Pakkeliste

 PAKKELISTE
Herunder har jeg sammensat en pakkeliste til ørkenløbet Marathon Des Sables baseret på
mine erfaringer fra løbet og forskelligt udstyr i 2011, 2013, 2014 og til 2015. Vigtigt er det
dog, at du drager dine egne erfaringer og selv tester forskelligt udstyr også, så du kan
vælge det som fungerer for dig. Udstyr der fungerer for én løber kan vise sig problematisk
for en anden løber, så denne pakkeliste er udelukkende til inspiration.
RYGSÆK
Vælg en rygsæk mellem 20-25L rumkapacitet, da større rygsække bliver for tunge og
betyder, at man medbringer for meget unødigt udstyr. OMM Phantom er en meget
minimalistisk rygsæk uden ekstra komfort, mens resten yder noget mere plads og komfort,
så man skal gøre op med sig selv om løbet er for at gennemføre eller klare sig bedst
muligt, altså med lavere komfort og laveste vægt.
Herunder er et antal rygsække, som jeg har testet til ekstremløb i ørken:
- OMM Classic Marathon 25L
VÆGT: ca. 670 g (kan trimmes til ca. 540 g).
- OMM Adventure Light 20L
VÆGT: ca. 485 g (kan trimmes til ca. 420 g).
- OMM Phantom 20L
VÆGT: ca. 295 g (kan trimmes til ca. 215 g).
Her er to alternative rygsække, som jeg fravalgte pga. for høj vægt.
- Raidlight Olmo Desert Pack 20+4L VÆGT: ca. 870 g.
- WAA Ultrabag 20L (MdS rygsæk) VÆGT: ca. 1,4 kg.
TRAILSKO
Sko er meget individuelt, så vælg nogle sko, som du føler dig godt tilpas i med god plads til
tæerne i tåboksen. Jeg anbefaler at man bruger trailsko til et ørkenløb som Marathon Des
Sables, da der er en bedre beskyttelse af tæerne end i traditionelle sko til asfalt, samt et
bedre greb i afvekslende underlag. Vælg en størrelse af skoene, der er 1-1,5 str. større
end normalt, da fødderne vil hæve en anelse i varmen. Velkro til gaiters kan udmærket
fastlimes & syes på skoene hos en autoriseret skomager, uden at det vil falde af skoene
undervejs i ørkenen selv efter hårdt brug.
Herunder er et antal trailsko, som jeg har testet med succes i ørkenløb:
- Inov-8 Roclite 295
VÆGT: ca. 295 g i str. EU 42
DROP: 6 mm.
- Salomon Fellraiser
VÆGT: ca. 271 g i str. EU 42
DROP: 6 mm.
Her er nogle alternative sko, som jeg har fravalgt pga. pasformen ift. mine fødder:
- Hoka One One Stinson ATR
VÆGT: ca. 340 g i str. EU 42
DROP: 6 mm.
- Salomon Speedcross 3
VÆGT: ca. 304 g i str. EU 42
DROP: 11 mm.
LØBESOKKER
Et af de største problemer under et ørkenløb er for mange vabler, og et af de vigtigste
områder ift. at undgå vabler (udover træningstilvænning for fødderne i sko og terræn) er
løbesokkerne. Vabler opstår pga. friktion internt i hudlagene på fødderne pga. strækning
og forskydning i hudlagene (friktion). Denne friktion øges med fugtige og svedige fødder,
og derfor er fødderne meget udsatte i ekstrem varme i ørkenen. Fugten fjernes ved at
mindske varmen omkring fødderne, og her er åndbare løbesokker vigtigt i materialer, der
er meget åndbare og holder fødderne tørre. De materialer, der er bedst hertil er syntetiske
materialer såsom CoolMax m.fl. Medbring 1-3 par sokker til ørkenløbet (få par hvis du
pakker let og flere for øget komfort).
Læs mere om at undgå vabler i artiklen: http://ultrarun.com/2013/09/sadan-undgas-vabler/
Herunder er nogle løbesokker, som jeg bruger til ekstremløb i ørken:
- Feetures! Elite Light Cushion Quarter
MATERIALE: polyester & nylon.
