1. No category

SPONTANE OG KUNSTIGE KOAGLER
FRA SERØSE PLEURAVÆSKER
- EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE AF DEN DIAGNOSTISKE BETYDNING AF SPONTANE OG KUNSTIGE KOAGLER FRA
SERØSE PLEURAVÆSKER I FORHOLD TIL DEN CANCERDIAGNOSTISKE UDREDNING AF CANCER I PLEURA
● Kristoffer Søndergaard Vinter (175804)
● Lektor Turi Neubauer
Modul 14 – Bachelorprojekt
Cand.scient. Ph.D.
VIA University College
VIA University College, Campus Aarhus N
Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
67.643 tegn
● Bioanalytikerunderviser Birthe Søltoft Lundsgaard
27. maj 2015
Patologisk Institut, Regionshospitalet Viborg
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Forord
Dette bachelorprojekt er udarbejdet af Kristoffer Søndergaard Vinter i forbindelse med
afslutningen af bioanalytikeruddannelsen på VIA University College. Den praktiske del
af projektet foregik på Patologisk Institut ved Regionshospitalet Viborg sammen med
bioanalytikerstuderende Anne Plejdrup, Charlotte Månsson Eriksen og Maria Bætz.
Der skal lyde et tak til dem, der har hjulpet med tilblivelsen af dette bachelorprojekt. Tak
til Patologisk Institut ved Regionshospitalet Viborg for at vi måtte udføre vores forsøg på
deres afdeling, og tak for at de ville stille faciliteter og ressourcer til rådighed for os. Jeg
vil især gerne takke afdelingsbioanalytiker Lis Petersen, fordi hun satte tid af til at hjælpe
os med vores projekt ved at vurdere nogle af vores prøver. Jeg vil også gerne takke mine
vejledere Turi Neubauer og Birthe Søltoft Lundsgaard for den vejledning, de har givet
min projektgruppe og mig i løbet af projektforløbet. Til sidst vil jeg gerne takke min
projektgruppe: Anne, Charlotte og Maria for det gode samarbejde.
__26/5 2015__
Dato
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Resumé
Baggrund: Projektet omhandler spontane koagler, der kan opstå i pleuravæsker. På
Patologisk Institut anvendes pleuravæske til diagnosticering af cancer i pleura. Hvis
pleuravæsken indeholder et spontant koagel, anvendes disse ofte, ellers fremstilles et
kunstigt koagel. Formålet med dette projekt var at undersøge forskellen i celleindholdet
af disse spontane og kunstige koagler i forhold til deres anvendelse til diagnostisk
udredning.
Metode: Dette blev undersøgt ved at fremstille kunstige koagler efter plasma-thrombin
metoden på 25 serøse pleuravæsker, der indeholdte et spontant koagel. Celleindholdet i
koaglerne blev vurderet i forhold til celleindholdet i cytologiske udstrygninger vha.
vurderingsskemaer. Overensstemmelse mellem vurderingerne af de to koagler blev
beregnet vha. vægtet Cohens kappa-koefficient og Wilcoxons rangsumstest.
Resultat: Der blev foretaget 37 % (28/75) ønskede vurderinger af de spontane koagler i
forhold til kun 17 % (13/75) på de kunstige koagler. Overensstemmelsen mellem
vurderingerne af de to typer af koagler blev beregnet til 0,285 ved en vægtet Cohens
Kappa-koefficient. Der blev dog ikke fundet signifikant forskel ved en Wilcoxons
rangsumstest (p = 0,2263).
Konklusion: Projektet fandt at celleindholdet af de spontane koagler vil være mere
fordelagtige ved diagnosticering af cancer i pleura, men forskellen på de to koagler var
dog svag.
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion ................................................................................................................... 1
1.1. Baggrund ................................................................................................................ 1
1.2. Bioanalytisk relevans ............................................................................................. 2
1.3. Erfaringsmæssig og forskningsbaseret forforståelse .............................................. 2
1.4. Formål .................................................................................................................... 3
1.5. Problemformulering ............................................................................................... 4
1.6. Målformulering ...................................................................................................... 4
2. Teori .............................................................................................................................. 5
2.1. Pleuraeffusion ........................................................................................................ 5
2.1.1. Pleura og pleuravæske..................................................................................... 5
2.1.2. Den eksudative pleuravæskes cytologi ........................................................... 6
2.1.3. Cellernes udseende .......................................................................................... 6
2.2. Plasma-thrombin celleblok..................................................................................... 7
2.3. Rutine farvemetoder af pleuravæsker .................................................................... 8
2.3.1. Hematoxylin-Eosin ......................................................................................... 8
2.3.2. Period-Acid-Schiff og Alcian Blue ................................................................. 8
2.3.3. May-Grünwald-Giemsa................................................................................... 9
2.3.4. Papanicolaous ................................................................................................ 10
3. Materialer og metode .................................................................................................. 11
3.1. Metode ................................................................................................................. 11
3.1.1. Design ........................................................................................................... 11
3.1.2. Prøveindsamling og -behandling .................................................................. 11
3.1.3. Dataindsamling ............................................................................................. 12
3.1.4. Databehandling ............................................................................................. 14
3.2. Etiske og juridiske overvejelser ........................................................................... 14
3.3. Litteratursøgning .................................................................................................. 15
4. Resultater..................................................................................................................... 16
4.1. Vurdering af celleindholdet i koaglerne vha. søjlediagrammer ........................... 16
4.2. Vurdering af celleindholdet i koaglerne vha. medianen og 95 %-percentiler...... 19
4.3. Overensstemmelse mellem vurderingerne af de spontane og de kunstige
koagler ......................................................................................................................... 20
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
4.4. Overensstemmelse mellem vurderinger foretaget af den rutinerede
cytobioanalytiker og projektgruppen .......................................................................... 21
5. Diskussion ................................................................................................................... 22
5.1. Diskussion af design ............................................................................................ 22
5.2. Diskussion af prøveindsamling og –behandling .................................................. 23
5.3. Diskussion af dataindsamling .............................................................................. 25
5.3.1. Diskussion af dataindsamlingsmetoden ........................................................ 25
5.3.2. Diskussion af vurderingsskemaerne .............................................................. 26
5.3.3. Diskussion af de praktiske omstændigheder ................................................. 26
5.3.4. Flertydige prøver ........................................................................................... 27
5.4. Diskussion af ”Vurdering af celleindholdet i koaglerne vha. søjlediagrammer” . 27
5.5. Diskussion af ”Vurdering af celleindholdet i koaglerne vha. medianen og 95 %percentiler” .................................................................................................................. 29
5.5.1. Median .......................................................................................................... 29
5.5.2. 95 %-percentil ............................................................................................... 30
5.5.3. Beregning ...................................................................................................... 31
5.6. Diskussion af ”Overensstemmelse mellem vurderingerne af de spontane og de
kunstige koagler” ........................................................................................................ 31
5.6.1. Beregning ...................................................................................................... 32
5.7. Diskussion af ”Overensstemmelse mellem vurderinger foretaget af den rutinerede
cytobioanalytiker og projektgruppen”......................................................................... 32
6. Konklusion .................................................................................................................. 33
7. Perspektivering............................................................................................................ 34
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
1. Introduktion
Sundhedsstyrelsen har opstillet en liste over 8 folkesygdomme, som er de sygdomme, der
forekommer hyppigst i den danske befolkning (1). Cancer er en af disse og diagnosticeres
bl.a. på Patologiske Institutter. Der findes forskellige typer af cancer, og derfor modtager
de Patologiske Institutter forskellige vævsprøver til diagnosticering (2). En af disse er
pleuravæske, der er udtaget fra en pleuraeffusion via pleurapunktur (3).
1.1. Baggrund
Patologisk Institut på Regionshospitalet Viborg modtager og undersøger serøse væsker i
form af pleuravæsker, der er udtaget fra patienter med pleuraeffusion. Formålet med
undersøgelsen er at diagnosticere og identificere eventuelle cancerceller i pleuravæsken.
Undersøgelsen er en essentiel del af tumordiagnostikken, da malignt mesotheliom og
metastaser kan findes i disse prøver (4).
På afdelingen foretages der rutinemæssigt cytologiske undersøgelser af pleuravæsker ved
at fremstille 2 cytologiske udstrygninger og 1 celleblok. Prøvematerialet fra
pleuravæsken kan indeholde et spontant koagel. Hvis prøven indeholder et sådan, bliver
det udtaget til fremstillingen af den cytologiske celleblok. Hvis prøven ikke indeholder et
spontant koagel, fremstilles et kunstigt koagel ved brug af plasma-thrombin metoden. (5).
Hermed anvendes der enten et spontant eller kunstigt koagel fra pleuravæsken til
diagnosticering.
Anvendelsen af de 2 forskellige koagler til diagnosticeringer har fået personalet på
Patologisk Institut i Viborg til at overveje, hvilken effekt de forskellige
præparationsmetoder kan have for celleblokkens indhold af celler. Det vides ikke om
kvaliteten af cellerepræsentationen fra pleuravæsken er forskellig alt efter om det
spontane eller kunstige koagel anvendes, således prøvens celler repræsenteres bedre i det
ene koagel frem for det andet. Dette undersøges derfor i dette projekt, da det er væsentligt
at undersøge, hvilken type koagel der medfører den bedste kvalitet af de endelige
diagnosticeringer. På nuværende tidspunkt findes ingen viden om, hvilken betydning
anvendelsen af kunstige koagler fra pleuravæsker indeholdende spontane koagler vil have
på fremtidige patienters diagnose.
Side 1 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Det er fundamentalt med en god repræsentation af celler fra pleuravæsken, for at en
diagnose kan stilles korrekt. Jo mere cellemateriale der er repræsenteret, desto flere celler
er der at vurdere. Således er der en mindre risiko for at celler overses i vurderingen, og
patologen kan dermed også være mere sikker i sin svarafgivelse. Det vil dermed være
ideelt at anvende det koagel, som indeholder flest repræsentative celler fra pleuravæsken
til diagnosticering. Viser det sig, at det kunstige koagel er bedre end det spontane koagel,
bør bioanalytikerne eventuelt lave kunstige koagler på alle prøver, selvom de indeholder
et spontant koagel. Ses det derimod, at det spontane koagel repræsenterer flere celler fra
pleuravæsken, er der muligvis ingen grund til at fremstille det kunstige koagel, da dette
er en unødig økonomisk udgift.
1.2. Bioanalytisk relevans
En af bioanalytikernes kerneværdier er ansvarlighed. Dette betyder, at det er vigtigt for
bioanalytikere, at deres arbejde udføres ansvarligt og med patientbevidsthed. (6, s. 16).
Dette omhandler også at optimere de analyser, der udføres, så patienten får den hurtigste
og bedste udredning. Det er derfor nødvendigt for det bioanalytiske arbejde at undersøge,
hvilken procedure i forhold til pleuravæsker indeholdende et spontant koagel der giver
den bedste kvalitet af cancer udredningen.
1.3. Erfaringsmæssig og forskningsbaseret forforståelse
Erfaring fra personalet på Patologisk Institut ved Regionshospitalet Viborg tyder på, at
der forekommer flere usædvanlige og specielle cellefund i de kunstige koagler end i de
spontane. Ud fra dette kan det forventes, at dette projekt vil finde celleindholdet i de
kunstige koagler bedre end i de spontane.
I 3 forskningsbaserede projekter (7–9) blev det undersøgt, hvorvidt celleblokke kunne
anvendes til at forbedre diagnosticeringen af bl.a. cancer i pleura.
Köksal et al. har undersøgt 40 eksudative pleuravæsker i forbindelse med udredning af
lungecancer. Af disse 40 prøver blev 20 diagnosticeret maligne på traditionelle
cytologiske udstrygninger og 24 på celleblokke (7). Kulkarni et al. har undersøgt brugen
af celleblokke ved finnålsaspirater og serøse effusioner sammenlignet med cytologiske
udstrygninger. De producerede celleblokke på 38 serøse effusioner, hvoraf 20 var fra
Side 2 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
pleura. Af de 38 effusioner blev 20 diagnosticeret maligne, og 2 blev diagnosticeret
atypiske på cytologiske udstrygninger. Ved diagnosticering på celleblokkene blev 23
diagnosticeret maligne. (8). Bhanvadia et al. har også lavet en undersøgelse, hvor de har
undersøgt den diagnostiske værdi af celleblokke under diagnosticering af effusioner. De
undersøgte 150 effusioner, hvoraf 79 var fra pleura. Af de 150 effusioner blev 16
diagnosticeret suspekte for malignitet, og 18 blev diagnosticeret maligne på cytologiske
udstrygninger. Ved diagnosticering på celleblokke blev 1 prøve diagnosticeret suspekt
for malignitet, og 33 blev diagnosticeret maligne. (9).
Disse artikler bidrager til en forståelse af, at der bliver diagnosticeret flere maligne prøver
ved at anvende celleblokke sammen med de cytologiske udstrygninger. Resultaterne af
disse 3 undersøgelser viste dermed, at det er en fordel at anvende celleblokke til
diagnosticering af cancer i pleura, men da der ikke findes viden om, hvilken type koagel
der er bedst ift. diagnosticering med celleblok, er dette relevant at undersøge.
Jalal et al. har undersøgt den diagnostiske værdi af spontane koagler i serøse
effusionsvæsker fra pleura, perikardiet og peritoneum i forhold til cancer diagnostik. De
undersøgte disse koagler og sammenlignede resultaterne med cytologiske udstrygninger
og kunstige koagler. Jalal et al. fandt, at der blev diagnosticeret 85 tilfælde af prøver
indeholdende atypiske eller maligne celler ved at anvende spontane koagler til
diagnosticering frem for kun 42 tilfælde, der blev opdaget ved brug af cytologisk
udstrygninger og kunstigt koagel alene. Dette var en fordobling af antallet af atypiske
eller maligne diagnoser. (10). Ud fra denne undersøgelse må man vurdere, at der er forskel
på celleindholdet af spontane og kunstige koagler, og at de spontane koagler er bedst at
avende til cancer diagnostik. Dette resultat står dog i modsætning til den erfaring
personalet på Patologisk Institut havde, hvilket tyder på, at der er en uoverensstemmelse
mellem den erfaringsmæssige og forskningsbaseret viden om emnet, og der dermed er
brug for yderligere forskning på området for at forklare denne uoverensstemmelse.
1.4. Formål
Heraf udledes det, at det er nødvendigt at undersøge forskellen på de spontane og kunstige
koagler, da der mangler viden herom. Denne forskel kan have betydning for den endelige
Side 3 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
diagnose, der stilles på pleuravæsken, hvilket har betydning for patienten. Da det er et
mål, at give patienten det bedste udredningsforløb, sikres projektets relevans heraf (11).
Formålet med dette projekt er at sammenligne kvaliteten af præparationsmetoderne
tilhørende spontane og kunstige koagler fra pleuravæsker indeholdende et spontant
koagel på Regionshospitalet Viborg. Dette gøres med henblik på at bidrage med viden,
der kan anvendes til at vurdere, om en ændret præparationsmetode kan implementeres for
at øge kvaliteten af pleuravæskeundersøgelser på Patologisk Institut. Projektet udføres
ved at undersøge og vurdere, om der er forskel på repræsentationen af celler i spontane
og kunstige koagler ved vurdering ud fra celleindholdet i de tilhørende cytologiske
udstrygninger.
1.5. Problemformulering
Hvilken påvirkning har præparationsmetoderne af spontane og kunstige koagler på
celleindholdet i celleblokke fremstillet af pleuravæsker indeholdende et spontant koagel,
og hvilken betydning har dette for patienten?
Med en celleblok menes et cytologisk prøvemateriale, der er blevet præparater på en
sådan måde, at det kan anvendes som histologisk prøvemateriale. Der findes forskellige
celleblokke med forskellige præparationsmetoder f.eks.
skelnes
der mellem
præparationsmetoderne af spontane og kunstige koagler. (12). Udover dette defineres
spontane koagler som de koagler, der forekommer naturligt i nogle serøse pleuravæsker
(13, s. 139), og med kunstige koagler menes der plasma-thrombin celleblokke produceret
i laboratoriet. De serøse pleuravæsker stammer fra ophobet væske i pleurahulen under en
pleuraeffusionen (14) og har et celleindhold bestående af en række af forskellige celler
(13, s. 116).
1.6. Målformulering
Problemformuleringen vil belyses ved at:

Indsamle 25 pleuravæsker indeholdende et spontant koagel.

