- Öresundskomiteen
33 hindringer, udfordringer og muligheder Øresundsmodellen 2010 2 INDHOLD 04 Forord 07 Kapitel 1. ØRUS - en sammanhållen och varierad arbetsmarknad 13 Kapitel 2. Øresundsmodellen - beskrivelse af projektet GRÆNSEHINDRINGSKATALOG KAPITEL 3-7 21 Kapitel 3. Erhvervslivets prioriterede problemer 33 Kapitel 4. Lovgivning opæl i Sverige og arbejde i Danmark kan give problemer med socialforsikringen ved ekstra B arbejde i hjemlandet / Bosatte i Danmark med svensk job får problemer ved bijob i bopælslandet / Etårsgrænse for dansk firmabil i Sverige giver stort besvær / Dyrt at opspare pension på begge sider af Sundet / Dyrt og delvist umuligt at flytte pensionskapital / Virksomhederne behøver personlig rådgivning / Dansk løsning omkring svensk firmabil er ikke kommunikeret ud / Pension i nabolandet kan gå tabt, hvis den ikke overvåges Arbejdsmarked og A-kasse ddannelser/kvalifikationer/autorisationer ikke ligeværdige på begge sider / Ikke-EU-borgere har U kun jobmuligheder på den ene side / A-kassetilhørsforhold / Ingen ret til tjenesteledighed ved politisk arbejde / Arbejdsløse kan ikke komme i praktik på den anden side af grænsen / Svenske virksomheder tager ikke lærlinge fra Danmark / Svenskere, som tager lærlingeuddannelser i Danmark, får ingen rejserabatter / Ansøgningsrejse til Danmark refunderes ikke Socialforsikring Forældreorlov beregnes på forskellig vis / Ingen rehabilitering hjemme for grænsegængere Skat Montørreglen anvendes ikke i Danmark Andet Offentlige fonde kan ikke agere på tværs af grænsen 43 Kapitel 5. Information 47 Kapitel 6. Markedet 51 Kapitel 7. Øvrige begrænsninger 55 Kapitel 8. Tidligere erfaringer fra Øresundsregionen 58 vært for virksomheder at sammenligne skatter / Kulturelle forskelle både beriger og vanske S liggør integrationen / Uklarheder omkring A-kasse for svenske grænsependlere / Import af slagte dyr fra Danmark hæmmes af attestregler / Indkomstforsikringen bliver tilbage, når du skifter land Bankoverførsler koster tid og penge / Udlandsporto fordyrer handel mellem landene / Udlandstakster for telefoni trods kort afstand orskellige valutaer giver ulemper ... og fordele / Langsom sagsbehandling af ekspertskat / F Togforsinkelser skaber store omkostninger / Høje transportomkostninger over Sundet giver ulemper / Studentermedhjælpere findes kun i Danmark Medvirkende 3 Forord et fælles arbejdsmarked og fri bevægelighed skaber vækst En Øresundsregion med et fælles arbejdsmarked og fri bevægelig hed skaber vækst for både Øre sundsregionen og de to lande. For at opnå dette forudsættes en fæl les forståelse og vilje til at lette forholdene for erhvervslivet og borgere i regionen. Den regionale Øresundsudvik lingsstrategi ØRUS, som er udvik let af Øresundskomiteen og dens medlemsorganisationer sammen med relevante aktører i regio nen, er en af de fire hjørnepiller i et sammenhængende arbejds marked for erhvervslivet og bor gerne og er forudsætningen for vækst og udvikling af Øresundsre gionen og de to nationalstater. Ifølge OECD’s rapport for Region Hovedstaden fra 2009 efterlystes et større samarbejde på tværs af Øresund, hvis regionen vil forblive stærk og konkurrencedygtig på det globale marked. OECD efter lyste også et større engagement på nationalt niveau mellem de to nationalstater til at forbedre vilkå rene for et fælles arbejdsmarked i Øresundsregionen. I dag vil vi ikke kun fokusere på for hindringer, men også på mulighe der, da det er her den store udford ring ligger. Øresundskomiteen har den forgangne periode sat fokus på erhvervslivet i Øresundsregio nen, og på hvordan man forbedrer mulighederne for virksomhederne og deres ansatte. Dette har vi gjort gennem debat med deltagelse fra erhvervslivet og arbejdsgiverorganisationerne Jerker Swanstein, formand for Øresundskomiteen 4 på begge sider af sundet. Derefter har vi sammen med de regionale myndigheder udviklet fælles for slag til løsninger, og sammen har vi skabt en fælles tilgang til, hvordan vi ønsker, regionen skal udvikles og skabe vækst for både Øresundsregionen samt Sverige og Danmark. I dag oplever vi stor vilje fra de nordiske lande til at løse de græn seoverskridende barrierer, blandt andet har Nordisk Ministerråd, NMR, gennem de nordiske lan des regeringer udpeget hver sin repræsentant til Grænsehind ringsforum, som er et forum, der skal løse op for de grænse overskridende udfordringer. Vi er glade for at kunne sige, at Øre sundskomiteen har et godt sam arbejde med Grænsehindrings Vibeke Storm Rasmussen, næstformand for Øresundskomiteen forum. Sammen hjælper vi hinanden med at koordinere arbejdet med grænseudfordringer, og vi har et fælles syn på både udfordringer og forslag til løsninger. Grænse hindringsforums tætte kontakt med de to regeringer har betydet meget for udviklingen i forhold til at nedbryde grænsehindringerne. Samarbejde med den svenske re gering har også været et godt ek sempel på, hvordan man sammen kan skabe konsensus og udvikle løsninger til erhvervslivet og bor gerne i Øresundsregionen. Vi er overbeviste om, at gennem et samarbejde mellem regioner og nationer på tværs af nationale grænser bliver vi et forbillede for andre europæiske grænseregi oner. Halldór Asgrimsson, generalsekretær for Nordisk Ministerråd 5 6 1 SAmmAnHållEn ocHVArIErADArBEtSmArknAD Dette kapitel stammer fra den regionale udviklingsstrategi for Øresundsregionen, ØRUS, side 26-28. FörÖresundsregionensframtidautvecklingärdetavgörandeattha envälfungerandegemensamarbetsochbostadsmarknadsomär öppenochattraktivförbådedesomärbosattaochdesomflyttar tillregionen.medenvälutveckladinfrastrukturharmedborgarna redanidagmöjlighetattväljavarmanvillboocharbetaiÖresunds regionen.landskronaärettexempelpåenstaddär550personer pendlar till den danska sidan trots att staden inte ligger i brons omedelbaranärhet.totaltpendlarca.20000personer.Behovetav rättutbildadochhögutbildadarbetskraftärstortinomolikafram tidsbranscher.mendetärocksåviktigtattkunnatillgodosebehovet avarbetskraftinomserviceyrkenbådeinomdenoffentligaochpri vatasektorn. tillÖresundsregionenjämförtmedenmindrearbetskraftsregion. Förattklaradettakrävsdockenbetydandesamordningavinsat serfrånolikaaktöreriÖresundsregionen Framtideninnebärattalltfärreskaförsörjaalltfleromviintekla rar att få fler personer i arbete inom Öresundsregionen. Det kan skegenomhöjdförvärvsfrekvensochökadinvandringavpersoner i arbetsför ålder. regionens stora mångfald beträffande boende, skolor,kulturochnaturbörunderlättarekryteringenavarbetskraft gjordaanalyservisarattomÖresundsregionenskaklarasamma ekonomiskatillväxtsomunderdeföregåendeåren,kanregionen kommaattståiensituationavbetydandearbetskraftsbristifram tiden. Hur stor arbetskraftsbristen blir kräver dock fördjupade analyser. Bristen kan riskera att skapa en ökad konkurrens om Befolkningsutvecklingen fördelad på åldersgrupper under perioden 2008 – 2027 i Östdanmark och skåne pendling från skåne till Danmark 2007 DenstorafråganärhurÖresundsregionensarbetsmarknadkom merattutvecklasiettlängretidsperspektiv.Befolkningsprogno ser kombinerade med rimliga antaganden om sysselsättnings nivåerocharbetsproduktivitetgerföljandebild.Detskatilläggas atthänsynintetagitstillpendlingenspåverkanellerproaktivain satserförattmötaproblemen.Denbildsomframtonarvisarden övergripandeutmaningsomregionenstårinförpådenframtida arbetsmarknaden. 200000 150000 100000 50000 0 50000 100000 10 100 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 Arbetskommunför pendlarefrånSkåne Östdanmark under19elleröver65år Östdanmark 20–64år 10 skåne under19elleröver65år 100 skåne 2064år källa:DanmarksStatistikochregionSkåne 8 10000 källa:Örestat karta:regionSkåne Boendekommunför pendlarefrånSkåne 10000 arbetskraftenmellanSkåneochSjällandochskapa”flaskhalsar” inomolikanäringar,branscherochyrken.Förattmötadetfram tida arbetskraftsbehovet i Öresundsregionen måste man betrakta Öresundsregionensomengemensamarbetsmarknadvilketgäller bådedeninomregionalasomdeninternationellarekryteringenav arbetskraft. BildenavdetsamladearbetskraftsbehovetiÖresundsregionenvi sarpåattdestörstabristyrkenaärungefärdesammapåbådasi dorSundet.BådepåSjällandochiSkånekommerdetframförallt att finnas behov av utbildade inom sjuk och hälsovården, övriga omvårdnadsområden och inom utbildningsområdet. Inom detta område finns det ett stort behov av att attrahera specialister och forskare, då det i framtiden kommer att råda stor brist på dessa kompetenseriÖresundsregionen. Vaddetgälleruniversitetsochhögskoleutbildadekommerefter fråganiSkåneattgällaläkare,tandläkareochvissaandrautbild ningsgrupperinomvårdochomsorg.Detgällerävenförskollärare, civilingenjörerochhögskoleingenjörer.Pådendanskasidanfinns bristyrkenainomhälsoochsjukvård,lärare(folkeskolen),vårdoch omsorgsamtbyggochanläggning. För att möta den kommande arbetskraftsbristen på båda sidor avSundetärdetviktigtattmanfrånnationell,regionalochkom munalnivåarbetarutifrånettöresundsregionaltperspektivisyfte att skapa en gemensam arbetsmarknad med fri rörlighet för ar betskraftenochdärföretagenkananvändahelaregionensomen sammanhållenmarknad.Detkräverblandannatbättreinformation frånmyndigheterochattnedbrytabarriäreravregelverkochutbild ningar. Validering av “vi måste överhuvudtaget titta svenska och på hur förutsättningarna för att danska utbild ningar är idag jobba och bo är i Bombay, ett problem, när new york, london, Düsseldorf, olika arbetsgi för det är dem vi konkurrerar med.” vare ska jämföra ansökningar in Stephanmüchler,vdSydsvenska för anställning industriochhandelskammaren ar. Exempelvis har ”social og sundhedsassis tent” blivit ett legitimationsyrke i Danmark. legitimationskraven ärskräddarsyddaefterdendanskautbildningen,vilketgörattde flestasvenskaundersköterskorintelängrekanfåanställningsom ”social og sundhedsassistent”. Det är besvärande med tanke på att vi idag har stort överskott på sådan arbetskraft i Sverige och motsvarandebristiDanmark.Problemetfinnsocksåinomandra yrkesområdensomtillexempelinombyggsektorn. Detärenprioriteraduppgiftattutveckladengränsregionalaarbets marknadsochutbildningsstatistikenochattutvecklaanalysoch prognosinstrumentförattgöradetmöjligtattbättrekunnaförutse arbetsmarknadensframtidabehovavarbetskraftochkompetens. manmåsteävenvarauppmärksampådenglobalakonkurrensen om arbetskraften. Den kommer troligen att skärpas i framtiden och därmed riskera att förvärra situationen. Pressenpåarbets marknaden kan dock minska genom lägre ekonomisk aktivitet (lågkonjunktur),ökadinflyttning/invandring,höjdförvärvsfrekvens ochökadarbetsproduktivitet.menoberoendeavdettaärdetup penbartattnågotmåstegörasredannu. 9 utmaningar De beskrivna utvecklingstendenserna ställer regionens arbetskraftsförsörjning inför betydande utmaningar, som sammanfattas iföljandepunkter: • Deformellaochinstitutionellahinderochbarriärersom försvårarförarbetstagareattboocharbetapåolikasidor avÖresund,liksomförföretagareattanställapersonerfrån andrasidan,måstesålångtmöjligttasbortellerminskai betydelse. • Detkrävsenförstärktochvidareutveckladinformations servicetillmedborgareochföretagsomskasäkrasynlig hetenförmöjlighetertillarbeteocharbetsmarknad,geen överblicköverramarochregler,samtunderstödjaenökad ocheffektivaresamordningavolikaresurser. • Detkrävsenbetydandetvärgåendesamordningavolika aktörersinsatserbådecentralt,regionaltochlokaltpåbåda sidorÖresundförattsäkerställaarbetskraftsochkompe tensförsörjningeniÖresundsregionen,blandannatgenom attutvecklasamarbetekringyrkesutbildningar.Dettagäller bådeiförhållandetilldenoffentligasektorn,exempelvis vårdsektorn,somdenprivatasomskasäkratillväxtoch arbetsplatserinomframtidanäringariregionen,exempelvis inommiljöteknik,bioteknikochIt. • Detmåstevaramöjligtattutanformellahindergetillträde förpersonermedolikautbildningar,yrkeskompetenseroch praktiktillregionensallaarbetsplatseroberoendeavom färdigheternaförvärvatsiSverigeellerDanmark. • Detmåstelyckasatttatillvaradenbetydanderesurssom arbetskraftenmedutländskbakgrundutgör,inteminstde unga.Dettagällerävenpersonermedutländskutbildning ocharbetslivserfarenhet. 10 • Detmåstegörassärskildaansträngningarattattrahera arbetskraftfrånandradelaravvärlden.Dettagällerfrämst specialisterochforskareinomdegemensammatillväxtoch styrkeområdena • medborgarnapåbådasidoravSundetskauppfattaÖresunds regionensomengemensamarbetsmarknad.gränshinder sombegränsardenfriarörligheteniregionenkanockså begränsadenfriarörligheteniandranordiskaocheuropeiska gränsregioner.EftersomentredjedelavEuropasbefolkning leverigränsregioner,ochdärmedpåverkasavtvåstaters olikaregelverk,ärdetviktigtattgränshinderarbetetkoordine raspåregional,nordiskocheuropeisknivå. antal pendlingar över Öresund Antal pendlare 25 000 20 000 15 000 10 000 5 000 - 1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Tågpendlare Färjor Bilpendlare Pendlare med flygbåt källa:tendensØresund2010,sombyggerpåsiffrorfrånØresundsbron,DSBochÖrestat Fotnot:Øresundsbronsberäkningar StrAtEgISkAInSAtSEr Enintegreradarbetsmarknadsomerbjudermångaolikatyperavjobb,ärenstrategiskförutsättningförattÖresundsregionenska fortsättaattutvecklasipositivriktning.Detärävenenviktigförutsättningförbefolkningensvälfärdochföretagenstillväxt.Förattmöta utmaningarnapåarbetsmarknadenkrävsstrategiskainsatserdärmångaolikaparteriregionensamverkar: • Öresundskomiteen ska tillsammans med regionala och kommunala aktörer fortsätta att i dialog med de två staterna, nordiska ministerådet/gränshinderforum verka för att kvarstående gränshinder så långt möjligt tas bort genom: 1. Öresunddirekt,dengemensammainformationsservicenpå bådasidoravSundet,skavidareutvecklas.tjänstenskasäkra överblickenövermöjligheter,ramarochreglersamtvara behjälpligförföretagocharbetssökandeiÖresundsregionen. Servicenskatillhandahållasisamarbetemedregioner,kom munerochberördastatligamyndigheter. 2. Attfåanpassatskattesystem,socialförsäkringssystemoch Akassesystemsåattarbeteochboendepåolikasidorav Öresundunderlättas. 3. Attskapaettsystemsomgördetmöjligtförmotsvarande yrkesgruppermedutbildning/kompetens/examenfrånSverige respektiveDanmarkattarbetaihelaregionen. ”Det er en fordel, hvis vi får vidensdeling og best practice for anerkendelser af uddannelser og merit over sundet…” • Det är behov av att en diskussion förs om den långsiktiga arbetskraftsförsörjningen i regionen med företrädare för statliga myndigheter, regionerna, kommunerna, arbetsgivareorganisationer, arbetstagarorganisationer och Beskæftigelsesregion hovedstaden och sjælland samt arbetsförmedlingen i skåne. initiativet ska ske utifrån det existerande projektet ”job og kompetencer i Øresundsregionen”. Detta kan till exempel ske genom: 1. Attnärmareundersökamatchningenmellanutbildningoch utbudetavarbetskraft,genomattutvecklaettgemensamt analysochprognosverktyg. 