DAGSORDEN Skolebestyrelsen N.J. Fjordsgade 18. april 2012 17:00 – 21:00 på personalerummet Deltagere: Forældrevalgte Suppleanter Jakob Lave, formand x Jeannie Rumph, næstformand x Allan Mogensen Anne Marie Hviid Larsen x Jesper Østergaard Belinda Boeriis Mads Kjær Jensen x Lone Storgaard Christensen x Janne Bremer x Lise Kirkegaard x Philip Withen Andersen Louise Fabian Ledelses, medarbejdere, elevrepræsentanter Jette Bjørn Hansen, skoleleder x Gitte Baggesen, pædagogisk leder x Anne Mette B. Jauernik, pædagog Jens Bech, lærer x Carl Hansen Juhl 9.c Alma Kjær Agergaard 9.a Fra SFO’s forældreråd deltog: Pam Mielcke, Eva Kvist, Trine Krabbe, Anne Krestina Povlsen, Anders Hansson, Kari Overgaard Leibrandt, Elsa Schilling Bay Vigsø, Steen Thomsen, Bo Løvshall Jensen og Johnny Krämer Christensen. Referent: Susanne Landergren Due 17:00-18:00 Beslutningspunkt: Budget skoleåret 2012/2013 - Vedlagt regnskab 2011/2012, budget for 2012/13 - og forslag til timefordelingsplan for skoleåret 201213 Økonomileder Søren Torp gennemgår ovenstående. SFO forældreråd er inviteret til punktet og efterfølgende spisning Skolebestyrelsen skal godkende budgettet én gang om året efter forslag fra skolelederen. Det er et budget for kalenderåret og ikke for et skoleår trods det, at det ville passe bedre til skolens årsrytme, da vores budgetlægning først er ordentlig færdig, når vi er ved at være klar til at planlægge det kommende skoleår. Først dér kender vi alle de relevante tal helt, og hvad der måtte være af personaleændringer. Det budget, der fremlægges nu, er derfor mest et pejlemærke, hvor der kan ske mindre ændringer helt frem til juni. Det fremsendte regnskab fremlægges til orientering. Der er ikke tale om, at bestyrelsen skal godkende det. Vi får knap 50 millioner til at drive den samlede skole for. Beløbet er delt op i to portioner, nemlig undervisning og SFO, og der skal i Aarhus Kommune aflægges regnskab separat. Skolen har en rigtig god økonomi. Det er godt af flere grunde, først og fremmest fordi det giver os større råderum. Dertil kommer en større sikkerhed – også for personalet. I 2011 (og også 2012) må de tildelte budgetter ikke overskrides, så derfor kan overskuddet ikke anvendes pt. Samlet set er det akkumulerede overskud for skolen på omkring fire millioner. Forbuddet mod overskridelsen betyder, at vi ikke kan risikere at budgetlægge for stramt. Normalt er det sådan, at hvis en skole har et overskud på mere end 5 procent af budgettildelingen, så bliver det inddraget af kommunen. Men fordi vi skal bygge, har vi fået lov til at overskride den procentramme til indkøb af inventar til den nye skole. Vi har skiftet rengøringsselskab, og som det nok er de fleste bekendt via dagspressen, er det en udfordring at få aftalen til at fungere som lovet fra selskabets side. Det sidste rengøringsselskab endte med at sige kontrakten op, fordi de ikke kunne levere den lovede kvalitet til prisen. Derfor er vi nødt til at operere med en buffer på 3-400.000 for det tilfældes skyld, at det samme sker igen. Tallene for lærer- og pædagoglønninger afspejler ikke en ændring i personalenormeringerne eller bemandingen. Underskuddet på kantinedriften er faldet til 90.000 i 2011, når tilskuddet til driften er fradraget, og for 2012 budgetteres der med, at det går op. Hvert år på denne tid spørger vi personalet om kendte ændringer (fraflytninger) samt vurderer, hvor mange elever, vi kan forvente starter. Det bliver det elevtal, vi budgetterer efter. Overskuddet på hhv. SFO og undervisningen skyldes for en stor dels vedkommende flere elever