IDIOTERNE frit efter lars von trier IDIOTERNE frit efter Lars von Trier I en forkælet verden fuld af muligheder, men uden nogen absolutter at navigere efter, kan egoprojekter som at føle sig i live, fri og lykkelig virke som det eneste vigtige at kæmpe for. Dét der med at kunne give slip og være til stede i nuet, dét der med at ty til ekstremer for at kunne mærke, at vi lever. Og dét der med retten til personlig frihed frem for socialt ansvar er en klar tendens blandt unge mennesker i vores samfund. Men hvad er det, vi skal frigøre os fra for at finde os selv i dag? Kan man gøre det uden et fællesskab omkring sig? Og hvor går grænserne? Frigørelse kræver mod og risikovilje og kan være et farligt eksperiment, for hvis man for alvor giver slip, kan man ende med helt at forsvinde. I IDIOTERNE møder vi en gruppe på syv unge rebeller, som i jagten på den ultimative frihedsfølelse udlever deres indre idiot. JEPPE, SUSANNE, KATRINE, MANUEL, JOSEPHINE og AXEL har fundet hinanden i et styrkende fællesskab omkring den stærke idealist KRISTOFFER. Han har omdannet sin onkels hus til et kollektiv, og herfra kæmper gruppen for at gøre op med de småborgerlige normer og behov, som samfundet har lært dem. De vil frigøre sig fra normaliteten i en sjov, bizar og grænsesøgende leg, et slags ekstremt rollespil. Og da den anderledes, forsigtige og hemmelighedsfulde KAREN ankommer, kan KRISTOFFER få sin filosofiske tese bevist: Idioten er det nærmeste, mennesket kommer på en engel! Tænk sig at have en lammelse i musklerne eller i hjernen, som gør, at man ikke kan lyve. At man må reagere spontant, ærligt og sanseligt på verden omkring én. Tænk at være ligeglad med, hvad andre tænker, synes og forventer. Det må være den mest autentiske form for væren. Dér er man fri og ren. Vores version af IDIOTERNE handler om fantasi og leg, om gruppedynamik og grænsen mellem virkelighed, fiktion og vanvid. Det handler om, hvordan totalindlevelse kan forvandle leg til farlig virkelighed og om forskellen på at GØRE og LEVE kunsten. IDIOTERNE er en kommentar til vores egen hedonistiske tid samt en historie om en poetisk, men desperat jagt efter engle på jord. Stykket er særlig bearbejdet til de otte skuespilstuderende på Statens Scenekunstskole af Maria Kjærgaard-Sunesen og Simon K. Boberg. Instruktion Maria Kjærgaard-Sunesen Manuskript Maria Kjærgaard-Sunesen & Simon K. Boberg Scenografi & kostumer Simon Holk Witzansky Studerende fra Statens Scenekunstskole Lyddesign Anders Munch Amdisen (tredje år) Lysdesign Mikkel Givskov Hansen (tredje år) Produktionsledelse Silje Toldam Rosengren (tredje år) Scenemester Kasper Hust Frandsen (afgang) forestillingsledelse & rekvisitter Denise Conradi (tredje år) Afgangsskuespilstuderende Susanne Amalie Lindegård KATRINE Natalie Wolfsberg Madueño manuel Niklas Kristoffer Bentzen kristoffer Patrick Baurichter josefine Rikke Eberhardt Knudsen karen Silke Biranell jeppe Simon Davide Hult Sears axel Simon Mathew medvirkende fra aarhus tech TeatertEKNIKELEVER Mikael Hansen & William Agerlund Broughton DEt kongelige teater TEKNISK CHEF Henrik Hansen producent Jan Kristensen Bach teknik Svend Bergstrand, Camilla Wied & Dres Kean Andreasen KATRINE Natalie Wolfsberg Madueño manuel Niklas Kristoffer Bentzen kristoffer Susanne Patrick Baurichter Amalie Lindegård josefine Rikke Eberhardt Knudsen karen Silke Biranell jeppe Simon Davide Hult Sears axel Simon Mathew SKOLENS PRODUKTIONSTEAM UDDANNELSESANSVARLIG FOR SKUESPIL Henning Sprogøe PRODUKTIONSLEDER Ole Andersen PRODUKTIONSANSVARLIG Trine Valentin LYD Hans Stokholm LYS Leif Petersen SCENETEKNIK Bjarne Olsen & Thorkil Pedersen REGI Dan Pedersen SKRÆDDERSALSLEDER Ghita B. Ohmann SKRÆDDERE Sannie Østerby, Pia E. Petersen & Julie Bech eksterne Konsulenter for de studerende Michael Breiner Rasmus Kreiner Martin Johansen Naja Lund Schmidt Jens Refslund vejleder for de skuespilstuderende Steen Stig Lommer Tak til DET kongelige teater BonBon-Land TA Service Ballon Team Trykker tøsen/Tina Engberg FOTO FOYER Jakob Carlsen PORTRÆTFOTOS Martin Dam Kristensen FOTO & PROGRAM Frederikke Borge STATENS SCENEKUNSTSKOLE Med sine elleve uddannelser i skuespil, dans, koreografi, instruktion, scenografi, regi, lys- og lydteknik og -design, musikalsk akkompagnement til dans, danseformidling, forestillingsledelse & regi og som produktionsleder & scenemester er Statens Scenekunstskole den centrale danske uddannelsesinstitution inden for teater og moderne dans. Statens Scenekunstskole tilbyder også efteruddannelse målrettet den professionelle scenekunstbranche. Statens Scenekunstskole har cirka 120 studerende, der arbejder i et tværfagligt studiemiljø, hvor det både er muligt at fordybe sig i sit eget fag og i praksis at afprøve produktioner og forestillinger i alle størrelser. Fagligheden udvikles gennem praktik og af en lang række professionelle undervisere fra ind- og udland. Se meget mere om Statens Scenekunstskole, dens uddannelser og studerende på scenekunstskolen.dk.
© Copyright 2025