Scrum giver Bestseller hurtigere og bedre systemintegration Af journalist Torben B. Sørensen Bestseller anvender agile metoder til at udvikle integrationsmoduler mellem virksomhedens it-systemer. Det giver hurtigere og bedre resultater end den traditionelle vandfaldsmodel. Tøjkoncernen Bestseller anvender it-systemer fra flere forskellige leverandører. Nogle er standardsystemer, mens andre er egen udviklede, og senest er SAP kommet ind med HR, BI og ERP. Det medfører en række integrationsopgaver, så systemerne kan udveksle data med hinanden. Integrationen klarer Bestseller med SAP PI (Process Integration). PI indeholder et grafisk værktøj, hvor udvikleren definerer sammenhængen mellem to systemer ved at trække linjer mellem bokse og flytte rundt på dem. Er der brug for mere avancerede funktioner, kan man skrive kode i Java eller XSLT (Extensible Stylesheet Language Transformations). Gennem et års tid har PI-udviklerne anvendt den agile scrum-metode i stedet for den traditionelle vandfaldsmodel. Det fortalte løsningsarkitekt Torben Eilerskov fra Bestseller om på et seminar hos NNIT i juni: ”Når vi får en ny integrationsopgave, starter jeg med at tale med opgavestilleren. Jeg kommer ind allerede i blueprint-fasen og sikrer, at vi får indsamlet al den information, der er nødvendig for, at opgaven kan løses. Jeg sørger også for, at informationerne lever op til vores generelle retningslinjer om snitflader.” Historien om opgaven Når Torben Eilerskov har indsamlet viden om opgaven, fortæller han historien om opgaven og hvad den går ud på til udviklerholdet. Udviklerne kommer med ideer til, hvordan opgaven kan løses, hvilke erfaringer de kan trække på, og hvilke potentielle problemer der ligger i opgaven. ”Til sidst giver vi opgaven points ud fra, hvor meget den vil kræve at udføre i forhold til tid, ressourcer og sværhedsgrad. Derefter bliver opgaven placeret i vores backlog,” forklarer han. I scrum er backloggen listen over alle opgaver, der på et tidspunkt skal løses. Når udviklerne senere skal i gang med arbejdet, prioriterer de på baggrund af opgavestillerens input opgav erne i backloggen og vælger dem ud, der skal løses først. De valgte opgaver bliver herefter taget ud af scrum-backloggen og lagt ind i planen for det kommende sprint. Et sprint er to ugers arbejde, der ender med en konkret leverance i form af en række PI-integrationsmoduler. Scrum giver fleksibilitet ”Fordi alle har været med til at diskutere opgaven, har alle et forhold til den. Derfor er det nemmere at lade en udvikler tage over fra en anden. Vi er en lille afdeling og tager folk ind fra NNIT, når vi har brug for det. Det er lettere, når de har været med til at drøfte opgaven, da den blev lagt i backloggen,” siger Torben Eilerskov. Først på dette tidspunkt går dialogen mellem opgavestilleren og udviklerne i gang. Det er en af fordelene ved at have rollen som løsnings arkitekt, forklarer han: ”Jeg kommer ind som et filter mellem PI-folkene og dem, der stiller opgaverne. Tidligere så vi, at opgavestillerne hagede sig fast i en enkelt udvikler, når først de havde opbygget et godt forhold til ham eller hende. Med scrum kan vi udnytte ressourcerne mere fleksibelt, fordi alle kan arbejde på alle opgaver.” Han sammenligner med den traditionelle projektmodel, hvor man tager nogle folk ud til et projekt. Så kan de ikke arbejde på andet, mens projektet kører – og ofte er der spildtid, mens de venter på informationer fra andre dele af projektet. Samtidig mangler der folk til at løse de daglige opgaver. Alle de problemer undgår Bestseller med den agile model. Integration udvikles isoleret For at få friheden til at planlægge og prioritere opgaverne kræver PI-afdelingen, at opgaver kan løses, selvom systemerne der skal integreres, ikke er klar endnu. Med andre ord skal interfaces være klart definerede, før PI-folkene kan gå i gang. Det har ikke været helt let at få agil udvikling til at passe ind i en organisation, hvor projekt styringen er baseret på vandfaldstankegangen. Men det kan lade sig gøre, fordi integrations opgaven ikke går på tværs af flere faser i vandfaldsmodellen, men blot er en del af den såkaldte ”realiseringsfase” i SAP’s projektmodel. ”Det har krævet lidt tilvænning i organisationen. Men i dag føler vi, at opgavestillerne i højere grad tager ejerskab. De er klar over, at de skal være på og levere den information, udviklerne beder om, mens sprintet kører. Til gengæld er der kortere vej, når dialogen kører direkte mellem udvikler og opgavestiller,” siger Torben Eilerskov. Hans egen rolle som løsningsarkitekt er udspillet, når sprintet er i gang. Han har dog fortsat opgaven med at tage den overordnede dialog med de projektansvarlige hos dem, der stiller opgaverne. tationsværktøj til: Vi samler al information om opgaverne i et it-system. Det har et view, som viser data, sådan som opgavestillerne gerne vil se dem, mens et andet view viser det, vi har brug for i vores backlog,” forklarer han. Den viden bliver også brugt til dokumentation. Torben Eilerskov mener, at det er med til at gøre kvaliteten af dokumentationen bedre. Han anbefaler andre virksomheder, der overvejer at udvikle med scrum, at kaste sig ud i det. Men han råder dem til at indarbejde rollen som løsningsarkitekt, der danner bro mellem de vandfaldsorienterede projektansvarlige og de scrum-drevne udviklere. Ellers kan fordelene ved scrum drukne i kommunikationsproblemer, mener han. NNIT om agil udvikling Peter Kreiner, der er ekspert i SAP PI hos NNIT, mener, at 20-30 procent af de danske PI-brugere anvender agile metoder. Men han venter, at flere organisationer vil indføre metoderne, da de giver klare fordele: ”Det giver en bedre involvering med kunden. Og fordi kunden er med hele vejen, ender virksomheden med et bedre resultat. I den direkte dialog mellem udvikler og kunde kan man hurtigere identificere fejl og opdage nye mulig heder,” siger han. ”Min opgave er at tale det traditionelle projektsprog med dem, mens jeg taler scrum-sprog med udviklerne. Det hjælper vores dokumen Du er velkommen til at kontakte os på nnitcontact@nnit.com, hvis du vil høre mere om agil udvikling til SAP PI. NNIT A/S Østmarken 3A DK-2860 Søborg Tel: +45 7024 4242 NNIT Switzerland Bändliweg 20 CH-8048 Zurich Tel: +41 44 405 9090 NNIT Germany Eschenheimer Anlage 1 DE-60316 Frankfurt am Main Tel: +49 69 66 36 98 73 NNIT Czech Republic Explora Jupiter Bucharova 2641/14 3.NP CZ-158 00 Prague 5 NNIT China 358 Nanjing Rd. CN-Tianjin 300100 Tel: +86 (22) 5885 6666 NNIT Philippines 24/F 88 Corporate Center 141 Valero St. PH-Makati City 1227 Tel: +63 2 889 0999 NNIT USA 650 College Road East, Princeton, New Jersey 08540 Tel: +1 (609) 955 4949