KIRK EBL A D MARVEDE S E P T E M B E R · · HYLLINGE O K T O B E R · · VALLENSVED N O V E M B E R 2014 4 2 PRÆSTENS SIDE Som man sår, så høster man … Der er et gammelt ordsprog, der siger, at ”som man sår, så høster man.” Og høster, det gør man alle steder lige i øjeblikket. Der skal høstes både rug, byg, havre og hvede – men også raps, spinatfrø og mange andre forskellige afgrøder. For kort tid siden kunne vi nyde årets lækre jordbær- og ærtehøst, og om ikke længe kan vi glæde os til æbler, pærer og blommer - og brombær, ikke at forglemme. Efteråret er rig tid. Mange gange har man sammenlignet menneskelivet med årstiderne, og efteråret er så billedet på livets efterår. Det er en rig tid, fordi sommeren, i hvert fald denne sommer, har været vidunderlig og givet overskud – af vitaminer og glæder og grundlag for den gode høst, årets indtjening. På samme måde med alderdommen, eller ”ældredommen”, den kan også være en god og rar tid, fordi man der høster af den rigdom og de erfaringer, det øvrige liv har budt på. Forhåbentlig har man mange skønne minder at tænke tilbage på, og forhåbentlig også en god tid forude, indtil vinteren endelig kommer og tvinger de sidste blade af træerne. ”Som man sår, så høster man”, siger man – mange gange med en smule fordømmelse i stemmen, når man vil fortælle folk, at de selv er skyld i det, der er sket for dem. Det er jo rigtigt nok, for mange ting er man selv ansvarlig for; dårlig planlægning, for lille arbejdsindsats osv. Men der er ting, man ikke selv er herre over; vejret for eksempel – eller sygdom og ulykker. Man kan også opleve at komme til kort i det spil, som livet også er. Da Jesus levede, havde atten mennesker mistet livet, fordi de tilfældigvis opholdt sig i nærheden af et tårn, der styrtede sammen i byen Siloa. De fromme mente, at det, der overgik mennesker, var enten straf eller belønning for den måde, de havde levet deres liv på. Men Jesus afviste det og sagde, at disse atten ikke var større syndere, end alle de andre, men at de bare var uheldige at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det er nemt komme til at stikke domme ud, når det gælder andre – og nemt at fremdrage en masse gode og rimelige forklaringer, når det gælder én selv. Som man sår, så høster man … altså ikke altid – nogle gange får man i pose og i sæk, og andre gang slet slet ikke det, som man egentlig havde fortjent! Venlig hilsen Anne Gitte Forslund AKTIVITETSKALENDER 3 DEN 8. OKTOBER – MARVEDE SOGNEGÅRD KL. 19 FOREDRAG DEN 28. SEPTEMBER – VALLENSVED KIRKE – KL. 10.30 HØSTGUDSTJENESTE Høstgudstjeneste med efterfølgende frokost. Arrangementet er lige som sidste år fælles for alle tre sogne, og alle er velkommne! Efter gudstjenesten, hvor kirken bliver pyntet med blandt andet jeres høstgaver, er der frokost i sognegården. Efter frokosten er der auktion over alle de medbragte sager fra årets høst. Beløbet gives til et godgørende formål. Pris for maden er kr. 50 pr. person. Tilmelding senest d. 18. sept. til: Helle Ludvigsen tlf.: 20863478, Magna Hansen 55443080 eller Gorm Sørensen 21920216. DEN 5. OKTOBER – MARVEDE KIRKE KL. 19 GUDSTJENESTE Spændende foredragsaften med Steffen