KRABBEN Juni 2014 - nr. 52 KRABBESHUS HELDAGSSKOLE | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | | Om skolen Krabbeshus Heldagsskole Specialskole for børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser. Hjemmeside www.krabbeshus–heldagsskole.dk Skolens kontor Åbent på skoledage mellem kl. 8.00 og 15.30 på skolens telefon 9751 1799. Skolefritidsordning I morgen-SFO (7.00 til 8.00) og SFO-dage (7.00 til 15.30) kan der ringes på skolens telefon 9751 1799. Klub Hver torsdag (15.30 til 21.00) Kolofon Redaktion Poul Christian Sørensen (ansv.hav) pocs@skivekommune.dk Indhold Nyt skoleår: Kommende kompetenceløft ........................................................... 3-5 Idræt er så mange ting: En giraf på cykel ......................................................... 6-8 Naturlig sundhed: Geertsens birkesaft ................................................................. 9 Minimaraton på Krabbeshus Heldagsskole: Kan vore elever løbe? ...................... 10-11 Giv den gas: Pedersen og Lassen til race ............................................................ 12 En debutant fortæller om at være ny i klubben .................................................. 13 Vinterbio i SFO ............................................................................................... 13 Landsforeningen Autisme: Ny kredsformand ....................................................... 14 Må vi præsentere: Årets konfirmander ............................................................... 15 Sansemotorisk kursus: Nye redskaber i rygsækken ........................................ 16-17 Det er mig, der er helten i historien: Handicappet eller ej: ................................... 18 Bach og Mozart for børn: Cepia gav koncert ....................................................... 19 Opslagstavlen ................................................................................................. 20 Lone Udengaard, loud@skivekommune.dk Thomas Jensen, konf@skivekommune.dk Indlæg i Krabben Redaktionen opfordrer både elever, forældre og personale til at indsende bidrag til redaktionen om emner, I finder interessante. Bidrag kan indsendes pr. e-mail til Lone Udengaard (se herover). Oplag 250 stk. Forsiden: Herover: Bagsiden: Foto i øvrigt: Et par klovnehoveder fra fastelavnsfesten i foråret. Tandplejen på besøg på skolen for at undervise i god tandhygiejne. Klar til minimaraton. Thomas Jensen, Poul Dal og øvrigt personale på skolen. Næste nr. Deadline 12. september 2014 Krabbeshus Heldagsskole | 2 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | Nyt skoleår: Kommende kompetenceløft Af Poul Christian Sørensen, Krabbeshus Heldagsskole Sommerferien nærmer sig med hastige skridt og et nyt skoleår banker på. Nemlig skoleåret, hvor den nye skolereform søsættes. Søren Kirkegaard, som forskningen og store dele af feltets teorier og skoledannelser bakker op, sagde noget, der efter min opfattelse er genialt: På Krabbeshus Heldagsskole har vi været i gang med forberedelserne i et stykke tid, herunder i gang med at gøre os mentalt klar til at lægge fra kaj og tage hul på det nye. ”Hvis du for alvor vil hjælpe nogen, så må du som det første finde dem, hvor de er” Hvis vi tør og formår at række ud og hjælpe hinanden med at bære, så tror og håber jeg, vi bevarer modet, trods faldende børnetal, nye økonomier og nye lovgivninger. Denne solide sætning holder stadig og gælder både, når vi skal hjælpe eleven, og hjælpe os selv, og hjælpe hinanden, uanset faglige og menneskelige baggrunde, og uanset andre af de mange forskelle, der er på mennesker og grupper og organisationer. I forhold til ordet ”bære” tænker jeg konkret, at vi alle skal gøre os meget umage med at hjælpe hinanden med at svare på spørgsmål af følgende type, og bakke det op med vores handlinger overfor hinanden i hverdagen:  Hvad kan jeg og de personer jeg i dagligdagen samarbejder med gøre, for at blive dygtigere til at skabe et optimalt læringsmiljø?  Hvad kan vi/jeg gøre for at bliver dygtigere til den fælles opgave? Svarene på sådanne spørgsmål kommer jo an på, hvem man er som individ og team og familie, og hvad det er vi hver i sær har brug for at lære noget mere om, når vi skal kunne yde den bedst mulige støtte for elevernes læring. Og at hjælpe er også at lede. For mig handler god skoleledelse blandt andet om at skabe tid og plads i skolen til, at de voksne kan få en autentisk debat omkring de ting, der er vigtige og nødvendige at få ind i de planer, der skal hjælpe børnene fremad. Mere konkret skal vi blandt andet fremad i de næste år være gode til at få tænkt os grundigt om i forhold til følgende 5 kompetenceløft: 1) 2) 3) 4) 5) Teambuilding Forældresamarbejde Socialfag Forebyggende stresshåndtering Målbare læringsmål De 5 områder er dog så brede, at de knapt giver mening for rejsemålet for den enkelte person eller for den enkelte gruppe. Hver af os må derfor med os selv og med dem vi samarbejder med i hverdagen komme til klarhed omkring, hvor vi selv er kommet til og hvad der kunne være det første skridt fremad i arbejdet med kompetenceløft. Hjælp til selvhjælp Ledelsen/PPT har lavet en liste over nogle konkrete tiltag, som skal være med til at sikre, at der komme livskraft og handling bag de 5 læringsområder. (Fortsættes på næste side) | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 3 | Det er dog stadig usikkert, hvor hurtigt de følgende tiltag sættes i søen og kommer til at leve i vores hverdag. Men vi går efter at få det hele i gang i en eller anden form i 2014-2016. A) En bogpakke til hvert team, indeholdende en bog til hvert af de 5 læringsområde, hvor vi skal løftes. Én af bøgerne bliver dog nok en e-bog. B) En inspirationskuffert til hvert team, der giver ideer til at komme i gang. C) 20 timers individuel udviklingstid til alle med efterfølgende præsentation af eget læringsprodukt indenfor et af de 5 læringsområder. Man kan vælge i mellem følgende fire måder ift. at præsentere det nye man har lært: 1) Et oplæg for eget team på minimum 30 min. Man vælger selv formen. Et oplæg kan fx være en powerpoint præsentation af noget man finder vigtigt i eget team. Eller det kan være et debatoplæg, hvor man har forberedt nogle ”frække/ kritiske” spørgsmål. 