2. Attfinnaeffektivaremetoderförregioninvånaremedutländsk bakgrundattkommainpåarbetsmarknadeniÖresundsre gionen. 3. Attfinnaeffektivaremetoderförattbehållaochattrahera kvalificeradarbetskraftfrånutlandet. 4. Attförbättrastatistikenochutvecklametoderförattbättre bedömaframtidaefterfråganochutbudavarbetskraft. 5. Attskapaenmångsidigbostadsmarknadmedolikatyperav boendeochupplåtelseformer. Susannekorsgaard,direktørforHrog internadministration, FerringPharmaceuticalsA/SiØrestad 11 12 2 2. Øresundsmodellen Beskrivelse af projektet I denne rapport har vi på opdrag af Nordisk Ministerråd sat fokus på muligheder og grænsehindringer for erhvervslivet i Øresundsregio nen. Arbejdet har taget udgangspunkt i den regionale udviklingsstrategi for Øresundsregionen, ØRUS, om et fælles marked for erhvervslivet og borgerne med dets udfordringer og strategiske indsatser under temaet ”et sammenhængende og varieret arbejdsmarked” samt EU’s regler om den frie bevægelighed. Også OECD’s rapport fra 2009 om København og hovedstadsregionen har været vejledende. I rapporten efterlyses et samarbejde på tværs af Sundet med henblik på at håndtere den globale konkurrence. Blandt andet påpeges betydningen af sam arbejde på nationalt niveau for at opnå forenklinger på arbejdsmarke det, hvilket på sigt er en forudsæt ning for at skabe et fælles arbejds marked i Øresundsregionen. 14 Øresundskomiteen har gennem otte rundbordssamtaler og en række interviews med erhvervsli vet, arbejdsgiverorganisationer, ar bejdstagerorganisationer og priva te rådgivningsbureauer diskuteret og identificeret, hvilke grænsehind ringer der påvirker erhvervslivet i Øresundsregionen. Derefter har de involverede fået mulighed for at prioritere, hvilke hindringer de an ser for de vigtigste at løse. Under vores forarbejde har vi sam men med grænsehindringsgrup pen, bestående af lokale myndig heder fra begge sider af Sundet og Øresunddirekt, opstillet en liste over de 50 grænsehindringer, som Øresundskomiteen sammen med Region Skåne tog op i 2007. Under dette arbejde har man endvidere gennemgået Nordisk Ministerråds grænsehindringsdatabase for at identificere de grænsehindringer, som kan anses for at være relevante for erhvervslivet Rapporten er henvendt til: • Erhvervslivet i regionen • Politikere og beslutningstagere på såvel lokalt, regionalt som nationalt niveau • Medier på begge sider af Sundet ... at etablere en arbejdsproces mellem det lokale og det regionale erhvervsliv, politikere og myn digheder for i fællesskab at løfte grænsehindringsspørgsmål op på nationalt niveau. Formålet med rapporten er... ... at øge integrationen for erh vervslivet i Øresundsregionen ved at udvikle samarbejder mellem virksomheder, arbejdsmarkedets parter i regionen samt mellem myndigheder og politikere på re gionalt og nationalt niveau. Gen nem disse samarbejder skal ad gangen til viden og information for erhvervslivet i Øresundsregionen øges. ... at etablere et tættere samar bejde mellem Øresundskomi teens grænsehindringsarbejds gruppe og informationstjenesten Øresunddirekt og Interreg IV A Øresund-Kattegat-Skagerrak ... at få et fælles billede af, hvilke behov der er for erhvervslivet i Øresundsregionen, både på lokalt og nationalt niveau. ... ud fra dette billede at skabe forbedringer, som Øresundsregio nens erhvervsliv efterspørger. ... at etablere et tættere samar bejde mellem Øresundskomiteen, Grænsehindringsforum og rege ringerne for sammen at løse grænsehindringer for såvel erh vervsliv som borgere. ... at betragte dette arbejde som et startskud til en fortsat proces med det formål at fremme væksten i Øresundsregionen og dermed væksten i nationalstaterne Dan mark og Sverige. Billede 1: Definition af grænsehindringer Oplevet grænsehindring Lovgivning Model: Perspektivet er baseret på de to landes erhvervslivs opfattelse af grænsehindringer inden for tre områder: • Rekruttering af medarbejdere fra den anden side af Sundet • Etablering af virksomheder på den anden side af Sundet • Salg af varer og serviceydelser på den anden side af Sundet Definition af grænsehindringer Under arbejdet med at identificere grænsehindringer er en arbejds model blevet udviklet: Se figur 1. De identificerede grænsehindring er sorterer under og bør løses på forskellige niveauer: Lovgivning Grænsehindringer opstår når to landes lovgivning ikke tager høj de for grænseregionale forhold som eksempelvis kan hæmme udviklingen af et fælles marked og dermed væksten i Øresunds Information regionen. Disse problemer kan løses politisk via lovændringer og overenskomster eller af myndig heder via aftaler. Information I visse tilfælde kan et problem op leves som en grænsehindring, selv om det egentlig drejer sig om et informationsproblem. Ved mang lende eller ukorrekt information fra de ansvarlige på området op står der problemer for erhvervsli vet, fordi de ikke har den korrekte information og viden, som de be høver for at handle og træffe be slutninger. Usikkerheden omkring, hvordan man skal forholde sig, skaber hindringer. Markedet Grænsehindringer kan løses af markedet selv, uden at lovgivnin gen behøver blive ændret. Det sker ved udvikling af nye serviceydelser og produkter, der er tilpasset til grænseregionen. Markedet Øvrige begrænsninger Endvidere findes der problemer, som ikke er grænsehindringer, men begrænsninger af integratio nen. For eksempel kan togforsin kelser være en hindring, men de bør ikke betragtes som en spe cifik grænsehindring, da de også forekommer inden for det samme lands grænser. Sådan er grænse hindringerne blevet kortlagt For at identificere, hvilke grænse hindringer erhvervslivet oplever, valgte Øresundskomiteen at kort lægge på flere forskellige måder og i forskellige fora. Grænsehindringsarbejdsgruppe Øresundskomiteen nedsatte en ar bejdsgruppe med repræsentanter fra de danske og svenske myndighe der på regionalt niveau med særlig viden om grænsehindringsarbejde. Arbejdsgruppen bestod af lokale eksperter fra begge sider af Sundet Øvrige begrænsninger inden for skat, socialforsikring og arbejdsmarked samt fra Øresund direkt og Nordisk Ministerråd. Bruttoliste baseret på de eksisterende grænsehindringern Arbejdsgruppens opgave var i kortlægningsfasen at udarbejde en ny bruttoliste over grænsehind ringer for erhvervslivet baseret på allerede identificerede grænse hindringer fra blandt andet Øre sundskomiteens og Region Skånes grænsehindringsliste samt Nor disk Ministerråds Grænsehind ringsdatabase. Under denne kortlægningsfase opdelte arbejdsgruppen grænse hindringer efter lovgivning, infor mationsproblemer, marked og øvrige begrænsninger. Desuden identificerede man en række løste grænsehindringer. Arbejdsgrup pen diskuterede og identificerede ligeledes, hvilke initiativer der er blevet taget for at hjælpe erhvervs livet i Øresundsregionen. 15 Øresundsmodellen ARBEJDSPROCES FOR et fælles arbejdsmarked Ændret lovgivning Nordisk Ministerråd Grænsehindringsforum Nationale politikere (SE + DK) Arbejdsgruppe Grænsehindringsdatabasen Erhvervsliv Markedet Virksomhedsnetværk Øresundskomiteen skabte et virk somhedsnetværk, der deltog i in terviews og rundbordssamtaler. Virksomhedsnetværket spillede en stor rolle under identificering og prioritering af grænsehindringer. Rundbordssamtaler Øresundskomiteen arrangerede otte rundbordssamtaler med svenske og danske virksomheder, rådgivningsbureauer, A-kasser og fagforeninger for at identificere og prioritere de grænsehindringer, de oplevede som de største. Seks af samtalerne fokuserede på tre områder – rekruttering, eta blering og marked. Hver samtale blev holdt med fo kus på et af tre områder. Samta len blev afholdt parallelt på begge sider af Sundet, med henholdsvis danske og svenske deltagere. Det drejer sig om de tre områder, ar bejdsgruppen betragter som de 16 Øresundskomiteen Regionale myndigheder Øresunddirekt mest almindelige og vigtigste for erhvervslivet, når man vil krydse en landegrænse. Det er også disse områder, som informationstjene sten oresunddirektbusiness.com arbejder med, når den hjælper erhvervslivet over Sundet. De to øvrige samtaler var ikke koncentreret omkring et emneom råde, men henvendte sig til private rådgivningsbureauer, banker, fag foreninger og A-kasser på begge sider af Sundet, som diskuterede grænsehindringer generelt. Under rundbordssamtalerne har delta gerne identificeret og prioriteret, hvilke grænsehindringer de anser for de vigtigste at løse. Grænse hindringsarbejdsgruppen har der efter samlet disse på en fælles liste. Interviews For at få de grænsehindringer, vi havde identificeret, bekræftet samt eventuelt finde yderligere hindringer, blev der endvidere gen nemført interviews med virksom Myndigheder Medborgere heder i Øresundsregionen. Indsamling af statistik For korrekt at beskrive en grænse hindring, er det vigtigt at udarbejde et fælles billede af, hvordan regio nen ser ud, hvor mange der påvir kes af de regler, som gælder i dag, samt hvor mange man regner med vil blive berørt af den i fremtiden. Indsamling af statistik er udført via Øresundsbron, undersøgelser om kring specifikke grænsehindringer, TendensØresund, Øresundsregio nens statistik og faktaportal samt Statnord, den nordiske grænse regionale statistikdatabase. TendensØresund http://www.tendensoresund.org/sv Statnord https://www.h2.scb.se/grs/ Studiebesøg Øresundskomiteen har gennem ført studiebesøg i tre forskellige grænseregioner. Lille-KortrijkTournai, Morokulien og Bohus län-Östfold blev besøgt for at se, hvordan man der arbejder med erhvervsspørgsmål og grænse hindringer. Øresundsmodellen arbejdsproces for et fælles arbejdsmarked Identifikation og prioritering af grænsehindringer Under rundbordssamtalerne har medlemmer af grænsehindrings arbejdsgruppen samt Grænse hindringsforums danske og svens ke repræsentanter deltaget. Via et tæt samarbejde med Grænsehind ringsforum øges mulighederne for et fælles syn på Øresundsre gionens behov, hvilket betyder, at man sammen kan blive enige om løsninger samt koordinere arbej det med at løfte disse spørgsmål op på nationalt niveau. Grænsehindrings- arbejdsgruppen Grænsehindringsarbejdsgrup pen består af lokale eksperter fra Befolkning Befolkning 3,7 millioner fordelt på 2,5 millioner på den danske side og 1,2 millioner på den svenske. Prognose: 4 millioner i 2029. Andelen af ældre vokser i hele Øresundsregionen, med den største stig ning på den danske side. Det betyder, at erhvervslivet på begge sider af Øresund vil få behov for arbejdskraft. Pendling I dag pendler godt 20.000 personer dagligt over Sundet. Siden Øresunds bron åbnede i år 2000 er pendlingen steget med 600 %. Prognose: Pendlingen stiger til 39.000 personer i 2025. I 2009 var 97 % af de pendlende bosat i Sverige med arbejde i Danmark. 37 % af disse var danskere, 40 % var svenskere. De øvrige er født uden for Sverige og Danmark. I alt er 14.500 danskere flyttet til Sverige, siden Øresundsbron blev åbnet. I dag bor der i alt 24.000 danskere på den skånske side, heraf godt 10.000 i Malmø. De fleste Øresundspendlere fra Skåne arbejder i den danske servicesek tor. 78 % af alle pendlere fra den svenske side er ansat i den private sektor; det tilsvarende tal for pendling fra den danske side er 70 %. De fleste, som pendler over Sundet, er mellem 16 og 24 år. 8 % af Malmøs unge i alderen 16-24 år har arbejde i Danmark. Kilde: TendensØresund 2010, www.tendensoresund.org HH prognose HH 2001-09 Øresundsbron 2001-09 Øresundsbron prognose 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019 2022 2025 Kilde: Öresundsbron 17 begge sider af Sundet inden for spørgsmål vedrørende skat, so cialforsikring og arbejdsmarked set ud fra et grænseregionalt per spektiv. Gruppen har udviklet løs ningsforslag for de otte prioritere de grænsehindringer. Forslagene er siden hen blevet godkendt af Øresundskomiteens forretnings udvalg for derefter at blive taget op via Grænsehindringsforum og andre kanaler. Forankringsproces for færdige løsningsforslag For at løsningsforslagene skal opnå en så bred opbakning som muligt fra erhvervslivet i Øre sundsregionen er det vigtigt, at virksomheder, arbejdsgiverorga nisationer, A-kasser og fagfor eninger fra begge sider af Sundet stiller sig bag forslagene. Deltagerne i udviklingsarbejdet har derfor fået mulighed for at gennemgå Øresundskomiteens udkast over identificerede og prio riterede grænsehindringer, før de er gået i trykken. Rapporten skal udtrykke erhvervslivets behov. Med de virksomheder og organi sationer, som stiller sig bag for slagene, har Øresundsregionens erhvervsliv mulighed for at løfte disse forslag op til politikere og myndigheder på national niveau. Kobling mellem regionalt og nationalt niveau – en form for nærdemokrati på tværs af landegrænserne Den prioriterede grænsehindring med forankret forslag til løsning løftes op på nationalt politisk ni veau via Grænsehindringsforum, Øresundskomiteen eller andre re gionale aktører. Hvis politikerne på nationalt niveau mener, at spørgs målet påvirker Øresundsvisionen om et fælles arbejdsmarked og den frie bevægelighed samt er af be tydning for regionens og nationens vækst, bør de ud fra løsningsforsla 18 get nedsætte en arbejdsgruppe, som undersøger og bearbejder for slaget. Resultatet af dette arbejde kan føre til en ændring af lovgivningen eller til en aftale på myndighedsniveau over landegrænsen. I arbejdsgrup pen bør der endvidere være tilknyt tet en deltager fra grænseregionen med særlig viden om grænsehind ringen og grænseregionen. Denne person kan fungere som sparrings partner for undersøgerne. Før der træffes beslutning af re geringerne, bør den færdige løs ning endvidere kvalitetssikres i regionen, ved at man lader berørte grupper give en form for feedback. Tilbagemeldingen fra det regionale til det nationale og tilbage igen til det regionale, før der træffes be slutning på nationalt niveau, kan betragtes som en form for nærde mokrati, hvor der opnås et fælles perspektiv i hele proceskæden. Denne arbejdsform bør gøres permanent i det grænseregionale grænsehindringssamarbejde mel lem Øresundsregionen, Grænse hindringsforum og de to national stater og opfattes som et forbillede i Norden og Europa for, hvordan man gennemfører grænsehind ringsarbejde. Arbejdet fortsætter og udvides For at opnå kontinuitet i grænse hindringsarbejdet