1. No category

Sæby kirke
Gershøj kirke
Kr. Hyllinge kirke
Lyndby kirke
Rye kirke
Kr. Sonnerup kirke
TEMA:
Forsoning
#1 - 5. ÅRGANG
MARTS - MAJ 2014
Kristendommen
bliver kritiseret
hver dag, og
det har ikke gjort
kristendommen
dårligere.
NASER KHADER
kommer til Rye
BETHLEHEMS
TRÆNGSLER
Sådan fejrer
vi påsken i
sognene
*
Leder
UNDSKYLD
I december 2013 kørte vi fra Netto i
Skibby mod Kirke Hyllinge og havde
tændt for radioen på P1. I sproglaboratoriet sad Årets-Ord-Komiteen bestående af 3 mennesker, der alle skulle give
tre bud på hvilket ord, der skulle blive
årets ord. De havde fået mange ord at
vælge imellem, heriblandt whistleblower, kønskrans, løftebrud, selfie eller
en Allan. De skulle så hver især vælge
først tre ud og argumentere for disse
og derefter blive enige om et ord, der
så ville blive årets ord. Da vi hørte,
hvilke tre ord de hver især havde valgt,
var vi næsten sikre på, at det ville
ende med at blive selfie, da medierne
jo i høj grad havde fokuseret på Helle
Thorning Schmidts nu meget berømte
selfie fra mindehøjtideligeheden for
Nelson Mandela.
Og nærmest i Nelson Mandelas ånd
valgte de ikke selfie, som, man jo må
sige, har fået en ganske negativ klang,
men derimod det helt klassiske ord
undskyld. Begrundelserne for valget
af dette ord var mange. Blandt andet
var det et flot ord, et gammelt ord, men
ikke mindst var det et ord, som havde
en stor virkning, når det blev brugt,
hvilket ikke var tit nok, ifølge panelet. Det er blandt andet på grund af
problemerne med at få undskyld over
læberne, at ordet er blevet kåret til
årets ord af Sproglaboratoriet på P1.
”Med årets ord får vi et fokus på sprog­
et, og det er vildt vigtigt. Vi gør os ikke
længere så omhyggelige med sproget,
vi japper, når vi taler. Årets ord er en
påmindelse om, at hvert enkelt ord har
en stærk betydning, og at vi skal huske
at bruge sproget og alt, hvad det kan”.
Årets-Ord-Komiteens begrundelse er,
at vi siger for lidt undskyld, til nød
kan vi sige ”beklager, det beklager jeg”,
som Lars Løkke gjorde det mere end
40 gange under sit lange pressemøde
i oktober.
2
spyddet, øksen og geværet kunne erstat­
tes af stemmesedlen til alle.
Det gjorde der af en eneste grund,
og det var, at Mandela sammen med
biskop Desmond Tutu nedsatte en
sandheds- og forsoningskommission –
for hvis de skulle kunne finde en fælles
vej fremad efter apartheid, så var det
nødvendigt, at de fortalte sandheden,
uden sandhed ingen forsoning, uden
ordet undskyld, ingen udstrakte hænder.
Af Mette Griffenfeldt Merrald og Lars Munch
Og selv om ordet undskyld bestemt
ikke er nyt, så er det et godt ord. Og et
vigtigt ord – ikke kun hos politikerne,
men så sandelig også på det daglige,
nutidige, personlige plan – ja blandt
os alle sammen. Et medlem af juryen
sagde: ”Det er et ord, vi alle skulle bru­
ge noget mere, så vi får ryddet misfor­
ståelser af vejen og renset tavler, så vi
kan komme videre”. Det er fuldstændig rigtigt, for uden det lille ord undskyld, så er det, at vejene lukker sig, så
vi ikke kan komme videre i familien.
Uden ordet undskyld forbliver dørene hermetisk lukkede, så vi ikke kan
nærme os hinanden i ægteskabet eller
venskab­et. Uden ordet undskyld forbliver hænderne knyttede, så vi må gå
videre alene med uforettet sag blandt
kollegerne.
Temaet for dette kirkeblad er forsoning, og man kan vel næsten sige, at
uden årets ord undskyld, ingen forsoning. Man kan næsten heller ikke
tænke forsoning uden at tænke Nelson
Mandela. Mogens Lykketoft mindedes
ham i Københavns Domkirke med
ordene:
Det er ufatteligt, at der ud af fangen­
skabet under 27 lange år kom en skik­
kelse med så meget overskud, så stort
et overblik og så megen fortællekraft, at
Et centralt begreb i kristendommen
er forsoning, og et kendt eksempel er
historien om Noas ark, hvor Gud efter
syndfloden forsoner sig selv med verden og sætter regnbuen på himlen
som en pagt på, at Han aldrig mere
skal forbande jorden. Vigtigst er selvfølgelig Jesu død på korset langfredag,
hvor Gud forsonede sig med verden.
Man kan næsten sige, at Jesus sagde
undskyld på menneskers vegne ved at
påtage sig alverdens synder og dø på
korset.
Nelson Mandela – en mand, der efter
så mange års fængsel opfordrede ikke
til hævn men til forsoning – sagde:
”Ingen fødes med et had til andre på
grund af deres hudfarve, baggrund eller
religion. Mennesker skal lære at hade
for at hade. Og når de kan lære at hade,
kan de også lære at elske. For kærlig­
heden kommer mere naturligt til det
menneskelige hjerte, end hadet gør det.”
*
Indhold
13
21
TEMA
PÅSKE
FASTELAVN
”I religiøs sprogbrug er forsoning
ophævelse af et skyldbetinget modsætningsforhold mellem mennesker
og Gud.” siger Gyldendals Åbne
Encyclopædi. Hvordan oplever vi
begrebet i hverdagen? Det sætter vi
fokus på i dette nummer af TRO.
TRO magasinet giver dig det fulde
overblik over alle sognenes påskearrangementer – der er meget at
opleve.
Man kunne i gamle dage blive fritaget
for at betale skat det kommende
år, hvis man blev kattekonge – det
er desværre ikke tilfældet ved årets
fastelavns-gudstjenester. Men festligt
dét bliver det!
2
6
9
FORSONING
SÅDAN FEJRER VI
PÅSKEN I SOGNENE
SÅ SLÅR VI KATTEN
AF TØNDEN!
Tema: Leder/ Undskyld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Babysalmesang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Nyheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Sangaften og forårskoncert. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Tema: Bekendelser fra en kulturkristen muslim . . . . . 6
Jazz i Kirke Sonnerup. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Tema: Bethlehems trængsler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Så slår vi katten af tønden! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Tema: Påskemorgen slukker sorgen. . . . . . . . . . . . . 12
Har du og din familie prøvet at være i Børnekirke . 22
Påskearrangementer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Gudstjenester i Ammershøjparken. . . . . . . . . . . . . . 22
Datoer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Fastebrunch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Ulven og enhver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Billeder, bønner og bolognese. . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Sutter og salmer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Gospel Voices i Kirke Sonnerup kirke . . . . . . . . . . . . 24
Salmeswing med Sille og Palle. . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Store Bededag og varme hveder. . . . . . . . . . . . . . . 24
Prædikenværksted. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Årets konfirmander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Play it again Sam. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Kirkebogen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Familiekor 2014. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Hvem er hvem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Filmklubben Bergman går i Hvalsø Bio. . . . . . . . . . . 20
Gudstjenesteliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Forside: Naser Khader. Foto: Niels Hougaard, Jyllands-Posten / Polfoto
PRODUCERET AF:
Lay-out og illustration: Sara Itkin/itkin.dk
Tryk: KLS grafisk tryk
Brandbrother
Hornsherredvej 430,
4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 2058 2817
E-mail: jmr@brandbrother.dk
www.brandbrother.dk
REDAKTION:
Sognepræsterne Birgit Svendsen,
Dorte Pedersen, Helene Rasmussen,
Mette Griffenfeldt Merrald og
provst Lars Munch.
www.
troweb.
org
Kontakt til TRO og indsendelse af ideer
eller artikler til magasinet rettes til:
Mette Griffenfeldt Merrald
Bygaden 33, 4070 Kirke Hyllinge
e-mail: mgm@km.dk
Deadline for levering af materiale til næste
nummer af TRO er onsdag den 02.04. 2014.
3
*
Nyheder
Bibelen afløser
MAOS LILLE RØDE
NY BOG
om Gevninge kirke
I 70’erne var Maos lille røde en af verdens mest trykte
bøger, fordi alle kinesere blev tvunget til at læse i den.
Samtidig blev Bibelen konfiskeret af myndighederne og
kristne blev mishandlet og fængslet. Det har ændret sig,
og nu ligger verdens største bibeltrykkeri i Nanjing i Kina.
Der bor næsten 1,4 milliarder mennesker i Kina. Over 90
procent af dem er Han-kinesere og resten tilhører forskellige minoritetsgrupper. Gennem historien er minoriteterne ofte blevet undertrykt og forfulgt, men det er
mange steder ved at ændre sig, bl.a. pga. kristendommen. Minoritetsgrupperne er gennem årtusinder blevet
undertrykt, og det har ført til, at de også har set ned på
sig selv. Men Bibelens budskab giver dem selvrespekt og
sætter dem fri og giver dem selvværd. Hertil kommer, at
kineserne nogle steder forenes hen over etniske skel, når
Han-kinesere og kinesere fra minoritetsgrupperne holder
fælles gudstjenester.
Når man læser ”Gevninge kirke i tid og år”, får man lyst
til at sætte sig ind i kirken for bedre at kunne følge med i
de mange spændende, fine og detaljerede beskrivelser
af kirken, og man er klar til at begive sig ud i området
iført solidt fodtøj for med egne øjne at se landskabet og
om­givelserne, som hører med til historien om Gevninge
kirke.