Dinesen, som er den kendte vurderingsekspert fra TV2-udsendelsen ”Mit kæreste eje”. Vi måtte aflyse sidste år, men her er han: Steffen Dinesen fortæller om sit liv – lige fra han startede som postbud og begyndte at tage gamle ting med hjem til han blev en anerkendt vurderingsmand hos Lauritz.com DEN 12. OKTOBER – VALLENSVED KIRKE KL. 19 FORKLARINGSGUDSTJENESTE - Kan du heller ikke finde ud af, hvornår eller hvorfor man skal rejse sig under en gudstjeneste? Eller hvorfor præsten står med ryggen til en del af gudstjenesten? Kom og få forklaringen på det her! – alle er velkomne! � De unge fra Tensing i Hyllinge og vores nye konfirmander rykker igen ind i kirken og laver gudstjeneste denne aften. Mon ikke der også i år vil være drama og fed musik undervejs? Alle er velkomne! DEN 26. OKTOBER – HYLLINGE KIRKE KL. 14 FAMILIEGUDSTJENESTE Kom og se, hvorfor der hænger kropsdele overalt i Hyllinge kirke – og hvad har det med Gud at gøre? Kom og vær aktivt med ved vores og spejdernes familiegudstjeneste. 4 AKTIVITETSKALENDER DEN 2. NOVEMBER – VALLENSVED KIRKE KL. 16.00 ALLE HELGENSDAG Ved denne stemningsfulde gudstjeneste mindes vi de døde, og særligt dem vi mistede i det forgangne år. Ved gudstjenesten vil navnene på dem, der døde siden sidste Alle Helgen i både Marvede, Hyllinge og Vallensved sogne, blive læst op. Det er muligt at tænde lys for den, man tænker på - og når vi er færdige, er det mørkt udenfor – og der bliver mulighed for at sætte lys på gravene på vej hjem. Alle er velkomne, og de pårørende vil få en særlig indbydelse tilsendt. DEM 14. NOV. KL. 18.30 BUSTUR FRA MARVEDE KIRKE NATKIRKE I ROSKILDE DOMKIRKE Vi laver endnu en dejlig tur til natkirken i Roskilde. Programmet for efteråret er spændende, og vi har valgt en aften med klassisk musik, der sikkert vil brede sig og fylde hele domkirken. Vi mødes kl. 18.30 ved Marvede kirke og kører i bus derind. Som vi plejer, vil der være en tår at drikke og en sandwich og en hyggelig snak, inden vi forlader Roskilde. Pris kr. 50, som betales i bussen. Tilmelding til Lene Jørgensen, 28301426 eller Marianne Jensen, 21623101 – senest d. 10. november. Den 20. november kl. 19.30 i Vallensved kirke JULEKONCERT Jane&Shane, den engelsk-irske duo kommer og giver os en fantastisk julekoncert. Selv om deres repertoire ellers er noget i stil med irsk folkemusik, bliver der alligevel også julesange at synge med på. Gratis adgang. Den 7. december kl. 14 i Vallensved Kirke LUCIAGUDSTJENESTE Traditionen tro vil skolebørn fra Hyllinge skole være med i Luciaoptog og ved små indslag undervejs i guds tjenesten. Kaffe og kage i sognegården. HVER TIRSDAG, 1. gang den 16. september kl. 14-16 HYGGEEFTERMIDDAG I VALLENSVED SOGNEGÅRD For alle, der har tid og lyst at mødes med andre til hygge, snak, strik, sy, spil eller hvad der falder for. Mød op og kom med gode ideer. Alle er velkomne. Menighedsrådet giver kaffe. Evt. henvendelse til Helle Ludvigsen eller Lene Jørgensen. AKTIVITETSKALENDER 5 INVITATION TIL EFTERÅRSMØDE: FOLKEKIRKENS MISSION i Næstved Provsti indbyder til efterårsmøde søndag d. 26. oktober. Alle er velkomne. Kl. 10.30: gudstjeneste i Tyvelse kirke, Tyvelse Bygade 7, 