bør denne Øre sundsmodel gøres permanent og videreudvikles. Muligheder gennem grænsehindrings-, informations- og projektløsninger Øresundskomiteens arbejdsgruppe med repræsentanter fra myndig heder på begge sider af Sundet forbliver aktiv og udvides til både at arbejde med grænsehindringer og bidrage til udvikling af infor mation til Øresunddirekts infor mationskontor og hjemmeside. Arbejdsgruppen skal endvidere fungere i et tæt samarbejde med Interreg IV, når det gælder udvik ling af Interreg-projekter på ar bejdsmarkedsområdet. Øresunddirekt Den samlede grænsehindrings liste bliver en vigtig faktor i ud viklingen af information til borgere og erhvervsliv i Øresundsregionen. For at sikre et effektivt grænse hindrings- og informationsar bejde vil Øresundskomiteen og Øresunddirekt samarbejde, når det gælder om at udvikle en fælles myndighedsarbejdsgruppe samt netværksgrupper. Interreg IV A-ØresundKattegat-Skagerrak Via et tæt samarbejde med Inter reg IV får relevante organisatio ner og myndigheder mulighed for at udvikle integrationsskabende projekter og studier inden for ar bejdsmarkedsområdet på tværs af Sundet. Interreg IV A Øresund-KattegatSkagerrak er et naturligt værktøj til håndtering af flere af de ud fordringer, som grænsehindringer på arbejdsmarkedet indebærer. Via Interreg kan myndigheder og organisationer få støtte fra EU til udvikling af grænseregionale pro jekter, som nedbryder barrierer og skaber konkrete løsninger, der letter kontakt over grænsen mel lem mennesker, virksomheder og organisationer. Etablering af en arbejdsmarkedsdelegation Øresundskomiteen arbejder videre ud fra Øresundsmodellen, når det gælder om at forbedre mulighe derne for borgere og erhvervsliv i Øresundsregionen. For at sikre fokus og fælles perspektiv mel lem regionen og nationalstaterne i arbejdsmarkedsspørgsmål bør man undersøge muligheden for at udvikle en arbejdsmarkedsdele gation. Det er vigtigt at engagere politi kere, ikke bare fra Øresundsko miteen, men også fra Folketinget og Riksdagen, direkte i arbejdet. Det samme gælder repræsentan ter fra de to regeringer. Herudover bør der indgå repræsentanter fra svenske og danske arbejdsgiver organisationer og fagforeninger samt repræsentanter fra relevante myndigheder. Delegationen bør bestå af po litikere, som er medlemmer af Øresundskomiteen, svenske og danske. Folketingspolitikere med tilhørsforhold til regionen, en fra et regeringsparti og en fra oppo sitionen, bør indgå, og det samme gælder den svenske side, med to svenske riksdagspolitikere med tilhørsforhold til regionen. I kraft af denne delegation får regi onen mulighed for, via folketings- og riksdagsrepræsentanter, mere aktivt at forfølge Øresundsregio nale arbejdsmarkedsspørgsmål. Øresundskomiteen udvikler for slag til løsninger sammen med de lokale myndigheder og erhvervs livet i regionen. Der arbejdes de refter videre med disse løsninger via Øresundskomiteens egne kanaler, regionens erhvervsliv, Grænsehindringsforum samt re præsentanter på nationalt niveau. Beskæftigelsen I 2007 var 1,83 millioner personer beskæf tiget i Øresundsregionen. Herudover kom mer 18.400 grænsependlere, som ikke indgår i den nationale statistik. Erhvervsstrukturen Øresundsregionen gennemgår i lighed med den øvrige vestlige verden en om strukturering, som betyder, at andelen af beskæftigede i den private servicesektor stiger, mens andelen af beskæftigede inden for fremstillingsindustri og landbrug falder. Der hersker store indbyrdes forskelle mel lem sektorerne i Øresundsregionen. I Region Hovedstaden stod fremstillings industrien (inklusive byggebranchen) i 2007 for cirka 15 procent af den samlede beskæftigelse, hvilket kan sammenlig nes med Region Sjælland og Skåne, hvor fremstillingsindustrien stod for henholds vis 22 og 23 procent af beskæftigelsen. Region Hovedstaden domineres i stedet af en meget stor andel beskæftigede i den private servicesektor: 48 procent. I Re gion Sjælland og i Skåne står den private servicesektor for henholdsvis 36 og 37 pro cent af beskæftigelsen. Svenskejede arbejdssteder på den danske side Sverige er det største enkelte ejerland i Danmark målt som andel af ansatte på udenlandsk ejede arbejdssteder med Sverige som oprindelsesland (koncern moderselskab). I 2007 var næsten 29 pro cent af de ansatte på udenlandsk ejede arbejdssteder i den danske del af Øre sundsregionen beskæftigede på svensk ejede arbejdssteder. Danskejede arbejdssteder på den svenske side Før åbningen af Øresundsbron var der godt 200 danskejede arbejdssteder i Skåne. I 2008 var der næsten 700 med cirka 11.000 personer ansat. BNP Øresundsregionen står for cirka 26 pro cent af Danmarks og Sveriges samlede bruttonationalprodukt. Kilde: TendensØresund 2010 www.tendensoresund.org 19 20 3 3. Erhvervslivets prioriterede problemer I dette kapitel kan man læse om de otte problemer, erhvervslivet under rundbordssamtaler og interviews udpegede som de højest prioriterede hindringer. Øresundskomiteens arbejdsgruppe har udviklet forslag til løsninger på disse problemer. Lovgivning Grænsehindringer opstår når to landes lovgivning ikke tager højde for grænseregionale forhold som eksempelvis kan hæmme udviklingen af et fælles marked og dermed væksten i Øresundsregionen. Disse forhold kan løses politisk via lovændringer og overenskomster eller af myndigheder via aftaler. Bopæl i Sverige og arbejde i Danmark kan give problemer med socialforsikringen ved ekstraarbejde i hjemlandet At arbejde i to lande er i dag ikke meget mere usædvanligt end at arbejde på to sider af en regions grænse. I hvert fald ikke hvis man er bosat tæt på en landegrænse, og måske desuden i en storby region som Øresundsregionen. Det bliver også stadig mere al mindeligt, at borgerne har flere beskæftigelser i stedet for kun en. Men det er forbundet med en hel del administrativt besvær for ek sempel at være svensker, arbejde i Danmark og samtidig have et ekstrajob hjemme i Sverige. Hvis den svenske arbejdstager arbejder i Danmark, så hører han eller hun under det danske soci 22 ale forsikringssystem. Men tager han eller hun et ekstra arbejde i bopælslandet – i dette tilfælde Sverige – så hører han eller hun i stedet under det svenske sociale forsikringssystem. Det indebærer, at den danske arbejdsgiver skal forholde sig til og faktisk er under lagt det svenske forsikringssys tem og skal dermed betale svensk arbejdsgiverafgift. Afgiften er på ca 30 % af den danske indkomst og skal lægges oven i den danske ar bejdsgives lønomkostning. Som arbejdsgiver skal man altså så betale svensk arbejdsgiverafgift (ca. 30% af den danske indkomst oveni lønudgiften), eftersom til hørsforholdet er flyttet, eller via en aftale med den ansatte give ham eller hende ansvaret for selv at betale den svenske arbejdsgiver afgift. Dette er måske et ekstra stort pro blem for unge, da de har sværere end ældre borgere ved at få fuld tidsarbejde. I dag løses problemet ved, at den danske arbejdsgiver indgår en af tale med sine medarbejdere med bopæl i Sverige om ikke at tage ekstrajobs i bopælslandet. Det fremmer ikke visionen om et fæl les arbejdsmarked med fri be vægelighed for borgerne. Et eksempel Bo Larsson har fået et fuldtidsjob som butikschef i Danmark. Bo har i syv år haft et ekstrajob hver anden weekend som personlig assistent for en teenager i Sverige og regner med at fortsætte der. Faktarude over hvor mange, der ikke har taget ekstrajobs pga. de nuværende regler Øresundsbrons undersøgelse. Undersøgelsen er gennemført i uge 51-53, 2009 Bil Tog Total Deltagere 565 244 809 Svar Svarpct. 444 189 633 79% 77% 78% er du blevet tilbudt ekstraarbejde i dit bopælsland og har takket nej? Kunne du forestille dig at tage et ekstraarbejde i dit bopælsland? Har du eller har du haft ekstraabejde i dit bopælsland? 100% 100% 100% 75% 75% 75% 50% 50% 50% 25% 25% 25% 0% 0% 0% DK bor i SE SE arb. I DK DK arb. I SE Ved ikke Nej Ja DK bor i SE SE arb. I DK DK arb. I SE Ved ikke Nej Ja DK bor i SE SE arb. I DK DK arb. I SE Nej Ja, jeg har haft Ja, jeg har 23 Bo får af sin kommende arbejds giver at vide, at han er nødt til at underskrive en kontrakt, hvor han forpligter sig til ikke at tage et ekstrajob i Sverige, da Bos ekstra arbejde i Sverige vil forøge den danske arbejdsgivers lønomkost ninger for Bo. Virksomheden skal nemlig i så fald betale svensk arbejdsgiverafgift af hele Bos optjente danske ind komst. Da Bo tjener 360.000 DKK om året som butikschef i Danmark, vil den danske arbejdsgiver skulle indbetale cirka 108.000 DKK ekstra i arbejdsgiverafgift til Skatteverket i Sverige. Desuden vil Bo høre ind under det svenske socialforsikringssystem, hvilket indebærer, at den danske arbejdsgiver skal forholde sig til svenske socialforsikringsregler, når det gælder sygdom, forældre orlov, pleje af børn mv. Reglerne omkring pleje af børn findes des uden ikke i Danmark. Bo, der gerne vil fortsætte med sit ekstraarbejde som personlig as sistent i Sverige, undersøger, om der findes nogle muligheder for en løsning. Nye regler om skattefradrag i Danmark giver Bo en mulighed for at fortsætte med sit ekstrajob i Sverige, forudsat at Bo og den 24 danske arbejdsgiver indgår en af tale, som siger, at Bo står for den svenske arbejdsgiverafgift/egenaf giften af den optjente danske ind komst. Det betyder, at Bo skal indbetale cirka 108.000 DKK til Skattever ket i Sverige, hvilket betyder, at Bo først skal tjene 108.000 DKK på sit ekstrajob, før han kan tjene nogle ekstra penge. Det svenske ekstra job giver en årlig indkomst på cirka 70.000 DKK. Bo taber altså cirka 38.000 DKK på sit ekstrajob. I kraft af den nye skatteaftale har Bo mu lighed for at fratrække arbejds giverafgiften/egenafgiften på den danske selvangivelse. Eftersom Bo gerne vil fortsætte med sit ekstraarbejde i Sverige, er han villig til at betale den svenske arbejdsgiverafgift/egenafgiften, selv om han får underskud. Da Bo kontakter Skatteverket i Sverige for at foretage indbetaling af sin arbejdsgiverafgift/egenafgift, får han besked om, at privatpersoner ikke kan foretage indbetalinger af arbejdsgiverafgifter/egenafgifter. Det betyder, at hverken Bo eller den danske arbejdsgiver skal be tale arbejdsgiverafgift/egenafgift for den danske indkomst, så længe Bo påtager sig at stå for afgiften. Bo bliver dog usikker; hvad nu hvis Skatteverket i Sverige ændrer sine regler? Vil man så forlange ind betaling af arbejdsgiverafgifter/ egenafgifter med tilbagevirkende kraft? Betyder det, at han er socialt forsikret i Sverige, selv om han ikke kan indbetale arbejdsgiverafgifter? Han arbejder trods alt i bopæls landet, og ifølge gældende regler bliver man så socialt forsikret i bopælslandet. Bo oplever regler ne som uklare og ved ikke, ud fra hvilken besked han skal træffe sin beslutning. Hvis Bo vælger at arbejde gratis, hvad sker der så ved en eventuel arbejdsskade? Bo mister også muligheden for at opspare på en svensk pensionsordning. Sådan kan problemet løses Via et regionalt netværksarbejde udarbejdede Øresundskomiteen et løsningsforslag. Det indebar, at den nye EF-forordning 883/04, som gælder ved arbejde for sam me arbejdsgiver, også bør anven des ved arbejde for forskellige a rbejdsgivere. Konsekvensen er, at arbejdstiden i bopælslandet skal udgøre mindst 25 procent, for at man skal være socialt forsikret der. Dette forslag blev præsenteret og godkendt af Øresundskomiteen den 10. september 2009 som et spørgsmål, der burde forfølges hos de involverede myndigheder og ministre. Øresundskomiteens udredning og forslag til løsning kan læses på www.oresundskomiteen.dk Hvem rammes? Personer, der ønsker at arbejde for forskellige arbejdsgivere på begge sider af Sundet, rammes af disse vanskeligheder. Naturligvis gælder det danske virk somheder, som ansætter svensk personale. Desuden gælder det svenske og danske virksomheder, som ønsker at etablere sig på den anden side af Sundet og tage medarbejdere med sig, uden at de skifter bopæl, det vil sige at de bliver boende og dermed bliver grænsegængere, og de alle rede har et ekstrajob eller ønsker at få et ekstrajob i bopælslandet. Hvem skal tage sig af problemet? Ultimativt ansvarlige er Beskæf tigelsesministeriet i Danmark og Socialdepartementet i Sverige. Til daglig er det Pensionsstyrelsen i Danmark og Försäkringskassan i Sverige, som skal hjælpe borgerne med at løse disse spørgsmål. 25 Bosatte i Danmark med svensk job får problemer ved bijob i bopælslandet Når man bor i Danmark og arbejder i Sverige, bliver man som arbejds tager SINK-beskattet. SINK-skat er en særlig indkomstskat, der be tyder, at arbejdstageren betaler 25 % indkomstskat til Sverige af sin svenske indkomst uden mulighed for fradrag. Man har desuden en tjenestepension via den svenske arbejdsgiverafgift, eftersom man er socialforsikret i Sverige. Hvis man vælger at tage et bijob i bopælslandet Danmark, overføres tilhørsforholdet omkring social forsikring til Danmark, og man bliver fuldt skattepligtig der. Det betyder, at man skal betale dansk skat af hele sin svenske indkomst med fradrag af SINK-skatten. Det vil sige, at en person, som har betalt 25 % skat i Sverige af den svenske indkomst, med et skatte niveau i Danmark på 40 %, skal betale 15 % i skat af den svenske indkomst til Skat i Danmark. 