1. No category

KRABBEN
Februar 2011 - nr. 42
KRABBESHUS HELDAGSSKOLE
SFO-LEJR MED VAND TIL KNÆENE • SKOLERNES MOTIONSLØB • MIG OG MIN SKOLE • GLIMT FRA AUTISMEKONFERENCEN • ELEVERNE UDSTILLER
CALL OF DUTY - BLACK OPS • ANIMATION I UNDERVISNINGEN • SUVERÆN SIGØJNERMUSIK • EMIL BYGGER SÆBEKASSEBIL • OG MEGET MERE ...
| Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben | |
Indhold
Besparelser - fortsat ......................................................... 3
SFO-lejr med vand til knæene......................................... 4-5
Derfor PECS’er vi på skolen ............................................ 6-7
Skolernes motionsløb..................................................... 8-9
Mig og min skole ............................................................. 9
Glimt fra autisme-konferencen i Skive ......................... 10-11
Spilanmeldelse: Call of Duty - Black Ops .......................... 12
Animation i undervisningen ............................................. 13
Eleverne udstiller ...................................................... 14-15
Så blev det endelig jul … ................................................. 16
Suveræn sigøjnermusik................................................... 17
Bjowulf i kamp med Grendel ........................................... 17
Emil bygger sæbekassebil ............................................... 18
Ny psykolog på skolen ................................................... 18
Den Kloge Ugle ............................................................. 19
Med Jakob på svampejagt .............................................. 19
Opslagstavlen ................................................................ 20
Om skolen
Krabbeshus Heldagsskole
Specialskole for børn og unge med Autisme
Spektrum Forstyrrelser.
Hjemmeside
www.krabbeshus–heldagsskole.dk
Skolens kontor
Åbent på skoledage mellem kl. 8.00 og 15.30.
Telefon: 9751 1799.
Skolefritidsordning
I morgen-SFO (7.00 til 8.00) og på SFO-dage
(7.00 til 15.30) kan der ringes på skolens telefon
9751 1799.
Klub
Hver tirsdag og torsdag (15.30 til 21.00)
Kolofon
Redaktion
Kaj Kristiansen (ansv.), kajk@skivekommune.dk
Lone Udengaard, loud@skivekommune.dk
Thomas Jensen, konf@skivekommune.dk
Indlæg i Krabben
Redaktionen opfordrer både elever, forældre og
personale til at indsende bidrag til redaktionen om
emner, I finder interessante. Bidrag kan indsendes pr. e-mail til Lone Udengaard.
Forsiden:
”Skoven” - et maleri af Anders Risgaard Frandsen, elev på
Krabbeshus Heldagsskole.
Fotos:
Thomas Jensen, Lone Udengaard, øvrigt personale på skolen
samt billeder fra Colourbox.com
| 2 | Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben |
Oplag
250 stk.
Næste nr.
Deadline 6. juni 2011
Besparelser - fortsat
Af Kaj Kristiansen, Krabbeshus Heldagsskole
I sidste nummer af Krabben orienterede jeg om udsigten til store besparelser på Krabbeshus Heldagsskole i 2011. I slutningen af 2010 er
besparelserne blevet konkretiseret,
og skolens ledelse og bestyrelse har
besluttet, på hvilke områder der skal
ske besparelser, og hvor store besparelserne vil være på de enkelte
områder. Den samlede besparelse
på skolen vil blive ca. 5 % af skolens budget.
Det er besluttet, at alle områder af
skolens drift skal bidrage til besparelserne. Eneste undtagelse er ejendomskontoen, hvor vi er bundet af
en fast husleje og af udgifter til el,
vand og varme, som vanskeligt kan
reduceres. Den største besparelse
vil finde sted i forhold til det særlige
og specialiserede tilbud, som nogle
få af skolens elever modtager. Det
drejer sig om elever, som pt. undervises alene, fordi de af forskellige
grunde har svært ved at indgå i en
klasse. Vi er overbeviste om, at de
ressourcer vi bruger i forhold til disse elever, vil kunne reduceres betragteligt ved nytænkning og ved
ændret organisering på en sådan
måde, at vi fortsat vil kunne tilgodese disse elevers særlige behov på en
både faglig forsvarlig, udviklingsbaseret og tryg måde. Vi arbejder i
øjeblikket på at analysere og beskrive ændringerne. Vi forventer at oprette en såkaldt projektafdeling,
som fra næste skoleår skal rumme
disse elever.
Den helt store udfordring for skolen
vil de kommende år bestå i - ved
hjælp af nytækning og omorganiseringer - at løse stadig vanskeligere
opgaver for færre midler. Sådanne
tiltag kaldes i et nutidigt sprog for
innovation. Ovennævnte er et konkret eksempel på innovation.
I gennemgangen af mulige besparelsesområder har skolen bestræbt sig
på at sikre, at elevernes dagligdag
bliver mindst muligt berørt. Helt
undgå dette kan vi dog ikke. De
midler den enkelte klasses medarbejdere får til rådighed til indkøb af
undervisningsmidler og til aktiviteter
vil blive kraftigt reduceret. Et andet
område, som berører eleverne, er
hytteture og lejrskole. Fremover vil
der kun blive afviklet hytteture og
lejrskole hvert 4. år. Det betyder, at
næste gang, der afvikles hytteture
og lejrskoler, bliver i skoleåret
2013/2014. Den årlige SFO-lejr vil
blive bibeholdt.
I trængte tider er det vigtigt fortsat
at have optimismen i behold. På
Krabbeshus Heldagsskole er vi i den
heldige situation, at vores udgangspunkt er godt. Vi har et stærkt fagligt fundament, som vi fremover vil
konsolidere og udbygge. Vi har en
hel unik pædagogisk platform, som
vi i de kommende måneder vil styrke, således at vi fortsat kan fremstå
som et attraktivt, fagligt velfunderet
og specialiseret undervisnings- og
fritidstilbud.
