06. / NATIONALT / BERLINGSKE / 1.SEKTION / FREDAG 25.02.2011 REDIGERET AF KIRSTEN BLIGAARD . LAYOUT: PIERRE BANNASCH Holdningsskifte. Snyd med skatten er blevet mindre acceptabelt, viser en undersøgelse fra Rockwool Fonden. Måske fordi de fleste er afslåret fra at deltage i snyderiet.. Skattesnyd er blevet en elitesport D Flosset moral Bserie Af Michael Friislund // micfr@berlingske.dk Der er sket et skred i danskernes holdning til lov og moral. Mens det at snyde med sociale ydelser er blevet mere acceptabelt i befolkningens øjne, er skattesnyd noget, flere tager afstand fra. Det viser en undersøgelse lavet af Rockwool Fondens Forskningsenhed, som har undersøgt 1.146 danskeres holdning til love og normer. Den faldende accept af snyd med skatten skyldes sandsynligvis, at det simpelthen er blevet sværere for private danskere at snyde, forklarer professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Jørgen Goul Andersen, som står bag undersøgelsen, der følger op på tidligere undersøgelser i 1997 og 2000. »Langt det meste foregår i dag automatisk. Indberetning af løn og honorarer har årtier på bagen. I 1990erne ændrede man skatteregistreringen, så renter og kapitalindtægter samt køb og salg af aktier blev registreret automatisk, og i det sidste årti er eksempelvis udlejningsbureauerne blevet pålagt at indberette privates indtægter ved udlejning af sommerhuse. Det var tidligere noget, som man selv skulle, og der var derfor større mulighed for at snyde,« forklarer Jørgen Goul Andersen. Ifølge Jørgen Goul Andersen er skattesnyd gået fra at være en folkesport til være en elitesport, som de allerfleste er afskåret fra at deltage i. I dag er det »de andres« skattesnyd, folk tager stilling til – virksomheder o.l. – og så er det lettere at tage afstand. Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig over, at accepten af skattesnyd er blevet mindre. »Det glæder mig overordentligt at se, at danskernes skattemoral er styrket betydeligt i de seneste ti år. Det tager jeg som udtryk for, at SKATs indsatsstrategi og vores Fairplay-kampagner virker. Det påvirker danskernes skattemoral, når de kan se, at Skat går efter dem, der ikke vil betale skat, og det nytter noget, når vi prøver at ændre danskernes holdning til skattesnyd,« lyder det fra ministeren. Danskernes Dan D anskernes holdning hold dni ning ttil il llove ove og nor normer rmer Danske Danskerne erne e blev blev e bedt bed edtt om på på en skala ska kala la fra fra r et et til til ti t aatt tage ge stilling sti stillin tillin ng ti till en rrække ække æk ke n normer orme or merr og llove, me ove, ov e,, h hvor vor 1 betød, at handlin handlingen nge gen n va var totalt uacceptabel, mens 10 betød, betø tød, at at handlingen hand ha ndlililing nd nge ng en var var fuldt dt acceptabel. acc ccep e ta tabe bel.l. U be ndersøgels nder nd ersøge gels llsen sen en b le ev fo fforetaget ore reta eta ttage gett af R ge g o kw oc kwoo ooll Fo oo Fond ndens Forsknin ings g en gs e he hed. d. Undersøgelsen blev Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den generelle gene g ere relllllle e udvikling udvi ud v kl klin i g viser, in vis r, at danskerne vi daans nske kern ke rrn ne trækker ne træk træ tr æk ke æk k r mere ker mere e på på skulderen skul sk ulde u ul de ere ren n over ove otte o ott ttte te e udvalgte ud ud dva valg va lg te lgt lg te handlinger, haandli d inger, herunder dl herrun unde de er at lyve lyv yve e til til egen egen n fordel, for orde del,l, snyde de sny nyde de e med med offentlig offen g transport, tra rans nspo ns port po rt,, misbrug rt misb mi sb bru rug g af sociale soc occia iale le e ydelser, yde dels lsser er, snyde er, s yde i skat snyd sn ska sk k aatt og og beholde beho be b hold ho h ld de fundne fun fu n pen enge ge.. ge penge. DANSKERNES HOLDNING TIL ... ... AT MODTAGE SOCIALE YDELSER, SOM MAN IKKE HAR KRAV PÅ 1,3 1,7 2,45 2000 2010 1997 19% 50% 31% % 2% 2 % % ... SKATTESNYD – accepterer, at man piratkopierer til egen brug. ... AT LYVE TIL EGEN FORDEL 2,24 1,76 2,4 2,7 2000 2010 2000 2010 – finder det total uacceptabelt at modtage sociale ydelser, som man ikke er berettiget til i 2010. – er skeptiske. – ac a accepterer cce ccept ep ptte errer er det d slet ikke. – ac a accepterer cce cept ep pttte erer er er piratpir irat at atko k op piie errin ing ti ttil il salg ssa alg. llg g. kopiering salg. AF MÆNDENE – synes, at det er ok at sælge øl til en person på 14 år. – fandt det totalt uacceptabelt at modtage sociale ydelser, som m man ikke er berettiget til i 2000. AF KVINDERNE KVINDER ERNE N me ene ne at det er totaltt ner, – mener, ua u acc ccep eptta a abelt at anme elde ld de uacceptabelt anmelde en for fo orr h øjj genanskaffelsesø genansk kaff ffelse ffel ellse e sess-en høj værd væ rdi til til forsikringsselskabet. ti fo ors rsik ik krin riing ng ss ngss ssel elsk sk a ab bet et . værdi – aff mændene mæn æ dene synes, at det er ok at lade børn selv sine b sine si ørn under 13 arbejde lønnet, ør l om o md et strengt et str tren engt taget er ulovligt. ulovli det INFOGRAFIK / HENRIK KIÆR F Indberetning (... ) var tidligere noget, som man selv skulle, og der var derfor større mulighed for at snyde. Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Socialt bedrageri vinder accept Men mens moralen er styrket, når det gælder KILDE: BERLINGSKE RESEARCH skattesnyd, går det den stik modsatte vej med hensyn til at modtage sociale ydelser, som man ikke er berettiget til. »Selv om det skal understreges, at accepten fortsat er meget lav, er det her gået den modsatte vej. Og det kan man undres over, når man tænker på det massive fokus, der har været på socialt bedrageri og på pligten til at arbejde,« forklarer Jørgen Goul Andersen. Men noget af den offentlige diskussion om social snyd drejer sig ikke kun om moral. Uklare eller forældede regler spiller også en rolle. »Hvornår er man egentlig samlevende? Eksempelvis når man møder en kæreste, og det måske eller måske ikke bliver til noget – hvor mange gange må man overnatte? Og hvor meget må fraskilte lave sammen for fælles børn, som de modsat tidligere ofte vil have fælles forældremyndighed over? Her kan reglerne skabe tvivlstilfælde og muligheder for overtrædelser, uden at det bunder i ond vilje. Samtidig er der store økonomiske tilskyndelser for dem, der måtte fristes til at omgå reglerne. Reglerne for enlige forældre giver problemer i mange lande,« siger Jørgen Goul Andersen. Selv om de fleste danskere ikke tolererer, at man tager mod sociale ydelser, som man ikke har ret til, mener Jørgen Goul Andersen, at holdningerne bliver mere nuancerede, jo mere konkret situationen bliver. B Kontrol. Trods en holdningsændring i befolkningen snydes der forsat i skat mange millioner blandt private. SKAT lancerer derfor en landsdækkende kontrolindsats, for at fange de værste snydere. Nu sætter Skat hårdt mod hårdt Af Michael Friislund // micfr@berlingske.dk Ikke alle former for elitesport belønnes med sponsorater og medaljer. En undersøgelse foretaget i Rockwool Fonden, som bliver offentliggjort i dag, viser, at skattesnyd er gået fra at være en folkesport til at være en elitesport. Og selv om antallet af skattesyndere vurderes til at være faldet markant de sidste årtier, bliver der fortsat fusket for store millionbeløb – også blandt private. Skat har de seneste år haft gang i en række projekter i flere regioner, hvor man har undersøgt private danskere med høje fradrag, og her har udbyttet været stort. »I Midtjylland alene fik vi i 2008 hentet 55 mio. kr. fra 1.700 borgere, og de samme tal begynder at tegne sig for skatteåret 2009 - og vi ser lignende tendenser i andre regioner. Vi kigger mest efter folk, som har store fradrag, og det viser sig faktisk, at omkring hver anden bevidst eller ubevidst har indberettet et forkert fradrag,« forklarer Jens Buch, specialkonsulent i Skat. Skatvil nu de sidste syndere til livs, og har i 2011 igangsat en række initiativer, som skal ramme de private, der fortsat snyder. »Vi har efterhånden udelukket en masse muligheder for fejl og snyd med skatten, så vi ved, hvad vi skal kigge efter,« forklarer Jens Buch, som fra den 1. maj skal koordinere en landsdækkende kontrol af danskere med store fradrag. Snød sig til 32.000 kr. i befordring Selv om Skat har fjernet de fleste muligheder for at snyde og indledt jagten på dem, som fortsat gør det, er der stadig nogle, som slipper af sted med snyderiet. Berlingske har snakket med Bjarne på 29 som i næsten to år fik 32.000 kr. årligt i uberettiget befordringsfradrag. Han boede hjemme hos forældrene på Lolland, og da han fik job og bolig i København, valgte han ikke at melde det til myndighederne. »Jeg boede på et lille værelse på tolv kvadratmeter til 4.000 kr. om måneden, og jeg arbejdede kun deltid, så pengene faldt på et tørt sted,« forklarer Bjarne, som dog indrømmer, at mange af pengene blev brugt på fest og byture. Ifølge Bjarne, er det hverken unormalt eller uacceptabelt i hans omgangskreds at hente lidt ekstra fra staten, hvis man kan. »Så længe det ikke går ud over enkeltpersoner, så har jeg ikke dårlig samvittighed. Jeg ved jo godt, at det er samfundet, som betaler, men det er jo ikke noget, som folk mærker, »forklarer Bjarne, som ikke ønsker sit efternavn i avisen. Bjarne bor i dag i Sverige. B