26 Et eksempel Morten Olsen bor i Danmark og arbejder som IT-chef i Sverige. Han betaler 25 % i SINK-skat i Sverige af sin svenske indkomst, han er socialforsikret i Sverige og har svensk tjenestepension via ar bejdsgiverafgiften. Morten bliver tilbudt et ekstrajob i Danmark som fitnessinstruktør. Problemet er, at han skal betale 15 % i skat af sin svenske indkomst til det danske skattevæsen, og hans tilhørsforhold omkring socialfor sikring overføres til det danske system. Det betyder, at han ikke får nogen opsparet tjenestepen sion fra Sverige. Konsekvensen bliver, at Morten vælger ikke at tage imod ekstra jobbet i Danmark, da den ekstra indkomst i stedet forvandles til en udgift. Den danske arbejdsgiver må lede videre efter en medarbejder. Hvem rammes? Danske virksomheder, der gerne vil have ekstra arbejdskraft og svenske virksomheder med græn segængere ansat, berøres af dette. Og som beskrevet ovenfor, per soner der er bosat i Danmark, ar bejder i Sverige, og som gerne vil tage et ekstrajob i Danmark. Hvem skal tage sig af problemet? Den danske regering og det danske skattevæsen har ansvaret for disse bestemmelser. Etårsgrænse for dansk firmabil i Sverige giver stort besvær En dansk indregistreret firmabil må kun køres i Sverige i op til et år, hvis den anvendes af en per son bosat i Sverige. Derefter skal firmabilen enten skiftes, eller også skal den omregistreres, så den får svenske nummerplader. Det har den konsekvens, at den virksom hed, som ejer firmabilen, også bli ver registreret i Sverige med even tuelle andre konsekvenser. Et eksempel Nina Persson arbejder i Danmark som chef for et dansk IT-firma. Hun bor i Sverige. Af sin arbejdsgiver har hun fået adgang til en dansk indregistreret firmabil. Nina vil gerne vide, hvilke regler der gælder for at køre over broen med sin fir mabil mellem hjemmet i Sverige og arbejdspladsen i Danmark. Derfor henvender hun sig til Transport styrelsen i Sverige, hvor hun får følgende besked. Følgende alternativer gælder for dem, der ønsker at anvende bilen privat, under de nævnte omstæn digheder: A. Den dansk indregistrerede firmabil må højst anvendes i Sverige i et år. Skal den svenske medarbejder fortsætte med at køre i den dansk indregistre rede firmabil, må virksomhe den hvert år skifte bil til med arbejderen eller omregistrere firmabilen til svenske nummer plader. I sidstnævnte tilfælde skal virksomheden have adres se i Sverige. B. Den danske arbejdsgiver regist rerer sig i Sverige, hvilken kan medføre konsekvenser på andre områder, for eksempel skat. Hvem rammes? Primært berører dette danske virksomheder, der ønsker at re kruttere medarbejdere bosat i Sverige, men det gælder også den anden vej, altså rammes svenske virksomheder, der etablerer sig på den danske side og tager persona le med sig, som er bosat i Sverige. Danskere, som flytter til Sverige og fortsat har arbejde i Danmark, rammes af det samme problem. indregistreret firmabil i Sverige i mere end et år. Transportstyrelsen mener, at man kun kan få spørgs målet besvaret ved at få det prøvet ved domstolene. Det er ingen løs ning, ifølge Øresundskomiteens arbejdsgruppe. Det skaber stor usikkerhed for såvel erhvervslivet som den enkelte. Sådan kan problemet løses Man må køre i en udenlandsk re gistreret bil i Sverige i et år, ifølge NMR’s Mariehamnsaftale fra 1985, som omfatter bestemmelser omkring gensidig godkendelse af kørekort og indregistrering af køretøjer. Der er dog usikkerhed om, hvad der sker, hvis man kører i sin firmabil i mere end et år. I dag mangler der et tydeligt myndig hedsansvar hos den relevante myndighed, Transportstyrelsen, om hvilke regler der gælder ved ansøgning om at køre i udenlandsk Hvem skal tage sig af problemet? Den svenske regering træffer for anstaltninger for at løse dette pro blem. 27 Dyrt at opspare pension på begge sider af Sundet En person, der bor i Sverige og samtidig sparer op på en dansk arbejdsmarkedspension af typen kapitalpension, og som ønsker den udbetalt som et engangsbeløb, risikerer at skulle betale svensk indkomstskat. Han skal endvidere betale en 40 procents afgift i Danmark ved ud betaling, når han går på pension. Vælger han i stedet at hæve kapi talpensionen, før han går på pen sion, er afgiften 60 %. Hvis man bor og arbejder i Dan mark, bliver man ikke beskattet, men bliver udelukkende pålagt at betale afgiften af det opsparede beløb. Hvis man bor og/eller arbej der i Sverige og stiller kapitalpen sionen i bero – dvs. ikke foretager flere indbetalinger – er der risiko for, at pensionen ædes op af ad ministrationsomkostninger. Der er opstået usikkerhed om kring beskatning i Sverige, efter at de svenske skattemyndigheder har taget stilling til beskatning af dansk SP-opsparing. En dansker, som med sit firma flytter til Sverige, aftaler med sin danske arbejdsgiver, at de fort sætter med at indbetale til den danske kapitalpension. 28 Et eksempel med to vinkler: a) Eva går på pension Eva Olsson bor i Sverige og er efter 25 års arbejde i Danmark og 15 i Sverige gået på pension. Hun har gennem de 25 år i Danmark blandt andet opsparet 1.000.000 DKK på en dansk kapitalpension. Eva får nu denne udbetalt som et engangsbeløb fra Danmark. Af den opsparede kapitalpension tager man i Danmark en afgift på 40 %, hvilket betyder, at Eva får 600.000 DKK overført fra Danmark til Sverige. Da denne udbetaling ikke er beskattet, men belagt med en afgift på 40 %, er der risiko for, at Sverige vil beskatte de 600.000 DKK med cirka 30 %. Af den op sparede pension på 1.000.000 er der så 420.000 DKK tilbage. b) Eva stopper med at arbejde i Danmark og ønsker sin opsparede kapitalpension udbetalt Eva Olsson bor i Sverige og arbej der i Danmark. Efter sommeren har Eva tænkt sig at flytte til sin fødeby i Norrbotten, hvor hun skal arbejde som maskiningeniør. Eva flytter hjem permanent og skal ikke arbejde mere i Danmark. Der er 15 år, til hun går på pension, og hun har indbetalt til en dansk kapitalpension gennem sine 25 år i Danmark. Det opsparede beløb er 1.000.000 DKK. Hun ønsker at hæve sin opsparede danske ka pitalpension og få den overført til en svensk pensionsopsparing, ef tersom der ikke vil blive indbetalt nye beløb, så kapitalen snarere vil falde på grund af administrations omkostninger hos den danske ka pitalpension. Af den opsparede kapitalpension på 1.000.000 DKK fratrækker man i Danmark en afgift på 60 %, hvilket betyder, at Eva beholder 400.000 DKK fra Danmark. Når de over føres til Sverige, er der risiko for, at de svenske skattemyndigheder vil beskatte den resterende pension med cirka 30 %. Til Eva er der nu 280.000 DKK tilbage at indsætte på en svensk pensionsopsparing. Hvem rammes? Danske og svenske virksomheder, som etablerer sig på den anden side og bringer medarbejdere med sig, samt danske og svenske bor gere der i deres erhvervskarriere har arbejdet på begge sider af Sun det, rammes af disse skatte- og afgiftsregler. Også danskere, som vælger at flytte til Sverige, før de går på pension, berøres af dette. Sådan kan problemet løses Denne usikkerhed vedrørende dobbeltbeskatning kan undgås gennem en aftale mellem Sverige og Danmark, hvor man ligestiller termerne skat og afgift. Hvis man vælger at overføre det opsparede beløb til en anden pen sionsopsparing, bør der ikke ske beskatning eller pålægges afgift, før man vælger at hæve pensions indskuddet. Hvem skal tage sig af problemet? Det svenske finansministerium og det danske skatteministerium har ansvaret for disse spørgsmål. Dyrt og delvist umuligt at flytte pensionskapital Når en arbejdstager flytter fra et land til et andet, skifter han eller hun normalt arbejdsgiver og pen sionsordning. Så er det rimeligt, at arbejdstageren skal have mulig hed for at medtage sin opsparede pensionskapital til den nye pen sionsordning. Flytningsret for opsparet pensions kapital gælder i både Danmark og Sverige, i Sverige dog kun for for sikringsaftaler indgået tidligst 1. juni 2007. Flytning af pensionsord ninger mellem Sverige og Danmark udløser gebyrer for den enkelte. Den svenske pension, som er ops paret via arbejdsgiverafgiften, kan ikke overføres. Hvem rammes? Personer, som har valgt at arbejde på begge sider af Sundet og der med har optjent pension i to lande. Det betyder, at en del af deres pen sion er passiv, og den anden aktiv, afhængigt af hvilket land de arbej der i. Overflytter de pensionen til det land, de arbejder i, er pensionen hele tiden aktiv og ædes ikke op af gebyrer. Sådan kan problemet løses Sverige bør udvide flytningsretten til også at omfatte tidligere ind gåede aftaler. Præciseringen bør desuden ske i den svenske ind komstskattelov, for at flytnings retten skal kunne udnyttes ved flytning til ny arbejdsgiver og ny pensionsordning. For øvrigt har det vist sig i både Danmark og Sverige, at for sikringsselskaber har taget uri meligt høje gebyrer ved flytning af pensionsordninger. Der er derfor grund til at indføre en lovgivning, som forpligter forsikringsselskab erne til kun at beregne sig rimelige gebyrer. Den svenske lovhjemlede flytnings ret er begrænset til forsikringsaf taler indgået tidligst den 1. juli 2007. Det bør ændres, så retten også gælder tidligere optjente pensionsrettigheder. Man bør endvidere lovgive om omfanget af de administrative gebyrer, som pålægges kunden i forbindelse med en flytning. Kap. 58, §18 i den svenske ind komstskattelov bør omformu leres på en sådan måde, at det klart fremgår, at overførsel af pensionskapital er mulig til anden pensionsforsikring, ikke kun i de undtagelsestilfælde, hvor der er tale om samme forsikringstager, men generelt ved flytning af pen sionsforsikring. Man må ændre lovgivningen, så det ikke skal være nødvendigt at betragte de 130.000 foretagne pensionsflytninger og kommende pensionsflytninger in den for de svenske kollektivaftaler som ulovlige. Også i Danmark er der således gode grunde til at indføre lovgiv ning, som forpligter forsikrings selskaberne til at beregne rime lige gebyrer ved tilbagekøb og flytning af kapital. Det er også i overensstemmelse med forslag til nyt EU-direktiv (KOM, 2005/507), som fastslår, at afgående arbejds tagere ikke må stilles ringere, når det gælder beregningen af overført pensionskapital, og at administra tionsomkostningerne i forbindelse med overførslen skal stå i rimeligt forhold til den tid, som vedkom mende har været omfattet af for sikringen. justering (opgørelse, indeksering, forrentning) af hvilende pensions ordninger (fribrev), således at af gående arbejdstagere ikke stilles ringere. Hvem skal tage sig af problemet? Eftersom der kræves en ændring i den svenske lovgivning for at fjerne de aktuelle grænsehind ringer, påhviler det det svenske finansministerium at forberede et lovforslag. Finansinspektionen i Sverige og Finanstilsynet i Danmark bør lø bende kontrollere, at forsikrings selskaberne fører en rimelig ge byrpolitik. En afgående arbejdstagers mu lighed for at lade en hvilende pensionsordning forblive hos det forsikringsselskab, han har tilhørt på grund af ansættelse hos en tidligere arbejdsgiver, skal holdes åben. I stedet for flytning af pen sionskapital som eneste realis tiske alternativ bør man sørge for, at forsikringsselskaberne følger det EU-direktiv, som fastslår, at der skal garanteres en retfærdig 29 Information I visse tilfælde kan en problemstilling opleves som en grænsehindring, selv om det egentlig drejer sig om et informationsproblem. Ved manglende eller ukorrekt information fra de ansvarlige for spørgsmålet opstår der problemer for erhvervslivet, fordi de ikke har den korrekte information og viden, som de behøver for at handle og træffe beslutninger. Usikkerheden omkring, hvordan man skal forholde sig, skaber hindringer. Virksomhederne behøver personlig rådgivning Virksomhederne i Øresundsregio nen efterspørger tydeligere infor mation fra det offentlige, men også bedre rådgivning fra det private. Erhvervslivet ønsker endvidere, at de informationstjenester, som fin des, bliver synligere, så man let tere ved, hvor man skal henvende sig. Denne information mangler i dag og skaber stor usikkerhed for virksomhederne i beslutningspro cessen, når det gælder rekrut tering, etablering og udstrækning af markedet til den anden side af Sundet. Når det gælder information fra det offentlige er webtjenesten www. oresunddirektbusiness.com en udmærket informationstjeneste, men kendskabet til den er desvær re ikke optimalt. Ud over webinformation efter spørger erhvervslivet personlig betjening fra det offentlige, nogen som kan informere dem om, hvilke regler der gælder, og hvor man skal henvende sig. Problemet i dag er, at man kan få forskellige svar, afhængigt af hvem man henven der sig til, og hvilken myndighed man taler med. Det skaber usik kerhed hos de erhvervsdrivende, som i mange tilfælde vælger ikke at handle, eftersom fejlagtige be slutninger kan få alvorlige konse kvenser for den erhvervsdrivende. Det samme gælder kontakten til de 30 private rådgivningsbureauer, som har svært ved at overskue reg lerne og give konkrete råd ud fra den erhvervsdrivendes forespørg sel. Rådgivningsbureauerne skal bruge meget tid på research, da de ikke har kendskab til konsekven serne ved rekruttering af persona le eller etablering af virksomheder på den anden side af Sundet. Råd givningen kan dermed blive dyr for virksomhederne. For de små virk somheder er det omkostninger, som man ikke har mulighed for at betale, og dermed hæmmes inte grationen. Hvem rammes? De beskrevne mangler rammer danske og svenske virksomhe der, der vil rekruttere personale, etablere sig på den anden side af Sundet, samt de virksomheder som ønsker at sælge deres varer og ydelser på den anden side af Sundet. Sådan kan problemet løses Informationstjenesten Øresund direktbusiness.com bør udvikles med informationstjenester for erhvervslivet. Deres rolle bliver at bidrage med personlig betjening til erhvervslivet, udvikle informatio nerne på Øresunddirektbusiness. com, identificere grænsehindring er for erhvervslivet samt uddanne myndighedspersoner og private rådgivere i erhvervsspørgsmål for Øresundsregionen. Informations tjenesten bør indledningsvist finansieres med Interreg-midler og derefter af regionen sammen med erhvervsorganisationerne i regionen. Hvem skal tage sig af problemet? Regioner og kommuner på begge si der af Sundet samt svenske og dans ke myndigheder. Alle kan bidrage til, at disse mangler afhjælpes. Aktuel status Denne grænsehindring er delvist på vej til at blive løst via et Inter reg-projekt. Den 17. februar 2010 blev der be vilget et Interreg-projekt, Øresund Business Match, som har til formål at fremme bæredygtig økonomisk vækst i Øresundsregionen. Projektet finansieres af Region Skåne, Københavns Kommune (KEC), Region Hovedstaden, Region Sjælland, Helsingborg stad, Malmö stad, Helsingør Kommune og Erh vervssamarbejdet Sjælland. Det blev påbegyndt den 1. januar 2010 og afsluttes den 31. december 2012. Forhåbentlig vil projektet derefter blive implementeret som en del af Øresunddirekts aktiviteter. Øresund Business Match (ØBM) vil skabe en platform for Øresunds regionens 250.000 små og mel lemstore virksomheder, hvor de tilbydes information og rådgivning samt match-making på tværs af Sundet. Formålet er, at virksom hederne skal opleve Øresunds regionen som deres nærmarked, hvor konkurrencesituationen ska ber øget produktivitet og effek tivitet, hvilket fører til fælles øget samfundsøkonomisk velfærd for regionens medborgere. ØBM vil få 1.200 virksomheder til at indlede samarbejde og handel over Sundet. Derudover vil mindst 40 virksomhedsrådgivere fra mindst 9 erhvervskontorer fra den lokale og regionale erhvervsservice del tage i seminarer med fokus på erhvervsspørgsmål, som berører begge sider af Sundet. Herudover skal ØBM udvikle netværk for virk somhedsrådgivere, der