- Feetures! Elite Ultra Light Quarter
MATERIALE: polyester & nylon.
Løbesokkerne herunder er rigtig gode sokker, og jeg har selv brugt dem før i ørkenløb,
men jeg har nu fravalgt dem, da merinoulden øger temperaturen af fødderne, og derved
sveder fødderne mere, og det øger risikoen for vabler:
- Teko Merino Light Minicrew (3302)
MATERIALE: merinould, nylon, polyester, lycra.
- Feetures! Merino+ Ultra Light Quarter
MATERIALE: merinould, bambus, nylon, lycra.
- Ashmei Trail Running
MATERIALE: merinould, carbon, nylon, elastan.
GAITERS
Gaiters eller gamacher er vigtigt til at undgå sand i skoene, når man løber i store
sandbanker. Når man skal vælge gaiters, så er det valget imellem åbne gaiters (der ikke
dækker hele skoen) eller lukkede desert gaiters (der dækker hele skoen). Åbne gaiters
giver mere ventilation til fødderne, og det mindsker risikoen for vabler (minus er at mere
sand kommer i skoene, der giver tryk og heraf vabler el. sorte tæer). Lukkede gaiters
beskytter mere mod sand, men giver varmere fødder.
Jeg anbefaler dog en lukket desert gaiter efter at have prøvet begge, da man bliver træt af
at tømme sand ud af skoene.
Herunder er nogle gaiters, som jeg har testet i ørkenløb med succes:
- Raidlight Desert Gaiters
MATERIALE: 100% lycra.
Vil du prøve alternative desert gaiters, som jeg dog har fravalgt da de enten er for høje,
har lynlås (fungerer ikke med sand) eller er åbne gaiters, så kig her:
- The Rough Country Silkworm Gaiters
MATERIALE: 100% rip-stop nylon.
- Marathon Des Sables Gaiters
MATERIALE: 100% lycra med lynlås.
- Salomon S-Lab Trail Gaiters High
MATERIALE: 100% nylon.
- Sandbaggers Desert Gaiters
MATERIALE: 100% rip-stop nylon.
KASKET
En kasket bør være med beskyttelse af nakken, hvorfor de traditionelle desert caps er at
foretrække. Vælg gerne en kasket, hvor nakkestykket dækker hele nakken og har UVbeskyttelse.
Her er nogle ørkenkasketter, som jeg har haft udmærkede erfaringer med:
- Outdoor Research Sun Runner Cap
MATERIALE: 100% nylon (SPF30).
- Raidlight Sahara Cap
MATERIALE: 100% polyester (SPF50).
- Inov-8 Racepeak 30 Cap
MATERIALE: 100% polyester (SPF40).
T-SHIRT & SHORTS
Det er vigtigt at vælge en tynd og åndbar t-shirt, der tørrer hurtigt og ikke er for varm.
Løber man med en kortærmet t-shirt skal man medbringe mere solcreme til de bare arme.
Alternativt kan man bruge et par løse ærmer sammen med t-shirten såsom Zoot Ultra Icefil
ærmer eller tilsvarende, der køler, når de fugtes. Løber du helt minimalistisk, så medbring
kun én t-shirt til hele løbet, men vil du have mere komfort, så kan en ekstra t-shirt eller
langærmet shirt medbringes (bemærk at det dog øger vægten i rygsækken).
Hvad angår shorts, så kan man vælge nogle korte enten løse shorts eller en kort tight. Jeg
foretrækker løse shorts, men andre foretrækker måske mere tætsiddende shorts.
Her er nogle udmærkede t-shirts & shorts, som jeg har anvendt, der kan bruges i ørkenen:
- BV Sport Anatomical T-shirt
MATERIALE: nylon, polyester, elasthan.
- Salomon S-Lab Sense
MATERIALE: Cocona® & polyester.
- CEP Active Ultralight Shirt
MATERIALE: nylon & polyester.
- BV Sport Anatomical Tight
MATERIALE: nylon, polyester, elasthan.
- GoLite Mesa Trail Shorts
MATERIALE: polyester.