2) Oplæg på P-møderne på ca. 15 min. Man vælger selv formen. 3) At Skrive en artikel på 1-3 A4 sider om det man lærte eller blev særlig optaget af i sin individuelle udviklingstid. Artikel skal afleveres til nærmeste leder og indgå i ”Krabbes -husbogen”, der kommer til at ligge på skolens hjemmesiden. En Ebog, som fremover opsamler dele af vores læringsgevinster indenfor de 5 læringsområder. Krabbeshusbogen kan med tiden også indgå i vores trykte materialer til glæde for de 5 læringsområder. Krabbeshusbogen er også målbar dokumentation på, at vi faktisk opnår ny læring og viden. 4) Lav et ”kunstnerisk udtryk”, der formidler læringsgevinsten på en ikke sproglig måde. Det kan fx være en tegning eller et maleri, eller måske nogle fotografier eller en figur. Det valgte ”værk” skal fotograferes og bringes i Krabben. Der skal også være en kort tekst, som beskriver den eller de læringsgevinster man vil udtrykke med sit produkt. | 4 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | D) Fem til otte årlige tirsdage til kompetenceløft i eget team Ud over udviklingstiden på 20 timer, vil der blive 5-8 tirsdage hen over året, hvor det i teamet handler om at løfte på et lille afgrænset område, som teamet som sagt selv vælger ud, indenfor et af de 5 meget store områder. Teamet vil formentlig på de første af disse tirsdage skulle bruge al tiden på at få udvalgt nogle meget små dele af egen praksis, der kunne trænge til et nærmere eftersyn (fx dele af forældresamarbejdet) og først senere i forløbet være klar til at spejle disse små dele af egen praksis i andres opfattelser af ”god praksis” således som disse opfattelser kommer til udtryk i fx faglitteraturen. Teamet vælger måske at invitere PPT i forhold til at spore sig ind, eller søger starthjælp i PPTs inspirations kuffert eller hos ledelsen. E) Personale-møder (forkortet ”P-møder”) fra 15.30-17.00 (fem P-møder om året) Vi prøver fra august 2014 med 5 P-møder om året, som erstatter det vi i dag kalder Pædagogisk Råd. P-møderne planlægges og styres af FU/ledelsen som vi kender det i dag, og vil måske typisk indeholde kollektive beskeder, men indholdet skal ikke lægges fast. Vi skal kunne eksperimentere med forskellige mødeformer på P-møderne, fx lytte til de oplæg, som måske bliver produceret under de 20 timers individuel udviklingstid . F) Team møder. Teammøderne kører på samme vis som vi kender det i dag. Teammødet er rygraden i at skabe en fælles tilgang til børnene og skal derfor ideelt fylde meget i alles bevidsthed. På teammødet er det vigtigt at få talt eleverne igennem, og at få koordineret det man skal have koordineret. F) To oplæg om året fra kloge hoveder udefra. Emner i 2014/2015 vil formentlig blive forebyggende stresshåndtering for børn og voksne. H) Personlige læringsmål til alle ansatte, som støttes og følges op på MUS/GRUS og af en kritisk ven, der vælges blandt medlemmerne i eget team. I) En videnportal, som opstartes af en erfaren PPT-medarbejder og som skal bidrage med teoretisk viden på samme vis som bogpakken skal bidrage. J) Elevplansudvalget, der hjælper med at udvikle et simpelt design til at lave målbare delmål. K) AMO/MED, arbejder blandt andet med at forebygge stress. L) LEAP. Jeg har sammen med andre skoleledere i Danmark meldt mig til at få en grundig vurdering af egne styrker og svagheder som skoleleder i forhold til at holde en kurs og forfølge den udvikling og de mål jeg og den øvrige ledelse siger, vi skal nå. Dette sker med hjælp fra professor Lotte Bøg fra Århus Universitet, som i årene frem vil følger skolens udvikling løbende via spørgsmål til personalet og via klare tilbagemeldinger til mig og øvrig ledelse. M) 2-3 tirsdage om året, der specifikt handler om at udnytte og udvikle læsplanen for socialfag. N) Tid til kroppen. Tiden, hvor der ikke er børn eller andre møder (hvis nogen), kan man bruge til at forberede sig fælles eller individuelt, også kropsligt. Når teamet er parat til morgendagens/ ugens skoledrift, og hvis tiden tillader det, vil ledelsen anbefalede motion/fokus på den kropslige sundhed efter devisen: En sund sjæl i et sundt legeme. Tak for ordet! Poul Christian Sørensen Skoleleder | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 5 | Idræt er så mange ting: En giraf på cykel Af Anni Voergaard, pædagogstuderende, Krabbeshus Heldagsskole Jeg hedder Anni Voergaard og er pædagogstuderene på Krabbeshus Heldagsskole. Jeg har siden februar været tilknyttet B-klassen. Jeg har en stor interesse inden for idræt og sport generelt, og derfor har det været naturligt, at et af mine læringsmål har handlet om at planlægge og strukturere elevernes idrætsundervisning. Inden jeg startede på Krabbeshus Heldagsskole, havde jeg selvfølgeligt gjort mig nogle tanker om, hvordan et forløb omkring idræt eventuelt skulle være, og jeg havde