Kaj Kristiansen
| Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben | 3 |
SFO-lejr med vand til knæene
Af Rikke Fink og Inger Kristiansen, Krabbeshus Heldagsskole
Iklædt grønne vaders og udstyret med fiskenet ind tager Mic helle, Nicolai, Emma, C aroline, Inger og Rikke (fotograf) Vadehavet for at forsøge at fange krebs, muslinger,
fisk og krabber. Lille foto: Forinden tog eleverne opstilling ved en pæl, der markerede, hvor højt vande t havde stået under stormfloder gennem tide n - og det var høj t!
Haps, et s tyk friskfanget krebsdyr fanget, pillet og spis t. Det var dog kun R ikke
Efter 1½ time i de t kolde oktobervand var det god t at komme inde ndørs, hvor de
og naturvejlederen, der turde a t tage for sig af na turens forrådskammer.
mange krebs og krabber, vi havde fanget, kunne sættes ud i ”rørebassinet”.
TV-s
t je rn
er!
Og pludselig blev vi berøm theder, da et filmhold fra TV Syd filmede os (okay,
”Mennesket ved Havet” i Esbjerg var nærmest helt g uddommelige, s tore og
måske mest Anne fra Vadehavscentret, mens hun dissekerede en blæksprutte).
flotte, men det var uhyggelig t koldt, så vi var hurtig t tilbage i bilerne igen.
| 4 | Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben |
Stejle bakker og smalle trapper tog ikke pusten fra bl.a. Emma, der her s tår højt
Et af de ca. 50 bunkere omkring fyret, en radarsta tion fra 2. verdenskrig, hvorfra
over jorden i det gamle fyrtårn i Blåvandshuk, Danmarks vestligs te punk t.
tyskerne kunne spotte fjend tlige fly i o p til 300 km. afs tand.
Her står vi
og er små!
?
Og det var altså højt, det fyrtårn. Se hvor små Nicolai og Inger er dernede ved
Gæt hvad C aroline tænker: 1) ”Hmm, det her tager da vist en skæv retning” eller
huset.
2) ”Hør, er bane n skæv eller hvad?” eller 3) ”Yes, s trike!”
Der blev brug for al det varme tøj på Vejers Strand, selvom det var et superflo t vejr. Det havde trukket rig tig t mange mennesker til stranden, hvor de bl.a. fløj med
drager, fiskede med lange havstænger eller - ligesom os - g ik tur langs vandet og mærkede vindens kræfter og fik sol på kinderne.
| Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben | 5 |
Derfor PECS’er vi på skolen
Af Henriette Lysgaard, Krabbeshus Heldagsskole
Manglende eller sent udviklet sprogbr ug kan vanskeliggøre helt dag ligdags opgaver såsom at spise e t måltid, men ved hjælp af PEC S får barnet et redskab så det spontant
kan henvende sig og udtrykke behov via udveksling af små billeder eller ikoner. Her anvendes PEC S i A-klassen.
De store kognitive og kommunikative variationer inden for autismespektret gør, at børn med autisme
tilegner sig vidt forskellige kommunikationsfærdigheder. I den ene
ende af spektret finder vi gruppen af
børn, som hverken har talesprog
eller kompenserende gestik. Det er
denne gruppe, jeg vil koncentrere
mig om her i denne artikel. Hvis
man vil hjælpe denne gruppe børn,
er man nødt til at forstå, at man
ikke blot står overfor en langsommere udvikling, men også overfor en
helt anderledes form for kognition
eller kognitiv stil. Det vil sige, at
disse børns hjerner bearbejder sanseindtryk på en helt anderledes måde. Man må ikke blot forstå deres
forsinkede udvikling, men også deres usædvanlige udvikling, deres
kvalitative afvigelser og særlige måde at tænke og lære på.
Det neurotypiske barns kommunikative udvikling
I dag ved man, at spædbarnet er
født med et beredskab for kontakt
med andre, som meget tidligt viser
sig ved en flydende og smidig veksling mellem gestik og udtryk.
| 6 | Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben |
Kendetegn:
·
·
·
Tur-tagning. Begge venter på
tur og afpasser sine udtryk og
bevægelser til den anden.
Affektiv afstemning. Følelser
afstemmes den fælles oplevelse.
Gensidighed. Udtryk og bevægelser opfølges ved imitation.
Gennem den proces som kaldes
socialisering, tilegner barnet sig og
udvikler dets virkelighedsopfattelse,
den moral og det sprog som kendetegner den sociale verden og kultur,
som barnet vokser op i. Det er indholdet i denne kultur, som giver
barnet nøgler til at kunne tolke indtryk som meningsfulde udtryk.
Det autistiske barns kommunikative udvikling
Denne evne til at tolke den sociale
verden og kultur synes at være forstyrret ved autisme. Det betyder, at
gensidig samspil vanskeligt lader sig
danne hos børn med autisme.
Det neurotypiske/normale barn udvikler evnen til at føje mening til
perception, men netop dét er hovedproblemet for barnet med autisme,
som bearbejder sanseindtryk på en
helt anderledes måde. Kommunikativt kommer dette til udtryk på følgende måder:
·
·
·
·
·
·
·
·
Forsinkelse eller mangel på
udvikling af talesprog, som der
ikke kompenseres for ved brug
af fagter, gestus og mimik.
Sjælden henvendelse til andre
for at udtrykke interesser og
nysgerrighed.
Manglende reaktion overfor
andres meddelelser.
Vanskeligheder ved at indgå i
en samtale.
Speciel meddelelsesmåde til
andre.
Stereotyp og gentagen brug af
talesprog eller af nonverbale
udtryksformer.
Bogstavelig sprogforståelse og
konkret tænkning.
Mangel på deklarative henvisninger (f.eks. pegen).
Alternativ og supplerende kommunikation
Når færdigheder, som er grundlæggende for gensidigt samspil og kommunikation bliver biologisk forhindret i at udvikle sig, er det vigtigt, at
undervisningen lægger vægt på en
form for alternativt ”sprog”. Selvom
det er blevet påvist, at chancen for
at komme til at tale er meget lille,
hvis barnet ikke taler i en alder af
13 år, er enkelte undtagelser dog
observeret. Man skal altså aldrig
give op i forsøget på at lære barnet
talesprog, men det betyder ikke, at
der ikke også bør undervises i andre
systemer. Flere har erfaringer med
fordelagtig indvirkning på forståelsen og udviklingen af talesprog, når
et alternativ ledsager talen.