VINDJAKKE
Det er for så vidt ikke nødvendigt med skiftetøj eller ekstra tøj udover det man løber i
under ørkenløbet Marathon Des Sables, men det er fornuftigt at medbringe en ultralet
vindjakke, der kan bruges i tilfælde af sandstorm, hvis det bliver køligt om aftenen eller
som ekstra isolering i soveposen. Jeg foretrækker en vindjakke med hætte, men det er en
smagssag. Fordelen ved ultralette vindjakker fra Montbell, Montane og Salomon er, at de
kan foldes sammen til en meget kompakt størrelse, der svarer til størrelsen på et æble, så
den optager ikke meget plads i rygsækken.
Herunder er nogle virkelig lækre og ultralette vindjakker, der fungerer i ørkenen:
- Montbell Tachyon Anorak
VÆGT: 55 g (vindjakke med hætte).
- Montane Slipstream GL
VÆGT: 66 g (vindjakke uden hætte).
- Salomon S-Lab Light Jacket
VÆGT: 70 g (vindjakke uden hætte).
GPS-UR/STOPUR
En stor del af charmen og oplevelsen ved et ekstremløb i ørkenen er naturoplevelsen,
nærværet og kontrasten til en materiel hverdag. Man mærker efter i kroppen, hvordan man
har det på dagen og sætter tempoet på kroppens præmisser ikke ud fra et tempo baseret
på GPS-uret. Det eneste man har brug for er et stopur/ur, så man har en samlet tid for de
forskellige etaper. Her fungerer et ganske simpelt Casio G-Shock (f.eks. MUDMAN), der er
støvsikkert udmærket.
Alternativt, hvis man ikke kan løbe uden et GPS-ur, så fungerer
Garmin Fenix og SUUNTO Ambit i deres forskellige versioner
udmærket. Man kan vælge at gemme det til den lange etape,
hvilket mange gør eller medbringe en sollader (f.eks. Solio), men
herved øges vægt i rygsækken.
LIGGEUNDERLAG
Det anbefales at bruge et liggeunderlag med en god balance mellem komfort og lav
vægt/størrelse. Løber man meget minimalistisk, så skal liggeunderlaget være meget let og
kompakt eller kan helt undværes, da man kan sove direkte på de kamel- og
gedeuldstæpper, der er i bivuakkerne.
Her er to udmærkede liggeunderlag, der har fungeret til ekstremløb i ørken:
- Klymit Inertia X-lite ¾ (minimalistisk & meget kompakt)
VÆGT: ca. 173 g.
- Therm-A-Rest Prolite
VÆGT: ca. 310 g i str. M.
SOVEPOSE
Når man vælger sovepose, så skal den være både kompakt og let i vægt samtidig med at
den er tilstrækkelig varm til nætterne i ørkenen, hvor det ca. bliver 8-12 grader.
Man kan vælge mellem dunsoveposer eller syntetiske soveposer, og dunsoveposer er
utrolig gode termoregulerende, så man holdes varm, når det er koldt og kølig, når det er
varmt. Ulempen ved dunsoveposen er at den mister sin isolerende evne, hvis den bliver
våd kontra en syntetisk sovepose, og så er dunsoveposerne ofte meget dyrere end en
syntetisk. Yeti Passion One og OMM Mountain Raid 1.0 er de mest kompakte og lette
soveposer, hvis man løber helt minimalistisk, mens Yeti Passion Three er et udmærket
alternativ med bedre isolering og udmærket kompakthed, dog med lidt højere vægt.
Herunder er en række kompakte og udmærkede soveposer til ekstremløb i ørken:
- Yeti Passion Three
VÆGT: 465 g (M)
MATERIALE: dun
- Yeti Passion One
VÆGT: 320 g (L)
MATERIALE: dun
- OMM Mountain Raid 1.0
VÆGT: 380 g
MATERIALE: Nylon & Primaloft One
PANDELAMPE
Under et ørkenløb som Marathon Des Sables, er der en lang etape på ca. 80 km, hvor
man vil komme til at løbe i mørke på en del af etapen. Derfor er en pandelampe med
ekstra batterier obligatorisk til løbet, og man behøver ikke en pandelampe med
voldsomme mængder lumen, men kan klare sig udmærket med ca. 40-80 lumen fra en
standard Petzl pandelampe – gerne med bøjeligt lampehoved, så lyskeglen kan drejes
nedad i bivuakken.