flere ideer til, hvilken aktiviteter jeg tænkte, vi skulle lave i idrætstimerne. Mine første ideer var meget præget af konkurrence, høj puls, løb og hårde fysiske aktiviteter, men efter den første idrætstime sammen med børnene, stod det imidlertid meget klart for mig, at de øvelser/aktiviteter, jeg havde tænkt på, slet ikke var realistiske i forhold til den gruppe børn, jeg skulle arbejde med. Jeg blev introduceret for sanseintegration og sansemotorik på en pædagogisk dag, og dette fangede min interesse. Jeg havde arbejdet lidt med disse begreber før, men jeg havde aldrig arbejdet med dem i praksis. Sanseintegration er hjernens evne til at samordne sanseimpulserne og bruge dem på bedst mulige måde. Sanseintegrationsproblemer kan således po- | 6 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | pulært sagt beskrives som en ”trafikprop i hjernen”. Hvis et barn har problemer med sansemotorikken, kan barnet have svært ved at orientere sig i sine omgivelser og i leg med andre børn. Sansemotorikken har til opgave, at give barnets hjerne de nødvendige erfaringer til at begå sig i omverdenen. Dette gøres ved, at barnet eksperimenterer gennem bevægelse og sansning gennem leg, både inde og ude, samt idræt med andre børn. Derfor blev mine ”nye” overordnede mål for idrætsundervisningen at motivere børnene til fysiske aktiviteter for derigennem at fremme deres fysiske, psykiske og sociale udvikling. Jeg tog udgangspunkt i Vygotskys teori om zone for nærmeste udvikling. Jeg vurderede, i hvilken udviklingszone børnene befandt sig, og hvordan jeg kunne motivere og støtte dem i selve idrætstimen. Udgangspunktet for hver idrætstime må være, at børnene skal kunne udvikle sig fra ”kan ikke zonen” til, ”kan med støtte zonen” og på sigt udvikle sig til ”kan selv zonen”. Vygotskys teori er relevant, da han sætter fokus på, at jeg som pædagog skal møde barnet, hvor det er. Børnene skal have en oplevelse og en følelse af succes og mestring af de aktiviteter, jeg tilbyder dem. ”Det, som barnet i dag gør ved hjælp af en voksen, kan det i morgen gøre på egen hånd”, citat fra Vygotsky. Det gennemgående ved undervisningen skulle være den sansemotoriske træning. Samtidigt var det vigtigt, at eleverne oplevede genkendelighed, og at undervisningen blev struktureret med en visuel struktur. Min opgave var ligeledes, at jeg som underviser, skulle være tydelig i mine formuleringer. Mennesket har 7 sanser: vestibulærsans også kaldet labyrintsansen, taktilsansen, kinæstesisansen, lugtesans, smagssans, høresans og synsans. Sanserne og bevægelse hører sammen og har stor betydning for barnets udvikling. Vi oplever verden gennem vores sanser. Sanserne arbejder sammen og skaber helhed. De 3 sanser, som er de vigtigste er: vestibulærsans, taktilsansen og den proprioceptive sans (kinæstesisansen). Det er dem der først bliver udviklet i fosterstadiet også kaldet de primære sanser og er grundlaget for vores videre udvikling. Fungerer disse sanser ikke optimalt, sætter det sine begrænsninger i barnets udvikling. Er barnet f.eks. meget længe om at komme i gang med at krybe, kravle, og gå, kan det på længere sigt have indvirkning på barnets indlæring. Derfor har jeg valgt at have fokus de tre primære sanser. Taktilsansen, også kaldet følesansen, er den største og første udviklede sans. Ordet taktil, betyder noget, der vedrører berøring eller det fysisk at føle. Taktilsansen giver kroppen informationer hovedsageligt via huden om tekstur, form og størrelse på objekterne, der er i vores omgivelser. Den taktile sans fortæller, om vi aktivt rører ved noget eller om noget rører ved os. Den hjælper os med at adskille, hvad der er farligt for kroppen at røre ved, og hvad der ikke er farligt. Følesansen register forskellige former for sansepåvirkninger: Tryk, smerte, kulde og varme. Vestibulærsansen har stor indflydelse på ubevidst og bevidst balance, hjernens parathed, aktivitetsniveau og koncentration (filtrering i sanseindtryk) samt øjenbevægelserne. Børn, som har problemer med vestibulærsansen, kan have svært ved at krybe, kravle, spise, klæde sig på og er ikke meget for at bruge legepladsen. Når de proprioceptive sanser kobles sammen med vestibulærsansen, synet og hørelsen, udvikler vi opfattelsen af rum og retning. Problemer i det ene system, medfører ofte problemer i et af de andre systemer. Den proprioceptive sans også kaldet muskelog ledsans er følesansen for muskler og led. Den fortæller os, hvor vores krop befinder sig i forhold til tyngdekraften, og hvor de enkelte legemsdele er i forhold til selve kroppen. Kropsbevidstheden skabes ved, at hjernen får information fra dine led og muskler om, hvor din krop er, og hvad den laver. En god proprioceptivsans forudsætter en velfungerende vestibulærsans og taktilsans. Bearbejdningen af indtryk fra disse tre sanser har betydning for motorikken og for kvaliteten i bevægelserne. Derfor er det vigtigt at have fokus på samspillet mellem disse sanser. Selve undervisningen i gymnastiksalen indbefattede en opvarmningsleg, en motorikbane og til slut afslapning. Som opvarmning lavede jeg en sangleg om til en leg, hvor vi skulle forestille os, at vi skulle af sted til en stor skov. Før børnene kom til den store skov, skulle de vælge et dyr. Herefter skulle børnene forestille sig, at de først cyklede af sted, så skulle de køre med tog, og til sidst fløj de i flyvemaskiner frem til den store skov. Når vi nåede frem, listede vi os ind i skoven og kiggede efter de forskellige dyr og når vi fandt dyrene, skulle vi efterligne