beskæf tiger sig med kapitalformidling til virksomheder. Målet er at etablere kombinerede dansk-svenske kapi talinvesteringer. ØBM-rådgivere vil blandt andet være stationeret hos Øresunddirekt. Læs mere om Interreg-projektet på Interreg-sekretariatets hjem meside. http://www.interreg-oks.eu/se/ Menu/Öresund/Godkända+ projekt/Projektlista+Öresund/ Øresund+Business+Match Dansk løsning omkring svensk firmabil er ikke kommunikeret ud En person, som bor i Danmark og arbejder i Sverige og har svensk firmabil, skal tage stilling til føl gende forhold, hvis bilen skal an vendes privat: Hvis man anvender bilen mest i arbejdslandet, hvilket kan bereg nes på grundlag af antal dage eller kilometer, kan man søge dispen sation hos Skat i Danmark. Hvis dispensationen bevilges, får man en attest, som giver ret til at køre den svenske firmabil privat i Danmark. Denne attest skal fore findes i bilen og kunne fremvises ved kontrol. Det er også muligt at ansøge om danske nummerplader til den svenske firmabil. Det skulle i så fald være for at undgå irritation hos naboer og andre, da der findes en udbredt forestilling om, at de, der kører svensk firmabil, forsøger at undgå skatter og afgifter, som er obligatoriske i Danmark. Hvem rammes? Danske virksomheder, der etable rer sig på den svenske side og ta ger personale med sig med bopæl i Danmark, samt svenske virksom heder der vil rekruttere medarbej dere bosat i Danmark. Det kan også gælde svenskere, der flytter til Danmark og fortsat har arbejde i Sverige. tuation er, som det fremgår, løst. Man søger om tilladelse via de danske skattemyndigheder. Tilbage står at informere bedre, så både virksomheder og medborgere ved, hvordan de skal forholde sig. Hvem skal tage sig af problemet? Skat i Danmark har ansvaret for denne information. Sådan kan problemet løses Problemerne omkring denne si 31 Pension i nabolandet kan gå tabt, hvis den ikke overvåges Det sker, at pensionsbeløb, som en arbejdstager er berettiget til, ikke udbetales, fordi arbejdstageren ikke ved, at han har ret til pension, eller hvor han skal kræve sin ret. Arbejdstagerens muligheder for at overvåge sine pensionsrettigheder er blevet forbedret i Danmark og Sverige, siden man indførte cen trale pensionsinformationsporta ler. Men disse portaler er ikke fuldt dækkende – dækningsgraden er mindre i Sverige end i Danmark – hvilket kan have den konsekvens, at nogle pensionsberettigede ikke har mulighed for at overvåge deres rettigheder. Eftersom arbejdstagerens egen overvågning er helt nødvendig ved flytning til udlandet, hvor forsik ringsselskaberne ikke længere kan forventes at finde vedkommende via indenlandske, nationale adres seregistre, er dette en grænse hindring. Eksempel Krister Kristensson skal snart på 32 pension efter 45 år som arbejds tager i både Sverige og Danmark. Hos sine arbejdsgivere har Krister i disse år optjent pension i begge lande. Nu ønsker han at danne sig et billede af, hvilke pensioner der er sparet op for hans regning, og hvor meget han vil få udbetalt hver måned. Det er tolv år siden, at Krister ar bejdede i Danmark, og siden da har han endvidere skiftet adresse i Sverige. Når det gælder de svens ke pensioner, er det intet problem for Krister at finde informatio nen, da han bor i Sverige, og hans adresseændringer her følges via hans personnummer. Men de danske pensioner er mere problematiske. Krister bor ikke i Danmark, og de danske pensions forvaltere kan ikke følge med i Kristers flytninger, da de ikke har adgang til de svenske informatio ner. Krister er den eneste, som kan bidrage med denne informa tion. Det samme gælder den anden vej, altså for en dansker som bor i D anmark og har arbejdet både i Danmark og Sverige. Da Krister ikke bor og/eller arbej der i landet, modtager han ikke løbende, årlig information om ud viklingen i den pension, han har opsparet i Danmark. Det samme gælder den anden vej. Krister efterlyser en informations portal, hvor han har adgang til al information om sin opsparede pension fra såvel Sverige som Danmark. Hvem rammes? Danske og svenske borgere, som har arbejdet på begge sider af Sundet. Sådan kan problemet løses For at give alle nemmere mulighed for at overvåge deres pensions rettigheder, bør der være en cen tral instans i begge lande, hvor alle pensionsrettigheder automatisk og obligatorisk registreres. Det skal være tilstrækkeligt for per sonerne at kontakte denne instans for at kunne overvåge deres pen sionsrettigheder. Hvis det frivillige samarbejde, som i dag eksisterer mellem pen sionsinstanser i både Danmark og Sverige, ikke opnår større udbre delse – i særdeleshed i Sverige – bør pensionsinformationen være baseret på lovgivning, så enkelte pensionsinstanser ikke kan stå udenfor. Hvis der er mulighed for det, ville det naturligvis være en fordel for de pensionsberettigede, hvis også almen pension kunne medtages i den danske pensions informationsportal. Hvem skal tage sig af problemet? Da obligatorisk registrering af pensionsrettigheder kræver ny lovgivning, er det regeringernes ansvar at udarbejde en løsning. 4 4. Lovgivning Grænsehindringer opstår når to landes lovgivning ikke tager højde for grænseregionale forhold som eksempelvis kan hæmme udviklingen af et fælles marked og dermed væksten i øresundsregionen. Disse problemer kan løses politisk via lovændringer og overenskomster eller af myndigheder via aftaler. Arbejdsmarked og a-kasse Uddannelser/kvalifikationer/autorisationer ikke ligeværdige på begge sider På flere fagområder er der pro blemer, når det gælder såkaldt validering af uddannelser, altså at bekræfte gyldigheden af en bes temt uddannelse inden for et fag. Det kan være problematisk for ar bejdsgiverne i Øresundsregionen, når de skal sammenligne ansøg ninger fra Sverige og Danmark i forbindelse med rekruttering. svenske sygeplejeassistenter ikke længere arbejde som social- og sundhedsassistenter i Danmark. I dag er eksempelvis social- og sundhedsassistent blevet et au torisationsfag i Danmark. Det be tyder at autorisationskravene er skræddersyet til den danske ud dannelse. Det er uheldigt med tanke på, at der er stort overskud af sygeple jeassistenter i Sverige og et stort behov for social- og sundheds assistenter i Danmark. I dette eksempel betyder det, at lovgiv ningen forhindrer arbejdssøgende svenskere i at komme ind på det danske arbejdsmarked. Konse kvensen bliver, at de danske virk somheder eller sygeplejen ikke kan levere den service, som deres kunder har ret til. Tidligere var svenske sygepleje assistenters (”undersköterskor”) uddannelse sidestillet med den danske uddannelse, hvilket gjorde det muligt for sygeplejeassisten terne af få arbejde som social- og sundhedsassistenter i den dans ke sundhedssektor. I dag må de Denne problematik gælder endvi dere for eksempelvis lokoførere, elinstallatører, vvs-installatører og en del andre håndværkere. Da uddannelserne er bundet til na tionalstaterne, medfører det, at man begrænser arbejdsmarkedet for disse autorisationer til kun at 34 gælde for den ene side af Øre sundsregionen. Det kan medføre, at arbejdssøgende inden for disse områder ikke har mulighed for at søge arbejde på den anden side af Sundet, selv om der mangler ar bejdskraft på dette område. Det betyder også, at borgere, som søger uddannelser med autorisa tion i nabolandet, kun kan arbejde i uddannelseslandet og ikke har mulighed for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i bopælslandet. Autorisationsprocessen/sagsbe handlingstiden kan være vældig lang, hvilket giver problemer for både arbejdsgivere og arbejdsta gere. Arbejdsgivere vælger ikke at ansætte personer, som ikke har en færdig autorisation, og dermed udelukkes en gruppe fra arbejds markedet i lange perioder, selv om autorisationen i og for sig ikke ville være noget problem. Hvem rammes? Både danske og svenske arbejds søgende, som ønsker at arbejde på den anden side af Sundet, kan stø de ind i dette problem. Og selvføl gelig udgør det grundlæggende et stort problem for de arbejdsgivere, som ønsker at ansætte personale, både i Danmark og Sverige. Hvem skal tage sig af problemet? Når det gælder social- og sund hedsassistenter, bør de svenske og danske uddannelsesorganisa tioner samarbejde med Sundheds styrelsen i Danmark, på en sådan måde, at det giver en fælles Øre sundsstatus for uddannelserne. På de øvrige områder er det de respektive uddannelsers ledere og arbejdsmarkedets parter på begge sider af Sundet, som har ansvaret. Ikke-EU-borgere har kun jobmuligheder på den ene side En person fra et land uden for EU, som har opholdstilladelse og ar bejdstilladelse i Sverige, kan ikke få arbejde på den danske side af Øresund. Desuden kan en borger fra et ikke-EU-land, som har de samme tilladelser i Danmark, ikke flytte over til den svenske side. Så går den danske opholds- og ar bejdstilladelse tabt, og personen mister altså sit arbejde der. Disse regler hindrer den frie be vægelighed for borgere i Øre sundsregionen. Det medfører, at de virksomheder, som findes på den danske side, stilles dårligere end virksomheder på den svenske side i konkurrencen om arbejds kraft, når manglen på arbejdskraft fremover vokser i såvel Øresunds regionen som hele den vestlige verden. Hvem rammes? Alle ikke-EU-borgere med op holds- og arbejdstilladelse, som ønsker helt fri bevægelighed, når det gælder arbejde og bopæl i regi onen. Og de danske virksomheder, som vil tilbyde ledige jobs til ikkeEU-borgere bosat i Sverige. Hvem skal tage sig af problemet? Disse spørgsmål sorterer under den danske regering. A-kassetilhørsforhold Svenskere, som er medlem af en svensk A-kasse og tager arbejde på den danske side af Sundet, og som ikke bliver medlem af en dansk A-kasse fra første arbejds dag, kan i tilfælde af arbejdsløshed få vanskeligheder med at få udbe talt dagpenge på grund af afbrudt forsikringsperiode. Dermed løber de en risiko for at havne uden for systemet. Det er et problem for erhvervslivet på den danske side, da denne kategori kan blive mindre attraktiv at ansætte. Hvem rammes? Danske virksomheder, som øns ker at rekruttere personale, og medarbejdere bosat i Sverige, som bliver fritstillet fra deres arbejde i Danmark, møder dette problem. Sådan kan problemet løses I dag følger de fleste svenske Akasser domme fra Kammarrätten i Sverige, som tillader en frist på tre dage, før man skifter over til dansk A-kasse. Inspektionen för arbetslöshetsförsäkringen, IAF, bør arbejde for at skabe et mere rimeligt råderum. Hvem skal tage sig af problemet? Inspektionen för arbetslöshetsför säkringen, IAF. 35 Ingen ret til tjenesteledighed ved politisk arbejde Grænsependlere, som arbejder i Danmark og bor i Sverige, har ikke ret til tjenesteledighed ved vareta gelse af politiske hverv i bopæls landet. Det betyder, at det bliver sværere for danske virksomheder at til trække personale med politiske hverv på den anden side. Det hæm mer også den demokratiske pro ces, da grænsependlere ikke får de samme forudsætninger for at deltage i det politiske arbejde. Hvem rammes? Grænsependlere, som ønsker at være politisk aktive i hjemlandet, får ikke denne mulighed. Og virk somheder, der eventuelt vil ansæt te en person, som udfører politisk arbejde i det andet land. Hvem skal tage sig af problemet? Der kræves et politisk initiativ i Danmark for at nå frem til en even tuel løsning. Arbejdsløse kan ikke komme i praktik på den anden side af grænsen Arbejdsløse i Øresundsregionen kan ikke udnytte arbejdsmarkedet på den anden side af Sundet til at finde praktikpladser. De nationale arbejdsmarkedslove er baseret på, at arbejdsmarkedspraktik gennem føres i hjemlandet. Dog har Arbejds formidlingen i Sverige mulighed for at bevilge praktik på virksomheder i udlandet, der betragtes som en svensk juridisk person. arbejdsløse praktiksøgende med bopæl i Øresundsregionen be grænses af dette. Hvem rammes? Svenske og danske virksomhe der, der ønsker at tage imod ar bejdsmarkedspraktikanter, samt Hvem skal tage sig af problemet? Myndigheder og lovgivere på ar bejdsmarkedsområdet på begge sider af Sundet skal tage sig af dette. Svenske virksomheder tager ikke lærlinge fra Danmark Sverige og Danmark har forskellige systemer inden for de praktiske erhvervsuddannelser. Det reducerer i væsentlig grad mulighederne for at udnytte hinan dens kompetencer, når det gæl der unge i Øresundsregionen. De danske erhvervsuddannelser er mere praktisk orienterede, mens de svenske er mere teoretiske. Svenske unge har i dag mulighed for at ansøge om optagelse på de danske erhvervsuddannelser. Danske erhvervsuddannelser er 36 en slags kombinerede uddannel ser med hovedvægten på praktik og med færre teoretiske indslag end de svenske. Det kan passe godt til mange svenske unge, som ikke kan klare det almindelige er hvervsorienterede svenske gym nasieprogram. Svenske arbejdsgivere har des værre ingen økonomiske inci tamenter til at tilbyde lærlinge pladser til de svenske og danske elever, som går på de danske er hvervsuddannelser, hvilket er be klageligt, da disse unge har den viden og kompetence, som efter spørges af det svenske erhvervsliv. Disse muligheder tilfalder alene de danske arbejdsgivere. Hvem rammes? Kort og godt: Hele regionens e rhvervsliv og de unge. Sådan skal problemet løses Svenske arbejdsgivere, som tager lærlinge, bør undtages fra be taling af arbejdsgiverafgift, på samme måde som det gælder for Nystartsjobb (en slags indslus ningsjob). Hvem skal tage sig af problemet? Svenske politikere, arbejdsgiveror ganisationer og fagforeninger kan tage ansvaret for nye løsninger. Svenskere, som tager lærlingeuddannelser i Danmark, får ingen rejserabatter Svenske studerende bosat på den svenske side af Sundet har ikke samme mulighed som de danske studerende for at få pendlings rabatter, hvis de læser på de tek niske skoler i Danmark. Det bety der, at svenskerne ikke har råd til at gå som lærlinge i Danmark. Problemet er dobbelt. På den ene side regner CSN på svensk side dette som en gymnasial uddan nelse, og dermed er de studerende ikke berettiget til pendlerrabatter fra Sverige, eftersom Skånetrafik en ikke giver rabat til elever, som tager gymnasieuddannelser. Lær lingeuddannelserne i Danmark er ikke kun beregnet for personer under 20 år; folk i alle aldre tager disse uddannelser. På den anden side kan man heller ikke opnå pendlerrabatter fra den danske side, da man skal have et dansk cpr-nummer for at få pend lerrabatten til lærepladserne i Danmark. Cpr-nummer kan man kun få, hvis man flytter til Danmark eller får et