PROJEKTSTYRING, INNOVATION, KREATIVITET OG FORRETNINGSFORSTÅELSE I PRAKSIS // Fagspecifikt kursus til ledige // Projekt ”Organisk innovation” – fra ide til virkelighed på 6 uger Kunne du tænke dig at bruge din faglighed i et virkeligt innovationsprojekt og få det på CV’et - så er dette fagspecifikke kursus måske noget for dig. Du vil blive en del af et virkeligt projekt, som skal være klar til drift i løbet af de 6 uger uddannelsesforløbet varer. Forløbet afsluttes med, at deltagerne skal præsentere projektet overfor potentielle investorer. Formål med kurset Kursets mål er at give kursisterne de bedste forudsætninger for at komme i job ved at give dem redskaber til at skabe innovation igennem projektstyring, kreativ tankegang i kombination med grundlæggende forretningsforståelse. Kurset vil lægge stor vægt på at teori omsættes til praksis. Derfor vil de sidste uger være dedikerede til at lave en virkelig projektopgave, som er defineret af det private erhvervsliv. Der vil komme virksomhedsledere ud med konkrete problemstillinger, som kursisterne i grupper skal give deres bud på, hvordan løses. Således vil kursister få kompetencer, der omsættes direkte til CV’et og giver autentiske projektstyringskompetencer. Desuden får kursisterne mulighed for at komme i kontakt med virksomhedsledere, hvor kursisterne får mulighed for at vise deres faglighed. Indhold og målgruppe Dette fagspecifikke kursus er henvendt til ledige og bygger på elementer fra akademiuddannelsen i ledelse, som er en kort videregående uddannelse for voksne. Der undervises i elementer fra følgende fagmoduler: Projektstyring i praksis, organisation og arbejdspsykologi samt forandringsledelse. Kurset udbydes af Erhvervsakademi Sjælland i samarbejde med Køge Handelsskole. Indholdet vil bl.a. være: • Innovativ organisation • Motivationsfaktorer • Projektstyringsværktøjer • Projektorganisering • Virksomhedsbesøg • • • • • Bæredygtighed i et projekt Salg og markedsføring Projektøkonomi Præsentationsteknik Kommunikation … og meget mere Det forventes, at deltagerne bidrager med en stor arbejdsindsats på dette forløb, da projektets succes afhænger af kursisternes bidrag. Undervisningsform Undervisningen vil være dynamisk og bredt funderet i form af teoretiske oplæg, cases, gruppearbejde, projektarbejde, læring om projektorganisation og inddragelse af forskellige kompetencer. På den måde får kursisterne indsigt i de rammer deres kompetencer skal udfoldes i. I får undervisning i de nyeste teorier og metoder indenfor projektstyring og innovation. Undervisningen foregår både ude og inde. Undervisere De faste undervisere har alle erfaring fra det private erhvervsliv og har et stort netværk at trække på og vil løbende give deltagere råd om, hvordan de kan opbygge deres netværk og derigennem komme i job. Underviserne har både erfaring fra store organisationer i Danmark og udlandet og fra at drive selvstændig virksomhed. Der er samtidig stor aldersforskel på underviserne, hvilket viser at det er muligt også i dag at tænke ud af boksen og blive en videnarbejder, der kan omsætte viden til værdi og konkrete resultater. Der vil løbende igennem forløbet blive trukket gæsteundervisere ind, der er levende eksempler på, at det er muligt at være en succes i det private erhvervsliv. PRAKTISK INFO Tilmelding: Hvis du er ledig med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse skal du udfylde blanket AR 245 (findes på http://ams.dk/FagomraderTemaer/Administration/Blanketter.aspx. Er du ledig med jobplan/eller ledig under akutpakken skal du kontakte dit jobcenter med henblik på en tilmeldingsblanket. I begge tilfælde sendes eller mailes blanketten til Ursula Poulsen, Køge Handelsskole, Lyngvej 19, 4600 Køge, ukp@khs.dk. Pris: Kr. 21.500,- incl. litteratur og undervisningsmaterialer. Undervisningssted: Undervisningen vil foregå dels på Køge Handelsskole, Lyngvej 19 Køge samt i Københavnsområdet. Tidspunkt: 6 ugers forløb fra 21. maj – 28. juni 2013. Der vil være undervisning og projektarbejde alle hverdage i tidsrummet 8.00 – 16.00. Der kan forekomme lidt længere dage i slutningen af forløbet. Kontakt: Hvis du har spørgsmål til forløbet kan du henvende dig til projektleder Charlotte Due cd@khs.dk 2945 0275 eller studiesekretær Ursula Poulsen ukp@khs.dk/5667 0478.
© Copyright 2024