dem. Vi var både giraffer, elefanter, isbjørne og slanger mv. Legen var visualiseret med billeder af dyr og struktureret sådan, at børnene kunne se, hvornår de skulle cykle, køre med toget og flyve. Jeg havde valgt denne form for opvarmning, da børnene skulle opleve, at det at røre sig blev til en leg. Jeg oplevede et stor glæde blandt børnene og allerede på vej ned til salen, blev der drøftet mellem børnene: ”hvilke dyr de ville være i dag”. | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 7 | Jeg valgte at videreføre motorikbanen i mine idrætstimer. Dels fordi børnene kendte den i forvejen, og fordi børnene elskede den. En anden grund var også, at den i forvejen kendte motorikbane giver børnene en god sansemotorisk træning samt almindelig fysisk træning. De grundmotoriske basale færdigheder indgår ofte i motorikbanen. Dette er bl.a. det at rulle, kravle, hoppe med samlede ben, løber zigzag, gadedrengeløb, hinke, stå på et ben, gå, løbe, gå på tå, gå på line, gribe og kaste en bold. Disse aktiviteter er alle gode for børnenes motorik. Når børnene går på line på bommen, klatrer i ribberne, løber siksak, styrker børnene deres proprioceptive sans og vestibulærsansen. Når børnene ruller/triller eller slå koldbøtter, bliver den taktile sans styrket. Alle vores sanser er flettet sammen, og vi er dybt afhængige af vores sanser, for det er gennem dem, vi forholder os til den verden, vi lever i. Det kræver rigtig meget energi at skulle tænke over hver eneste bevægelse. Derfor er det vigtig, at børn får styrket deres motorik og derved deres sanser. Det er ikke et mål i sig selv, at børn skal have en god | 8 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | motorik! Men en god motorik er ofte en forudsætning for at kunne og lære at gøre andre ting, da alt læring sker gennem sanserne. Det har været en stor fornøjelse, at lære børnene at kende. Jeg tager mange gode oplevelser med herfra. Samtidigt har det været meget lærerigt at være en del af børnenes idrætsundervisning. Jeg har især lært, at idræt ikke kun er konkurrence, høj puls, løb og hårde fysiske aktiviteter, men at idræt også handler om, hvor vigtigt det er, at vi styrker og arbejder med vores sanser. Sansemotorik og sanseintegration er utroligt vigtigt, da vores sanse har en stor betydning i forhold til indlæring og derved livskvalitet for det enkelte individ. Naturlig sundhed: Geertsens birkesaft Af Andreas Geertsen, elev i F-klassen, Krabbeshus Heldagsskole Man kan tappe saft fra birketræer i februar og marts måned, indtil træet springer ud. Birkesaft er fyldt med vitaminer - og hvis man er allergisk for birkepollen, skulle det være godt at drikke saften. Redskaber vi brugte til tapning af birkesaft:        Boremaskine Dunk/beholder. Snor Slanger Sølvpapir Dyvler/hammer Og et birketræ Fie mente, at vi kunne finde et birketræ ved fjorden men jeg blev ved med at sige, at vi skulle ind i skoven. De birketræer, vi fandt ved fjorden, var døde og duede ikke, så vi gik til sidst ind i skoven. Jeg fik ret, selvom Fie var ikke meget for det. Vi fandt et birketræ i en helt masse træer som hedder en skov. Jeg begyndte at bore hul i træet. Hullet skulle være dybt og der kom mega-meget saft ud af træet. Vi skyndte os at putte slangerne ind i hullerne i træet og ned i beholderen. Vi var nødt til at binde dunken fast til træet med en snor, som vi bandt rundt om træet. Det var fordi, at bunden var ujævn, og fordi det blæste meget. Til sidst lukkede vi hullet i dunken med sølvpapir så der ikke fløj skidt i saften. Så skulle vi vente til dagen efter…. Det var spændende at komme ud og se. Vi gik igennem skoven med bankende hjerter. Var dunken væltet? Var saften holdt op med at løbe? Hvor meget var der kommet i? Jubiii, fem liter dejlig Birkesaft!!!! Da vi havde afmonteret det hele – bankede vi dyvler i de huller, vi havde lavet i træet, så træet har det fint igen. Og så var der kun en ting tilbage, og det var at smage på herlighederne. | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 9 | Som studerende i C klassen på Krabbeshus Heldagsskole, har jeg haft et mål. Målet gik ud på, at få eleverne til at løbe. Derfor ville jeg lave et forløb med min egen klasse, og afslutningsvis invitere alle elever på skolen med på Skive stadion, hvor vi sammen skulle løbe et maraton. Selve ideen om, at få alle eleverne til at løbe, synes at være en stor opgave. Både forældre og øvrig personale var skeptiske. Men jeg blev bakket op. Lidt stædig og meget spændt begyndte jeg forløbet. Jeg startede med at stå for motoriktimerne i klassen – fire gange i træk. Her gik det for alvor op for mig, hvor meget forberedelse betyder for eleverne. Jeg havde fortalt eleverne om forløbet, og at de til ind i legene, så de ikke umiddelbart lagde mærke til det. Alle personaler blev positiv overrasket hver gang over, hvor meget de faktisk løb, både længden og den stigende hastighed! Hver gang startede vi med at varme op og sluttede af med afslapning på madrasser i salen, til det musik de var vant til at høre, så der var genkendelighed. Udendørs løb Efter de fire gange i salen til motorik, havde vi 3 gange, hvor vi skulle ud og løbe. Vi gik ned på stien, hvor jeg havde hængt deres skemafarver op 500 meter henne af stien. De var vant til fra salen, at skulle løbe frem til hver Minimaraton på Krabbeshus Heldagsskole: Kan vore elever løbe Af Sara Lund Mortensen, pædagogstuderende, Krabbeshus Heldagsskole slut skulle på stadion, hvor de fik medaljer og diplomer. Alle var klar på ideen, men efter jeg var