Undersøge og vurdere cellefundet i de cytologiske udstrygninger og anvende disse
som en gylden standard.
Side 4 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus

Modul 14
Bachelorprojekt
Undersøge og vurdere cellefundet i de spontane og kunstige koagler ved at
sammenligne dem med den gyldne standard.

Sammenholde resultaterne med en cytobioanalytikers vurdering af et udvalg af
prøverne.
2. Teori
I det følgende afsnit præsenteres den teoretiske baggrundsviden, der ligger til grund for
projektet.
2.1. Pleuraeffusion
2.1.1. Pleura og pleuravæske
Pleuravæske er den væske, der findes i pleurahulen. Pleuravæskens funktion er at
mindske friktionen mellem det viscerale pleurablad og det parietale pleurablad, der er
fastgjort til henholdsvis lungerne og thorax. Dette medfører, at lungerne kan udvides uden
at blive hæmmet af friktion mellem lungerne og thorax. Desuden har pleuravæske også
den funktion, at minimere risikoen for at lungen kollapser under ventilation ved at
nedsætte de 2 pleurablades mulighed for at blive trukket fra hinanden. (15, s. 361-362).
En pleuraeffusion er en ophobning af pleuravæske i pleurahulen. Pleuraeffusion kan være
et symptom på en række forskellige sygdomme og opdeles i 2 typer: transudativ og
eksudativ pleuravæske (14). Transudater indgår ikke i dette projekt, hvorfor de ikke
beskrives yderligere.
Eksudat kan skyldes pneumoni, lungeemboli eller cancer. Disse sygdomme kan medføre
inflammation og skade på pleura. Dette øger pleuras permeabilitet, hvorved proteiner og
celler overføres til pleurahulen, hvilket medfører en ophobning af pleuravæske. Eksudat
forekommer ofte lateralt, da kun den ene pleurahule er beskadiget eller inflammeret. (14).
I eksudater der ikke er tilført antikoagulans, kan der forekomme spontant dannede
koagler. Disse koagler kan opfange mange af cellerne i prøven, hvorved disse ikke ses i
de udstrygningerne der fremstilles. (13, s. 139).
Side 5 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
2.1.2. Den eksudative pleuravæskes cytologi
Normalt vil man kun finde mesotelceller og makrofager i pleuravæsken. Mesotelceller er
det yderste lag af celler i pleura og holdes på plads af et stroma bestående af fibrøst og
adipøst væv. Dette stroma indeholder små blod- og lymfekar. (13, s. 115). Under
mesotelcellernes normal proliferation afstødes nogle af cellerne fra pleura og ud i
pleuravæsken. Ved en primær tumor i pleura vil proliferationen af mesotelcellerne øges,
hvorved afstødningen af celler også øges, og der vil ses et øget antal af abnorme
mesotelceller i pleuravæsken (13, s. 152). De fleste tumorer, der forekommer i pleura, vil
dog være sekundære tumorer bestående af metastaser fra f.eks. lungerne eller mamma.
(13, s. 129). Hvis effusionen skyldes cancer eller andre årsager, vil mesotelcellerne kunne
udvikle reaktivitet (13, s. 121). Disse reaktive mesotelceller kan være svære at
differentiere fra maligne mesotelceller (13, s. 151).
Når pleura beskadiges, og der forekommer inflammation, vil der ses en ophobning af
blodlegemer i pleuravæsken. Dette er både erythrocytter og leukocytter herunder
hovedsageligt lymfocytter. Dette skyldes, at det bliver lettere for cellerne i de små blodog lymfekar i pleuras stroma at trange igennem pleurabladet. (13, s. 126).
2.1.3. Cellernes udseende
I en pleuravæske ses mesotelceller som runde celler (se figur 2.1.A1), der ligger enkeltvis
eller i små klaser med varierende størrelse mellem 15-30 µm i diameter. Mesotelceller
har tydeligt cytoplasma bestående af 2 zoner: et ydre ektoplasma og et indre endoplasma
(se figur 2.1.A1). Mesotelcellernes cellemembran kan indeholde mikrovilli (se figur
2.1.A3). Kernen er rund eller oval og kan ligge centralt eller excentrisk i cellen (se figur
2.1.A). (13, s. 116).
Makrofager ses hyppigst som enkeltliggende celler. De har ca. samme størrelse som
mesotelcellerne og ligner dem meget. Makrofagernes cellemembran er mindre tydelig, og
cytoplasmaen er vakuliseret (se figur 2.1.C). Deres kerner er nyreformede og ligger
excentrisk. (13, s. 126).
Side 6 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Lymfocytter er små celler bestående af en rund kerne og meget lidt cytoplasma (se figur
2.1.D). Lymfocytter har en diameter mellem 6-8
µm. (16, s. 212).
Cancerceller er meget varierende i deres udseende
alt efter hvilken primærcancer, de stammer fra. For
at diagnosticere cancerceller anvendes en række
kriterier, der kan opstå når celler bliver maligne.
Disse kriterier kaldes derfor malignitetskriterierne
og opdeles i cytologiske og histologiske kriterier.
De cytologiske malignitetskriterier består af:

Forstørrede, hyperkromatiske og
polymorfe kerner (se figur 2.1.B).

Øget mitosetal og abnorme mitoser.

Nedsat cellulær differentieringsevne.
(17, s. 138-139).
Figur 2.1: Cellernes udsende ved MGG farvning.
A: Mesotelceller. B: Cancerceller. C: Makrofag.
D: Erythrocytter og leukocytter.
De histologiske malignitetskriterier præsenteres
ikke, da der kun arbejdes med cytologisk prøvemateriale i dette projekt.
2.2. Plasma-thrombin celleblok
Når man har en cytologisk prøve, kan man anvende prøvematerialet til at fremstille en
celleblok. En celleblok kan anvendes som en histologisk prøve og kan behandles
ligeledes. Celleblokke præpareres og indstøbes i en paraffinblok, hvorefter der skæres
vævssnit af blokken, der kan farves med forskellige farvemetoder. (18).
En metode der ofte anvendes til at fremstille celleblokke er plasma-thrombin metoden.
Ved denne metode koncentreres prøven ved centrifugering, og der tilføres plasma og
thrombin. Dette medfører, at der dannes et koagel, der opfanger prøvematerialet. (19).
Side 7 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
2.3. Rutine farvemetoder af pleuravæsker
2.3.1. Hematoxylin-Eosin
Hematoxylin-Eosin (HE) metoden er en hyppigt anvendt oversigtsfarvning til histologisk
materiale. HE farvning indeholder 2 farvemolekyler: Aluminium-hæmatein (Alhæmatein) og Eosin Y. (20, s. 35).
Al-hæmatein er et metalkompleksfarvestof, der
binder til DNA og RNA i cellernes kerne. I DNA
og RNA findes der phosphat-radikaler, og det er
disse phosphat-radikaler, som Al-hæmatein kan
binde til. Størstedelen af cellens DNA og RNA
findes i kernen, og man vil derfor se en klar blå
kernefarvning med Al-hæmatein. (20, s. 35-36).
Eosin Y er et anionfarvestof og binder til positivt
ladet grupper i vævet og giver vævet en lys pink Figur 2.2: Eksempel på et vævssnit fra et koagel,
farve. Det er hovedsageligt proteiner, der besidder
farvet med HE farvemetoden.
disse positivt ladet grupper, hvortil Eosin Y kan binde. Dette betyder, at samtlige
proteiner både intra- og ekstracellulært farves såsom bindevævets fibrin, cellens
cytoskelet og cellens cytoplasma. Desuden er DNA viklet omkring proteiner, der kaldes
histoner. Dette medfører, at cellenkernen også bliver farvet med Eosin Y, men dette
påvirker kun kernefarvningen i svag grad. I cytoplasma kan der forekomme vesikler, der
indeholder bestemte proteiner i høje koncentrationer. Hvis dette er proteiner, der besidder
mange eller få positivt ladet grupper, vil man kunne se en ændret grad af farvningen i
disse vesikler i forhold til resten af cytoplasmaet. (20, s. 36-37).
2.3.2. Period-Acid-Schiff og Alcian Blue
Period-Acid-Schiff er en farvemetode, der anvendes til at påvise tilstedeværelsen af
carbohydrater i vævet. Dette kan være polysakkarider, der udelukkende består af
carbohydrater, eller mucosubstanser bestående af andre makromolekyler, hvortil
carbohydraterne er bundet såsom glykoproteiner og proteoglykaner. (20, s. 54-56).
Side 8 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Farvningen forekommer ved at carbohydraterne oxideres ved hjælp af periodsyre,
hvorved nogle af carbohydraternes frie alkoholgrupper omdannes til aldehydgrupper.
Herefter tilsættes Schiff’s reagens, der indeholder farvestoffet pararosanilin og rosanilin1.
Disse farvestoffer binder kovalent til aldehydgrupperne i vævet, hvoraf størstedelen vil
findes i form af de oxiderede carbohydrater og giver dem en rødlig lilla farve. (20, s. 5456).
Mayers sure hæmalum indeholder Al-hæmatein og anvendes som kontrastfarve. Dette
medfører, at cellekernerne farves blå ligesom ved en HE farvning. (20, s. 35-36).
En PAS farvning kombineres tit med en Alcian Blue farvning. Denne farvemetode
anvendes ligesom PAS til at farve carbohydrater. Forskellen er, at alcian blue farvestoffet
kun kan binde til carbohydrater, der indeholder en caboxylsyre-gruppe. Ved at farve med
begge farvestoffer kan man hurtigt identificere molekyler indeholdende sure
carbohydrater, da disse vil få en kraftig blå farve. Alcian blue kan anvendes til at
identificere mucopolysakkarider fra metastaserende tumorer, der har oprindelse i
kirtelepitel. (21).
2.3.3. May-Grünwald-Giemsa
May-Grünwald-Giemsa (MGG) metoden er en oversigtsfarvning, der anvendes til
cytologiske prøver. MGG metoden består af en række farvestoffer. Disse farvestoffer kan
inddeles i 2 kategorier: de positivt ladet kationfarvestoffer og det negativt ladet
anionsfarvestof. (20, s. 43).
Kationfarvestofferne er Azur A, Azur B og methylenblåt. Disse 3 molekyler er i familie
med hinanden, da Azur A og B er oxidationsprodukter af methylenblåt, og de farver alle
med den samme farve, blå. Kationfarvestofferne binder til negativt ladet grupper i vævet
herunder hovedsageligt proteiner og carbohydrater men også DNA. (20, s. 47-48).
I en MGG farvning har Eosin Y de samme egenskaber som i en HE farvning. (20, s. 40).
1
Forekomsten af rosanilin i Schiff’s reagens afhænger af producenten.
Side 9 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Ved en MGG farvning opstår et fænomen, man kalder Romanovsky-effekten. Dette
betyder, at cellernes kerne farves purpur. Dette skyldes, at 2 Azur B molekyler bindes og
danner 1 dimer. Det ene molekyle vil binde til den
negativt ladet gruppe i DNA, og den anden vil
være ledig. Denne ledige positive gruppe vil binde
til det negativt ladet Eosin Y, hvorved Eosin Y’s
pinke farve blandes med Azur B’s blå farve. (20,
s. 48-49).
Fordelen
ved
en
MGG
farvning
er,
at
kationfarvestofferne og anionfarvestoffet farver
de samme typer af molekyler. Man kan derfor
differentiere forskellige celletyper ud fra farvning
af
forskellige
cellestrukturer
herunder
Figur 2.3: Eksempel på en cytologisk udstrygning
farvet med MGG farvemetoden.
hovedsageligt vesikler og granula. Det er også derfor, at denne farvemetode anvendes
specifikt til differentiering af forskellige leukocytter, da de alle farves i et karakteristisk
mønster. (20, s. 43-44).
2.3.4. Papanicolaous
Papanicolaous (PAP) farvemetoden er en metode, der blev opfundet af George
Papanikolaou. PAP farvningen er en multichromatisk metode, der indeholder en række
forskellige farvestoffer. Den klassiske PAP farvning indeholder farvestofferne:
Hematoxylin, Orange G, Eosin Y, Light Green SF yellowish og Bismarck brown Y. (22).
Hæmatoxylin et er kompleksfarvestof og farver cellekernerne. Eosin Y er et
anionfarvestof og farver positive proteiner og cytoplasma i metabolisk inaktive celler
ligesom ved en HE farvning. Orange G farver keratin i keratiniserede epitelceller. Light
Green SF yellowish er et farvestof, der farver cytoplasma og proteiner ligesom Eosin Y,
men farver kun de metabolisk aktive celler. (22).
Side 10 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
3. Materialer og metode
I dette afsnit beskrives projektets metode herunder prøveindsamling, prøvebehandling,
dataindsamling og databehandling. Derudover vil der være et afsnit omkring etiske og
juridiske overvejelser i forhold til projektet samt et afsnit omhandlende litteratursøgning.
I bilag 1 findes en liste over de materialer, der er blevet anvendt herunder reagenser,
utensilier og apparatur (se bilag 1).
3.1. Metode
3.1.1. Design
Til dette projekt blev der anvendt en beskrivende kvantitativ metode, hvor der blev
undersøgt 25 pleuravæsker indeholdende et spontant koagel. Heraf blev der fremstillet et
kunstigt koagel og celleindholdet af begge typer af koagler blev undersøgt ved, at de blev
sammenlignede med cytologiske udstrygninger fra den samme prøve.
Figur 3.1: Diagram over projektets metode fra prøvemodtagelse til databehandling.
3.1.2. Prøveindsamling og -behandling
Projektets prøver blev udtaget via pleurapunktur fra patienter med pleuraeffusion (14).
Pleuravæskerne blev modtaget fra forskellige afdelinger på Regionshospital Viborg og
Regionshospitalet Silkeborg. I dette projekt blev der kun inkluderet serøse pleuravæsker.
Desuden blev prøver, der var mere end 3 dage gamle ekskluderet. De fleste prøver ville
dog ikke overskride denne grænse, da prøverne undersøges så hurtigt som muligt.
I dette projekt blev prøvebehandlingen udført vha. den forskrift, der anvendes i forhold
til exudater på Patologisk Institut ved Regionshospitalet Viborg dog med få ændringer.
Dette var forskriften ”17.3.1. Exudater, pleura- og acitesvæsker” (se bilag 2), der
beskriver arbejdsgange for exudative pleura- og acitesvæsker både med og uden spontane
Side 11 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
koagel. Forskriften blev ændret således, at der blev anvendt Mayers sure hæmatoxylin i
stedet for methylenblåt, samt at der blev fremstillet kunstige koagler af de prøver, der
indeholdte et spontant koagel. I dette projekt blev der anvendt en systematisk
prøveudvælgelse (23, s. 138), hvor alle pleuravæsker, der indeholdte et spontant koagel,
blev medtaget i projektet, indtil det ønskede antal prøver var nået.
3.1.3. Dataindsamling
Nedenfor følger fremgangsmåden for projektets dataindsamling.
3.1.3.1. Operationalisering
Operationaliseringen i dette projekt bestod af udformningen af et vurderingsskema, hvor
cellemængden af de forskellige celletyper i prøven blev kategoriseret i 3 niveauer (se
bilag 3), og et vurderingsskema hvor celleindholdet i det spontane og kunstige koagel
blev holdt op imod celleindholdet i den cytologiske udstrygning (se bilag 4).
Vurderingsskemaerne ville producere semikvantitativt data, der kunne bruges til at
vurdere celleindholdet i de 2 typer af koagler i forhold til udstrygningerne.
Projektgruppen vurderede alle prøverne samlet ved et mikroskop med flere okularsæt, så
flere personer kunne kigge i det samme mikroskop samtidig.
3.1.3.2. Vurdering af cellemængden i prøverne
Prøvernes cellemængde blev bestemt ud fra prøvernes MGG udstrygninger. Celletyperne
i prøverne blev kategoriseret i 4 cellegrupper:

Mesotelceller og makrofager

Erythrocytter

Leukocytter og lymfocytter

Cancerceller
De forskellige cellegrupper i prøverne blev kategoriseret i 3 niveauer bestående af
henholdsvis lav, medium og høj cellemængde, der blev symboliseret ved cirkler frem for
tal. Lav cellemængde blev symboliseret ved 1 cirkel, medium cellemængde ved 2 cirkler
og høj cellemængde ved 3 cirkler.
Side 12 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
3.1.3.3. Vurdering af celleindholdet i koaglerne
De 2 koagler fra hver prøve blev blindet, så det ikke var muligt at vide hvilken type af
koagel, der blev vurderet på et givent tidspunkt (24, s. 33). Blindingen foregik ved, at der
blev sat et klistermærke hen over glasnumrene på objektglassene, så det kun var muligt
at se prøvenummeret. På denne måde var det uvist, om det var det spontane eller det
kunstige koagel, der blev vurderet, men ikke hvilken prøve de tilhørte.
Koaglerne blev vurderet på en ordinalskala, ved at celleindholdet i de forskellige
cellegrupper blev scoret i 5 kategorier med indbyrdes rangorden (25). De blev scoret ud
fra indholdet af celler i koaglerne i forhold til de cytologiske udstrygninger fra
prøvematerialet. Hver cellegruppe blev scoret separat.
De 5 scores, der blev brugt til at bedømme celleindholdet i koaglerne, var:

Ø, hvis der ingen celler var i koaglet i den pågældende cellegruppe, men der var
celler i udstrygningen.

-, hvis der var færre celler i koaglet end i udstrygningen.

/, hvis der var et tilsvarende celleindhold i koaglet, som der var i udstrygningen.

+, hvis der var flere celler i koaglet end i udstrygningen.

