15. november 2012 - Marstal Navigationsskole
SIRIUS BESTYRELSEN Formand: Mads Grundvad Nielsen, 2. sem. Næstformand: Sofia Buono Stamer, 4. sem. Barformand: Marie Kristine Thomsen Redaktør: Randi Andersen, 4. sem. Bådformand: Jimmi Vile, 2. sem. Festansvarlig: Nanna Lyck, 3. sem. Aktivitetsansvarlig: Andreas Bang, 2. sem. Kasserer: Daniel Krogh, 3. sem. REDAKTØRENS LEDER Så sluttede ferien, og skolen er i gang igen. Nye elever er kommet til, mens en del af sommerens dimittender er stukket til søs. Heriblandt tre af vore faste redaktionsmedlemmer; Bjarke, Pernille og Thomas, som er sprunget ud som skibsførere. I skal have tusind tak for samarbejdet. I pinsen løb »Bonavista« af stablen. Dette har, efter min mening, ført til et af de mest interessante forsidebilleder til dato. Et billede siger mere end tusind ord, og derfor er der mange flere billeder sammen med artiklen om »Bonavista« inde i bladet. Af øvrige artikler kan nævnes historien om hvordan Andreas måtte afløse Prins Henrik til VM for Dragebåde, og hvad Bjarke oplevede som afløser færgestyrmand. Morfar giver som altid sandfærdige svar på de mest forunderlige spørgsmål. Ellers er alt ved det gamle på skolen og i Navigatørforeningen. Semestret skydes som altid i gang med en bustur øen rundt. Marstal Skipperforening byder på den traditionelle – næsten sagnomspundne skipperlabskovs i Marineforeningens lokaler. Og før vi ser os om holder vi nok atter julefrokost, og går til eksamener. Randi Andersen Suppleanter: Cæcilie Blinkenberg, 2. sem. Stephanie Hansen, 3 HF INDHOLD Forsidebilledet: »Bonavista« løber af stablen fra Eriksens Plads i Marstal. Foreningen har træffetid tirsdag og torsdag fra kl. 09.10 til 09.30 eller på tlf. 21 97 77 82. Deadline: Dead line næste nummer d. 15. nov. 2012. Indlæg kan sendes til nis@marnav.dk eller til navigatorforeningen@gmail.com Al gengivelse fra bladet, hvad enten det er i uddrag eller i fuld længde, er kun tilladt med redaktionens tilladelse. Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. OPLAG: 1300 EKSEMPLARER MARK & STORM GRAFISK A/S · 5960 MARSTALn Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er 15. NOVEMBER 2012 Sendes til nis@marnav.dk eller navigatorforeningen@gmail.com 2 SIRIUS Fra rektors kontor, august 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stabelafløbning i Marstal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En beretning fra Newfoundlandsfarten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 9 pigen m/k . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Eksamensafslutning i juni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forhyret som viking . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aktivitetskalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Morfars brevkasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HF elevernes nye øvelsesjolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Morgenbitteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvor har du sidst læst Sirius? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gemalens afløser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Logbog fra bustur 17. august . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fotokonkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nye lærere på Marstal Navigationsskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nyuddannet og hva’ så?! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tak for en fed velkomst! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . I praktik på redningsskibet » Vestkysten« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 4 11 15 16 18 19 20 21 22 24 27 29 30 32 34 36 38 ÆRØ BOGHANDEL ApS Kongensgade 31 A · 5960 Marstal Tlf. 62 53 10 77 · Fax 62 53 25 77 E-mail: aeroe-bog@post. tele.dk B Ø G E R · PA P I R V A R E R FRA REKTORS KONTOR, AUGUST 2012 Af Søren Vestergaard En sommerferie er nu dejlig hurtigt overstået, så alle er i gang igen. Vi kan glæde os over stor tilgang til studierne både på navigatørstudierne og på HFsøfart, så der er fyldt pænt op i alle klasser. Dagligdagen er ved at indfinde sig – flere korte kurser for de studerende er allerede afviklet og der er godt gang i den almindelige undervisning. Foran os ligger der et kort efterår inden hele eksamensshowet kører igen. Skolens lærere arbejder i øjeblikket med at udvikle nye studieordninger som på grund af ændringer i Ministeriets bekendtgørelser skal træde i kraft fra januar. Vi tror på at de nye bekendtgørelser giver os mulighed for at udvikle nogle særdeles spændende og relevante studier. Kursusafdelingen er i fuld gang igen – både med at afholde kurser in-house og mange andre steder og med at udvikle nye spændende kurser, ligesom de »gamle« kurser løbende ajourføres. På e-learningssiden er de ved at have materiale, til det næste rene elearningskursus, færdigt så det kan blive sendt til programmering et eller andet sted i verden, alt efter hvor de i øjeblikket vil tilbyde os det bedste samarbejde. I HF-afdelingen er der startet to nye lærere Tom Jonsson og Peter Stenfeldt Mathiasen og i navigatørafdelingen har vi budt velkommen til Søren N. Sørensen som ny lærer. Nis Kørner har indkøbt en lidt større motorbåd til de praktiske øvelser og den ser vi nok lidt mere til her i bladet, når den en gang bliver malet i rederifarverne. Det lykkedes ikke for os at få politikerne til at sige ja til optag af de 75 HF-søfartelever, som vi gerne ville have, så vi tog kun 59 af de 105 ansøgere. Vi forsøger fortsat at presse det politiske system til at lade os udvide, og der er nu igangsat en evaluering af hele HF-søfartsområdet. Udførelsen af evalueringen er af Ministeriet overgivet til Evalueringsinstituttet og der skal i december afleveres en konkluderende rapport. SØASSURANCEFORENINGEN »ÆRØ« GS Skolegade 1 · DK 5960 Marstal tlf. 62 53 10 73 · Fax. 62 53 27 73 ALLE TYPER SKIBSFORSIKRINGER – NU OGSÅ LYSTBÅDE »ÆRØ«s spændende historie er beskrevet i 150 års jubilæumsbogen »Ved fælles hjælp« – den kan købes på Marstal Søfartsmuseum. Støt vore annoncører - de støtter os! SIRIUS 3 STABELAFLØBNING I MARSTAL Dagen før dagen. Af Randi Andersen Det er pinselørdag morgen 2012, og i dag skal »Bonavista« løbe af stablen. Datoen for stabelafløbningen har været kendt siden skibet blev slæbt på land på Eriksens Plads i 2008, og er dermed en længe ventet begivenhed i Marstal. Et højtryk har lagt sig over Danmark, og vejret er perfekt til weekendens begivenhed. Uger forinden har det forlydt at færgerne til øen i pinseweekenden er fuldt bookede, og at man derfor skal møde op i rigtig god tid, hvis man skal med til fods. Der 4 SIRIUS er også rigtig mange tilrejsende i eget skib, idet træskibssammen-slutningens årlige pinsetræf holdes i Marstal. Havnen er altså pakket med træskibe ligesom i gamle dage, og der ankommer stadig flere i løbet af morgenen. Nogle må forhale, da de største skal ligge inderst, og andre har aftale om en bestemt plads. Med over 100 skibe i havnen er det et større puslespil, men det er vel planlagt og træskibsfolkene kender rullen, så det forløber problemfrit. Skibene er gjort forårsklar – sejlene er naturligvis slået under, og morgensolen skinner i det nylakerede træværk. Med andre ord den perfekte kulisse til stabelafløbningen af den 98 år gamle marstallerskonnert. Allerede flere timer før selve stabelafløbningen er folk begyndt at indfinde sig. Alle vil se med fra første parket, og ingen vil gå glip af noget. Siddende komfortabelt i medbragte havestole eller bare på kajkanten, venter folk tålmodigt på at klokken bliver 11.00. Imens kommer flere og flere til, og fylder Eriksens Plads op. Et sted midt i kaosset render »SIRIUS-partruljen« rundt. Laura og Randi er på samme mission som alle andre; vi skal se det hele, ikke gå glip af noget OG vi skal naturligvis have det perfekte billede til bladet – intet mindre. Til tider er vi nærmest helt paniske, fordi vi er bange for ikke at kunne se noget som helst, og har længe overvejet hvorfra vi kan være sikre på at få et godt udsyn. Dokken har vi naturligvis overvejet, men er klar over at vi muligvis bliver afvist på vejen derop. Og hvis det endelig lykkes at komme derop må vi nok vige første række til fordel for de mere seriøse pressefolk – dem med videokamera og en journalistuddanelse. Vi kunne også bare stå tidligt op og sætte os på kajkanten mellem de andre, men måske er det for tæt på til at vi kan få hele skibet med på billederne? Vores rektor Søren Vestergaard skal med skolens skib »Pia«, agere afviserfartøj, og får dermed en ret god plads i havnen. Der ville være perfekt at komme med om bord. Men mon ikke der er andre der har haft samme tan- ke, og pladserne på den båd for længst er booket. Ovre på molen står et skilt, der informerer om at al færdsel er forbudt – og forbundet med livsfare! Men da de fleste muligheder er ved at være udelukkede, ser vi ikke anden udvej, end at det er der vi skal over. Vi ringer derfor til vores gode ven, Teknik- og havneudvalgsformand Rasmus Lohse, og beder om hans syn på sagen. Han kan naturligvis ikke give tilladselse til overtrædelse af sådan et forbud, men foreslår at vi tager et par ærøflag med, hvis vi alligevel ikke vil rette os efter forskrifterne. Det er altid nemmere at bede om tilgivelse, når man har haft ærøflag med under forbrydelsen! Så langt, så godt. Nu skal vi bare finde en måde at komme derover på. Man kan gå hele vejen derud, men det tager i hvert fald en time, og en båd vil bestemt være at foretrække. Vi skal jo også tilbage igen i en fart, så vi ikke går glip af noget! Nede i Sønderren- Stadig med fast grund under »fødderne«. Havnen er fyldt af skibe, som deltager i Træskibssammenslutningens pinsetræf. SIRIUS 5 Stadig flere folk ankommer til øen. den ligger »Kalkovnen-jollen«. Vi mener bestemt den er til fri afbenyttelse, og ser straks at der endda er et par årer i den. I god tro springer vi om bord, men netop som vi har entret jollen går det op for os at årerne er låst fast. Pis. Men vi må da kende nogen der har et par årer? »Det har jeg da« udbryder Laura og smutter lige om for at hente dem. Imens sidder Randi og »holder« jollen da hun får øje på skiltet! På en lille metalplade inde i jollen står, at den kun må benyttes af foreningens medlemmer. Men hvilken forening? Vi skal jo over på molen her og nu, og har ikke tid til at melde os ind i nogen forening. Laura er tilbage med årerne, og det er som bekendt nemmere at bede om tilgivelse end tilladelse. I en højere sags tjeneste (SIRIUS), og en lille smule småkriminelle, er vi nu på vej mod kalkovnen og molen i den lånte jolle. Og et par duelige søkoner som os skal jo nok behandle den lille jolle godt. Vi er kommet over på den anden side i god tid, og smutter lige en tur helt ud for enden af molen for at in- 6 SIRIUS spicere. Færgen kommer ind, og den er pakket med folk på soldækket. Et kvarter efter sejler den igen, men der er næsten ingen passagerer med. Vi tænker »stakkels fægebesætning – godt det ikke er os!