blevet spurgt de første 20 gange om, hvornår de fik medaljerne, lavede jeg et afkrydsnings skema med tegninger, så kunne vi krydse af, hver gang de havde lavet en aktivitet med mig. Så kunne de selv se, hvor lang tid der var tilbage. Herefter ingen spørgsmål! Motoriktimerne med C-klassen Motoriktimerne i salen bestod bl.a. af ”fang hale leg”, stafet på forskellige måder og løb. Hver gang skulle de løbe. Vi startede med 6 gange frem og tilbage, og øgede for hver gang med en tur. Der blev flettet meget løb | 10 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | sin skema farve og tilbage igen. Det var derfor let for dem at forstå, da vi kom ud og skulle løbe. Jeg havde taget billeder af det sted, hvor farverne hang. Disse fik de i hånden, så de kunne huske, hvor de skulle løbe hen. Første gang vi skulle ud og løbe, stod det ned i stænger. Men det holdte os ikke fra at skulle løbe! Da vi kom ned til start, startede jeg med at sige til dem: ”Ej hvor er det bare fedt det regner, for jeg elsker bare at løbe i regnvejr”! Det løsnede op på dem, og de syntes pludselig ikke det var så frygteligt at være ude i regnvejr længere. De første 2 gange løb eleverne 2 km. Altså, flere af dem gik ind i mellem, men alle klarede 2 km. Den 3. gang valgte vi, grundet flere omstændigheder, at løbe på multibanen. Dette var intet problem for eleverne, da de fik at vide hvorfor, og hvordan det så skulle ske. En bonus var her, at de fik øvet sig i at løbe rundt. Afvikling af minimaraton på stadion Så kom turen til stadion! Forberedelserne til stadion dagen tog noget tid. Alt skulle tænkes igennem flere gange, og der skulle lamineres og klippes en del. Programmet var lavet og sendt ud til eleverne en uge før. Jeg startede med at gennemgå skemaet for dagen trin for trin. Først skulle vi have opvarmning, efterfulgt af stafet, maraton løb, udstrækning, afslapning til musik, saft og bananer samt medalje og diplom overrækkelse. Næsten alle mødte op på stadion i idrætstøj, få gjorde ikke, men det var helt okay! Alle var klar til at løbe maraton! Ideen om maraton og det vi skulle, virkede til at give mening for de fleste af eleverne. Humøret var i hvert fald højt, da vi skulle løbe stafet. Der blev heppet højlydt på holdkammeraterne og alle gav alt, hvad de havde i sig. Da vi så skulle i gang med at løbe de 42,2 km, nåede jeg lige at komme i tvivl, om de nu også kunne klare det. Men jo, selv da de var nået i mål, var der flere af eleverne, der tog en ekstra tur, så vi nåede op på 53km og 400m! Dette var KUN elevernes runder – en del af personalerne løb sammen med eleverne. Derefter var saftevand og bananer også tiltrængt. e? Det var en sand fornøjelse at give de stolte elever deres diplomer og medaljer om halsen én efter én – hver og en havde fortjent dem til fulde! Evaluering af forløbet med C-klassen Det har været et super fedt forløb med C klassen. Jeg syntes bestemt, jeg kan se og mærke forandringer på eleverne i klassen. Nu er det ikke så farligt at løbe mere. Faktisk er det en efterspørgsel fra eleverne. Det viste sig alligevel, at med forberedelse og et gennemtænkt projekt, ja så kunne eleverne sagtens løbe! Tusind tak til de elever og personale der valgte at deltage på stadion, og til mit team for hjælp og for at tro på, at jeg kunne gennemføre det. Store smil og glade elever på podiet, hvor eleverne modtog deres medaljer og diplomer for en velgennemført maraton. Nogle løb blot en enkelt runde på Skive Stadion, mens andre bare blev ved og ved og ved. Men alle bidrog de til at nå det fælles mål: at gennemføre den længste distance inden for atletikken: en 42,2 km maraton. | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 11 | Giv den gas: Pedersen og Lassen til race Af: Jacob Pedersen og Christian Lassen, elever i O-klassen, Krabbeshus Heldagsskole Weekenden 9-10/5 blev der afholdt første løb i DRCMU mesterskabet, hvor Jacob Pedersen og Christian Lassen fra Krabbeshus stillede op til race. Træning startede fredag ved 15-tiden, hvor de fleste havde fået fri fra skole og arbejde, så der begyndte så småt og komme folk ved banen. Det blev desværre ikke til så meget træning for Jacob og Christian fredag aften, da dårligt vejr valgte at tage et smut forbi Viborg. Tidligt lørdag morgen startede vi så på race. Jacob var lidt nervøs for sit første race; hvordan skulle det gå? Mange tanker fløj igennem hovedet på ham. Christian, der var lidt mere erfaren inden for sporten, havde lidt mere ro på, men selvfølgelig var der stadig lidt nerver på. Jacob, som vi regnede med skulle tage det roligt i første race, lagde ud med tredjebedste tid i sin kvalifikation, så det så lyst ud for unge Pedersen. Christian var lidt mere under pres, da det var en ny klasse, ny kører og en ny bil. Så der var meget at skulle tænke på den weekend. Der må have været lidt ustabil kørsel fra de andre kørere i Jacobs heat, for Jacob lagde ud med og holde sin 3. plads i første finale. I anden finale må der have været biler, der var udgået eller kommet i trafik, for Jacob kørte en kanon finale og sluttede på en 2. plads. I tredje finale må der desværre have været lidt nerver på, for Jacob kom til at køre sammen med et par biler og lave nogle fejl igennem heatet. Dog sluttede han dog stadig på en 4. plads. Kanon kørt af Jacob, idet det var første løb. Christian kom i B-finalen i sin klasse og startede som nr. 2, men sluttede som nr. 3 pga. problemer med setup og en våd bane. Alt i alt en rigtig fed weekend. Jacob mødte nye inden for sporten og fik nok også nye venner og fik en