++, hvis der var mange flere celler i koaglet end i udstrygningen.
Vævsnittene fra koaglerne og de cytologiske udstrygninger blev farvet med de
rutinemæssige farvemetoder. På koaglerne blev der rutinemæssigt udført HE farvning og
PAS-AB farvning, og på de cytologiske udstrygning blev der rutinemæssigt udført MGG
farvning og PAP farvning (5). Vævssnittene og udstrygningerne blev undersøgt i et
lysmikroskop ved 10 gange forstørrelse.
De prøver, som projektgruppen havde svært ved at vurdere, blev også vurderet af en
rutineret cytobioanalytiker med erfaring i at undersøge cytologiske prøver. Dette var
hovedsageligt de prøver, der var diagnosticeret maligne, og de prøver hvor
projektgruppen havde haft problemer med at identificere mesotelceller og makrofager.
Side 13 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
3.1.4. Databehandling
Den indsamlede data blev behandlet vha. grafisk fremstilling, beregning af den centrale
tendens og fordelingsbredden samt statistiske tests.
Med henblik på at behandle og visualisere data blev der produceret grafiske fremstillinger
over fordelingen af de forskellige vurderinger bestående af søjlediagrammer (26, s. 47).
Desuden blev den centrale tendens og fordelingsbredden udregnet for vurderingerne i de
forskellige cellegrupper for at beskrive disse som en helhed i stedet for de individuelle
vurderinger. Den centrale tendens opgives i form af dataets median, og fordelingsbredden
opgives som 95 %-percentilet. (26, s. 34-41). Både medianerne og 95 %-percentilerne
blev beregnet i Excel 2013, men da Excel kun kan opererer med tal, var det nødvendigt
at konvertere de forskellige vurderinger til tal frem for symboler. Konverteringen foregik
ved, at Ø vurderingerne blev 1, - vurderingerne blev 2, osv. i forhold til den indbyrdes
rangorden, således at hver vurderinger blev konverteret til et tal mellem 1 og 5.
Der blev beregnet vægtede Cohens kappa-koefficienter for at undersøge, om der var
overensstemmelse mellem vurderingerne af de spontane og kunstige koagler samt mellem
vurderingerne foretaget af projektgruppen og en rutineret cytobioanalytiker. Den vægtet
Cohens kappa-koefficient fortæller hvor ofte, de 2 koagler vurderes ens. (26, s. 103-109).
De vægtede Cohens kappa-koefficienter blev beregnet vha. hjemmesiden graphpad.com
(27). Den beregnede vægtede Cohens kappa-koefficient angives som et tal mellem -1 og
1. De vægtede Cohens kappa-koefficient blevet vurderet ud fra inddelingen fastsat af
Landis og Koch i 1977 (26, s. 106). Desuden blev det også undersøgt, om der var
signifikant forskel mellem medianerne af disse grupper vha. Wilcoxons rangsumstest.
Ved Wilcoxons rangsumstest beregnes en p-værdi, der angiver sandsynligheden for at
udtage de undersøgte stikprøver, når man antager at nul-hypotesen er sand. (26, s. 86-87).
Wilcoxons rangsums testene blev beregnet vha. hjemmesiden vassarstats.net (28).
3.2. Etiske og juridiske overvejelser
De etiske og juridiske overvejelser i forbindelse med projektets metode præsenteres i
følgende afsnit.
Side 14 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Projektet blev udført med prøver, der var udtaget til rutinediagnosticering, og det havde
derfor ingen fysisk betydning for patienterne, at de indgik i projektet. Alt materiale, der
blev fremstillet, indgik i den rutinemæssige diagnosticering, og det var derfor ikke
nødvendigt at indhente fornyet samtykke til projektet. For at opretholde patienternes
anonymitet i henhold til Helsinki deklarationen (29) blev al indsamlet data anonymiseret,
så det ikke kunne føre tilbage til de enkelte patienter.
3.3. Litteratursøgning
Med henblik på at finde empirisk viden om emnet i form af forskningsbaseret artikler
blev der udført en systematisk litteratursøgning. Før der kan udføres en systematisk
emneordssøgning er det nødvendigt at kende de emneord, der skal anvendes. Der blev
derfor udført en bevidst tilfældig søgning på google og PubMed, for at finde emneord og
MeSH-termer til anvendelse i søgestrategien (se bilag 5). (30, s. 36). De fundne søgeord
og MeSH-termer blev inddelt i en søgestrategi, der kunne anvendes på forskellige
databaser for forskningsbaseret litteratur.
Population
"Pleural Effusion"
[Mesh]
Fænomen
Cell block
OR
OR
OR
Cell-block
OR
Clot*
OR
Pleural Fluid
Clot section*
"Pleural Effusion,
Malignant"
[Mesh]
Kontekst
”Specimen
Handling" [Mesh]
AND
OR
AND
"Cytological
Techniques" [Mesh]
OR
"Cytodiagnosis"
[Mesh]
Tabel 3.1: Søgestrategi der blev anvendt til systematisk litteratursøgning.
Denne søgestrategi blev anvendt på PubMed (31), SveMed+ (32), CINAHL Complete
(33) og Cochrane Library (34). På PubMed blev der kun inkluderet artikler, der var
publiceret inden for de sidste 10 år, der omhandlede mennesker og som var på engelsk
for at reduceret antallet af artikler. Dette var ikke nødvendigt ved søgningen i de 3 andre
databaser. Denne søgestrategi medførte, at der blev fundet 43 poster på PubMed (se bilag
6), 0 poster på SveMed+ (se bilag 7), 3 poster på CINAHL Complete (se bilag 8) og 2
post på Cochrane Library (se bilag 9). Ud af disse poster blev 8 artikler fra PubMed fundet
Side 15 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
relevante og kunne inddrages i dette projekt (se bilag 10). Disse 8 artikler var baseret på
undersøgelser omhandlende den diagnostiske anvendelsesmulighed af celleblokke. Den
ene af disse 8 artikler kunne dog ikke hentes hjem i tide, til at den kunne inddrages i dette
projekt.
4. Resultater
I det følgende afsnit fremgår de resultater, der er blevet fundet under analysen af data.
Der blev indsamlet data omkring cellemængden i prøverne (se bilag 11) og omkring
vurderingen af celleindholdet i koaglerne i forhold til de cytologiske udstrygninger (se
bilag 12). Vurderingerne af celleindholdet i koagler blev også opdelt efter cellemængden
i prøverne (se bilag 13).
4.1. Vurdering af celleindholdet i koaglerne vha.
søjlediagrammer
Der blev fremstillet en række søjlediagrammer for at kunne visualisere forholdet mellem
de forskellige vurderingskategorier for de spontane og kunstige koagler. Disse
søjlediagrammer viser fordelingen af de forskellige vurderinger, der er blevet foretaget af
de spontane og kunstige koagler delt op i de forskellige celletyper. Der blev også
produceret søjlediagrammer, hvor vurderingerne også er opdelt efter de forskellige
niveauer af cellemængderne i prøverne (se bilag 14).
Side 16 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Vurdering af
mesotelceller og
makrofager
++
+
/
-
Modul 14
Bachelorprojekt
Vurdering af
erythrocytter
Ø
++
+
/
-
Ø
15
12
11
9
3
4
5
4
2
6
5
4
2
2
0
Spontant koagel
Kunstigt koagel
5
4
2
3
0
Spontant koagel
Kunstigt koagel
Figur 4.2: Søjlediagram over frekvensen af de
Figur 4.3: Søjlediagram over frekvensen af de
forskellige vurderinger af mesotelcelle- og
forskellige vurderinger af erythrocytindholdet i
makrofagindholdet i de spontane og kunstige
de spontane og kunstige koagler sammenlignet
koagler sammenlignet med den tilsvarende
med den tilsvarende cytologiske udstrygning. Se
cytologiske udstrygning. ++ betyder mange flere
figur 4.1 for tegnforklaring.
celler i koaglet end udstrygningen, + betyder
flere celler, / betyder en tilsvarende mængde
celler, - betyder færre celler og Ø betyder ingen
celler. Tallet over hver søjle er frekvensen.
Side 17 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Vurdering af
leukocytter
++
+
/
-
Modul 14
Bachelorprojekt
Vurdering af
cancerceller
Ø
++
+
/
-
Ø
15
9
6
7
4
3
4
2
0
0
Spontant koagel
Kunstigt koagel
1
0 0 0 0
Spontant koagel
0
1
0 0 0
Kunstigt koagel
Figur 4.4: Søjlediagram over frekvensen af de
Figur 4.5: Søjlediagram over frekvensen af de
forskellige vurderinger af leukocytindholdet i de
forskellige vurderinger af cancercelleindholdet i
spontane og kunstige koagler sammenlignet med
de spontane og kunstige koagler sammenlignet
den tilsvarende cytologiske udstrygning. Se figur
med den tilsvarende cytologiske udstrygning. Se
4.1 for tegnforklaring.
figur 4.1 for tegnforklaring.
Side 18 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Følgende er et skema over andelene af de forskellige vurderinger, hvor der er blevet
fundet et større, lavere eller tilsvarende indhold af celler i koaglerne sammenlignet med
udstrygningerne.
Cellegruppe
Mesotelceller og
makrofager
Erythrocytter
Leukocytter
Cancerceller
Celleindhold
Flere celler
Tilsvarende
Færre celler
Flere celler
Tilsvarende
Færre celler
Flere celler
Tilsvarende
Færre celler
Flere celler
Tilsvarende
Færre celler
Spontane koagler
7/24
11/24
6/24
6/25
6/25
13/25
9/25
9/25
7/25
1/1
0/1
0/1
Kunstige koagler
5/25
12/24
7/24
7/25
15/25
3/25
6/25
15/25
4/25
1/1
0/1
0/1
Tabel 4.2: Tabel over andelene af de forskellige vurderinger, opdelt ud fra indholdet af celler i koaglerne
i 3 niveauer i forhold til udstrygning og opdelt efter cellegruppe.
4.2. Vurdering af celleindholdet i koaglerne vha. medianen
og 95 %-percentiler
Medianen og 95 %-percentiler blev beregnet for de forskellige cellegrupper. Medianer og
95 %-percentiler opdelt efter prøvernes cellemængde blev også beregnet (se bilag 15).
Spontane koagler
Celletype
Kunstige koagler
Median
95 %percentil
Median
95 %percentil
Mesotelceller
og makrofager
/
Ø til ++
/
Ø til +
Erythrocytter
Leukocytter
Cancerceller
/
++
Ø til ++
- til ++
/
/
+
- til ++
- til ++
Tabel 4.3: Tabel over medianen og 95 %-percentiler af de forskellige vurderinger der er blevet foretaget af
indholdet i de forskellige celletyper opdelt i spontane og kunstige koagler.
Side 19 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
4.3. Overensstemmelse mellem vurderingerne af de
spontane og de kunstige koagler
Der blev beregnet vægtede Cohens kappa-koefficienter mellem vurderingerne af de 2
koageltyper i forhold til de forskellige celletyper for at undersøge, om der er
overensstemmelse mellem vurderingerne af de spontane og kunstige koagler. Der blev
også beregnet vægtede Cohens kappa-koefficienter ved forskellige niveauer af
cellemængder i prøverne (se bilag 16).
Mesotelceller
og makrofager
Erythrocytter
Leukocytter
Alle celletyper
0,287
0,238
0,374
0,285
Observeret
kappa-koefficient
Tabel 4.4: Oversigt over beregnede vægtede Cohens kappa-koefficienter mellem vurderingerne af de
spontane og de kunstige koagler opdelt ved de forskellige celletyper.
Wilcoxons rangsumstest med et signifikansniveau på 95 % blev anvendt for at vurdere,
om der er signifikant forskel på medianerne beregnet på de 2 forskellige koagler.
Derudover blev Wilcoxons rangsumstest også beregnet ved de forskellige cellemængder
(se bilag 17).
Først opstilles hypotesen:
𝐻0 : 𝑥̃1 = 𝑥̃2 , dvs. at der ikke er signifikant forskel på medianen af de 2 typer af koagel.
𝐻1 : 𝑥̃1 ≠ 𝑥̃2 , dvs. at der er signifikant forskel på medianen af de 2 typer af koagel.
Ved 95 % signifikansniveau accepteres H0, hvis p > 0,0500.
p-værdi
Konklusion
Mesotelceller og
makrofager
0,3371
H0 accepteres,
dvs. at der ikke er
signifikant forskel
Erythrocytter
Leukocytter
Alle cellergrupper
0,0209
0,8181
0,3953
H0 forkastes, dvs.
at der er
signifikant forskel
H0 accepteres,
dvs. at der ikke er
signifikant forskel
H0 accepteres,
dvs. at der ikke er
signifikant forskel
Tabel 4.5: Oversigt over beregnede p-værdier ved Wilcoxons rangsumstest mellem de spontane og de
kunstige koagler ved forskellige cellegrupper.
Side 20 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
4.4. Overensstemmelse mellem vurderinger foretaget af den
rutinerede cytobioanalytiker og projektgruppen
Forskel i vurderinger foretaget af cytobioanalytiker
og projektgruppe
PG ++
PG +
PG /
PG -
PG Ø
14
9
6
4
3 3
2
2
1
0
CB ++
2
2
1
0
1 1
0
CB +
0
0
CB /
1
1 1
0 0
CB -
0
CB Ø
Figur 4.6: Søjlediagram over sammenholdet mellem vurderingerne foretaget af den rutinerede
cytobioanalytiker (CB) og projektgruppen (PG). Hver søjle repræsenter de vurderinger, projektgruppen
har foretaget i forhold til den vurdering, cytobioanalytikeren har udført. Tallene over hver søjle angiver
hvor ofte denne specifikke sammenhæng forekom mellem projektgruppens og cytobioanalytikerens
vurderinger.
En vægtet Cohens kappa-koefficient blev beregnet på vurderingen af 9 udvalgte prøver
(se bilag 18) foretaget af projektgruppen samt den rutinerede cytobioanalytiker fra
afdelingen.
9 udvalgte prøver
Alle celletyper
og koagler
Observeret
kappa-koefficient
0,550
Tabel 4.6: Oversigt over den vægtet Cohens kappa-koefficient beregnet mellem projektgruppen og den
rutinerede cytobioanalytikers vurderinger af 9 udvalgte prøver.
En Wilcoxons rangsumstest blev også beregnet for at undersøge, om der er signifikant
forskel mellem medianerne af vurderingerne foretaget af projektgruppen og
Side 21 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
cytobioanalytikeren. Denne Wilcoxons rangsumstest blev beregnet ved et signifikans
niveau på 95 % (se bilag 18) med hypotesen:
𝐻0 : 𝑥̃1 = 𝑥̃2 , dvs. at der ikke er signifikant forskel på medianen af de 2 typer af koagel.
𝐻1 : 𝑥̃1 ≠ 𝑥̃2 , dvs. at der er signifikant forskel på medianen af de 2 typer af koagel.
p-værdi
Konklusion
Alle celletyper og koagler
0,2263
H0 accepteres, dvs. at der
ikke er signifikant forskel.
Tabel 4.7: Oversigt over beregnet p-værdi ved Wilcoxons rangsumstest mellem vurderinger foretaget af
projektgruppen og vurderinger foretaget af cytobioanalytiker ved alle celletyper og begge koageltyper.
5. Diskussion
I dette afsnit vil der blive præsenteret en diskussion af projektets metode og resultater
mhp. at synliggøre projektets interne og eksterne validitet samt reliabilitet (23, s. 141).
Til at vurdere metoden og resultaterne i dette projekt anvendes begreberne intern og
ekstern validitet samt reliabilitet. Den interne validitet er et udtryk for hvorvidt projektets
metode kan anvendes til at fremstille resultater, der giver svar på den ønskede