4171 Glumsø. Kl. 11.45: samling i Tyvelse præstegård, Birkelundsvej 10, 4171 Glumsø. Programmet byder på fælles spisning og sang, beretning om kristnes liv i Myanmar (Burma), nyt om provstikomiteens virke og planer, eftermiddagskaffe, lotteri og afslutning ca. kl. 15.15. Deltagerpris kr. 75, inkl. spisning og kaffe/the betales når mødet begynder. Tilmelding fra 15. september til d. 22. oktober til Inge Strikkertsen, Næstved; tlf. 3049 8370 eller Erling Nielsen, Fuglebjerg; tlf. 5545 3583, evt. Henning Marcher, tlf. 5577 5538. TIRSDAGSMØDER I BETHESDA (Kirkebakken 2 i Karrebæk) Møderne arrangeres i samarbejde med Marvede, Hyllinge, Vallensved og Fodby sogne. Kl. 14.30-16.00. Alle er hjertelig velkomne disse efter middage. Kaffe/the/brød 20 kr. Tirsdag den 9. sept. Vi synger fra højskolesangbogen sammen med vores organist Anders Juhl. Tirsdag d. 21. okt. Lokalhistoriker Rasmus Nielsen fortæller om emnet: ”Kulturlandskabets billedbog”. Vi vil høre historien om vores 900 år gamle sogne, og om hvordan vi har drevet landbrug gennem tiderne. Tirsdag den 11. nov. Erik Wilhelmsen fortæller om Mødrehjælpens spændende arbejde i Næstved. 6 SIDEN SIDST Det har været en dejlig sommer med hyggeligt samvær på flere måder: Gudstjeneste i præstegårdshaven 2. pinsedag i strålende sol Gæsteprædikant Christian Hougaard-Jakobsen og Anne Gitte Forslund Foredrag om Hildegard af Bingen Vores sognerejse til Rüdesheim blev desværre aflyst, men vi har stadig mindet om en fantastisk foredragsaften i Marvede kirke om Hildegard af Bingen. Fotos: Ole Nielsen Jette Thomsen, som dygtigt fortalte og sang. Sognetur til Frederiksborg slot Og der var dans bagefter ... Sognetur til Skjoldnæsholm Alle var ude at køre denne dejlige dag. Foto: Ole Nielsen Foto: Joan Falk Larsen Foto: Ole Nielsen Smukke og rige omgivelser og en dygtig guide – en fantastisk tur. Fotos: Preben Kure Larsen SIDEN SIDST 7 Aflyst sognerejse erstattes af ny rejse Sognerejsen til Rüdesheim, som skulle ligge i september, måtte vi desværre aflyse på grund af for lille tilmelding. Det var rigtig ærgerligt, men vi har gjort os nogle erfaringer angående det at arrangere en fælles rejse. Derfor vender vi tilbage med en planlagt sognerejse til september 2015 i næste kirkeblad, som udkommer d. 1. december. Vi håber, at I har lyst til at tage med på den rejse, når vi fremlægger vores plan. I er velkomne med ideer i den forbindelse – til menighedsrådet. KONFIRMAND-INFORMATION Indskrivningen for næste års konfirmander foregik den 28. august; har nogen glemt det, kan det nås endnu ved henvendelse til præsten. Konfirmationsdatoerne for 2015 vil være: Marvede kirke den 3. maj Hyllinge kirke den 10. maj Vallensved kirke den 17. maj. BEGRAVEDE: Else Anna Marie Jensen – Marvede Kirke Eli Jensen – Marvede kirke Birthe Johanne Jensen – Vallensved kirke Dan Asger Petersen – Vallensved kirke DØBTE: Lærke Arnskov Christoffersen – Marvede kirke Bailey Roma Daae – Hyllinge kirke Aqqa Malik Otto Karlsen – Hyllinge kirke Noah Bader Morell – Vallensved Kirke Ronja Bader Morell – Vallensved kirke Freja Bader Morell – Vallensved kirke VIEDE: Lars Dolmer og Dorthe Randolph Sthur – Marvede kirke