HELLERUP SKOLE UDSKOLINGTEAM UDSKOLINGEN TITAN Nyhedsbrev for Hellerup Skoles udskoling URANUS NEPTUN Å R G A N G I DETTE NUMMER: Julen fra sin værste og ... 1 Projekt-opgave2 progression Fordybelsesdage 3 En leg med ord 3 Ny naturfagsportal 4 Capoeira i udskolingen 6 Åbent brev til Hans Toft 6 Den 19. decem7 ber Understøttende 9 undervisning Vigtige datoer 9 3 , N U M M E R 1 1 9 . D E C E M B E R 2 0 1 4 - 2 0 1 5 Efteråret går på hæld, julen står for døren og nu er det ferie - 14 dage!!! Det har været et efterår med flere tiltag, og en hverdag præget af nye udfordringer. Vi startede skoleåret med en række nye krav, og vi har løbende justeret og forsøgt at tilpasse virkeligheden til de nye krav. Vi er blevet klogere og derfor vil der hen over julen ligeledes blive justeret på en række områder. Det er disse justeringer og områder, som dette nyhedsbrev har fokus på. Læs det derfor nøje. God læselyst! Julen opleves uden tvivl meget forskelligt, så i anledning af julen bringes her indledningsvist en tekst ”Julen fra sin værste og bedste side”, som er produceret af Kristeligt Dagblad. Det kan anbefales høre en oplæsning på youtube. det er jul igen og jeg glæder mig allerede til det bliver januar jeg hader, når juletræerne tændes på alle byens altaner og terrasser og gågaden er pyntet og Frelsens Hær synger salmer det bedste ved julen er, når den er forbi, og juletræerne ligger i regnen og venter på skraldemanden jeg frygter altid for de dage, hvor vi samles med familie og venner for at fejre højtiden jeg længes efter, at vintermørket sænker sig over byen det er det, jeg overlever på, når det er jul jeg mener det virkelig og ja jeg ønsker dig en glædelig jul men det kommer ikke fra hjertet julen er en overfladisk forbrugsfest ja, jeg siger også, at julen ikke er andet end sentimental overtro og religiøst kitsch det er patroniserende at påstå, at julen er udtryk for en medfødt længsel, der ligger dybt i os alle, ligesom de fyldte kirker er bevis på en oprigtig tro, hvor ved de det fra? julen er et disneyficeret levn fra en død religion det lader mig kold, når de siger, at det lader mig kold, når de siger, at julen er et disneyficeret levn fra en død religion hvor ved de det fra? de fyldte kirker er bevis på en oprigtig tro, der ligger dybt i os alle, ligesom julen er udtryk for en medfødt længsel, det er patroniserende at påstå, at julen ikke er andet end sentimental overtro og religiøst kitsch ja, jeg siger også, at julen er en overfladisk forbrugsfest men det kommer ikke fra hjertet jeg ønsker dig en glædelig jul og ja jeg mener det virkelig det er jul det er det, jeg overlever på, når vintermørket sænker sig over byen jeg længes efter, at vi samles med familie og venner for at fejre højtiden jeg frygter altid for de dage, hvor den er forbi, og juletræerne ligger i regnen og venter på skraldemanden det bedste ved julen er, når gågaden er pyntet og Frelsens Hær synger salmer og juletræerne tændes på alle byens altaner og terrasser jeg hader, når det bliver januar og jeg glæder mig allerede til det er jul igen SIDE 1 PROJEKT-OPGAVE-PROGRESSION 7. KLASSES TRINTEAM 2014-2015 BESTÅR AF: Tine Raabyemagle Anette Petri Lars Asmussen Kenneth R Schmidt Anders Winter Der er i årskalenderen indlagt fire projektperio- fra et konkret udgangspunkt til et mere og de, som er benævnt ”Valgfrit projekt 1-3” samt mere abstrakt slutprodukt. Metoden kan gra9. klassernes obligatorisk projektopgave. fisk illustreres i en trappe, som danner rammen for elevernes arbejde. I de valgfrie projekter arbejder vi målrettet hen mod 9. klassernes