Der skelnes mellem to typer af alternative kommunikationsformer:
·
·
Ikke-hjulpet kommunikation
Hjulpet kommunikation
I ikke-hjulpet kommunikation bruges kroppen som kommunikativt
redskab i form af forskellige former
for kropssprog som f.eks. håndtegn,
gestik, mimik mm. Det er personen
selv, som producerer de sproglige
udtryk med egen krop.
Hjulpet kommunikation omfatter alle
kommunikationsformer, hvor det
sproglige udtryk ligger i fysisk form
udenfor brugeren selv. Visuelle og
tekniske kommunikationshjælpemidler i hjulpet kommunikation kan
f.eks. være piktogrammer og PECS
symboler, som kan anvendes på et
utal af måder f.eks. i kommunikationsbøger og på kommunikationstavler.
PECS
I kommunikationsundervisningen på
Krabbeshus Heldagsskole anvender
vi PECS, som står for ”The Picture
Exchange Communication System”,
hvilket betyder, at det er et hjulpet
alternativt
kommunikationssystem
med udveksling af billeder.
PECS er udviklet af Ph.d. Andrew S.
Bondy og talepædagog Lori A. Frost
ved The Delaware Autistic Programme, fordi de gennem mange år uden
held havde forsøgt andre kommunikations- og træningsmetoder til
sprogløse børn med autisme. Her
havde de gennem længere tid forsøgt at tilegne børnene motoriske og
verbale imitationsfærdigheder, men
børnene opnåede ikke relevante
eller pålidelige muligheder for at
give udtryk for deres basale behov
og ønsker.
Børn med autisme, som ikke er født
med evnen til at kommunikere
spontant og målrettet, må lære at
kommunikere, og det er med det
formål, at PECS er udviklet. Målet
er, at give barnet et redskab, så det
spontant kan henvende sig og give
udtryk for behov. Der er altså både
et kommunikativt og et socialt
aspekt ved anvendelsen af PECS.
PECS er baseret på den tidlige sociale udveksling og er inddelt i seks
faser opbygget efter stigende sværhedsgrad. Barnet lærer først at bede
om en genstand, for senere at lære
at bruge sætninger og i sidste ende
at svare på spørgsmål og kommentere, f.eks. hvad det ser i omgivelserne.
Derfor PECSer vi på Krabbeshus
En stor fordel ved ikke-hjulpet kommunikation er, at det er hurtigt at
anvende; personen har så at sige
altid sit værktøj på sig, da det jo er
egen krop, der anvendes. Børn med
autisme har imidlertid problemer
med at forstå de mange ikkesproglige meddelelser og signaler,
som ligger i kropssprog og ansigtsudtryk. Desuden kræver kommunikation med håndtegn eller tegn til
tale (herefter benævnt TTT) kontrollerede og viljestyrede håndbevægelser af brugeren og det involverer
også imitation, hvilket som før
nævnt, er et problem for børn med
autisme.
Børn med autisme er ofte meget
konkret opfattende, og TTT virker,
ligesom almindelig tale, alt for abstrakt på dem. Et billede derimod er
et konkret materiale i modsætning
til ord, tegn og gestus (herunder
pegen), det kan fastholdes i længere
tid og kan afleveres rent fysisk.
PECS bygger på barnets styrkesider
– det visuelle og konkrete. Når TTT
bruges som alternativ til tale, begrænser det desuden stærkt det
kommunikative miljø til de, som er
kendt med dette særlige tegnsprog,
hvorimod langt de fleste mennesker
vil kunne forstå meningen med et
billede eller et piktogram.
Mange hjulpne billedkommunikationssystemer involverer udpegning,
men det kan være svært for barnet
med autisme at skabe fælles opmærksomhed om noget. Barnet
sørger ikke altid for at få andres
opmærksomhed og får således ingen
respons.
Formålet med PECS er, som før
nævnt, at give barnet et redskab, så
det spontant kan henvende sig og
give udtryk for behov og ønsker.
Barnet med autismes store vanskeligheder med at forstå det sociale
indhold i kommunikation gør, at det
kan have svært ved at henvende sig
til andre. Et vigtigt aspekt ved PECS
er derfor, at det er barnet, der tager
initiativet, det er barnet der begynder samspillet. Systemet lægger
derved op til gensidig kommunikation.
Når vi anvender TEACCH er det mest
med den hensigt at kommunikere til
barnet, men med PECS får barnet
mulighed for at kommunikere til og
med os. Således er det hensigtsmæssigt at anvende de to systemer
sammen.
Gevinsten ved at lære PECS er altså
både forbedret livskvalitet og generelt bedre muligheder for videreudvikling af barnets kommunikative
kompetence. Nogle børn udvikler
endda tale under tilegnelsen af
PECS, selvom dette ikke er det primære mål med systemet.
OST
BRØD
BACON
VINDRUER
| Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben | 7 |
Skolernes motionsløb
Af Hans Engell Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
Så er starten gået! Vejret vis te sig fra sin pæne side 15. oktober 2010, hvor elever og personale fra Krabbeshus Heldagsskole deltog i skolernes årlige mo tionsløb. Der var
to ruter på hhv. 1,8 km. og 4,0 km i skoven omkring skolen. De ivrige kunne løbe begge ruter - og de mest toptrænede valg te sågar at gennemføre ruterne flere gange !
Den sidste dag før efterårsferien er
traditionen tro afsat til skolernes
motionsdag. Dette var naturligvis
også tilfældet i år. Det er en
dag, som der erfaringsmæssigt
er meget forskellige forventninger til. Nogle glæder sig
enormt, mens andre forholder sig mindre entusiastisk til dette tilbagevendende arrangement.
