for kursus (endnu) ikke fastlagt. Vil snarest blive offentliggjort på hjemmesiden. Kurset er udviklet og afholdes sammen med firmaet Risk Intelligence. Anti-piracy simulator Course bibringer navigatører, SSO’s, CSO’s og andre securityansvarlige en grundig forståelse af hele problematikken ro omkring pirateri og grund- principper for at forsvare skibet. Undvigesituationer og -manøvrer afprøves i simulatoren. Undervisere fra både MARNAV og Risk Intelligence. Starter: 27. marts. Kursus for »Compas Adjuster« (2 dage) (max 9 deltagere): Pris kr. 3.950,Deltagerforudsætning: uddannelse og erfaring som navigatør eller dual skibsofficer. Starter: 7. juni, 10. december. NYT! Chemical Tanker Seminar for Shipping Professioals 8–9 February 2012 in Copenhagen • Develop your knowledge of Chemical Tankers and their cargoes • IMO regulations for Chemical Tankers • Cargo segregation, IBC-Code and 46 CFR 150 • The »Complexity« of Vegoils • Bio-Fuels • MARPOL annex II • Tank cleaning issues • A briefing on the very important MEPC.2/Circ.17 De nævnte priser er inklusive materialer og kaffe med brød på skolen. Bortset fra kurserne ”A”, ”B”, ”C”, ”D” og ”E” tillægges 25% moms på ovenstående priser. Tilmelding bedes foretaget så tidligt som muligt før kursusstart. Skolen udsender program, deltagerliste, færgeplan m.m. til den enkelte deltager ca. 14 dage inden kursusstart. Priser: Foruden materialeomkostninger og kursusafgift betales der for ophold og fortæring på hotel. Skolen sørger almindeligvis for hotelreservationer. Hotelpriserne ligger pt. på 1.145,- pr. døgn med fuld fortæring. Afregning: For rederitilmeldte kursister sender skolen faktura til rederiet. Privat tilmeldte vil den 1. kursusdag blive opkrævet kursusgebyret. Der tages forbehold for prisændringer. Der tages forbehold for ændring af kursusdatoer. Der udstedes bevis for deltagelse i kursus, og søfartsbog kan, hvis det ønskes, påtegnes med kursusstempel. Vi er åbne for ændringer i kursusplanen, herunder oprettelse af nye kurser. Ligeledes afholder vi gerne kurser uden for Ærø, på skibe og i udlandet i den udstrækning, kursusafdelingens kapacitet tillader det. Alle vore kurser kan afholdes på engelsk. Vi håber, De kan få udbytte af vore kurser og står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger. Tilmelding kan også ske via: kursus@marnav.dk Kursusplanen holdes løbende opdateret på www.marnav.dk Kursusafdelingen direkte: +45 6253 1968 Dåb og jubilæum på Marstal Navigationsskole Af Laura Lynge og Bjarke Krog Torsdag d. 29. september blev der efter megen larm og forstyrrelse fra skolens elever holdt dåb af Marstal Navigationsskoles nye skib. Der er dog ikke tale om en fuldrigger, ej heller et skib der skal besejle verdens syv have, men en bygning med udgangspunkt i et skibsskrog. Det skulle meget gerne (hvis håndværkerne altså har bygget et fast fundament) blive stående mange år frem. Traditionen tro skal et skib der søsættes, døbes med en flaske champagne, og skolens nye skib var ikke nogen undtagelse. Bestyrelsesmedlem Anne- Grete Lysgaard havde æren af at knalde flasken og afsløre skibets navn som blev..: »SKIBET«. Herefter var der taler fra bl.a. Rektor Søren Vestergaard, arkitekten og entreprenøren. Samtidig med indvielsen af den nye tilbygning blev skolens 150 års jubilæum markeret, idet Marstal Navigationsskole fik eksamensrettigheder i år 1861. I den anledning havde søfartsmuseet rigget en lille udstilling til, der synliggjorde skolens og navigations undervisningens historie. Nedenfor har rektor Søren Vestergaard opridset lidt af skolens historie. Korte træk af Marstal Navigationsskoles historie Af Søren Vestergaard Da vi indviede tilbygningen »Skibet« den 29. september, havde vi samtidig valgt at markere skolens 150 års jubilæum. Når jeg skriver valgt, er det fordi skolens start som sådan fortaber sig noget i tågerne, men ifølge Leif Rosendahls bog »Marstal Navigationsskole – i storm og stille« fik skolen eksamensrettigheder i år 1861, og det år valgte vi så som skolens start år. De første omtaler af navigationsundervisning i Marstal findes fra 1803. I mange år måtte man tage til København og senere – da Ærø hørte under Hertugdømmerne – til Flensborg for at få eksamen. På flere tidspunkter har der eksisteret mere end en navigationsskole i byen. Lokalemæssigt har navigationsundervisningen flyttet noget rundt i byen. Oprindeligt skete undervisningen hjemme hos de skippere, der nedsatte sig som undervisere, men allerede i 1860’erne er kommunen med ind over og lejer et lokale til skoledriften af Sparekassen. Kommunen må den gang virkelig have indset vigtigheden af en Navigationsskole for allerede i 1881 indvies en flot bygning til formålet. Denne bygning blev – med et par senere udvidelser – anvendt som Navigationsskole helt frem til 1975, hvor de nuværende bygninger blev taget i brug. Det har ikke altid været en selvfølge at skolen skulle bestå. Igennem alle årene har der jævnlig været anslag mod skolens eksistens fra centralistiske politikere og embedsmænd. Allerede ti år efter at skolen i Tordenskjoldsgade var bygget – altså i 1891 måtte de gode borgere fra byen i gang med skrivelser til centralmagten, da der var planer om at samle al navigationsundervisning i København. I 1922 fik skolen frataget retten til at afholde skibsførereksamen, hvilket med- førte et større slag som man først efter et regeringsskift kom sejrrigt ud af. Igen i 1952 var en kommission ude med centralistiske tanker og foreslog at Marstal Navigationsskole skulle lukkes. En deputation fra byen blev sendt til København for at tale skolens sag, og efter en afstemning i Folketinget kunne skolen atter fortsætte. Igen i 1959 rumles der med centraliseringstanker, men det afværges dog uden de store sværdslag. Så var de fred i nogen tid men 2. maj 1989 kunne man i morgenradioen høre, at Søfartsstyrelsen havde indstillet til Industriministeriet at Marstal Navigationsskole skulle lukke. Der blev straks taget aktion med kontakt til politikere, underskiftsindsamling og foretræde for ministeren. Den 21. juni kunne man igen ånde lettede op. Det blev i denne omgang navigationsskolen i København som lukkede. Men stol aldrig på centralister. Atter lige inden jul i 1999 fik man besked på at skolen skulle lukke. Denne gang blev kampen ført både bag den politiske scene, men også i mediernes rampelys. Det lykkedes at få medierne til at holde med det lille øsamfund i kampen mod centralismen og hele kampen kulminerede den 14. januar 2000, hvor øen stor set blev affolket, butikkerne lukkede og flere tusinde Ærøboer drog til Christiansborg for at demonstrere. Den 7. februar kom afgørelsen så endelig – skolen var endnu en gang reddet. Efter minister Pia Gjellerups beslutning om at Marstal Navigationsskole skulle fortsætte blev alle de maritime skoler fra januar 2001 omdannet til selvejende institutioner, og lige siden er det egentlig gået ret godt. ● LEGATER ● Marstal Navigationsskoles Uddeler hvert år mange tusinde i direkte støtte Legat: til studerende og deres aktiviteter. Legatet uddeles ca. 1. april og 1. oktober. EOS Legatet: Et legat som er stiftet af anonyme givere i Marstal. Legatet udlodder ca. 15.000 kr. pr. år og uddeles i foråret. P. E. Pålssons Mindelegat: Legatet uddeler hvert år ca. 10.000 kr. i maj. P. N. Lauridsens Legat: Uddeler 1 portion à 1.000 kr. hvert år i maj. Søfartens Skolelegat: Uddeler 3.000 kr. i en eller flere portioner i november. Kraemers Legat: Uddeler 2-3 portioner à 3.000-5.000 kr. hvert år i november. SIRIUS 17 FOTOKONKURRENCEN 2011 Ærø Fotoklub har udvalgt en 1., 2. og 3. plads i fotokonkurrencen for 2011. Kriterierne var at billedet skulle være af en passende kvalitet og have et maritimt islæt, enten til søs eller på landlov. Vi takker alle øvrige fotografer for deres bidrag til konkurrencen 1.-pladsen går til Søren Laybourn 3.-pladsen går til Lasse Holm Jensen 2.-pladsen går til Lasse Holm Jensen Et spændende billede. Lys skarphed og kontrast er fint. Reflekserne/Spejlingerne/Solbrillen sætter fotoet i en klasse over konkurrenterne. Et fint motiv der fortæller om hård konkurrence i veteranskibsverdenen. Et foto der fortæller om fiskeri som det var og stadig er i den 3. verden. Motiv giver indtryk af liv. SIRIUS FOTOKONKURRENCE Redaktionen udtrækker tre gode billeder til hvert nummer af SIRIUS. I december nummeret vil en fotograf udtrække 1., 2. og 3. plads. Det er æren og tøj fra Navigatørforeningen, som er på højkant. Billedet skal være af passende kvalitet og have et maritimt islæt. Husk at skrive en billedtekst. Send det bedste af dine billeder, ikke tolv forskellige. Mailes til: siriusmarnav@gmail.com Mads Winther 18 SIRIUS Søren Laybourn. Søren Laybourn. MARNAV METROPOLITAN 19 SYGDOMSBEHANDLERKURSUS PÅ FANØ - EFTERÅR 2011 Søndag d. 23. oktober skulle mine ben bære mig over til Fanø igen igen (må nok hellere lige forklare det med igen igen). Jeg tog sætteskippereksamen på Fanø i det herrens år 1986, (ja det er et par år før nogen af jer overhovedet blev tænkt på) så jeg havde håbet på at Hjørnekroen stadig var der. Til min store lettelse var den der selvfølgelig stadig, men desværre lukkede de kl. 19.00 da jeg ankom. Far var ikke skuffet men far var meget ked af det, jeg ville jo lige hilse på for gamle dages skyld. Så ikke nogen godnat pilsnere der. Indkvarteringen på Fanø Bad var af variabel standart, da nogle lejligheder ikke havde internet og der kunne heller ikke provianteres, hverken vådt eller tørt. En kaffemaskine var der dog opstillet i foyeren, 10 kr. for 1 kop kaffe, alt andet sort/brun væske kostede 15 kr. (gak gak). Nå men mandagen oprandt og vi skulle starte dagen med at blive hentet og kørt med Taxi ind til Nørby Kro til morgenmad. Derefter videre i Taxi hen til Fanø Navigationsskole, hvor vi skulle begynde med at lære at kende forskel på de forskellige sygdomsdoktorer der nu engang arbejder derovre. Vi havde i vores klasse en udmærket lærer ved navn Christina, hende havde vi det nu meget sjovt med. Vi skulle lægge venekanyle om onsdagen. (Godt det var om onsdagen fordi der var ølsmagning om aftenen) Vi Fællesøvelser. 