Det er tidligere graver ved kirken, Hans Lund Nielsen, som
også har været medlem af menighedsrådet, der har
skrevet en fin bog om Gevninge kirke med udblik til såvel
lokalområdet som til kirkens og kristendommens historie i
det helt store perspektiv. Hans er en god og engageret
fortæller, og det er godt, han har fortalt om alt det, han
ved, så det kan blive os andre til del. Dertil kommer, at
bogen er flot sat op med fine fotos og illustrationer. Bogen
koster 150 kr. og kan købes ved henvendelse til forfatteren
på tlf. nr. 46 40 24 76. Bogen kan varmt anbefales.
Kilde: Bibelselskabet. www.bibelselskabet.dk
GOD SAMVITTIGHED & FRISK LUFT!
Brug et par timer på en god sag og få samtidig motion og frisk luft.
I 2014 er det 16. gang, at Folkekirkens Nødhjælp holder
Sogneindsamling, og sognene i Rye, Kirke Sonnerup, Kirke
Hyllinge, Lyndby, Sæby og Gershøj er med igen i år for 14.
gang. Pengene, der samles ind ved Sogneindsamlingen
bruges til at bekæmpe sult. Sult nedsætter et menneskes
fysiske og mentale udvikling og hindrer det i at leve et normalt og aktivt liv. Sult er den største hindring for udvikling,
vækst, velstand og fred i verden. Der er mange årsager
til, at mennesker sulter: naturkatastrofer, dårlige dyrkningsmetoder, fattiges begrænsede mulighed for at eje jord
og låne penge, spekulation i fødevarepriser osv. Oveni får
klimaforandringerne vejret til at gå amok i mange fattige
lande, hvor man ikke har råd til at afværge og afbøde
konsekvenserne af klimaforandringerne.
Sogneindsamlingen vil i år have særligt fokus på Etiopien.
For 30 år siden blev landet ramt af en af verdens største
sultkatastrofer. En katastrofe, hvis forfærdende billeder
mange husker. I 30-året for katastrofen går det bedre i
Etiopien, især i byerne. Men på landet har sulten bidt sig
fast, og hvert år er omkring 7,5 mio. mennesker afhængige af fødevarehjælp i den tørre tid. I Etiopien arbejder
4
Folkekirkens Nødhjælp på at ruste bønderne til at kunne
producere tilstrækkelig mad til sig selv og deres familier og
tackle klimaforandringerne, som har ramt Etiopien hårdt.
I sommeren 2013 startede Folkekirkens Nødhjælp og den
lokale samarbejdspartner, Mekane Yesus-kirken, et udviklingsprojekt i bjerglandsbyen Tedesh for at forbedre livsvilkårene for indbyggerne; især for at sikre dem tilstrækkelig
mad og vand.
De næste to år følger Folkekirkens Nødhjælp udviklingsarbejdet i Tedesh for at dokumentere og beskrive forandringerne i indbyggernes levevilkår.
Meld dig som indsamler for Folkekirkens Nødhjælp ved
Sogneindsamlingen søndag den 9. marts til indsamlingsleder Helene W. Rasmussen på hra@km.dk eller tlf. 46 40
41 61. Du kan samle ind i tidsrummet mellem kl. 9 og 15.
De indsamlede penge tælles op i konfirmandstuen i Sæby
præstegård mellem kl. 15 og 16. Der vil være sodavand,
kaffe og dejlig kage til alle indsamlere
*
Nyheder
LEJRE KULTURDAGE PRÆSENTERER
Salmetræf i
Kirke Hyllinge kirke
Det er dejligt at synge sammen!
Derfor inviterer Lejre Provsti i samarbejde med Lejre Kulturdage
på et gevaldigt fællessangs-arrangement i Kirke Hyllinge,
som du ikke må misse!
Tag din sangglade nabo under armen. Invitér bedstefar
med den dybe bas med. Inviter alle dine venner fra det
lokale kor. Og put alle de børn, hvis stemmer endnu ikke
er gået i overgang ind i bilen og sæt kursen mod Kirke
Hyllinge. Onsdag d. 7. maj kl. 19.30 slår Kirke Hyllinge
kirke dørene op for arrangementet ”Salmetræf”. En hel
aften hvor alle besøgende i selskab med organist Dan
Hemmer skal forsøge at få kirkens nyrenoverede tag til
at løfte sig.
ord på, hvorfor de netop har valgt den salme, som de
har med ”under armen”. Herefter synger vi salmen i
fællesskab. Vi vil komme til at synge både kendte og
mere ukendte salmer, men ideen med Salme-Festen er
at sætte fokus på de nye salmer, som ikke har en lang
kirkehistorie bag sig, men som derimod afspejler den tid,
de tanker og den tro, som karakteriserer den moderne
kirkegænger.
Præsterne i Lejre Provsti er alle blevet bedt om at finde
hver en ny salme, som de synes særligt om og præsentere denne salme til Salmetræf. Alle præster vil sætte
DATO Onsdag den 7. maj
STED Kirke Hyllinge kirke
5
*
Tema
6
*
Tema
‫ه‬
BEKENDELSER FR EN
KULTURKRISTEN MUSLIM
INTERVIEW MED
N SER KH DER
‫ه‬
‫ه‬
I ANLEDNING AF AT NASER KHADER KOMMER TIL RYE KIRKE I
MARTS MÅNED, HAR TRO MAGASINET SAT NASER KHADER STÆVNE FOR EN SNAK
OM HANS FORHOLD TIL BÅDE ISLAM OG KRISTENDOM.
VED BIRGIT SVENDSEN
Q: Hvorfor har du skrevet bogen ”Bekendelser fra en kulturkristen muslim”? - og hvorfor lige nu?
Siden 1998, da min far døde, har jeg været søgende og
meget optaget af livets store spørgsmål: Hvem er vi? Hvorfor er vi her? Hvad er meningen med livet? Det har fået
mig til at gå i dybden med islam og kristendommen for at
nærme mig svar på de spørgsmål.
Mit ønske er at gøre op med de uheldige elementer i islam
og give et bud på, hvad islam har brug for – for at blive en
mere tidssvarende og humanistisk religion – og her kan vi
hente inspiration fra den kristne reformation. Det er også
en bog til danskerne om kristendommen. Jeg oplever
himmelråbende uvidenhed blandt danskerne om deres
egen religion. De ved alt for lidt om kristendommen og
tager ikke deres egne kulturelle rødder alvorligt, fordi de
ikke forstår dem godt nok. Noget af det, der har chokeret
mig mest, når jeg har været på foredragsturnéer rundt i
landet, er den himmelråbende uvidenhed i forhold til kristendommens indflydelse på vort samfund, som jeg ofte
har mødt. Endda hos folk, der betragter sig som kristne.
Det chokerede mig f.eks., at mange danske tror, at julen
er den vigtigste kristne højtid, at julen er mere central end
påsken.
7
*
Tema
Q: Hvad er det vigtigste i påskens budskab?
Påsken er – uden sammenligning - den vigtigste højtid i
kristendommen. Det var jo her, Jesus blev taget til fange
og korsfæstet. For mig er forsoning noget af det mest centrale i kristendommen, ja hele grundlaget for at forstå Jesu
frelsergerning. Det er også baggrunden for at forstå Jesu
død på korset som stedet og tidspunktet, hvor forsoningen
tilvejebringes. Jesus genoprettede med andre ord det
ødelagte fælleskab mellem mennesket og Gud. Forsoningen og tilgivelse er også vigtig blandt mennesker, hvor der
har været fjendskab. Forsoning og tilgivelse er bedre end
hævn og godtgørelse for skyld. Det er noget, man virkelig
har brug for i Mellemøsten efter mange års krige og konflikter. Nelson Mandela og Sydafrika har vist vejen.
Q: Du retter et kritisk blik mod islam - hvad vil du gerne
opnå med det?
Q:
Hvad er det i den protestantiske tankegang og
teologi, der tiltaler dig?
At det afgørende er troen – ikke handlingerne – ikke loven.
Q: Du læser selv teologi - hvorfor?
Jeg er meget nysgerrig af natur. Er meget optaget af tro
og religion. Vil gerne blive klogere på forholdet mellem
kristendommen og staten/demokratiet i den danske samfundsudvikling. Siden grundloven i 1849 har vi ikke haft
rigtig store konflikter mellem stat og kirke. Jeg tror, det er
forklaringen på, hvorfor mange danske tager de kristne og
de demokratiske værdier for givet. Hvis man ikke oplever
på egen krop og sjæl, hvordan det er at leve i et samfund,
hvor religionen presser den personlige frihed, er det svært
at forstå de mekanismer, der lige nu presser det danske,
kristent funderede værdisæt.
Kritik skaber dynamik og positiv forandring. Kristen­dommen
bliver kritiseret hver dag, og det har ikke gjort kristendommen dårligere. Det er vigtigt, at muslimerne selv er kritiske.
Forandringen skal komme indefra.
Naser Khader kommer til Rye kirke
Søndag den 16. marts kl.11.00 er dagens prædikant i Rye kirke ingen ringere end Naser Khader.
Efter gudstjenesten holder vi en kort pause, hvor vi spiser
en sandwich og efterfølgende taler Naser Khader om:
”Bekendelser fra en kulturkristen muslim”.
baggrund, studentereksamen fra Rysensteen Gymnasium.
Ti år senere – 1993 – blev han cand. polit. fra Københavns
universitet.
Naser Khader blev født i 1963 i Damaskus, hovedstaden
i Syrien. Hans far var palæstinenser og hans mor syrer, og
foruden Naser og hans forældre bestod familien af en
søster og tre brødre. I løbet af barndommen boede han
flere forskellige steder i Mellemøsten; både i Palæstina,
Jordan og Syrien.