Kasper Christoffersen og Rikke Arnskov Hansen – Marvede kirke Pernille Winther Volder og Michael Bjarne Lenox Thylkjær Clemensen – Hyllinge kirke Søren Skovhus og Marie Louise Aalbæk Jensen – Hyllinge kirke Lene Poulsen og Johnny Wittendorff Bekker – Vallensved kirke 8 NYT FRA MENIGHEDSRÅDENE Fra Marvede Menighedsråd ”Sort arbejde i Marvede kirke i de kommende år” v/Marianne Egelund Jensen, menighedsrådsformand. I har, måske, bemærket en lidt anderledes lugt, når I træder ind i Marvede kirke. Det er desværre fugt, der trækker op i væggene. Almindelig udluftning får det ikke til at trække ud igen, kan vi allerede nu konstatere. Ved årets provstesyn debatterede vi problematikken, og årsagen blev fundet. Lige rundt om hele kirken. Det er den flotte sorte sokkel, der giver os problemet inde i kirken. For at sokkelen kan stå så flot, er der kommet asfalt i materialet. Asfalt er svært at trække igennem, og vand vil jo ud. Derfor trækker det op, indtil det er fri af sokkelen. Hvilket så giver fugt inde i kirken. * Så nu skal menighedsrådet til at indhente tilbud på, hvad det vil koste at fjerne sokkelen og pudse murene op igen. Dét vil blive gjort henover en årrække, er vi inde på. Vi blev også anbefalet, at den ene væg i våbenhuset skal udbedres. Ellers var det kun positive meldinger og små kosmetiske reparationer, der blev talt om vedrørende kirken, kirkegårdene, konfirmandstuen og forpagterboligen. Så helt sort var det ikke denne eftermiddag i juni. Det er nogle spændende og udfordrende timer, når vi går rundt og besigtiger fra kælder til kvist, inde og ude. Mange tekniske detaljer bliver berørt, og de store linjer for vores planlægning af fremtidige arbejder for Marvede kirke fortælles. Nogen tænker det som ”en lille eksamen”, mens andre tager det som en ”hjælpende hånd” i menighedsrådets arbejde. I ”Bekendtgørelsen om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde af 2007” står der beskrevet, hvordan vi skal varetage syn. 3. år afholdes der provstesyn, hvor provsten, provstens bygningssagkyndige, præstegårdsrepræsentanterne * Hvert fra hh. Hyllinge, Vallensved og vi fra Marvede menighedsråd går besigtigelsestur på kirkens ejendomme. De år hvor der ikke er provstesyn, skal vi foretage årlig synsforretning sammen med vores valgte bygningssagkyndige. NYT FRA MENIGHEDSRÅDENE 9 Fra Hyllinge Menighedsråd. Nyt og gammelt i Hyllinge kirke Hyllinge kirke stammer fra 1300-tallet og har fra 1560-1921, hvor den blev selvejende, primært hørt under Harrestedgård. Den er lige som mange andre kirker flere gange undervejs blevet både tilbygget og ombygget og fremstår i dag med både sakristi og våbenhus. Sakristiet, det rum, der ligger oppe ved alteret, indeholder et gammelt dåbs- og gravkapel, som tilhørte den adelige familien Parsberg. Tider og sæder støder sammen, kirken er et gammelt men også et levende hus, og vi ville gerne bruge pladsen i sakristiet til noget andet i dag, men dette er (desværre) fredet. Måske hænger det samme med, at der under alterskranken i dåbskapellet og under alterskranken i kirken findes to gravkapeller, hvor der stadigvæk står flere kister. Våbenhuset er der, hvor man kommer ind og