arbejde i Danmark. Hvem rammes? Dette er et problem for erhvervs livet i Øresundsregionen, da der i regionen fremover vil opstå mangel på folk med erhvervsuddannelser. Sådan kan problemet løses Fra svensk side er det primært CSN og Skånetrafiken, som skal ændre deres regler, således at lærlinge uddannelserne sidestilles med stu dier på højere læreanstalter. kunne gives allerede ved ud dannelsens påbegyndelse til de svenske lærlinge. På denne måde undgår man særbehandling af svenske elever. Hvem skal tage sig af problemet? CSN/Skånetrafiken på svensk side, Indenrigsministeriet på dansk side. Fra dansk side kræves der en ny fortolkning af reglerne, så også studerende kan få et cpr-nummer. Da målet med lærlingeuddan nelser er, at eleverne skal opnå ansættelse under hovedparten af uddannelsen, burde cpr-nummer Ansøgningsrejse til Danmark refunderes ikke Regler i Sverige gør det muligt at få bidrag til rejser til ansættelses samtaler i hele landet, men deri mod ikke til rejser til samtaler på den danske side af Sundet. Det betyder, at personer bosat i Sverige, som kunne tænke sig at tage arbejde i Danmark, men som ikke har råd til at rejse over Sundet for en ansættelsessamtale, måske vælger at afstå fra sådanne udgif ter, som ikke med sikkerhed fører til noget. Dermed går erhvervslivet på den danske side glip af potentiel arbejdskraft, samtidig med at den pågældende person går arbejdsløs i Sverige og modtager en form for understøttelse. Et eksempel Berit Olsson er arbejdssøgende kassedame og bor i Malmö. På den svenske arbejdsformidling bliver hun tilbudt at søge to jobs, et i Kø benhavn og et i Luleå. Hvem rammes? Danske virksomheder, som søger arbejdskraft, og svenske arbejds søgende med dårlig økonomi, som ikke vil eller kan betale for rejser til jobsamtaler. Ansøgningsrejsen til Luleå får hun finansieret af den svenske arbejdsformidling, mens hun selv må betale udgifterne til rejsen til København. Hvis Berit opnår an sættelse i København, behøver hun ikke flytte, hvilket betyder, at arbejdsformidlingen ikke behøver udbetale flytningsbidrag, hvilket arbejdsformidlingen ellers skal, hvis Berit får arbejde i Luleå. Sådan kan problemet løses Reglerne bør ændres, så der kan bevilges betaling for ansøgnings rejser til udlandet for svenske ar bejdssøgende, hvis arbejdet ligger inden for pendlingsafstand, så det ikke påvirker den arbejdssøgen des boligsituation. Den svenske arbejdsformidling beslutter, hvem der kan få betalt deres ansøg ningsrejser. Der er gennemført forsøg hos Øresunddirekt /Arbejdsformid lingen i Malmö med gratis billetter til unge arbejdssøgende for at give mulighed for spontan arbejdssøg ning i Københavnsområdet. 19 % i denne gruppe fik arbejde i Dan mark og 19 % i gruppen fik arbejde i Sverige, hvilket må ses som et godt resultat. Hvem skal tage sig af problemet? Regeringen og Arbejdsmarkeds ministeriet i Sverige. Efter reger ingens enkeltmandsudredning i foråret 2010 foreligger der et løs ningsforslag. 37 Socialforsikring Forældreorlov beregnes på forskellig vis den svenske orlovsydelse. Hvis de to forældre i en familie er bosat i Sverige, mens den ene af dem arbejder i Danmark, opstår der problemer, når de ønsker at gå på forældreorlov. Familien på virkes nemlig her af de to landes lovgivning. Så bliver det svært for familien at planlægge forældreorloven, og denne usikkerhed medfører, at mange børnefamilier vælger ikke at søge arbejde i nabolandet. I Danmark regner man i uger, og i Sverige regner man i dage, når man beregner orlovsydelse. Problemet opstår, fordi Försäkringskassan i Sverige giver forskellige svar på, om man regner med fem eller syv dage per uge, som skal trækkes fra De forskellige regler og omreg ningsprocesser bevirker, at ar bejdsgiverne føler sig usikre på, hvordan medarbejderne vil placere deres forældreorlov, hvilket igen gør det vanskeligere at planlægge vikarer til dem. Hvem rammes? Børnefamilier, hvor forældrene har ansættelse i både Sverige og Dan mark, rammes af dette problem. Det samme gælder arbejdsgivere på begge side af Sundet med ansat te, der har deres ægtefælle ansat i nabolandet. Sådan kan problemet løses Informationen til arbejdstagerne og arbejdsgiverne bør forbedres, så de kan træffe korrekte beslutninger vedrørende forældreorloven. Försäkringskassan i Sverige bør på langt sigt tage stilling til, hvilket antal dage per uge for den danske forældreorlov der skal fratrækkes i den svenske forældreorlov. Hvem skal tage sig af problemet? Försäkringskassan i Sverige har ansvaret for dette spørgsmål. Ingen rehabilitering hjemme for grænsegængere Grænsependlere, som bliver syge og har brug for rehabilitering, kan i dag ikke få det i bopælslandet, men kun i arbejdslandet. Eksempel Roland Andersson bor i Karls hamn og har haft ansættelse i København siden foråret 2006, hvor han er beskæftiget som stil ladsarbejder. I marts 2008 kom Roland alvorligt til skade i ryggen under sit arbejde og har været sygemeldt siden. Han er i perioden 31. maj 2010 – 27. juli 2010 blevet tilbudt arbejdsprøvning i Danmark af den danske kommune. Da han 38 har fået en skade i ryghvirvlen, har han svært ved at sidde ned i lange perioder. Det betyder, at Roland har svært ved dagligt at rejse mel lem hjemmet i Karlshamn og den danske kommune med en rejsetid på syv timer tur/retur. For at Roland skal kunne klare den daglige rejse på syv timer, er han nødt til at tage stærke smertestil lende piller. Det betyder endvidere, at Roland får svært ved at koncen trere sig på arbejdspladsen. Han bad derfor den danske kom mune om tilladelse til at gennem føre sin arbejdsprøvning i en dansk virksomhed i Karlshamn, men fik afslag. Hvis Roland takker nej til at gennemføre arbejdsprøvningen i Danmark, mister han retten til danske sygedagpenge, hvilket be tyder, at han hverken er berettiget til svenske eller danske sygedag penge. Karlshamns kommune må så påtage sig de sociale omkost ninger for Roland og hans familie. Hvem rammes? Danske og svenske virksomheder med personale, der bor på den an den side af Sundet, samt danske og svenske arbejdstagere, som bliver langtidssygemeldte. Sådan kan problemet løses Rehabilitering bør kunne tilbydes i bopælslandet, ved at landene kø ber ydelserne af hinanden. Ifølge EF-forordning (EG) 883 kan man aftale, at man kan modtage re habilitering i bopælslandet. Hvem skal tage sig af problemet? Beskæftigelsesministeriet i Dan mark og Socialdepartementet i Sverige har ansvaret for dette spørgsmål. 39 40 Skat Montørreglen anvendes ikke i Danmark Svenske vikarbureauer, altså med domicil på den svenske side, kan ikke udleje personale til danske virksomheder på den anden side af Øresund og benytte sig af den svenske montørregel. Årsagen er, at Danmark har en særlig beskat ning, en bruttoskattesats på 30 procent, for udlejning af arbejds kraft, og det danske firma, som benytter sig af vikarbureauer, er ansvarligt for administration og skatteindbetalinger for det lejede personale. Eksempel Et dansk firma inden for sygeplej en har brug for sygeplejersker. De kontakter et svensk vikarbureau og lejer gennem dem svenske syge plejersker. Da sygeplejerskerne fra det svenske vikarbureau arbejder mindre end 183 dage i Danmark, mener vikarbureauet, at deres personale ikke skal betale dansk skat af deres danske lønindkomst, men beskattes med svensk skat i henhold til den svenske montør regel. Vikarbureauet mener endvi dere, at det forbud mod udlejning, som findes i den såkaldte montør regel, ikke burde gælde for seriøse vikarbureauer. De svenske vikarbureauer ser et stort marked i Øresundsregionen for midlertidig udlejning af per sonale fra Sverige til Danmark. Ved at de får adgang til et større marked, kan de matche behovet for personale på begge sider af Sundet. Det betyder blandt andet, at de kan overflytte ansatte fra Sverige til Danmark, da der sker en ophobning af arbejdsopgaver på den danske side, og der sam tidig er svag efterspørgsel på den svenske. Generelt gælder det for personer, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, at de betaler skat og er socialforsikret i arbejdslandet, i dette tilfælde Danmark. I henhold til montørreglen beskat tes medarbejdere, som arbejder mindre end 183 dage i et andet nordisk land, i arbejdstagerens hjemland. Dette princip er en del af den nordiske skatteaftale, men kan ikke anvendes i det danske skattesystem, eftersom der ikke findes tilsvarende interne danske skatteregler. Hvis en dansk virksomhed lejer svensk arbejdskraft via et svensk vikarbureau, bliver medarbejderen skattepligtig, efter det generelle princip, af sin lønindkomst i Dan mark. De svenske virksomheder kan ikke benytte sig af montør reglen, da Danmark ikke har nogle regler, som svarer til 183-dages reglen. I stedet har de særlige reg ler, som blandt andet indebærer, at udlejning af arbejdskraft beskattes med en bruttosats på 30 procent. Den danske arbejdsgiver, som le jer vikarpersonale, er ansvarlig for administration og indbetaling til skatteforvaltningen i Danmark. Det svenske vikarpersonale skal altså desuden debiteres for en dansk engangsskat på 30 procent. De svenske vikarbureauer er modstandere af, at det er deres kunde i Danmark, som bliver in volveret i administrationen i Dan mark. De svenske vikarbureauer vil selv varetage administrationen, hvilket er en vigtig del af deres for retningskoncept. Danske myndigheder mener, at dette ikke er en grænsehindring, da det lejede personale ikke er nogen administrativ byrde for det svenske vikarbureau og deres per sonale. Skatten indbetales af den danske arbejdsgiver til det danske skattevæsen, og det lejede perso nale behøver ikke udfylde dansk selvangivelse. danske kunde får indblik i, hvad der er rene lønomkostninger for det svenske vikarbureau. Det er ikke ønskværdigt set ud fra det svenske vikarbureaus perspektiv. Hvem rammes? Svenske vikarbureauer, som vil ud leje arbejdskraft i Danmark, samt danske arbejdsgivere, der ønsker at gå over Sundet for at hente hjælp i forbindelse med spidsbelastning er eller i andre situationer, hvor det er svært at skaffe arbejdskraft i hjemlandet. Hvem skal tage sig af problemet? Det er det danske skatteminis terium, som har ansvaret i dette spørgsmål. Spørgsmålet opfattes ikke som en grænsehindring af de danske myndigheder, da udlejning af personale i henhold til Nordisk Ministerråds definition ikke er om fattet af montørreglen. De danske regler betyder, at den 41 Andet Offentlige fonde kan ikke agere på tværs af grænsen Statslige investeringsfonde og forskningsfonde kan ikke anvend es på den anden side af Sundet. Det hæmmer udvikling af Øre sundsregionens erhvervsliv. Sådan kan problemet løses Den halvstatslige fond SeedCapital Danmark har løst problemet ved at reglerne tillader, at 25 % af kapita len investeres i Skåne. Hvem rammes? Både danske og svenske virksom heders aktiviteter kan blive be grænset af dette. Der er også udviklet regionale løsninger i Skåne, i og med at reg lerne for den regionale Såddkapi talfond tillader, at 25 % af kapitalen 42 kan gå til den danske side. Denne model bør kunne anvendes i flere fonde. Hvem skal tage sig af problemet? Dette er et svensk lovgivnings spørgsmål. Den svenske regering skal følge dette op med hensyn til Sverige og Finland. 5 5. Information I visse tilfælde kan en problemstilling opleves som en grænsehindring, selv om det egentlig drejer sig om et informationsproblem. Ved manglende eller ukorrekt information fra de ansvarlige på området opstår der problemer for erhvervslivet, fordi de ikke har den korrekte information og viden, som de behøver for at handle og træffe beslutninger. Usikkerheden omkring, hvordan man skal forholde sig, skaber hindringer. Svært for virksomheder at sammenligne skatter Både danske og svenske virk somheder har svært ved at træffe strategiske beslutninger om, hvor i regionen man skal vælge at have sin virksomheds domicil. Det kan blandt andet skyldes, at der mangler et skatteberegningssy stem, hvor man kan sammenligne de skattemæssige konsekvenser for virksomhederne. 44 Virksomhederne efterspørger også dette beregningssystem, når de skal rekruttere personale fra den anden side af Sundet. I dag er det svært at give et klart billede af, hvad en ny medarbejder vil få i nettoløn sammenlignet med nettolønnen i bopælslandet. sundsregionen, samt danske og svenske virksomheder der vil an sætte personale bosat på den an den side af Sundet. Hvem rammes? Virksomheder der ønsker at eta blere sig eller nyinvestere i Øre Sådan kan problemet løses Skattevæsnet på begge sider bur de kunne udvikle regneeksempler Arbejdssøgende på begge sider af Sundet får også problemer med dette. på forskellige lønniveauer mellem landene. Men man må hele tiden tage forbehold for, at der ikke kan tages hensyn til foranderlige fak torer som valuta og købekraft. Hvem skal tage sig af problemet? De to skattevæsner har ansva ret for dette, samt i sidste ende Finansdepartementet i Sverige og Skatteministeriet i Danmark. Kulturelle forskelle både beriger og vanskeliggør integrationen Repræsentanter for erhvervsli vet i Øresundsregionen mener, at kulturelle forskelle mellem den danske og svenske side kan føre til usikkerhed og misforståelser, eftersom svenske og danske virk somheder har forskellige ledel ses- og organisationskulturer. De kulturelle forskelle kan dog også have positive effekter for erhvervslivet, eftersom virksom hederne kan lære at anvende den rette metode ved den rette lejlig hed, men det er stadig vigtigt at være bevidst om disse forskelle for at kunne udnytte det potentiale, som findes. Hvem rammes? Danske og svenske virksomheder, som ønsker at arbejde på tværs af grænsen, og som vil rekruttere personale på den anden side, op fatter dette som et underliggende problem. Sådan kan problemet løses Interreg-projekter i samarbejde med regionens erhvervsliv om, hvordan man leder, arbejder og kommunikerer i forretningsverde nen på begge sider af Sundet kan være et led i uddannelsen omkring det andet lands forretningskultur. Man kan også skabe et forum, hvor erhvervslivet kan udveksle infor mationer om ligheder og forskelle mellem svensk og dansk erhvervs kultur og endvidere kan udvide de res netværk på tværs af Sundet for at lære af hinanden. Hvem skal tage sig af problemet? I den udstrækning dette er at be tragte som en grænsehindring, kan blandt andre erhvervslivets organisationer bidrage til øget vi den. Uklarheder omkring A-kasse for svenske grænsependlere Det er i dag usikkert for grænse pendlere bosat i Sverige, hvor de