Alt til dagen var parat
takket være et godt
samarbejde i arrangørgruppen. Æblerne og
saften til indtagelse efter
udfoldelsen stod frisk og
indbydende i gården ved
salen og ruterne var mærket
af. Nu manglede der bare en
gruppe veloplagte og glade
elever til at fuldende dagen.
Der var kommet mange positive tilbagemeldinger per
mail. Klasserne havde forud
for dagen tilmeldt deres
elever. Alle ruter var besat og
flere havde tilmed spurgt til, om
det var muligt at løbe flere af ruterne, hvilket det selvfølgelig var.
| 8 | Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben |
Så blev det tid opstart. Først skulle
der varmes op. Det stod hurtigt
klart, at elever og personale på
Krabbeshus hørte til den del af
befolkningen, der forholder sig entusiastisk
til skolernes motionsdag. Under opvarmningen
blev
der grinet, hoppet,
snurret rundt og
lavet skiløb på stedet til den helt
store guldmedalje.
Da kinderne blussede tilstrækkeligt
røde
blev
løbet
skudt i gang. Der
blev lagt hårdt ud,
og gården var hurtigt tømt for deltagere. Jeg havde
fået til opgave at
stå på toppen af
vores lange og stejle bakke og lede folk på
rette vej, når de returnerede
fra strabadserne. Nogle skulle
have saft og frugt, mens andre skulle ledes på rette vej til
næste rute.
Der gik ikke længe før de første
deltagere kæmpede sig op af bakken. De før så røde kinder var ikke
blevet mindre røde, men heldigvis
var der, til trods for stigningens
barske karakter, stadig plads til
smil. Det var en sand fornøjelse at
stå på toppen og følge løbets gang.
Efter ca. halvanden time med høj
puls var alle kommet i mål. Snakken
gik, som den nu skal. Hvem havde
løbet længst? Hvem havde løbet
hurtigst? Nogle var endda allerede i
gang med at planlægge næste års
præstation. ”Næste år vil jeg løbe
længere og hurtigere”. Engagement
manglede der bestemt ikke - heller
ikke efter løbet.
Som ny medarbejder her på Krabbeshus Heldagsskole, var det en
fornøjelse at overvære afviklingen af
motionsdagen. Alle bidrog til den
gode stemning, og alle løb så langt
og hurtigt, de kunne. Mere kan man
ikke forlange. Opbakningen var simpelthen i top, og hvis den efterfølgende snak sender et varsel om
næste års løb – ja så bliver opbakningen ikke mindre - og mange rekorder står givetvis for fald.
Lidt fælles opvarmning med arme bøj og arme stræk og så var alle vist klar til
Det handler ikke om at komme først, men o m at være med. Her forsøger C onor
start.
Young og Ma lte Nielsen at få trukket Dorte C hristensen ud af star thullerne.
Mig og min skole
SKOLE
Af Ingrid Noe, studerende, Krabbeshus Heldagsskole
To elever, Steffen Børsting og Patrick Gammelgaard, har som en lille
opgave skrevet lidt om deres skole.
STEFFEN BØRSTING:
Hvordan var din gamle skole på
Strandvejen?
Tja, jeg har gået der i 9 år. Der er
sket en del, siden jeg startede her.
Hvordan ser der ud på skolen?
Da jeg startede på skolen, var vi
ikke så mange elever.
Hvordan er omgivelserne?
Skolen har en legeplads (hader
legepladsen). På skolen er man tit
ved sit såkaldte arbejdsbord. Eleverne snakker ikke så meget med
de andre klasser.
Var du glad for at gå der og hvorfor?
De første 7 år gik godt nok. Her de
sidste 3 år har jeg haft mange problemer.
Hvordan er din nye skole på Slotsgade?
Jeg er jo ny, så jeg har ikke oplevet det store endnu.
Hvordan ser der ud på skolen?
Der er en god udsigt
Hvordan er omgivelserne?
Det ligger tæt på Torvet. Der ikke
nær så indelukkede rum; der er lidt
mere plads her.
Er du glad for at gå her og hvorfor?
Efter at jeg er kommet herop, har
jeg fået mere styr på mit liv.
PATRICK GAMMELGAARD:
Hvordan var din gamle skole på
Strandvejen?
Der var meget rart og en meget
god chance for få nogle gode venner.
Hvordan er din nye skole på Slotsgade?
Her er sjovt og hyggeligt. Og her er
også en god chance for få venner.
Hvordan ser der ud på skolen?
Firkantet, lidt lille, men hyggeligt.
Hvordan er omgivelserne?
Her er meget rart, men lidt larm.
Er du glad for at gå her og hvorfor?
Fordi man går en tur i byen eller
ned i pauserummet. Og her er
mange venner, både gamle og nye.
Hvordan ser der ud på skolen?
Stort, lyst, lange gange, rummeligt, legepladsen.
Hvordan er omgivelserne?
Hyggeligt, farverigt, godt, god ro.
Var du glad for at gå der og hvorfor?
Da jeg kom ind på skolen, blev
man mødt af en stor glæde, og alle
havde et stort smil.
| Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben | 9 |
Glimt fra
autisme-konferencen i
| 10 | Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben |
i Skive
| Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben | 11 |
Call of Duty - Black Ops
Af Benjamin Cato, elev på Krabbeshus Heldagsskole
BEDØMMELSE:
C all of Duty - Black Ops tager spilleren med til bl.a. Vietna m, Sovjet og C uba under den kolde krig i 1960erne - og temmelig høj t op at flyve også. Spille t udkom den 9.
november 2010 og har været årets dyreste sp il at prod ucere. Ifølge Benjamin C ato er der fuld smæk for skillingen, og ha n kvitter er med 9 s tjerne ud af 10 mulige.
Så kom det 7. spil i Call Of Duty
serien endeligt efter skuffelsen Call
Of Duty: Modern Warfare 2. Black
Ops har heldigvis vist sig at være
meget bedre!
Spillet er produceret og lavet af
Treyarc, og udgivet af Activision.
Spillet foregår i og omkring den kolde krig, men der er dog også nogle
tidspunkter i Vietnam og andre steder, man kommer langt omkring.