lægger sine våben, inden man går ind i kirken. Men man kan også derfra komme op på kirkens loft via en lem i loftet – hvis man har et ærinde der, altså �. Indtil for gangske nylig var der en spinkel jernstige med en lille krog foroven, der skulle holde stigen på plads, når man skulle bestige den næsten lodret for at komme op til loftet. Dette har arbejdstilsynet naturligvis påpeget og har beordret os en anden og mere sikker trappestige. Den er nu monteret, som man kan se nedenunder. Når man så kommer op, kan man se kirkens tagkonstruktion og gamle hvælvinger ovenfra. 10 NYT FRA MENIGHEDSRÅDENE Fra Vallensveds Menighedsråd Et nyt vindue ud til verden Erik Jensen, Øllerup, sad med i Vallensved menighedsråd i henved 30 år og sad også i kirken næsten hver eneste søndag i alle disse år. Ved hans død efterlod han Vallensved kirke en mindre arv, og menighedsrådet har nu fået tilladelse fra Næstved Provsti til at bruge deraf. Beløbet skulle ifølge fundatsen anvendes til udsmykning af kirken, og derfor har vi valgt at erstatte kirkens nordvendte rude med en glasmosaikrude, som er udarbejdet af kunstneren Maja Lisa Engelhardt. Vi kan selvfølgelig ikke vise, hvordan vinduet vil komme til at se ud endnu, men vi kan oplyse, at samme kunstner har lavet vinduet i Holsted Kirke, i Næstved. Og det, har vi et foto af. SORGGRUPPE I SKT. JØRGENS KIRKE For de fleste hjælper det at tale med familie og venner, hvis man har mistet en, man holdt af. Men der kan også være noget særligt over at mødes med andre, der selv har prøvet at miste en nærtstående. I sådan nogle samtaler kan du opleve, at din sorg føles knapt så ensom som før, og at du møder genkendelse og stor forståelse. I Næstved Provsti tilbyder Skt. Jørgens kirke mulighed for at mødes med andre, der har mistet. Sorggruppen varetages af sognepræsterne Anne Gitte Forslund og Lillian Jordan Nielsen. Hvis du er interesseret i at høre mere, er du velkommen til at ringe til Lillian på: 23 62 63 46 eller Anne Gitte på: 40 10 34 29. LEGAT SPAREKASSEDIREKTØR, GÅRDEJER FREDERIK LARSEN´s OG HUSTRU, MARIE LARSEN´s, SAMT EJNER LARSEN´s LEGAT TIL UNGE LANDMÆNDS UDDANNELSE PÅ HØJSKOLE, LANDBRUGSSKOLE OG LANDBOHØJSKOLE, SAMT UNGE PIGERS UDDANNELSE I HUSHOLDNING OG SYNING. Legatet anvendes til unge pigers og mænds uddannelse på højskole, landbrugsskole og landbohøjskole, samt til uddannelse i husholdning og syning. Endvidere kan der ydes støtte og bistand til unge pigers og mænds uddannelse indenfor landbrug, husgerning og dermed beslægtede erhverv. Legatportioner uddeles hvert år pr. 01.03. og 01.10. og kan søges af unge piger og mænd, som har deres hjem i Marvede sogn: a)Såfremt de er født og opvokset i Marvede sogn og har haft deres bopæl i sognet eller nær tilknytning til deres forældre i sognet i mindst 10 år før deres fyldte 18. år. b)Eller såfremt de - uden at være født i sognet – har haft fast bopæl i Marvede sogn i mindst 5 år før deres fyldte 18. år. Skriftlig ansøgning med personlige oplysninger, skolepapirer med bekræftelse, samt pris for skoleophold kan senest 15. februar og 15. september sendes til: Marvede Menighedsråd v/ Vera E. Hansen, Spjellerup Bygade 21, 4700 Næstved