Erhvervsskoler i Skive undersøger mulighed for fusion

Erhvervsskoler i Skive undersøger
mulighed for fusion
På et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 9. februar 2017 vedtog en enig
bestyrelse på Skive Tekniske Skole og på Skive Handelsskole at igangsætte en
fusionsanalyse. Hvis denne analyse viser god synergieffekt, igangsættes den
egentlige fusionsproces.
Fusionsanalysen er igangsat for at sikre, at Skive også fremadrettet kan tilbyde
et godt og bredt uddannelsesudbud af høj kvalitet på erhvervsuddannelsesområdet. Det gælder inden for erhvervsuddannelserne, herunder EUX samt de
to gymnasiale uddannelser HHX og HTX.
”Én fælles institution med et bredere udbud synes umiddelbart at give flere
muligheder, større fleksibilitet og gøre skolerne mere robuste”, udtaler de to
formænd for skolernes bestyrelser Peter Vinther Christensen, Skive Handelsskole, og Jeppe Juul Sørensen, Skive Tekniske Skole, ”men nu afventer vi lige,
hvad analysen viser, inden vi kan fremlægge et egentligt beslutningsgrundlag”.
For yderligere oplysninger kan nedenstående kontaktes:
Bestyrelsesformand for Skive Handelsskole Peter Vinther Christensen:
Mobil 40 27 7033
Mail pvc@sallingbank.dk
Bestyrelsesformand for Skive Tekniske Skole Jeppe Juul Sørensen
Mobil 29 24 14 19
Mail jeppe.juul.sorensen@lego.com