20 SIRIUS Dagens ret. stak hinanden til den store guldmedalje og ramte rigtigt i ca. hvert 3. forsøg, så inden for en træskolængde er det jo meget godt for nogen søulke. Efter at kursusdagen var ovre, skulle vi retur til Fanø Bad og hvile. Kl. 18.00 blev vi så igen hentet og kørt ind til Nørby Kro til aftensmad, det var guf. (Især med en god flaske rød og hvidvin). Torsdag står i svag erindring da ølsmagningen tog lidt længere tid end beregnet og selvom vi kun skulle smage på 5 (+ 1 shot) øl fra nær og fjern, havde vi fået lidt inden Der blev startet med en Flensburger Pilsener, (føj for f... noget sprøjt) derefter en Prag Pilsener ganske udmærket bajer, bagefter fik vi en hvedepilsner. (igen føj...) Men det blev lidt bedre med en lokalpilsner Fanø Vestkyst og til sidst kom kronen på værket, en skotsk bajer ved navn Innis and guns, den var bare fremragende god. De havde så udover det, brygget videre på det affaldssnask der kommer ved frem ved brygning af gode bajere, de havde nemlig brygget en klar væske som vi troede var engelsk snaps, men som var blevet til et shot, der lugtede af de mest afskyelige dunster der findes på vor jord. Anders fra 3. skulle fandeme ikke have det djævleværk, så Anna (også fra 3.) tilbød at drikke den, jeg sagde det samme som Anders, men da jeg så Anna nappe den drink, så blev jeg også nød til at nappe min. Det smagte og lugtede af rævepis og terpentin, men efter et lille stykke tid kom der en meget meget god smag i munden af noget udefinerbart. Fredagen gik ret hurtigt med nogle cases og vupti var kl. 12.00. Vi skulle med færgen, hjem på weekend, (nogle af os) andre skulle jo lige se Anders hjemstavn by night, det kommer der sikkert nogle gode historier ud af. Søndag d. 30. dukkede lige pludselig op og man skulle af sted igen. Jeg ankom til Fanø kl. 18.30 og bad taxien om at runde Hjørnekroen. (Bare for en sikkerheds skyld) Der sad ialt 2 personer og kiggede lige ud i luften, så der skulle jeg ikke ind. Næh, jeg kørte på Krogaarden og fik mig en, »aufwienersnitschel« mit gemüse og en ½ flaske rødvin til, (og til sidst en irish coffee) så var jeg mæt. Mandagen gik med lidt doktorsnak og lidt film. Da dagen var ved at være gået, truede hun på ny med stik i arme, ben og hænder, (føj for den) vi var jo ikke hærdede endnu. Nå men tirsdagen gik også med lidt sjov og ballade, så det endelig kunne blive stikkedag. Der skulle lægges venekanyle igen, så jeg blev stukket 3 gange af Robert Christian fra 3. Jeg lignede en lettere brugt nålepude, men det var sjovt at se Robert da han stak mig, det gjorde mere ondt på ham end det gjorde på mig. Hans ben rystede efter 1. stik, hans hænder rystede efter det andet og efter det 3. sagde jeg stop. Da fik han lov at stikke på læreren (Christina), heller ikke nogen succes. Til sidst fik han så gummiarmen og lavede 7 perfekte stik, og fik så lov at stikke Berit fra 1. (vistnok). Onsdag aften var der så romsmagning, det var så konen til ham der holdt ølsmagning. Hun vidste en del om rom, men hun rodede lidt rundt i hvor de kom fra, hvad styrke de havde EBBES BÅDEBYGGERI EBBES BÅDEBYGGERI OG SEJLLOFT MARSTAL – DANMARK • NYBYGNING • SEJLMAGERI • REPARATION • KRAN 32 T • BÅDHALLER • YACHT SERVICE • STOR MEGIN • DIESEL - BENZIN Ebbes Bådebyggeri H. C. Christensensvej 5 - Marstal - Tlf. 62 53 21 27 - Fax 62 53 27 27 www.ebbe-marstal.dk - E-mail· ebbes_baadebyggeri@post.tele.dk Mumierne indpakkes. De Småborgerliges elskede Gud er i skrivende stund stadig i gidseltagernes varetægt. De intensive forhandlinger har stået på nogle måneder nu, og løsesummen er blevet forhøjet fra to kasser øl til to kasser øl og en optræden til Navigatørforeningens snarlige julefrokost. Sangforeningen modtog for et par uger siden et billede af Guden, som efter sigende har det godt. Dog med en trussel om at hvis sangforeningen ikke overholder deres del af aftalen, bliver hans skæg klippet af! Nyheden om kidnapningen er nået langt ud, og således også blevet opsnappet af Fyns Amts Avis’ journalist Andrea Bisgaard. Det er blevet til en artikel, hvor en repræsentant fra Sangforeningen rørende fortæller om deres mangeårige venskab med Guden – lige fra første møde under en Grollefest til den snart så omtalte kidnapning. Vi på SIRIUS redaktionen vil gerne udtrykke vores dybeste medfølelse for Sangforeningen, deres Gud og dennes pårørende. Vi håber der snart kommer en fredelig afslutning på denne ulykkelige situation. (Læs artiklen på side 9 om afslutningen på gidseldramaet) Gamle elever, som skaffer en ny, kan opnå en dusør på 1.000 kr. STATUS PÅ GIDSELDRAMAET DU KAN LIGE NÅ DET! DUSØR: og undskyldte sig med at hun havde været oppe næsten hele natten, så vi fik lige en lille ekstra smagsprøve. Jeg troede ikke at rom kunne smage så godt, så whisky, pas på du har fået en konkurrent. Torsdag og fredag gik ret hurtig så weekenden kom på et passende tidspunkt, man var jo blevet træt af den »afholds-Ø«, næh gode gamle Marstal det ved vi hvad er... Leon, 5. semester Kystskipper, Styrmand, Sætteskipper, Skibsfører Uddannelserne starter januar 2012 Maritim forberedelse (10. kl.) Starter marts 2012 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE TLF. 62 53 10 75 www.marnav.dk SIRIUS 21 EN SOMMER I GUDS TJENESTE, OMBORD PÅ M/V AFRICA MERCY Af Milan Falsing 2011, 18. juni. Netop hjemvendt fra tre måneder ombord på M/T Nord Goodwill. Sommerferien lå for fødderne, og det hele tegnede til en afslappende sommer med das på stranden, øl i maven, og friske piger i lårkort!... Eller... det troede jeg da. Knapt nok var jeg nået hjem til Danmark, førend jeg opdagede at Mercy Ships, en organisation jeg har fulgt fra mine spæde ungdomsår, søg- 22 SIRIUS te en 1’ste styrmand til ummidelbar og akut tiltrædelse! Vi har nok alle sammen lagt mærke til det lille grønne logo på MARNAV’s hjemmeside (ellers så kig en gang til), men hvad er de egentligt? Well, Mercy Ships ejer og driver verdens største NGO hospitalsskib, Africa Mercy, den tidligere storebæltsfærge »Dronning Ingrid«. Som lille har jeg sejlet meget på førnævnte færge, og den var indirekte grunden til at jeg blev sømand, da jeg først og fremmest fangede interesse for det at sejle i 1997, da storebæltsfærgerne stoppede med at sejle. Jeg havde derfor også fulgt færgens rejse fra IC-færge til hospitalsskib med stor nysgerrighed, og håbet på en dag af kunne vende tilbage. Min nysgerrighed og iver var vakt, og jeg tog nærmest øjeblikkeligt kontakt til den danske division af selvsamme afdeling, og deres formand – Jens-Erik Engelbrecht. Jens-Erik viste sig at være nærmest lige så ivrig for at få mig afsted som jeg selv var, og han var meget behjælpelig med ansøgningen. Det bør måske i samme åndedræt nævnes, at ansøgningen fyldte knapt 10 sider, og at jeg skulle bruge referencer fra både en ven, min arbejdsgiver... og en præst. Og så blev jeg ellers i tvivl: Hvor hulen skulle jeg få en præst fra? Vi ved jo allesammen at det er Kong Neptun vi skal bede til om aftenen! Hovedkontoret i Texas forklarede mig, at såfremt jeg ikke havde en præst, så kunne jeg finde en der havde fungeret i en mentor-lignende rolle for mig, til denne del. Pligtopfyldende som jeg var, rettede jeg derfor henvendelse til Hr. Søren Vestergaard, og spurgte ham om han dog ikke nok ville skrive en reference for mig, da han havde fungeret som en form for førnævnte. Og så er han jo også lidt af en »fader« skikkelse for alle os, der er udklækkede fra MARNAV! Jeg fik min reference (Tak Søren!), og den blev accepteret med stor cadeau fra IOC – Det amerikanske hovekontor. Den 13. juli stod jeg derfor i lufthavnen igen, klar til at tage til Sierra Leone, og påmønstre Africa Mercy, som deres nye 1’ste styrmand / Navigation Officer. Jeg havde ikke nogen anelse om hvad jeg kunne forvente, eller hvad jeg ville komme til at opleve dernede. Skibet var jo en del af en religiøs organisation, så mon de allesammen gik rundt med bibelen under armen, og hænderne foldede hele tiden? Time would prove me wrong! Det første der slog mig dernede, var (foruden regnen – det var jo regntid!) at folk var enormt venlige. Og det gjaldt både ombord på skibet, såvel som ude i byen. Jeg havde oprindeligt været skeptisk ved at gå rundt som »little white boy« i en by fyldt med mennesker af anden oprindelse end jeg selv, men dette viste sig overhove- det ikke at være et problem. Folk var utroligt taknemmelige for hvad Mercy Ships gjorde, og de var ofte bare nysgerrige efter hvor vi kom fra, hvem vi var, og hvad vi lavede. Og i og med at vi gik i uniform dernede, så tiltrak guldstriberne også en smule opmærksomhed. Ombord på skibet gik det op for mig, at nøjagtigt som i ethvert andet samfund, så fandtes der også rigtigt mange forskellige kulturer (41 da vi var flest!), og derfor også forskellige måder at håndtere oplevelsen på. Jo – der var folk der var meget religiøse, men der var også lige så mange som ikke var, og som »bare« sagtens kunne stå inde for de værdier, som Mercy Ships er baseret på. Næstekærlighed, medmenneskelighed og gavmildhed. De folk som blev behandlet ombord, kom med alle mulige skavanker. Ben der vendte forkert, Tumorer så store som vandmeloner, ganespaltning, brok, cancer... Og de blev alle behandlede – Og det var gratis for dem alle! Lægerne og sygeplejerskerne var, nøjagtigt som alle andre, frivillige. I den forbindelse bør det også nævnes, at en af de første ting jeg fik at vide var, at »ingen er mere vigtig end andre. Vi har brug for alle, for at det hele kan køre rundt«. Således havde vi, foruden lægerne og sygeplejerskerne, både stewardesser, receptionister, PR folk, maskinmestre, navigatører, dagarbejdere, lærere, og alle mulige andre funktioner. Folk boede ombord i kortere eller længere tid af gangen, og nogle af dem havde også deres børn med ombord. Min arbejdsdag startede klokken 07.30, og ALTID med morgenbøn. Her blev der brugt 10-15 minutter på at bede for en vellykket dag. På trods af at jeg nok må indrømme at jeg ikke er det mest religiøse menneske i verden, så deltog jeg altid – Og jeg bukkede altid hovedet. Efter morgenbøn fortsatte arbejdsdagen, nøjagtigt som på de fleste andre skibe. Jeg havde ansvaret for broen, så mit arbejde bestod i kort, håndbøger og navigationsudstyr... Her bør det måske lige nævnes, at på et 30 år gammelt skib, der er ting ikke nødvendigvis de mest moderne i verden. Eksempelvis havde vores kære navigationsskolelærer, JG, ytret på 5. Semester: »DECCA, det er forældet, og det kommer i aldrig til at se. Derfor har vi skovet det fra pensummet!