- Petzl Tikka 2
VÆGT: 81 g
LYSSTYRKE: 40 lumen.
- Petzl Tikka
VÆGT: 85 g
LYSSTYRKE: 80 lumen.
KOGEGREJ
I ørkenen kan det blæse en hel del, hvorfor det er en fordel med en lukket brænder eller at
man alternativt graver brænderen ned, så man er i læ for vinden, når man skal forberede
sin mad i lejren. Det er vigtigt at vælge et kompakt kogegrej bestående af en kedel til at
koge vand samt en brænder og en lang let ske til at spise sin frysetørrede mad.
Bemærk, man bruger sprittabletter i en brænder og ikke gas eller sprit. Nogle, der løber
meget minimalistisk, vælger kun at medbringe en kedel/kogekar og så finder de sten og
kviste, der så fungerer som brænder i lejren.
Herunder er nogle gode, kompakte og lette produkter, der fungerer virkelig godt i ørkenen:
- ESBIT CS585HA (kogekar & halvlukket brænder
- ESBIT LSP215-TI (21,5 cm titaniumske)
VÆGT: ca. 200 g.
FRYSETØRRET MAD
Det er obligatorisk at medbringe 2.000 kcal pr. dag og 14.000 kcal til hele løbet, og de
fleste medbringer frysetørret mad, som hovedmåltid mellem etaperne til aftensmad og evt.
morgenmad, da det er praktisk. Vælg måltider med flest kcal/vægt, og test smagen så du
synes om den og varier gerne smagsvarianterne de forskellige dage. Flere mærker har
måltider op til ca. 800 kcal i et måltid, som med fordel kan vælges. Det anbefales at
medbringe 6 stk. frysetørret aftensmad og 7 stk. frysetørret eller anden morgenmad.
Extreme Ultra Food fra firmaet Extreme Adventure Food er et genialt flydende måltid, der
iblandes vand – det kan sagtens fungere som alternativt morgenmåltid.
På selve etaperne vil energi komme fra mere traditionelle energiprodukter.
Herunder er nogle udmærkede mærker, der fungerer i ørkenen med 800 kcal servings:
- Expedition Foods (god smag & variation i måltider, men lidt stor pakpose).
- Extreme Adventure Food (god smag med mindre variation i måltider og kompakt og let).
Et udmærket alternativ er frysetørret mad fra Adventure Food, der dog er fravalgt pga. for
få kalorier i måltiderne.
ANTISEPTISK CREME, FØRSTEHJÆLP & TAPE
Det er obligatorisk at medbringe antiseptisk creme eller væske til løbet (benævnt “Topical
disinfectant” i reglementet for løbet). Denne creme eller væske kan findes i de små mini
førstehjælps-kit, fra outdoor butikkerne. Det smarteste er at lave sit eget sammensatte kit,
som jeg nærmere vil kalde et avanceret vabel kit. Dette kan suppleres med
panodil/Ibuprofen i tilfælde af sygdom eller hovedpine (anbefales ikke til løbet, men kun
ved sygdom). Suppler med Imodium Plus i tilfælde af maveproblemer eller diarré.
Læs meget mere om at lave et avanceret vabel kit her:
http://ultrarun.com/2014/03/sadan-laves-et-avanceret-vabel-kit/
http://www.ultrarunshop.com/da/ultra-vabel-kit.html
Herunder er nogle produkter, der kan sammensættes ud fra:
- Lifesystems Light & Dry Pro førstehjælpskit eller mindre udgave.
-­‐ Lille håndsprit el. håndsæbe til desinfektion efter toiletbesøg m.m.
- En kniv er obligatorisk udstyr, og Victorinox Swiss Army Classic SD Pocket fungerer.