problemstilling. Den eksterne validitet bruges til at vurdere hvorvidt projektets resultat er
generaliserbart. Reliabilitet er et udtryk for projektets pålidelighed, og hvorvidt metoden
vil kunne gentages med samme resultat. (23, s. 141).
5.1. Diskussion af design
Den beskrivende kvantitative metode styrker projektets interne validitet og reliabilitet.
Denne metode blev valgt for at undersøge forskellen mellem de 2 typer af koagler, og så
resultaterne kunne overføres til alle fremtidige pleuravæsker indeholdende et spontant
koagel. En beskrivende kvantitativ metode er god, hvis man ønsker et resultat, der er
bredt, generaliserbart og er repræsentativt over for den problemstilling, man ønsker at
undersøge (23, s. 98-101). Et generelt resultat fra en kvantitativ metode er nemmere at
finde igen ved en gentagelse af projektet end et specifikt og subjektivt resultat fra en
kvalitativ metode. Hvis man vil sikre generaliserbarhed af en beskrivende metode, er det
dog vigtigt, at man har udtaget en repræsentativ stikprøve fra totalpopulationen. Dette
Side 22 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
skyldes, at en repræsentativ stikprøve skal indeholde alle de variable, der havde betydning
for problemstillingen før man kan sige noget generaliserbart omkring denne. (23, s. 8688).
Prøverne blev udtaget ved systematisk udvælgelse for at sikre repræsentativiteten af
stikprøven og derved styrke den interne validitet og reliabiliteten af projektet. Denne
metode var mere praktisk at udføre end tilfældig udvælgelse, da det ikke er nødvendigt
med en anden part til udvælgelsen af prøverne. Den systematiske udvælgelse medførte
dog stadig en god repræsentativitet af totalpopulationen i stikprøven (23, s. 138).
5.2. Diskussion af prøveindsamling og –behandling
Antallet af prøver der kunne medtages i projektet blev begrænset af, at Patologisk Institut
på Regionshospitalet Viborg modtog få pleuravæsker indeholdende et spontant koagel
inden for projektets givne tidsperiode. Det er ikke muligt at vurdere hvilken indflydelse,
dette har haft på den interne validitet, da det ikke er muligt at beregne en teststyrke. Dette
er ikke muligt, da projektet arbejder med semikvantitativ frem for kvantitative data. Det
var nødvendigt, at afdelingen igangsætte prøveindsamlingen inden projektets start, for at
der kunne indsamles et ønskværdigt antal prøver. Der blev derfor produceret en
modificeret forskrift for prøvebehandlingen, inden det var fastlagt, hvordan
projektgruppen ville arbejde med problemstillingen.
Der blev opstillet inklusions- og eksklusionskriterier i forhold til de anvendte prøver for
at styrke projektets interne validitet. Det var et inklusionskriterie, at der skulle være
dannet et spontant koagel i den serøse pleuravæske og et eksklusionskriterie, at prøverne
ikke måtte være for gamle. Inklusionskriteriet begrundes med at dette projekt beskæftiger
sig med forskellen mellem disse spontane koagler og kunstigt fremstillede koagler.
Prøverne måtte ikke være ældre end et par dage inden udstrygningerne, og det kunstige
koagel blev produceret, da dette var tilsvarende, hvis prøverne var blevet modtaget fredag,
men først blev behandlet mandag. Der var dog ingen prøver, der blev ekskluderet for at
have overskredet denne tidsgrænse. Der blev ikke valgt nogle eksklusionskriterier i
forhold til patienternes alder, køn, etnicitet, etc. for at øge projektets generaliserbarhed,
og derved styrke den eksterne validitet.
Side 23 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Den forskrift, der blev anvendt til prøvebehandlingen, blev valgt, da prøverne skulle
indgå i den normale rutine på afdelingen, og det derfor var bedst at anvende afdelingens
egen forskrift. Dette svækkede metodens interne validitet, da det ikke vides, om der findes
en bedre forskrift baseret på nyere empirisk evidens. Det var nødvendigt at lave få
ændringer i forskriften, for at den kunne anvendes til projektet. En af ændringerne var, at
der skulle anvendes Mayers sure hæmatoxylin i stedet for methylenblåt til at synliggøre
koaglerne inden indstøbningen i paraffin. Denne ændring havde dog ingen betydning for
det endelige projekt. Ændringen i forskriften var blevet besluttet, inden det var fastlagt,
hvordan projektgruppen ville arbejde med problemstillingen og havde kun betydning,
hvis man havde valgt at vurdere kvaliteten af farvningen af de forskellige koagler. Den
anden ændring bestod af, at der skulle fremstilles kunstige koagler på prøver
indeholdende et spontant koagel, da dette var essentielt for projektet, og derved styrkede
den interne validitet.
De 4 farvemetoder der anvendes i projektet blev valgt, fordi der var vævssnit, der allerede
var blevet farvet med disse farvemetoder, da prøverne havde indgået i den normale
rutinemæssige diagnosticering, inden prøverne blev anvendt til projektet. Dette svækkede
metodens interne validitet, da der muligvis havde været mere empirisk evidens for at
anvende andre farvemetoder, der var mere egnet til projektet. De farvemetoder, der blev
anvendt til metoden, bestod af de 2 mest hyppige oversigtsfarvninger til henholdsvis
histologisk og cytologisk materiale. Da koaglerne blev vurderet ved, at der blev dannet et
overblik over celleindholdet, blev den interne validitet kun svækket lidt af at disse
farvemetoder blev anvendt frem for farvemetoder, der var mere egnet. Ud af de 2
cytologiske farvemetoder blev det vurderet, at MGG farvemetoden gav den mest
repræsentative udstrygning, da disse var tørfikseret, og der derfor ikke var mulighed for,
at cellerne blev skyllet af objektglasset under præpareringen. Dette var en mulighed ved
en PAP farvning, da denne var alkoholfikseret. Snit farvet med PAS-AB var kun relevant
ved maligne pleuravæsker, da det normale celleindhold i en pleuravæske ikke producerer
sure muciner, hvorimod metastaser med oprindelse i kirtelepitel producerer disse. (15, s.
394).
Side 24 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
5.3. Diskussion af dataindsamling
5.3.1. Diskussion af dataindsamlingsmetoden
Den anvendte dataindsamlingsmetode var simpel og beskæftigede sig kun med
celleindholdet i koaglerne i forhold til udstrygningerne. Den kunne på den måde bruges
til at undersøge, om der var en forskel i celleindholdet af de 2 koagler, hvilket var
problemstillingen projektet beskæftigede sig med. Den interne validitet blev svækket af,
at dette var en metode projektgruppen selv opbyggede, og dermed ikke en valideret
metode. Det var ikke muligt at finde en sådan valideret metode, der kunne anvendes inden
for de rammer projektet skulle opbygges under. Projektets reliabilitet blev styrket af, at
der var blevet indsamlet semikvantitativt data, men det var dog ikke muligt at indsamle
kvantitativt data, hvilket formindskede projektets styrkede reliabilitet. Det var ikke muligt
at indsamle kvantitativ data, fordi der var mange celler, der skulle kvantificeres, og fordi
koaglerne skæres i snit, hvorved man kun vurderer et udsnit af koaglet. Det blev besluttet,
at der skulle fremstilles vurderingsskemaer, da disse kunne bruges til at indsamle
semikvantitativt data, hvilket styrker reliabiliteten. Disse vurderingsskemaer blev
producerede gennem diskussion i projektgruppen. Denne diskussion omhandlede hvilke
opdelinger, der skulle foretages i forhold til celleindholdet, samt hvordan scoringen skulle
foregå. Der var bl.a. tale om at vurdere alle cellerne samlet samt at lave en samlet score
for hvert koagel ud fra de del-scores hver cellegruppe fik. Disse ideer blev dog ikke
medtaget
i
de
endelige
vurderingsskemaer,
da
de
blot
ville
komplicere
vurderingsprocessen uden at styrke projektets reliabilitet eller interne validitet.
Hvis der havde været mere tid og flere ressourcer til rådighed, kunne man have styrket
projektets interne validitet ved at anvende en metode tilsvarende Jalal et al.’s. De valgte,
at en patolog skulle diagnosticere prøven henholdsvis på det spontane koagel og det
kunstige koagel uafhængigt. Først bagefter blev det undersøgt, om der var sammenhæng
mellem de diagnoser, der var blevet stillet på de 2 forskellige typer af koagler. Denne
metode var god, fordi den ikke fokuserede på mængden af celler i koaglerne men på
antallet af maligne diagnoser, der blev stillet på det ene type koagel frem for det andet.
(10).
Side 25 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
5.3.2. Diskussion af vurderingsskemaerne
Cellemængden skulle gradueres i 3 niveauer for at prøverne kunne inddeles i grupper,
uden at grupperne blev for små. Dette øgede projektets reliabilitet, da flere kategorier
ville betyde, at der er mindre variation mellem kategorierne, hvorved det bliver svære
med sikkerhed at placere en vurdering i 1 kategori. Hver score blev symboliseret for at
gøre visualiseringen af resultaterne lettere, da det er lettere at differentiere mellem
symboler frem for tal. Oprindeligt var der blevet gradueret i 4 niveauer, men kun 1 prøve
blev vurderet i det laveste niveau, så det blev besluttet at de 2 laveste niveauer blev forenet
til et. Udover at cellemængden blev gradueret i 3 niveauer, så blev cellerne i prøverne
også kategoriseret i 4 cellegrupper, da det kan være svært at adskille de forskellige typer
af celler inden for den samme cellegruppe. Da forholdet mellem de forskellige
cellegrupper kan variere i prøverne, blev projektets reliabilitet styrket ved, at cellerne blev
vurderet i de individuelle cellegrupper. Celleindholdet i koaglerne blev holdt op imod
celleindholdet i de tilsvarende udstrygninger, da dette ville give den mest valide data
omkring celleindholdet i koaglerne i forhold til prøverne. Celleindholdet i koaglerne
skulle scores i 5 niveauer. Dette gjorde, at det spontane og det kunstige koagel kunne
vurderes i 2 forskellige niveauer, selvom at de begge f.eks. havde et større celleindhold
end deres tilsvarende udstrygning. Dette svækkede metodens reliabilitet, da der var
mindre variation mellem de forskellige vurderingskategorier. I praksis havde
projektgruppen f.eks. besvær med at vurdere om et koagel indeholdte flere eller mange
flere celler end udstrygningen.
5.3.3. Diskussion af de praktiske omstændigheder
Alle mikroskoperinger af koaglerne og udstrygningerne blev fortaget samlet i
projektgruppen. Dette medførte, at de individuelle vurderinger kunne diskuteres, og der
kunne vurderes en fælles score til hvert koagel, hvorved projektets reliabilitet blev styrket,
da koaglerne fik en mere ensformig vurdering. Alle mikroskoperinger blev foretaget ved
10 gange forstørrelse, da der ved denne forstørrelse kunne dannes et overblik over
præparatet, og det derfor var nemmere at vurdere det generelle antal og forhold af celler
i de forskellige cellegrupper.
Koaglerne blev blindet for at øge projektets interne validitet, da dette var med til at
nedsætte projektets bias. På denne måde blev vurderingerne af koaglerne ikke påvirket af
Side 26 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
forforståelsen om at finde det ene koagel bedre end det andet, da det ikke var muligt at
vide hvilken type koagel, der blev vurderet på et givent tidspunkt (24, s. 33).
5.3.4. Flertydige prøver
De prøver, projektgruppen havde svært ved at vurdere, blev også vurderet af en rutineret
cytobioanalytiker. Dette medførte, at det kunne undersøges, om der var forskel mellem
de vurderinger den urutineret projektgruppe foretog i forhold til vurderingerne fortaget af
det rutinerede personale på afdelingen. En overensstemmelse mellem disse vurderinger
ville styrke metodens reliabilitet. Den rutineret cytobioanalytiker skulle vurdere prøverne
ud over vedkommendes normale arbejdsopgaver, hvorfor det blev besluttet, at
vedkommende kun skulle vurdere nogle udvalgte prøver frem for alle prøverne, der
indgik i projektet. Dette formindsker graden, som metodens reliabilitet blev styrket ved.
Ved 2 koagler havde cytobioanalytikeren givet 2 forskellige vurderinger. Her blev det
valgt, at medtage den vurdering, hvor der var mindst forskel mellem koaglerne og
udstrygningerne, for at resultatet ikke blev påvirket af bias der skyldtes forforståelsen.
5.4. Diskussion af ”Vurdering af celleindholdet i koaglerne
vha. søjlediagrammer”
Et søjlediagram er en klassisk grafisk afbildning, der har til formål at overskueliggøre
frekvensen af forskellige målinger eller vurderingen, hvorved de kan holdes op imod
hinanden og sammenlignes. Dette styrker metodens interne validitet, da de 2 typer af
koagler kunne sammenlignes, hvorved man kunne se om der var forskel mellem dem.
Fordelingen af de forskellige celler i prøven kan have stor betydningen for
diagnosticering af prøven, da man gerne vil have en prøve med mange mesotelceller og
cancerceller. Det er disse celler, der er interessante i forhold til diagnosticering af cancer.
Leukocytter kan til dels også være interessante i forhold til cancer diagnosticering, da en
prøve med mange leukocytter tyder på inflammation. Inflammationen kan dog skyldes en
række andre sygdomme ud over cancer. Tilstedeværelsen af erythrocytter har heller ikke
stor betydning for diagnosticering af cancer, da dette blot tyder på, at der har forekommet
skade på pleura, hvorved der er fri adgang fra et blodkar og ind i pleurahulen. Det vil
derfor være optimalt med et koagel, der indeholder mange mesotelceller og cancerceller
Side 27 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
og få leukocytter og erythrocytter, da disse blot er forstyrrende, når man skal anvende
koaglet til cancerdiagnosticering. Det er vigtigt med en hurtig og korrekt diagnostik, da
dette ofte har betydning for patientens prognose, dog er prognosen generelt ikke god ved
cancer i pleura (35).
Vurderingerne kunne kategoriseres i 3 grupper, alt efter hvor ønskværdig vurderingerne
var for at fremme de diagnostiske anvendelsesmuligheder af koaglerne:

Ønskede vurderinger
o Flere mesotelceller og makrofager
o Færre erythrocytter
o Færre leukocytter
o Flere cancerceller

Uønskede vurderinger
o Færre mesotelceller og makrofager
o Flere erythrocytter
o Flere leukocytter
o Færre cancerceller

Ikke diagnostisk forskel
o Tilsvarende mængde celler
Denne kategorisering betyder, at der for de spontane og de kunstige koagler blev fortaget:

De spontane koagler
o 37 % (28/75) ønskede vurderinger
o 28 % (21/75) uønskede vurderinger
o 35 % (26/75) tilsvarende vurderinger

De kunstige koagler
o 17 % (13/75) ønskede vurderinger
o 27 % (20/75) uønskede vurderinger
o 56 % (42/75) tilsvarende vurderinger
Der blevet foretaget stort set lige mange uønskede vurderinger for begge typer af koagler.
Der blev dog foretaget betydeligt flere ønskede vurderinger af de spontane koagler end af
Side 28 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
de kunstige koagler. Der blev dog foretaget betydelige flere ens vurderinger af de kunstige
koagler end af de spontane koagler.
Dette understøttes af Jalal et al.’s undersøgelse, hvilket styrker projektets eksterne
validitet. Jalal et al.’s undersøgelse viste, at der forekom en fordobling af antallet af
diagnosticerede atypiske eller maligne prøver, når der blev undersøgt et spontant koagel
sammen med den cytologiske udstrygning og det kunstige koagel. Dette betød, at de
spontane koagler med fordel kunne anvendes til cancer diagnostik i pleura, hvilket var
det samme resultat som resultatet af dette projekt. Sammenligneligheden mellem dette
projekt og Jalal et al.’s undersøgelse påvirkes dog af, at deres undersøgelse beskæftigede
sig med spontane og kunstige koagler, der var blevet dannet ved andre metoder, end dem
der er blevet anvendt i dette projekt. (10).
En række undersøgelser fortaget af Köksal et al., Kulkarni et al. og Bhanvadia et al. Viste,
at
man
med
fordel
kan
anvende
kunstigt
fremstillet
celleblokke
under
cancerdiagnostikken af pleuravæsker (7–9). Dette står i modsætning til resultatet af dette
projekt, da dette viste, at der blev foretaget flere uønskede vurderinger af de kunstige
koagler, end der var blevet foretaget ønskede. Sammenligneligheden mellem disse
undersøgelser og dette projekt er imidlertid ikke god, da disse undersøgelser var baseret
på andre metoder, forskellige typer af kunstige koagler og andre vurderingskriterier.
5.5. Diskussion af ”Vurdering af celleindholdet i koaglerne
vha. medianen og 95 %-percentiler”
Udover grafisk fremstilling blev fordelingen af de forskellige vurderingen også
visualiseres ved den centrale tendens og fordelingsbredden. Dette styrker den interne
validitet, da en overensstemmelse mellem resultaterne fra begge databehandlingsmetoder
vil understøtte deres resultater.
5.5.1. Median
Man kan ud fra medianerne se, at der var tendens til, at der forekom færre erythrocytter
og flere cancerceller i de spontane koagler end i de kunstige, men at der ikke var forskelle
mellem koaglerne i de andre cellegrupper. Der blev dog kun undersøgt 1 prøve
indeholdende cancerceller, hvilket betød at usikkerheden på de beregnede medianer i
Side 29 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
denne cellegruppe var stor, hvorved validiteten af dette resultat var lav. Dette resultat står
i kontrast til, de resultater der blev præsenteret i afsnittet ” Vurdering af celleindholdet i
koaglerne vha. søjlediagrammer”, der viste, at der var forskel på de 2 koagler ved alle
celletyper. Undersøgelsen foretaget af Jalal et al. (10) understøtter dog dette resultat, da
færre erythrocytter og flere cancerceller i de spontane koagler vil have betydning for, at
der blev stillet flere maligne diagnoser på disse koagler frem for de kunstige.
Den centrale tendens blev opgivet som medianen frem for modus, da modus blot angiver
den kategori, hvoraf forekomsten er størst og ikke tager højde for at data er rangordnet
(26, s. 35). Hvis der er en høj forekomst af vurderinger i den største kategori, men meget
få i den anden største ville dette betyde, at modus vil blive bestemt til at være den største
kategori. Også selvom at der gennemsnitligt er lige mange vurderinger i de 2 største og
de 2 laveste kategorier. Medianen ville derimod blive bestemt til at være den midterste
kategori i denne situation. Det var derfor bedre at anvende medianen til at bestemme den
centrale tendens, da dette bedre repræsenterede den gennemsnitlige vurdering, hvilket
styrker projektets interne validitet ved at sikre generaliserbarhed af resultatet.
Der kan være uoverensstemmelse mellem dette resultat og resultatet fra afsnittet
”Vurdering af celleindholdet i koaglerne vha. søjlediagrammer”. Dette kan skyldes, at
den midterste kategori er meget bred relativt til de andre kategorier, hvorved medianen
vil befinde sig i denne kategori, selvom at der er flere forekomster af vurderingen i de 2
øverste kategorier frem for de 2 nederste. Man kunne undgå dette problem ved at øge
antallet af vurderingskategorier. Dette ville medføre, at frekvensen af hver kategori ville
falde. Dette ville dog svække metodens reliabilitet, da det ville være sværere at skelne
mellem de forskellige kategorier, og det ville være mere tilfældigt, hvilken vurdering
cellegruppen vil få.
5.5.2. 95 %-percentil
Fordelingsbredden er et udtryk for variationen mellem målinger eller vurderinger på en
ordinalskala. Den mest simple måde at angive fordelingsbredden på er ved at angive
minimum og maksimum vurderingen. Problemet med fordelingsbredden er, at 1 enkelt
ekstrem værdi har stor påvirkning på denne, da 1 enkelt måling i 1 af de yderste kategorier
medfører, at denne kategori bliver betegnet som datamængdens minimum eller
Side 30 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
maksimum. Fraktiler anvendes derfor ofte til at beskrive fordelingsbredden, da enkelte
ekstreme værdiers påvirkning på fordelingsbredden minimeres, og den interne validitet
styrkes. De fraktiler, der oftest bliver anvendt, er kvartiler og percentiler. Problemet ved
at anvende kvartiler er, at datamængden bliver opdelt i 4 lige store grupper, hvorved alt
under den 1. og alt over den 3. kvartil bliver ekskluderet. Dette medfører at
fordelingsbredden kun udtrykkes som data mellem 1. og 3. kvartilen, hvilket svarer til 50
% af værdierne i datamængden. (26, s. 37-41). I projektet anvendes 95 %-percentiler i
stedet, hvor de yderste 2,5 % af datamængden bliver ekskluderet. Dette styrker projektets
interne validitet, da fordelingsbredden dækker over et mere repræsentativt område.
5.5.3. Beregning
Den interne validitet styrkes af, at Excel 2013 blev anvendt til beregning af medianen og
95 %-percentilerne i dette projekt. Excel indeholder formler og beregningsmuligheder for
simple statistiske begreber. Det var derfor ikke nødvendigt at anvende mere kompliceret
statistisk software, hvorfor dette program blev anvendt til at beregne disse simple
statistiske udregninger.
5.6.
Diskussion
af
”Overensstemmelse
mellem
vurderingerne af de spontane og de kunstige koagler”
En vurdering af celleindholdet i et koagel er subjektivt og kan være tilfældig, hvis
vurderingen ligger lige på grænsen mellem 2 kategorier. Der blev beregnet vægtede
Cohens kappa-koefficienter for at bedømme, om der var reel forskel mellem
vurderingerne af de 2 koagler, eller om forskellen blot skyldtes tilfældigheder.
De 4 vægtede Cohens kappa-koefficienter, der blev beregnet, viste at der var en ”fair”
overensstemmelse mellem de spontane og de kunstige koagler. Det betyder, at der er
forskel mellem vurderingerne af de 2 typer af koagler, men at denne forskel godt kunne
have været større.
Wilcoxons rangsumstest viste dog, at der kun var signifikant forskel mellem medianer af
det vurderede erythrocytindhold af de 2 typer af koagler. Da vurderingerne var blevet
foretaget af projektgruppen, må forskellen i vurderingerne antages at skyldes en forskel i
celleindholdet af de 2 typer af koagler. Dette resultat stemmer overens med resultatet fra
Side 31 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
afsnittet ”Vurdering af celleindholdet i koaglerne vha. søjlediagrammer” samt
understøttes af undersøgelsen foretaget af Jalal et al. (10).
5.6.1. Beregning
De vægtede Cohens kappa-koefficienter blev beregnet på hjemmesiden graphpad.com,
der er lavet af Graphpad Software Inc. Dette er et firma, der producerer et biomedicinsk
statistiksoftware, og som har gjort det muligt at lave simple statistik udregninger på deres
hjemmeside.
Til at udfører Wilcoxons rangsumstestene blev der anvendt hjemmesiden vassarstats.net.
Hjemmesiden er skrevet af Richard Lowry der er professor i psykologi på Vassar College.
Hjemmesidens formål er at gøre statistiske beregninger lette og tilgængelige for alle
personer, gennem beregningsmulighederne og en online statistiklærebog.
Det har ikke været muligt at vurdere hvilken en betydning, anvendelsens af disse
hjemmesider, havde for projektets interne validitet, da en vurdering af hjemmesidernes
egen validitet ikke har været mulig at finde.
5.7. Diskussion af ”Overensstemmelse mellem vurderinger
foretaget
af
den
rutinerede
cytobioanalytiker
og
projektgruppen”
Der blev også beregnet en vægtet Cohens kappa-koefficient mellem vurderingerne
foretaget af projektgruppen og vurderingerne foretaget af en rutineret cytobioanalytiker.
Denne vægtet Cohens kappa-koefficient svarede til, at der var en ”moderat”
overensstemmelse mellem vurderingerne. Dette betyder, at overensstemmelsen mellem
de vurderinger projektgruppen og de vurderinger cytobioanalytikeren udførte, kunne have
været bedre, hvilket svækker projektets interne validitet.
En Wilcoxons rangsumstest viste dog, at der ikke er signifikant forskel på medianen af
projektgruppens og cytobioanalytikerens vurderinger. Den lille forskel der ses skyldes
formodentligt, at den rutineret cytobioanalytiker har mere erfaring i genkendelse af de
forskellige celletyper. Dette kan betyde, at der blev vurderet anderledes, da
Side 32 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
cytobioanalytikeren havde større indblik i hvor mange celler, der normalt forekommer i
disse koagler.
6. Konklusion
Formålet med dette projekt er at undersøge forskellen på det celleindhold man fandt i
spontant dannede koagler og kunstigt producerede koagler fra serøse pleuravæsker, og
derved undersøge om en ny metode skal implementeres.
Det konkluderes, at der er en ”fair” overensstemmelse mellem indholdet af de forskellige
celletyper, af de 2 typer af koagler, hvilket betyder at der er forskel. Der blev foretaget 37
% (28/75) ønskede vurderinger af de spontane koagler frem for kun 17 % (13/75) af de
kunstige. Dette betyder, at man med fordel kan anvende de spontane koagler til
diagnosticering af cancer i pleura. Det konkluderes dog også, at der kun blevet fundet
signifikant forskel mellem vurderingerne af erythrocytindholdet i de 2 typer af koagler.
Det konkluderes, at dette resultat medfører, at der ikke er grund til at implementere
ændringer i præparationsmetoden af pleuravæsker indeholdende et spontant koagel,
hvorved kvaliteten af udredningen ikke ændres for patienten.
Projektets eksterne validitet styrkes, da der er overensstemmelse mellem projektets
resultater og resultater fra en anden forskningsbaseret undersøgelse. Dog findes der
uoverensstemmelse mellem projektets resultat og andre forskningsbaseret undersøgelser,
hvorved
projektets
eksterne
validitet
også
svækkes,
medmindre
denne
uoverensstemmelse skyldes forskel i præparationsmetode af de kunstige koagler og
anvendelsen af andre vurderingskriterier.
Grundet overholdensen af projektets inklusions- og eksklusionkriterier, samt at der ikke
blevet fundet signifikant forskel på vurderingerne foretaget af projektgruppen og
cytobioanalytikeren, blev projektets interne validitet og reliabilitet styrket, og resultatet
kan dermed give svar på, hvorvidt der er forskel på celleindholdet mellem de spontane og
kunstige koagler. Projektets interne validitet og reliabilitet kunne dog have været bedre,
hvis der var blevet anvendt en valideret metode. Desuden blev metodens interne validitet
svækket af, at der var blevet anvendt de rutinemæssige procedure, frem for procedurer
der blev understøttet af mest empirisk evidens. Derudover svækkes reliabiliteten af, at der
Side 33 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
kun blev fundet en ”moderat” overensstemmelse mellem vurderingerne fortaget af
projektgruppen
og
den
rutinerede
cytobioanalytiker.
Der findes på den måde faktorer, der både styrker og svækker resultaternes validitet og
reliabilitet.
Projektets generaliserbarhed blev sikret ved, at der blev anvendt en kvantitativ
beskrivende metode. Dette betyder, at resultat kan overføres til alle pleuravæsker
indeholdende spontane koagler, men ikke nødvendigvis de serøse pleuravæsker der ikke
indeholder et spontant koagel.
7. Perspektivering
I dette afsnit overvejes, hvilke konsekvenser projektets resultater har på det diagnostiske
arbejde samt implementeringen og den videre udvikling af emnet. Dette er med henblik
på at synliggøre projektets brugbarhed (36, s. 87-88).
Resultatet af dette projekt kan anvendes af Patologisk Institutter i hele landet, da resultatet
er generaliserbart. Hvis nogle af disse Patologiske Institutter ikke anvender spontane
koagler fra pleuravæsker til cancer diagnostik, viser resultatet fra dette projekt, at de med
fordel kan begynde at anvende disse. Ved Patologisk Institut på Regionshospitalet Viborg
anvendes disse spontane koagler allerede til cancer diagnostikken, hvis pleuravæsken
indeholder et sådant koagel. Resultatet af dette projekt viser, at der ikke bør
implementeres ændringer i denne fremgangsmåde. Man kunne vælge at producere
kunstige koagler på disse prøver alligevel for at sikre, at den korrekte diagnose stilles, da
der kun er blevet fundet svag forskel på koaglerne. Da der på den måde ville blive
produceret flere kunstige koagler, ville dette dog have økonomiske omkostninger. Det er
derfor værd at overveje om fordelene opvejer ulemperne ved dette.
Hvis de Patologiske Institutter vælger at implementere ændringer i fremgangsmåden i
forhold til diagnosticering af cancer i pleura, vil det dog være relevant at overveje hvilken
yderligere viden, der er behov for.
Det vil være nødvendigt at igangsætte et større projekt, der bygger på flere ressourcer, for
at fastslå den fulde betydning de spontane og kunstige koagler har for diagnostikken af
Side 34 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
cancer i pleura. Man ville her kunne anvende en metode baseret på den metode Jalal et
al. anvendte i deres undersøgelse (10).
Når der findes maligne celler i koaglerne, bliver der oftest udført immunhistocytokemiske
undersøgelser på prøven, da disse er essentielle for identifikationen af cancertypen. Dette
projekt har dog ikke beskæftiget sig med, hvilken betydning forskellen i de 2 typer
koagler kan have på disse immunhistocytokemiske farvninger. Det kunne derfor være
relevant af udføre en undersøgelses af dette. Metoden af en sådan undersøgelse kunne
være
inspireret
af
undersøgelsen
fortaget
af
Jing
et
al.,
der
undersøgte
præparationsmetodens betydning for cellernes morfologiske udseende og de
immunhistocytokemiske farvninger for 3 forskellige typer af celleblokke. (37).
Det kunne også være interessant at undersøge den prognostiske anvendelsesmulighed af
de spontane og kunstige koagler ved patienter med primær eller sekundær cancer i pleura.
Denne undersøgelse kunne baseres på undersøgelsen af Shabaik et al., hvor de undersøgte
reliabiliteten af nogle prognostiske immunhistocytokemiske farvninger på forskellige
prøver herunder pleuravæsker. (38).
Der findes andre metoder til at producere celleblokke samt modificeret versioner af de
metoder, der blev anvendt i dette projekt, og det vil derfor være interessant at undersøge,
om nogle af disse er bedre til anvendelse ved diagnostik af cancer i pleura. En modificeret
version af plasma-thrombin celleblok kunne være metoden undersøgt af Wen et al. Denne
metode var en kapsel-baseret plasma-thrombin celleblok, hvor koaglet blev fremstillet i
en gelatin kapsel. (39).
Side 35 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Referencer
1.
Sundhedsstyrelsen.dk, Sundhedsstyrrelsen. Folkesygdomme. (Set d. 22. maj 2015).
Tilgængelig på: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/folkesygdomme#
2.
Sundhed.dk, Rørth M, Hansen-Nord G, Hansen BL. Hvad er kræft?. 2013 (Set d.
22. maj 2015). Tilgængelig på: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-aaa/kraeft/om-kraeft/kraeft/
3.
Sundhed.dk, Lange P, Hansen BVL. Pleurapunktur. 2012 (Set d. 22. maj 2015).
Tilgængelig
på:
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-aaa/undersoegelser/undersoegelser/oevrige-undersoegelser/pleurapunktur/
4.
Thomsen U. Basisbog i eksfoliativ cytologi: Gynækologisk cytologi,
respirationsvejs cytologi, serøse væskers cytologi, urinvejs cytologi. København:
Bioanalytikeruddannelsen i København; 2001.
5.
Petersen L. 17.3.1. Exudater, pleura- og acitesvæsker. 6. udgave. Patologisk Institut,
Hospitalsenhed Midt; 2012.
6.
Danske Bioanalytikeres Hovedbestyrelse. Bioanalytikeres Kernefaglighed og
Professionsidentitet. 2. udgave. København: Danske Bioanalytikere; 2009.
7.
Köksal D, Demırağ F, Bayız H, Koyuncu A, Mutluay N, Berktaş B, et al. The cell
block method increases the diagnostic yield in exudative pleural effusions
accompanying lung cancer. Türk Patoloji Derg. 2013;29(3):165–70.
8.
Kulkarni MB, Desai SB, Ajit D, Chinoy RF. Utility of the thromboplastin-plasma
cell-block technique for fine-needle aspiration and serous effusions. Diagn
Cytopathol. 2009 Feb;37(2):86–90.
9.
Bhanvadia VM, Santwani PM, Vachhani JH. Analysis of diagnostic value of
cytological smear method versus cell block method in body fluid cytology: study of
150 cases. Ethiop J Health Sci. 2014 Apr;24(2):125–31.
10. Jalal R, Aftab K, Hasan SH, Pervez S. Diagnostic value of clot examination for
malignant cells in serous effusions. Cytopathol Off J Br Soc Clin Cytol. 2009
Aug;20(4):231–4.
11. Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for lungehindekræft. 1. udgave. København:
Sundhedsstyrelsen; 2015.
12. qac.asct.com, American Society for Cytotechnology. What is a Cell Block?. (Set d.
22. maj 2015). Tilgængelig på: http://qac.asct.com/workbench/cell-blockbasics/204/01
13. Shidham VB, Falzon M. Serous effusions. In: Gray W, Kocjan G, editors.
Diagnostic Cytopathology. 3rd ed. London: Chruchill Livingston Elsevier; 2010.
Side 36 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
14. Sundhed.dk, Lange P, Hansen BVL. Pleuravæske. 2012 (Set d. 22. maj 2015).
Tilgængelig
på:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/lunger/symptomer-ogtegn/pleuravaeske/
15. Sand O, Sjaastad ØV, Haug E, Bjålie JG. Menneskets anatomi og fysiologi. 2.
udgave. København: Gads Forlag; 2008.
16. Mescher AL. Junqueira’s Basic Histology : Text and Atlas. 12. udgave. New York,
N.Y.: McGraw-Hill Medical; 2010.
17. Vyberg M. Patologi og farmakologi. 3rd ed. København: Munksgaard Danmark;
2010.
18. qac.asct.com, American Society for Cytotechnology. Preparing a Cell Block. (Set d.
22. maj 2015). Tilgængelig på: http://qac.asct.com/workbench/cell-blockbasics/204/02
19. qac.asct.com, American Society for Cytotechnology. The Plasma-Thrombin
Method. (Set d. 22. maj 2015). Tilgængelig på: http://qac.asct.com/workbench/cellblock-basics/204/12
20. Jelsbak V, Hallager K. Farvning af celler og væv - Noter. 5. udgave. Aarhus: VIA
University College Bioanalytikeruddannelsen; 2013.
21. PathologyOutlines.com, Pernick N. Stains - Alcian blue (AB). 2013 (Set d. 22. maj
2015).
Tilgængelig
på:
http://www.pathologyoutlines.com/topic/stainsalcianblue.html
22. PathologyOutlines.com, Pernick N. Cervix-cytology - Papanicolaou (Pap) stain.
2011
(Set
d.
22.
maj
2015).
Tilgængelig
på:
http://www.pathologyoutlines.com/topic/cervixcytologypap.html
23. Thisted J. Forskningsmetode i praksis: Projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2010.
24. Kampmann JP, Christensen E. Den randomiserede kliniske undersøgelse. In:
Jørgensen T, Christensen E, Kampmann JP, editors. Klinisk forskningsmetode: en
grundbog. 3rd ed. København: Munksgaard Danmark; 2011.
25. Statnoter.dk, Bendsen T. Måleskalaer. (Set d. 22. maj 2015). Tilgængelig på:
http://statnoter.dk/index.php?pageID=143
26. Lund H, Røgind H. Statistik i ord. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark;
2010.
27. GraphPad.com, GraphPad Software, Inc. QuickCalcs - Quantify agreement with
kappa.
(Set
d.
22.
maj
2015).
Tilgængelig
på:
http://graphpad.com/quickcalcs/kappa1/?K=5
Side 37 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
28. VassarStats.com, Lowry R. Wilcoxon Signed-Rank Test. (Set d. 22. maj 2015).
Tilgængelig på: http://vassarstats.net/wilcoxon.html
29. wma.net, World Medical Association, Inc. WMA Declaration of Helsinki - Ethical
Principles for Medical Research Involving Human Subjects. (Set d. 22. maj 2015).
Tilgængelig på: http://www.wma.net/en/30publications/10policies/b3/
30. Glasdam S, Beedholm K, Dansk Sygeplejeråd. Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område: indblik i videnskabelige metoder. 1. udgave. København:
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2011.
31. US National Library of Medicine, National Institute of Health. PubMed. (Set d. 22.
maj 2015). Tilgængelig på: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed
32. Karolinska Institutet. SveMed+. (Set d. 22. maj 2015). Tilgængelig på:
http://svemedplus.kib.ki.se/Default.aspx
33. OBSCO Industries, Inc. CINAHL Complete. (Set d. 22. maj 2015). Tilgængelig på:
http://web.b.ebscohost.com.ezaaa.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/search/advanced?sid=fd73aa5d-7f33-40f3-b993ee52e390fae4%40sessionmgr198&vid=2&hid=101
34. John Wiley & Sons, Inc.
http://www.cochranelibrary.com/
Cochrane
Library.
Tilgængelig
på:
35. Sundhed.dk, Lange P, Hansen BL, Rørth M. Mesoteliom. 2013 (Set d. 22. maj
2015).
Tilgængelig
på:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/lunger/tilstande-ogsygdomme/svulster/mesoteliom/
36. Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og
værktøjskasse. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2010.
37. Jing X, Li QK, Bedrossian U, Michael CW. Morphologic and immunocytochemical
performances of effusion cell blocks prepared using 3 different methods. Am J Clin
Pathol. 2013 Feb;139(2):177–82.
38. Shabaik A, Lin G, Peterson M, Hasteh F, Tipps A, Datnow B, et al. Reliability of
Her2/neu, estrogen receptor, and progesterone receptor testing by
immunohistochemistry on cell block of FNA and serous effusions from patients with
primary and metastatic breast carcinoma. Diagn Cytopathol. 2011 May;39(5):328–
32.
39. Wen C-H, Tsao S-C, Su Y-C, Wu C-C, Chai C-Y. Utility of the capsule-based
technique for cell block preparation - in body fluids and Liqui-PREPTM specimens.
Acta Cytol. 2011;55(5):460–6.
Side 38 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilagsfortegnelse
Bilag 1 – Materialeliste
Bilag 2 - 17.3.1. Exudater, pleura- og acitesvæsker (DDKM 2.8.3)
Bilag 3 – Vurderingsskema til vurdering af cellemængden i prøverne
Bilag 4 – Vurderingsskema til vurdering af celleindhold i koagler
Bilag 5 – Søgeord fundet ved bevidst tilfældig søgning
Bilag 6 – Søgehistorik fra systematisk litteratursøgning på PubMed
Bilag 7 – Søgehistorik fra systematisk litteratursøgning på SveMed+
Bilag 8 – Søgehistorik fra systematisk litteratursøgning på CINAHL Complete
Bilag 9 – Søgehistorik fra systematisk litteratursøgning på Cochrane Library
Bilag 10 – Relevante artikler fundet på PubMed
Bilag 11 - Vurdering af cellemængde i prøverne
Bilag 12 – Vurdering af celleindhold i koaglerne
Bilag 13 - Vurdering af koagel opdelt efter cellemængden i prøverne
Bilag 14 – Fordeling af de forskellige vurderinger delt op efter cellemængde
Bilag 15 – Den centrale tendens og fordelingsbredden delt op efter cellemængde
Bilag 16 - Vægtede Cohens kappa-koefficienter delt op efter cellemængde
Bilag 17 - Wilcoxons rangsumstests delt op efter cellemængde
Bilag 18 - Vægtet Cohens kappa-koefficient og Wilcoxons rangsumstest mellem
vurderingerne fortaget af projektgruppen og cytobioanalytiker
Side 39 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 1 – Materialeliste
I dette bilag fremgår en liste over de materialer, der er blevet anvendt til projektet
herunder reagenser, utensilier og apparatur.
Reagenser:

Pleuravæsker indeholdende et spontant koagel fra Regionshospitalet Viborg og
Regionshospitalet Silkeborg

Mayers sure hamotoxylin

Patient plasma fra Regionshospitalet Viborg

Thrombin fra bovin plasma

10 % neutralt bufferet formalin
Utensilier:

Vævsindstøbnings kassetter

Tissue Specimen Bags

Engangspipetter

Superfrost® Super objektglas

Objektglas

Træpinde

Farvevugge

Fæces skåle
Apparatur:

Labelprinter

Rotofix 32 (Centrifuge)

Lysmikroskop
Side 40 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 2 - 17.3.1. Exudater, pleura- og acitesvæsker (DDKM 2.8.3)
17.3.1. Exudater, pleura- og acitesvæsker (DDKM 2.8.3)
Udgiver
Hospitalsenhed Midt > Patologisk Institut
Fagligt ansvarlig
Lis Petersen/LPETER/RegionMidtjylland
Version
6
Kvalitetsansvarlig
Malene Kloster Graversen/MALGRA/RegionMidtjylland
Gældende fra
04-12-2012
Ledelsesansvarlig
Lis Lykke Gregersen/LISLGR/RegionMidtjylland
Næste revision
29-11-2015
Ændringskommentar
intet
Formål
Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe
Definition af begreber
Fremgangsmåde
Dokumentation
Ansvar
Referencer
Formål
Laboratorieprocedure til præparering af serøse væsker
Tilbage til top
Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe
Bioanalytikere, Patologisk Institut, Regionshospital Viborg
Tilbage til top
Definition af begreber
Ingen
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Eksudater – prøvetype: 1CEX
Prøven modtages ufikseret i 100 ml. præp.glas med blåt skruelåg
Makrobeskrivelse og etiketter
Patologisystemet
1
Scan mikr.nummer
Oversigt/klarmeld
2
Beskrivelse af mængde, farve, konsistens
Præp.makro
og evt. koagel
HUSK Gem Sign STATUS Makre
3
Udskriv etiketter
4
MGG og PAP på coatede glas
plastikbakker
5
HE og PAB på alm. objektglas
papbakker
Hvis der er spontant koagel
1
Anbring koaglet i en pose, tilsæt 1 dråbe methylviolet
17.3.1. Exudater, pleura- og..., version 6.
Udskrevet: 15-04-2015 af Anonymous
Side 41 af 62
1 af 3
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
2
Posen foldes og anbringes i gul biopsikassette mrk. med mikr.nr
3
Kassetten anbringes i fæcesæske med formalin
4
Fæcesæske/kassetten sættes i udskæringsbordet
Rum: udskæring
5
Papbakken med HE og PAB glas sættes i rød bakke (farvninger)
Rum: skæreriet
6
Restmaterialet hældes tilbage i præp.glas
Centrifugering og udstrygninger
1
1900 omdrejninger i 10 min
2
Supernatanten afpipetteres i fæcesæske
3
Af bundfaldet fremstilles 2 udstrygninger
4
MGG lufttørres
5
PAP tørres let og fikseres i 96 % alkohol i 10 min
Rotofix
Fremstilling af kunstigt koagel
1
Resterende bundfald tilsættes 2-3 dråber plasma, rystes let
frys - rum: skærelab
2
Derefter tilsættes 3-4 dråber trombin, rystes let
frys – rum: skærelab
3
Henstår 30 min
4
Behandles efterfølgende som spontant koagel
Farvning og montering
1
PAP farve i farvemaskine
Farvelab
3
Monteres i maskine program 2
Farvelab
4
MMG farves efter forskrift
Farvelab.
5
Monteres i maskine program 2
Afslutning
1
De farvede glas KLAR meldes på glasniveau (patologisystemet)
Oversigt/klarmeld
2
De farvede glas stilles i det høje skab
cytlab
3
Restmateriale i vævsdepot
Tilbage til top
Dokumentation
17.3.1. Exudater, pleura- og..., version 6.
Udskrevet: 15-04-2015 af Anonymous
Side 42 af 62
2 af 3
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Patologisystemet
Tilbage til top
Ansvar
Bioanalytikere på alle kompetenceniveauer
Tilbage til top
Referencer
Ingen
Tilbage til top
17.3.1. Exudater, pleura- og..., version 6.
Udskrevet: 15-04-2015 af Anonymous
Side 43 af 62
3 af 3
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 3 – Vurderingsskema til vurdering af cellemængden i
prøverne
Dette bilag består af det vurderingsskema, der blev anvendt af projektgruppen til
vurdering af cellemængden i de forskellige prøver
Prøve
nr.
Mesotelceller og
makrofager
Erythrocytter
Leukocytter
Cancerceller
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
…
25
Tabel B3.1: Vurderingsskema til vurdering af cellemængden i prøverne.
Side 44 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 4 – Vurderingsskema til vurdering af celleindhold i
koagler
Dette er vurderingsskemaet projektgruppen anvendte til at vurdering af celleindholdet
koaglerne.
Prøv
e nr.
Mesotelceller og
makrofager
Sponta Kunsti
nt
gt
Erythrocytter
Sponta
nt
Kunsti
gt
Leukocytter
Sponta
nt
Kunsti
gt
Cancerceller
Sponta
nt
Kunsti
gt
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
…
25
Tabel B4.1: Vurderingsskema til vurdering af celleindhold i koaglerne.
Side 45 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 5 – Søgeord fundet ved bevidst tilfældig søgning
I dette bilag fremgår hvordan de søgeord, der er blevet anvendt til projektets systematiske
litteratursøgning, blev fundet.
Emneord
Fundet ved:
Pleural Effusions
(MeSH-term)
Ved at søge på ”Pleural effusions” i MeSHterm databasen på PubMed.
Pleural Effusuins,
Malignant
(MeSH-term)
Ved at søge på ”Pleural effusions” i MeSHterm databasen på PubMed.
Pleural fluid
Oversættelse af pleuravæske
Cell block
Det blev forslået når man søgte på ”Plasma
thrombin” på google.
Clot*
Clot section*
Nogle artikler anvendet denne form i stedt
for formen uden bindestreg
Oversættelse af koagel
Blev fundet i relevante artikler
Specimen Handling
(MeSH-term)
Fundet I MeSH-termerne fra relevante
artikler
Cytological Techniques
(MeSH-term)
Fundet I MeSH-termerne fra relevante
artikler
Cytodiagnosis
(MeSH-term)
Fundet I MeSH-termerne fra relevante
artikler
Cell-block
Tabel B5.1: Tabel over anvendte søgeord til systematisk søgning, og hvordan de er fundet.
Side 46 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 6 – Søgehistorik fra systematisk litteratursøgning på
PubMed
I dette bilag fremgår søgehistorikken for den systematiske litteratursøgning, der blev
udført på PubMed. Disse søgninger blev udført med filtrene: Udgivet inden for de sidste
10 år, mennesker og engelsk.
Search
#1
#2
#3
Query
""Pleural Effusion""[Mesh]
""Pleural Effusion, Malignant""[Mesh]
pleural fluid
((""Pleural Effusion""[Mesh]) OR ""Pleural Effusion,
Malignant""[Mesh]) OR pleural fluid
Items found
3.817
1.122
2.105
#5
#6
#7
#8
#9
#10
#11
#12
cell block
cell-block
clot*
clot section*
"Search (((cell block) OR cell-block) OR clot*) OR clot section*
""Specimen Handling""[Mesh]
""Cytological Techniques""[Mesh]
""Cytodiagnosis""[Mesh]
15.698
409
14.514
10
30.164
82.861
261.011
69.354
#13
((""Specimen Handling""[Mesh]) OR ""Cytological
Techniques""[Mesh]) OR ""Cytodiagnosis""[Mesh]
273.660
#14
(((((""Pleural Effusion""[Mesh]) OR ""Pleural Effusion,
Malignant""[Mesh]) OR pleural fluid)) AND ((((cell block) OR
cell-block) OR clot*) OR clot section*)) AND (((""Specimen
Handling""[Mesh]) OR ""Cytological Techniques""[Mesh]) OR
""Cytodiagnosis""[Mesh])
43
#4
4,705
Tabel B6.1: Søgehistorik fra systematisk litteratursøgning på PubMed.
Side 47 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 7 – Søgehistorik fra systematisk litteratursøgning på
SveMed+
Søgehistorikken fra den systematiske litteratursøgning på SveMed+. Ved fri-tekst
søgningerne er de engelske ord anvendt, men der er så vidt muligt også forsøgt at finde
nordiske alternativer.
Nr
Söksträng
Antal
träffar
Tid
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
exp:"Pleural Effusion"
exp:"Pleural Effusion, Malignant"
pleural fluid
pleuravätska
pleuravaeske
#1 OR #2 OR #3 OR #4 OR #5
cell block
cell-block
celleblok
clot*
koagel*
propp*
clot section*
vævssnit*
vevssnit*
vävnadssnit*
39
5
3
8
3
44
9
5
0
177
1
4
0
0
0
3
2015-05-15 11:31:03
2015-05-15 11:31:17
2015-05-15 11:31:43
2015-05-15 11:33:54
2015-05-15 11:34:16
2015-05-15 11:35:09
2015-05-15 11:38:54
2015-05-15 11:39:01
2015-05-15 11:40:47
2015-05-15 11:41:01
2015-05-15 11:41:32
2015-05-15 11:41:41
2015-05-15 11:42:10
2015-05-15 11:43:05
2015-05-15 11:43:15
2015-05-15 11:43:32
17
#7 OR #8 OR #9 OR #10 OR #11 OR
#12 OR #13 OR #14 OR #15 OR #16
194
2015-05-15 11:44:09
18
19
20
21
22
exp:"Specimen Handling"
exp:"Cytological Techniques"
exp:"Cytodiagnosis"
#18 OR #19 OR #20
#6 AND #17 AND #21
883
939
500
1314
0
2015-05-15 11:45:38
2015-05-15 11:45:54
2015-05-15 11:46:10
2015-05-15 11:46:26
2015-05-15 11:47:04
Tabel B7.1: Søgehistorik fra systematisk litteratursøgning på SveMed+.
Side 48 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 8 – Søgehistorik fra systematisk litteratursøgning på
CINAHL Complete
I dette bilag fremgår søgehistorikken fra den systematiske litteratursøgning foretaget i
databasen CINAHL Complete.
#
S1
S2
S3
S4
S5
S6
S7
S8
S9
S10
S11
S12
S13
S14
Query
(MH "Pleural Effusion")
(MH "Pleural Effusion,
Malignant")
Limiters/Expanders
Search modes – Phrase
Results
1,725
Search modes – Phrase
343
pleural fluid
S1 OR S2 OR S3
cell block
cell-block
clot*
clot section*
S5 OR S6 OR S7 OR S8
(MH "Specimen Handling")
(MH "Cytological
Techniques")
(MH "Cytodiagnosis")
S10 OR S11 OR S12
S4 AND S9 AND S13
Search modes – Phrase
Search modes – Phrase
Search modes – Phrase
Search modes – Phrase
Search modes – Phrase
Search modes – Phrase
Search modes – Phrase
Search modes – Phrase
443
2,194
106
39
10,620
7
10,726
5,335
Search modes – Phrase
1,864
Search modes – Phrase
Search modes – Phrase
Search modes – Phrase
598
7,653
3
Tabel B8.1: Søgehistorik fra systematisk litteratursøgning på CINAHL.
Side 49 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 9 – Søgehistorik fra systematisk litteratursøgning på
Cochrane Library
Her fremgår søgehistorikken fra den systematiske litteratursøgning, der blev foretaget på
Cochrane Library.
ID
#1
#2
#3
#4
#5
#6
#7
#8
#9
#10
Search
MeSH descriptor: [Pleural Effusion]
explode all trees
Hits
269
MeSH descriptor: [Pleural Effusion,
Malignant] explode all trees
pleural fluid
#1 or #2 or #3
cell block
cell-block
clot*
clot section*
#5 or #5 or #7 or #8
MeSH descriptor: [Specimen
Handling] explode all trees
101
288
463
1,317
27
5,691
276
6,840
6563
#11
MeSH descriptor: [Cytological
Techniques] explode all trees
15,856
#12
MeSH descriptor: [Cytodiagnosis]
explode all trees
5,248
#13
#14
#10 or #11 or #12
#4 and #9 and #13
17,138
2
Tabel B9.1:Søgehistorik fra systematisk litteratursøgning på Cochrane Library.
Side 50 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 10 – Relevante artikler fundet på PubMed