«. Dengang var jeg glad for det (= mindre læsestof), men da jeg ankom til Africa Mercy, og kravlede op i masten og så denne hersens radar-lignende ting, hvorpå der stod »DECCA«... Det fik da fremprovokeret et lille smil, og jeg sendte en sød lille tanke i Jan’s retning. Men sådan var der så meget! Man skulle også liiiige vende sig til at Digitrace og tracings ikke var eksisterende, og at håndbøger og kort mv. Derfor skulle opdateres på »den gode gammeldags måde«. Ca. Hver 2-3 dag havde jeg vagt ombord, og ombord på et passagerskib med 1000 vis af alarm- og kaldepunkter, så går en god portion af dagen med at checke falske alarmer, acceptere »work permits«, osv. Og så selvfølgelig at hive flaget ned omkring kl. 22 om aftenen, og sætte det igen klokken 06.00. Al begyndelse er svær, men jeg kom hurtigt ind i tingene, især takket være vores utroligt fine kaptajner, og de andre styrmænd ombord. Udover de vanlige ting ombord, så var det også muligt at deltage i ting »i marken«. Jeg fik den unikke chance at observere fem operationer ombord; En cancer, to ansigts, og to brok – operationer. Det var en helt speciel ople- MARNAV METROPOLITAN 23 velse, og lægerne der opererede var utroligt gode til at forklare hvad de gjorde, hvorfor de gjorde det, osv. osv. Der var også mulighed for at tage med til »screenings«. Dvs. De steder hvor de udvalgte folk til operationer. Dem jeg var med til var øje og tandscreenings. Det var en meget mærkelig ting at se op imod 300 mennesker stå i kø, fordi de havde ondt i tænderne, eller noget galt med deres øjne. Da jeg jo selvsagt ikke ved specielt meget om sygdomme (andet end det fra Fanø i sin tid.. og sjovt nok kunne sygeplejerskerne SAGTENS selv finde ud af at lægge drops), så var mit job også mest af fungere som »safety and security«. I princippet gik vi bare rundt og snakkede med folk, og holdte folk i de grupper de nu røg i; enten kom de til videre behandling, eller også fik de en pæn afvisning. Alle tilfælde kan jo naturligvis ikke behandles med de begrænsede midler Mercy Ships har til rådighed – Men det var ikke altid folk forstod det, og det udviklede sig sommetider til tårevædede situationer.. Og så trådte vi til med knus, kram og et lyttende øre – Så godt som vi nu kunne. Nu er en ting jo de ting man foretager sig i arbejdstiden. Noget helt andet var fritiden, for den slags var der også! Min arbejdsdag sluttede omkring klokken 17.00 hver dag, og derefter var det mere eller mindre op til os selv hvad vi ville. Som tidligere nævnt, så var vi mange kulturer ombord, og vi formåede næsten altid at lave et eller andet spændende om af- Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er 15. FEBRUAR 2012 tenen. Det kunne være et spil UNO (som jeg ikke har spillet i 100 år!), en tur til stranden, eller bare en gåtur op igennem Freetown by. Vi var – det meste af tiden – tre danskere ombord; Jeg selv, en pige ved navn Christine (Steward ombord – ved at uddanne sig til læge), og en pige ved navn Eva (sygeplejerske ombord), to utroligt søde piger! Vi hang meget ud sammen, og derudover holdte vi, sammen med vores norske og svenske kollegaer »skandinaviske« aftener om søndagen, som blev vidt kendte ombord.. Nok mest fordi vi sad og frådede et ton vafler og hyggede os. Ombord fandtes der også lidt »venligsindet« stridighed, så da der var kvinde VM, holdt vi (læs: alle andre end amerikanerne) pr. definition med alle dem der spillede mod dem fra USA... Så stor var jubelen da Japan vandt! Derudover havde vi ture ud i »vildnæsset«. Mercy Ships har en del Landrovers som kan lånes, og en søndag nappede vi en sådan, og så kørte vi ellers bare ud i Sierra Leone! Jeg så godt nok hverken løver eller giraffer, på trods af at jeg var i Afrika, men til gengæld så jeg natur som jeg aldrig har set den før. Langt hen ad vejen uberørt, og MILEVIDT fra det vi er vant til i Europa, Danmark og ja... Selv på Ærø! New E-Learning course Oplevelserne i Sierra leone inkluderede også ture ud i det lokale, sammen med de lokale. Hertil kunne man benytte »Poda-Poda«’s, som mere eller mere bare var diverse (ned)slidte Nissan Van’s, som var tømt og derefter fyldt op med stålbænke. Herefter kunne man SAGTENS fylde sådan en med 20 mennesker + diverse grej (og geder!) uden problemer, altimens anlægget blæste den nyeste Celine Dion anno 1997 ud over anlægget! Derudover var det også muligt bare at hoppe bag på en motorcykel – en såkaldt »Okada«. Efter borgerkrigen for omkring 10 år siden, ønskede man at alle de mange børnesoldater der havde været, fik en eller anden form for kompensation, og mulighed for at tjene penge. Løsningen blev at de blev udstyret med en motorcykel – og disse »Okadas« er det altså muligt at blive transporteret (lettere halsbrækkende) rundt på til en meget billig penge! Generelt må det siges at det at blive transporteret rundt i Sierra Leone, og især i Freetown, får en til VIRKELIG at værdsætte de danske fortove. Når jeg kigger tilbage på de oplevelser jeg har haft i sommers, så ville jeg ikke bytte det for noget i verden. Menneskerne, oplevelserne, og den ekstreme for hjertevarme man mødte dernede og ombord – Det slår alligevel en sommer på de danske strande. Jeg er SLET ikke i tvivl om at jeg skal afsted igen, og jeg kan kun opfordre folk der står med »skal jeg eller skal jeg ikke« tanken, til at tage kontakt til Mercy Ships, og så ellers komme afsted. Spørgsmålet er bare om det bliver kort tid, eller længere tid næste gang jeg selv daffer en tur ud på Africa Mercy igen! Tank Cleaning eCourse available on CD. This course will take you through all the general procedures in connection with cleaning of tanks on board oil and chemical tankers. t t t t t Marstal Navigationsskole .BSOBW1UF-UE E-mail: e-learning@marnav.dk www: http://www.marnav.dk E-mail: asia@marnav.sg www: http://www.marnav.sg 24 SIRIUS 4BGFUZSFRVJSFNFOUT &óDJFOUUBOLDMFBOJOH 1PUFOUJBMSJTLTBOEIB[BSET &OWJSPONFOUBMBOEöOBODJBMJNQBDU "TTFTTNFOU$FSUJöDBUJPO - Your choice of course HVOR HAR DU SIDST LÆST SIRIUS? Har du lyst til at bidrage til næste nummer af SIRIUS, er det bare at sende et billede og en lille beskrivelse til: navigatorforeningen @gmail. com Så kan vi samtidig se hvor langt ud i verdenen SIRIUS rækker, men måske også få nogen: Sjove billeder – Underlige billeder – Spøjse billeder – Ekstreme billeder etc. Thomas Bush havde Sirius med på weekendtur til Enø, og blev forskrækket, da en kæmpemæssig græshoppe sneg sig ind på ham. Græshoppen var dog en ganske fredelig broforbindelse. Den forklarede at den gerne ville læse med, men desværre havde glemt sine læsebriller. Så Thomas kravlede straks om bord, for at den nærsynede græshoppe bedre kunne hygge sig med de gode historier fra Marstal. Billeder fra verdenen såvel som herhjemme i Danmark. Reglerne er også ganske simple: – Du skal selv være på billedet – Sirius / Metropolitan bladet skal også fremgå. Redaktionen Få udfordringer og et spændende liv i Royal Arctic Line A/S SIRIUS 25 MORFARS BREVKASSE Morfars brevkasse har været med i bladet i et stykke tid nu og derfor vil jeg opfordre jer til at skrive til Morfar hvis I skulle have et spørgsmål som I gerne vil have svar på. Morfar kan svare på næsten alt og det kan jo være at du er heldig og at det netop er dit spørgsmål der kommer med i bladet. Spørgsmålene sendes til morfarsbrevkasse@gmail.com Organiseret kriminalitet – kontra ikke organiseret kriminalitet. Jeg så i nyhederne at mange unge vælger organiseret kriminalitet frem for ikke organiseret kriminalitet. Jeg ved utrolig lidt om denne form kriminelle aktiviteter, men jeg har dog altid hørt hjemme fra at skal man udføre et arbejde skal det være organiseret. Mit spørgsmål her er hvad skal man svare, hvis man evt. bliver spurgt af en af disse unge mennesker hvad man skal vælge? Jeg spørger i dette forum da jeg ikke selv føler jeg er vis nok til dette spørgsmål, men det er du. Mvh. Den fagforenings tro Mand der bor i en bar Allerbedste fagforeningstro Det var vel nok et skønt spørgsmål. Jeg forstår din bekymring, der er meget fokus på kriminalitet i det hele taget i vore dage så det er indlysende at et ungt menneske vil se i den retning når han skal vælge en sti frem i livet. Selv om det er klart når man læser aviser, at det betaler sig at være kriminel, tror jeg nu jeg vil holde mig til den gængse rådgivning der går på at holde sig helt fra kriminalitet. Jeg er klar over at det ser ud som om kriminalitet er accepteret helt op i de øverste lag i folketinget, men trods alt er der også folk i de lag der bliver idømt de straffe de rent faktisk fortjener. Med andre ord, unge mand, hold dig på dydens smalle sti! Med venlig hilsen Morfar. Hej Morfar Nu har jeg stort set siden jeg startede min uddannelse konstant undret mig over hvorfor taget over broen kaldes for »Monkey Island« hvilket jo også er navnet på den famourøse fredagsbar på Marstal Navigationsskole, er det taget der er opkaldt efter baren eller er det baren der er opkaldt efter taget? 