fin pokal med hjem for sin flotte 3. plads. Christian var også nogenlunde tilfreds med weekenden: "Havde det holdt tørt, var det nok gået bedre". | 12 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | En debutant fortæller om at være Ny i klubben Af Rasmus Weirsøe, elev i H-klassen, Krabbeshus Heldagsskole Jeg var i klub, fordi jeg skulle på besøg. Jeg var der sammen med Frederik, Berner og Mathias. Jeg kendte Frederik, Mathias, Berner, OJ, Rasborg og Charlotte. Vi var på lagkageløb, hvor vi skulle lave lagkage. Vi skulle løse nogle poster, og så fik vi ingredienser til lagkagen. Vi skulle blandt andet hamre søm i en træstub, lave noget med flag, og vi skulle samle bolde til figurer. Med flagene skulle vi finde ud af, hvilket land der hørte til hvilket flag, og vi skulle løse rebusser. Vi fik pizza at spise, imens vi snakkede og fik sodavand. Det sjoveste var stikbold, som vi spillede til sidst. Jeg glæder mig rigtigt meget til, at jeg skal starte rigtigt i klub, det var rigtigt sjovt. Tre på stribe: Frederik Nielsen, Mathias Jakobsen og Rasmus Weirsøe. Vinterbio i SFO Af Charlotte Bonde, Krabbeshus Heldagsskole I vinterferien bød gruppe 4 ind med at lave biograf her på skolen. Inden ugens start havde Rasmus været på nettet for at undersøge, hvilke nye film der var kommet på markedet. Valget faldt dog på en film, Rasmus selv havde set, som han syntes var rigtig god ”Zantura - et eventyr fra rummet”. Vi måtte i gang tidligt fra morgenen for at gøre alt klar. Rasmus og Jake satte sig sammen ved computeren for at lede efter billeder, de syntes ville være passende til at komme på biletterne. Der blev kopieret og sat ind, samlet og printet ud, hvor der så skulle klippes ud. Derefter drog drengene en tur rundt til de andre grupper på skolen for at dele biletter ud. Så var der tid til en lille pause, inden det gik løs med at stille stole op og poppe popcorn. Da alt var klar, åbnede dørene. Der blev tjekket biletter, anvist pladser og sidst men ikke mindst uddelt popcorn. Så kunne forestillingen gå i gang! Lyset blev slukket, og vi blev opslugt af filmuniverset. Jeg skal da lige love for det var en spændene film, ja en overgang faktisk lidt uhyggelig, men men heldigvis endte den godt! En rigtig god oplevelse, både for drengene der stod for det, men også for de andre børn der var i sfo’en, var den en god og hyggelig aktivitet, ikke mindst at kunne mødes på tværs af grupperne, om noget der kan fange de flestes opmærksomhed. | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 13 | Landsforeningen Autisme: Ny kredsformand Af Maj-Britt Sørensen, formand for Landforeningen Autisme, Kreds Limfjord Kære alle forældre på Krabbeshus Heldagsskole Som ny formand for Kreds Limfjord, vil jeg gerne præsentere mig selv. Mit navn er MajBritt Sørensen, jeg er gift med Finn og sammen har vi Simone på 7 år, der til daglig går på Krabbeshus Heldagsskole, hvilket hun stortrives i. Til daglig arbejder jeg som skolepædagog og AKT vejleder, hvor jeg udelukkende har støtte på børn, der af den ene eller anden grund ikke trives i skolen. Udover at være formand for Kreds Limfjord, sidder jeg også i Skives Handicapråd som næstformand, formand for STU Skivefjord og næstformand i Frivillighedscenter Skive. Når jeg har tid til det, tager jeg ud og holder foredrag om IT teknologiens muligheder til børn og voksne med kognitive udfordringer, hvordan man i skolen kan arbejde med konflikthåndtering og planlægning af undervisningen i forhold til børn med eksekutive vanskeligheder, hvilket jo mange af vores børn har tæt inde på livet. PRIVATFOTO | 14 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | Vi har i den nye bestyrelse mange nye spændende idéer til kommende arrangementer og glæder os til løbende at fortælle om det på vores hjemmeside www.kredslimfjord.dk. Derfor vil jeg opfordre jer til engang imellem at tjekke vores hjemmeside og derved løbende holder jer ajourført med mulige aktiviteter, foredrag og kursuser. I kan også på hjemmesiden læse mit indlæg, jeg skrev i anledning af den internationale autismedag 2. april, som blev sendt ud i fire aviser i Viborg, Skive, Thisted og Mors. Vi er altid glade for nye idéer, så skriv endelig, hvis I kommer på en god idé, og vi vil efterfølgende drøfte det nærmere i bestyrelsen. Jeg ser frem til at varetage formandsposten i Kreds Limfjord og vil bestræbe mig på, at gøre det bedste jeg kan og samtidig ser jeg frem til at arbejde sammen med en meget engageret bestyrelse, der alle glæder sig til at tag fat. Må vi præsentere: Årets konfirmander Krabbeshus Heldagsskole ønsker tillykke til årets konfirmander. Herover findes et billede fra konfirmationen i Resen Kirke den 4. maj 2014 med fem flotte, unge drenge. Bagerst fra venstre: Mangnus L. Madsen, Daniel R.V. Jørgensen, Mathias A. Markdal, sognepræst Jeppe Jensen. Forest fra venstre: Andreas M. Nielsen og Dennis Nielsen. Andreas Knudsen (ej på billedet) er ligeledes blevet konfirmeret i Resen Kirke samme dag, ligesom Magnus Krogh blev konfirmeret den 27. april i Dommerby Kirke. FOTO: POUL DAL Stående fra venstre: Magnus Langballe Madsen, Daniel R.V. Jørgensen, Mathias Markdal og sognepræst ??? Siddende fra venstre: Andreas Munk Nielsen og Patrick Jensen | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 15 | De har trillet, hængt i hængekøje, danset, bagt boller, udfyldt spørgeskema til sensorisk profil, fået trykmassage, hoppet i mand på legepladsen, lavet ”wrestling”, fået serveret teori om krop og sanser og lært en masse nye ord og ikke mindst skabt