«. Med hver vores kamera og ærøflag klatrer vi op og sætter os til rette på molen. Der kommer lidt flere folk til, men slet ikke så mange som man kunne forvente – især ikke sammenlignet med synet på den anden side af vandet, hvor tusindvis af mennesker har taget opstilling. De er især på pladsen og langs kajen rundt om »Bonavista«, men også oppe på dokken, på dæk og i rig på skibene, i både og kajakker i havnen, stående ovenpå tage og containere, i en båkemast og på balkoner og i vinduer på den anden side af gaden. Vi er ikke længere i tvivl om at vi valgte rigtigt da vi besluttede os for molen. Talerne går igang, men vi har svært ved at høre hvad der bliver sagt og hvem der taler. Vi får senere at vide at borgmester Karsten Landro og forfatter Carsten Jensen var blandt taler- En båkemast bliver i dagens anledning anvendt som udkigsmast. ne. En enkelt let genkendelig røst går dog lidt klarere igennem; Museumsdirektør Erik Kromann taler bl.a. om bevarelse af den maritime kulturarv, og han beder nogle joller i havnen om at flytte sig, da »Bonavista« hverken er udstyret med fendere eller kan gå ad vejen. Marstal Småborgerlige Sangforening giver naturligvis et par numre, og nu er det lige ved at være nu. Så hører vi det! Lyden af bådebyggernes slag mod kilerne er helt unik, i hvert fald når den bliver båret en tur over vandet til os på den anden side. Folkemængden begynder at klappe To tosser med en mission. Med ærøflag på molen. Foto: Mads Winther. »Caroline S« og »Samka«; to historiske skibe side om side i Marstal. Også på søsiden kappes folk om at »stå« forrest. Pladsen måtte dog i sidste ende viges for »Bonavista«. En skov af master.. Selv dokken var fyldt af tilskuere. Foto: Pernille Mølgaard Pedersen. Sejlskibe i Marstal. Skænkepigerne Lea og Stephanie fra HF-Søfart. Træskibe og forår. Lige ved og næsten… Foto: Pernille Mølgaard Pedersen. og tage billeder, men det fortager sig efter et par minutter, da »Bonavista« stadig ikke har rørt på sig. Dagen før mødte vi en af bådebyggerne, der kom cyklende med sin muggert, og fra hende vidste vi at kileslagningen nok ville tage omkring et kvarter. Hvad de færreste tilskuere vel kan se, er at der er folk der arbejder umiddelbart under boven på skibet, så det giver vel sig selv at der går lidt længere tid inden skibet løber af stablen – ellers kommer de jo i klemme! Men vi må alligevel indrømme at vi selv fik taget en hel del billeder mens vi stod der og ventede i spænding. Vi har fra flere kanter og medier hørt kileslagningen omtalt, som at kilerne blev slået væk under skibet. Men ved efterfølgende inspektion af beddingen og snak med en bådebygger har vi fået forklaret mere præcist hvordan det egentlig foregår. Tæt under kølen er lagt en række slidsker kaldet fedtsko. De er på et par meter hver, og smurt rigtig godt ind i fedt. Men de er endnu ikke helt i berøring med kølen. Skibet hviler altså stadig på støtterne i siden. Kilerne er placeret med spidsen under fedtskoene, og ved at slå dem længere der ind under, løftes fedtskoene langsomt op mod kølen. Bådebyggerne starter forfra, med fedtskoene under boven. Efterhånden som de arbejder sig agter ud, kommer »Bonavista« til at hvile kølen på flere og flere af fedtskoene. Skibet hælder i forvejen ned mod vandet, og så giver det næsten sig selv at det på et tidspunkt må give efter, og begynde at rutche ned ad slidsken. Vi kan ikke selv se det, men er ikke i tvivl, da »Bonavista« begynder at røre på sig. Den giver sig nok kun nogle få centimeter, men det er nok til at der går et sug gennem folkemængden. SÅ er vi klar med kamerarene, og i næste øjeblik kan vi selv se at »Bonavista« sætter i bevægelse. I samme nu udbryder Laura; »NEJ, der er ikke mere batteri på mit kamera! Randi, tag nogle billeder!« Splittet mellem at ville tage nogle gode billeder, og se det hele med egne øjne i stedet for gennem kameraet, vælger Randi at skyde i blinde, og håbe at billederne lykkes. »Bonavista« er langt om længe på Og så sker der endelig noget. Foto: Pernille Mølgaard Pedersen. 8 SIRIUS vej tilbage mod sit rette element, og de omkringværende skibe begynder at tude med hornene mens hun hastigt nærmer sig vandet. En bovbølge begynder at tage form. En lille krusning på overfladen udvikler sig til en stor hvid bølge i hele bassinets bredde. En mand, der ser med fra en lille træjolle på nærmeste hjørne får sig en vippetur. Da skibet er nået så langt ud i havnen, at vandet begynder at bære boven, retter den sig hurtigt op, og kommer på lige trim. Kæderne, med hvilke skibet er forankret på land, løber med ud, og bremser stille og roligt skibet op. »Bonavista« ligger og gynger lidt i eftervirkningerne af den selvfrembragte bølge, mens hun modtager et af de nok største bifald, der nogensinde er givet i Marstal. Det var det. Det tog vel et halvt minut eller deromkring. Det var det vi havde ventet på og glædet os til, og det var grunden til at vi tidligere på formiddagen havde rendt forvildede rundt på havnen. Men vi fik hvad vi var kommet for. Vi havde den perfekte plads oppe på molen. I modsætning til de fleste af dem på land var der ikke noget mellem os og »Bonavista« til at skærme for udsynet. Alligevel kunne vi godt have tænkt os at opleve det fra en anden vinkel. Det må have set helt anderledes ud oppe Fedtsko, kiler og »Bonavista«, som for anden gang er løbet af stablen på Eriksens Plads. fra dokken. Og de der stod tættest på beddingen kunne se i detaljer hvordan kileslagningen foregik, mens dem tættest på kajen måske kunne nå at røre bølgen? Folk havde oplevet stabelafløbningen helt forskelligt, afhængigt af hvorfra de havde set det. Og de, der fik den mest unikke oplevelse var nok i virkeligheden dem der kunne se mindst af hvad der foregik, nemlig de få heldige, der var ombord på »Bonavista«. Pia er i gang med at bugsere »Bonavista« ind langs kaj, da vi forlader molen. Vi skal tilbage og være med til at fejre. I løbet af eftermiddagen bliver der etableret gangvejsforbindelse til »Bonavista«, så vi alle kan gå ombord og se skibet. Rise Bryggeri har leveret øl til weekenden. Deres valnøddeøl har fået ny etikette, og hedder »Bonavista« i dagens anledning. Sammen med en anden Riseøl kan den købes fra flere ølboder langs hav- Navigationsskolens »Pia« bugserer »Bonavista« på plads. SIRIUS 9 »Bonavista« om læ. Der er stadig meget arbejde at gøre. Imponerende håndværk. Rise Bryggeris særlige »Bonavista«-øl. 10 SIRIUS nen, og vi har selvfølgelig meldt os frivilligt som skænkepiger og prøvesmagere. Solen skinner stadig, så der er gang i salget. Ingen har travlt med at komme hjem, og de der bor i nærheden, som alligevel er gået hjem, har flyttet deres havemøbler ud til vejen, så de stadig kan være med til festen, mens de spiser frokost. Selv langt ud på aftenen er der liv på havnen. Et af træskibene har medbragt eget orkester, og det bidrager i høj grad også til den gode stemning. Marstallerne er igen på havnen om søndagen. Træskibene skal afgå ved middagstid, og det er der mange der er kommet for at se. Men efterhånden som det tynder ud i skibene forsvinder folk. Allerede før færgen har rundet nordbøjen ude i løbet, er gående passagerer stillet op i en lang kø, og håber på at komme med. Det mærkes at weekendens begivenheder er ved at være overstået. Når man kigger ned ad Skolegade, kan man se ned i havnen. Før kunne man se »Bonavista« på beddingen, hvor der nu er tomt. Man bliver næsten helt trist, når ens »nabo« pludselig er flyttet, og man ikke længere kan nyde synet hver gang man går ud af sin dør. Men man skal ikke gå mange skridt før man igen får øje på skibet, der nu ligger med vand under kølen, og venter på atter at blive udstyret med master og rig. Måske hun ligger der og mindes sine unge dage på New Foundlandsfarten, mens hun drømmer om at sprede sejlene, og lade vinden føre sig ud på nye eventyr. Der er vel ikke så meget andet at sige til det gamle skiv, end »Velkommen tilbage på havet, »Bonavista«!« En tilsvarende stabelafløbningssituation fra samme plads sommeren 1914, hvor tremastet sletskonnert »Frem« løber af stabelen med fuld rig. Skibet kom i Newfoundlandsfarten og forsvandt sporløst ret hurtigt, men blev erstattet af en ny »Frem«, der eksisterer i dag som »Marilyn Anne«. Foto: Marstal Søfartsmuseum. EN BERETNING FRA NEWFOUNDLANDSFARTEN Af Erik Kromann, Marstal Søfartsmuseeum Newfoundlandsfarten med klipfisk ud af Newfoundland og Labrador kunne være ret barsk for de relativt små skibe, der lå i farten. Vinteren 1925-26 var specielt plaget af stormfuldt vejr og Nordatlanten tog den vinter fem af Marstalflådens newfoundlandstradere. Tre af disse forsvandt sporløst, besætningen fra de to andre forlis blev bjærget, den ene på en noget forunderlig måde. Hvorledes Besætningen i den synkende danske »Eva« af Marstal blev reddet af den engelske Damper »Idaho« af Hull på Atlanten den 1. November 1925 Ved C. E. Møller, fhv. Sømandspræst i Hull Nedenstaaende Redningshistorie er blevet mig fortalt af selve Redningsmanden, fhv. Skibskaptajn G. B. Rowntree, Hull. Han kaldte den sit Livs underfundigste Oplevelse. Paa Rejse fra New York til England havde han uden nogen fornuftig eller forklarlig Grund ført sit Skib ud af den normale nordatlantiske Sejlrute, omtrent 60 Sømil i sydlig Retning. Det saa ud som et Spil af Tilfældigheder, men uden dette vilde intet Menneske have kunnet berette noget om Skonnerten »Eva«s Skæbne og dens Forlis med Mand og Mus. Kaptajnens Beretning kunde lære en Landkrabbe at tænke med Respekt om Sømandens farefulde Liv. Jeg bad ham skrive den ned. Det gjorde han, og jeg gengiver den her i Oversættelse. »Det gode Skib »Idaho« sejlede ud fra New York den 24. Oktober 1925 paa Rejse til Hull; en Storm blæste fra SV, og Barometeret havde været stadigt faldende i nogle Dage. Vejrforholdene blev værre, som vor Rejse skred frem, men dog var der intet særligt at notere før den 30. Paa dette Tidspunkt var en voldsom Sø i Hælene paa os, mægtige, sydende, kogende Vandmasser brød mod Stævnen og for brølende langs Skibssiderne. Barometeret faldt ikke mere, men viste tværtimod Tendens til Stigen. Netop da skete det, som vi kunde vente. Under et voldsomt Skybrud sprang Vinden om i NV. Og begyndte at bombardere os med vældige Haglbyger og piskende Regn, alt imens vi fik Søen paa tværs. Det gamle Skib klarede sig foreløbig forunderligt godt, men som Tiden gik, forværredes Situationen. Søerne blev voldsommere og voldsommere, og Skibet begyndte at springe og danse i Kampen mod disse brølende, forræderske Graaskæg, som stadigvæk truede med at knuse os. Fra Tid til anden tog vi Vand i saadanne Mængder, at Luger og alt paa Dækket var skjult i sydende Skum. Tidligt om Morgenen den 31. ansaa jeg det for uforsvarligt længere at prøve at holde Kursen. Vi holdt af til Styrbord og fik derved Søerne mere agter, idet vor eneste Tanke paa dette Tidspunkt i Grunden var at holde Skibet flydende og redde Livet. Da der imidlertid var Fare for, at Skibet skulde nægte at adlyde Styregrejerne – i hvilket kunde betyde Broen slaaet væk, Baadene knust, og værst af alt: Lugerne slaaet ind – besluttede jeg mig til at dreje Skibet op imod Vinden, naar et belejligt Øjeblik var inde. Jeg stod paa Broen og vogtede spændt paa dette Øjeblik. Det er en kendt Sag blandt Sømænd, at efter tre særligt voldsomme Søer kommer der sædvanligvis nogle mindre kraftige, og saa er Tidspunktet inde til at udføre Manøvren. Jeg stod der og stirrede og saa, at nu var det rette Tidspunkt inde – og dog gav jeg ikke Ordre. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Det var der igen, og stadig handlede jeg ikke. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Men havde jeg udført min Beslutning, vilde denne Beretning aldrig været blevet skrevet, og endnu et Skib vilde være gaaet tabt. Omtrent en Time senere gav jeg Ordre til Styrmanden: Vi fortsætter. Det gjorde vi, og det lykkedes os ved omhyggelig Navigering at komme igennem. Bølgerne var kolossale, men det var pragtfuldt at se disse vældige Søer rejse sig som Bjerge agten for Skibet og under drønende Torden kyle dets Agterstavn i Vejret som et Stykke Kork, mens Boven forsvandt i Dybet, og Skumsprøjtet kogte og sydede paa begge Sider. Det er særlig storslaaet om Natten, naar lange Lynglimt og det dybe Fosforskær fra Søen viser hele Skibet med Master, Baade, Skorsten i en skarp Silhouet. Stormens Hvinen, Fløjten, Brølen gennem Skibets Rigning synes ganske overnaturlig. Uvejret vedblev henimod Kl. 5 om Morgenen, da der viste sig Tegn til Bedring, og straks derefter forlod jeg Broen. Min sidste Ordre til den vagthavende Officer var denne: Varsko mig, hvis noget som helst kommer i Sigte. Det var en højst usædvanlig Ordre, men Gudskelov at den blev givet. Saa gik jeg ned i min Kahyt, tog Olietøjet af og lagde mig paa Dørken med Talerøret, der har Forbindelse med Kommandobroen, ved mit Øre. Jeg faldt snart i en dyb Søvn. Henad Kl. 8½ blev jeg vækket af Styrmanden, som meldte, at han øjnede noget et godt Stykke borte til Styrbord; han kunde kun se det nu og da, naar Bølgerne løftede det til Vejrs. Jeg besluttede straks at se for mig selv og gik op paa Broen, hvor jeg rettede min Kikkert mod Genstanden, som Tremastskonnert »Eva« ved afleveringen 3. marts 1916 forsynet med neutralitetsmærke, grundet krigen. »Eva« var bygget hos C. Ludvig Johansen, der også var mester for »Bonavista« og »Fulton«. Den var dog noget større, idet den målte 136 brt. SIRIUS 11 jeg antog for et Sejlskib. Saa tænkte jeg paa det haarde Vejr og paa, om Skibet kunde være i Fare. Der var kun een maade at forvisse sig derom: at styre i Retning af det, og det gjorde vi. Var alt vel ombord, kunde vi runde det, give et Hurra og love at rapportere det. Jo nærmere vi kom, des mere blev det os imidlertid klart, at alt var ikke vel ombord. Da en kraftig Byge lettede, opdagede vi Stumper af et Sejl paa For- og Stormasten og senere, at Dækket var bart og øde, uden Baade eller nogen Ting. Skibet laa dybt og tungt i Vandet, kort sagt, det hele forekom os mistænkeligt. Der blev straks givet Ordre: alle Mand paa Dæk, og en Redningsbaad blev gjort klar. Snart efter saa vi Nødsignalet, to flag af den internationale Code N. C., hvilket betyder: i Nød ønsker øjeblikkelig Hjælp. Vi fik travlt. Vore Svarsignal blev straks givet: Vi er paa Vej med Hjælp. De britiske Farver hejstes agter, og Frivillige anmodedes om at melde sig til at bemande Baaden. Alle meldte sig uden Tøven. Baaden svingedes ud, klar til at fires ned. Efter at have givet Styrmanden Instruks og Raad bød jeg ham Lykke paa Rejsen og Gud i Vold. Styrmanden udtog sit Mandskab og de sprang ned paa deres Pladser i Baaden. Vi gød rigeligt med Stormolie paa Bølgerne, som endnu var ret voldsomme, og da Olien havde gjort den forønskede Virkning i Skibets Læside, blev Ordren givet. Baaden blev sat i Søen, og et Øjeblik efter var den paa Vej. Ombord i »Idaho« satte vi fuld Damp op og sejlede om i Læsiden af det synkende Skib, alt imens vi stadig holdt Udkig med Baaden. Det store Fare ved at nærme sig et Vrag ligger i Muligheden af Planker og Vragstumper, som flyder omkring og kan slaa Redningsbaadens Bord ind. Samtidig tog vor Besætning fat paa at træffe Forberedelser til Baadens Tilbagekomst. Tæpper og tørre Klæder var parat, og endnu en Redningsbaad blev gjort klar for det Tilfælde, at noget hændte den første Baad. Da vi naaede rundt, havde Styrmanden faaet Skonnertens Mandskab ombord og laa nu i Læ af Vraget og ventede paa mit Signal til at vende tilbage. Dette blev givet, og Baaden styredes straks over mod os i Læ af Skibet, hvorfra Tovværk og Lejderne blev kastet ned. I Virkeligheden var dette det vanskeligste Øjeblik under hele Redningen, for Baaden dansede langs Skibssiden, snart oppe i Højde med Løn- 12 SIRIUS »Eva« i Bilbao 1919. ningen, snart dybt nede under Lejderne. Det var mine Officerers og mine Folks udmærkede Arbejde, som klarede den farefulde Situation. Skonnerten »Eva«s Besætning blev hjulpet ombord, Baaden blev atter hejst op som et Slagskibs Vimpel, og da den atter anbragt i Sikkerhed i sit Leje, gav jeg Ordre: Fuld Fart, og satte Skibet ind i sin Kurs igen. Vejret var koldt, men Baadens Mandskab svedte efter sin anstrengende Prøve. Min glæde var ubeskrivelig. Jeg skal aldrig glemme Synet af de stakkels Fyre. »Eva«s Folk. Saa snart de naaede Dækket, faldt de udmattet sammen. Jeg sprang ned fra Broen og spurgte: »Hvem er Kaptajnen?« og een løftede Haanden, ude af Stand til at tale. Hans Ansigt bar hvide Streger af indtørret Salt. Hans Hals blødte, Olietøjet havde gnavet Hul, komplet udaset var han. De kom alle under Behandling, fik varmt at drikke, varmt Bad og tørre Klæder, hvorpaa de blev lagt til Køjs. En Mands Haand var ilde tilredt. Han havde revet Haandfladen op paa et Søm og havde dog været nødt til at pumpe af alle Kræfter; han kunde ikke undværes. Telegrafiske Rapporter blev straks sendt til New York, St. John’s, Newfoundland, Lloyd`s og Rederen. Ingen af de Skibbrudne kunde sove efter Strabadserne, men lidt efter lidt kom de til sig selv, og saa fik vi deres Historie. Vi fik at vide, at Skibets Navn var »Eva« af Marstal og at det var sejlet fra Bay Bulls Newfoundland den 24. Oktober med en kostbar Last Fisk til Sevilla. Naturligvis havde de været ude i samme Vejr som vi. Skipperen havde været 8 Aar i denne Fart, og Skibet havde udstaaet mangen en Orkan, men den sidste havde været for meget for det. I Løbet af 2 Døgn havde vældige Søer fejet Dækket rent, slynget først den ene saa den anden Baad overbord, Hytten og en stor Del af Lønningen. Desuden sprang Skibet læk, saa Vandet fossede ind, og alle Mand var lænkede ved Pumperne. Men Pumperne kunde ikke holde Vandet tilbage; det steg stadig. Styrmanden havde forsøgt at lappe Lækagen med Sejldug og Brædder, liggende paa Maven paa Dækket med en Line om Livet, fastbundet til Masten; de havde ogsaa forsøgt at stoppe Hullet med Margarine, men alt var forgæves. Kaptajnen var sig pinlig bevidst, at de var langt borte fra de store Trafikruter, hvor der var Mulighed for at faa Hjælp. Baade han og Styrmanden var klare over, at alt Haab var ude, men for Mandskabets Skyld var de besluttet paa at vise Tapperhed til det sidste. Situationen var fortvivlet. Imidlertid forekom det Kaptajnen den Morgen, da Redningen fandt Sted, at han langt ude i Horisonten mod Nordvest saa Røg. Var det muligt, eller var det blot Indbildning? I nogen Tid turde han ikke se igen af Frygt for, at det blot havde været hans Fantasi. Jo, det var Røg, og han saa Toppen af 4 Master. Endnu vovede han knapt at tro sine Øjne. Men det var, som fik han fornyet Livskraft. Fortvivlelsen forvandledes til Haab. I vild Begejstring raabte han den gode Nyhed ned til de udslidte Mænd, som i deres Glæde med fornyet Mod kastede sig over Pumperne. I næste Øjeblik tænkte han: Skibet er langt borte, styrer maaske slet ikke i vor Retning, og om saa var, vilde det alligevel være umuligt at se vort Nødsignal. Raketterne var ødelagt af Vandet, og selv en Raket vilde aldrig være blevet set eller hørt i den Afstand og det Vejr. Grebet af denne Frygt stod han og stirrede mod det fremmede Skib, haabende og bedende, at Hjælpen vilde komme. Her ender min Beretning om hvorledes de mærkelige Begivenheder føjede sig, der endte saa lykkeligt for os alle. Var det blot et Sammenspil af Tilfældigheder, eller var det Forsynet, der styrede vor Kurs med sikker Haand? Jeg selv er ikke i Tvivl.« MARSTAL TLF. 62 53 17 80 · FAX 62 53 17 50 Gamle elever, som skaffer en ny, kan opnå en dusør på 1.000 kr. DU KAN LIGE NÅ DET! DUSØR: Nu forstaar man, hvad det havde betydet, om »Idaho« havde holdt sin oprindelige Kurs og var forsvundet igen i nordøstlig Retning. De Skibbrudnes Lidelser vilde Oceanet snart have endt. Men det gik lykkeligvis ikke saadan. Med Hjertet hamrende af Glæde bemærkede Kaptajnen, at det store Skib ændrede sin Kurs, indtil det styrede lige imod »Eva«. »Hurra«, raabte han ned til sine Mænd, »nu bliver vi reddet«. Nogen Tid efter bemærkede han vort Svarsignal, saa de britiske Farver blive hejst og Baaden blive sat ud. Forestil Dem disse Mænds Følelser, da de var i god Behold ombord i Baaden og endnu mere, da de havde »Idaho«s faste Dæk under Fødderne! I 10 Dage havde vi disse Skibbrudne ombord, og mine Folk bestræbte sig for at gøre alt saa godt som muligt for dem. Jeg har kun Ros og Anerkendelse til min Besætning for den Dygtighed, den Koldblodighed og det Mod, de lagde for Dagen. Den danske Regering tilkendte mig som Føreren en smuk Medalje med Inskription og hver af mine Mænd en velfortjent Belønning for deres Daad. Behøver jeg at sige, at et Venskabsbaand, som aldrig vil briste, blev knyttet mellem »Eva«s Kaptajn og mig selv? Men de er endnu et Medlem af »Eva«s Besætning, som jeg maa nævne. Jeg fik en særlig Forkærlighed for ham og han for mig. Det var »Koksmaten«, nærmere beskrevet Kaptajnens Hund »Bobbie«. Stakkels Fyr, det var næsten ude med den, da den blev taget ombord, men den kom sig snart. Efter Kaptajnens Ønske beholdt jeg Hunden og lovede aldrig at skille mig af med den. Den blev hos mig ombord i »Idaho« i et Aar, indtil jeg omsider forlod Skibet. Bobbie blev nu sendt i 6 Maaneders Karantæne og derefter til mit Hjem, hvor den endnu nyder sit Otium. Jeg kunde have solgt den mange Gange, baade hjemme og i Udlandet. En meget flot Amerikaner bød mig ikke mindre end 250 Dollars for den. Ikke Tale om, vi er uadskillelige. Den er en fuldblods islandsk Hyrdehund og har for nylig, trods sin Alder, taget 1. Præmie blandt 200 Deltagere paa et Hundeskue i Hull. Kystskipper, Styrmand, Sætteskipper, Skibsfører Uddannelserne starter januar 2013 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE TLF. 62 53 10 75 www.marnav.dk SIRIUS 13 M A R S TA L N AV I G AT I O N S S K O L E KURSUSPLAN - ÅBNE KURSER 2012 A: »Advanced Course« for olie-, gas- og kemikalietankskibe, 1. del (4 dage): Pris kr. 1.690,Starter: 5. november. Sikkerhedskursus for værftsfolk/ skibsreparatører (1½ dag): Pris kr. 2.350,Starter: aftales med kunde, kontakt kursusafdelingen for oplysninger. B: »Advanced Course« for olietankskibe, 2. del (Oil Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr. 2.080,Starter: 17. september, 12. november. Ship