skal betale deres A-kassekontin gent, når de arbejder i Danmark. Ifølge domme fra Regeringsrätten og Kammarrätten i Sverige er det tilstrækkeligt med et medlemskab af en svensk A-kasse. Reglerne siger derimod, at man bør være med i en dansk A-kasse, og ved timelønnet ansættelse i Danmark være i både svensk og dansk Akasse. Denne retlige usikkerhed er en hindring for erhvervslivet i Øre sundsregionen. Den skaber en usikkerhed for grænsependlerne, hvilket resulterer i, at de i visse til fælde afstår fra at søge arbejde på den danske side af Sundet. med denne usikkerhed i dag; den rammer også danske arbejds givere. Dette problem gælder ikke på tilsvarende vis fra dansk side. Hvem skal tage sig af problemet? IAF, Inspektionen för arbetslös hetsförsäkringen, i Sverige bør gennemgå retstilstanden. Hvem rammes? Svenske grænsependlere lever 45 Import af slagtedyr fra Danmark hæmmes af attestregler Svenske myndigheder accepterer ikke danske veterinærattester, når svenske landmænd ønsker at købe dyr fra Danmark. Ifølge de svenske myndigheder skal dyrene sættes i karantæne, og der skal tages nye prøver, selv om de allerede er fore taget i Danmark. Det betyder øgede omkostninger for de svenske landmænd, og der med bliver det ikke rentabelt at im portere dyr fra Danmark. Import over Sundet ville indebære, at transportstrækningerne blev kortere, end hvis man købte dy rene fra landmænd længere oppe i Sverige. Fra et miljømæssigt per spektiv og af hensyn til dyrene, bør det ses som en forbedring. Der er i dag ingen regelmæssig kommunikation mellem de danske og svenske myndigheder i dette spørgsmål. Det fører til, at land mænd, som har kontaktet myndig hederne, har fået forskellige svar på det samme spørgsmål. Det bli ver derfor svært for landmændene at tolke og forstå regler og cir kulærer ved import af dyr. Når de levende dyr er slagtet og forvandlet til produkter til levneds middelmarkedet, er der ingen pro blemer med at sælge dem i Sverige. Hvem rammes? Danske landmænd, som ønsker at eksportere levende slagtedyr til Sverige, og svenske landmænd, som ønsker at importere levende slagtedyr, bremses af disse be stemmelser. Sådan kan problemet løses Myndighederne må sikre, at in formationerne omkring import af levende dyr er konsekvente og let tilgængelige for landmændene. På denne måde forhindres fejlagtige og kostbare beslutninger for den svenske dyreimportør. Spørgsmålet vedrørende import af dyr burde reguleres på EU-niveau, så der er ens regler i alle lande. Hvem skal tage sig af problemet? Det svenske landbrugsministeri um har mulighed for at tage et ini tiativ i dette spørgsmål. Indførsel (inden for EU) og import (uden for EU) af kvæg og svin mv. er regule ret af Jordbruksverket for at for hindre, at sygdomme spredes til besætninger i Sverige, således at Sverige kan erklæres sygdomsfrit takket være disse regler. Indkomstforsikringen bliver tilbage, når du skifter land En arbejdstager kan tegne en ind komstforsikring i arbejdslandet. Den udbetales i det land, hvor man har opsparet den, det vil sige i ar bejdslandet. For en grænsegæng er betyder det, at hvis man sparer sin indkomstforsikring op i ar bejdslandet og derefter mister sit arbejde, overføres A-kasse og so cialforsikringstilhørsforholdet til bopælslandet, men derimod ikke indkomstforsikringen, som bliver tilbage i arbejdslandet. 46 Hvem rammes? Dette påvirker de grænsegænge re, som har tegnet en indkomst forsikring i arbejdslandet, da de påbegyndte deres arbejde der, og derefter mister jobbet. Det rammer også dem, der alle rede har en indkomstforsikring og flytter over Sundet, beholder deres job, men ikke kan flytte indkomst forsikringen med til bopælslandet. Sådan kan problemet løses Arbejdstagere skal have mulighed for at tegne en indkomstforsikring, som gælder, uanset hvor man bor og arbejder i Øresundsregionen. Indkomstforsikringen skal lige som A-kassen følge den ansatte. Forsikringsselskaberne, som i dag sælger indkomstforsikringerne til fagforeningerne, kan løse dette ved, at man tegner en særskilt indkomstforsikring for Øresunds regionen. Hvem skal tage sig af problemet? Forsikringsselskaberne, som be skrevet ovenfor, samt fagforening erne på begge sider af Sundet. 6 6. Markedet Grænsehindringer kan løses af markedet selv, uden at lovgivningen behøver blive ændret. Det sker ved udvikling af nye serviceydelser og produkter, der er tilpasset til grænseregionen. Bankoverførsler koster tid og penge Danske og svenske virksomheder ser det som en hindring for in tegrationen, at det ikke er lige så enkelt at overføre kapital mellem svenske og danske bankkonti som mellem konti inden for det samme land. Dels tager bankerne et gebyr for at overføre pengene til en konto i det andet land, dels kan det tage op til fire dage, før pengene over føres. Hvem rammes? Alle danske og svenske virksom heder rammes af disse tidsforsin kelser og omkostninger. Sådan kan problemet løses grænsehindring kan Denne markedet selv løse, ved at ban kerne opretter virksomhedskonti på tværs af Sundet, svarende til grænsegængerkontiene. Grænsegængerkontiene er ba seret på, at grænsependleren har en konto i arbejdslandet, hvor lønnen udbetales, og en konto i bopælslandet, hvortil lønnen over føres uden forsinkelse. Det sker omkostningsfrit og til markedets valutakurs, inden for samme bank. Med øget handel over Sundet stig er også mængden af transaktions overførsler. Bankerne har via Ø resundsvirksomhedskontiene Udlandsporto fordyrer handel mellem landene Al korrespondance over Sundet mellem virksomheder samt leve ring af produkter over Sundet med posten afregnes til udenlandsk portotakst. Det er et problem, som påvirker den frie handel og bevægelighe den i Øresundsregionen. Et dansk firma konkurrerer ikke på lige vil kår med svenske virksomheder på den svenske side. Samme problem opstår den modsatte vej. 48 Hvem rammes? Danske og svenske virksomheder, som handler eller ønsker at ud vikle handel på begge sider af Øre sundsregionen. Virksomheder, der ønsker at etablere sig i regionen, må forholde sig til dette spørgs mål. Sådan kan problemet løses Det danske og svenske postvæsen er gået sammen i et fælles sel skab, Post Norden. På den bag grund burde man kunne skabe et portosystem på linje med det indenlandske niveau med samme leveringstider som i Sverige og Danmark i øvrigt. Hvem skal tage sig af problemet? Markedet selv, via Post Norden, som ovenfor beskrevet. gode muligheder for at erobre markedsandele. Enklere og billi gere overførsler bidrager til øget handel og integration for erhvervs livet i Øresundsregionen. Hvem skal tage sig af problemet? Bankerne i de to lande er herre over dette spørgsmål. Hovedparten af de store banker har filialer i begge lande. 49 Udlandstakster for telefoni trods kort afstand Fastnet- og mobiltelefoni er bety deligt dyrere over grænsen mel lem Sverige og Danmark end in den for de respektive lande. Det er samme problem for såvel privat personers som virksomheders mobiltelefoni. De, der har Øresundsregionen som deres marked og hverdag, bevæger sig ikke i en fælles re gion, men bevæger sig mellem to nationalstater. Det betyder, at mobilsamtalen registreres til ud 50 landstakst, når man ringer over Sundet, eller når man for eksem pel med sin danske mobil befinder sig i Sverige og ringer til Danmark eller Sverige. udlandstakst på sine samtaler. Telefonomkostningerne over Sun det bliver betydeligt højere end for de samtaler, hovedkontoret har til sin afdeling i Kiruna 2.000 km væk. Et eksempel Svenssons Mekaniska har etable ret sig på begge sider af Sundet. Hovedkontoret ligger i Malmö, og den danske afdeling i København. Afstanden er 43 km. Al kontakt over Sundet med telefon indebæ rer, at virksomheden skal betale Hvem rammes? Alle, både virksomheder og indi vider, såvel ansatte som privat personer, der opfatter regionen som ét marked, uanset hvilken side af Øresund det drejer sig om. Sådan kan problemet løses Da de fleste telefonselskaber findes på begge sider af Sundet, burde de optræde ud fra et Øresundsper spektiv og opfatte regionen som ét marked med prisfastsættelse på samme niveau og aftaler magen til dem, de har for telefoni inden for de respektive lande. Hvem skal tage sig af problemet? Telefonselskaberne kan alle bi drage til mindske disse hindringer. 7 7. Øvrige begrænsninger Der findes problemer, der ikke kan henføres til grænsehindringer, men som udgør begrænsninger for integrationen. For eksempel kan togforsinkelser være en hindring, men de bør ikke betragtes som en specifik grænsehindring, da de også forekommer inden for det samme lands grænser. Forskellige valutaer giver ulemper ... og fordele På et fælles marked i Øresunds regionen, med fri bevægelighed for arbejdskraft og kapital, opstår der såvel fordele, på kort sigt, som ulemper, på langt sigt, med forskel lige valutaer i de to lande. På kort sigt giver uligheden forretningsmu ligheder mellem danske og svenske virksomheder på tværs af Sundet. Ulemper Med to forskellige valutaer, bliver det svært for virksomheder, der ønsker at udnytte hele regionen som et marked, at budgettere på en nogenlunde sikker måde. Valutaforskellen kan svinge hurtigt og dermed påvirke virksomhedens økonomi positivt eller negativt. Det bliver svært at få udenlandske selskaber til at investere eller eta blere sig i regionen, når de forskel lige valutaer skaber usikkerhed. 52 Det gælder først og fremmest i konkurrence med andre regioner eller lande, hvor virksomhederne overvejer at investere eller etable re sig, og her med kun én valuta at forholde sig til. Et andet eksempel er de svenske næringsdrivende, som i kraft af valutaforskellen får danske kunder til deres butikker og dermed et be tydeligt større marked, end de har kalkuleret med. Svenske virksomheder, der vil re kruttere personale til Sverige, har svært ved at konkurrere med de generelt højere danske lønninger og den højere danske kronekurs i forhold til den svenske. Et tredje eksempel er de danske virksomheder, som vælger at flytte deres virksomhed over til Sverige, hvor man i kraft af en lavere valuta får lavere omkostninger til lokaler, lønninger, telefoni mv. Virksomhe den sælger stadig til det danske marked til samme priser som før, men takket være etableringen i Sverige øger man overskuddet. Fordele Et eksempel er, at et dansk firma i kommunikationsbranchen, som skal have trykt brochurer, på grund af den store kursforskel får langt lavere produktionsomkostninger, når de køber de trykte brochurer hos et svensk trykkeri i stedet for i Danmark, eller i Tyskland med euro som valuta. Danske virksomheder, som ønsker at rekruttere personale til Dan mark, har en konkurrencefordel i forhold til svenske virksomheder, da de kan rekruttere personale fra Sverige til generelt højere danske lønninger og en højere dansk kronekurs sammenlignet med den svenske. Hvem påvirkes? Svenske og danske virksomhe der, som ønsker at etablere sig og sælge deres varer eller tjenester på den anden side af Sundet, og som vil rekruttere personale fra nabolandet påvirkes. Det gælder naturligvis også andre udenlandske virksomheder, der ønsker at investere eller etablere sig i Øresundsregionen. Hvem skal tage sig af spørgsmålet? Dette spørgsmål kræver national stillingtagen på højeste niveau. Langsom sagsbehandling af ekspertskat Svenske virksomheder, der øns ker at ansætte eksperter fra andre lande, har mulighed for at tilbyde dem en særlig såkaldt ekspert beskatning i stedet for almindelig beskatning. Virksomheder på den svenske side af Øresundsregionen oplever lange sagsbehandlingstider, når det gælder svar på ansøgninger om svensk ekspertskat. Det inde bærer en usikkerhed for såvel ar bejdsgiveren som arbejdstageren. Virksomheden risikerer at miste de valgte medarbejdere til et andet land, eksempelvis Danmark, hvor sagsbehandlingen omkring eks pertskat er meget kortere og mere effektiv. Et eksempel Medico i Lund ønsker at ansætte forskere til deres forsknings afdeling inden for astma og allergi, hvor de er verdensledende. Re krutteringen rettes primært mod Danmark og Indien, hvor de bedste eksperter/forskere inden for dette område findes. For at tiltrække disse kompetencer til Lund er løn nen, ud over den skandinaviske mangfoldighed og frihed, en vigtig faktor. Medico aftaler et ansættel sesforhold med den valgte medar bejder. Da sagsbehandlingstiden ved ansøgning om ekspertskat er lang, skabes der en usikkerhed, som i mange tilfælde fører til, at Medico ikke får indgået en aftale. Den valgte medarbejder vælger nemlig at tage arbejde i et andet land på grund af den lange vente tid. Hvem rammes? Svenske virksomheder, som øns ker at ansætte medarbejdere med specialkompetencer og i forbin delse hermed vil kunne tilbyde dem ekspertskat af den indkomst, de tjener i Sverige. Sådan kan problemet løses Finansdepartementet og Skatte verket i Sverige bør vurdere sags behandlingen omkring ansøg ninger om svensk ekspertskat. Virksomheder i Øresundsregionen ser den danske model som et for billede. Hvem skal tage sig af problemet? Beslutninger om ekspertskat skal træffes af Forskarskattenämn den, som er en myndighed under Finansdepartementet. Nævnets sekretariat hører organisatorisk til Skatteverkets hovedkontor. Togforsinkelser skaber store omkostninger Arbejdsgivere på både den danske og svenske side af Sundet har store omkostninger i forbindelse med togforsinkelser for medarbej dere, som bor på den ene side og arbejder på den anden. Forsinkel serne kan medføre indtægtstab i virksomheden og lønomkostning er til medarbejdere, som ikke kan udføre deres arbejde. Det bevirker, at arbejdsgivere tøver med at ansætte medarbejdere fra den anden side af Sundet. De øge de forsinkelser og forstyrrelser er også et stort irritationsmoment for medarbejderne, som derfor måske vælger at søge job i bopælslandet i stedet for. Medarbejdere, som rammes af togforsinkelser, kan i stedet vælge at rejse til og fra arbejde med bil, da det ikke giver lige så mange problemer for arbejdsgiveren. Dette valg påvirker miljøet i Øre sundsregionen negativt og er kon traproduktivt for regionens vision om en bæredygtig udvikling. Hvem rammes? Alle virksomheder, som har grænsegængere ansat, samt alle de ansatte som vælger offentlige transportmidler til deres pendling. Sådan kan problemet løses De ansvarlige trafikoperatører skal presses af både politikere og erhvervslivets repræsentanter til at få gjort noget ved de store forsinkelser og den manglende in formation omkring disse. Hvem skal tage sig af problemet? Svenske Trafikverket, danske Banedanmark, Skånetrafiken og DSB First. 