obligatorisk projektopgave, hvor kravene er store og adskiller sig meget fra ”projekter” på fx mellemtrinnet. Et projekt i udskolingen er som udgangspunkt handlingsorienteret. Det har altså en målsætning om, at eleverne skal udvikle ideer til at forandre noget i verden. Disse ideer udvikles på baggrund af vurderinger af noget godt/dårligt eller rigtigt/forkert, og fortages på baggrund af forklaringer og forståelser af et givent fænomen, som igen hviler på indsamling af fakta. Når vi taler om et projektarbejde i udskolingen, adskiller det Flere af kompetencerne lægger sig således sig således fra fx emnearbejdet, som ikke stiller både op af de kompetencer, vi arbejder med krav til handlingsorientering. Derfor starter vi inden for 21st CLS og i andre tværfaglige projekter. Til 9. klassernes obligatorisk projektopgave er karakteren dog også udtryk for blandt andet arbejdsproces og retorisk styrke. Men det er selve metoden - projektmetoden - som er det gennemgående kriterium for vores valgfrie proejkter. allerede i 7. klasse med at fokusere på udvalgte kompetencer som eleverne skal demonstrere i den obligatoriske projektopgave - tværfaglige kompetencer som de kan anvende i flere fag. Den obligatoriske projektopgave i 9. klasse er en opgave, hvor eleverne overordnet skal demonstrere, at de mestrer projektarbejdet. Det er med andre ord en opgave i en arbejdsmetode, eller -tilgang, som handler om, at bevæge sig SIDE 2 FORDYBELSESDAGE 8. KLASSES TRINTEAM 2014-2015 BESTÅR AF: Pernille N Madsen Mikkel Hørby Henrik Svenningsen Karin Rosenbom Jesper Nielsen (vikar for Mikkel) Som det fremgår af udskolingens årsplan ”Livet i udskolingen”, har vi i udskolingen på Hellerup Skole såkaldte fordybelsesdage. Fordybelsesdage er dage, hvor eleverne fordyber sig i større opgaver og hvor de har mulighed for at arbejde hjemme med opgaverne. Der er, udover de fag-faglige mål, to overordnede formål med vores fordybelsesdage, nemlig at:  Eleverne skal træne evnen til at fordybe sig i et udvalgt stofområde  Eleverne skal træne udvalgte discipliner inden for den 21st skill, som hedder selvevaluering – især planlægning af egen tid med en langvarig aktivitet Vi har indbygget en progression, som rummer forskellige og skærpende krav til eleverne efterhånden som de bliver ældre. Vi vil naturligvis løbende evaluere elevernes udbytte. Heldigvis har vi allerede fået mange positive tilbagemeldinger på efterårets fordybelsesdage. Helt konkret foregår en fordybelsesdag på den måde, at der typisk vil være normal undervisning fra klokken 08.00-08.30. I denne undervisning vil eleverne blive introduceret for dagens målsætning og opgaver og der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Opgaven uploades herefter til et hensigtsmæssigt sted, fx lektiedagbo- gen i Intra, og eleverne kan forlade skolen og disponere over deres egen tid. Lærerne vil i løbet af dagen være til rådighed pr. telefon og mail. Dagens første halve times undervisning er undervisning. Det betyder, at denne halve time ikke adskiller sig fra anden undervisning. Derfor er der en forventning om, at eleverne kommer og modtager instruktion og de vil naturligvis også blive fraværsregistreret. Instruktionen er vigtigt for udbyttet af dagen og vi oplever også at de mange spørgsmål som kommer i forbindelse med en instruktion, hjælper mange med at få afklaret ting, de måske ikke vidste skulle afklares. Opgaverne vil være tilpasset den enkelte dags tidsramme – som afhænger af grundskemaet for den enkelte dag. Med andre ord finder fordybelsesdagen sted på fx en tirsdag, vil der være lagt