end ventet. Der er enighed om, at det ikke er noget mål i sig selv at lave så store overskud. Målsætningen er at ramme den halve million (2 procent af budgettildelingen), som forvaltningen forlanger, vi budgetterer med, så der er en buffer. Der er mange tal (i budgettildelingen), vi ikke kender endeligt, før sidst på regnskabsåret eller efter det er afsluttet. Vi er i en tid, hvor alle er konservative i forhold til at ansætte flere medarbejdere, da vi forventer, at budgettildelingen falder i de kommende år, og vi derfor nemt kan risikere at skulle sende personale i udviklingspuljen kort tid efter en udvidelse. Timefordelingsplanen for det kommende år viser en stigning på godt tusind timer, der primært er lagt i udskolingen. Endvidere er der givet en ekstra ugentlig musiktime i sjette klasse, ligesom timer, der var tildelt med under 30 timer årligt (lig en lektion ugentligt), er forsøgt tilrettet til 30 langt de fleste steder. I udskolingen har vi talt lidt om at etablere linjer eller delvise linjer, man kan vælge imellem. Det vil i givet fald ikke være frivilligt for eleverne, om de vil deltage i. De vil ikke blive oprettet i det kommende skoleår, men vi arbejder på at udvikle det. En satsning i det kommende år bliver, at alle lærere og pædagoger får stillet en computer til rådighed i det daglige arbejde. Dels handler det konkret om at stille et nødvendigt arbejdsredskab til rådighed, dels er det et trin på vejen til at nedbringe papirforbrug og implementere den nationale digitaliseringsstrategi. Samlet om budgettet kan siges, at vi sigter efter at bruge de penge, der er, til at drive skole for, men med en forsigtighed, så budgettet ikke overskrides. Der er budgetteret med et overskud på de anbefalede to procent. Bestyrelsen og SFO-forældrerådet er enige om, at såvel regnskab som udspil til budget og timefordelingsplan ser fint ud. 18:00-18:30 Fælles tapas Efter fælles spisning fortsætter skolebestyrelsens ordinære møde. 18:30 – 20:30 Beslutningspunkt: NJF holdning til skolestrukturanalysens 5 scenarier Vi udsætter det planlagte punkt om kostpolitik på NJF til fordel for drøftelse af de 5 scenarier fra den netop offentliggjorte skolestrukturanalyse, hvor NJF i alle scenarier er blevet til en ”basisskole” for til og med 6. klassetrin, hvorefter eleverne er tænkt overflyttet til Rosenvangskolen. Vedhæftet er hele analysen, der ikke forventes læst, men meget gerne skimmet inden mødet. (Se evt. http://www.aarhus.dk/skolestruktur) - Scenariernes indflydelse for NJF v. Jette Hvordan forholder bestyrelsen sig til scenarierne generelt? Brainstorm i grupper på argumenter i et høringssvar fra NJF. Fælles opsamling herunder gode ideer til form på høringssvaret. Jeannie orienterer om mødet i mandags, hvor konsulentfirmaet Brøndum & Fliies fremlagde rapporten. De gjorde meget ud af, at det var en strukturanalyse, hvor man netop kun har forholdt sig til struktur. Der blev lagt vægt på de tre scenarier samt de seks kriterier, der er blevet lagt til grund for pointscoren af de enkelte skoler. Scenario 0: Tilpasning Her fokuseres på løsninger, der udgør en mere moderat tilpasning af den nuværende skolestruktur. Der ses på ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten på udvalgte skoler. Scenario 1: Bæredygtige skoler: Scenariet forudsætter – som resten af analysen – en klassedannelsesregel på op til 28 elever pr. klasse og i videst mulige omfang minimum 3sporede skoler. Her lukkes ni-ti skoler. Scenario 2: Basis- og udskolingsskoler: Scenariet beskriver forskellige muligheder for etablering af basisskoler hhv. udskolings-skoler kombineret med skoler fra 0.