Han arbejdede som arabisk tolk og oversætter i perioden
1984-1996 bl.a. for Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Danmarks Radio, som oversætter og konsulent
for Danmarks radio 1989-97 og som konsulent i boligsel­
skabet DAB 1996-97.
Faderen rejste i slutningen af 1960’erne til Europa, fordi
man efterspurgte udenlandsk arbejdskraft. Han tog først
til Vesttyskland og siden til Danmark for at være ufaglært
fremmedarbejder. I 1974, da Naser var 11 år gammel, flyttede han og resten af familien op til faderen i Danmark.
De første syv år i Danmark boede de i Istedgade på
Vesterbro, hvor de var glade for at bo. Naser led dog
meget af hjemve. Han savnede skolekammeraterne og
sine bedsteforældre, som han holdt meget af.
Efter at have været i Danmark nogle måneder begyndte
han at gå i skole, og det hjalp mod hjemveen.
Det første halvandet år gik han, sammen med sine to ældste brødre, i en modtagelsesklasse for at blive indsluset i
det danske skolesystem. Samtidig fik de også modersmålsundervisning to hverdagseftermiddage om ugen og om
lørdagen.
Naser Khader begyndte i almindelig dansk skole i 7. klasse
og i 1983 tog han, som den første elev med indvandrer-
8
Fra 1997-2000 var han medlem af Københavns Borger­
repræsentation for Det Radikale Venstre.
Fra 2001-2011 sad han i Folketinget for henholdsvis Det
Radikale Venstre, Ny Alliance, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
For nærværende er Naser Khader Adjunct Fellow ved
Hudson Institute i Washington. Han bliver flittigt brugt som
mellemøstekspert, samfundsdebattør, foredragsholder og
forfatter. Han er desuden vært på DR´s radioprogram
Arabiske stemmer sammen med Steen Nørskov.
Naser Khader har udgivet flere bøger:
Ære og Skam 1996
Khader.dk (sammen med Jakob Kvist) 2000
Nasers brevkasse. 2001
Bekendelser fra en kulturkristen muslim 2013.
DATO Søndag den 16. marts kl.11.00
STED Rye kirke
*
Tema
”DER ER IKKE BRUG FOR MURE, MEN FOR BROER”, SIGER MITRI RAHEB, SOM ER PALÆSTINENSER OG
LUTHERSK PRÆST VED JULEKIRKEN I BETLEHEM, OM SITUATIONEN FOR BEFOLKNINGEN PÅ VESTBREDDEN.
TRO BRINGER HER ET INTERVIEW MED SOGNEPRÆST I RØDDING, LØVEL OG PEDERSTRUP, NIELS PETER
JACOBSEN, SOM OGSÅ ER FORMAND FOR FORENINGEN ”BETLEHEMS VENNER”. BETLEHEMS VENNER
STØTTER DEN LUTHERSKE KIRKE I BETLEHEM OG DET ARBEJDE, MITRI RAHEB STÅR I SPIDSEN FOR, FOR AT
BEVARE HÅBET HOS DEN PALÆSTINENSISKE BEFOLKNING PÅ VESTBREDDEN.
AF HELENE W. RASMUSSEN
Q:
Der er bygget en mur rundt om Betlehem, hvad er
baggrunden for det?
Muren er ikke bare rundt om Betlehem, men rundt om
hele Vestbredden. Nogen steder er det massiv betonmur
i op til 12 meters højde, andre steder er det et hegn. Det
er opført af israelerne som afgrænsning mellem Israel og
Vestbredden, og baggrunden for det er de selvmordsbombere, der var i begyndelsen af 2000-tallet. Israel
begrunder opførelsen med, at det er af hensyn til landets
sikkerhed. Mange steder er muren eller hegnet trukket
langt inde på palæstinensisk jord, og da der er et bredt
ingenmandsland på begge sider af muren, betyder det,
at der er jord, der tilhører palæstinenserne, der ikke kan
dyrkes. Hertil kommer, at muren eller hegnet flere steder
sætter skel mellem landmanden og hans jord, så han
enten ikke kan komme frem til den eller kun kan komme
frem med stort besvær, ligesom muren sætter skel mellem
mennesker, mellem naboer og familie, som kan bo med
10 minutters afstand mellem sig, men som pga. muren
må tage en omvej, så en 10 minutters tur kan blive til
en 1 times tur. Muren lægger mange begrænsninger for
palæstinenserne på Vestbredden, og de lever et isoleret
liv indenfor murens område. Hvis en palæstinenser skal
udenfor murens område skal han have en særlig tilladelse, og der er særlige checkpoints, hvor de sidder i endeløse køer, som bl.a. opstår fordi ekspeditionen er meget
langsommelig; ofte taler vagterne i telefon eller sidder og
taler med hinanden. Maskinerne, der skal læse palæstinensernes fingeraftryk, er tit ude af drift eller deres papirer bliver erklæret ugyldige af uransagelige grunde, og
de bliver tilbagevist. Så må de skaffe sig nye papirer, og
det kan godt tage op til 1 måned. Det opleves af palæstinenserne som nonchalant og arrogant behandling.
Jeg har selv været i Jerusalem på 1 måneds studieophold,
og i den periode kom jeg næsten dagligt til Betlehem
på den skole, som den lutherske kirke i byen driver. Her
oplevede jeg turen gennem checkpoint på egen krop,
men pga. mit danske pas kunne jeg passere igennem
uden problemer eller ventetid, lige forbi udslidte, trætte
palæstinensiske arbejdere, der ventede på at komme ind
i Jerusalem. Jeg havde mine børn med dernede, og jeg
husker, hvordan de oplevede det som direkte pinligt, at
vi kunne slippe igennem uden videre, og de ville faktisk
hellere have siddet i kø sammen med palæstinenserne.
9
*
Tema
Foto: Niels Peter Jacobsen
Q:
Hvad er Betlehem for en by i dag?
Bag muren er Betlehem en levende by. Der er ca. 20 til
30.000 indbyggere, afhængigt af hvor stor en del af oplandet man tæller med. Der er skoler, butikker og erhvervsliv.
Turisme er en meget vigtig og væsentlig del af byens liv,
da det giver mulighed for at sælge forskellige ting til de
gæster, der kommer og dermed give en indtjening. Byen
har 5-6 universiteter, og den unge palæstinensiske befolkning er meget veluddannet. Der er en luthersk kirke i Betlehem, som har oprettet sit eget University College, hvor
man kan have sine børn lige fra børnehave og grundskole
til college, hvor de kan tage en bachelorgrad. University
College satser bl.a. meget på kreative fag, som fremstilling af smykker, sølv- og glasarbejde, keramik, film, guidning, dans og teater. Hele skolekomplekset hedder Dar
al-Kalima, som på arabisk betyder ”Ordets hus”, og det
navn er inspireret af vores danske Grundtvig. Præsten ved
den lutherske kirke, Mitri Raheb, har været i Danmark og
har her oplevet den danske skole og højskole, og han er
meget inspireret af den frie måde undervisningen foregår
på her. I en traditionel palæstinensisk skole vil der være
langt flere elever i en klasse, og der vil være meget udenadslære og streng disciplin. Filosofien bag Dar al-Kalima er
at give unge en uddannelse, så de er rustede til fremtiden
og har et håb at leve for.
Q: Hvordan er livet for de mennesker, der bor i Betlehem?
Mange kæmper for at skaffe sig et job, så de kan få en
indkomst og betale for skole, dagligt forbrug og for sundhed. Der er mange unge, der søger væk, de emigrerer til
Tyskland, Italien, Sydamerika. Det er flest kristne, der søger
væk; de er ofte rigere, mere veluddannede og har flere
kontakter ude i verden. Ser de chancen for sig, så smutter
de. For mange er det sådan, at de skal have ideologiske
grunde til at blive; dem, der bliver, er dem, der er opsat på
at fastholde et levedygtigt palæstinensisk samfund. Mitri
Raheb nævner som præst aldrig i sine prædikener eller
anden sammenhæng, at man skal blive, for han vil ikke
10
give mennesker dårlig samvittighed over at rejse, men
han arbejder for at give mennesker grunde til at blive i
Betlehem.
Q: Du er formand for foreningen ”Betlehems Venner”,
hvad går foreningens arbejde ud på?
Foreningen blev oprettet for 11 år siden med det formål
at lave kulturudveksling mellem Palæstina og Danmark
med fokus på den lutherske kirke i Betlehem. Mitri Raheb,
som er palæstinenser og præst ved den lutherske kirke i
Betlehem var dengang inviteret på besøg i Danmark, og
foreningen blev i den forbindelse oprettet som en støtteforening. Foreningen arrangerer både besøg for danskere
i Palæstina og for palæstinensere i Danmark. I 2009 var
der dansk-palæstinensisk kulturuge i Betlehem, hvor der
bl.a. var foredrag, musik og teater. Det er en øjenåbnende
oplevelse at være i Betlehem og få de livagtige indtryk,
-at stå i kø ved et checkpoint, at se hvordan muren tager
sig ud i bybilledet og landskabet, at høre fortællingerne
om hverdagslivet dernede. Foreningen støtter endvidere,
at palæstinensere kan komme på højskoleophold i Danmark, og vi er med til at søge fondsmidler og på anden
vis at hjælpe med økonomisk støtte til den lutherske kirke
i Betlehem.
Q: Nu har vi nævnt Mitri Raheb nogle gange, hvem
er han, og hvilken betydning har han for den lutherske
kirke i Betlehem?