Security Officer (SSO) (2 dage): Pris kr. 4.250,Starter: 29. oktober. Incident Investigation and Analysis (2 dage): Pris kr. 4.575,Starter: 1. november. Anti-piracy in simulator (2½ dage) (max 9 deltagere): Pris kr. 13.500,Starter: dato for kursus (endnu) ikke fastlagt. Vil snarest blive offentliggjort på hjemmesiden. Kurset er udviklet og afholdes sammen med firmaet Risk Intelligence. Anti-piracy simulator Course bibringer navigatører, SSO’s, CSO’s og andre securityansvarlige en grundig forståelse af hele problematikken ro omkring pirateri og grund- principper for at forsvare skibet. Undvigesituationer og -manøvrer afprøves i simulatoren. Undervisere fra både MARNAV og Risk Intelligence. Starter: aftales med kunde. D: »Advanced Course« for gastankskibe, 2. del (Gas Tanker Operation) (4 dage): Pris kr. 2.080,Starter: 22. oktober. GMDSS (GOC) (10 dage): Pris kr. 10.600,Starter: 5. november. Evt flere datoer i efteråret 2012 – kontakt os venligst. Kursus for »Compas Adjuster« (2 dage) (max 9 deltagere): Pris kr. 3.950,Deltagerforudsætning: uddannelse og erfaring som navigatør eller dual skibsofficer. Starter: 10. december. E: Tankrensning med råolie (Crude Oil Washing) og »Volatile Organic Compound Emmision Control« (2 dage): Pris 1.560,Starter: 8. oktober. GMDSS (GOC) fornyelse/genopfriskning af certifikat: (5 dage): Pris kr. 6.800,Starter: 8. oktober, 12. november. C: »Advanced Course« for kemikalietankskibe, 2. del (Chemical Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr. 2.080,Starter: 24. september, 19. november. Follow-up kursus for ledende officerer i kemikalietankskibe (2 dage): Pris: 3.750,Starter: 10. oktober. Commercial Tanker Operation (2 dage): Pris kr. 3.975,Starter: 1. oktober. Marpol Annex II for surveyors (2 dage): Pris kr. 3.750,Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger. HEAVY LIFT (2 dage): Pris 3.975,Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger. Transport af farligt gods i tørlastskibe (2½ dage): Pris kr. 4.775,- og i færger (3 dage): Pris kr. 4.975,Starter: 24. september, 10. december. Transport af farligt gods i færger for skibsassistenter (2 dage): Pris kr. 3.150,Starter: 31. oktober. NYT Transport af bulklast. IMSBC Code (1 dag): Pris kr. 2.350,Starter: 3. oktober. Vi afholder desuden gerne et kursus hos kunden i DK eller udland Arbejdsmiljø (§16) (3 dage) (max 15 deltagere): Pris kr. 4.980,Starter: 17. september, 26. november. Dansk søret for udenlandske seniorofficerer (2 dage): Pris kr 5.000,Starter: 20. september, 29. november. Kurset udbydes ligeledes som e-learning Dansk søret for udenlandske seniorofficerer plus Arbejdsmiljø § 16 (5 dage): Pris kr. 8.300,Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger. 14 SIRIUS ECDIS kursus (5 dage) (max 12 deltagere): Pris kr. 8.500,- for 5 dage - kr. 5.500,- for 3 dage Starter: 22. oktober. ROC: (5 dage): Pris kr. 5.400,Starter: Evt. flere datoer i efteråret 2012 – kontakt os venlingst. GMDSS nødprocedure kursus, (ref. til MSC.1/Circ.1208 (22 May 2006) (1 ½ dag): Pris kr. 3.150,Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger. ARPA kursus (4 dage) (max 6 deltagere): Pris kr. 7.860,Starter: 19. november. (Kunde kan aftale andet tidspunkt) Ice navigation (4 dage) (Max 9 deltagere): Pris kr. 15.000,Starter: 3. december. Search and Rescue (SAR) (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr. 12.750,Starter: 17. december. Ship Handling i Simulator (3 dage): (max 6 deltagere): Pris kr. 12.750,Starter: 10. december. Bridge Resource Management (Bridge Team Management) i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr. 12.750,Starter: 29. oktober. Ship Handling i simulator kan kombineres med et Bridge Resource Management genopfriskningskursus (4 dage): (max 6 deltagere): Pris kr. 15.000,Starter: 10. december. Bridge Resource Management Training and Enducation Course for Danish Pilots i Simulator (4 dage): (max 9 deltagere): Pris kr. aftales med kunde. Starter: Aftales med kunde. De nævnte priser er inklusive materialer og kaffe med brød på skolen. Bortset fra kurserne ”A”, ”B”, ”C”, ”D” og ”E” tillægges 25% moms på ovenstående priser. Tilmelding bedes foretaget så tidligt som muligt før kursusstart. Skolen udsender program, deltagerliste, færgeplan m.m. til den enkelte deltager ca. 14 dage inden kursusstart. Priser: Foruden materialeomkostninger og kursusafgift betales der for ophold og fortæring på hotel. Skolen sørger almindeligvis for hotelreservationer. – Hotelpriserne ligger pt. på 1.145,- pr. døgn med fuld fortæring. Afregning: For rederitilmeldte kursister sen- der skolen faktura til rederiet. Privat tilmeldte vil den 1. kursusdag blive opkrævet kursusgebyret. Der tages forbehold for prisændringer. Der tages forbehold for ændring af kursusdatoer. Der udstedes bevis for deltagelse i kursus, og søfartsbog kan, hvis det ønskes, påtegnes med kursusstempel. Vi er åbne for ændringer i kursusplanen, herunder oprettelse af nye kurser. Ligeledes afholder vi gerne kurser uden for Ærø, på skibe og i udlandet i den udstrækning, kursusafdelingens kapacitet tillader det. Alle vore kurser kan afholdes på engelsk. Vi håber, De kan få udbytte af vore kurser og står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger. Tilmelding kan også ske via: kursus@marnav.dk Kursusplanen holdes løbende opdateret på www.marnav.dk Kursusafdelingen direkte: +45 6253 1968 Side 9 pigen m/k Model: »Guden« – arbejder som maskot for Marstal Småborgerlige Sangforening. Alder: Skønhed har ingen alder. Men jeg stammer oprindelig fra et luftgynge stativ i et omrejsende tivoli, der gæstede Marstal for mange år siden. Da vi lukkede en aften så jeg mit snit til at følge med en flok muntre gutter hen i deres træskur, og der har jeg boet siden. Det er mere hyggeligt end at sidde på toppen af en tivoliforlystelse og høre på skrigende unger. – Hvad er dit ynglingsknob? – Slipseknude. – Sømand eller Købmand? – Købmand, de andre hører jeg mere end rigeligt på! – Beskøjt eller Skipper Labskovs? – Skipper Labskovs med Skipperforeningen. – Julefrokost eller sommerfest? – Julefrokost! Jeg glæder mig sådan til Navigatørforeningens julefrokost, hvor De Småborgerlige har lovet at komme og synge. Jeg regner da med at de tager mig med igen i år. Så vil jeg drikke mig fuld i snaps, score en sild og kopiere min røv på rektors kopimaskine! – Hvad kan du bedst lide ved dig selv? – Mange ting, men jeg er specielt glad for min tatovering på maven. Jeg fik den i Thorshavn for nogle år siden under en rejse med De Småborgerlige. – Største oplevelse? Da De Småborgerlige skulle synge sammen med Steffen Brandt og bandet TV2 på orange scene på Roskilde Festivalen i 1999, foran 70000 mennesker. Jeg var selvfølgelig med, og vi sad »Back Stage« og hyggede os med alle de kendte, inden vi skulle på. En halv time før optræden kom Steffen Brandt så og fyrede os, så vi nåede aldrig at optræde – men som han selv siger, er han leder af Danmarks kedeligste band, og det viser sådan en episode jo helt klart. Da vi kom hjem og avisen interviewede Erik Kromann om hvordan det var gået udtalte han: »TV2 forlangte at vi skulle iklædes noget fjollet sømandstøj, og så gad vi ikke.« – Men det var en herlig tur, og mandag morgen kl. 05.00 var vi nået til Rudkøbing og sejlede hjem i egne både i den smukkeste sommermorgen. – »Guden« udtaler desuden: Om 10 år håber jeg på at have min egen sangforening, hvor jeg kan vimse rundt og skråle, mens pengene bare ruller ind, griner »Guden«. Og når drømmen en dag går i opfyldelse, skal »Gudens« sangforening nok skille sig ud. – Jeg synes rigabalsam er for sejt, griner »Guden« mens endnu et bæger ryger ned. SIRIUS 15 EKSAMENSAFSLUTNING I JUNI I juni dimitterede endnu en flok skibsassistenter og navigatører. SIRIUS ønsker tillykke med eksamenerne. Skibsassistenter Rasmus Hartvig Alnor Dennis Bendtsen Kristoffer Vesty Birch Marc Bent Holse Bramwell Klaus Burstynowitz Søren Byllemos Jackob Lahn Christensen Palle Sohn Christensen Søren Ørnstrup Clausen Nick Jermaine Co Anker Emil Demuth Lea Marie Engstrøm Mathias Farnum Malte Foged Tara Thrier Foged Adam Abukar Wulff Hansen Mark Lyngvig Hansen Tim Tinggaard Holst Kristian Brix Jensen Line Jensen Kenny Søby Jørgensen Ulrich Dethlef Jørgensen Emil Bojer Kanstrup Janne Darius Koch Michelle Renneé Lundgren Larsen Rasmus Lykke Poul-Johan Stærmose Madsen Anders Krak Lundgaard Mikkelsen Martin Eric Koch Nelander Christopher Plet Nielsen Line Mastrup Damkjær Nielsen Jill Isabel Nygaard Stine Olsen Rune Thomsen Troels Ingeman Wagner Kystskippere Cæcilie Blinkenberg Sofie Dinesen Christina Larsen Henrik Ærenlund Olsen Tomas Jakob Holm Salmon Nis Flink Sørensen SIDSTE FRIST for indlevering af stof til næste nummer er 15. NOVEMBER 2012 Sendes til nis@marnav.dk eller navigatorforeningen@gmail.com 16 SIRIUS Sætteskippere Mark Klint Abelsen Mark Bo Juul Ambech Randi Kruse Andersen Theis Bach Carlsen Lasse Holm Jensen Max Peter Martin Matthäi Helene Tiama Moodie Idalene Lund Nielsen Sofia Buono Stamer Anders Kjerstein Sørensen Marie Kristine Thomsen Lars Vester Mads Winther Skibsførere Palle Jon Alletorp Mikkel Badstue Ole Højer Bruun Christian Brønholt Kenney Ribergaard Dam Christian Claes Eskildsen Michael Fly Brian Helmsby Hábar Holm Chris Thor Illum Martin Vase Jensen Thomas Bolther Hedegaard Jensen Emil Jespersen John Marius Jørgensen Daniel Larsen Kavli Mads Berg Klausen Brian Michael Kristiansen Bjarke Sollien Krog Jacob Boye Kromann Vagn Leivsgarð Mohammed Abbas Makki Thomas Busch Nedergaard Kent Stenmann Paulsen Claus Pedersen Pernille Mølgaard Pedersen Palle Frank Refsgaard Svante Jan Gustaf Steffensen Nils Thomsen Preben Zimmer Henrik Schau Zimmermann SIRIUS 17 FORHYRET SOM VIKING Af Laura Lynge I juni blev verdens største vikingeskib søsat i Haugesund, Norge. En privatmand har ladet skibet bygge og i august drog 30 forhyrede gaster til Haugesund for at overtage og indsejle skibet sammen med bådbyggerteamet. Der var stor gensynsglæde i Kastrup Lufthavn, da en del af havhingstefolket genså hinanden efter flere år. I alt 15 danske sejlere skulle med flyet til Haugesund for at indsejle nybygningen Draken »Harald Hårfagre«, sammen med de resterende 15 gaster fra hele verden. Inden da var vi kun sparsomt informeret, så det var med spænding vi så frem til at høre nærmere om hvad det helt præcist var vi havde involveret os i. Vi ankom til Vibrandøya, øen hvor skibet er bygget, henad eftermiddagen og vi ventede spændt på at skibet skulle komme hjem fra testsejlads med bådebyggerne. Endelig så vi hende derude, først så det ud som om hun blev roet, men da hun kom nærmere var det råen der lå tværs over lønningen og hun gik for maskine. Et vældigt skib, må man sige! Havhingsten fra Glendalough kan stå to gange ved siden af sig selv om bord i Draken. Indsejlingsfasen kræver en ihærdig sejlers fulde tålmodighed og de lange venteperioder mellem sejladserne, hvor bådebyggerne skulle lave udbedringer og ændringer, var i første omgang frustrerende. Sidenhen brugte vi ventetiden på at udbygge vores teltlejr med sauna, to