Historien er meget original, den ligger ikke i skyggen af andre skyde
spil som man ser nu til dags. Det
gør spillet og historien til en helt
unik oplevelse. Det er meget godt,
og det puster lys i CoD serien igen.
spænding hele tiden! Og det bliver
kun bedre og bedre. Jo længere
man kommer, jo flere missioner
man spiller, desto mere kommer
man ind i spillets historie. I første
mission skal man infiltrere Cubas
diktators hus for at gøre en ende på
ham. Det ender dog i kaos, og hovedpersonen Alex Mason (din karakter) bliver udleveret til russerne.
Spillet starter med at Alex sidder i
en form for torturkammer og bliver
afhørt. Man spiller igennem gamle
opgaver han har udført, side om
side med krigshelten Viktor Reznov
fra Call Of Duty: World At War, som
endnu engang er tilbage for at vise,
hvordan en russer kæmper.
Kampagne og historie
Spillets single-player kampagne
indeholder 13 missioner, alle med
forskellige opgaver og fjender, der
skal skydes.
Det er 6 missioner
færre end i Modern Warfare 2, dog
er missionerne i Black Ops meget
længere og mere actionfyldte. Historien i Black Ops er helt unik: man
føler sig inde i handlingen helt fra
starten i modsætning til Modern
Warfare 2, hvor det ikke er meget
andet end ”Skyd fjenden og løs opgaven”. I Black Ops er der lagt op til
Spillet adskiller sig meget fra de
andre Call Of Duty spil. Det er en
helt ny måde at spille på. Man kan
næsten kun sammenligne Black Ops
med World At War (Et andet spil af
Treyarc). Der er et stort udvalg af
våben; de brutale kampe og effekter
gør det kun bedre, og mere interessant. Spillet har en slutning som en
actionfilm med Bruce Willis, hvilket
man ikke ser tit nu til dags. Det gør
både spilleren mere tilfreds, og giver
en helt unik slutning til et Call Of
Duty spil.
| 12 | Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben |
CoD Black Ops - multiplayer
Black Ops har dog som alle andre
CoD spil multiplayer-funktion. Der er
blevet lavet nogle gode nye ting,
som f.eks. at man skal købe ting i
stedet for at stige i level og få dem.
Man skal dog stadig komme i højere
levels for at kunne købe tingene.
Der er også forskellige udstyr til ens
våben.
Er en anden form for spille-mode, i
dette kan man træne mod computer
styret spillere. Det er godt til lige at
komme ind i spillet, eller få prøvet
sine nye våben. Dog er det alt for
svært. Da de computerstyrede spillere er ligesom hackere, er der ingen
teknik imod dem; alt det man har
lært online virker slet ikke! Det er
blevet bevist, at det kan gøres bedre.
Alt i alt er Call Of Duty Black Ops et
ekstremt godt spil, der er meget
mere underholdende end i Modern
Warfare 2. Dog har det også sine
fejl og mangler, men det går vel i
sig selv, jo mere man kommer ind i
det.
Alt dette lagt sammen giver 9 ud af
10 stjerner og en anbefaling.
Animation i undervisningen
Af Flemming Bæk, studerende, Krabbeshus Heldagsskole
Mathias Jakobsen og Rasmus Weirsøe fra D-klassen har arbejdet med
animation i indlæring. Målet med
forløbet har ikke været selve det at
producere film, men i stedet det
som forgår i selve arbejdet med
filmene. Der har været fokus på
sprogudvikling og sociale kompetencer. Animation er anvendt som
et pædagogisk redskab til at arbejde med dette på en ny og anderledes måde. Men hvad er animation?
”Animere” stammer fra det græske
ord ”animare”, hvilket betyder at
give liv eller sjæl til døde ting. Betegnelsen bruges i dag om en række forskellige teknikker, som skaber
en illusion om, at døde ting får liv.
Hermed kan dukker, papfigurer,
objekter osv. få deres eget liv, hvis
hvert billede på en filmstrimmel
de, objektet flyttes, der tages endnu et billede, objektet flyttes, og
der tages endnu et billede osv. Der
skal bruges 24 billeder til et
sekund film, så det er en
tidskrævende proces. Til
sidst sættes alle billeder
sammen til en film og objektet/
figurerne bevæger sig derefter i en
glidende bevægelse.
”Ib og Futte”
Mathias og Rasmus har i forløbet
animeret en lille film ”Ib og Futte”,
hvor de har arbejdet med objekter
og ”cut out-figurer” (bevægelige
papfigurer). Deres første film blev
brugt til at lære udstyret at kende
samt afprøve teknikker bag stop
motion animation. ”Ib og Futte” er
en lille kort film, men den har fået
de to elever igennem alle faser i
fremstilling af animationsfilm. De har blandet andet arbejdet sig fra idé til
historie og videre til
fremstilling af film samt
efterfølgende klipning
og optagelse af lyd. I
processen, hvor de
arbejdede
med
filmen, skrev de
også en lille
sang som de
valgte
at
bruge i filmen
som
titelmelodi.
Mathias og Rasm us i tæ t samarbejde om optagelserne af en animationsf ilm. Billede for billede bliver figurerne
fotograferet med små justeringer som til samme n bliver til glidende bevægelser i den endelige f ilm.
bliver iscenesat i forhold til det foregående, og en afspilning vil give
indtryk af bevægelse og liv. Via
denne iscenesættelse skabes en
animationsfilm.
Animation i D. Klassen
Mathias og Rasmus har i forløbet
anvendt en animationsteknik som
hedder ”stop motion”. Teknikken
fungerer ved, at der tages et bille-
Mathias og Rasmus har begge været meget optaget af forløbet og
allerede inden ”Ib og Futte” var
færdig, gik de med tanker omkring
indholdet til deres næste film, og
der blev udvekslet idéer i pauser og
på legepladsen. Valget faldt meget
naturligt på Lego, da de begge er
meget optaget af Lego. Men så kom
det svære: hvad skulle filmen handle om, og hvordan skulle den se ud?