Mitri er palæstinenser og præst ved Julekirken i Betlehem,
som er en luthersk kirke. Han er uddannet i Tyskland, og
han har været på flere besøg i Danmark, hvor han har
fået stor inspiration fra Grundtvigs tanker. Mitri er en karismatisk, dynamisk og energisk entreprenør-type, der er
god til at skabe kontakter. Han er en af hovedkræfterne
bag de mange institutioner med tilknytning til den lutherske kirke i Betlehem, hvoraf University College er det seneste skud på stammen. De har kunnet bygge for millioner
dernede, trods det at der ikke er mange penge i områ-
*
Tema
det, men takket være Mitris evner og talent formår de at
få fondsstøtte fra forskellige lande og kirker. Foreningen
Betlehems Venner har således sponseret et af lokalerne
på University College. Mitri står i spidsen for at opbygge
skole og institutioner, som skal udruste palæstinenserne
til morgendagens Palæstina. Han insisterer på at være
konstruktiv, selvom livet for palæstinenserne på mange
måder er udfordret og trængt. Han vil skabe håb om, at
det kan betale sig at uddanne sig og bygge samfund op.
Mitri Raheb er meget inspireret af en fortælling om Luther,
der engang skulle være blevet spurgt, hvad han ville
gøre, hvis han fik at vide, at verden gik under i morgen. Til
det skulle han have svaret, at så ville han plante et æbletræ. Mitri har taget den fortælling til sig, og siger, at han
i den vanskelige situation palæstinenserne befinder sig i,
vil plante oliventræer. Han vælger oliventræer, fordi de
har stor symbolsk betydning. Mange oliventræer er blevet
fældet for at gøre plads til muren og det ingenmandsland,
der er omkring den. Oliventræer kan blive meget meget
gamle, så oliventræer, der plantes nu, rækker langt ind i
fremtiden.
Q:
Q: Hvilke tanker ligger bag Mitri Rahebs arbejde?
Betlehem og dens indbyggere?
Tanken fra Luther om at plante et træ spiller en væsentlig rolle for ham, altså at være konstruktiv, at bygge op og
være fremadrettet. Han tænker sig ikke, at området skal
ledes religiøst. Han er præst og passer naturligvis de opgaver, der hører til det, men derudover arbejder han også for
at ruste og opbygge sekulære, samfundsmæssige institutioner, så Palæstina kan komme til at fungere efter demokratiske principper og uden korruption, hvis drømmen om
at blive et selvstændigt land engang går i opfyldelse. I 2012
fik Mitri Raheb den tyske mediepris, som er en meget fornem pris. Den kaldes også den lille Nobels fredspris. I en tysk
tv-udsendelse, der er lavet om ham i den anledning, siger
han bl.a., at der ikke er brug for mure, men for broer. Det
arbejde, Mitri står i spidsen for, kan siges at være en slags
broer til en fremtid, de håber på vil være anderledes end
nutiden.
Hvad betyder Mitri Rahebs arbejde for os som
kristne her i Danmark, langt væk fra Betlehem?
For mig er han en kæmpestor inspiration. Jeg ser ikke
”Betlehems Venner” som en hjælpeforening, for vi får
håb, inspiration og forståelse af, hvad det vil sige at være
kirke gennem venskabet og relationen til Mitri Raheb og
de kristne i Betlehem. Ifølge Mitri Raheb skal vi som kirke
forholde os til den virkelighed, vi lever i. Vi skal ikke hænge
i fortiden, men besinde os på at være kirke under de forhold, vi lever i. For Mitri Raheb er håb et hovedbegreb,
det er et stærkt begreb for en kirke og for mennesker, der
lever under hårde odds, sådan som de gør i Betlehem og
på Vestbredden. Håbet skal hele tiden holdes ved lige.
Det er det, der ligger i tanken om uddannelse, det skal
være med til at vedligeholde håbet om, at det en dag vil
blive anderledes. Og det er vigtigt for dem at være klar
til at kunne opbygge deres egen infrastruktur, ledelse og
samfundsinstitutioner, når og hvis den dag kommer.
Q: Hvordan vurderer du, fremtiden tegner sig for byen
Det ved jeg simpelthen ikke. Jeg har været stærkt optaget af det her i 10 år. Jeg hørte engang en foredragsholder sige, at hvis man besøger Mellemøsten i 1-2 dage, så
kommer man hjem og synes, man kan skrive en bog om
konflikterne og forholdene. Har man været der 1 måned,
kan man skrive en artikel, og har man været der et år, ved
man ingenting. Med andre ord, forholdene i Mellemøsten
og dermed også i Betlehem er så komplicerede, at de
er nærmest umulige at gennemskue. Jeg har ikke noget
bud på, hvad vej det vil gå. Men Mitri Raheb og University
College er en af grundene til, at man kan have håb om,
at det med tiden kan blive mere konstruktivt.
11
*
Tema
Påskemorgen slukker sorgen
AF LARS MUNCH
For nogle år siden holdt Povl Dissing en forrygende
koncert i Kirke Hyllinge kirke over Grundtvigs salmer.
Koncerten hed Den signede dag, hvor han sammen med
to nordmænd på henholdsvis guitar og orgel fortolkede
Grundtvigs salmer. En ting, som jeg holdt meget af, var,
at af alle de påskesalmer, som Grundtvig havde skrevet,
Vers et: Vers 1 lægger storslået ud med, at nu er sorgen slukket til evig tid, og
at påskemorgen har givet
os lyset og livet. Dagning =
daggry.
Vers tre: Vores sang er en sang til
vores forsoner, vores frelser. Jesus
døde, for at vi, når vi dør, skal komme i paradis. Der har vi ifølge Det
Gamle Testamente været en gang,
men vi blev smidt ud, da Adam og
Eva spiste af æblet. Det er påskens
budskab. At Jesus døde for vores
synders skyld og overvandt døden.
Han er vores forsoner.
Vers fem: Bødt er brøden betyder,
at synden er betalt. I paradis er der
ingen død, og alle vi dødelige mennesker har fået evigt liv takket være
Jesu sejr over døden. Nu ligger også
vores grave midt i paradis, hvor
døden er død.
Vers syv: Favrt betyder smukt, og vi
skal alle smukt fare til himmels, og
som ved pinsen, hvor der fortælles,
at menneskene fik tunger af ild,
ja så skal vi med glødende tunger
møde Herren med den nye sang: at
Kristus er opstanden.
12
havde Povl Dissing udvalgt Påskemorgen slukker sorgen.
Det er også min yndlings-påskesalme, som meget enkelt i
al sin gentagelse fortæller om det vigtigste i påsken. Nok
er den enkel, men alligevel kræver den som mange andre
salmer et vist forkundskab for at forstå den. Derfor vil vi
for en gangs skyld gennemgå en salme vers for vers.
1 Påskemorgen slukker sorgen,
slukker sorgen til evig tid.
Den os har givet lyset og livet,
lyset og livet til dagning blid.
Påskemorgen slukker sorgen,
slukker sorgen til evig tid.
2 Redningsmanden er opstanden,
er opstanden i morgengry.
Helvede græder, Himlen sig glæder,
Redningsmanden er opstanden,
er opstanden i morgengry.
3 Sangen toner, vor forsoner,
vor forsoner til evig pris.
Han ville bløde for os at møde,
for os at møde i Paradis.
Sangen toner, vor forsoner,
vor forsoner til evig pris.
4 Englehære budskab bære,
budskab bære med lovsang ny,
flyve så fage, frem og tilbage,
frem og tilbage: til grav, til sky.
Englehære budskab bære,
budskab bære med lovsang ny.
Vers to: I vers to hører vi hvorfor.
Fordi redningsmanden, det vil sige
Jesus, er opstanden. Helvede græder, fordi døden ikke længere er det
sidste, hvorimod himlen glæder sig
over det nye; nemlig at Kristus er
opstået fra de døde.
Vers fire: Vers fire handler om englene, der er sendt fra Gud til jorden
for at forkynde det nye budskab,
at Kristus er opstået. Fage betyder
hurtigt.
5 Bødt er brøden, død er døden,
død er døden i Paradis.
Nu ligger graven midt i Guds-haven
midt i Guds-haven til Jesu pris.
Bødt er brøden, død er døden,
død er døden i Paradis.
6 Mørket græder, engleklæder,
engleklæder de er som lyn.
Om end bedrøvet smiler dog støvet,
smiler dog støvet ved engle-syn.
Mørket græder, engleklæder,
engleklæder de er som lyn.
7 Favrt i skare op vi fare,
op vi fare fra grav i sky!
Tungerne gløde, Herren vi møde,
Herren vi møde med lovsang ny.
Favrt i skare op vi fare,
op vi fare fra grav i sky!
N.F.S. GRUNDTVIG 1843.
Mel.: Thomas Laub 1917
Vers seks: Mørket græder, fordi
det ikke har magt mere, og støvet,
altså menneskene, smiler ved synet
af englen ved graven. ”Om end bedrøvet smiler dog støvet” henviser
til kvinderne, der som de første
opstandelsesvidner, kom ud til
graven for at salve den døde Jesus,
men de blev mødt af en engel, der
fortalte dem, at de ikke skulle være
bange eller kede af det, for Jesus er
opstået.
*
Påske
PÅSKEFROKOST
Vi vil gerne varme op til påsken ved at invitere til påskefrokost i Kirke Hyllinge præstegård. Vi begynder med en
andagt i kirken, og så går vi i præstegården og spiser sammen. Bagefter vil Inge og Erling Møllehave fortælle om
det at være frivillig på hospice, hvilket de selv er meget
engagerede i. Erling Møllehave vil derudover på saxofon
assistere vores organist Dan Hemmer til andagten.
Af hensyn til bestilling af mad er der tilmelding på mail
mgm@km.dk senest fredag den 4. april. Prisen for frokost
er 50 kr.