udspringstårne, overdækket hængesofa, bålplads og For at ro verdens største vikingeskib skal der 100 mand til de 50 årer. Der planlægges en 120 mands besætning ved havneanløb og arrangementer. Længde 35 m Bredde 8 m Sejlareal 300 m² Under byggeriet er brugt: 10.000 jernnagler 10.000 nitteplader 7000 søm 2000 trænagler badelejder. Det havde en gevaldig god ryste-sammen-effekt. Vi havde dejligt sommerligt vejr, men desværre ikke så meget vind, så i slutningen af september drager Drakens besætning atter til Norge for at sejle. Dag filmer Draken under sejl fra luften. Vanter. Verdens største vikingeskib. Saunaen »Naken Draken Bad« bygges. STØT VORE ANNONCØRER - DE STØTTER OS! 18 SIRIUS SIRIUS 19 MORFARS BREVKASSE Morfars brevkasse har været med i bladet i et stykke tid nu og derfor vil jeg opfordre jer til at skrive til Morfar hvis I skulle have et spørgsmål som I gerne vil have svar på. Morfar kan svare på næsten alt og det kan jo være at du er heldig og at det netop er dit spørgsmål der kommer med i bladet. Spørgsmålene sendes til morfarsbrevkasse@gmail.com Kære Morfar. Kan du forklare mig hvad forskellen er på morgenmad og morgenkomplet? Med venlig hilsen Fru B. Allerkæreste Fru B. Der er tale om et spørgsmål der er let at svare på: forskellen ligger simpelthen i at til en morgenkomplet hører mindst een fyldt chokolade med jordbær i champagne. Der er selvfølgelig også andet på bordet (Fernet Branca er også her en selvfølge), men forskellen ligger altså i chokoladen. Jeg håber at dette korte svar kan udfylde hullet i din viden, ellers kan du altid henvende dig igen. Med venlig hilsen Morfar. Kære Morfar, Hvorfor lugter der altid meget mere på herretoiletter end på dametoiletter? M.v.h. én, som kommer begge steder! Allerbedste toiletsniger. Det er et meget interessant spørgsmål du der bringer op. Jeg går i det efter- Husk! følgende ud fra at der er tale om offentlige toiletter, da jeg ikke har ekspertise til at udtale mig om private forhold. Der er flere grunde til at man kan opleve kraftige lugtgener på toiletter. En af grundene er at de lugte man møder, er ukendte for lugteorganerne i forvejen. Man kan sammenligne det med »afpisning« af territorier, hvor dyr afgiver duftspor for at markere at det er her de hører hjemme. Når et andet dyr så møder dette spor, føler det sig generet og ønsker at lægge sit eget spor i stedet. Denne adfærd er i toiletsammenhæng noget uheldig, da det så bliver mange sammenblandede dufte, som oven i købet ofte bliver kombineret med en meget lav rengøringsfrekvens på offentlige toiletter. Mange mænds syn bliver dårligere med alderen, særligt de ting der foregår tæt på kan blive uklare. Dette fænomen kan også forklare en del af lugtgenerne, da sandsynligheden for at ramme kummen ikke bliver større i takt med at man ser mindre og mindre. Dette vil uanset antallet at »territorieafpissere«, give flere duftspor på Skibsføreruddannelsen tager kun 1 år efter sætteskippereksamen Det er ikke uden grund at farvandet i det sydfynske bliver kaldt noget af Danmarks smukkeste. Oplev det selv i Navigatørforeningens egen båd Båden: Motor: Passagerer: Pris: Bevis krav: Butterfly 650. Yanmar 22 hk. 8 voksne. 50 kr. pr. motortime. Fremvisning af Duelighedsbevis for fritidssejlere. Kontakt: Bådformand Jimmi Vile på tlf. 40 10 63 40 20 SIRIUS de offentlige toiletter, som igen vil resultere i flere territorieproblemer. Sammenlignet med dametoiletter, er det klart at dette problem bliver størst hos herrerne da damerne jo positionerer sig noget bedre før de »åbner for sluserne«, og dermed har mindre risiko for utilsigtet at afgive duftspor. I toiletlugtsforskningskredse, er der i øvrigt folk der arbejder med teorier om kvindelige (læs feministiske) toiletforurenere, som særligt ved nattetid sniger sig ind på de offentlige toiletter og udlægger duftspor. Der er sågar teorier om at dette skulle foregå stående, men dén forskning er ikke helt veldokumenteret endnu, så den skal jeg undlade at gå nærmere ind i. Jeg håber det var svar nok, ellers må du henvende dig igen på morfarsbrevkasse@gmail.com Med venlig hilsen Morfar. Kære Morfar. Jeg har i længere tid døjet med noget maveonde der kommer og går. Har du mon et godt råd? Hilsen den tørstige mand. Kære tørstige mand. Jeg kan anbefale at gå til lægen hvis det er vedvarende. Hvis ikke det føles som noget der er potentielt livstruende, kan jeg anbefale den glimrende naturmedicin Fernet Branca. Det er klart at der skal doseres nøje, og at man må træde varsomt efter store doser da indtaget af større mængder alkoholiske drikke kan afstedkomme beruselse, særligt for utrænede konsumenter. Anbefalet dosis for en mand i min alder er minimum to store »hiverter« som gerne indtages sammen med et hovedmåltid. I mit tilfælde fungerer det bedst hvis det er i forbindelse med indtagelse af en morgenkomplet eller morgenmad hvis det er det, der serveres den dag. Det er mit indtryk at det er meget individuelt hvad der virker bedst. Jeg har hørt at Angosturabitter og Riga Balsam skulle have en lignende effekt på maveonder, men jeg må indrømme at min viden er noget begrænset, da jeg i mange år har været »tro« mod den italienske gudedrik. Desværre er det så som så med faglitteratur om disse ting, da naturmedicin jo ikke skal dokumenteres i helt samme grad som anden medicin. Jeg håber du får bugt med ondet, og at der ikke er tale om noget der er mere alvorligt end at det kan klares med denne lille omlægning af kosten. Med venlig hilsen Morfar. HF ELEVERNES NYE ØVELSESJOLLE Det har længe været et ønske, at anskaffe en lidt mere drægtig jolle end vores »Ærøskøbing joller«, til brug for HF elevernes øvelses sejladser; og på en og samme dag i midten af august lykkedes det dels at indkøbe en 21 fods »Nordfisk jolle« med en stabil Sabb motor, og samtidig afhænde den ene »Ærøskøbing jolle«. På billedet er den nye jolle netop ankommet til sin kommende plads i Ebbe’s havn, efter vellykket teknisk prøvetur. I løbet af vinteren skal den have en grundig ommaling til de rigtige farver, så når forårssolen igen skinner varmt over Ebbe s havn i maj måned næste år, håber vi på igen at kunne arrangere en festlig bådedåb, hvor fadøllet flyder og en glad gudmor får lov til at døbe nyerhvervelsen. Få udfordringer og et spændende liv i Royal Arctic Line A/S SIRIUS 21 Morgenbitteren Her kommer DE kære læser ind i billedet. De kan bidrage med en røverhistorie, et citat, en vits eller noget andet gøgl. Uddrag fra »Seksuel hygiejne« anno 1944 Pas paa med alkoholen Et af de virksomste Vaaben i forførerens Arsenal ved erobringen af Dydens Fæstning er Alkohol. Intet svækker de moralske Hæmninger i en saadan Grad som Alkohol. Unge Piger, der ikke er vant til at nyde Alkohol, bør, saasnart de fatter den ringeste Mistanke til deres nye »Vens« Hensigter, være yderst tilbageholdende i Alkoholnydelse. »Blot en lille Likør…« saaledes begynder det. Faren ved nydelse af Alkohol er dobbelt: Kvindens Modstandskraft svækkes, Mandens Aktivitet forøges. En Kvinde kan være sikker paa, at har hun taget mod den første Likør, skal Forføreren nok forstaa at faa hende til at tage imod den anden og den tredie. Og efter at Modstanden er brudt, trues Kvinden endnu af en ny Fare: der slækkes paa Forholdsreglerne mod Smitte og Besvangring. »Penis captivus« Skedeaabningen er omgivet af Muskelfibre, der under den kønslige Ophidselse trækker sig krampagtigt sammen og omfatter det mandlige Lem, hvad der fremkalder den største Vellystfølelse hos Manden. Mange dyr, bl.a. Hunde og Katte, kan ikke fjerne sig fra hinanden under Parringen, men maa vente, til Organerne har indtaget deres normale Omfang. Derfor bliver de ofte efter parringen »hængende sammen«, som man siger. Som et meget sjældent Fænomen iagttages dette ogsaa hos Menneskene, og det betegnes som »Penis captivus« (fanget Penis). 22 SIRIUS Sømanden Mellem barndommens uskyldighed og den voksnes hensynsløshed, finder man dette særlige eksemplar af menneskeheden, kendt som en sømand. Søfolk kan findes i barer, i diskussion, i køjen, i gæld og berusede. De er høje, korte, tykke, tynde, mørke, lyse, men aldrig normale. De hader skibskost, maskinchefer, brevskrivning, at afsejle på lørdage og tørlagte skibe. De kan lide at få post, at mønstre af, nøgne pinups, sympati, at brokke sig og øl. En sømands hemmelige ønske er at bytte plads med en skibsreder bare for en rejse, at eje et bryggeri og at blive elsket af alle i verden. En sømand er sir Galahad i et japansk bordel, en psykoanalytiker med »Det Bedste« på bordet, Don Quixote med en afregningsbog, menneskehedens frelser med røven i vandskorpen, Valentini med en femmer på lommen og det personificerede demokrati i en rød kinesisk fængselscelle. En sømand er en forsyner i krig og en parasit i fredstid. Ingen er udsat for så megen misbrug og så ofte forkert anklaget og misforstået af så mange, som en sømand. Han har Jobs tålmodighed, en dåres ærlighed og en himmelsk evne til at grine af sig selv. Når han kommer hjem fra en lang rejse, kan ingen andre end en sømand skabe en sådan atmosfære af spænding ophidselse og længsel, som når han kommer ind af døren med de magiske ord på læben: »Har du så noget øl« MARNAV METROPOLITAN 23 HVOR HAR DU SIDST LÆST SIRIUS? Har du lyst til at bidrage til næste nummer af SIRIUS, er det bare at sende et billede og en lille beskrivelse til: navigatorforeningen@gmail. com Så kan vi samtidig se hvor langt ud i verdenen SIRIUS rækker, men måske også få nogen: – Sjove billeder – Underlige billeder – Spøjse billeder – Ekstreme billeder etc. Billeder fra verdenen såvel som herhjemme i Danmark. Reglerne er også ganske simple: – Du skal selv være på billedet – Sirius-bladet skal også fremgå. Redaktionen St. Petersborg: – Laura Lynge foran Blodskirken i St. Petersborg. 