-9. Klasse. Her lukkes ti skoler. Scenario 3: Skole på flere matrikler: Scenariet beskriver mulighederne for at etablere et færre antal skoledistrikter i Aarhus Kommune, i alt 11 nye skoledistrikter, hvor der i hvert nyt skoledistrikt gennemføres undervisning på flere matrikler. Her lukkes ti skoler. Som forælder vil man hellere have en lidt større skole, hvor børnene kan gå fra 0. til 9. klasse end en lidt mindre skole, der kun er basisskole, og hvor der så er plads til Læssøesgades skoles elever, som det er tænkt i rapportens forslag. Scenarie 0 er tydeligvis ikke en fordel for os. Det vil være en skam ikke at beholde overbygningen. Det med at skulle til at fragte børnene rundt i bus synes ikke som noget folkeskolerne gør – det er nærmere en privatskoleting. Vi skal kæmpe for en sammenhængende pædagogik fra 0. – 9. klasse. Skal vi formidle vores tanker og ideer om at være profilskole for at gøre det attraktivt at have fra 0. – 9. klasse her. Det vil være ærgerligt at skulle have overbygningen så langt væk som Rosendalsskolen – kunne man samle dem på Læssøesgade? Hvad tænker de unge? Der kan også være noget fedt i at have en basisskole, ligesom vores udskolingslærere har talt meget varmt om at have et ungdomsmiljø. Omvendt er det godt at have den effekt, det er at have noget at kigge op til – konkret for 6. klasserne. Vi skal anerkende enhver form for samarbejde, der sparer penge. Vi skal kæmpe for en god fælles folkeskole frem for privatskole. RealDania har lige lavt en rapport om 2050, hvor de påpeger, at det stærke bymiljø kommer tilbage. Vi skal ikke køre børnene ud af vores bymiljø – vi skal bygge miljøer og ikke fragte børnene væk. Hvis vi vil landsbyen, så skal vi have en skole og en købmand – det samme gælder det nære bymiljø. Vi kan ikke finde nogen viden, der kan validere planerne om basis- og udskolingsskoler. Det i sig selv gør det til et stort risikabelt eksperiment. Vi arbejder meget med overgange – og overgangen til udskolingen svækkes. KRAI-børn er vant til at ”lege op og lege ned”, og de bånd skæres over, hvis vi flytter udskolingen. Vi skal anerkende i vores høringssvar, at kommunen har en opgave i at finde besparelser – og det skal vi medvirke konstruktivt til. Opdelingen i basis- og udskolingsskoler er også en form for grønthøster – en laveste fællesnævner, for vi skal være med til at ”føde” elever til de skoler, der ikke har nok. Hvad med havneområdet? Hvor skal de gå i skole henne? Ungdomsmiljøerne kan man ikke ”tvangsflytte” ud af bymidten. Der er ikke er skyggen af kvalitetsaspekt i undersøgelsen – det er industriskole af værste slags. For nogle år siden var der en del snak om skoler, der går til 6. klasse. Niels Egelund var blandt andre fortaler for det. I Sverige kender man også systemet, men der er læreruddannelsen også delt og målrettet hhv. mindre og større børn. Vi har en bæredygtig velfungerende skole på alle måder – det skal vi slå på. Omvendt er der jo ingen, der vil have sin skole nedlagt/ændret væsentligt. Der er en historik særligt i midtbyområder, hvor det er meget, meget svært at gætte rigtigt på elevtallet. Lige så længe, vi kan finde tilbage i historie på skolen, har elevtalsprognosen været forkert; den har altid været for lav. Der er en indbygget venskabsordning, der funderes i KRAI – man kender nogen, der er to år ældre og to år yngre på grund af den struktur. Strukturanalysen er en ”broken model”, der analyserer på en model, der er ved at dø. Den analyserer bagudrettet og kommer med svar på fortidens spørgsmål. Vi