DATO Onsdag den 9. april kl. 11.30
STED Kirke Hyllinge kirke og præstegård
Læsninger og musik
på palmesøndag
Palmesøndag vil Rye og Kirke Sonnerups Børne- og
Ungdomskor samt Motetkoret synge påsken ind ved en
musikgudstjeneste i Rye kirke. Med læsninger fra Det
nye Testamente vil sognepræst Birgit Svendsen skildre
påskens centrale begivenheder. Ind i mellem læsningerne synger korene, hver for sig og sammen, nogle korsange om palmesøndag og påsken. Musikken vil veksle fra
medrivende og rytmisk til mere stemningsfyldt og klassisk
korsang.
DATO Palmesøndag den 13. april kl. 11.00
STED Rye kirke
Gudstjeneste med
Familiekoret
3 fredage i marts og april har sangglade mennesker sat
hinanden stævne i Familiekoret og sunget et udvalg af
påske- og forårssange. Gudstjenesten palmesøndag vil
koret synge, så taget løfter sig, og vi skal naturligvis også
synge sammen og høre, hvad Bibelen siger om vores liv,
sangen og glæden.
DATO Palmesøndag den 13. april kl. 17.00
STED Sæby kirke
13
*
Påske
Gudstjeneste med
Trollekoret
Påskens gudstjenester bliver en perlerække af musikgudstjenester. Skærtorsdag vil vi blive båret igennem gudstjenesten af lokale stemmer. Trollekoret (der tidligere hed
Bramsnæs Rytmiske Kor) bidrager med begejstring, indlevelse og sangglæde.
Liturgisk gudstjeneste
Vi holder en liturgisk gudstjeneste med masser af musik og
læsninger. En anderledes gudstjeneste – kun denne ene
gang om året.
DATO Langfredag den 18. april kl. 10.00
STED Lyndby kirke
DATO Skærtorsdag den 17. april kl. 10.30
STED Gershøj kirke
ALENE i påsken?
Eller måske har du travlt med familiebesøg og forberedelser? Uanset hvad så kom og fejr højtiden med din kirkefamilie, vi tilbyder en oase af ro og serverer desuden et
godt måltid!
Sognekirken on the
road igen langfredag i
Kirke Saaby og Kisserup,
Rye og Kirke Sonnerup
sogne
På denne dag holder vi ikke gudstjeneste i vore kirker.
Vi holder gudstjeneste skærtorsdag aften kl. 17.00 i Rye
kirke. Efter gudstjenesten dækker vi op i kirken til fællesspisning og hyggeligt samvær. Vi serverer en buffet med
lammesteg og garniture og diverse tilbehør, tilberedt efter
alle kokkekunstens regler.
Vi glæder os til at se jer, unge som gamle: Er du gangbesværet er det ingen hindring, der vil være hjælpende
hænder.
Tilmelding, senest den 13. april, til fællesspisning hos Dorte
Pedersen på tlf. 6069 4832 eller på email: dpe@km.dk Pris.
50,-.
I stedet kommer kirkerne rundt i sognene på ladet af en
lastbil lastet med et orkester, korsangere, 2 præster og et
alter. Minigudstjenester langfredag på 15 minutter ved
Poul Joachim Stender og Birgit Svendsen.
DATO Langfredag den 18.april
STED
Kl. 10.30: Busholdepladsen i Kisserup
Kl. 11.00: Gadekæret Kirke Saaby
Kl. 11.30: Plænen overfor købmanden i Kirke Sonnerup
Kl. 12.00: Ejby på parkeringspladsen ved Netto
DATO Skærtorsdag den 17. april
STED Rye kirke kl. 17.00
Meditation
Kom og vær med til meditation over teksterne til skærtorsdag. Vi skal holde nadver sammen, og vi skal lytte til
meditativ musik.
DATO Skærtorsdag den 17. april kl. 10.00
STED Kirke Hyllinge kirke
14
Gudstjeneste med
fællessang
Langfredag er påskens mørke dag, det er nederlagets og
smertens dag, dagen hvor Jesus blev korsfæstet. Gudstjenesten vil have en meditativ karakter, hvor fællessang
veksler med oplæsning af passager fra Bibelen, som
beskriver langfredagen.
DATO Langfredag den 18. april kl. 10.30
STED Sæby kirke
*
Påske
Gudstjeneste med
Sarah Elgeti
Påskedag vidner om lysets og livets styrke.
Ved gudstjenesten medvirker Sarah Elgeti på fløjte.
DATO Påskedag den 20. april kl. 10.30
STED Sæby kirke
Påskedag med trompet
Trompetisten Anne Lind vil være med til at gøre påskedag
særlig festlig i Kirke Sonnerup og Rye. Anne er uddannet
ved Det jyske Musikkonservatorium, og man vil ofte kunne
opleve hende som freelance musiker i bl.a. DR’s symfoni­
orkester. De sidste seks år har vi kunnet nyde hendes
smukke spil her hos os på påskedag, så det er gået hen
og blevet en god tradition. Rye & Kirke Sonnerups Motetkor vil også i år synge en påskemotet samt sørge for, at
salme­sangen får et ekstra løft. Sognepræst Birgit Svendsen
er prædikant denne dag.
DATO Påskedag den 20. april
STED Rye kirke kl. 9.30 og Kirke Sonnerup kirke kl. 11.00
Familie- og
konfirmandgudstjeneste
inviterer alle til at komme til familie – og konfirmandgudstjeneste. Mød årets konfirmander fra Kirke Hyllinge,
Lyndby, Sæby og Gershøj og se, hvordan de er med til
gudstjenesten.
DATO 2. påskedag den 21. april kl. 10.00
STED Kirke Hyllinge kirke
Babysalmesangsgudstjeneste
Se mere side 20.
DATO 2. påskedag den 21. april kl. 11.00
STED Kirke Sonnerup kirke
*
Datoer
2. MARTS
Fastelavn
Børnegudstjenester, hvor vi
bagefter slår katten af tønden.
STED: Lyndby kirke kl. 10.00 Kirke
Sonnerup kirke kl. 11.00 Gershøj
kirke kl. 14.00
7. MARTS
Brunch
I Kirke Hyllinge byder man
velkommen til Fastebrunch!
STED: Kirke Hyllinge kirke og
præstegård kl. 9.00
13. MARTS
Sangaften og forårskoncert
Børne- og ungdomskorene fra
Rye og Kirke Sonnerup samt
Motetkoret optræder – her­efter
er der fællessang, kaffe og
kage.
STED: Rye kirke kl. 19.00
16. MARTS
Naser Khader kommer til Rye
Naser Khader prædiker til gudstjenesten og fortæller efterfølgende om sin bog ”Bekendelser fra en kulturkristen muslim”
STED: Rye kirke kl. 11.00
19. MARTS
Læsekredsen
Vi får besøg af forfatteren
Katrine Marie Guldager, der fortæller om sit forfatterskab
og bogen ”Ulven”.
STED: Rye kirke kl. 19.30
21. MARTS
Konfirmandgudstjeneste
Pizza-gudstjeneste for
konfirmanderne og alle andre
interesserede.
STED: Rye kirke kl. 17.00
23. marts
Gospelgudstjeneste
Det lokale gospelkor Gospel
Voices deltager i gudstjenesten.
STED: Kirke Sonnerup kirke
kl. 11.00
25. MARTS
Salmeswing
Sille og Palle byder på swingende børneversioner af salmer
STED: Kirke Hyllinge kirke kl.17.00
25. MARTS
Filmmusikforedrag
Morten Skjoldan Petersen
holder foredrag om filmmusik
gennem tiden.
STED: Rye kirke kl. 19.30
28. marts
Familiekor starter
Første øvegang for koret for
alle aldre – inviter venner og
naboer med!
STED: Sæby kirke kl. 17.00
29. MARTS
Koncert
Det dygtige jazzorkester Mads
Granum Kvartet optræder
i sammenhæng med guds­
tjenesten til Kristi Himmelfart.
STED: Kirke Sonnerup kirke
kl. 19.30
9. APRIL
Påskefrokost
Andagt og efterfølgende frokost i Kirke Hyllinge præstegård
STED: Kirke Hyllinge kirke
kl. 11.30
27. APRIL
Filmklubben Bergman
Vi mødes og ser filmen
”Meteora” i Hvalsø bio
STED: Hvalsø Bio kl. 15.00
30. APRIL
Læsekredsen
Vi læser Philip Roths bog
"Enhver"
STED: Rye præstegård kl. 19.30
15. MAJ
Aftengudstjeneste med
varme hveder
Kirkerne i Kirke Hyllinge,
Lyndby, Sæby og Gershøj
holder fælles gudstjeneste med
varme hveder i våbenhuset.
STED: Lyndby kl. 20.00
15
*
Arrangementer
ULVEN & ENHVER
Deltag i Læsekredsen
– stedet hvor læsehestene mødes!
Onsdag den 19. marts mødes vi i Rye kirke kl. 19.30, hvor vi får
besøg af forfatterinden Katrine Marie Guldager, der vil fortælle
om sit forfatterskab og om romanen ”Ulven”.
Katrine Marie Guldager voksede op i Hillerød, afbrudt af
et par år i Zambia, hvor forældrene var udstationeret.
I 1988 mistede hun sin far ved togulykken i Sorø, hvor 8
personer omkom. Denne personlige tragedie er beskrevet i bogen ”LYSGRÆNSEN” fra 2007 med undertitlen ”En
psyko­analyse”, som Katrine Marie Guldager selv gennemgik over en niårig periode.
Guldager debuterede med digtsamlingen ”Dagene
skifter hænder” i 1994; samme år som hun afsluttede sin
cand. phil. eksamen og sin uddannelse på Forfatter­skolen
under Poul Borums ledelse. Året efter kom endnu en digtsamling ”STYRT”. Og siden har hun udgivet romaner, kortprosa, børnebøger og som nævnt den meget personlige
beretning om en rejse ind i sindet via psykoanalysen.
