22 HelsingørDagblad Torsdag den 2. januar 2014 Hvordan gik det for dit hold? DIN SEND ET REFERAT: Synes du, at dagbladets læsere skal have mulighed for at følge med i, hvordan det gik for dit/jeres hold, så send en mail til sport@hdnet.dk gerne med et vedhæftet billede. Ikke for langt - du skal helst holde dig på en halv side i dit tekstdokument. SPORT Sofia Samavati vandt en juleturnering i KB uden tab af et eneste sæt. Flot sejr til Sofia Samavati TENNIS: Mandag eftermiddag 30. december var der finaler i KBs juleturnering for juniorer. Sofia Samavati fra Helsingør Tennis Klub vandt U14-rækken for piger. Sofia vandt over førsteseedede Helena Steenberg fra Lyngby med de overbevisende cifre 6-0, 6-1. Sofia sad på kampen fra start til slut, og den var afgjort på under en time. Turneringen begyndte 27. december og Sofia vandt alle sine indledende kampe i turneringen i to sæt. Turnering i KB har karakter af et uofficielt indendørs DM, så mon ikke Sofia snart nærmer sig landsholdstruppen for piger? Sofia er født år 2000, så hun spiller også U14 næste år og rykker med dette resultat pænt op på ranglisten. Det gik mindre godt i finalen for klubkammeraten August Holmgren. Den tredjeseedede Helsingør-spiller vandt sine tre indledende kampe i overbevisende stil uden sættab. Men i finalen mod Martin Nygaard Knudsen fra Holbæk lavede August for mange uprovokerede fejl som afslutning på de mange, seje og lange dueller mod Martin Nygaard, der nærmest spillede fejlfrit. Kampen sluttede 6-7(3), 2-6. Den varede næsten to timer og bød ind i mellem på tennis på højt niveau. August spiller også U16 næste år. I går rejste Helsingør-talentet til Rom for at spille Lemon Bowl-turneringen i U16 rækken. August Holmgren er på farten igen - nu gælder det en turnering i den italienske hovedstad. 30 piger i alderen 9-13 år tog kort før jul turen til Gladsaxe og sæsonens første konkurrence. De fleste kom hjem med medalje om halsen. Kronborg-gymnaster snuppede juleguld GYMNASTIK: Sæsonens første konkurrence for HGF kronborggymnasternes teamgym var Nytårscup i Gladsaxe 21. December. Nissehuerne var lagt på hylden, håret var sat og konkurrencedragten var taget på, da 30 piger i alderen 9-13 år repræsenterede Helsinggør. Konkurrencen er for hold på 6-12 gymnaster og består af tre sekvenser. En rytmisk serie, spring på en fiberbane og spring på trampolin (trampet). For første gang stillede Kronborggymnasterne op med hele tre hold, og glæden var stor, da yngste konkurrencehold - hold 3 - vandt guld. Hold 2 gjorde deres bedste, og bagefter var de spændte på, om de mon kunne vinde holdets første medalje. Begejstringen var næsten til at tage og føle på, da guldmedaljen var i hus. Hold 1 skulle konkurrere blandt de bedste hold i Danmark. Konkurrenter som er vant til at træne med springgrav, fiberbane og prøvegulv. Forhold som teamgym gymnasterne i Helsingør drømmer om. Her blev det til en flot 4. plads. Nu venter Sjællandsme- sterskaberne i april og Danmarksmesterskabet i slutningen af maj. Mange gode træningstimer venter forinden, hvor der skal svedes, koordineres, springes og grines tre gange om ugen i en lille gymnastiksal på gurrevejensskole med de utrættelige trænere Louise Bauer, Laura Reib, Line Reib og Henriette Reib. Malene Kristensen Af de tre deltagende Helsingør-hold vandt de to af dem guld ved Nytårscup i Gladsaxe. Her er det hold 2, der får overrakt medaljer.
© Copyright 2024