har i mange år kunne se, at samfundet bliver mere og mere urbant – ikke kun i Danmark, men i hele verden. JBH tror ikke på fødeskoler – enten skal man have hele sammenhængende skoler eller basis- og udskolingsskoler. Ikke noget midt imellem. Måske skal vi bruge denne situation til at speede op under vores beslutning om at etablere linjer i udskolingen. Det gør vi for at bevare de unge i folkeskolen i stedet for, at de går på privatskolerne og efterskolerne. Politikerne har bedt os alle om at fokusere på et 0-18årsperspektiv og bakke op om det, og så skal vi naturligvis ikke sende vores unge væk fra det ungemiljø, vi er i gang med at skabe. Egenandelen af distriktsbørnene er et af parametrene i undersøgelsen, og det vil altid være et tema i midtbyen – dels pga. mobiliteten men også fordi vi bor indenfor gåafstand af op til fem privatskoler. Det er uinteressant at kigge på den enkelte distriktsskoles egenandel, men lad os kæmpe for at byens børn går på byens folkeskoler. Hvis man havde mere frit valg, kunne man måske konkurrere med privatskolerne samlet set. Med andre ord: Byens børn på byens skoler. JBH har spurgt bestyrelserne i Dagtilbud og FU, om de vil skrive under på høringssvaret, hvis de kan se sig ind i det. Det vil være et stærkt signal – også i lyset af børnebyperspektivet, der er planlagt herinde. Der er aftalt møde den 30. april fra 18-19. Hvis vi f.eks. flytter udskolingsbørnene her fra ud til Rosendal, vil de blive ”dem, der kom til undervejs” – ”dem, der ikke helt hører til”. De vil ikke få det samme gode tilhørsforhold til deres skole. Vi er allerede i dag knap 800 elever. Formålet med rapporten er ikke at slække på kvaliteten – i det perspektiv er det en meget stor (risikabel) satsning at lave en helt ny struktur, man ikke ved, hvordan virker. I Finland er man i de senere år gået fra opdelingen i basis- og udskolingsskoler og har efter dansk inspiration lagt dem sammen igen. Opsummering ift. udarbejdelse af høringssvar: Byens børn på byens skoler. 0-18-års perspektivet er vigtigt – helt centralt. Hvis man vil et princip – et skolevæsen med en RULL strategi, der vil være det førende i landet – så kan man ikke pludselig lave en blandet landhandel-model uden evidens. Byperspektivet – 2050-perspektivet, det er vigtigt at vores børn ikke bliver tabere men vindere i det. Et generelt afsnit om urbaniseringen. Vores nye skole – med linjer i udskolingen? – bliver bygget til tæt sammenhæng mellem 6. og 7. årgang. Vores pladsmæssige udfordringer gør, at vi faktisk har afprøvet en adskillelse mellem ”basis” og ”udskoling” – og det har ikke nødvendigvis kun været godt. Vi er åbne over for en eventuel udvidelse af den kommende skole for at imødekomme det urbane behov. Vi kan ikke gå ind for at man laver så store ændringer, uden at det er evidensbaseret. Høringsfristen er den 8. maj kl. 12.00 20:30 – 20:45 Nyt om Frederiksbjergbyggeriet Vi har i dag været til sidste seminar sammen med COWI omhandlende rum. Der er i alt 107 rumtyper, som vi i morgen begynder at gennemgå sammen med vores interne specialister. Vi er i gang med at gennemskrive vores vision til indledningen. En del af det færdige kan vi se et stort aftryk på. 20:45-21:00 Evt. Der er ros til informationen om strukturrapporten på forældreintra. Jette har været til møde hos Jakob i Videncentret for at tale om et muligt forskningsprojekt om mad. Hvad er kostens betydning for sundhed og trivsel blandt skolebørn? Kokken derude vil gerne lave inspiration til hjemkundskabslærerne, tale om hvad man skal kunne købe i kantinen osv?
© Copyright 2024