op til tre modulers arbejde. Er det en onsdag vil det være fire. Sidst i nyhedsbrevet finder I vigtige datoer for foråret, og der vil snarest komme en ny, opdateret og printervenlig udgave på Intras opslagstavle . EN LEG MED ORD 9. klasserne har gennemført et forløb om lyrik, hvor de har leget med ord. De har blandt andet udfyldt tomme pladser i et digt fra 1838 af Emil Aarestrup. Originalen i midten. Der er en trolddom på din læbe, der er en afgrund i dit blik, der er i lyden af din stemme en drøms æteriske musik. Der er en klarhed på din pande, der er et mørke i dit hår, der er en strøm af blomsterånde omkring dig, hvor du står og går, omkring dig, hvor du står og går. Der er en skat af evig visdom i smilehullet på din kind, der er en brønd, en sundhedskilde for alle hjerter i dit sind. Der er en verden i dit indre, en sværmerisk, kaotisk vår, som jeg umulig kan forglemme, som jeg tilbeder, som jeg tilbeder, som jeg tilbeder og forstår. SIDE 3 9. KLASSES TRINTEAM BESTÅR AF: Lotte Mylenberg Thordis Hofdahl Piet Mertz Jesper Lanthen Ny naturfagsportal Vi har i udskolingens naturfagsundervisning – biologi, geografi og fysik/kemi – fået mulighed for i samarbejde med forlaget Alinea og Gentofte Kommune at afprøve et nyt 100 % digitalt grundsystem til de tre naturfag. aktivt. Alle opgaver bliver gemt på sitet. Det betyder, at både elever og lærere til enhver tid kan gå ind i oversigten over opgaver og se besvarelserne på tidligere opgaver. Hvert forløb indeholder forslag til en række aktiviteter. Disse aktiviteter foregår væk fra Vi har i starskærmen og aktiverer eleverne, så ten af novemde bruger deres nyerhvervede ber introduviden i praksis. Disse aktiviteter ceret portakan være eksperimenter, forsøg, len for eleekskursioner, debatoplæg og manverne på 7. ge andre forskellige måder at arklassetrin i bejde praktisk med det nye faglige samarbejde stof. Til aktiviteterne hører aktivimed to retetsbeskrivelser, som enten kan daktører fra ses på sitet, printes eller scannes forlaget og en med mobiltelefonen via den QR-kode, der er læringskonsulent fra Gentofte kommune. I løbet på sitet. På den måde kan aktivitetsbeskrivelaf december er 8. klassetrin kommet med, sen let tages med derhen, hvor den skal brumens vi har valgt, at 9. klassetrin beholder deges, hvilket er en fordel ved fx feltbiologi. res eksisterende undervisningsmateriale. ser Portalen er opbygget af forløb, der er en kom- Vi flere forbination af fagtekster, opga- dele ved ver og prakti- portalen. ske aktiviteter. Eleverne Hvert forløb har adbegynder med gang til en introside, alt matehvor mål og rialet hele tiden og er dermed ikke afhængige faglige begreber introduceres. Til hvert forløb af om bogen er glemt hjemme. Der er mulighører 5-10 fagtekster med opgaver og praktiske hed for hjemme og i undervisningen at vende aktiviteter. Nogle af opgaverne er selvvalideren- tilbage til materiale, der hører til et andet de, dvs. at eleven med det samme får respons klassetrin. Samtidigt gemmes elevernes opgapå, om besvarelsen er korrekt. Andre opgaver ver på sitet, hvilket gør det mere overskueligt lægger op til, at eleven bruger det nye fagsprog for den enkelte at holde orden. SIDE 4 AMERICAN HISTORY Y 7. klasserne havde i december et projekt om de mest betydningsfulde milepæle i USA's historie. Det var et tværfagligt historie/engelsk-projekt, hvor eleverne i grupper skulle indsamle viden om en given periode eller begivenhed. De skulle herefter skabe et flot kreativt produkt, der skulle indgå i en installation og være en del af en udstilling. Projektet blev afsluttet