Guldager, der har boet i kollektiv som barn, og som forholder sig meget kritisk til den periode, har beskrevet de
omkostninger, der kan være forbundet med som barn, at
have ”100 forældre”. Det kan man bl.a. læse om i novelle­
samlingen ”Nu er vi så her” fra 2009. Guldager har sent i
livet selv stiftet familie, og hun bor nu på Amager med sin
mand og to små børn.
Det var netop som novelleforfatter, Katrine Marie Guldager
for alvor slog sit navn fast i den litterære offentlighed og hos
sine læsere. Priserne var begyndt at komme; tidligt fik hun
Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat, Kritiker­prisen i 2005
for novellesamlingen ”København”, og i 2010 Det Danske
Akademis Beatricepris, der gives for litterær kvalitet og
tyngde og for at skaffe sin forfatter arbejdsro til yderligere
at kunne udvikle sig. Denne pris faldt lige efter udgivelsen
af romanen ”ULVEN”, som vi skal høre hende fortælle om.
Romanen” ULVEN” er første del af en stort planlagt serie
på 6 eller flere romaner. Foreløbig er udkommet” ULVEN” i
2010, så ”Lille Hjerte” i 2012 og ”Den ny Tid” i 2013. Bind 4,
”Peters Død” er planlagt til udgivelse i 2015.
ROMANEN ”ULVEN”.
”Ulven” handler, som flere af Guldagers bøger, om FAMILIEN. Både når den fungerer og især når den ikke fungerer.
Vi er i Køge i tiden under 2. verdenskrig, og vi følger en
16
familie og dens netværk. Hovedpersonen, LEONORA
”optræder” lang tid før sin fødsel, idet hendes forældre
omtales som ”Leonoras mor” og ”Leonoras far” og vi må
heller ikke glemme Leonoras ”mørke bror”, Henry som en
bekymrende figur.
Katrine Marie Guldager siger selv om romanen, ”ULVEN” i
et interview i 2010 med Kristeligt Dagblad:
”Jeg vil gerne fortælle om den mørke understrøm i en
familie, for der er en risiko for, at mørket tager magten fra
én, hvis man ikke er opmærksom. Forældre opdrager, så
godt de nu kan, og har en uhæmmet stor indflydelse på,
hvem man bliver. Samtidig er familien et forpligtende fællesskab. Man kan undslippe dårligdom i et venskab ved
at bryde venskabet, og selvom der er mennesker, der helt
bryder med deres familie, er det dog sværere og mere
omkostningsfyldt at lægge familien helt på is. Netop fordi
man på sin vis er tvunget til at være i en familie, er hele
den negative side ved at være familie til stede på en helt
anden måde, end den er i et venskab. Vi består af både
godt og ondt, og vores skyggesider kan ikke skjules i en
familie. Det onde har også sin plads.”
Katrine Marie Guldagers fortid med en barndomsperiode
i Afrika afspejler sig i dette citat fra det samme interview,
hvor hun om sammenhold og fællesskab siger: ”Når der
dør 4000 mennesker i New York, går vi fuldstændig bagover, mens der hurtigt dør 10.000 mennesker i Afrika, uden
at vi overhovedet opdager det. Det er fællesskabets
begrænsning. Folks plads i fællesskabet er forskellig, og
fællesskabet bygger i en vis forstand på udelukkelse. Man
har et fællesskab, fordi nogen er udelukket og har mindre
end andre. Sådan er det både i en familie og i samfundet.
Man lukker nogen ind og udelukker andre.”
Katrine Marie Guldager har med held skabt en sproglig
platform, der bringer læseren tilbage til tiden omkring
2. verdenskrig. Derudover trækker hun også på eventyr­
enes og sagaernes kerne. En stor læseoplevelse venter
alle dem, der ikke allerede har læst ”ULVEN”.
Og en spændende aften i selskab med Katrine Marie
Guldager selv venter os uden tvivl i Rye Kirke.
*
Arrangementer
NÆSTE GANG VI MØDES I LÆSEKREDSEN ER DEN 30.
APRIL KL. 19.30 I PRÆSTEGÅRDEN, HVOR VI LÆSER DEN
AMERIKANSKE FORFATTER PHILIP ROTHS ROMAN ”ENHVER”.
(0VERSAT TIL DANSK I 2007 AF LYRIKEREN NIELS LYNGSØ)
Philip Roth regnes for én af de mest betydningsfulde af
de nulevende amerikanske forfattere. Han er prisbelønnet som få, og da Alice Munro i efteråret 2013 fik Nobel­
prisen, var det Philip Roth der ”åndede hende i nakken”,
da beslutningen i Stockholm blev taget.
Han blev født den 19. marts 1933 i Newark, New Jersey i
USA af efterkommere af jødiske immigranter.
”Philip Roth har”, skriver Gyldendals internetleksikon, "i eminent grad været med til at danne og cementere forestillingen om den neurotiske amerikanske storbyintellektuelle,
hvis personlige anliggender også påstås at være nationens”. Man kunne tilføje: med den dimension det jødiske islæt giver, og som Roth ofte har forholdt sig kritisk til.
Læg så dertil at de fleste af hans romaner har affødt det
samme spørgsmål, som læserne stillede allerede ved gennembrudsromanen i 1969, ”Portneys Genvordigheder”:
har vi at gøre med en selvbiografi forklædt som roman
eller en roman forklædt som selvbiografi?
I dag er vi som læsere langt mere vant til auto-fiktion, nøgleromaner eller biografiske romaner uden nødvendigvis at
skulle kategorisere det enkelte værk så nøje. ”Især bøgerne om Nathan Zuckerman læner sig op ad Roths eget liv,
hvilket giver Roth mulighed for at afsøge grænselandet
mellem fiktion og virkelighed. Roth har gjort det til et centralt element at gøre forholdet mellem litteratur og levet
liv til et litterært tema”, sådan skriver de i bibliotekernes
Forfatterweb – og fortsætter:
”Roth skelner ikke mellem sandhed eller løgn i behandlingen af sine egne konkrete erfaringer, men mellem skrevet
og ikke-skrevet virkelighed. Denne skelnen har på en gang
givet Philip Roth’s forfatterskab et element af leg med en
række kinesiske æsker samtidig med, at den har afsøgt
de mekanismer, der går i gang, når mennesker fortæller
historier til hinanden”.
Philip Roths opvækst i det jødiske kvarter i Newark i New
Jersey var relativ tryg med en kærlig storebror og hårdtarbejdende middelklasseforældre, der lagde vægt på at
give deres sønner en god start i livet. Roth fik en universitetsuddannelse i engelsk sprog og litteratur, og indtil 1991
underviste han i ”creative writing”(kreativ skrivekunst) på
flere universiteter i USA.
Philip Roth har flittigt skrevet og rapporteret om sit liv som
moderne mand, newyorker-storby-jøde, og i 2013 udkom
på dansk den seneste af forfatterens romaner, den meget
roste ”NEMESIS”.
Forfatteren har flere ægteskaber bag sig, men har siden
begyndelsen af 1990’erne levet alene uden for New
York. Philip Roths litterære forbillede er forfatteren Henry
James (1843 – 1916) og hans hobby er SANDHEDEN plus
MÆNDS og KVINDERS INDBYRDES GENVORDIGHEDER.
Philip Roth indleder sin (af omfang) lille roman ”Enhver”
med en begravelse på en forfalden, jødisk kirkegård.
Begravelsesfølget består af få venner og gamle kolleger,
et par midaldrende sønner, en svækket ekskone, en tidligere elskerinde samt en oprigtigt sørgende datter og storebror.
Om den ene søn skriver Roth: ”Hvil i fred, fatter”, sagde
Randy, men hans stemme var skræmmende blottet for
ethvert strejf af mildhed, sorg, kærlighed eller tab”. Anderledes med datteren, Nancy fra den afdødes andet ægteskab. I sin tale ved kisten citerer hun faderens ”eget stoiske
motto”: ”Man kan ikke lave virkeligheden om. Bare tag
det som det kommer. Stå fast, og tag det som det kommer.”
Vi får aldrig sat navn på den døde mand, men ikke desto
mindre lærer vi ham at kende efterhånden som fortællingen skrider frem. Vi følger ham fra barndom til alderdom
med sygdom og død. Som én af anmelderne bemærker,
så fylder den ”raske” del af vores hovedpersons (ENHVER)
liv - over 20 år - næsten ingenting i romanen. Det gør derimod sygdomsperioderne, lige fra drengens brokoperation,
over den unge mands sprængte blindtarm til den ældre
mands forkalkede blodårer med tilhørende operationer.
Denne sygdoms-cirkel sluttes omkring vores hovedperson,
en succesrig reklamemand (ENHVER), der tager for sig af
livets goder, selvbevidst erobrer kvinder og afslutter 3 ægteskaber. Han lægger lige fra ungdommen afstand til familiens jødiske påvirkning og til religion i det hele taget, og han
glæder sig, som velbeslået pensionist, til endelig at dyrke
sin passion, maleriet. Men det giver ham som sygdomsramt
ingen glæde, og da en jævnaldrende, kvindelig maleelev, som han underviser på sit pensionist-hold, begår selvmord på grund af sygdom, opgiver han sin passion.
DØDEN og HAVET er konstant til stede i romanens ”kulisser”, ligesom seksualiteten er det hos hovedpersonen
(ENHVER) som et altid-insisterende og altid-eksisterende
vilkår og valg.
Hvis man imidlertid tror, at man som læser skal igennem
en ørkenvandring af en trist fortælling om en ældre, syg
mand, kan man godt tro om igen! – Romanen er fuld af
gudesmukke og sorgmuntre beskrivelser af et levet liv
og af et menneskes famlen efter at få ”lidt mere” med
af livet. Humor, varme og sanselighed gennemstrømmer
denne lille perle af en roman om et menneske, der fik lov
til at ”være oppe” så kort en stund, som livet nu er.