26 SIRIUS Nu har jeg spurgt mange igennem tiden og synes aldrig at kunne finde et svar – for enten vides det ikke eller også så får man en lang søforklaring der er svær at tro på! Jeg håber at din erfaring og viden kan give mig et klart svar på hvorfor det hedder »Monkey Island« ? Mvh. Den undrende navigatørstuderende Kære undrende. Ja, det er et barn med mange navne vi har fat i der. Jeg husker: styrehustag, øverste etage, det der sted hvor spritkompasset står, dér hvor skippers ost ligger. Der er sikkert mange flere! Grunden til at man kalder det »Monkey Island« (Her refererer jeg til taget over styrehuset), er der mange bud på. Min favorit er den der påstår at »det er der aberne står for at justere hovedkompasset«. Jeg vil umiddelbart mene at den kun kan stamme fra maskinrummet, da det i gammel tid var dér man refererede til navigatører og andet dækspersonel som værende »aber«. Den omtale skal nok have sin oprindelse i sejlskibene hvor de to grupper meget nødigt fraterniserede. Af indlysende årsager, må udtrykket være fra det forrige århundrede hvor styrehusene langsomt vandt indpas. Før det, kan der næppe have været opbevaret mange oste dér. Som et kuriosum kan det nævnes at første kendte brug af betegnelsen stammer fra bogen »Aurora« af Jock Scott. Jeg har selv haft mange glade timer på nævnte lokation, blandt andet har jeg i månedsvis, under sejlads under meget varme himmelstrøg uden ventilation under dæk, fået hovedparten af min søvn på øverste etage. Af andre ting kan nævnes tyveri af tørfisk, juletræer og andet godt. Fredagsbaren på Marstal Navigationsskole må jeg indrømme at være uvidende om, men til orientering kan man i en af førnævnte undervisningsinstitutions højeste klasser kan finde en mand der bor i en bar. Mon ikke han besidder lidt viden om sagen? Med venlig hilsen Morfar Hej igen Morfar Undzkyld jeg spammer dig med mails i dag, men der er noget der undrer mig. Hvad er forskellen på »henne agter« og »ude agter«? Vi har diskuteret dette ombord på det gode skiv Madam Skrald, hvor jeg arbejder som jungmand. Jeg selv er overbevist om at »henne agter« er den del af skibet, agten for hvor man selv befinder sig, mens »ude agter« er alt agten for hækjollen. Lev vel, Sød tøz. Knuz Mariuz Hej Marius Tak for endnu et dejligt spørgsmål. Jeg elsker spørgsmål. Jeg er meget fascineret af udtrykket »agter«, som kan bruges til så mange ting. Dog er jeg ikke overbevist om at du har ret i dine antagelser omkring forskellen på de to ting. Ifølge min erfaring er der noget »nærgeografisk« omkring brugen af dem. Jo længere forud på et skib man bevæger sig, er der mere og mere udbredt brug af udtrykket »ude agter«, ligesom det er tydeligt at jo nærmere man rent faktisk kommer agterenden, i flere og flere tilfælde bruges det andet af de to, nemlig »henne agter«. I øvrigt forekommer det mig også at jo dybere man bevæger sig ned i skibet, bliver brugen af såvel »ude agter« som »ude i hampen« mere almindelig. Lad mig i tillæg gøre opmærksom på det dejlige udtryk »agterhånd«, som efter min mening bruges alt for lidt. Man må endelig passe på ikke at forveksle det med »baghånd« som mest bruges i kortspil og slagsmål. Agterhånden er den eller de personer der står bag den der er forrest når der skal hales i et tov, ligesom det bruges om en person der er kommet lidt bagud. Eksempelvis er det et meget brugt udtryk i overleveringer mellem andenstyrmænd, der bruger det i forbindelse med rettelser til søkort og håndbøger. Jeg håber du kan bruge svaret Med venlig hilsen Morfar Hej Morfar Man hører tit ordsproget »fis i en horn lygte«. Jeg valgte derfor at søge på internettet og fandt der den illustration af hvordan dette gøres. Jeg følte mig dog ikke sikker på det havde den betydning som billedet antyder, derfor må jeg ty til metoder mere alvidende end internettet, Lademanns leksikon og den kloge kone i Tolne til sammen, nemlig dig, Morfar. Hvad betyder dette fænomen og hvor stammer det fra. Mvh. En der snart prøver at fise i en hornlygte hvis ikke han får svar. SØASSURANCEFORENINGEN »ÆRØ« GS Skolegade 1 · DK 5960 Marstal tlf. 62 53 10 73 · Fax. 62 53 27 73 ALLE TYPER SKIBSFORSIKRINGER – NU OGSÅ LYSTBÅDE »ÆRØ«s spændende historie er beskrevet i 150 års jubilæumsbogen »Ved fælles hjælp« – den kan købes på Marstal Søfartsmuseum. SØBY VÆRFT A/S - waypoint for innovative shipbuilding since 1931 3 dry docks with max. capacity 115 x 24 x 6 mtr. Kære Morfar Hvordan fiser man i en hornlygte? Og hvad er en hornlygte? Er det noget man hænger på køer? Kærlig hilsen Joan, 34 år Kære Joan Tillad mig at starte lidt bagvendt. En hornlygte er en lygte med sider »ruder« af horn. Det er ikke noget man kan erhverve i en hvilken som helst forretning i dag, men før var de meget almindelige. Som lyskilde brugte man tællelys, på den tid også kaldet »fis«. Et tællelys giver ikke ret meget lys fra sig, derfor menes det at udtrykket er kommet til at symbolisere en ubetydelighed. Så vidt jeg har kunnet læse mig til, kan man sagtens hænge en hornlygte på en ko, blot man tænker over brandfaren. Jeg vil foreslå forenden, da det vist er der gasmængden er mindst. Hvordan man rent fysisk fiser i en hornlygte, er vist meget individuelt. Afhængig af anatomi og vægtklasse skal der formodentlig bruges et antal hjælpere hvis det skal blive en succes. Skriv igen hvis der er mere du vil spørge om! morfarsbrevkasse@gmail.com Venlig hilsen Morfar Our skilled staff are able to offer you high quality work whether it is ● Engine work ● Steel repair ● Surface treatment Searching for a reliable par tner, contact SØBY VÆRFT A/S SØBY VÆRFT A/S www.shipyard.dk 54O 56,5’ N 10O 15,6’ E Kære potentielle hornlygtefiser. Jeg er glad for dette spørgsmål, som jeg faktisk har behandlet en gang før, nemlig i Morfars Brevkasse fra december 2009, hvor Joan på 34 år spurgte om det samme. Jeg citerer både spørgsmål og svar her under: SØBY VÆRFT A/S, DOKVEJ 5, DK-5985 SØBY ÆRØ, TEL. +45 6258 1123, FAX +45 6258 1442, shipyard@shipyard.dk, www.shipyard.dk SIRIUS 27 DELTAGELSE I MSSM 2011 MARITIM SIKKERHED - SUNDHED OG MILJØ Det er Søfartens Arbejdsmiljøråd der står for konferencen omkring Maritim Sundhed, Sikkerhed og Miljø – i år var der omkring 250 deltagere fra Det Blå Danmark i dagene den 29. til den 31. august. Temaet var Social Kapital, der blev sat spot på de områder hvor der måske er ressourcer, der kan udnyttes bedre og som både er til gavn for folket til søs og på rederierne. Af Nanna Lyck Nogle lærerige dage Fra Marstal Navigationsskole var vi 3 elever og 6 lærere der deltog på konferencen. Vi deltog alle i Get2Gether mandag aften, hvor der var et foredrag om »Er arbejdet meningen med livet?«, hvor der hovedsagligt var lagt op til, hvor vigtigt det er at huske dem på hjemmefronten. Efterfølgende var der konkurrence omkring den kendte film »Martha – Kampen om lasten«. Tirsdag morgen startede vi alle i ple- På konferencen får vi stor mulighed for at tilegne os specialiseret viden. Foto: Rolf Fejerskov. num, hvor vi hørte om »Social kapital – en ressource der får det til at hænge sammen«. Her blev der peget på de sociale relationer, samarbejdsevne, tillid og retfærdighed som er helt grundlæggende for, at man som virksomhed/rederi kan løse en opgave i fællesskab. Det blev her understreget, at tilliden skal gå begge veje, så medarbejderne skal have tillid til ledelsen og omvendt. Desuden er det vigtigt med retfærdighed, da dette er grundlaget for samarbejde og er helt afgørende ombord. Ud fra spørgelysten fra tilhørerne, må jeg konstatere, at jeg ikke var den eneste, der fandt indlæggene interessante og tankevækkende. 28 SIRIUS Senere på dagen skulle man vælge forskellige sessioner man ønskede at deltage i; det var lidt svært at udvælge hvilke sessioner man skulle gå til, men så delte vi os og så hørte man lidt fra hinanden bagefter. De sessioner jeg valgte var både spændende og interessante. Om aftenen var der festmiddag med fornøjelig underholdning, i år kom »Elvis« forbi. Det siges at det er »De Småborgerlige« fra Marstal der er skyld i, at der nu er underholdning til festmiddagen. Ved en tidligere konference, var der mere end 5 deltagere ved festmiddagen, der sang i »De Småborgerlige«, og som vi alle ved, så er det en pligt, når der er mere end 5 »småborgerlige« tilstede, skal disse give et nummer, lige meget hvor man er. Det blev også gjort til den konference. Fremover bliver der planlagt underholdning til festmiddagen, de skal jo ikke risikere at de småborgerlige optræder igen, som det siges. Der blev uddelt gaver fra sponsorer, til deltagere der havde deltaget i en konkurrence, hvor der var spørgsmål, der kunne besvares blandt de fremmødte udstillere. Marstal Navigationsskole tog en del gaver med hjem, i form af paraply, jakke, vin og logo fra Africa Mercy. Senere på aften forsatte festen på det lokale diskotek på Nyborg Strand. øjenåbner for nogle ting som man måske ikke lige selv havde tænkt over. Man skaber nye kontakter og vedligeholder gamle, og man får et kendskab til hvor stort »Det Blå Danmark« egentlig er og hvor vidt det favner. Man møder andre studerende og kommende kollegaer til debatter og diskussioner der kan give »bonus« senere hen! Foto: Jan Jensen. Onsdag, var der også forskellige sessioner man kunne vælge i mellem og et fælles foredrag i plenum. Ved det fælles foredrag blev der lagt vægt på effekten af det gode samarbejde. I dette blev der fortalt, at undersøgelser viser at det ikke er nok, hvis samarbejdet er godt inden for de enkelte arbejdsgrupper, eksempelvis på et kontor eller i en bestemt faggruppe. Hvis ikke der er tillid og gode relationer på tværs, fra gruppe til gruppe eller fra »bund til top«, i organisationen, sker der misforståelser og der opstår problemer. Derfor, er det at kunne kommunikere og samarbejde, så utrolig vigtigt. Under hele konferencen var der lagt op til at motionere og der var rig mulighed for dette. Der var hotellets pool og Storebælt, hvor der var mange der valgte at tage en dukkert. Skovområde med mulighed for at løbe eller gå ture, man kunne også tage en tur på de opstillede remedier på konferencen, såsom romaskine, cykel, hulla-hop ring eller tage et slag bordfodbold. Alt dette skulle man registrere ved at notere antal minutter man havde motioneret. Tirsdag morgen blev man inddelt i respektive hold, der så skulle kæmpe om at skrabe flest »motionsminutter« til sig. Deltagerne fra Marstal Navigationsskole dannede selvfølgelig et hold, og da alle gjorde deres bedste, kom vi også i denne konkurrence frem i lyset, nemlig på en 2. plads. Flot klaret! De studerende kan også deltage på MSSM Som studerende, syntes jeg at det har været en god og velorganiseret konference, som har givet mig noget mere ballast til mit fremtidige virke i »Det Blå Danmark«. Konferencen giver rig mulighed for at møde mange forskellige sider af »Det Blå Danmark«, hvor man møder andre rederier, virksomheder, og andet godt folk som kan inspirere