24 SIRIUS Litauen: – Mark Ambech, Theis Bach Carlsen og Lasse Holm Jensen på luftballontur over Litauen. Søren og Sirius: – Rektor Søren Vestergaard læser Sirius ved »Torm Meeting Point« i Portland (England) som var samlingssted for den danske OL-indsats i sejlads. De to personer er Søren selv og skolens bestyrelsesmedlem Claus Usen Jensen (Executive Vice President i Torm). Nis og Sirius: – Nis læser ikke Sirius, men bruger det til at lægge tjære pensler på, under tjærearbejde på matriklen i Kirkestræde. – Tilfældigvis kommer Søren forbi og afslører ugerningen, som straks bliver dokumenteret på foto – PINLIGT! Du kan også læse Ærø Ugeavis overalt på kloden! Muslingen: – Jens Lundgaard læser SIRIUS under VM i druk 2012 i »Den beduggede Musling«, Marstal. www.aeroeugeavis.dk AVISEN OPDATERES HVER TIRSDAG KL. 12.00 SIRIUS 25 BLIV NAVIGATØR på Marstal Navigationsskole I JANUAR OG AUGUST STARTER FØLGENDE UDDANNELSER PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE: Kystskipperuddannelse: ■ Uddannelsen varer 1/2 år og berettiger til SU. ■ Optagelsesbetingelser er 18 måneders sejltid. Styrmandsuddannelse: ■ Uddannelsen varer 1 år (1/2 år hvis man i forvejen er kystskipper). ■ Med styrmandseksamen kan man fortsætte 1 /2 år til sætteskippereksamen og derefter til skibsføreruddannelsen. ■ Optagelsesbetingelser: 18 måneders sejltid som skibsassistent samt folkeskolens 10. kl. prøve samt yderligere 2 års relevant erhvervserfaring og minimum 25 år gammel. ■ Uddannelsen berettiger til SVU, som svarer til højeste dagpengesats. Sætteskipperuddannelse: ■ Uddannelsen til sætteskipper varer 11/2 år (1/2 år hvis man har styrmandseksamen, 1 år hvis man har kystskippereksamen). ■ Med en sætteskippereksamen kan studierne fortsættes på Marstal Navigationsskole og på 1 år kan man læse til skibsfører. ■ Optagelsesbetingelser til sætteskipperuddannelsen er 18 måneders sejltid som skibsassistent eller 12 mdr. som styrmandsaspirant samt folkeskolens 10. kl. prøve. ■ Uddannelsen er SU-berettiget. Skibsføreruddannelse: ■ Uddannelsen varer 1 år. ■ En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning. ■ Uddannelsen er SU-berettiget. ■ Optagelsesbetingelser: enten ● sætteskippereksamen eller ● »gammel« styrmandseksamen eller ● juniorofficerseksamen. Gode muligheder for legater Mere information kan fås ved henvendelse til Marstal Navigationsskole eller internet: WWW.MARNAV.DK MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Ellenet 10 · 5960 Marstal · Telefon 62 53 10 75 e-mail: marnav@marnav.dk 26 SIRIUS GEMALENS AFLØSER Af Andreas Bang-Larsen 17 år gammel, havde været på skoleskibet »Danmark«, og fået papir til at måtte sejle som ubefaren skibsassistent. De blev brugt til at sejle med en lille coaster i 3 måneder i nordeuropæisk fart. Her lærte jeg meget om den danske coasterflåde, både godt og skidt. Dog mest skidt. Det skræmte mig lidt væk, for den lyseblå verden. Pga. manglende sikkerhedsforanstaltninger og selve holdningen til det hele, valgte jeg at afmønstre med den holdning, at jeg aldrig skulle til søs igen. Der skulle dog ikke gå mere end 14 dage, så søgte jeg om dispensation til at komme til session i det danske militær. Her var min indgangsvinkel, at jeg ville i søværnet og ikke »kun« i søværnet, jeg ville med kongeskibet »Dannebrog«. Jeg kom til session i Lemvig som den yngste og gik fint igennem diverse prøver ved læger og matematiske samt logiske tekster. Trak dog frinummer, men meldte mig som frivillig og ønskede nr. 1 Søværnet (»Dannebrog«), nr. 2 Kamptropperne og nr. 3 Forsyningstropperne. Som det fremgår, så skulle man ønske tre forskellige værn. Da dagen oprandt og brevet fra Det Danske Forsvar ankom, blev jeg dog slemt skuffet, jeg skulle på Høvelte Kasserne, Kamptropperne. Jeg ærgrede mig meget over deres beslut- ning, men var klar til at tage det hele som en udfordring. Der gik ikke mere end 14 dage, så ankom der endnu et brev, her fremgik det at Rekrutteringen havde lavet en fejl, og at jeg i Et møde med Skoleskibet Danmark i rum sø. SHIP MANAGEMENT JXcebi\WXßefgV_Tfff[\c`TaTZX`Xag gblbheàXXg Oil Tankers Chemical Tankers Gas Carriers Dry Cargo Vessels Offshore and special purpose vessels CONSULTING We make sure you get what you want Newbuilding supervision Conversion Maritime consulting Management systems (ISM, ISO, TMSA & ISPS) Contact us +45 33 36 44 00 www.erria.dk SIRIUS 27 Det er mig helt oppe i venstre hjørne... stedet skulle møde i Auderød, Søværnets grundskole, med indkaldelse til kongeskibet »Dannebrog«. Jeg kunne ikke få armene ned igen, og hvis Facebook havde eksisteret var der ingen tvivl om at der havde stået: »Ohøj..!! indkaldt Kongeskibet »Dannebrog«, vi ses Margrethe«. Vi ankommer Auderød en kold januar aften 2005. Her finder vi ud af at der er indkaldt 50 mand, og der skal kun bruges 35. En efter en bliver folk sorteret fra, og efter halvanden måned er vi nede på en besætning på 35. Herefter bliver vi uddannet til det vi skal lave i vores tid ombord. Vi var ti til dækket, heraf to som brogaster som jeg blev den ene af. De resterende 25 var uddelt til at varetage diverse opgaver under dæk. Der var f.eks. ni uddannede kokke, her skulle de kun bruge de tre bedste og resten blev tjenere. Efter grundskolen, var vi alle meget spændte på at ankomme til Flådestationen i Frederikshavn. Her lå den gamle dame i vinterhi, men klar til at indtage hele Danmark, Færøerne, England, Tyskland og Frankrig med storm. Dette var vores fartplan for sommeren 2005. Da jeg ankom Flådestationen og ! peren p i k S på Vi ses Vær med til en hyggelig stund på Skipperen! Der er altid gang i den på Skipperen! Musikken slukker først når der lukkes, og alle kan være med! Skipperkroen er det bedste sted at tage hen, hvis man trænger til en ordentlig omgang råhygge. Musikken spiller hele tiden, og du kan lytte til den mens du sidder og får en øl med vennerne, eller du kan lytte til den mens du tæver vennerne i billard. Kom og vær med – alle er velkommen! Åben alle dage fra kl. 10 til senest 05! 28 SIRIUS 62 53 20 28 slentrede ned mod »Dannebrog«, var det med ret ryg og ikke til at skyde igennem. Da jeg stod ved gangvejen, kan jeg tydelig huske, at al den selvtillid man havde før, den var helt væk. Man blev usikker på om man måtte gå ombord og kunne det hele nu passe, at man skulle sejle med sådan en skønhed. Det hele blev hurtigt hverdag, og en måned op til officiel ombordstigning forløb vores forskole ombord fint. Det var med spænding og nervøsitet at man afventede mødet »face to face« med kongefamilien. Hertil skal så siges, at det var meget med nerver de første par gange man stod side om side med en af de kongelige, men efter det fandt man det helt naturligt at man ikke var dus, men des med dem, og at de jo er helt almindelige mennesker i virkeligheden. Efter de første offentlige besøg rundt om i kongeriget, var turen gået til Cows i Sydengland. Her skulle Prins Henrik deltage i VM for Dragebåde. Vi havde fået Prinsens sejlbåd ombord i stedet for en at de kongelige chalupper. Sådan en Dragebåd er efter min mening en af de flotteste sejlbåde, så der gik megen tid med at kigge på de flotte linjer. På vej til England fik vi info om at Prinsen måske skulle bruge en ekstra gast i båden, da han ikke var helt frisk. Og da det er en forholdsvis krævende sport at sejle kapsejlads, så var det jo forståligt. Men vi var fem styk i besætningen, der havde sejlskibserfaringer, og vi var til samtale med Dronningens jagtkaptajn, og da jeg nærmest blev født i en optimistjolle, og har sejlet mange forskellige sejlbåde faldt valget på mig. Det var jeg selvfølgelig meget benovet over, men det var jo slet ikke sikkert, at der var behov for min ekspertise. Vi ankom til Cows, hvor det var en stor begivenhed at der blev afholdt VM i byen. Første dag gik med at alle både var ude og træne, og sejle banerne igennem og tjekke op på strømforholdene. Dagen efter gik starten på VM, hvor der blev sejlet tre sejladser. Vi havde en almindelig arbejdsdag, men pludselig kom næstkommanderende og henvendte sig til mig, om at jeg skulle klargøre mig til kapsejllads. Jeg blev helt elektrisk indeni. Jeg skulle jo ud og sejle VM, og så afløse Prinsen. Jeg kom hurtigt i sejlertøjet, hvorefter der kom en af kronebådene og hentede mig. Nu var jeg lige pludselig ikke kun menig besætning, men en af de kongelige gaster. Vi ankom til bådene, som havde sejlet første heat, her fandt vi frem til Prinsen og den resterende besætning. Vi fik Prinsen ombord, og han forklarede mig nogle småting jeg skulle være OBS på. Ellers ønskede han mig held og lykke. Jeg kom ombord og fik lært de andre to gaster af kende. Det skal hertil siges at det ikke er hvem som helst der sejler som gaster for prinsen. Her havde vi at gøre med to af Danmarks bedste dragesejlere, og det var en stor oplevelse at lære dem at kende og sejle under deres vinger. Vi kom på hhv. en 10. og 15. plads, så det var godkendt eftersom det var en helt ny mand de havde med. Da jeg ankom tilbage ombord på »Dannebrog« sammen med de andre gaster, fik vi faldereb med bådsmandsfløjte af resten af besætningen, det var nu meget sjovt at prøve. De resterende dage af VM havde Prinsen det godt igen, men jeg kom med i en anden båd, med to kinesiske venner af Prinsen. Så jeg var med til hele VM, og det var en meget stor oplevelse at prøve kræfter med nogen af de bedste. Bliv passivt medlem af Navigatørforeningen Kontingent: 200 kr. årligt. Besøg MARSTAL SØFARTSMUSEUM Medlemmer af Marstal Navigatørforening, der for tiden går på Marstal Navigationsskole har adgang til Marstal Søfartsmuseum til en pris à 30 kr. – en maritim oplevelse i søstærke omgivelser! LOGBOG FRA... bustur 17. august 13.25 Folket samles på parkeringspladsen. Galningen hilser på sin sleeping boddy fra i nat. 13.30 Mads tager kommandoen. 13.38 Søren har spændt ringmusklen i dages anledning. 13.40 Bussen afgår fra skolen. 13.41 Buschaufføren har ikke meldt sig frivilligt til dagens tur. 13.44 Mike falder over ølkasserne i svinget. 13.51 Bussen swinger. Skål! 13.53 Ankomst Rise Bryggeri. 13.53 Drukformlen siger at indtaget af øl er ligefrem proportional med stigningen i klogskab. 13.54 Se! En ged! 13.55 Jimmi: »Fedt, de har fjernet stødhegnet den her gang!« 13.57 Mændene lader vandet. 13.59 Brygmester Peter fortæller: Danskerne er verdensmestre i øl, men vinder nok mest på mængden. 14.10 Dennis opfører sig altid ordentligt. 14.13 Ale kan brygges på en uge. 14.17 Peter foreslår at vi laver et bryggerlaug på skolen. 14.28 Folk begynder at blive tørstige = snak snak. 14.31 Rundviseren siger at sex (%) er godt. 14.40 Øllet flyder og de nye fra 1. semester er meget glade. 14.43 Alle fluer sætter sig på Max. 14.57 Pensionister bag roret. 14.49 Tre agterudsejlede HF’er har indhentet bussen. 15.00 Afg. Rise. Vi Swinger! 15.02 Kapløbsdommer Anders O. kan bestikkes for to kasser bajere. 15.05 Bussen holder for en sort kat, som krydser vejen. 15.10 Andreas synes Cille har styr på det.. 15.13 Mike har observeret at der ikke er øl nok til hele turen. 15.15 Sveegaard: »Bussen afgår når den lille viser står på 15 og den store viser står på 30« 15.18 Kapløb mod bakketoppen. 15.19 Sofie løb en omvej og Andreas faldt ned ad skrænten. 15.19 Kasper vandt en flaske Gajol. 15.20 Mads: »Det kan godt være han tror han har vundet, men vi har flasken her nede« 15.25 Underbukser op i flagstangen. Det er Sørens. Søren er ked af det. 15.39 Fællessang og skål 15.43 Bussen passerer næsten nøgen og golfspillende Casper Tødt. 15.47 Skjoldnæs flagstang taget ud af drift. Nogen har forberedt sig på vores ankomst. 15.50 Hvor er her smukt. Man kan se vand fra alle huller i golfbanen. 16.00 Bøvs! 16.22 Søren har stadig ingen underbukser. 16.23 Vimmersvej i kanon. 16.24 Anders O. synger for i en af de der bustur classics. 16.28 Dok IV. Alle ud af bussen. 16.30 Skiiiiipers morgendram. (Riga) 16.31 Overskrift i Fyns Amts Avis: »Slut med øl til søs« 16.36 Teo er frisk som en havørn. 16.44 Galningen får fis’ om en uge og der går rygter om at han er bøs’. 16.45 Dire Straits på jukeboxen. 16.46 Søren spiller hulahopring og rammer Mads i hovedet. 16.49 Sofie bemærker at Daniel har gode bolsjer . 16.50 Henrik giver søm efter Anders’ regler. 16.50 Inno har spildt Gajol på maven. 16.50 Jimmi har lyst til at strikke en skjorte. 