BURMA KROATIEN BURMA antal er blot omkring 1 million besøgende turister i Myanmar i 2012. Så befolkningen er nysgerrig, når de ser fremmede ansigter, og det kan mærkes, når rejsen går til Myanmar. Det varer ikke ved, for de mange kraner i bybilledet, reklamer for nye, udenlandske produkter – blandt andet Carlsberg – og en stigende international interesse for Myanmar som marked, vidner om et land i forandring. Det hører også med, når et land åbner op, og i hvilken grad landet vil forstå at balancere tradition og forandring står endnu hen i det uvisse. Men for en stund endnu er Myanmar et vidunderligt åndehul. YANGON: ET BUDDHISTISK CENTRUM FOR EN STUND ENDNU ER MYANMAR ET VIDUNDERLIGT ÅNDEHUL Udviklingen går stærkt i Sydøstasien, men intet sted går den så stærkt som i Myanmar (Burma). Efter landet i 2011 skiftede regering, er der blevet indført uventet mange demokratiske reformer, og landet er for alvor åbnet op for besøgende. ”Jeg kniber mig selv i armen hver dag og håber, det varer ved,” lyder det fra en af de fastboende danskere i landet. Det er nye tider i Myanmar. TEKST OG FOTO: PETER FREDERIKSEN OG ANYA PALM 82__REJS__11__2013__WWW.VAGABOND.INFO Centrum i forandringsprocessen er Yangon. Det er landets største by, og selvom hovedstaden hedder Napyidaw og ligger 300 kilometer nord for Yangon, er det sidstnævnte, der tiltrækker turisterne. En af årsagerne er byens vartegn Shwedagon Pagode; en 100 meter høj pagode med en mægtig forgyldt Den berømte og smukke U Bein bro stupa i midten, der kan ses fra samtlige udsigtspunkter i byen. Det er det helligste sted i det buddhistiske Myanmar. Ifølge legenden drog to usle købmænd ud i verden og på deres rejser mødte de Gautama Buddha. Der har, ifølge den buddhistiske tro, været en række buddhaer, for opnår man nirvana udløser det titlen ”buddha”. Gautama Buddha er imidlertid den originale Buddha, og det var ham, der grundlagde buddhismen. De to usle købmænd fik ved mødet med Gautama Buddha otte af hans hovedhår – og dem rejste de hjem og anbragte i Schweda- gon Pagoden som hellige relikvier. Siger sagnet, i hvert fald. Det er et andægtigt sted, og mange buddhister er rejst langvejs fra for at betræde pagoden. Og det er, for den rejsende, et af de mest fredfyldte og smukke steder i Yangon. Selvom området rundt om pagoden er stort, og fyldt med mennesker – nogle beder, andre defilerer rundt om pagodens mægtige gyldne stupa i solens retning, som den buddhistiske tradition foreskriver -, så er der tyst og roligt. De mange bare fødder laver ingen larm. FORANDRINGER I MYANMAR Det var valget i november 2011, der ændrede det hele. Tidligere hed landet Burma, og var mest kendt for brutal regeringsførelse og ulogiske og urimelige restriktioner. Og for demokrati-ikonet Ang San Suu Kyi – i Myanmar blot kaldet The Lady, for det var forbudt at sige hendes navn højt - der blev smidt i husarrest i 1988. År efter år blev hendes husarrest forlænget, mens Burma lukkede sig mere og mere om sig selv med destruktiv politik som for eksempel blokering Shwedagon pagoden i Yangon • Der lugter af blomster og regn i Myanmars største by Yangon. Og gaderne er halvtomme, selv når lokalbefolkningen synes, det er myldretid. Stemmer og småsummen fra nærliggende restauranter udgør lydkulissen i pauserne mellem bilerne på vejen. Et par munke i mørkerøde klæder spørger en kvinde, der står i vejkanten og ser søgende ud, om de kan hjælpe med noget? Nej, nej, det er der ikke behov for. Hun skal bare praje en taxa, siger hun. Men ellers mange