en til at tænke nye veje og giver en, en DU kan også deltage I løbet af 2012 kommer der opslag på skolen omkring MSSM2012, hvor du kan søge om en friplads til konferencen, og det vil jeg anbefale at du gør. Det eneste det kræver af dig er, at du skriver et par enkelte linjer omkring dig selv og hvorfor det lige er dig der skal have en friplads. Derefter bliver der udtaget godt 10 deltagere på baggrund af de studerendes ansøgninger. Så brug 5 min på at ansøg og du har mulighed for at være en del af en velorganiseret konference der kan give dig noget mere ballast og forhåbentlig »bonus« til eksamen! Du kan også læse mere om konferencen på www.mssm.dk »Smukke Mugge« tog én for holdet og roede 50 min. under en pause vi havde midt på dagen. Foto: Rolf Fejerskov. Helsingør Brand- og Dykkerskole 5 dages kurser for: ● Navigationsskoler ● Maskinmesterskoler ● Grund STWC 95 ● Brandleder STWC 95 ● Genopfriskningskurser www.nsbv112.dk SIRIUS 29 Det er Svens skyld! TUR-RETUR GEORGIEN TUR-RETUR Af Mogens Larsen, Prorektor Sven var i foråret i Georgien i forbindelse med et seminar mv. om olieforurening i Sortehavsområdet. Sven gjorde det (naturligvis) så godt at deltagerne var meget imponerede over hans indlæg mv. Det forpligter – altså Sven, men jeg tabte. Sven blev kontaktet af den Georgiske Søfartsstyrelse der forespurgte om muligheden for assistance i forbindelse med, at EMSA – EU’s Maritime administration – havde underkendt Georgiske Certifikater, sønæringsbeviser og dermed sat de Georgiske søfarende på den sorte liste. De anerkender altså ikke deres sønæringsbeviser, hvilket har resulteret i, at der går små 4000 søfolk rundt i Batumi (det hedder byen i Georgien, der ligger ud til Sortehavet) som ikke kan få beskæftigelse. De måtte nøjes med mig, da Søren synes jeg nok var tættere på det de efterspurgte. Det er så blevet til 2 rejser, 2 ugers arbejde i Batumi. I uge 39 så jeg sammen med Givi (det er ham med uniformen på billedet nederst til højre) på 4 skoler og kunne konstatere at EMSA auditten ikke var helt hen i vejret – der var ikke et aktivt kvalitetssystem i søfartsstyrelsen (MTA – Maritim Transport Agency) og ej heller kvalitetssystemer der var helt implementeret på skolerne, hvilket er klare krav i STCW-konventio- 30 SIRIUS nen og EU-direktivet som EMSA auditerer op imod. Ligeledes var lærerkvalifikationerne ikke tilstrækkelige og ud over disse væsentlige forhold, så jeg en hel del mangler på udstyrssiden, manglende refleksioner over evalueringer samt uddannelsernes indhold og strukturering ligeledes var der ikke udleveret studieplaner og kursusplaner til de studerende. Jeg aflagde rapport over for styrelsen og fremførte mine anbefalinger samt en prioriteret liste over indsatsområder over for styrelsens direktør, hvilket han/de besluttede at tilslutte sig – så var 2. uge på plads. Men – lidt historie må der kobles på for at få dette i en retvisende sammenhæng: Omkring januar måned i år, afskediger den Georgiske regering den siddende administration – den hed administration før, nu agency. Der var nepotisme, der var ikke styr på udstedelsen af sønæringsbeviser og i visse tilfælde var det vist mere penge der førte til udstedelsen af sønæringsbeviser. Så det er helt nye mennesker der nu er i styrelsen – og de skal forsøge at få genskabt troværdigheden omkring deres sønæringsbeviser. Husk på at det er en gammel sovjetisk republik og derfor er der også visse kulturelle bindinger – specielt blandt de lidt ældre personer. Der var dog en ting der irriterede mig ganske meget, nemlig at alle havde 2 mobiltelefoner og de ringede konstant og hele tiden også når vi sad i møde eller under mine fremlægninger – åbenbart en fuldstændig acceptabel adfærd hos dem – alle gjorde det, men jeg var jo gæst og de betaler for min konsulentvirksomhed. I styrelsen, MTA er det nu nye, friske og også dygtige samt ihærdige folk, der skal håndtere den forrige administrations fejl mv. De har naturligvis ikke har den fornødne erfaring og indsigt, da mange kun har været ansat ved MTA i 5-7 måneder og de er tids- mæssigt pressede. I Georgien tjener søfarende relativt mange penge, hvilke de i en vis udstrækning investerer i udvikling, så lokalområdet er meget berørt af de manglende indtægter fra de søfarende. I uge 44 har jeg så været tilbage for at adressere 3 områder, hvilket er etableringen af kvalitetssystemer ved MTA samt på skolerne. Ligeledes er pædagogisk uddannelse af undervisere og bearbejdning af deres uddannelsesstruktur – herunder fornøden dokumentation blevet bearbejdet. På billede 1 ses så de 2 damer som også var med i denne del af arbejdet – Maria ved siden af Givi samt Natia. Vi nåede det jeg havde lovet dem – det er jo ganske tilfredsstillende – samt at lave rammen for MTAs egen standardprocedure. Endvidere havde jeg bedt om muligheden for et møde med skolerne, da jeg mener det er væsentlig at give folk du har besøgt og fundet for lette en tilbagemelding samt at fremlægge anbefalingerne samt orientere om de kommende forandringer – naturligvis set i mit perspektiv. Ligeledes var det vigtigt for mig at gøre opmærksom på det fælles ansvar og det arbejde der forestår. Skolerne har en tendens til at være meget bange for styrelsen – ældre ledere, der er opdraget under den sovjetiske kultur – men efter Givis udsagn var de noget mere rolige efter mødet. Nu er det spændende og se om de kan få det implementeret kvalitetsstyring og gjort det operationelt, det kan kun tiden vise. Spændende og lærerigt har det været – og der sker noget i landet. Nyt og gammelt – se selv: Det er mit hotel bagerst med en herlig udsigt ud over Sortehavet og bjergene bag byen (fra 13 sal), forrest lejligheder til 3 personers familier på 70 m2 ikke mere og heller ikke mindre basta. Mogens. Konkurrencen om RIGA BALSAM Kursusafdelingens leder Sven Mathiesen havde ved redaktionens slutning fået så mange besvarelser til hans quiz om Riga Balsam, at han ikke havde fået dem alle rettet, så offentliggørelsen af vinderen er udsat til næste nummer. LOGBOG FRA... Bustur, 26. august 2011 16.00 Bussen ankommer til Marnav. 16.08 Pilot on board. 16.10 Afg. Marnav. 16.20 Det bemærkes at der absolut ikke er aircon i bussen. 16.25 Ank. Rise Bryggeri. 17.08 Mads melder 10 minutter til afgang. 17.10 Randi og Bjarke spæner mod den tomme bus hånd i hånd. 17.20 Leons lædervest er supersej. 17.21 Afg. Rise Bryggeri. 17.22 Theis synger »Der’ ikke mere fisse i Korsør«. 17.27 Hele repetoiret af sjofle sange gennemsynges. Theis siger »Det’ under bæltestedet det der!«. 17.28 Lydniveauet i bussen er steget til over det tilladte. 17.30 Bjarke synger hyldestsage til Torm. 17.35 – 17.45 Søbygård. 17.39 Der løbes om kap op ad volden til flagstangen. En kasse øl til vinderen. 17.40 Dirch kommer rullende ned igen og Randi når toppen. Thomas fra HF vinder. 17.48 Der drikkes Underberg i den bagerste del af bussen. 17.48 Eskildsen tæt på at gå kold. Finder hurtig en kasse øl og så er den krise overstået. Han får udleveret en plastikpose, bare for en sikkerheds skyld. 17.50 Jan stiger ombord i Søby. 17.58 – 18.15 Skjoldnæs. 18.20 Vase og Idalene ombord. 18.24 – 19.25 Dok IV. 18.30 Thorleif klasker Morten i røven. Morten ser ud til at ku’ li’ det. 18.46 Nanna og Stephanie går sammen på toilettet. 18.52 Nanna og Stephanie færdige med at tisse. 18.55 Eskildsen og Anders snaver. 18.58 Fælles skål. 19.00 Alex og Palle i stor diskussion. 19.02 Max stjæler en sømandshat. 19.20 Idalene til Marie: »Fede bukser! – ER det bukser?«. 19.22 Mads stikker sin hånd i Dirchs bukser. 19.25 Mark, Kromann og Eskildsen misser bussen på Dok IV, og shianghaier en traktorchauffør. 19.30 Ankomst til burgerfabrikken. 19.31 Mark, Kromann og Eskildsen ankommer standsmæssigt med traktor. 19.34 Lasse tager fejl af en hveps og en krumme, og bliver stukket på tungen da han tager den i munden. 19.37 Nicoline: »Hvor svært kan det være at høre sin telefon når man er fuld?«. 19.41 Teo og Thomas udveksler dressing til pomfitterne. 19.52 Mark, Kromann og Eskildsen forsvinder igen med traktoren. 15.55 Der spilles hoppebold, men den forsvinder i havnen. En ny bliver indkøbt og bussen får buler. 20.00 Afgang fra burgerbaren. 20.05 Det bemærkes at Mark, Kromann og Eskildsen endnu engang har misset bussen. 20.20 Ankomst Dunkær. Mads falder ud af bussen. 20.26 Mark, Kromann og Eskildsen ankommer i lastbil med udrykning. 20.36 Leon vil gerne være kaptajn. 20.40 Elefanten er fløjet til Bloksbjerg, men den mangler pant. 20.41 Gadelygterne tændes. 20.42 Bjarke set gå mod Bro, for at finde sin hoppebold. 20.47 ’Le verc du planc’ er fransk for plankeværk ifølge Leon. Han vædder med Randi og taber en krone. 20.54 Lasse ankommer til bussen med ½ fortand. Dirch har slået den i stykker med en flaske. 20.56 Der er frygtelig mange myg i bussen. 20.57 Nogen har medbragt en stol i bussen. 20.58 Der drikkes Branca menta og Jägermeister på bagsædet. 21.01 Det’ simpelthen så skønt at være på bustur. 21.03 De ’sejler op ad åen’ på bagsædet. 21.05 – 21.57 Ommel Kro 21.30 Nicoline går amok med kamera. 21.34 Nøgen mand kommer løbende forbi. Det viser sig at være Mads. 21.35 Dennis er meget tæt på at tisse på Mads’ tøj. 21.36 Randi råber højt da hun tager Emil i at tisse på hendes mors hæk. 21.44 Der danses på Ommel Kro til fantastiske klassikere. 21.59 Leon falder i søvn i bussen. 22.02 Bustur slut. Leon vækkes. SIRIUS 31 OKTOBERFEST For andet år i træk blev der afholdt oktoberfest i Navigatørforeningen. Og da det nu var anden gang kan man vel næsten sige det er en tradition! Der var dog foretaget en justering, hvad angår pynt i salen, idet de store halmballer måtte undværes til glæde for rengøringsholdet. Men plankeborde, ølhaner og liter-store ølkrus var på plads. Og så var der naturligvis sømblok. Dirndl-klædte Heidi’er samt Hansi’er i lederhosen mødte talstærkt op og blev til langt ud på natten. Billeder siger mere end tusind ord, og vi vil lade de farverige fotos tale for sig selv, og spare læserne for en lang beretning. Vores hukommelse er alligevel ikke god nok til at genkalde hele festen… Klar til at feste på ægte tyrolermanér. Bedårende! Kreativiteten var stor, da der skulle laves hjemmesyede kostumer. Næsten som at være i München! 