Der kom mange idéer og samarbejdet i gruppen kom på prøve. Der
blev fundet en løsning, så den nye
film kunne indeholde lidt af det
hele, så nu skulle der bygges.
Der blev brugt lang tid på at
bygge biler, huse, troldmandens tårn osv. Bagefter skulle historien finpudses, og så skulle vi i gang med at
filme historien om den gamle gale
troldmand, som ikke kan udstå alt
den larm som de andre indbyggere i
byen laver …
Animation som pædagogisk
redskab
Hvordan kan det at lave animationsfilm så styrke elevernes sprogudvikling og fremme deres sociale
kompetencer? I processen med at
lave animationsfilm skal man, fra at
have en idé til en historie, videre til
at få lavet en fortælling med en
begyndelse, handling og en slutning. Når denne skrevne eller fortalte fortælling så skal animeres,
bliver en sætning som ”den gale
troldmand” pludselig til en masse
spørgsmål. Hvordan visualiser man,
at der er tale om en gal troldmand;
hvordan bevæger man sig, når man
er gal? Hvordan taler man, når man
er gal? Hvordan ser man ud, når
man er gal? Kort sagt hvad kendetegner en gal troldmand i netop den
situation, han befinder sig i. Denne
visualiseringsproces kræver, at man
går i dybden med og har en forståelse for fortællingen, så filmen giver
mening og mulighed for at modtagerne kan forstå filmen.
Samarbejde i alle faser
Fremstilling af animationsfilm kræver også en høj grad af samarbejde
i gruppen gennem alle faser i produktionen. I starten skal der diskuteres idéer, derefter skal der være
enighed om den endelige historie,
og hvordan den skal visualiseres. I
selve animationsfasen er der også
meget samarbejde, da arbejdet ved
computeren skal hænge sammen
med arbejdet med at rykke figurerne for at få figurerne til at bevæge
sig livagtig. I hele forløbet er ting
som turtagning og forståelsen af, at
andre kan have andre meninger
end en selv utrolig vigtig. Forløbet i
D-klassen har haft fokus på ovenstående, men animation kan anvendes på mange andre områder, hvor
der f.eks. kan være mere fokus på
indholdet, hvis animation anvendes
i socialfag, dansk, naturfag osv.
| Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben | 13 |
Eleverne udstiller
Af Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
Michelle, Emma, C aroline, Rasmus, Nicolai og A ndreas fra J-klassen har arbejdet
Dette maleri forestiller det stolte skib RMS Titanic på hendes jomfrutur over
med raku-brændt ler. Faktisk er resulta terne blevet så flotte, at de har fåe t flere
henvendelser om muligheden for a t købe kunstværkerne. Men rigtige kuns tnere
Atlanten i 1912 få sekunder før den skæbnesvangre kollision med de t isbjerg, der
rev hul i skroget og ultimativ t sendte luksuslineren og s tore dele af besætninge n
sælger jo ikke deres allerprægtigste værker!
og passagererne i det iskolde dyb. Male t af Nikolaj Pedersen, G-klassen.
Der er absolut ingen i D-klassen, som lider af araknofobi (angst for edderkopper),
Modellervoks er også hovedingrediensen i disse små festlige fyre, som Jannick
idet elever og personale har frembragt adskillige 8-benede fantasi-ed derkopper i
alverdens former og farver. En morgen var de dog pludselig alle borte fra uds til-
Beyer Jensen fra I-klassen har givet ”liv”.
lingen - hvor mon de små kryb er kravlet hen?
Uhm, en isbod ! C -klassen frister med lækre isvafler med farverige kugler for
C -klassen har også arbejdet med 3-dimentionelle dyrebilleder, hvor en baggrund
enhver smag. De må have en særlig opskrift på is i C-klassen, da det åbenbart
slet ikke smeltede ved stuetempera tur - måske skyldes det blo t de mange farve-
først er blevet farvelagt, hvorefter så forskellige dyr som giraffer, zebraer, grise
og geder har indtaget rammens forgrund. Her ses bland t andet en vædder, der
stoffer i isen.
øjensynligt er faldet på halen eller studerer skyformationer.
| 14 | Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben |
Det tog knap en uge, så var alle bladene fra træerne i Krabbesholm Skov faldet til
C -klassen har også arbejdet med farver, fluesmækker, fototryk og fri maling. Det
jorden i efteråret. Inden pedellen fik fejet dem sammen (ad flere omgange p ga.
lidt blæsevejr) ja så snuppede eleverne i C -klassen nogle blade og lavede bladtryk
kom der nogle meget spændende og farverige billeder ud af , her et uds nit af
Signe Nielsens kuns tværk. Mon ikke der blev nogle flo tte, personlige julegaver ud
på lærred.
af anstrengelserne?
Og så tror I måske, at C -klassen ikke havde flere kreative ideer tilbage, men nej,
Jannick Beyer Jensen fra I-klassen har også haft travlt i december måned. Et helt
der blev skam også lavet juletræer af kræmmerhuse, sølvpapir, maling og g uldglimmer i store mængder sam t en lille f in julestjerne til trætoppen.
lille nissehjem er blevet indre ttet med bl.a. julemand, nissemor og nissebørn,
hjemmelavede møbler, malerier, risengrød i skål og guirlander. Og tænk jer: på
taget står Rudolf med kanen klar til a t bringe gaver ud til s tore og små.
H-klassen har også været kreative i billedkuns t. Her er det Daniel Jørgensens
Jakob Nielsen fra L-klassen fik en udfordring: ”Her er et originalt maleri - kan d u
farverige monstre, der forsøger at gøre os forskrækkede.
male en kopi?” Og det kunne han bes temt. Faktisk blev Jakobs maleri måske
næsten pænere end originalen.
| Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben | 15 |
Så blev det endelig jul ...
Af Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
Som altid blev skolens årlige juleafslutning lid t af et tilløbsstykke, så der måtte hele tre kæder af elever og personale til for at alle kunne være med til at da nse omkring
juletræet. Små fotos : Jeppe Mos gaard på bas i Mad C ows, mens Martin K lokmose stod for den vokale forgrund hos T he Trax.