53 Høje transportomkostninger over Sundet giver ulemper Virksomheder i Øresundsregio nen, som har valgt at etablere sig på begge sider af Sundet eller vil udnytte hele Øresundsregionen som et fælles marked, har højere transportomkostninger end de virksomheder, som kun har valgt den ene side af Øresundsregionen. Det bevirker, at de er ringere stillet end konkurrenter, som kun er ak tive i det ene land. Endvidere er det betydeligt dyrere at pendle over Sundet end internt i Skåne eller på Sjælland. Høje pendlingsomkostninger betyder, at det kan være svært for erhvervs livet at rekruttere personale fra den anden side af Sundet, især hvis de har behov for deltidsansatte. Hvem rammes? Alle, både virksomheder og indivi der, såvel ansatte som privatper soner, der opfatter regionen som ét marked, uanset hvilken side af Øresund det drejer sig om. Eksempelvis koster et månedskort Malmö-København hos DSB First 1.900 SEK, mens et månedskort for hele Skåne koster 1.060 SEK. Den tilsvarende pris for stræk ningen København-Helsingør er cirka 1.530 SEK (1.180 DKK). Sådan kan problemet løses Trafikoperatørerne bør gennemgå deres prispolitik og tilpasse ni veauerne til de priser, som gælder for rejsende, der ikke pendler mel lem landene. Hvem skal tage sig af problemet? Beslutningstagere på politisk niveau og trafikoperatører kan idrage til at reducere denne hin b dring kraftigt. Studentermedhjælpere findes kun i Danmark I Danmark har man et system med studentermedhjælpere, som ikke findes i Sverige. De studerende får mulighed for på aftalemæssige vilkår at arbejde med opgaver, som er relevante for uddannelsen. At systemet ikke findes i Sverige be tyder, at erhvervslivet i Skåne går glip af kompetent arbejdskraft. Ved at den studerende oplæres i virksomheden, lægger man grun den for den næste generation af medarbejdere i virksomheden. Det giver endvidere virksomheden et netværk inden for universitetsver denen, og de studerende har den mest opdaterede viden inden for faget. At have en studentermedhjælper kan være en fordel inden for bran cher, hvor der er stor konkurrence om kompetencen, fordi man kan få kontakt til den studerende, før han/hun kommer ud på arbejds markedet. Hvem rammes? Virksomhederne på den svenske side af Øresundsregionen går glip af denne mulighed. 54 Desuden går de studerende glip af muligheden for en forankring på arbejdsmarkedet allerede under uddannelsen, hvilket bør ses i lyset af den høje ungdomsarbejdsløs hed i Sverige. Kompetence, som ikke udnyttes, er altid et tab. Sådan kan problemet løses Svensk erhvervsliv og de højere læreanstalter bør lade sig inspire re af den danske model og indføre samme system i Sverige. Hvem skal tage sig af problemet? Region Skåne har allerede taget initiativ til at gennemgå mulig hederne for at indføre studenter medhjælpere. Regionstyrelsen har derfor besluttet at iværksætte en undersøgelse, som skal præ senteres i september – med hen blik på at muliggøre et studenter medhjælpersystem i Region Skåne i 2011. 8 8. Tidligere erfaringer fra Øresundsregionen Information og identificering af grænsehindringer Forud for Øresundsbrons åbning udkom rapporten ”Øresund – en region bliver til”. I den blev det konstateret, at man ikke skulle fo kusere på harmonisering af regler, men primært udvikle information til regionens borgere og erhvervs liv. Det gjorde man ved at etablere informationscentret og webtje nesten Øresunddirekt. Selv om informationen, der primært hen vendte sig til borgerne, blev en succes, kunne medarbejderne på Øresunddirekt, baseret på de res kontakter til borgerne og er hvervslivet i regionen, konstatere, at der også var hindringer, som ikke kunne løses gennem informa 56 tion, men krævede ændringer af lovgivningen. Øresunddirekt havde i løbet af sine første år til opgave hver måned at indrapportere registrerede græn sehindringer til de to regeringer. Derefter udarbejdede de sammen med Øresundskomiteen en græn sehindringsanalyse på forskel lige temaområder. Forskellige interesseorganisationer har hver for sig udført aktivt lobbyarbejde i forskellige spørgsmål, men der har ikke været noget organiseret samarbejde på tværs af lande grænsen for at få taget grænse hindringsspørgsmålene op. Aftale I december 2001 blev der indgået en aftale mellem Den Sociale Sikringsstyrelse i Danmark og Försäkringskassan i Sverige ved rørende socialforsikringsmæssigt tilhørsforhold for grænsegænge re, der arbejder for den samme arbejdsgiver, dels i arbejdslandet og dels hjemme i bopælslandet. Den drejede sig om, at man skulle kunne arbejde delvist i bopælslan det uden at behøve skifte socialfor sikringstilhørsforhold. Den nordiske skatteaftale i 2004 I 2004 indførte man udligningsord ningen i den nordiske skatteaftale. Denne ordning betyder, at der ud veksles skattemidler mellem Sve rige og Danmark. SkatØresund I Danmark åbnede man i 2004 skattekontoret SkatØresund, som tager sig af samtlige skattesager for grænsegængere, der bor i Sve rige og arbejder i Danmark. Høring Øresundskomiteen, Øresunddirekt og Region Skåne udarbejdede en grænsehindringsliste med 50 grænsehindringer i 2007 til den svenske socialforsikringsminister og nordisk samordningsminis ter, Christina Husmark Pehrsson, forud for en høring om grænse hindringer i Øresundsregionen. Underskrivelse af erklæringen ”To lande – ét arbejdsmarked” Torsdag den 10. maj 2007 under skrev den svenske arbejdsmar kedsminister Sven Otto Littorin og hans danske kollega Claus Hjort Frederiksen en erklæring om at arbejde mere målrettet for et inte greret arbejdsmarked i Øresunds regionen. Svensk-dansk arbejdsgruppe Som en følge af listen med 50 grænsehindringer og deklara tionen om et integreret arbejds marked nedsatte de to regeringer i efteråret 2007 en svensk-dansk arbejdsgruppe, som skulle gen nemgå listen og ud fra den løse grænsehindringer, når de så en mulighed for det. Grænsehindringsforum I 2008 blev Grænsehindrings forum etableret under Nordisk Ministerråd, et forum der skulle arbejde med at løse de nordiske grænseregioners grænsehind ringsproblemer. Hver af de nor diske regeringer har udnævnt en repræsentant til at arbejde med disse spørgsmål, hvilket for Øre sundsregionen har betydet en tættere kontakt og forbindelse til såvel Nordisk Ministerråd som de to landes regeringer. Det har ført til et godt samarbejde mellem Øresundskomiteen og aktører på nationalt niveau. Nordisk ministerråd 2010 Under det danske formandskab i 2010 har der været særligt fokus på arbejdsmarkedet og de græn sehindringer, som opstår mellem de nordiske lande. Grænsehind ringsforum skal rapportere disse til de ministerier, som har ansvaret for de pågældende grænsehind ringer. Særligt fokus er der på at løse de prioriterede grænsehind ringer samt at rapportere dette til Ministerrådet. Nationale løsninger på grænsehindringer Den svenske regering beslut tede i vinteren 2009-2010 at øge ambitionerne for at løse grænse hindringer mellem nabolandene og Sverige. Siden januar 2010 har departementschef Johan Tiede mann fra den svenske regering deltaget i Øresundskomiteens grænsehindringsarbejdsgruppe. De to regeringer mødtes den 15. juni i anledning af Øresundsbrons tiårsjubilæum. I forbindelse med mødet blev man enige om at in tensivere arbejdet med at fjerne grænsehindringer. En unik chance for Øresundsregionen Det, der gennem årene har mang let i det regionale grænsehind ringsarbejde, har været fælles perspektiv og koordinering om kring problemer og løsninger fra regionalt til nationalt niveau. Der har heller ikke været en fælles platform på regionalt niveau, hvor man har diskuteret og prioriteret grænsehindringer, som man i fæl lesskab har bragt op på nationalt niveau. Mange gange, når man diskuterer grænsehindringsspørgsmål, ser man ikke på de muligheder, som grænseregionen kan tilbyde na tionalstaterne; i stedet beskriver man i højere grad hindringerne som trusler. I dag lever cirka en tredjedel af Europas befolkning i en grænse region. I den fælles udviklingsstrategi, ØRUS, betragtes regionen som et fælles marked med fri bevæge lighed for borgere og erhvervsliv. Øresundsregionen har en unik chance for at blive et forbillede for det øvrige Europas grænseregio ner. Løste grænsehindringer, 2001-2009 • Arbejde i to lande for samme arbejdsgiver. • Opsagte under forældreorlov overføres til bopælslan dets socialforsikringssystem efter afsluttet forældre orlov. • Opsagte under sygdom overføres til bopælslandets socialforsikringssystem efter afsluttet sygdom. eltidsansatte kan i dag få supplerende dagpenge fra • D Danmark ved deltidsarbejde i Danmark. • D en svenske ungdomsgaranti kan kombineres med arbejde i Danmark. • Job- og udviklingsgarantien kan kombineres med a rbejde i Danmark. • D et er nu muligt spontant at ansøge om arbejde i Dan mark, uden at der sættes spørgsmålstegn ved dagpen gene i Sverige. • Timeansættelse i Danmark er nu mulig, forudsat at man er medlem af begge landes A-kasser parallelt. • D anske stillingsannoncer kan opslås via Arbejdsfor midlingens Øresundsportal. • D en svenske ”Högskolemoms” på 8 % er ophævet for ikke-svenske bidragsydere; det gælder også for danske bidragsydere. • Grænseregional statistik via Statnord og Tendens Øresund giver mulighed for bedre beslutningsgrund lag. • Overførsel af løn mellem Sverige og Danmark løst af markedet via grænsegængerkonti. • Taxachauffører, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, kan i dag få deres taxakørekort fornyet. irmabil, løst når det gælder svensk indregistreret • F firmabil for medarbejdere, som arbejder i Sverige med bopæl i Danmark. • Ny dom fra den svenske Regeringsrätt (af 28. december 2009) indebærer, at perioder med arbejde i Danmark skal medtages ved beregning af normal arbejdstid med henblik på fastsættelse af svenske dagpenge. 57 Medvirkende Socialdepartementet Sverige Johan Tiedemann Grænsehindringsforum Pia Kinhult och Ole Stavad Myndighedsarbejdsgruppen Christer Olsson Arbetsförmedlingen Bengt-Olle Andersson Försäkringskassan, Michael Herbing Human Consulting, Clas Hellstrand Länsstyrelsen i Skåne, Johan Lindblad Nordiska ministerrådet, Henrik Wenander Nordiska ministerrådet, Lykke Outzen Pensionsstyrelsen, Eskil Mårtensson Region Skåne, Anne Wirén Larsson Skatteverket, Ernst Larsen SkatØresund, Jacob Schmidt Socialhögskolan KPH, Johan Andersson Voksen Pædagogisk Center, Gert Peuliche Work in Denmark, Lina Engström Öresundskomiteen Erhvervslivet Charlotte Widing Academic Work, Mats Hägerfors AS3, Michael Hoffman Atrendia, Michala Mørch Bilka Onestop, Søren Lange Nielsen Dansk Byggeri, Anita 58 Kurowska Larsen Dansk Byggeri, Benny Damsgaard Dansk Industri, Magnus Noord Euroflorist, Birgitta Dahlqvist Exportrådet, Kajsa Larsson Exportrådet, Stefan Nielsen Ferring, Charlotte Dyhr Ferring, Sofia Franzén FTF-A, Thomas Mattsson Företagarna Eva Ohlstenius Företagarna, Magnus Andersson Företagsutveckling, Ingrid Franov Hammer & Hanborg, Jesper Nørgaard J. Nørgaard Petersen A/S, Jonni Sørensen Jobcenter København, Mette Lisberg Kastrup Fagligt Fælles Forbund, Andreas Paulsson KPMG, Fredrik Lundgren KPMG, Tina Brinchmann Jensen LO Storkøbenhavn, Thor Palmhøj Magasin, Billy Adamsen Malmö Arena, Agneta Möller Malmö stad, Tommy Wegbratt Malmö stad, Annelie Lindberg Mercedes, Susanne Månsson Mercedes, Lene Rasmussen Orelog, Jan Boyesen Orelog, Anders Månsson Orreberg, Henrik Challis Plan B, Ingela Sjölund Plan B, Mette Müller PricewaterhouseCoopers, Pia Traunberg Schnell PricewaterhouseCoopers, Fredrik Mohlin Proffice, Ulf Kyrling Region Skåne, Pontus Tallberg Region Skåne, Maria Lindbom Region Skåne, Andreas Ekberg SEKO, Renaldo Tirone SEKO, Bente M. Beier SkatØresund, Joakim Linse Sparbanken Finn, Ingela Lidén Stretch Øresund, Eva Östling Ollén Svenskt Näringsliv, Clas Sandvig Svenskt Näringsliv, Peter Nordblad Swedbank, Maria Tengroth Sydsvenska Handelskammaren, Tina Kaikkonen TAT, Marianne Hansen Work in Denmark, Britt Andresen Øresundsbron, Jacob Vestergaard Øresundsbron, Morten Røssel Øresundsbron Marie Romare Øresundsbron, Micael Gustafsson Øresund IT, Philip Stankovski Øresund IT, Bengt Magnemark Øresundsutveckling Moderatorer Jan Wifstrand Rapidus, Keld Broksø KB Kommunikation Projektleder Claes Håkansson Öresundskomiteen Öresundskomiteen Öresundskomiteen er et forum for frivilligt politisk samarbejde, som blev startet af svenske og danske politikere fra begge sider af Øresund i 1993. Det er en politisk interesseorganisation, som skal styrke samarbejdet over sundet på alle niveauer og varetage Øresundsregionens interesser i forhold til de to nationale regeringer, Folketinget og Riksdagen. Öresundskomiteen bliver finansieret af medlemsbidrag, som står i direkte forhold til antallet indbyggere i regionen. Udover medlemsbidraget modtager Öresundskomiteen støtte fra Nordiska ministerrådet, samt en vis grad af ekstern finansiering. Öresundskomiteens medlemmer Fra dansk side: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Bornholms Regionskommune, Kommunekontaktråd Hovedstaden og Kommunekontaktråd Sjælland Fra svensk side: Region Skåne, Malmö stad, Helsingborgs stad, Lunds kommun og Landskrona stad Ansvarshavende redaktør: Mikael Stamming, Öresundskomiteen Redaktør: Claes Håkansson, Öresundskomiteen Sproglig bearbejdning: Jan Wifstrand, Rapidus Dansk oversættelse: Claus Balling, ABC Oversættelser ApS Redaktion: Eva Holmestig Öresundskomiteen, Billy Adamsen, Sylvester Hvid & Co. Fakta: Christer Olsson Arbetsförmedlingen BengtOlle Andersson Försäkringskassan, Michael Herbing Human Consulting, Clas Hellstrand Länsstyrelsen i Skåne, Johan Lindblad Nordiska ministerrådet, Henrik Wenander Nordiska ministerrådet, Lykke Outzen Pensionsstyrelsen, Eskil Mårtensson Region Skåne, Anne Wirén Larsson Skatteverket, Ernst Larsen SkatØresund, Jacob Schmidt Socialhögskolan KPH, Johan Andersson Voksen Pædagogisk Center, Gert Peuliche Work in Denmark, Lina Engström Öresundskomiteen Grafisk design: Sylvester Hvid & Co A/S. Foto: Getty Images, Drako Prvuovic, iStock Photo, Viktoria Blomberg, Miriam Preis, Øresundskomiteen/ Eva Holmestig, Øresundskomiteen/Ales Stenar, Copcap.com, Colobox, Miklos Szabo, Tao Lytzen, Steen Brogaard, oresundsregionen.org Kontaktperson: Claes Håkansson, Senior Advisor, Öresundskomiteen, clh@oresundskomiteen.dk, + 45 3326 8911, + 45 2622 5759, www.oresundskomiteen.dk 59 Tlf: +45 33 22 00 11 • fax: +45 33 22 00 23 • info@oresundskomiteen.dk • www.oresundskomiteen.dk
© Copyright 2024