32 SIRIUS Fletninger, korsage og øl til pigerne… intet er overladt til tilfældighederne. PROBLEMBØRNENE PÅ TUR MED »PIA« Af Anne Mie Jensen Så blev det endelig 1. semesters tur til at påmønstre »Pia«. Derved komme ud og mærke søens rullen og vindens friske pust, for første gang siden klassen startede undervisning i august måned. Turen hed Sønderborg tur/retur. Onsdag den 2. oktober kl. 16 mødtes vi ombord på »Pia«. John sørgede for en god introduktion med tilhørende kaffe. I samlet flok fik vi udarbejdet vores ruteplanlægning til Sønderborg. Vi havde en sigtbarhed på godt 20 meter ved afgang, så man måtte konstatere at vores kursus i brug af radar, fra ugen før, kom i brug. Umiddelbart skulle turen til Sønderborg være smukt, men tjah tågevæggen, der lagde sig tungt om »Pia« på hele turen gjorde udsynet meget begrænset, dog kunne man lave fantastiske skyggebilleder. Som ny ombord på et skib så er alt jo nyt og spændende, så humøret var trods alt højt. Vi gik hold af to, styrmand og udkig, og til tider ved bøje sejlads kom vores kære skipper John til broen for en god sludder og støtte til sikker sejlads. Vi alle blev umådelig gode venner med projektøren i vores jagt efter de forskellige bøjer, sjovt som et udtryk af begejstring kunne høres hver gang en bøje blev lokaliseret: »Der!« KL 23.00 ankom vi til Sønderborg. Som tørstige sømænd besluttede vi at sondere terrænet for lokale værtshuse. Nu havde vi jo trods alt været til søs i 6 timer. Efter kort tid, fandt vi et herligt lille sted. 06.45 diiing diiing, tid til at surrer køjerne fast, opstart af hovedmotor og af sted mod Marstal. Vejrudsigten var endnu engang mod os. Startede ud med tåge, som dog var intet taget i betragtning til dagen i forvejen, og denne lagde sig også efter kort tids sejlads. Men vinden tiltog og bølgerne fik Pia til at danse smukt i søen. Det må siges at den lille dame har maskineriet i orden og kom frem uden problemer. Ikke alle var lige begejstrede ved dette vejrskift, så der blev holdt lidt lav profil rundt omkring. Ved påskuddet om at søge efter en bøje lænede jeg hoved ud af styrehusets dør, som en anden hund, og mærkede endelig, efter 3 måneders afsavn, den friske sø brise og det kolde saltvandssprøjt i mit ansigt. Kl. 13.00 var vi endnu engang langs »Samka« i Marstal Havn, alle ved godt mod og et håb om snarligt at komme ud igen. Tak for en skøn temasejlads skipper John og 1. semester. En vel udarbejdet ruteplanlægning var et must før afsejling. SIRIUS 33 BLIV NAVIGATØR på Marstal Navigationsskole I JANUAR OG AUGUST STARTER FØLGENDE UDDANNELSER PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE: Kystskipperuddannelse: ■ Uddannelsen varer 1/2 år og berettiger til SU. ■ Optagelsesbetingelser er 18 måneders sejltid. Styrmandsuddannelse: ■ Uddannelsen varer 1 år (1/2 år hvis man i forvejen er kystskipper). ■ Med styrmandseksamen kan man fortsætte 1 /2 år til sætteskippereksamen og derefter til skibsføreruddannelsen. ■ Optagelsesbetingelser: 18 måneders sejltid som skibsassistent samt folkeskolens 10. kl. prøve samt yderligere 2 års relevant erhvervserfaring og minimum 25 år gammel. ■ Uddannelsen berettiger til SVU, som svarer til højeste dagpengesats. Sætteskipperuddannelse: ■ Uddannelsen til sætteskipper varer 11/2 år (1/2 år hvis man har styrmandseksamen, 1 år hvis man har kystskippereksamen). ■ Med en sætteskippereksamen kan studierne fortsættes på Marstal Navigationsskole og på 1 år kan man læse til skibsfører. ■ Optagelsesbetingelser til sætteskipperuddannelsen er 18 måneders sejltid som skibsassistent eller 12 mdr. som styrmandsaspirant samt folkeskolens 10. kl. prøve. ■ Uddannelsen er SU-berettiget. Skibsføreruddannelse: ■ Uddannelsen varer 1 år. ■ En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning. ■ Uddannelsen er SU-berettiget. ■ Optagelsesbetingelser: enten ● sætteskippereksamen eller ● »gammel« styrmandseksamen eller ● juniorofficerseksamen. Gode muligheder for legater Mere information kan fås ved henvendelse til Marstal Navigationsskole eller internet: WWW.MARNAV.DK MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Ellenet 10 · 5960 Marstal · Telefon 62 53 10 75 e-mail: marnav@marnav.dk 34 SIRIUS IS-SEJLADS MED SIMULATOREN Af Sofie Lock I anledningen af vores is-tema var redaktionen en tur i skolens simulator. Vi overlod kommandoen til redaktionens repræsentanter fra HF Søfart, der blev kastet direkte ud i en nervepirrende sejlads i is. De to tøser, Stephanie og Sofie, sprang ud i det med stor entusiasme og efter en kort instruktion i, hvordan alle »dimserdutterne« og knapper virkede, så det også ud, som om de fandt ud af det. Stephanie og jeg var for første gang inde og prøve naviga- tionsskolens stimulator. Udfordringen kom med det samme, da vi fik at vide, at vi skulle sejle i is! Det startede »stille« men alligevel var det rigtig svært. Vi fandt hurtig ud af hvordan man navigerede, men på trods af det, var det stadig umuligt at få skibet på rette kurs. Det at der var så meget is, og kun en lille sejlrende gjorde det utroligt svært at styre så stort et skib. Enten drejede man for lidt eller for meget, og så gik det helt galt. Men vi prøvede, og det blev bedre og bedre. Sjovt var det og vi fik da lært en masse. STØT VORE ANNONCØRER - DE STØTTER OS! Founded in 1884, J. Lauritzen A/S (JL) is one of Denmark’s leading shipping companies. During the last decade JL has undertaken a multi-layered strategic re-engineering and adjustment of its activities and business portfolio. In that period the company has grown its businesses considerably by multiplying the asset base and operations. JL owns and operates a diversified, modern fleet of bulk carriers, gas carriers, product tankers, as well as dynamically positioned shuttle tankers and offshore accommodation vessels and the company is dedicated to ensuring that its activities are conducted in a sustainable and environmentally responsible way. For further information please visit www.j-l.com OCEANS OF KNOW-HOW SIRIUS 35 STUDIETUR TIL DMI OG VTS STOREBÆLT Af Laura Lynge En tidlig tirsdag morgen, i oktober, dryssede 3. semester om bord på Marstalfærgen. I Rudkøbing ventede Jesper Bus og kørte os til København, hvor vi skulle se DMI. På Danmarks Meteorologiske Institut udarbejder meteorologerne på DMI vejrinformation, udsigter og varsler til for eksempel nyhedsbureauer, TV, radio og aviser samt specialbrugere inden for blandt andet luftfart, skibsfart, landbrug, vejtrafik og entreprenørvirksomheder. Udarbejdelsen af de mange daglige udsigter med videre er i høj grad baseret på teamwork mellem meteorologerne og resten af DMI. I det daglige arbejde benyttes den nyeste teknik inden for modelberegninger, præsentationssystemer og kommunikation. I vejrtjenesterne arbejdes døgnet rundt, alle ugens syv dage hele året. Vi fik en flot rundvisning og hørte først om programmet Sea Planner, »Den store computer« DMI HPC er en stor computer, som beregner fire rettidige kortfristede prognoser i døgnet. Dette gør den ved komplekse beregninger hvor atmosfæren betragtes som en kube. Foto: Laura Lynge. 3. semester på besøg i istjenesten. Foto: Laura Lynge. 36 SIRIUS der er udviklet af DMI i sammenarbejde med Force Technology. Det er et program til brug i skibe, hvori skibets data indtastes. Når man vil have optimeret sin sejladsplanlægning i forhold til de gældende vejrforhold, sender man en request til DMI, og derefter modtager man en foreslået rute i løbet af et kvarter! Der sættes en række parametre som ruten udregnes efter, her er især den brændstoføkonomiske ruteplanlægning et sted, hvor rederierne har noget at vinde. Programmet er stadig under udvikling, men kommer snart på markedet. Selvom der er lignende servicer derude, bygger Sea Planner på kvalitet og pålidelig vejrdata. Dernæst så vi Maritim Service, Offshore Service, Fleet Performance, Fly Service, Medie Service og stedet hvor farvandsudsigterne udarbejdes. Det bedste var gemt til sidst, hvor vi fik lov at se hvor istjenesten arbejder. Istjenestens opgaver varetages af DMI, og udføres i fællesskab af personale udstationeret ved Iscentralen i Narsarsuaq og personale ved DMI. DMI s istjeneste kortlægger isforholdene i farvandene omkring Grønland. De udgiver iskort for at højne skibsfartens sikkerhed. Ved hjælp af satellitbilleder, erfaring, observationer fra skibsfarten og isrekognosceringer fra helikopter, udfærdiger meteorologerne iskortene. Farvandene omkring Kap Farvel kortlægges året rundt, mens de øvrige kyststrækninger kortlægges efter behov; vestkysten i forbindelse med islæg og opbrud og østkysten primært i besejlingssæsonen juli-september. Istjenesten servicerer skibsfarten og fiskeriet med iskort, ismeldinger, herunder meldinger om iskantens placering og islodsning. Da vi i 2008 slog verdensrekord i nordligst landfald med træskib på østkysten, havde vi en fordel frem for Mylius Ericsen hundrede år tidligere. Ganske vist var vi rejst af sted med den samme eventyrlyst i maven, men vi havde både radar og istjenesten i ryggen. Ved deres daglige iskort og vejledning, lykkedes det os at gå indenskærs hele vejen til Danmarkshavn. VTS Storebælt I 1993 blev VTS Storebælt oprettet for at beskytte anlægsarbejdet, siden blev VTS permanent da Storebælts- broen blev åbnet for trafik i 1998. Formålet er at beskytte broerne mod påsejling, samt at beskytte havmiljøet. Vi blev modtaget med kaffe og kage på Flådestation Korsør. Efter en gennemgang af VTS Storebælt’s historie, opbygning og service fik vi lov at komme op i tårnet og se den virkelige overvågning. VTS Storebælt er døgnbemandet året rundt med civile skibsførere, som overvåger de ca. 21000 skibe, der hvert år gennemsejler Storebælt. SGSHFSOF"4 XXXBFSPFGFSSZEL ÆRØSKØBING-FÆRGEN PÅ AFVEJE! Af Laura Lynge, Randi Andersen og Bjarke Sollien Krog Rygtet spredte sig som en løbeild den skæbnesvangre dag den 27. november. Ærøskøbing-færgen, M/F Ærøskøbing var gået på grund! I den heftige efterårsstorm sejlede den tapre Ærøskøbing-færge som én af de sidste. Der var 141 passagerer der så frem til at komme hjem til øen. De blev skuffede. Ved 5-tiden modtog Bjarke en sms fra skolekammeraten Paw, som var om bord. Han blev straks udnævnt til »On-scene Commanding Journalist« på vegne af SIRIUS! Redaktionen blev samlet og oprettede et krisecenter. Her rapporterede vores færgegrundstødningskorrespondent om begivenhedernes gang. Paw rapporterer: »Vi kom ombord og alt så ud til at gå vel, men kl. 17.05 hørtes en høj skurene lyd, da metalskroget ramte bunden, og som sømand var første tanke igennem hovedet »Vi er da gået på grund, og hvad sker der nu?!