Ho ho hoo
Selveste julemanden havde også fundet tid i hans sikkert temmelig travle kalen-
Men hvad er nu de t? Det er såmænd ”Den Falske Julemand”, som til dagligt
der til at kikke forbi med julegod ter til børnene.
kalder sig Louise Schjøtt og går i T-klassen, her flankeret af Ka tarina Nielsen.
B lin k
B lin
k
En misfornøjet ”R udolf” med den røde, blinkende tud kunne måske ikke finde vej?
Senere viste ”Rudolf” (også kend t som Glen Jensen) talenterne frem på trommer.
| 16 | Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben |
Asbjørn Maagaard spillede på trom mer i bandet Mad C ows.
Suveræn sigøjnermusik!
Af Marianne Bay Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
Mandag d. 24. jan. havde vi på skolen
fornøjelsen af at opleve kvartetten
Donau Swing. Gruppen er en dansk–
rumænsk sigøjnerkvartet, der spiller
en løssluppen blanding af sigøjnernumre fra Balkan og Østeuropa blandet med elementer fra den franske
sigøjnerjazz. De præsenterede et
repertoire, der henvendte sig til mellemgruppen, men rigtig mange af de
ældre elever mødte også op.
Der blev spillet på violiner (i flere
størrelser), kontrabas, el-bas, rockviolin og tambal, som på dansk kendes som ”hakkebræt” (forløberen for
klaveret), hvor man slår på strengene
med køller.
Musikerne var gode til at fortælle og
få det hele ned på et plan, hvor eleverne kunne følge med.
Der var før koncerten tilsendt os et
materiale, hvor man kunne læse om
sigøjnernes historie, om musikken og
instrumenterne og en cd, hvor man
kunne høre lidt af musikken og lære
en sang på forhånd.
Det var ikke alle klasser, der havde
brugt materialet, men der er ingen
tvivl om, at det alligevel var en overraskende god oplevelse for dem.
Publikum blev inddraget i koncerten
på flere måder. Der blev sunget med
på sangen, og der blev lavet flere
rytme-klappe-øvelser, vi skulle efterligne. Musikerne var dybt imponeret
af, hvor dygtige eleverne var til at
efterligne klappene, som ikke alle var
lige nemme.
Vi må endnu engang konstatere, at vi
har rigtig mange elever, der er glade
for musik, og derfor er det dejligt, at
der er mulighed for at præsentere
dem for forskellige genrer.
Til det sidste nummer blev 3 elever
inviteret op på scenen for at prøve at
spille med. De blev hver udstyret med
en violin, og sammen med orkestret
spillede de ”Åh Susanne”, så det hele
gyngede. Resten af publikum klappede med i takt.
Efter koncerten måtte publikum komme op på scenen og prøve nogle af
instrumenterne. Det mest populære
var uden tvivl ”hakkebrættet”. Der
var ligefrem kø for at komme til.
Bjowulf i kamp imod Grendel
Af Marianne Bay Jensen og Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
”Hwæt. We Gardena in geardagum,
LO, praise of the prowess of peoplekings. Beodcyninga, þrym gefrunon,
of spear-armed Danes, in days long
sped”
Sådan lyder indledningen til den
oldengelske version af Bjowulfkvadet fra 700-tallet. Velsagtens
lettere uforståeligt for de fleste.
Men oversættes teksten til nudansk
og genfortælles den medrivende
historie af de to dygtige skuespillere
Jesper la Cour Andersen og Troels
Kirk Ejsing, ja så opsluges man let
af det ældgamle univers og mystikken i fortællingen.
Både elever fra Krabbeshus Heldagsskole og fra andre af egnens
skoler hørte mandag den 29. november 2010 Det Fortællende Teaters version af den spændende historie om den modige svenske hirdmand Bjowulf, der drager til Danmark for at hjælpe Danernes kong
Roar med at bekæmpe den stinkende mosetrold Grendel; et menneskeædende monster, der spreder
skræk og rædsel i Lejre, Danmarks
hovedstad i jernalderen.
Scenen var placeret midt i salen
med publikum på begge sider. Den
eneste rekvisit, de to skuespillere
benyttede var en stor vandkande.
Det var i sig selv en fornøjelse at
opdage, hvor meget sådan en vandkande kan bruges til.
”Ret godt – smart at kunne lave alt
det med kun en vandkande…”
”Vi var lidt skeptiske på forhånd,
men drengene fik en god oplevelse”.
De to medvirkende anvendte et
eminent kropssprog. De var så tydelige i alt, hvad de gjorde, og de
fortalte så levende, at de 75 minutter stykket varede, fløj af sted. Og
at dømme ud fra tilbagemeldingerne, ja så var forestillingen en stor
succes:
”Både børn og voksne syntes, det
var spændende. Vore elever kan
normalt koncentrere sig max. 30
min., men her sad de stille og lyttede, levede sig ind i historien og
fulgte opmærksomt med i over en
time … det siger jo alt !”
”Vi var helt vilde med forestillingen.
Stykket var ikke langtrukkent, men
det var lang tid at sidde stille. Både
børn og voksne blev revet med”.
”Lidt underligt, men godt nok”.
Simple virkemidler med stor effekt. En vandkande
fungerer fint som e t ældgammel hor n
| Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben | 17 |
Emil bygger sæbekassebil
Af Ole Norstved, Krabbeshus Heldagsskole
I perioden fra sommerferien til efterårsferien var vi så heldige at have
Søren Johnsen som medhjælp i
sløjd. Derved blev det muligt at lave
større opgaver, som det ellers kan
være svært at gennemføre. I et godt
samarbejde mellem Søren og Emil
O. Jakobsen fra H-klassen gik de to i
gang med projektet ”sæbekassebil”.
Mange forskelligartede arbejdsfunktioner er der jo i sådan en opgave,
men sammen kom de i mål med et
rigtigt flot resultat.