16.51 Alle skal skrive på Christians gips. 16.56 Randi får af vide at hun er dårlig til at stave og bliver samtidig befamlet af Søren. 16.58 Galningen bedyrer at han ikke har en fræk tankegang. 17.00 Anders overtager vagten. Jesper tørner til som udkig. 17.04 Cille forklarer at hendes solbriller ikke må blive væk. 17.22 Munken er gået kold og vil ikke tages på patterne. 17.23 Jimmi og Mads svinger kroppene sammen inde i hulahopringen. 17.38 Jimmis nye Dok IV t-shirt er for lille og han kan ikke få den af. Derfor fik han den gratis. 17.40 Anders vil se kasserens lår og flår hans bukser i stykker. Det skal fejres. 17.49 Daniel tror at det er bolsjerne der skal i dåsen. 17.45 Søby grill. 18.15 Jimmi flirtede med en ældre kvinde. Sjovt nok var hun også fuld. 18.19 Søren, McDonald og Inno i vandet. 18.31 Antabussen kører. 18.41 »Hvis ikke vi sku’ ku’, hvem fa’n sku’ så ku’ ku’…« 18.39 Course: 100˚. Destination: Ommel 18.48 Daniel synger Aqua. 18.49 Chaufføren prøver at holde promillen nede. 18.49 »Gud signe dig Norge« bag i bussen. 18.51 2/3 af HF’erne afmønstrer undtagen ham med en rød kanin på gipsen. 18.56 Galningen ligger på skødet af drengene på bagsædet. 18.59 Vagthavende styrmand deltager ikke i den slags vanvidsdruk. 19.00 Sterile Dennis og Daniel er meje hyggelige. 19.10 Barformanden siger nej til øl. 19.16 »Er du gal hvor er jeg stiv. Jeg har det så lågsus!« 19.20 Der sejler et skib i McDonalds skæg. 19.35 Logbogen i bukserne på sterile Dennis, så nu er den helt ren. 19.25 Galningen har ik’ så godt styr på sine løg. 19.39 One man down at Ommel Kro! McDonald hjælpes op i bussen. 19.46 Ank. Minde. 19.49 Alt vel ombord på Minde. SIRIUS 29 FOTOKONKURRENCE 2012 Igen i år vil vi på SIRIUS redaktionen med glæde modtage læsernes bedste billeder. Til hver udgivelse vil vi udvælge tre gode billeder, som vil blive trykt i bladet. Til december vil en uvildig dommer udtrække de tre bedste og der vil være præmier i form af tøj med Navigatørforeningens logo. Billedet skal være af en passende kvalitet og have et maritimt islæt. Husk billedtekst. Mailes til: navigatorforeningen@gmail.com Cæcilie Blinkenberg: »Yukon« på Limfjorden Rundt 30 SIRIUS Peter Dam: Københavns Havn er ved at udvide kraftigt mod nord, så de store krydstogtskibe får ny kajplads allerede fra 2013. I den forbindelse ændres indsejlingen til Københavns Havn en smule, og derfor må fyrvinklerne på det gamle, fredede Trekronerfyr også ændres. Billedet er taget indefra fyrhuset og konstruktionen ses fortsat at være af den gamle type med sprosser, prismer og en gammeldags pære, men mon ikke LED-lanternen en dag indfinder sig her også. Sofie Dinesen: »Georg Stage« elever på aftentræning. SIRIUS 31 NYE LÆRERE PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Søren N. Sørensen Jeg er nyansat hjælpelærer på Marstal Navigationsskole, forinden da har jeg en lang række oplevelser i min bagage. De væsentligste af dem vil jeg kort ridse op. Jeg kommer fra det midt- og vestjyske, født i Lemvig og opvokset i Ikast, hvorfra der er meget langt til vand med salt i. Efter HTX og HHX tog jeg til Thailand og boede der i et lille år, hvor jeg arbejdede som ledende sælger for et amerikansk firma der solgte sæbe til rengøringsfirmaer. Desuden arbejdede jeg med person sikkerhed for min kammerat, der arbejder i sikkerhedsbranchen. Da jeg havde set nok af det asiatiske, tænkte jeg at jeg nok hellere måtte komme videre med uddannelse. Jeg fik kontrakt med rederiet D/S NORDEN A/S – 14 dage før skolestart, hvor jeg startede som Dual cadet. Efter den første udmønstring kunne jeg godt mærke, at jeg ikke havde den store hang til lugten af diesel om morgenen, hvorefter jeg valgte at tage navigatørvejen. Under uddannelsen på SIMAC blev jeg den første »onkel« for Søfartens Ledere, en der arbejder som bindeled mellem skolens elever og fagforeningen. Jeg var aktiv i det den gang kaldte SOL, landsrådet for de studerende, og blev valgt i bestyrelsen for Søfartens Ledere som de studerendes repræsentant. Det var en meget spændende tjans, hvor man i den grad får indblik i hvad der rører sig i det maritime erhverv. Efter endt uddannelse til skibsfører, sejlede jeg et par ture for NORDEN, men da både min kæreste Kirsten og jeg begge sejlede kunne det godt give problemer med at se hinanden. Derfor valgte jeg at jeg gerne ville i land og arbejde, så da åbningen kom på Marstal Navigationsskole søgte jeg og var heldig. Jeg ser meget frem til at hjælpe de nye kommende navigatører med at blive dygtige og veludrustede til deres kommende virke som navigatører. Ny lærer i HF-Søfart afdelingen Ja, hvem skulle tro, at man landede på Marnav, for at blive lærer på HF-Søfart. Men da muligheden opstod var beslutningen let. Kendte jo Marnav fra mit ophold i 2002, hvor det blev til en sætteskippereksamen. Modtagelsen og hjælpsomheden fra ledelse, kollegaer og elever har været over al forventning. Og ikke at forglemme personalet på kontoret og i kantinen. Det kan stå ned i stænger uden for • Styrmand • Skipper • Vagtoffi cer •skibsofficer Aspirant •• Navigatørelev Navigatørelev • Styrmand • Skipper • Vagtofficer • Duale Skibsfører • Lods•• Lods Overstyrmand • Enestyrmand • Offshore Aspirant • Skibsfører • Overstyrmand • Enestyrmand • Offshore •• Captain o.s.v. (København) Havneassistent/foged Havneassistent/foged • Port captain••Port Maskinmester Kort sagt: SKIBSOFFICERER samlesi i NAVIGATØRER samles sagt: Kort SØFARTENSSLØFARTENS EDERE - DANSKLN AVIGATØRFORENING EDERE om bord i fremtiden... Havnegade55 55. .1058 1058København KøbenhavnKK..Tlf. Tlf.(+45) (+45)3345 33455565 5565 .. Fax Fax (+45) (+45) 3345 3345 5566 5566 Havnegade E-mail: mail@soefartens.org E-mail: navigator@dana.dk 32 SIRIUS igen ved siden af Nis, lige som da det hele startede. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg kommer fra Sønderjylland nærmere Broager, hvor familien og min private base er. Men nu har jeg lejet et lille byhus her i Marstal til ugens hverdage. Fritidsmæssigt brænder det stadig for de gamle træskibe, og jeg bruger en del tid på at få opbakning til og samle midler ind til, at Sønderborg får sit eget træskib til chartersejlads. Derudover holder jeg meget af mine vandrestøvler, hvor målet er Caminoen. Og så vil jeg se om det kan lykkedes at lære at sejle havkajak herovre. Og så her på falderebet, specielt til vores håbefulde HF-Søfart elever. Når det hele går for meget op i skydelære måling, svejseelektroder, søvejsregler, fremtidsplaner, maskinmester og styrmand. – Så husk at lytte til fuglenes sang og dufte til blomsterne; se på den smukke solopgang og føl kærligheden, så lysner det helt sikkert igen. Og husk altid på: »Det er helt umuligt« sagde Tvivlen... »Det er alt for farligt« sagde Frygten… »Det er også unødvendigt« sagde Fornuften… »Men du skal gøre det alligevel« hviskede Hjertet. Tom Jonsson SØBY VÆRFT A/S - waypoint for innovative shipbuilding since 1931 3 dry docks with max. capacity 115 x 24 x 6 mtr. Our skilled staff are able to offer you high quality work whether it is ● Engine work ● Steel repair ● Surface treatment Searching for a reliable par tner, contact SØBY VÆRFT A/S SØBY VÆRFT A/S www.shipyard.dk 54O 56,5’ N 10O 15,6’ E Navigationsskolens hoveddør, men kommer man forbi kontoret eller kantinen, og ser smilene, bliver dagen jo gjort til en solskinsdag. Så ingen nævnt, ingen glemt. Og tak for en god modtagelse til alle. Er i tidernes morgen udlært maskinarbejder og læste derefter til maskinmester i Svendborg, sammen med Nis. Det var dengang man stadig »Udklækkede rigtige maskinmestre«. Sejlede et par år som mester, hvorefter det blev til et år som elektriker, for at opnå El-autorisationen. Herefter blev det så til 16 år som vagtgående maskinmester på kraftværket i Åbenrå, og heraf de sidste 4 år som Netleder. Men da hjertet altid har banket for gamle træskibe, var tanken omkring årtusindskiftet, at starte chartersejlads ud fra Sønderborg, hvorfor der skulle bruges kystskipperpapirer. Så i 2001 startede jeg her på Marnav. Men i stedet blev det til en sætterskipper. Og med en vis ydmyghed, nok den bedste studieperiode til dato. Men som skæbnen ville, blev det ikke til chartersejlads, men inden jeg så mig om, ja så havde jeg startet en privat sejlerskole, Yachtsejlerskolen i Sønderborg, som udbød alt til fritidssejlere. En fantastisk tid som gav smør på brødet til 2009. Ind imellem blev det også til små jobs, lige fra stuepige til havneassistent. Lige meget hvad, bare det supplerede kassekreditten. Lukkede sejlerskolen ned i 2009 på fuldtid, men gør stadig lidt i Y3 og Y1 som konsulent for andre sejlerskoler. Startede herefter med at sejle som primært styrmand på charterskibe og færger. Ja, og nu sidder jeg her på Marnav, SØBY VÆRFT A/S, DOKVEJ 5, DK-5985 SØBY ÆRØ, TEL. +45 6258 1123, FAX +45 6258 1442, shipyard@shipyard.dk, www.shipyard.dk SIRIUS 33 NYUDDANNET OG HVA’ SÅ?! – Hvad kan man med en uddannelse fra Marnav? Af Bjarke Krog Ja, så har man brugt fem år af sit liv på at studere til at arbejde på havet. Heraf skulle de sidste to år, på Marstal Navigationsskole, vise sig at være dem der gjorde forskellen. Men nok om det. Jeg havde da fundet mig godt til rette i Marstal, og fået mig et fritidsjob, som jeg regnede med, jeg skulle hygge mig med sommeren over sammen med lidt ferie. Mit rederi var med på ideen så fair nok – men jeg skulle blive meget klogere. Tilfældet skulle vise, at det at være blevet færdig og stå med skibsførerpapirer i hånden, godt kan betale sig. Der var ikke gået en uge før jeg stod med en af lærerne fra skolen i røret. Han spurgte om jeg ikke syntes at jeg skulle bruge mine nye flotte papirer til noget mere fornuftigt, end bare at lalle den sommer væk. – Om ikke Ærøfærgerne ville være en sjov lille sommertjans? Og tjah, det næste jeg ser, er mig selv iført hvid skjorte og sorte bukser ombord på M/F »Marstal«. Dén havde jeg sku’ ikk lige set Kom glad i foreningens fredagsbar MONKEY ISLAND Priserne er så billige, at man rent faktisk kan sige at der er happy hour hele tiden. Åbent hver fredag fra kl. 12.00-17.00 ● LEGATER ● Marstal Navigationsskoles Uddeler hvert år mange tusinde i direkte støtte Legat: til studerende og deres aktiviteter. Legatet uddeles ca. 1. april og 1. oktober. EOS Legatet: Et legat som er stiftet af anonyme givere i Marstal. Legatet udlodder ca. 15.000 kr. pr. år og uddeles i foråret. P. E. Pålssons Mindelegat: Legatet uddeler hvert år ca. 10.000 kr. i maj. P. N. Lauridsens Legat: Uddeler 1 portion à 1.000 kr. hvert år i maj. Søfartens Skolelegat: Uddeler 3.000 kr. i en eller flere portioner i november. Kraemers Legat: Uddeler 2-3 portioner à 3.000-5.000 kr. hvert år i november. 