« Efter at et par forsøg på at bringe skibet flot var mislykkedes, bød personalet på ostemadder, kaffe og te. Da kunne vi allerede se det ville trække ud. Herefter forlød det at vi kunne komme af grunden ved midnatstid, SGSHFSOF"4 7FTUFSHBEF STLCJOH 5MG XXXBFSPFGFSSZEL med de foreløbige prognoser for højvandets tilbagevenden. Vi blev instrueret af SIRIUS og fik besked på at udspørge personalet, som holdte informationerne for sig selv, og forklarede under henvisning til sømandsloven, at de ikke måtte udtale sig«. Ved midnatstid kom der yderligere info fra TV2 News. De havde interviewet Ærøfærgernes direktør, som fortalte at situationen var under kontrol. De havde kontaktet myndighederne, og ventede på at vandstanden skulle øges. Desuden havde Søværnets Operative Kommando været at tjekke for oliespild. Ved midnatstid kom endnu en stemningsrapport fra vores færgegrundstødningskorrespondent. Folk var ved godt mod, selvom tålmodigheden blev sat på prøve hos mange. Anders Dyrhøj udtalte »Det er sgu hyggeligt, men ville hellere ligge i min varme seng.« Men håbet om at komme fri af grunden skulle vise sig at strække sig helt til kl. 10.17, dagen efter. Så alt i alt fik de rejsende på Ærøskøbingfærgen en 19 timer lang rejsetid. En rejsetid der om muligt forlængede den i forvejen lange overfartstid. Ved ankomsten stillede pårørende op med flag, og gav de rejsende en heltemodtagelse de sent vil glemme. Læs Ærø Ugeavis overalt på kloden! Avisen opdateres hver tirsdag kl. 12.00. www.aeroeugeavis.dk SIRIUS 37 T&T ORIGINS – ELLER MARSTAL-EGERNSUND RUTEN Af Thomas Busch Nedergaard I en fjern fjern galakse nær dig er der to tykke gigant mutanter, de bærer navnene Teo og Thomas, som er mest kendt for deres eskapader med oppustelige badedyr og syge impulskøb. Men hvordan startede dette tagselvbord af uheld, øl og tåbelige påfund. Her startede vi, som vi plejer med at vi lige kunne nå en bajer, inden vi skulle have den næste, og da der ikke er langt mellem bajerne her på øen måtte vi skynde os. Da to Ærøske foreninger er blevet til i forbindelse med vores restaurations opretholdende ølforbrug, er vi blevet enige om, at alle gode idéer kommer til os i en brandert. Således kom det også til os, at vi skulle sejle til Egernsund fra Marstal. Vi planlagde denne tur lang tid i forvejen, det vil sige en uge i forvejen. Hvorefter vi blev enige om at tage tidligt af sted om morgenen, for at kunne få det meste ud af dagen. Men desværre var det en fredag, dagen før vi skulle af sted, så turen skulle selvfølgelig fejres, med en skål på en god tur. En skål bliver som sædvanlig til et par stykker flere. Om morgenen beslutter vi os derfor at udskyde vores tur en times tid, eftersom vi stadig havde en lille promille på, og efter sølovens § 29a er vi begge bange for at miste vores kære duelighedsbevis. Da vi er klar til at tage af sted henter vi vores madpakke, som vi har fået en lokal frille til at smøre. Vi sejler af sted i en nordisk folkebåd og da vi kommer ud af havnen, finder vi til vores STORE overraskelse ud af, at der er fuldstændig vindstille (her skulle vi nok bare have kigget på dmi, som de siger man skal i meteorologi). Vi er ved godt mod og sejler helt ud til Vejnæsnakke, hvor der er en lille brise som vi forsøger at bruge, men det er et no go. Så vi må tage hele turen med motor, det er så her vi kigger i tanken, og den er næsten tom. Vi formår at sejle tilbage til Marstal, hvor vi beslutter at købe to 30 liters dunke og fylder dem op med brændstof, sammen med dunken fra båden. Vi har nu købt i alt 72 liter brændstof, som vi sejler af sted med, vi kunne nu betragte os selv som et tankskib. (vi skulle nok havet taget brændstof med i vores planlægning). Turen går derudad og vejret er skønt, men der er ingen vind, så vi kan ikke sætte sejl, og det er helt okay eftersom vi har fået en god madpakke med, med rejesalat Kom glad i foreningens fredagsbar MONKEY ISLAND Priserne er så billige, at man rent faktisk kan sige at der er happy hour hele tiden. Åbent hver fredag fra kl. 12.00-17.00 3A Trafikskole ApS. Marstal Tlf. 20 11 72 16 / 62 22 11 88 38 SIRIUS Rastepladsen fra helvede. og roastbeef. Da vi sejler ind i Flensborg bugt skal Thomas lige af på en rasteplads. Men da han skal hentes igen viser Thomas at han har snilde, smidighed og elegance som en fuld elefant, da han hopper over på båden, rammer den ene fod båden og den anden lander desværre på vores rorpind, som knækker. Vi er nu et skib ikke under kommando, og efter noget teknisk snilde udrettet af Teo, (at putte den knækkede del ind i rorpindshullet) er vi klar til at sejle videre. Ved ankomst til Egernsund, lægger vi til, og bevæger os op til hvor vi skal indkvarteres, (Thomas’ mor) her sover vi godt til dagen efter hvor vi tager en tur til Tyskland og handler godt med øl, vand og sprut. Herefter er det jo bare at laste den lille båd vi ankom i, (her husker vi så vores skibsteknik til perfektion) men på trods af manglende hydrostatiske data kunne vi dog ikke udfærdige en meget ønsket gzkurve. Vi sejler af sted fra Egernsund ca. Kl. 16. Vi vidste at vi stadig ville sejle efter det astronomiske tusmørke og eftersom der ikke var installeret lys på denne lille micro tanker, kom vi pludselig I tanke om, reglerne for lys på skibe under 7 meter der sejler under 7 knob. I den forbindelse havde vi taget en stor lommelygte med. Her sejler vi af sted i øsende regnvejr, stadig uden vind, så vi regnede med at være hjemme ca. Kl. 1 om natten, dette blev dog aldrig til en realitet. Da vi lå syd for Als begyndte vores motor at sige meget høje lyde og vi begyndte at ligge stille. Vi slukkede motoren, kiggede på den og kunne ikke få den til at give noget fart. Efter en halv times tid med olie og snilde fra Teo og lidt hjælp fra Thomas fik vi den til at give lidt fart, dog kun 2 knob. Med 20 sømil igen regnede vi med at være hjemme kl. 5. Klokken blev 00.00 og Thomas får besked på at tage sig en time, da det bliver en lang nat. Imens Thomas drømmer om enhjørninger og regnbuer, blæser det op. Desværre kan vi ikke sætte sejl, da vi ikke kunne se en hånd for os, og skulle man falde i baljen ville den anden være ude af stand til, at gøre noget. Thomas kommer op og nu skal Teo ned og have en halv time. Kasserne fra Tysklands turen, bliver slynget rundt under dæk og efter en halv time skal Teo op. Desværre har Teo det med at skulle tisse efter en lur, så han stiller sig ude agter og tisser. Han holder fint balancen, indtil en stor bølge rammer båden fra siden. Teo får overbalance Thomas griber ud efter ham samtidig med at han råber fuck, men heldigvis har Teo kendskab til en vigtig regel, (en hånd til skibet og en hånd til dig selv) så han dingler sig selv rundt om en tynd wire og ind på båden, med det resultat at hans hånd bliver revet op fra wiren (smartass). Vi bliver her enige om at vi skal holde os til at vi kommer i land. Efter lang tid på havet, ligger vi igen syd for Vejsnæsnakke og prøver at komme ind i læ af land, men hver gang vi ændrer kurs får vi bølgerne ind fra siden. Sådan ligger vi i lang tid. Vi tjekker farten og der var ikke nogen fart. Efter noget tid kommer vi over i nautisk tusmørke og her kan vi se en lille smule, vi beslutter at sætte sejl. Farten vi får fra sejlene, overstiger vores gennemsnits fart for hele rejsen med 3- Teo, det er sandelig en fin rorpind vi har. 400%. Det lykkedes os at komme hen til indsejlingen til Marstal, kun for at få et nyt problem. Vi kan ikke sejle ind i havnen med den vind vi har, vi prøver at starte motoren men den er ukampdygtig… igen. Heldigvis for os er der nogen der godt kan stå tidligt op for at sejle, og vi må nu ty til nødsignaler, Teo står og vifter op og ned med armene, som en måge i klovnekostume med rabies. I stedet for at blive bange og stikke af, kommer de to lystsejlende samaritanere os til udsætning, vi sætter dem ind i situationen og de trækker os ind i havnen. Vi lægger til kl. 7 mandag morgen. Thomas tager hjem, men Teo tager i skole da han har en signalerings prøve senere den dag (underligt nok dumpede han (knap så meget smartass). ––– Dette var så starten på de mange eventyr der tilfalder T&T – og husk man kan aldrig komme længere ud i skoven, end helt ud… Teo finder årsagen til gas-alarmen. n! ippere k S å p Vi ses Vær med til en hyggelig stund på Skipperen! Der er altid gang i den på Skipperen! Musikken slukker først når der lukkes, og alle kan være med! Skipperkroen er det bedste sted at tage hen, hvis man trænger til en ordentlig omgang råhygge. Musikken spiller hele tiden, og du kan lytte til den mens du sidder og får en øl med vennerne, eller du kan lytte til den mens du tæver vennerne i billard. Kom og vær med – alle er velkommen! Har du set min lighter? Åben alle dage fra kl. 10 til senest 05! 