Emil lærte meget om, at man er
nødt til at være koncentreret og
nøjagtig, både med at måle, save og
male. Resultatet taler jo for sig selv:
en smart, lynhurtig og toptunet sæbekassebil med mange hestekræfter.
Ny psykolog på skolen
Af Mette Torp Mouritsen, Krabbeshus Heldagsskole
Jeg hedder Mette Torp Mouritsen og
er skolens nye psykolog.
skole og er blevet taget rigtig
godt imod.
Jeg er 30 år og bor sammen med
min mand og vores søn på 2 år. Vi
er i efteråret flyttet tilbage til Viborg, hvor jeg er født og opvokset.
Der følger en nærmere
præsentation og artikel
om/med Mette Torp Mouritsen i næste nummer af
KRABBEN, som udkommer i juni måned 2011.
Inden da har vi boet i Støvring ved
Aalborg i en årrække, mens jeg har
læst til psykolog og efterfølgende
arbejdet ved PPR, Rebild kommune.
Jeg har glædet mig meget til at
starte op på Krabbeshus Heldags-
| 18 | Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben |
Den Kloge Ugle
Af Tove Vestergaard, Krabbeshus Heldagsskole
Den Kloge Ugle udfordrer denne
gang vore læseres logiske sans og
stiller spørgsmålet ”Hvem har en
pingvin?” Nedenstående fakta vil sat i rette sammenhæng - kunne
give dig svaret:
Det grønne hus ligger til højre for
det hvide hus.
Manden, der ryger Long, holder
fugle.
?
Alle huse har hver sin farve.
Alle beboere har hver sin nationalitet.
De ryger hver sit cigaretmærke.
Danskeren drikker te.
Tyskeren ryger Prince.
HVEM HAR EN PINGVIN?
Der er 5 huse.
Der drikkes kaffe i det grønne hus.
Manden, der ryger North State,
drikker øl.
Man drikker vand i det hus, der
ligger ved siden af det hus, hvor
man ryger Cecil.
Alle drikker forskellige drikke.
Svenskeren har en hund.
Man ryger Kings i huset ved siden
af det hus, hvor der findes en hest.
Nordmanden bor ved siden af det
blå hus.
De holder alle forskellige husdyr.
Englænderen bor i det røde hus.
Nordmanden bor i det første hus.
I det gule hus ryger man Kings.
I det midterste hus drikker man
mælk.
Manden, der ryger Cecil, bor i huset
ved siden af det hus, hvor der findes en kat.
Indsend dit svar på e-mail til
konf@skivekommune.dk senest 1.
marts 2011. Vi trækker lod om en
lille æske chokolade blandt de korrekte, indsendte besvarelser og
vinderen får direkte besked efterfølgende.
Med Jakob på svampejagt
Af Thomas Jensen, Krabbeshus Heldagsskole
År 2010 har været et usædvanligt
godt ”svampeår”. Sådan har man
gentagne gange kunnet læse i aviser og se på TV i løbet af efteråret.
Jakob Nielsen og personalet fra Lklassen har ad flere omgange været
i skovene i Skive for at plukke
svampe og har med store kurve
fyldt til bristepunktet med enorme
Karl Johan svampe og brunstokkede
rørhatte bevist påstanden.
For en sikkerheds skyld blev udbyttet kontrolleret og artsbestemt hos
skolens helt egen svampeekspert,
Majbrith Homgren på kontoret, inden de spiselige af svampene blev
renset og sidenhen tilberedt til en
meget velsmagende stuvning med
lidt løg, fløde og krydderier (og i
mangel på citronsaft: lidt Sprite) og
serveret på friskbagt franskbrød.
Alt hvad man behøver for at gå på
svampejagt er et svampeleksikon,
godt fodtøj og lidt eventyrlyst, så
her kan næsten alle være med.
Åh ja, ikke at forglemme: så det er
så dejligt derude i naturen.
| Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben | 19 |
OPSLAG
Skolen
e
s
l
e
r
y
t
s
e
b
Martin
Anette Mac
70 80
25
87
Tlf.:
esen
Egon Jepp
25 75
17
Tlf.: 22
aard
rane Maag
Susanne Th 76
10
Tlf.: 86 66
sen
Ann S. Han
39 02
62
86
:
f.
Tl
ielsen
Peter K. N
97 12
65
86
Tlf.:
STAVLEN
Kalenderen
Februar 2011
09-10. feb. Sa
nsemotorik
14-18. feb. SF
O-dage
23. feb.
Forældreuddann
else 5
24. feb.
Socialkognitive
metoder
Marts 2011
03. m ar.
Skolebestyrelse
smøde
08. m ar.
Møde i MED-udv
alg
16. m ar.
Forældreuddann
else 6
24. m ar.
Socialkognitive
metoder
28-30. m ar. Tr
æningskursus
småbørn
April 2011
06. apr.
Forældreuddann
else 7
11. apr.
Skolebestyrelse
smøde
13. apr.
Fælles forældre
møde
18-20. apr. SF
O-dage
Maj 2011
15. m aj
17. m aj
du
Det vidst
ke:
sikkert ik
andet
cirka halv
Månen er
a
fr
en
s
S
Ly
1)
en, fra ol
at nå Jord
om
d
n
u
k
se
inutter.
cirka 8 m
tager det
00
ister 600.0
nesker m
en
m
et
e
D
ll
.
A
e
2)
ste tim
r hver ene
le
ik
år.
rt
0
a
7
p
f
d
a
hu
i løbet
8 kilo hud
4
l
ti
r
e
liv
b
Konfirmation
Skolebestyrelse
smød
e
LIN
KS
Krabbeshus Heldagsskole
www.krabbeshus-heldagsskole.dk
Landsforeningen autisme
www.autismeforening.dk
Center for autisme
www.centerforautisme.dk
Videnscenter for autisme
www.autisme.dk
Samrådet
www.samraadet.org
Skive Kommune
www.skivekommune.dk
International Autisme Konference
www.skivekonferencen.dk
Hjemmesiden for dig, der har søsk
ende
med autisme
www.autizme.dk
| 20 | Nr. 42 – Februar 2011 | Krabben |