Liste over relevante artikler fundet ved systematisk litteratursøgning på PubMed.
1: Bhanvadia VM, Santwani PM, Vachhani JH. Analysis of diagnostic value of
cytological smear method versus cell block method in body fluid cytology: study of 150
cases. Ethiop J Health Sci. 2014 Apr;24(2):125-31. PubMed PMID: 24795513; PubMed
Central PMCID: PMC4006206.
2: Jing X, Li QK, Bedrossian U, Michael CW. Morphologic and immunocytochemical
performances of effusion cell blocks prepared using 3 different methods. Am J Clin
Pathol. 2013 Feb;139(2):177-82. doi: 10.1309/AJCP83ADULCXMAIX. PubMed PMID:
23355202.
3: Köksal D, Demırağ F, Bayız H, Koyuncu A, Mutluay N, Berktaş B, Berkoğlu M. The
cell block method increases the diagnostic yield in exudative pleural effusions
accompanying
lung
cancer.
Turk
Patoloji
Derg.
2013;29(3):165-70.
doi:
10.5146/tjpath.2013.01184. PubMed PMID: 24022305.
4: Ghosh I, Dey SK, Das A, Bhattacharjee D, Gangopadhyay S. Cell block cytology in
pleural effusion. J Indian Med Assoc. 2012 Jun;110(6):390-2, 396. PubMed PMID:
23360042.
5: Shabaik A, Lin G, Peterson M, Hasteh F, Tipps A, Datnow B, Weidner N. Reliability
of
Her2/neu,
estrogen
receptor,
and
progesterone
receptor
testing
by
immunohistochemistry on cell block of FNA and serous effusions from patients with
primary and metastatic breast carcinoma. Diagn Cytopathol. 2011 May;39(5):328-32.
doi: 10.1002/dc.21389. PubMed PMID: 21488175.
6: Wen CH, Tsao SC, Su YC, Wu CC, Chai CY. Utility of the capsule-based technique
for cell block preparation - in body fluids and Liqui-PREP™ specimens. Acta Cytol.
2011;55(5):460-6. doi: 10.1159/000330674. Epub 2011 Oct 8. PubMed PMID:
21986175.
7: Jalal R, Aftab K, Hasan SH, Pervez S. Diagnostic value of clot examination for
malignant cells in serous effusions. Cytopathology. 2009 Aug;20(4):231-4. doi:
10.1111/j.1365-2303.2008.00577.x. Epub 2009 Jul 8. PubMed PMID: 18627403.
Side 51 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
8: Kulkarni MB, Desai SB, Ajit D, Chinoy RF. Utility of the thromboplastin-plasma cellblock technique for fine-needle aspiration and serous effusions. Diagn Cytopathol. 2009
Feb;37(2):86-90. doi: 10.1002/dc.20963. PubMed PMID: 19021217.
Side 52 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 11 - Vurdering af cellemængde i prøverne
Rådata fra vurdering af cellemængden i prøverne der indgik i projektet.
Beskrivelse
Lav cellemængde
Medium cellemængde
Tegn
○
○○
Beskrivelse
Høj cellemængde
Ikke vurderet
Tegn
○○○
IV
Tabel B11.1: Oversigt over tegnforklaring.
Prøve nr.
Mesotelceller og
Makrofager
Erythrocytter
Leukocytter
Cancerceller
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
○○
○
○
○
○
○
IV
○○
○○○
○○
○○
○
○○
○○
○
○
○○○
○
○
○○
○
○○
○
○
○
○○
○
○○
○
○
○
○○
○○
○
○○
○○
○○
○○
○○
○
○○
○
○○
○○
○○○
○○
○○○
○
○○○
○○○
○○
○
○○
○○
○
○
○
○
○
○○
○○
○
○○○
○○
○
○
○○○
○○
○
○○
○○
○○
○○
○○
○○
IV
IV
IV
IV
IV
IV
○
IV
IV
IV
IV
IV
IV
IV
IV
IV
IV
IV
IV
IV
IV
IV
IV
IV
IV
Tabel B11.2: Rådata over cellemængden i prøverne.
Side 53 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 12 – Vurdering af celleindhold i koaglerne
Rådata fra vurdering af celleindhold i de spontane og kunstige koagler.
Beskrivelse
Ingen celler i koagel,
men celler i prøve
Flere celler i koagel
end i prøve
Tegn
Ø
+
Beskrivelse
Færre celler i koagel
end i prøve
Mange flere celler i
koagel end i prøve
Tegn
++
Beskrivelse
Lige mange celler i
koagel og prøve
Tegn
Ikke vurderet
IV
/
Tabel B12.1: Oversigt over tegnforklaring.
Mesotelceller og
Erythrocytter
Leukocytter
Cancerceller
makrofager
Prøve nr. Spontant Kunstigt Spontant Kunstigt Spontant Kunstigt Spontant Kunstigt
1
/
/
++
+
IV
2
++
+
Ø
/
+
+
IV
3
/
/
/
/
IV
4
/
IV
5
/
/
Ø
/
++
/
IV
6
++
+
+
+
++
IV
7
IV
++
++
+
+
++
+
8
+
+
/
/
IV
9
Ø
/
/
/
IV
10
/
Ø
/
/
IV
11
+
Ø
/
/
/
IV
12
+
/
+
/
+
IV
13
/
/
IV
14
Ø
/
+
/
IV
15
/
/
/
/
IV
16
++
+
/
+
/
/
IV
17
/
/
/
/
/
/
IV
18
+
/
++
++
++
++
IV
19
/
/
+
+
+
/
IV
20
/
/
/
/
IV
21
+
/
+
+
+
+
IV
22
/
+
/
/
IV
23
/
/
/
/
/
/
IV
24
Ø
Ø
/
/
/
/
IV
25
/
/
/
/
IV
Tabel B12.2: Rådata fra vurdering af celleindhold i koaglerne.
Side 54 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 13 - Vurdering af koagel opdelt efter cellemængden i
prøverne
Rådata fra vurdering af celleindholdet i koaglerne, opdelt efter rådata fra vurdering af
cellemængden i prøverne.
Beskrivelse
Tegn
Ingen celler i
koagel, men celler i
prøve
Ø
Færre celler i koagel
end i prøve
-
Lige mange celler i
koagel og prøve
/
Beskrivelse
Flere celler i koagel
end i prøve
Mange flere celler i
koagel end i prøve
Ikke vurderet
Anden cellemængde
i prøven
Tegn
+
++
IV
AC
Tabel B13.2: Oversigt over tegnforklaring.
Lav cellemængde
Prøve nr.
2
3
4
5
6
7
8
9
12
15
16
17
18
19
21
23
24
25
Mesotelceller og
Erythrocytter
Leukocytter
Cancerceller
makrofager
Spontant Kunstigt Spontant Kunstigt Spontant Kunstigt Spontant Kunstigt
++
+
Ø
/
+
+
IV
/
/
AC
AC
IV
AC
IV
/
/
Ø
/
++
/
IV
++
+
+
+
++
IV
IV
AC
+
+
++
+
AC
AC
/
/
IV
AC
Ø
/
/
/
IV
+
/
AC
+
IV
/
/
/
/
IV
++
+
AC
/
/
IV
AC
/
/
AC
IV
+
/
AC
AC
IV
/
/
AC
+
/
IV
+
/
AC
AC
IV
/
/
/
/
AC
IV
Ø
Ø
AC
AC
IV
/
AC
AC
IV
Tabel B13.3: Rådata fra vurdering af celleindholdet i koaglerne, fra prøverne med lav cellemængde.
Side 55 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Medium
Mesotelceller og
Erythrocytter
Leukocytter
Cancerceller
cellemængde
makrofager
Prøve nr. Spontant Kunstigt Spontant Kunstigt Spontant Kunstigt Spontant Kunstigt
1
/
/
++
+
IV
3
AC
/
/
IV
4
AC
AC
/
IV
7
AC
++
++
AC
IV
8
+
+
AC
IV
10
/
Ø
/
/
IV
11
+
Ø
/
/
/
IV
12
AC
+
/
AC
IV
13
/
/
AC
IV
14
Ø
/
++
/
IV
16
AC
/
+
AC
IV
18
AC
++
++
++
++
IV
19
AC
+
+
AC
IV
20
/
/
AC
/
IV
21
AC
+
+
+
+
IV
22
/
+
AC
/
IV
23
AC
AC
/
/
IV
24
AC
AC
/
/
IV
25
AC
AC
/
IV
Tabel B13.4: Rådata fra vurdering af celleindholdet i koaglerne, fra prøverne med medium cellemængde.
Høj cellemængde
Prøve nr.
9
13
17
20
22
24
25
Mesotelceller og
makrofager
Erythrocytter
Leukocytter
Cancerceller
Spontant Kunstigt Spontant Kunstigt Spontant Kunstigt Spontant Kunstigt
AC
AC
IV
AC
AC
IV
/
/
AC
/
/
IV
AC
/
AC
IV
AC
/
AC
IV
AC
/
/
AC
IV
AC
/
/
AC
IV
Tabel B13.5: Rådata fra vurdering af celleindholdet i koaglerne, fra prøverne med høj cellemængde.
Side 56 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 14 – Fordeling af de forskellige vurderinger delt op
efter cellemængde
Fordelingen af vurderingerne af koaglernes celleindhold ved de forskellige cellegrupper
opdelt efter cellemængden i prøverne.
Mesotelceller og makrofager
++
+
/
-
Ø
12
11
8
3
4
5
4
6
5
2
2
33
11
0
Spontant Alle
Kunstigt Alle
4
3
2
0
1
0
2
1
1
Spontant - Kunstigt - Lav Spontant Lav
Medium
2
3
2
0
1
Kunstigt Medium
00
11
0
00
11
0
Spontant - Kunstigt - Høj
Høj
Figur B14.1: Søjlediagram over fordelingen af de forskellige vurderingen af mesotelcelle- og
makrofagindholdet i de spontane og kunstige koagler. Forekomsterne er opdelt i forskellige niveauer af
cellemængde i prøven, samt en samlet gruppe.
Erythrocytter
++
+
/
-
Ø
15
9
6
4
4
2
6
5
2
3
0
Spontant Alle
Kunstigt Alle
0
1
22
3
5
2
00
2
0
3
2
55
1
Spontant - Kunstigt - Lav Spontant Lav
Medium
2
4
1
22
0
Kunstigt Medium
00
0
00
00
Spontant - Kunstigt - Høj
Høj
Figur B14.2: Søjlediagram magen til søjlediagrammet fra figur B14.1, blot med vurdering af indholdet af
erythrocytter frem for mesotelceller og makrofager.
Side 57 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Leukocytter
++
+
/
-
Ø
15
9
6
8
7
4
3
6
5
4
3
2
0
0
Spontant Alle
Kunstigt Alle
1
1
0
1
2
55
1
2
0
1
0
Spontant - Kunstigt - Lav Spontant Lav
Medium
1
2
2
0
Kunstigt Medium
00
11
0
00
11
0
Spontant - Kunstigt - Høj
Høj
Figur B14.3: Søjlediagram magen til søjlediagrammet fra figur B14.1, blot med vurdering af indholdet af
leukocytter frem for mesotelceller og makrofager.
Cancerceller
++
1
0000
Spontant Alle
0
1
000
Kunstigt Alle
1
0000
0
1
+
000
/
-
Ø
00000
00000
00000
00000
Spontant - Kunstigt - Lav Spontant Lav
Medium
Kunstigt Medium
Spontant - Kunstigt - Høj
Høj
Figur B14.4: Søjlediagram magen til søjlediagrammet fra figur B14.1, blot med vurdering af indholdet af
cancerceller frem for mesotelceller og makrofager.
Side 58 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 15 – Den centrale tendens og fordelingsbredden delt
op efter cellemængde
I dette bilag fremgår de beregnede medianer og 95 %-percentiler, opdelt efter cellegruppe
og forskellige cellemængder i prøverne.
Mesotelceller og
makrofager
Alle cellemængde
Lav cellemængde
Medium
cellemængde
Høj cellemængde
Median
95 %-percentil
Median
95 %-percentil
Median
95 %-percentil
Median
95 %-percentil
Erythrocytter
Spontant
koagel
Kunstigt
koagel
Spontant
koagel
Kunstigt
koagel
/
Ø til ++
/
Ø til ++
/
Ø til +
/
- til /
/
Ø til +
/
Ø til +
/
Ø til +
/
- til /
Ø til ++
Ø til +
/
Ø til ++
/
- til /
/
- til ++
/
- til /
+
- til ++
/
/
Tabel B15.2: Tabel over median og 95 %-percentil af de forskellige vurderinger der er blevet foretaget af
henholdsvis mesotelcelle- og makrofag- samt erythrocytindholdet i de spontane og kunstige koagler, opdelt
efter prøvernes forskellige niveauer af cellemængde.
Leukocytter
Alle cellemængde
Lav cellemængde
Medium
cellemængde
Høj cellemængde
Median
95 %-percentil
Median
95 %-percentil
Median
95 %-percentil
Median
95 %-percentil
Cancerceller
Spontant
koagel
Kunstigt
koagel
Spontant
koagel
Kunstigt
koagel
/
- til ++
+
- til ++
/
- til ++
/
- til /
/
- til ++
/
- til ++
/
- til ++
/
- til /
++
+
++
+
Tabel B15.3: Tabel over median og 95 %-percentil magen til tabel B15.1, blot for leukocytter og
cancerceller i stedet.
Side 59 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 16 - Vægtede Cohens kappa-koefficienter delt op
efter cellemængde
Se separat Excel fil ”Bilag 16-18”.
Side 60 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 17 - Wilcoxons rangsumstests delt op efter
cellemængde
Se separat Excel fil ”Bilag 16-18”.
Side 61 af 62
Kristoffer Søndergaard Vinter (175804@via.dk)
VIA University College – Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus
Modul 14
Bachelorprojekt
Bilag 18 - Vægtet Cohens kappa-koefficient og Wilcoxons
rangsumstest
mellem
vurderingerne
fortaget
af
projektgruppen og cytobioanalytiker
Se separat Excel fil ”Bilag 16-18”.
Side 62 af 62