Onsdag den 21. maj kl.19.00 holder vi afslutning i læsekredsen, og som altid er aftenens program en overraskelse!
DATO: Onsdag den 19. marts kl. 19.30
STED: Rye Kirke
DATO: Onsdag den 30. april kl.19.30
STED: Rye præstegård
17
*
Arrangementer
SALMESWING MED
SILLE OG PALLE
SUTTER OG SALMER
FORÅR 2014
Vi inviterer alle, børn og voksne, til at komme og være
med, når Sille og Palle besøger Kirke Hyllinge kirke.
Vi holder sutter og salmer for dagplejere og også for
fædre og mødre, der har lyst til at være med. Vi synger,
blæser bobler, hører historier og meget mere.
Kirken fyldes af musik, når Sille og Palle spiller og synger.
Der spilles nogle af de kendte og elskede salmer blandet
op med livgivende rytmer til hjertet, sanserne og dansebenene.
Og mon ikke børnene selv får lov til at spille med, hvis
ellers guitarerne vil vågne......
Sille Grønberg og Palle Windfeldt er to af landets mest
rutinerede musikere i koncerter for børn. Parret spiller
blandt andet med i børnejazzorkesteret Djanzz og er
komponisterne bag musikken til det populære børneprogram ”Rosa fra Rouladegade”. Begge musikere har
et hav af CD’er og koncerter bag sig. Duoen har desuden indspillet CD´en til Børnesalmebogen, der udkom
i 2011.
Efter gudstjenesten er der pizza til alle i våbenhuset, og
af hensyn til netop maden, er der tilmelding på mgm@
km.dk senest fredag den 21. marts.
DATO Onsdag den 9. april, onsdag den 23. april, onsdag
den 7. maj, tirsdag den 14. maj og onsdag den 21. maj
kl. 10.30-12.00
STED Kirke Hyllinge kirke
Som noget nyt, vil der nu også være sutter og salmer
i Sæby kirke. Det er for dagplejere og for dig, der går
hjemme med dit barn.
DATO Tirsdagene den 25. marts, 8. april, 6. maj
kl. 9.30-10.30
STED Sæby kirke
DATO Tirsdag den 25. marts kl. 17.00
STED Kirke Hyllinge kirke
PRÆDIKENVÆRKSTED
Nu sender vi igen prædikenen på værksted. Vi læser
teksterne til næste søndags gudstjeneste, og så er ordet
ellers frit: hvad taler til os, hvad undrer os, hvad synes vi
er noget vrøvl? Hvad ville vi selv sige, hvis det var os, der
skulle prædike? Og hvad har vi lyst til at synge? Snakken
over bordet tager udgangspunkt i teksten - men det er
ikke til at sige, hvor vi ender. Da snakken tit går bedre
over lidt at spise, serverer vi vin og ost.
Alle er velkomne, der kræves ingen øvelse eller kirkevanthed - bare nysgerrighed og lyst til at kæmpe med
prædiken og bibel og snak om tro. Man er velkommen
til at læse teksterne hjemmefra, men det er ikke nødvendigt - vi læser dem også, når vi mødes.
Det er teksten til 3. søndag i fasten Johannesevangeliet
8,42-51
Værkstedet ledes af Mette Merrald og Lars Munch
DATO Tirsdag den 18. marts kl. 19.30 – 21.00
STED Kirke Hyllinge præstegård
18
*
Arrangementer
FAMILIEKOR 2014
Syng med tusinde stemmer
så vi sammen fornemmer
denne herlige, særlige
glæde det er at synge.
Komponisten Max Steiner blev født i Østrig, men kom til USA i 1929.
Her blev han en slags ”filmmusikkens far” med flere hundrede berømte
filmmusikpartiturer, bl.a. musikken til ”Casablanca” fra 1942 med
Humphrey Bogart og Ingrid Bergman.
PLAY IT AGAIN, SAM!
Det er nok de færreste, der tænker på, at der går en lige
linje fra Wagners musik i de store senromantiske operaer
og så til den musik, der blev komponeret til en lang række film i Hollywood i glansperioden fra ca. 1930 -1950.
Men det er ikke desto mindre en kendsgerning, og forklaringen er blandt andet, at en række tyske og østrigske
komponister flygtede til USA under nazismen. I USA var
tonefilmen blevet voldsomt populær og efterspørgslen
på skolede komponister derfor også stor. For de europæiske komponister, der kom til USA, var det naturligt at
tage udgangspunkt i Wagner, når de skulle komponere
den episke fortællende musik, som filmmediet lagde op
til.
Til filmmusikforedraget i Rye kirke vil man komme til at
høre lidt mere om filmmusikkens historie. Vi skal både
se og høre forskellige markante eksempler på, hvordan
underlægningsmusik er blevet anvendt igennem tiden.
Og vi vil også diskutere den udvikling, filmmusik har taget
i den nyeste tid på godt og ondt. Alle er velkomne til foredraget, der holdes i tilknytning til den nye filmklub Bergman. Foredraget varer en times tid og holdes af organist
Morten Skjoldan Petersen, der også har hovedfag i
Musikvidenskab fra Københavns Universitet.
Kan du lide at synge, er Familiekoret lige noget for dig.
Det er en glæde at synge, og det er en almindelig erfaring, at man ikke både kan synge og være sur på en og
samme tid. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Der
ligger en vældig kraft i det at synge, og vi kalder det,
at der bliver sunget, så taget løfter sig. Der skal naturligvis mere end menneskelige stemmer til at løfte et tag,
men med udtrykket siger vi, at sangen rummer en styrke
og en fylde, som ligger ud over, hvad vi kan forklare og
godtgøre. I sangen forenes og forbindes mennesker,
åndedrættet falder i en fælles rytme, og det er ikke som
i en samtale, hvor vi hver især overvejer vore egne ord
og argumenter. Når vi synger skal vi ikke belægge vore
ord eller overbevise en modpart. Tværtimod skal vi blot
synge det ud, som allerede er givet.
Familiekoret synger i år et udvalg af påske- og forårssange under ledelse af Dan Hemmer, organist i Kirke Hyllinge
og Lyndby, og Ida Ellegaard, sanger i Ferslev og Vellerup.
Koret er et samarbejde mellem sognene i Sæby, Gershøj, Kirke Hyllinge, Lyndby, Ferslev, Vellerup og Skibby, og
det er for folk i alle aldre, man skal bare kunne læse. Man
behøver ikke at have erfaring med at synge i kor for at
være med, det eneste, der er brug for, er glæde ved at
synge og man kan komme alene eller sammen med sin
familie. Koret slutter af med at medvirke ved en familiegudstjeneste i Sæby kirke, palmesøndag.
Vi spiser sammen hver gang, der er Familiekor; maden
koster 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn. Af hensyn til
bestilling af mad er tilmelding nødvendig til Helene W.
Rasmussen på hra@km.dk eller 46 40 41 61.
DATO Fredagene den 28. marts, 4. april, 11. april
kl. 17.00 - 20.00
STED Sæby kirke
DATO Palmesøndag den 13. april kl. 17.00
STED Sæby kirke
DATO Tirsdag d. 25. marts kl. 19.30
STED Rye kirke
19
*
Arrangementer
BABYSALMESANG
Vi begyndte babysalmesangen igen onsdag den 26.
februar i Rye kirke, men du kan sagtens nå at være med.
Du kan tilmelde dig hos enten organist Morten Skjoldan
Petersen på tlf. 2651 5262 eller e-mail msp@km.dk eller
til sognepræst Dorte Pedersen på telefon 6069 4832 eller
dpe@km.dk
Babysalmesang foregår i Rye kirke på onsdage fra
kl.10.00 -11.00, og vi tilbyder et forløb, der strækker sig
over 8 gange, sidste gang er onsdag den 23. april.
FILMKLUBBEN
BERGMANN GÅR
I HVALSØ BIO
Vi afslutter forløbet med en babysalmesangsguds­
tjeneste i Kirke Sonnerup kirke mandag den 21. april
(2. påskedag). Gudstjenesten er for hele sognet, og vi
skal, ledet af babysalmesangerne, både træde dansen
og hilse på de yngste medlemmer af menigheden til
musik og sang. Advarsel til kirkegængerne 2. påskedag:
Du risikerer at blive budt op til dans.
DATO 2. påskedag den 21. april
STED Kirke Sonnerup kirke kl. 11.00
En gang imellem går det ikke altid ”som præsten prædiker”.
Til vores filmaften den 25. februar var det ikke muligt for
os at fremskaffe den græske film: Meteora. I stedet så vi:
Monastary.
Nu viser det sig, at Hvalsø biograf har Meteora på plakaten søndag den 27. april kl. 15.00. Arrangementet indgår
i Lejres kulturdage.
Så kom og se filmen der!!
Meteora er et græsk drama om en kontroversiel forelskelse mellem en nonne og en munk. Alt må selvfølgelig
holdes hemmeligt, men ved hjælp af signaler og flyg­
tige møder formår de at nære deres spirende forelskelse.
Efterhånden som de mere menneskelige lidenskaber griber fat, må de begge stille spørgsmål ved deres religiøse
hengivenhed. Instruktøren supplerer realfilm med animationssekvenser, som udvider den traditionelle ortodokse ikonografi til også at fortælle historien om en kærlighed, der
er udspændt mellem himmel og jord. Alt imens helvedet
og alle dets pinsler lurer derunder. Rollen som munken spilles af Theo Alexander, som bl.a. har spillet med i enkelte
afsnit af vampyrserien ’True Blood’ (2008-). ’Meteora’ er
navnet på et græsk kloster i Thessalien, hvis naturligt udformede sandstenssøjler ofte forsvinder i skyerne.