tak. Kort efter kommer en nydeligt klædt herre med en spadserestok også hen til kvinden. Hun er ikke fra Myanmar, det ser han straks. ”Velkommen! Hvor kommer du fra? Vil du komme her igen en anden gang?” hyggesnakker manden, uden af den grund at stoppe op. Kvinden smiler, da hun får fat i en taxa og kører fra stedet. Det skorter ikke på imødekommenhed i Myanmar. Gennem et halvt århundrede har landet været et af verdens strengeste militærdiktaturer, og først for ganske nylig er det blevet et turistvenligt land. Men selvom antallet af besøgende på bare et enkelt år er steget eksplosivt - 33 procent - er det stadig fra et meget lavt udgangspunkt, og det samlede WWW.VAGABOND.INFO__11__2013__REJS__83 BURMA BURMA Templer i Bagan selvsagt ikke holde til buldrende masseturisme. Men det kan være berigende for både rejsende og lokale at mødes alligevel. I Myanmar er der nemlig en helt unik mulighed for for alvor at forlade den sydøstasiatiske alfarvej og bevæge sig ind på totalt ukendt og uberørt territorium. Og med nysgerrighed og respekt i mødet med den meget anderledes kultur er det ganske sikkert, at også Palaungkvinden eller Kachin-vismanden får gevinst og gavn af at møde en fremmed. Tilbage i turistcentret Yangon er kvinden nået frem til sin destination: Bogyoke Markedet. Hovedbygningen er fra Myanmars britiEtniske minoriteter i Shan-staten af nødhjælp til en befolkning i dyb fattigdom. Men i 2011 forbløffede militærdiktaturet i Myanmar – med vanlig uforudsigelighed – resten af verden ved at erklære, at de havde tænkt sig at afholde demokratisk valg. Det valg tabte de. Og mens resten af verden så måbende til, begyndte forandringerne i Myanmar. Under landets nye leder, Thein Sein, blev politiske fanger, oppositionspolitikere og kritikere løsladt i hundredvis. Der blev nedsat en menneskerettighedskommission – landets første - , og der blev indført en reform af Myanmars arbejdsmarkedslov, der tillader at danne fagforening og endda at strejke. The Lady, der vandt valget i 1988 og blev belønnet med næsten tyve år i husarrest for sin valgsejr, fik sin retmæssige plads i parlamentet. ”Jeg kniber mig selv i armen hver dag og håber, det varer ved,” siger en af dem, som Rejser til Myanmar Horisont Rejser har flere rejser til Myanmar, hvor bl.a. journalisterne Lone Kühlmann, Herbert Pundik og Flemming Ytzen sætter fokus på landet. Se mere på www.horisontrejser.dk. 84__REJS__11__2013__WWW.VAGABOND.INFO forandringerne virkelig er kommet bag på. Helle Albertsen Baoh flyttede til Burma sammen med sin britisk-burmesiske mand i halvfemserne, og startede sammen med ham træfabrikken Sanfoco Wood Industries. Den driver de to nu sammen på fjortende år. ”Jeg plejede at gemme mig ude på toilettet, når myndighederne kom forbi og skulle inspicere et eller andet på fabrikken. Det ville skabe problemer, hvis de så mig, det vidste vi,” skraldgriner hun. Nu er det Helle Baoh, der tager imod i døren, når der er besøg fra regeringen. ”Om jeg havde troet på det her for tre år siden? Nej, glem det. Glem alt om det,” siger hun. EN SMELTEDIGEL AF ETNISKE MINORITETER Det er dog ikke alle steder i Myanmar, forandringerne har spredt sig til endnu. Landet er et rigt kludetæppe af ufremkommelig jungle og øde bjergområder, og infrastrukturen i landet lader meget tilbage at ønske. I vildt terræn - og i mange tilfælde ganske langt fra civilisationen - lever stammer og etniske minoriteter, og her er begreber som demokrati og forandringsproces ikke specielt anvendelige. Her leves livet som vanligt; bøflerne