med, at grupperne besøgte hinandens installationer på udstillingen og på denne måde blev alle milepælene vidensdelt mellem grupperne. Eleverne står nu med en viden om og et overblik over den dramatiske historie USA har haft fra landets fødsel frem til i dag. Når man nu skal spille et rollespil om sydstaterne og derfor være sort i ansigtet, hvad gør man så for at undgå at se fjollet ud? Man tager en maske på, for det ser da ikke fjollet ud... SIDE 5 UDSKOLINGEN OG LONDON Samarbejdet med vores engelske venskabsskole Stanley High Park er en meget vigtig del af vores internationale arbejde. I foråret 2015 håber vi meget, at dette samarbejde vil blive udvidet og starte med et projekt på tværs af skolerne for 7. klasse. For eleverne er klimaks for samarbejdet nok skolerejsen til London - herfra er billederne. Åbent brev til Hans Toft I forbindelse med 8. klassernes valgfrie projekt, fik tre elever en ide og skrev til Hans Toft - en ide som man sagtens kan tage til sig derhjemme... Kære Hans Toft Vi er en gruppe på tre piger fra 8. klasse. Vi arbej- plastikken og vi spiser fiskene. Dermed ender der med et projekt om global opvarmning og vi plastikken i vores system og det kan have alvorhar valgt underemnet plastik. lige konsekvenser for vores hormoner og helbred. Vi går på Hellerup skole. Vi har et forslag om, at ændre plastik- problemet ved at butikkerne i Hel- Vi er blevet inspireret af den engelske by Modlerup stopper med at sælge plastikposer. Det vil bury, som var den første by i EU, som valgte markant ændre problemet med plastikposer i Hel- ikke, at bruge plastikposer, men i stedet sælge lerup og give et bidrag til nedbringelsen af global bomuldsposer. opvarmning. Vi mener også, at Hellerup skal være en Faktisk bruges der 100 milliarder plastikposer "trendsætter" og være et forbillede for andre hvert år i EU. Det vil sige, at man bruger 200 milli- byer. Altså stoppe med at sælge plastikposer. arder liter olie hvert år på plastikposer, hvilket Vi håber, du vil tage vores forslag op til overveforøger den globale opvarmning. Der ender 8 jelse. milliarder plastikposer i naturen eller havet og er en stor kilde til massiv plastik- forurening. Mvh. Maya Larsen, Blanka Reinhardt og Margaux Gutierrez :) Der findes en ø i Stillehavet, som ca. er på størrelse med Frankrig. Øen er formet af affaldsplastik. Plastikøen er skadelig, fordi fiskene spiser SIDE 6 DEN NITTENDE DECEMBER 19. december 1925. Hans handskeklædte hænder var alle vegne. Jeg græd og græd. ”Lad mig gå,” sagde jeg. Min stemme var lille, som en fugleunge, der tiggede om ikke at blive taget af de større og farlige rovfugle. Sådan havde det altid været. Jeg havde altid været den mindste. Jeg kneb øjnene i. 19. december 1975. ”Er De okay, frue?” lød kontrollørens stemme, da han ruskede let i min overkrop. Jeg nikkede svagt og rettede på min pels af mink. Jeg rakte ham min billet. ”Glædelig jul, frue!” sagde kontrolløren og gik videre. Jeg nikkede igen og tog hænderne til hovedet. Mit syn var sløret, og jeg tog mine hornbriller af for at pudse dem i mit ærme. Jeg kiggede ud på perronen, hvor en gruppe unge mennesker stod og lo. Der var to piger og tre drenge. De to piger skulle med toget og var ved at tage afsked med drengene. Den ene pige stod i en af drengenes favn. Han kyssede hendes hår blidt. De andre stod grinende og pegede. Pigerne delte en cigaret, før de steg ind i toget. Den dreng, hun havde krammet, gik efter dem for blot at kysse pigen på panden. Derefter gik drengene. Pigerne satte sig fnisede ned i samme kupé som jeg. Jeg kiggede på dem. De