- Fixomull Tape (alternativt Kinesio Tex, Rocktape el. Strengthtape til at tape fødderne).
- ENGO Blister Prevention Patches (vabelplaster til skoene).
- Anti-venepumpe er obligatorisk udstyr (The Extractor) mod
insekt-, slange- og skorpionbid.
- En lighter, et signaleringsspejl og en nødfløjte er obligatorisk.
- Et redningstæppe i metaliseret polyester (f.eks. Lifesystems
Thermal Blanket) er obligatorisk redningsudstyr.
- Det er obligatorisk at medbringe 10 stk. sikkerhedsnåle.
KOMPAS
Det er obligatorisk at medbringe et kompas med 1-2 graders nøjagtighed til ørkenløbet
Marathon Des Sables, og det anbefales at lære, hvordan man bruger et kompas såsom at
udtage en kompaskurs og følge denne. Det er ikke svært at navigere i løbet, hvor der også
er markeringer for hver ca. 500 m, men skulle man fare vild er det godt at kende sit
kompas.
Herunder er nogle udmærkede kompasser, der kan bruges i ørkenen:
- Silva Expedition 4
VÆGT: ca. 36 g.
- Silva Expedition 54
VÆGT: ca. 48 g.
- Silva Explorer 203
VÆGT: ca. 28 g.
SALTTABLETTER
Det er obligatorisk at medbringe salttableter i ørkenen, og der udleveres små tabletter, der
indeholder ca. 0,5 g natrium pr. tablet. Jeg anbefaler dog at man bruger SaltStick
saltkapsler eller et andet alternativ, der også indeholder de andre essentielle elektrolytter
end natrium. SaltStick indeholder natrium, kalium, magnesium, calcium og D-vitamin til at
gøre det hurtigere at absorbere i kroppen.
Det er meget vigtigt med elektrolytter i den ekstreme varme i ørkenen, og det anbefales at
indtage ca. 2 kapsler i timen alt efter personstørrelse, varme og ved evt. begyndende
kramper i benene. Grunden til at saltkapsler anbefales frem for
opløselige elektrolyttabletter i vand, er at man derved kan adskille sit
indtag af elektrolytter fra indtag af væske og energi. Det giver
bedre overblik over hvor meget man indtager, og om man
eventuelt er i underskud.
NØDRAKET/FLARE & KNÆKLYS
Der udleveres en ca. 1 kg nødraket/flare ved den tekniske kontrol inden løbet starter, og
det er sammen med knæklys (der udleveres på den lange etape) obligatorisk udstyr, der
skal medbringes.
ANBEFALET UDSTYR (NICE TO HAVE)
Ÿ
Multifunktionelt hovedbeklædning (halsrør) til brug ved sandstorm og
beskyttelse mod sand, skidt og støv (en BUFF eller WDX).
Ÿ
Ørepropper (der er mange, der snorker i lejren, og nogle står meget tidligt op,
så de er gode at have!).
Ÿ
Solbriller, der er robuste og godt ventilerede, så de ikke dugger (NUMA
sportssolbriller eller Ryders kan anbefales). Goggles har jeg fravalgt, da de
typisk bliver for varme, men beskytter rigtig godt mod sand i øjnene ved
sandstorm.
Ÿ
Solcreme (vandresistent faktor 50 solcreme/spray – Tingerlaat virker godt).
Ÿ
Mange medbringer slippers/sandaler til lejren, men de behøves ikke.
Ÿ
Læbepomade med UV-beskyttelse (eksempelvis Care Plus læbepomade, der
har UV faktor 30), da man får meget tørre læber i ørkenen.
Ÿ
Døjer man med slidsår på skuldre eller lænden pga. rygsækken, så medbring
evt. en lille Body Glide stift til at undgå gnavesår. Alternativt brug sportstape.
Ÿ
Lille tandbørste & tandpasta (de små sæt man får ved
oversøiske flyvninger kan varmt anbefales).
Ÿ
Kompressionsbeklædning er individuelt, men kan for
nogle nedsætte ømheden i benene.
Ÿ
Kamera er et must, hvis det er første gang, og man
ikke løber 100% minimalistisk.