62 53 20 28 MARNAV METROPOLITAN 39 DE KOM, DE ROEDE OG DE SEJREDE! Skrevet af Nanna Elkrog Lyck og Pernille Mølgaard Pedersen Klar parat start. Op til kampdagen havde der været en del drama, da travaljeroningen var truet af aflysning på grund af manglende tilslutning. Efter lidt forvirring stod det dog klart, at fire hold ville deltage, og arrangementet blev stablet på benene. Marstal Navigationsskole stillede med to hold – et bestående af navigatørstuderende og et af HF-søfartere. Dagen startede tidligt for de to hold, som blev hentet i bus og kørt til Svendborg-færgen. Om bord på færgen var det så heldigt, at en venlig sjæl havde arrangeret morgenmad for de, som ønskede det. Navigationsskolen entrerede Svendborg Havn med høj musik, og ingen var på noget tidspunkt i tvivl om, at de kom for at gøre sig bemærket. Efter 4 indledende heats og indtagelse af velsmurte sandwichs var det tid til drømmefinalen – Marstals navigatører mod Marstals HF-ere. Marstal Navigationsskole kom ind i tiden på 2.32 min og Hf’erne på 2.45 min, sikker sejr til Navigatørerne. Efter en hård men fair dyst hentede Marstals navigatørhold trofæet hjem efter et par års sejrstørke, til trods for, at HF-søfart også gjorde en god figur. SIMAC præsterede med nød og næppe at redde en flig af æren, da det i kampen om tredjepladsen lykkedes dem at få en kneben sejr over et aldrende hold fra Marineforeningen. SIMAC ind i tiden 2.45 min og Marineforeningen på 2.53 min. At Marstal Navigationsskole havde det hippeste heppekor kan også have været medvirkende til at navigatørerne klarede sig så godt. Løbet er i gang. Sejren blev fejret ved at smide holdkaptajn Nicoline i vandet. Finalevinderne. HF’søfartere kæmpede også en brav kamp. Trods regn, kulde og blæst var kampånden i top, da den stod på travaljeroning i Svendborg Lørdag den 17. september 2011 trodsede en gruppe sømænd blæst og efterårskulde for at dyste i den maritime disciplin travaljeroning. Svendborgsund og Maritim Center på Svendborg Havn dannede rammerne om arrangementet, som Handelsflådens Velfærdsråd var vært ved. 40 SIRIUS OVER STILLEHAVET MED YUKON Tekst og fotos: Cæcilie Blinkenberg MARQUESAS - TAHITI Efter 28 døgn i søen og 3197 sømil, smed vi krogen i Taahuku bugten på Hiva Oa den 11.04.11 og nød en lang og uforstyrret nattesøvn. Dagen efter var det næsten alle mand i dinghy’en, for at komme ind på land. Grønt græs imellem tæerne, dejligt. David fik os indklareret og vi andre vi fik bevæget benene og provianteret en masse frugt og grønt. Marquesas er en øgruppe bestående af 13 øer, hvor af vi nåede at besøge 3 af dem. Øerne er af vulkansk oprindelse og de første vi har besøgt i fransk Polynesien. Så alt det spansk vi havde tilegnet os, kunne vi fint pakke sammen og så starte på at lære lidt fransk. Efter et par dage på Hiva Oa, hev vi ankeret hjem og tog ud på en dagssejlads ned til den sydligste ø – Fatu Hiva, vi havde nemlig hørt at denne ø klart var et besøg værd. Den 15.04.11 smed vi krogen i bugten ud for byen Hanavave, badetøj på og i vandet alle mand. Vandet på Fatu Hiva, var en del klarere end på Hiva Oa. Dejligt med en dukkert. Der er ikke meget koral rev på Marquesas øerne, men det lykkedes os dog at finde lidt i bugten, langs de stejle fjeldvægge og et par fisk at se på. Det blev også til en lækker vandfaldstur og en fjeldtur langs en meget spids fjeldryg. Ola, Sune og undertegnede havde lyst til lidt udfordring og til at se lidt af øen fra et andet synspunkt en de anbefalede turist stier. Vi pakkede vores rygsække, tog et par sko på, godt humør og så af sted. Det blev en rigtig god tur langs den spidse fjeldryg, med en yderst interessant tilbagetur.. som både bød på stejle passager i to til tre meter højt siv/bambus lignende terræn, vandløbs vadening og rappelling i små glatte vandfald. Den 18.04.11 ankom vi Nuku Hiva, som er hovedøen og den største af alle øerne. Vi lå for anker ud for hovedbyen Taiohae. Vores gast Susanne, som havde sejlet med fra Galapagos, mønstrede af og vi havde skibet for os selv i otte dage, før næste hold gaster skulle komme ombord. Sune, Ola og undertegnede lejede en bil og susede øen rundt på tre dage. Det var en super fed tur. Vi havde lejet en »pick up« med firehjulstræk, fyldte den med badetøj, svømmefødder, vandresko, lidt mad og øl. Størstedelen af vejene på Nuku Hiva er grusveje, så vi gav den bundgas. Det var skide skægt. Naturen på Marquesas øerne er fantastisk flot. Øerne går op til 1200 meters højde, med klippe vægge der rejser sig ret op af vandet, utrolige frodig og grøn vegetation, og mange blomster i alle mulige farver og dufte. En ting er at opleve denne flotte natur, noget andet er at møde og opleve det marquesiske folk. Der har på øernes storheds tid boet op til 80.000 mennesker, men på grund af sygdom som den »hvide mand« bragte med sig fra Europa, faldt indbygger tallet til ca. 2.000 på bare 80 år. I dag bor der omkring 8.000 fordelt på alle øerne. Jeg tror det er første gang jeg har AFSNIT 3 mødt et helt folkeslag der er så venlige som dem fra Marquesas øerne. Alle hilste og smilede til en, havde vi købt ind lidt mere end hvad vi lige kunne bære, spurgte vi butiks ejerne om ikke de ville give os en lift ned til kajen og det fik vi hver gang. Vi oplevede tydeligt den marquesiske venlighed på vores biltur. Vi var kommet frem til byen Hatiheu på nordøstsiden af øen, det var ud på eftermiddagen og vi skulle finde et sted at sove, før det blev mørkt. Vi fandt byens eneste pensionat, spurgte efter et sted og sove. Først fik vi et nej, men da der ikke var nogen af dem der kunne snakke engelsk særlig godt, var der lidt forvirring om det. Vi satte os ned for at finde ud af hvad vi så skulle Lidt fra gemmeren: SANGE Af Bjarke Krog Vi bringer igen et udklip fra et gammelt SIRIUS blad, denne gang fra henholdsvis december og oktober udgaverne fra 1973. Her er der tale om inspiration til lektierne i form af 2 sange. Den ene er til faget skibsteknik og det andet til vagttjeneste. Prøv selv at synge med J SIRIUS 41 Hiva Oa, familien Bundgaard Nash med Yukon. gøre. Alt imens en hyggelig, lidt ældre dame, Yvonne, havde sat sig i sin bil, kørt af sted og kom tilbage fem minutter efter, med en franskmand som kunne snakke engelsk. De viste sig at grunden til vi først havde fået et nej, var at det var to personers hytter, men det blev løst med en lånt madras på gulvet. Sådan, problemet var ikke større en det kunne løses, med lidt venlighed og smil. Efter bilturen, var det vores tur til at være ombord imens familien Bundgaard-Nash, tog tre dage fri. Den tid brugte vi selvfølgelig på vedligehold. Det hører jo med og specielt når man sejler på et gammelt træskiv. Det slider på skibet at være på langfart. Vi fik strammet hele riggen, endevendt diverse fald, splejset nye skøder og lavet et par sejl reparationer. Alt i alt et super ophold på Nuku Hiva og Marquesas øerne generelt. Den 28.04.11 mønstrede vi fire nye gaster ombord og gik i gang med klargøring af skib, proviantering, bunkring af diesel og vand. Efter godt og Toau, Yukon, badning. 42 SIRIUS Fatu Hiva, Cæcilie på toppen. Ea og David tænder lagkager. vel tre ugers ophold på Marquesas øerne, med mange spændende oplevelser, var skibet klart. Gasterne havde fået set lidt af øen, vi var toppet op med vand, provianten var stuvet af vejen. Sejlene blev sat og kursen lagt mod Tuamotu atollerne. Den 08.05.11 kunne Kristopher og undertegnede fejre vores fælles fødselsdag til søs. Den blev fejret på ordentlig manér, med fødselsdagssang, chokoladeboller og pandekager til morgenmad, en fin brise til at sejle på, solskin fra en skyfri himmel, lagkage med stjernekastere og gaver til efter- middagskaffen, lækker middag og kolde øl. Skøn dag. Dagen efter ankom vi Fakarava, den anden største atol i Tuamotu gruppen. Tuamotu var et fantastisk sted, atoller med hvide sandstrande, masser af kokospalmer, koraller, farverige fisk, azur- og turkisblåt vand, men desværre var jeg blevet syg lige før ankomst. Jeg troede at mellemørebetændelse var nået som hørte til kolde efterårs Danmark, men nej, det kan man også sagtens få i troperne. Så alt det lækre vand og hvide sandstrande nød jeg ikke så meget af, da jeg det meste af tiden måtte ligge og slappe af på smertestillende, øv! Inden vi sejlede mod Tahiti, stoppede vi på en anden atol – Toau. På nordvest spidsen af øen var en lille bugt, hvor man kunne sejle ind uafhængig af tidevandet. Så der lagde vi os, ved solopgang den 12.05.11, på en ankerbøje. Der boede tre mennesker i bugten, et hyggelig ægtepar – Valentine og Gaston og hendes far. De levede det simple liv, dyrkede kokos- Stormast med flag og balloner. Rise Sparekasse RRisie seSparekas Sparekas se se Tlf. 62f 1452 0814 TlTl f. 62 .52 62 52 14 0808 www.risespar.dk ww w w .ri .ri ses ses par. par. dkdk Så er kursen sat... SåSå erer kur kur sen sen sat sat … ….... SVENDBORG BUGSER A/S SVENDBORG TOWING COMPANY LTD. TOWAGE SALVAGE SUPPLY-SERVICES HEAVY-LIFT PROJECTS MARINE CONSTRUCTION PROJECTS CREWING Toau. Sune lærer at skære hummer. nødder og fangede fisk, som de solgte på Tahiti. Hyggede om de forbipasserende sejlskibe, som en gang imellem kiggede forbi. De manglede ikke noget og nok nogen af de mest gæstfrie mennesker jeg har mødt. Den anden aften vi var der spiste vi en rigtig lækker middag. Friskfangede hummere, som blev slået ihjel ret før de blev lagt på grillen, rå tunfisk og lime i kokosmælk, marinerede tunfiskebøffer, som blev vendt kort på grillen, ris, baguettes og kokos kage til dessert, mums. Fra Toau var det to dages sejlads til øen Moorea, som er den første ø vi ankom til i selskabsøerne. Vi havde bare en enkelt overnatning, en lille gåtur og is, på øen, før vi sejlede over til Tahiti. Moorea ligger bare 15 sømil fra Tahiti, så det var en lille eftermiddags sejlads. Ankomst Tahiti var på den 17. maj og til dem der ikke ved det, er det Norges national dag. Da vi har vores stolte nordmand, Ola, ombord, var det ikke en dag der gik forbi uden fejring. I rigtig norsk stil, blev der pyntet med norske flag, bagt vafler og chokoladekage, og spist masser af vanilje-is. Den 18.05.11 afmønstrede vi vores gaster. Endnu et togt afsluttet, 880 sømil tilbagelagt og flere gode minder om venlige mennesker på Marquesas øerne, interessante fjeldture, lækre atoller, sandstrande, palmer og hyggelige stunder i godt selskab. Klik ind på Yukons hjemmeside: yukon-tours.dk, for at se flere billeder og kaptajnens logbog. Nordre Kajgade 9A · DK-5700 Svendborg Tel: +45 6222 2911 · Fax: +45 6222 2555 E-mail: info@svendborgbugser.dk Web: www.svendborgbugser.dk Indmeldelsesblanket! Bliv passiv medlem i Marstal Navigatørforening. Kontingent er kun kr. 200 årligt. NAVN ADRESSE POSTNR. BY Klip kuponen ud og send den til os. De vil herefter modtage et girokort til indbetaling. I ÅRHUNDREDER SPREDTE DANSKE VIKINGER RÆDSEL BLANDT KONKURRERENDE SØMÆND. VI HOLDER DE STOLTE TRADITIONER I HÆVD.
© Copyright 2024