rigtig mange gode ideer til at tilgodese den sansemotoriske udvikling for vores elever. Der har nemlig været sansemotorisk kursus for pædagogiske medarbejdere på Krabbeshus. Der har siden 2010 været afholdt i alt 5 kurser, og i dette skoleår har der været 2 af slagsen. Dermed har alle ansatte nu gennemført et 5-dages særligt tilrettelagt sansemotorisk kursus tilpasset vores elever og omgivelser. Formålet har været at sikre, at personalet er godt klædt på til at kunne arbejde bevidst, kvalificeret og målrettet med det sansemotoriske område i de daglige aktiviteter og tage hensyn til den enkelte elevs sensoriske profil. Da vi besluttede at have fokus på dette felt for flere år siden, var det med en bevidsthed om, at mange mennesker med en autisme spektrum forstyrrelse har udfordringer med bearbejdning af sensoriske indtryk, og at der var et behov for øget fokus på det sansemotoriske samt det sansemæssige felt. Vi tænkte, at dette krævede fælles forståelse for sansernes betydning for udviklingen, og hvordan vi kan arbejde med dette. Personalet havde brug for at mere viden om, hvordan de kunne tænke sansemotorik ind i den pædagogiske praksis og i det daglige liv på skolen. Vi kunne se, at det var vigtigt, at vi også får afklaret, hvis den enkelte elev har udfordringer på det sansemotoriske felt, så vi kan lave den bedst mulige indsats med henblik på at støtte eleven i sin udvikling. Vi havde også en tro på, at denne fælles forståelse ville danne grundlag for udvikling af et godt tværfagligt samarbejde, hvor vi udnytter hinandens kompetencer, og ressourcerne anvendes optimalt. Og derfor ønskede vi at opkvalificere det pædagogiske personale på dette felt. I samme periode er der kommet stadig større viden om, at sanserne spiller en vigtig rolle i forhold til elevernes trivsel, indlæring og udvikling. Mange mennesker med autisme har beskrevet, hvordan de oplever verden helt særligt, og hvilken betydning det har i deres liv. Dette har også øget personalets lyst til og ønske om at vide mere og finde frem til, hvad vi kan gøre i omgivelserne for at støtte eleverne bedst mulig i hverdagen. | 16 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | Nye red Nedenstående er enkelte af de udsagn, som personalet nævnte på kursets første dag:        Eleven sidder altid uroligt på stolen ved indlæring, og vi må stoppe efter maksimalt 10 minutter. Han piller ved alt, og alt bliver revet i stykker. Hun vil ikke kravle i ribber og leger kun i sandkassen på legepladsen og er så forsigtig. Han ser så energiforladt ud og falder ofte ned af stolen. Eleven vil gerne have, at jeg lægger den tunge madras ovenpå ham, når vi er i salen. Hun går i stå og skal konstant promptes for at komme videre. Han trækker sig mere og mere og kan ikke klare andres lyde. Vi tog dermed udgangspunkt i relevante og konkrete eksempler fra hverdagen her på skolen og koblede det til viden om sansernes funktion og sansemotorisk læring. Vi så på vores omgivelser (klasser, legeplads, strand, skov, gymnastiksal, Slotsgade og så videre) og analyserede aktiviteter, vi allerede bruger i skoledagen, set med sansemotoriske øjne. bidrager til udvikling af kropsbevidsthed. De afprøvede forskellige metoder til at regulere sanseindtryk og berolige eller vække sansesystemet. De engagerede og positive deltagere bidrog også i høj grad med ideer, og der blev udvekslet erfaringer på kryds og tværs. I dag mærker jeg tydeligt, at personalet her på stedet har en meget større forståelse for sansernes betydning i forhold til elevernes deltagelse i hverdagslivet, og de bruger deres viden i tilgangen og undervisningen. Dette har også optimeret det tværfaglige samarbejde, hvor vi nu taler et fælles sprog, og jeg oplever, at vi sparrer om muligheder og udfordringer på et andet niveau end tidligere. Personalet har øget viden om, hvornår de har behov for ergoterapeutisk vejledning og specifik indsats på området. Jeg ser frem til det videre tværfaglige samarbejde i huset med det dygtige pædagogiske personale og håber og tror på, at vores indsats vil gøre en forskel for eleverne og deres familier. Rigtig god sommer til alle! Vi tog fat på:   Hvordan lærer man at automatisere bevægelser og ”få ting til at sidde på rygmarven”, så man frigør energi til indlæring? Hvordan skal vi tilrettelægge aktiviteter, så vi sikrer sansemotorisk stimulation? Sansemotorisk kursus: dskaber i rygsækken Af Susanne Agger, ergoterapeut, Krabbeshus Heldagsskole   Hvordan kan vi imødekomme elevernes sensoriske profil i hverdagen? Hvilken sammenhæng er der mellem stress og sensorisk bearbejdning? … og meget, meget mere. Som altid er det godt at få helt konkrete redskaber med i rygsækken, når man er på kursus. Derfor var der blandt andet præsentation og afprøvning af forskellige redskaber og hjælpemidler, kursisterne bagte boller, var på skovtur og prøvede på egen krop at bruge dagligdagsaktiviteter, som er meningsfulde og | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 17 | Det er mig, der er helten i historien: Handicappet eller ej Af Marianne Bay Jensen, Krabbeshus Heldagsskole Fredag d. 28.3.14 havde vi på skolen besøg af ”Teatret2Tusind” fra Svendborg, som opførte stykket ”Koncerten”. Teatret har selv beskrevet handlingen således: ”Historien om voksenbarnet, som ikke må visne af mangel på kærlighed, rummer mange genkendelige hints til en hverdag med handicap. Når Hans gemmer sig i kontrabassens etui, genkender stort set alle fornemmelsen af at trække sig langt væk og ind i sig selv. Og fornemmelsen af at