34 SIRIUS komme! Her har man alligevel boet på øen i to år, og til stadighed brokket sig over de gale færgepriser, og så står jeg sku pludselig selv som den »onde« overstyrmand og skal kræve penge ind, hmm… well det skulle jo ikke være anderledes, og det var nu meget sjovt at prøve. En helt anden ting er selve oplevelserne ombord, og nogle af de skøre ting, man bliver udsat for på jobbet. Jeg vil i hvert fald fremover, tage hatten af for de af os, der vælger at søge til færgefarten. For jeg skal da lige love for, at folk kan tabe alt, hvad der hedder logik og køreegenskaber ligeså snart hjulene rammer rampen på færgen, ja faktisk allerede når de stiller bilen i ventebanen. Og her er det overstyrmanden der står først for skud, og senere maskinchefen når de kommer ind på dækket. Meget af det munder heldigvis ud i nogle sjove episoder, som man da må grine en smule af bagefter. Og så tænker man »Jah, det vigtigste var vel at de kom med.« Jeg kan lige nævne nogle sjove episoder: Før ankomst – cirka en halv time før næste afgang, kan vi gå ind og hente reservationslisten til afgangen. Her står alle de reserverede biler, der skal med, hvor meget de fylder osv. Men der er også et punkt, hvor der bliver skrevet nogle bemærkninger. F.eks. hvis der er nogen, der skal holde ved elevatoren, eller som i dette tilfælde – at de ikke ønsker at komme på hængedæk (for uha uha det er jo farligt!). Det var en af mine første vagter alene og jeg fik selvfølgelig overset denne bil, som ikke skulle på hængedæk. Da personen kommer ind til maskinchefen, som pænt vinker bilen mod det nedsænkede hængedæk, klodser vedkommende bremsen i, hiver håndbremsen, og råber til maskinchefen »Jeg kører ikke længere!« Det skal lige tilføjes, at det var en af de første, som skulle køre op på hængedækket. Ergo skulle de ikke parkere på skråplan, hvilket er det, som folk er bange for (og utrolig koblingsslidende). Men så måtte vi jo finde en anden plads til vedkommende. En anden gang var der en, der stoppede op, efter jeg havde vinket dem ombord, og fortalte mig, at de altså ikke skulle på hængedæk. Grunden var, at sidste gang de kom derop, gik bilens katalysator i stykker. Og mekanikeren havde altså slået fast, at det var på grund af, at de var kommet på hængedækket. Det troede jeg nu ikke på, så han kom på hængedækket alligevel – Og tænk sig, det skete der jo ikke noget ved. Det var nu også meget sjovt, da vi første gang kom tilbage til Marstal. Jeg troede bare jeg skulle assistere kaptajnen, da han gik ud i brovingen for at overtage styringen. Men den overstyrmand, der var i færd med at oplære mig, kaldte ude fra styrbord brovinge, og sagde: »Det er herude det forgår«, hvorefter jeg udbryder: »Skal jeg manøvrere, er det det du prøver at fortælle?« – Og rigtig nok. Jeg står lidt og tænker over, at det eneste skib jeg har manøvreret, der har to skruer er dejlige »Pia«. Nu stod jeg pludselig med en færge. Krise, hvad gør jeg nu! Men så vidt jeg ved, sejler den endnu. Alt i alt en super fantastisk hurtig afløsertjans, som jeg absolut ikke har fortrudt, jeg sagde ja til. Nu glæder jeg mig mest af alt til at komme ud på langfart. Men skænk nu lige en lille tanke til de hårdtarbejdende besætningsmedlemmer ombord på færgerne. Der er faktisk ikke så nemt, som det ser ud. Få mere plads i økonomien /\N_""u\UKXN_PuOX\UUOPY\NOVOWON -ROMUSXZKUUOX>SVWOVNNSQSPSVSKVOXOVVO\Zu`Y\O] RTOWWO]SNOR`Y\N_YQ]uUKXV]OWO\O Gør det muligt Marstal Afdeling Kongensgade 28 62 53 11 06 nordea.dk Husk! Skibsføreruddannelsen tager kun 1 år efter sætteskippereksamen SKIBSFØRER SINGLE PURPOSE Vejen til skibsførerpapirerne kan stadig gå uden om maskinrummet! Forudsætninger: enten – sætteskippereksamen – »gammel« styrmandseksamen – juniorofficerseksamen En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning Marstal Navigationsskole Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk SIRIUS 35 TAK FOR EN FED VELKOMST! Af Christian Juhl Jensen og Emma Kornelie Hess, HF-Søfart klasse 1 Q Når man som ny elev lander i Marstal og både skal lære byen, skolen, ældre elever og nye klassekammerater at kende, kan det godt virke uoverskueligt og grænseoverskridende. Men efter et par fede intro dage, er det blevet nemmere at falde til. Ved første øjekast virkede det lidt skræmmende at stå i kantinen og kigge ud over flokken af nye klasse- 36 SIRIUS kammerater, og det var svært at finde ud af hvad man skulle gøre med sig selv. Men efter vi blev delt op i nogle grupper, der var mere overkommelige, gik det nærmest af sig selv. Ideen med at lave forskellige aktiviteter samtidig med at vi blev vist rundt på skolen af en ældre elev, fungerede fint. Trods en smule regn da vi legede »Step til 30« var humøret højt, og dette fortsatte dagen igennem. Da vi efter skoletid blev sluppet løs i byen, endnu engang i nye grupper, gik snakken om løst og fast og vi fik en god rundtur i byen. Der blev handlet ind til aftensmad, og så var det ellers gruppens tutor, der stod for at få os nye til at føle os lidt mere hjemme i Marstal. Om fredagen var der gjort klar til weekendens hyttetur, som der var blevet sat store forventninger til. Det startede lidt rodet idet nogle skulle låne cykler, og andre ikke var kommet til tiden. Til sidst stod vi dog og ventede på Rasmus Hvilshøj fra 2. HF, som fik en klapsalve da han endelig viste sig. Der kom lidt ro over kaosset, og vi kom godt af sted. Efter en lille omvej gennem Ommel ankom vi til Flyvepladsen hvor vi fik lidt intro om sikkerheden, og så var det ellers bare om at stille sig i kø og vente på det blev ens tur til at komme med på rundflyvning. Cirka 2 timer senere havde alle, der ville, været oppe og flyve. Klassevis tog vi af sted til to spejderhytter, hvor vi skulle overnatte. Det var da vi kom frem til hyt- ten at det blev rigtig hyggeligt, vi fik tid til at snakke, lege og grine, og vi lærte hinanden at kende, men på vores egne præmisser. Da vi havde grillet og spist blev der hygget omkring lejrbålet med guitar og sang fra dem der ville synge. Inde i hytten blev der også hygget og der blev spillet kort og snakket. Det var noget af en fed tur da man bare snakkede med alle og der ikke var nogle ting man skulle. Der var både nogle der sov og nogle der var vågne hele natten ude ved bålet, mens andre lå sammen indenfor og hyggede. Vi mener at disse introdage knyttede os lidt tættere, både som klasse, men også som årgang og som en del af øen. Så alt i alt var det en god start, hvor vi fik sammenhold og vi kan takke vores gode tutorers og hinanden. Tak for en fed velkomst! 3A Trafikskole ApS. Marstal Tlf. 20 11 72 16 / 62 22 11 88 – vælg sætteskippereksamen Marstal Navigationsskole www.marnav.dk Langebro 9, Søby Telefon 62 58 12 12 Nem adgang til fremtiden... New E-Learning course Tank Cleaning eCourse available on CD. This course will take you through all the general procedures in connection with cleaning of tanks on board oil and chemical tankers. t t t t t Marstal Navigationsskole .BSOBW4JOHBQPSF E-mail: e-learning@marnav.dk www: http://www.marnav.dk E-mail: asia@marnav.sg www: http://www.marnav.sg 4BGFUZSFRVJSFNFOUT &óDJFOUUBOLDMFBOJOH 1PUFOUJBMSJTLTBOEIB[BSET &OWJSPONFOUBMBOEöOBODJBMJNQBDU "TTFTTNFOU$FSUJöDBUJPO - Your choice of course SIRIUS 37 I PRAKTIK PÅ REDNINGSSKIBET »VESTKYSTEN« Af Frederik Paludan Som 3. års studerende synes jeg nu at tiden var inde til at prøve sømandslivet, så jeg greb fat i Jan Gudmundsson og vupti så var der en praktikplads til mig. Jeg skulle ud med »Vestkysten«, et redningsskib og fiskerikontrol skib. »Vestkysten« har en længde på ca. 50 meter og en besætning på omkring 10 mand. Skibet er i øvrigt bygget i Marstal og afleveret i marts 1987. Glad som jeg var hoppede jeg ombord på »Vestkysten« og blev taget godt imod af besætningen, men jeg skulle snart lære, at et smut forbi apoteket efter et par søsygepiller havde været et yderst klogt træk. Næste morgen fik vi besøg af deres arbejdskollegaer inde fra land. De havde spottet ulovligt fiskeriredskaber omkring havneområdet og spurgte om hjælp til at få bugt med det. Fem mand bevæb- Vestkysten er trods sine 25 år på bagen stadig et pænt og velholdt skib. Den seje MOB-båd på »Vestkysten«. 38 SIRIUS net med knive hoppede vi op i »Vestkysten«s MOB båd for at hive meter efter meter af garn ind. Knivene skulle vi bruge til at få hummere fri af nettene, da det er ulovligt at fange hummere så tæt på land medmindre man bruger ruser. En let opgave? Det synes den ene af os ikke, efter hun måtte redes fra de glubske hummere, der havde sat sig fast i hende. Omkring kl. 11.00 var vi ude på det åbne hav og jeg lærte at søstærk var jeg i hvert fald ikke. Nogen timer på øjet skulle dog vise sig at gøre mirakler, og snart var jeg atter igen på dupperne. Dagen gik med at sidde oppe på broen, der var ikke det store at lave ombord. Som dagene gik, forsatte jeg også med at blive søsyg. Jeg bed det i mig og hele ugen fulgte jeg Michael, der er skibsassistent. Han fik den vidunderlige idé, at vi skulle skifte samtlige fatninger i alle lys ombord på skibet. Det gik som en leg indtil vi stod og rodede med den samme i cirka en halv time. Hvorfor den ikke virkede. Efter den halve time og en masse gode råd hos de to maskinemestre, besluttede vi at det hele kunne være lige meget. Vi fik sat fatninger i og monterede lyset og opdagede, at hvis vi nu bare havde tændt på kontakten var det nok gået lidt nemmere. Ingen af maskinmestrene fik dog noget at vide om vores »svære tekniske« problem. Ugen lakkede mod enden og der var ikke sket det store, i den uge jeg havde været ombord. Jeg spurgte om jeg kunne få lov til at borde en anden fisker inden jeg skulle hjem næste dag. Kaptajnen fandt et skib og sendte mig og tre andre ud i MOB båden for at jeg kunne se hvordan det foregår. »Vestkysten« tjekker typisk skibspapirer, fiskeredskaber, logbøger samt hygiejne og opbevaring. Den svære del i det var at borde fiskeren i bølgerne. Opgaven var fuldført og vi satte kurs mod »Vestkysten«. Vi fik intet svar tilbage på radioen da vi kaldte, så vi blev ved med at kalde, intet svar. Jeg udnyttede hurtigt hele situationen til at spørge om det var muligt at lege lidt med MOB båden. Det virkede som en glimrende idé da ingen ville svare os tilbage på radioen. Lidt halvstore bølger blandet sammen med en flok gutter og en MOB båd der kan sejle cirka 20 knob er lig med at alle bliver våde. En perfekt slutning på et sjovt ophold ombord på »Vestkysten«. Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er Rise Sparekasse Tlf. 62 52 14 08 www.risespar.dk 15. november Så er kursen sat... Sendes til navigatorforeningen@gmail.com eller nis@marnav.dk SGSHFSOF"4 SVENDBORG BUGSER A/S SVENDBORG TOWING COMPANY LTD. XXXBFSPFGFSSZEL TOWAGE SALVAGE SUPPLY-SERVICES HEAVY-LIFT PROJECTS MARINE CONSTRUCTION PROJECTS CREWING Nordre Kajgade 9A · DK-5700 Svendborg Tel: +45 6222 2911 · Fax: +45 6222 2555 E-mail: info@svendborgbugser.dk Web: www.svendborgbugser.dk Indmeldelsesblanket! SGSHFSOF"4 7FTUFSHBEF STLCJOH 5MG XXXBFSPFGFSSZEL Bliv passiv medlem i Marstal Navigatørforening. Kontingent er kun kr. 200 årligt. NAVN ADRESSE POSTNR. BY Klip kuponen ud og send den til os. De vil herefter modtage et girokort til indbetaling. I ÅRHUNDREDER SPREDTE DANSKE VIKINGER RÆDSEL BLANDT KONKURRERENDE SØMÆND. VI HOLDER DE STOLTE TRADITIONER I HÆVD.
![og ud af den lune Vugge gled Lyset for[m]fu - elbech](http://cdn3.abcdocz.com/store/data/003178253_1-6b72c3b03fa13eb11a4904eee2a4ae7d-250x500.png)
© Copyright 2024