KIRKELIG VEJVISER 11 Sognepræst Anne Gitte Forslund Præstelundsvej 3, Marvede, 4700 Næstved. Træffes bedst på kontoret tirsdag mellem kl. 10 og 11. Eller ring på 55443067 eller 40103429 for at aftale tid til at mødes! Email: agmf@km.dk kan også med fordel benyttes. Mandag er præstens fridag. Kirkelige handlinger og samtaler: Ved dåb, vielser, konfirmation og dødsfald samt ønske om personlige samtaler henvender man sig til præsten for en nærmere aftale. Ved Anmeldelse af fødsel, registrering af faderskab via en Omsorgs & Ansvarserklæring samt ved anmeldelse af navngivning og navneændringer skal man benytte det offentliges hjemmeside: www. borger.dk. Er du i tvivl, så kontakt præsten. MARVEDE SOGN Menighedsrådsformand Graver Marianne Egelund Jensen, Spjellerupvej 36, Spjellerup, Tlf. 21 62 31 01 Gregers Hansen. Tlf. 55 44 33 23 eller 40 29 96 17, træffes bedst tirs.-fre. 8-9. E-mail: marvedekirkegaard@gmail.com HYLLINGE SOGN Menighedsrådsformand Graver Susanne Reimer, Tåstrupvej 9, Hyllinge, Tlf. 40 76 24 63 Karsten Køhler-Nielsen, Tlf. 55 44 47 37 E-mail: hyllingekirke@live.dk VALLENSVED SOGN Menighedsrådsformand Graver Lene Jørgensen, Hautvej 5, Saltøby, Tlf. 28 30 14 26 Lone Nielsen Tlf. 55 44 52 60, træffes bedst tirs.-fre. kl.12-13 e-mail: vallensved-graveren@mail.dk FÆLLES FOR ALLE TRE SOGNE Organist Sanger Elena Grishina Iversen Tlf. 28 43 21 80. E-mail: gella777@hotmail.com Claus Højslev Tlf. 28 74 01 48. E-mail: hoejslev@yahoo.dk MENIGHEDSRÅDSMØDER Marvede: Se opslag ved kirken. Hyllinge: Den 25. september. Vallensved: Den 1. oktober og den 1. november. Glemte genstande i kirkerne kan afhentes hos de respektive gravere efter aftale! GUDSTJENESTELISTE Marvede kirke Vallensvedkirke 19.00* Aftengudstj. 10.30 SEPT E MBE R 7. september 12. s. e. trinitatis — 14. september 13. s. e. trinitatis 10.30 9.00 — 21. september 14. s. e. trinitatis 9.00 10.30* — 28. september 15. s. e. trinitatis — 10.30 Høstgudstj — O KT O B E R 5. oktober 16. s. e. trinitatis 19.00 Gudstj. m. Tensing 10.30* - 12. oktober 17. s. e. trinitatis 10.30 — 19.00 Forklaringsgudstj. 19. oktober 18. s. e. trinitatis — — 9.00 Jakob Grandjean 26. oktober 19. s. e. trinitatis 10.30 14.00* BUSK gudstj. — NOV E M B E R 2. november Alle Helgen — — 16.00 Alle Helgensgudstj. 9. november 21. s. e. trinitatis 10.30 — — 16. november 22. s. e. trinitatis 9.00 Jakob Grandjean — — 23. november Sidste søndag — 10.30* 9.00 30. november 1. s. i advent — 19.00* Aftengudstj. 10.30 D E C E MB E R 7. december 2. s. i advent 10.30 — 14.00 Luciagudstj. 14. december 3. s. i advent 19.00 Aftengudstj. 10.30* — * Kirkekaffe i Hyllinge kirke. Læs mere om aktiviteterne i de tre kirker på www.hyllingeby.dk KIRKEBILEN Kirkebilen kører til alle gudstjenester og arrangementer. Ring til tlf. 55 77 72 72 så vidt muligt inden lørdag kl. 12 for kørsel til gudstjeneste. For kørsel til sogneaftner/koncerter senest dagen før. Deadline for næste kirkeblad: 1. november 2014 Koordinerende redaktør er sognepræst Anne Gitte Forslund. Hvis bladet udebliver, skal I henvende jer til Bente Petersen - tlf. 55 44 40 07 327520_Jannerup a/s · 58525222 Hyllinge kirke
© Copyright 2024