vandes, rismarkerne høstes og ind imellem dukker en beboer fra nabobyen op med nyt, måske endda fra storbyerne Mandalay eller Yangon. De etniske minoriteter lever hovedsagligt i det nordlige Myanmar, og de tegner et andet billede af dette komplekse land end de gyldne pagoder og barfodede munke i Yangon. Der er 135 forskellige grupper, og de udgør en tredjedel af landets befolkning. Det er i mødet med disse mennesker, hvis livsvilkår og levevis er eklatant forskellig fra den vesterlandske, at Myanmar for alvor rammer den rejsende langt ind i sjælen. Animistiske ritualer er en del af hverdagen, der starter lang tid før solopgang, og slutter, når der ikke er mere dagslys. Bevæger man sig helt op i bjergene, til byer som for eksempel San Hlaine i Shan-staten i Myanmar, er der ingen behov for penge. De 200 indbyggere i den yderst isolerede landsby kender alle hinanden, og er man sulten, så sætter man sig og spiser med. Er man tørstig, så beder man nærmeste nabo om en skål vand. Er der opstået et problem, søger man råd hos landsbyens vismand. ske kolonitid, der varede fra 1824 til 1948, og arkitekturen er derfor europæisk inspireret. Men varerne er bestemt ikke. Flere steder ses de farvestrålende, runde parasoller, som de myanmarske damer bruger til at beskytte sig mod solen, og i en af hovedgaderne er der pludselig et vældigt mylder, for det er the-gaden, og her sidder høj som lav på små grønne plastikstole rundt om lige så små plasticborde og nyder en ultrasød og klistret myanmarsk the. I midten af markedet stikker den nyeste tilføjelse noget ud: Det er en moderne hæveautomat. Og den illustrerer godt, hvad den rejsende kan forvente i Myanmar: Uforudsigelighed. I dette bjergrige land med den venlige befolkning og de mørke understrømme af politisk inkonsekvens, kan logisk sans og behovet for kontrol over situationen med fordel efterlades hjemme på hotellet. Myanmar er et land, der opleves med hjertet og med sanserne. Eller som forfatter Rudyard Kipling profetisk skrev om landet allerede i 1898: ”This is Burma and it is unlike any land you know about” Safran-revolutionen I efteråret 2007 marcherede tusindvis af rødklædte munke i gaderne i Yangon. Billederne af de buddhistiske munke i en politisk protest mod landets regering gik verden rundt, og det gik op for omverdenen, at der var forandring på vej i landet, og at den kom indefra. Munkenes oprør blev døbt Safran-revolutionen og gav Burma det momentum, der skulle til, for at ændre landet. Selvom revolutionen udadtil blev slået ned uden nævneværdig politisk konsekvens, skubbede den til en ulmende utilfredshed, der fire år senere resulterede i en ny regering. Herefter fulgte en omfattende politisk reformproces. Myanmars specielle køkken Myanmarsk mad er helt særegen. Som andre steder i Sydøstasien er det skik at bestille en række retter til deling, som bliver placeret på midten af bordet. Hver person har sin egen tallerken og en skål suppe – ofte klar grøntsagssuppe. Den kulinariske tradition er inspireret af det indiske og det kinesiske køkken og indeholder derfor både mange karry- og sammenkogte retter, og mange småretter med nudler og stegte grøntsager. Til forskel fra mange af naboerne er Myanmars køkken ikke så stærkt krydret, men de bruger lime, nødder og hvidløg i generøse mængder. ”The-bladssalat” med theblade, nødder, tomater og hvidløg er helt speciel for Myanmar – og smager fantastisk. ET BLIK IND I DET HELT FREMMEDE Denne fine ægthed og skrøbelighed kan WWW.VAGABOND.INFO__11__2013__REJS__85