mindede mig om mig selv som ung. Toget var begyndt at køre. Jeg nød at køre i tog og se landskabet suse forbi. Jeg elskede at køre igennem nordstaternes mørke fyrretræsskove, hvor sneen lå i tykke lag på trætoppene. Jeg havde fundet mit strikketøj frem, men jeg var egentlig for træt til at strikke. Efter hver eneste maske holdt jeg pause, fordi mine fingre gjorde ondt og fordi, at jeg knap nok kunne holde øjnene åbne. 19. december 2014. Jeg kunne ikke se hans ansigt. Han havde flænset min kjole op med en lommekniv. Han havde et par sorte læderhandsker på de store hænder. ”Hvorfor gør du det her?” hulkede jeg. Min krop var rød af kulde. Gaden var mennesketom, og himlen var kulsort. Der var ikke en eneste stjerne. Jeg bed mig i læben og kunne mærke, at den blødte. 19. december 1975. ”Elsker du ham, Amy?” spurgte en af pigerne den anden. Pigen, som havde krammet drengen udenfor toget, rødmede let og smilede stort. Jeg smilede for mig selv og satte mig til at strikke videre. Garnet var tykt og sort. Jeg havde ingen at strikke til, så jeg var nødt til at strikke uldne sokker og halstørklæder til mig selv. Jeg faldt tit i staver. Jeg endte med at sidde og stirre ud af vinduet. Det sneede kraftigt udenfor. Jeg åndede en lille cirkel på vinduets glas, så jeg bedre kunne kigge ud. Vi kørte langsommere, når det sneede. I skoven udenfor kunne jeg se de store graner. De var beklædt med sne og var næsten hvide. Jeg spiste en af de små jødekager, jeg havde medbragt hjemmefra. SIDE 7 19. december 1925. Hans hånd var over min mund. Han havde en sort maske over sit hoved med huller til øjnene. Jeg stirrede forbistret ind i hans øjne. De var små og grå, som en rottes. Der var blod på min arm. Jeg havde slet ikke opdaget den brændende smerte, jeg havde i venstre arm på grund af kulden. Hans lommekniv havde skåret i min arm. Det blødte ned i den hvide sne. Jeg bad og tiggede ham om at lade mig gå. Han blev ved. De små rotteøjne var blodsprængte. Han stak kniven i mit ben med den ene hånd. Med den anden befamlede han mig. 19. december 1975. Jeg havde pakket mit strikketøj ned i min lille kuffert. Mine fingre var stive af kulde, og jeg kunne knap nok strikke videre. Det var ved at blive mørkt udenfor. Kupéen var tom for mennesker bortset fra de to veninder. De sov begge. Vinden hylede udenfor. Jeg kunne se, hvordan den rev grene og blade med sig i en stor spiral af sne. Mørket var uoverskueligt, og når jeg så ud af vinduet, så jeg ikke andet end hvid sne og mørke silhuetter. 19. december 1925. Han kyssede blodet. Slikkede mine arme rene med en slimet flosset tunge. Jeg bad til, at han ville lade mig gå. Jeg havde aldrig følt mig så ynkelig. Min nøgne krop var smurt ind i blod og sne, rød sne. 19. december 1975. Toget var helt stille. Jeg følte mig som den eneste levende i miles omkreds. En smerte gnavede i min venstre arm. Jeg ledte febrilsk efter et lommetørklæde i kufferten, men blodet strømmede ud som en flod fra min arm. Indenunder mit tøj var der isnende koldt, som om store driver af sne bare lå derinde uden at smelte. Jeg havde det som om, der var fingre over hele min krop. Jeg nev mig selv hårdt i armen. Intet af dette var sandt, det var bare hallucinationer. Jeg hviskede det hele tiden til mig selv. Jeg var alene. Ingen kunne vække mig, fortælle mig, at jeg bare havde haft en ond drøm. Granerne udenfor stirrede spottende på mig, jeg kunne mærke deres hånlige blikke. Jeg følte mig svag. 19. december 1925. Hans maske var ved at gå op. Han satte sig ovenpå mig, så jeg ikke løb, imens han bandt den. Det var et silkebånd, den sorte maske skulle bindes med. Han var skaldet. Der var små klumper af størknet blod på hans baghovedet. Da han havde bundet masken, stak han dolken i håndledet på mig. Jeg gispede. 