Vejledning Din guide til sikker og nem nedgravning af jordslanger Denne vejledning gør det muligt for alle, der skal etablere jordvarme, selv at nedgrave jordslangerne. Denne vejledning følger dig igennem alle faserne ved nedgravning af jordslanger. Gravearbejdet Før der graves, skal der ansøges om tilladelse til etablering af jordvarme hos kommunen (dette tager fra 2 - 8 uger). Er jordvarmeanlægget købt hos Danfoss Heat Pumps eller en af vores forhandlere, står vi normalt for dette. Det frarådes at starte nedgravningen af jordslanger, før der foreligger en godkendelse fra kommunen. Du modtager altid en kopi af ansøgning til kommunen og med denne følger en skitse over, hvordan slangerne kan udlægges på din grund. Denne skitse er kun vejledende og skal ikke tolkes som en 100% korrekt og målfast plan over, hvordan slangerne skal graves ned. Så længe kravene i fig. 1 og kommunens krav i din godkendelse overholdes, kan slangerne frit nedgraves. Efter gravearbejdets færdiggørelse sendes der en ny skitse over jordslangernes placering til den, der har udarbejdet ansøgningen (typisk os), hvis den reelle placering afviger væsentligt fra den oprindelige skitse. Jordslanger udlægges typisk i sløjfer á 100, 150, 200 meter i en dybde på 90-120 cm. Afstanden skal normalt være min. 100 cm. Ved overdimensionering af slanger kan afstanden mindskes. Vi anbefaler at slangerne er godkendte iht. DS 2119 / EN 12201. Min. 50 meter til egen boring og 300 meter til offentligt vandværk. Dog med mulighed for dispensation. Det er optimalt at udlægge slangerne i jord uden niveauforskelle. Slangerne kan dog også udlægges i jord, hvor der er et fald, så længe det højeste punkt for jordslangerne placeres ved manifolden. Generelt bør højeste punkt altid være manifolden, da det minimerer luft i slangerne. Hvis du har en grund, hvor jorden stiger meget, kan du stadig få jordvarme. Det er bare generelt bedst at placere slangerne så vandret som muligt og med manifold som højeste punkt, da det gør det nemmere at udlufte slangerne. Husk at fjerne større sten og lign., der ligger tæt ved slangernem så de ikke skader dem. Graver man selv, kan det gøres med en kædegraver, hvis ikke jorden har tilbøjelighed til at falde sammen, ellers med en mindre gravemaskine (minigraver)/rendegraver. Fig. 1 Manifold placeres f.eks. i brøndring, grav eller anden inddækning (se eksempler på side 3). Min. 100 cm Min. 1 m (evt. min. 0,4 m ved korte afstande). Sløjfer skal være lige lange ± 5%. Min. 0,6 m fra naboskel. Hovedledning fra manifold til varmepumpe. Poretæt isolering ved krydsende vand- eller kloakrør. Poretæt isolering 1,5 m fra bygning og frem til varmepumpe. Gennemføring i fundament - se eksempler på side 4 og 5. Fig. 2 Fig. 3 Man kan enten grave en rende af min. 1 meters bredde og placere en slange i hver side som vist på foto (fig. 2) eller man kan grave 2 smallere render (min. 1 meter imellem) og så placere en slange i hver (fig. 3). Det kan i flere tilfælde være en fordel, at slangen rulles ud i forvejen ved siden af renden, hvorefter den løbende kan lægges, ned efterhånden som gravearbejdet skrider frem. I sandet jord, hvor grundvandet står højt, vil renderne falde sammen, og det er derfor nødvendigt at udlægge jordslanger, efterhånden som der bliver gravet. Man undgår derved at renden styrter sammen bag gravemaskinen, inden slangen er lagt ned. 0,9 til 1,2 m 0,9 til 1,2 m Min. 1 meter Min. 1 meter Manifolden etableres