være opfyldt af en drøm kender alle. Handicappet eller ej. Målgruppen af tilhørere var 5-11 år og handicappede, men den kunne sagtens ses af andre også, idet dens budskab er generelt. Der var 28 med fra vores skole samt i alt 60 fra henholdsvis Aakjærskolen, Hvidbjerg Skole og Ådalsskolen, så det var en ordentlig forsamling, men der var lige plads til alle. Der var meget musik med, og der blev impulsivt klappet godt med. Det var en rolig forestilling med små ”overraskelser”. En af vore elever (Sebastian Staggemeier fra C-klassen) blev inddraget lidt i forestillingen. Det var aftalt med ham på forhånd, så det var han helt tryg ved, og han klarede det fint – og var rævestolt. Budskabet i stykket med at inddrage personen, der er anderledes, i fællesskabet blev fremført på en sød, rolig og morsom måde. Der blev både grinet, kommenteret og klappet, og som en lille purk sagde, da han gik ud: ”Det var et godt teater”. Peter Seligmann var både forfatter og medvirkende i forestillingen ”Koncert” Forestillingen blev indledt med en fællessang om at være stærk og sej. Publikum var med fra start. | 18 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | Bach og Mozart for børn: Cepia gav koncert Af Marianne Bay Jensen, Krabbeshus Heldagsskole Mandag d. 17. marts havde skolen besøg af Cepia – en duo bestående af David Strong på piano og hans kone Muriel Cellier på cello. De har begge spillet i Det Jyske Ensemble, indtil dette blev opløst sidste år. De er siden fortsat som freelance musikere samt med undervisning på musikskolen. En af vore elevers forældre havde forespurgt, om Cepia kunne spille på skolen. Vi har to gange tidligere haft besøg af Det Jyske Ensemble, så de ”kendte” os. De havde begge gange været meget glade for at optræde for os. Duoen spiller klassisk musik, og det var tankevækkende, hvor optaget nogle af eleverne var af det. Det er jo ikke ligefrem dét, de fleste ellers lytter til, men at høre det live i salen under trygge forhold, var åbenbart en god oplevelse for mange af eleverne. Sådan oplevede Sofus Bruun, N-klassen, koncerten med Cepia: Jeg var personligt overrasket og glædet ved deres show, men kunne ikke lade være med at lægge mærke til nogle af vores mindreinteresserede publikum. Når jeg siger ”mindre interesserede” mener jeg, at de var overhovedet ikke indstillet på at lytte til noget af det, før de overhovedet kom. Tro det eller ej, der var nogen (blandt de ældste elever, red), der overhovedet ingen form for hengivenhed viste eller egentlig tænkte over Cepias præstation. Det fik mig til at tænke: Har de mon misforstået det? Tror de, at det er endnu et ”børneteater”?, fordi de er ældre end de fleste, som kom til koncerten? Eller måske har de bare ikke nogen interesse for det? Der blev spurgt og reflekteret over numrene, og musikerne sagde efterfølgende, at de var imponerede over, hvad de forskellige elever gav udtryk for. Muriel fremviste buen, som hun spillede på celloen med, og da hun trykkede på en lås, sprang buen ud fra at se ud som en gummistreng til en masse hår. En elev kunne svare på, at den var lavet af hestehår, og vi fik at vide, at det er halehår fra en kinesisk hingst. At det skal være hår fra en hingst skyldes, at den ikke tisser på halen, som en hoppe gør. Hvis der tisset på håret, er det ikke så stærkt. Ja, så blev vi så meget klogere! Der var 40-45 elever og personaler, der havde meldt sig til at opleve Cepia. Jeg tænker selv, at hvis der er nogen af de her muligheder, burde de bare se at få udvidet deres horisont. Det var en fantastisk præstation med masser af dejlig klassisk musik og masser af spørgsmål fra de mindre elever. Jeg er selv lige blevet 16, men jeg var lige så betaget som dem – musikken var magi i sig selv, og sådan var jeg blevet fortryllet. Jeg ville gerne selv opfordre vores ældre elever til i fremtiden prøve at se lidt mere lyst på vores kommende musikindslag fra musikere. De kom jo hele vejen fra Gud ved hvor langt væk for at kunne spille for os, så man burde vise lidt taknemmelighed ved at nikke hovedet i takt med musikken og have et smil på læben. Alt man behøver at gøre er at lukke sig op for det. | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN | 19 | OPSLAG DEN Skolebestyrelse STAVLEN N YE cMartin Anette Ma 70 80 5 2 7 8 .: Tlf esen Egon Jepp 25 75 7 1 2 2 Tlf.: L. Harring Christina 42 43 Tlf.: 26 27 ung Jette F. Yo 32 83 5 Tlf.: 86 6 Madsen Susanne L. 55 80 Tlf.: 41 60 m! Så for ska lille et ganske en er der Far, i morg n. øde i skole le"? forældrem "ganske lil ed m u d r e n e ren! m tø d Hva og inspek er for dig n u k t e d At Kalenderen August 2014 1. aug Sommerferie 4-8. aug. SFO-dage 11. aug. Første skoleda g 25. aug. Skolebestyrels esmøde September 3. sep. 12. sep. 24. sep. 2014 Forældremøde Åbent hus Forældreuddan nelse Oktober 2014 1. okt. Skolebestyrels esmøde 4. okt. Pårørendedag 13-17. okt. SF O-dage 22. okt. Forældreuddan nelse November 20 14 6-7. nov. International Au tisme Konferen 13. nov. ce Skolebestyrels esmøde 10. nov. Forældreuddan nelse Krabbeshus Heldagsskole www.krabbeshus-heldagsskole.dk Landsforeningen autisme www.autismeforening.dk Center for autisme www.centerforautisme.dk Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri www.autisme.dk Fonden Samrådet www.samraadet.org LIN KS Skive Kommune www.skivekommune.dk International Autisme Konference www.skivekonferencen.dk Hjemmesiden for dig, der har søskende med autisme www.autizme.dk Spektrum (tidl. Autismeforlaget) www.spektrumshop.dk | 20 | Nr. 52 – Juni 2014 | KRABBEN |