19. december 1975. Jeg rejste fra mit sæde. Det var dækket af sne. Sneen var blevet farvet rød af blodet. Jeg løb så hurtigt, jeg kunne. Jeg ville finde hjælp, men ligegyldig hvilken kupé, jeg gik ind i, så var den tom. Da jeg nåede togets ende, standsede jeg. Jeg kunne ikke se togføreren. Jeg bankede på døren til førerrummet. Intet svar. Jeg åbnede trædøren. Der var ingen. Toget kørte af sig selv. 19. december 1925. Han rejste sig. Det var som om, min krop åndede ud, da han flyttede sig. Så løb han. Han efterlod blodig og nøgen i en snedrive. Jeg havde på fornemmelsen, at nu skulle jeg dø. Jeg lukkede mine øjne. ”Fader, jeg er parat,” hviskede jeg op mod de mørke skyer. 19. december 1975. Jeg lukkede togdøren op. Det stormede udenfor. Jeg mærkede, hvordan stormen nærmest trak mig ud, løftede mig ud af toget, som havde jeg vinger. Jeg fik de små snefnug i mit hår. Jeg frøs slet ikke, ikke mere. SIDE 8 UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING rum og der vil være mulighed for at gå i madDen understøttende undervisning er alt det, som boden og spise. ikke er fag-faglig undervisning. Det kan fx være kontaktsamtaler, bevægelse eller pauser. I praksis vil det betyde, at eleverne som udgangspunkt selv kan vælge den aktivitet de vil. Vi har afprøvet flere forskellige modeller for Nogle gange vil eleverne dog opleve, at de vil vores understøttende halve time midt på dagen blive indkaldt til en aktivitet, enten af deres og oplevet, at eleverne har haft svært ved at nakontaktlærer, deres klasselærer eller en fagvigere i det. Vi har også erfaret, at tiden ikke har lærer. Det kan være til kontaktsamtale, faglig været udnyttet optimalt, da elevernes behov er meget forskellige. Nogen har måske behov for at røre sig og brænde krudt af. Andre for føde og andre igen for ro og stilhed. De lærerstyrede aktiviteter har dermed ikke haft den effekt som vi håbede nemlig at understøtte elevernes læring, således at de får det optimale ud af eftermiddagens undervisning. Derfor har vi besluttet, at vi efter jul vil give eleverne mere frihed til at vælge den aktivitet som giver mest mening for dem selv, og som de selv skal tage ansvar for. Der vil således ikke være lærerstyrede aktiviteter - i hvert fald ikke hver dag. Der vil være rammer, som eleverne kan vælge sig ind i. Fx vil vi lave en stillezone i hvert hjemområde, der vil på udvalgte tidspunkter blive åbnet i fo- feedback, seksualundervisning eller pædagogisk trivselsarbejde. Eleverne vil blive orienteret mere indgående om de nye ændringer den første mandag efter juleferien. Det er derfor meget afgørende, at alle deltager i den understøttende undervisning, som fremover i skemaet hedder USU, mandag den 5. januar. VIGTIGE DATOER Uge 3 - Terminsprøver Uge 14 - Påskeferie Uge 4, 21. januar - Fordybelsesdag Uge 16 - 8. klasse: Fagfest Uge 6 - 9. klasse: skole/hjem-samtaler Uge 17, 23. april - Fordybelsesdag Uge 9, 25. februar - Udskolingsfest 27. februar - Fordybelsesdag Uge 19+20 - Skriftlig FSA Uge 12 - 7. klasse: Fagfest Uge 13 - Fællesuge / praktikuge Uge 22, 29. maj - 9. klasse: Sidste skoledag Uge 23, 2. juni - Fordybelsesdag Uge 26, 26. juni - Sidste skoledag TAK FOR I ÅR Tilbage er kun at sige tak. Tak for et godt efterår. Tak for et godt samarbejde og tak for den opbakning vi oplever i vores daglige arbejde. Vi glæder os til foråret. God ferie, god jul og godt nytår til alle!!! SIDE 9