Enderne samles parvis i en vifte uden at dække dem med jord for at gøre monteringen lettere. Viften fastgøres til f.eks. en pæl, således at rørene kommer lodret op af jorden, og det sikres, at de er samlet, når manifolden skal etableres. Det er derved muligt at samle manifolden uden at beskadige slangerne. Husk altid at proppe enderne af, så der ikke kommer skidt i rørene. Dette gøres med de medfølgende gule propper eller noget lignende. KONTROLLER! at alle slangeender er lukkede, så de ikke bliver fyldt med skidt. Det er derved muligt at samle manifolden uden at beskadige slangerne. Manifold Manifold Inspektionsbrønd – Brønden etableres ofte helt dækket, så det kun er topdækslet der er synligt. Manifolden etableres, og jordslangerne trykprøves af en autoriseret montør. Brønd eller grav etableres til sidst efter anlæggeter startet op og prøvekørt. Se detailtegninger over forskellige typer afdækninger, brønde, grave m.v. side 4. BEMÆRK! Der går ca. 1 år inden jorden er faldet helt til. Ved sandjord vil denne periode være kortere og er jorden meget leret, kan der gå længere tid. Dette kan i denne periode give en mindre ydelse for anlægget, og ved reetablering skal påregnes at jordoverfladen »sætter sig«. Muligheder for afslutninger ved manifolden Bemærk! Manifolden skal være samlet inden afdækningen etableres A A-mål: min. 400 mm B-mål: C x 120 + 400 mm C= antal jordsløjfer A A B A A A-A Beklædning i f.eks. trykimprægneret træ og fyldt med isolering Min. 600 Min 400 Ø. B min. Manifold i nedsænket brønd Beklædt manifold Fundament blok A A Fundament blok A A A A B B A-A A-A Dækplade i f.eks. trykimprægneret træ 500 500 Dækplade i f.eks. trykimprægneret træ Fritliggende grav Grav ved fundament Eksempler på indføring af hovedledning Evt. føringsrør. 2 x min. Ø75. Hovedledning PVC indføringsbøjning 0,9 -1,2 m Poretæt isolering på indføringsbøjning Poretæt isolering Min. 1,5 m Hovedledning føres til fordeler Hul: 2 x Ø90 100-300 mm fra jordoverflade Poretæt isolering 1500 Hovedledning føres til fordeler Hovedledning: ∅ 40 mm Indføringsbøjle: ∅ 63 mm Rørisolering hovedledning: ∅ 42 x 15 mm Rørisolering indføringsbøjle: ∅ 63 x 13 mm Hovedledning: ∅ 50 mm Indføringsbøjle: ∅ 75 mm Rørisolering hovedledning: ∅ 51 x 15 mm Rørisolering indføringsbøjle: ∅ 76 x 13 mm Hul: 2 x Ø90 Poretæt isolering 1500 Hovedledning føres til fordeler Denne løsning skal kun anvendes, hvis jordslangernes hovedledning tilkoblesved siden af varmepumpen. Gravemestre og indhentning af tilbud Udfører man ikke selv gravearbejdet, er det vigtigt, at man forinden undersøger markedet og får flere tilbud hjem med en fast pris på det komplette grave-/ etableringsarbejdet. Ring evt. til din installatør og hør om de kan anbefale en gravemester. Der kan være mange penge at spare. Danfoss A/S, Salg Danmark · Jegstrupvej 3 · 8361 Hasselager Tlf. 89 48 91 08 · Fax 89 48 93 07 · E-mail: varmepumper@danfoss.dk · Internet: www.varmepumper.danfoss.dk Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger, brochurer og andet trykt materiale. Danfoss forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i sine produkter, herunder i produkter, som allerede er i ordre, såfremt dette kan ske uden at ændre allerede aftalte specifikationer. Alle varemærker i dette materiale tilhører de respektive virksomheder. Danfoss og Danfoss-logoet er varemærker tilhørende Danfoss A/S. Alle rettigheder forbeholdes. VI.BQ.B1.01
© Copyright 2025