20
SANGAFTEN OG
FORÅRSKONCERT
Det bliver en sangaften for hele familien, der finder sted i
Rye kirke denne lyse forårsaften, og vi tør godt love sang
for alle pengene. Aftenen indledes med, at børne- og
ungdomskorene fra Rye og Kirke Sonnerup synger nogle
dejlige forårs- og sommersange. Herefter er det Motetkorets tur til at give en smagsprøve på deres repertoire.
Efter denne lille korafdeling kommer der kaffe og kage
på bordene. Og så vil der ellers være fællessang fra
højskolesangbogen. Der vil frit kunne vælges sange,
men mon ikke, nogle af vore herlige forårs- og sommer­
sange vil være iblandt. Aftenen rundes af med en
sommerpastorale på kirkens orgel.
DATO Søndag den 27. april kl. 15.00
DATO Tirsdag den 13. maj kl. 19.00
STED Hvalsø biograf
STED Rye kirke
*
Arrangementer & Gudstjenester
SÅ SLÅR VI KATTEN
AF TØNDEN!
JAZZ
I KIRKE SONNERUP
Til Kristi Himmelfart søndag er det det kendte orkester
Mads Granum Kvartet, der står for musikken i Kirke Sonnerup kirke ved gudstjenesten.
Mads Granum trækker både på sin baggrund som jazzpianist og som organist og forener disse egenskaber på
elegant vis sammen med sin kvartet. Musikken er fortrinsvis kendte salmer og højskolesange tilsat jazzens tonesprog og introduceret på medrivende og humoristisk vis.
Mads Granum er en velrenommeret og særdeles aktiv
musiker på den danske musikscene. Ved siden af sin
kvartet er han kapelmester for Thomas Eje og optræder
som pianist og keyboardspiller sammen med en række
kendte kunstnere og orkestre bl.a. Linie 3, Per Nielsen,
Louise Fribo, Marie Carmen Koppel, Julie Berthelsen,
Cæcilie Norby, Bobo Moreno, Alberte, Stig Rossen,
Radioens Underholdningsorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester. Mads Granum er
desuden organist i Lindevang kirke på Frederiksberg,
samt korleder for det rytmiske kor Vocalicious.
Mads Granum Kvartet har udgivet de anmelderroste
cd´er Hymns in time (2006) og Between Traditions (2009)
og spillet mere end 150 koncerter i Danmark og Tyskland.
Det hører til en rigtig fastelavnsfest, at man slår katten
af tønden og kårer en kattekonge og en kattedronning. Sådan har det været i mindst 500 år. Indtil for
lidt over 100 år siden var det voksne, der slog katten
af tønden, og det skal forstås bogstaveligt – det var
en levende kat, der var i tønden. Man kunne i gamle
dage blive fritaget for at betale skat det kommende
år, hvis man blev kattekonge, så der blev utvivlsomt
lagt kræfter i, når det var ens tur til at slå på tønden.
Katten blev set som symbol for det onde, som blev slået
hid og did for til sidst, når tønden revnede, at kunne stikke af og tage ondskaben med sig, hvis ellers det stakkels
dyr kunne stå på sine ben og holde balancen. Man kender noget lignende fra Bibelen, hvor det i Mosebøgerne
fortælles om, at jøderne en gang om året udvalgte en
gedebuk, som man billedligt talt lagde alle synder på
for så at sende den væk, ud i ørkenen. Det er herfra, vi
har udtrykket ”en syndebuk”. Det er et uskyldigt offer for
en krise, et fjendskab, for mobning og udstødelse.
Nu om stunder er det børn, der slår katten af tønden, og
når tønden går i stykker, er det slik, frugt og måske en kat
af karton, der falder ud på gulvet og kattekongen og
kattedronningen bliver kronet med gyldne kroner.
Der er fastelavnsgudstjenester i Lyndby, Kirke Sonnerup
og Gershøj kirker. I Lyndby er der er tradition for at slå
katten af tønden bag rådhuset i Lyndby, og i år vil vi
gerne prøve noget nyt. Start fastelavnsfesten i kirken,
kom meget gerne udklædt, vi får besøg af en trompetist, og vi glæder os til at se jer alle sammen. I Kirke Sonnerup kirke medvirker kirkens børnekor, som naturligvis er
udklædte, ligesom alle andre børn og barnlige sjæle.
Efter gudstjenesten er der tøndeslagning i gymnastiksalen på skolen. I Gershøj kirke medvirker et nyt kirke-skole
kor, og efter gudstjenesten er der fastelavnsfest i Børneklubben, hvor der er fastelavnsboller og tøndeslagning.
DATO Søndag den 2. marts
STED Lyndby kirke kl. 10.00, Kirke Sonnerup kirke kl. 11.00,
Gershøj kirke kl. 14.00
Kvartettens besætning er:
Mads Granum - piano
Mads Hansen - sax
Thomas Ovesen - kontrabas
Ricco Victor – trommer
DATO Torsdag den 29. maj kl. 19.30
STED Kirke Sonnerup kirke
21
*
Gudstjenester
KOM TIL
GUDSTJENESTE OG
HYGGEEFTERMIDDAGE
I AMMERSHØJPARKEN
Der er gudstjeneste onsdag 12. marts, onsdag den 16.
april og onsdag den 21. maj. Alle gudstjenester er i Servicehuset, og de begynder kl. 10.30.
Der er hyggeeftermiddage torsdag den 20. marts, torsdag den 3. april og torsdag den 8. maj. Hyggeeftermiddagene foregår på skift i husene, og det er hver gang
fra kl. 14 til kl. 15. Alle, der bor i området, er velkomne til
at være med både til gudstjenester og hyggeeftermiddage.
HAR DU OG DIN
FAMILIE PRØVET
AT VÆRE TIL
BØRNEKIRKE?
I vinterhalvåret har der gennem de sidste mange år
været børnekirke i Sæby kirke og præstegård den første
torsdag i måneden. Det er et meningsfuldt, indholdsrigt,
hyggeligt og kreativt samvær for børn og voksne, og I
kan være med i jeres familie, uanset hvor i området, I
bor. Børnekirke er tilrettelagt for børn i alderen fra 3 til 10
år, men både mindre og større søskende er velkomne til
at være med. Vi begynder hver gang i Sæby kirke, hvor
vi hører historie, synger og nogen gange er vi på opdagelse i kirken. Herefter spiser vi et måltid mad sammen
i konfirmandstuen, og der er en aktivitet for børnene.
Maden koster 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn og af
hensyn til bestilling af maden, er der tilmelding til sogne­
præst Helene W. Rasmussen på hra@km.dk eller telefon
4640 4161. Hvert år slutter vi med en havefest i haven
ved præstegården i Sæby, hvor vi steger pølser over bål,
bager snobrød, leger, hygger og spiser is.
DATO Torsdag den 6. marts og 3. april
STED Sæby kirke og præstegård kl. 17.00 – 19.00
DATO Torsdag den 22. maj
STED Præstegårdshaven i Sæby kl. 17.00 – 19.00
22
*
Gudstjenester
FASTEBRUNCH
Det lyder kedeligt, men bare rolig. Brunchen er, som den
plejer, men vi synger sange og salmer, både ved gudstjenesten og i præstegården, som hører fasten og fastetiden til.
Pris for brunch er 25 kr.
DATO Fredag den 7. marts kl. 9.00
STED Kirke Hyllinge kirke og præstegård
BILLEDER, BØNNER
OG BOLOGNESE…
Disse tre ord udgør væsentlige ingredienser til ”pizza­
gudstjenesten” i Rye kirke den 21. marts.
Årets konfirmander bidrager og medvirker ved gudstjenesten, som er åben for både konfirmander, deres familier og alle andre interesserede.
Hvem er Gud? Hvordan ser han ud, og hvordan taler
vi med ham? Disse og mange andre spørgsmål har konfirmanderne arbejdet med til konfirmationsforberedelse,
og de har under kyndig vejledning af sognemedhjælper Grethe Holm og menighedsrådsmedlem Carla Rimm
arbejdet med at fremstille ikoner ved hjælp af decoupage teknik. Desuden har de sammen med hinanden
og sognepræsterne Birgit Svendsen og Dorte Pedersen
arbejdet med at udforme bønner.
Under gudstjenesten vil ikonerne være udstillede, og vi
skal undervejs se på dem. Vi skal også høre konfirmanderne synge et par numre, som de har indøvet sammen
med organist Morten Skjoldan Petersen.
Vi slutter af med et stykke pizza både med og uden
bolognese. Konfirmanderne glæder sig til at vise deres
arbejder frem, og vi glæder os til at se jer alle.
DATO Fredag den 21. marts kl. 17.00
STED Rye Kirke
23
*
Gudstjenester
GOSPEL VOICES
I KIRKE SONNERUP
Gospel Voices åbnede dørene til Åbent Hus tilbage i
august 2013. Allerede fra starten var humøret højt, velviljen stor og glæden enorm. Med et stabilt medlemstal
på 30 personer i første sæson, har koret arbejdet intenst
med sangene. Medlemmerne i Gospel Voices viser en
virkelig god indlæringsevne og en imponerende gejst.
Er det så udelukkende hårdt og koncentreret arbejde at
være korsanger i Gospel Voices? Så absolut nej! Korleder
Pernille Degn Jensen, dirigent Iben Hempel og pianist
Jesper Christensen er efterhånden kendt for deres drillende og humoristiske tilgang til indlæring og disharmonier og 2014 er planlagt ned til mindste detalje. I den første
sæson har det været meget tydeligt, at samarbejdet
mellem disse 3 fungerer til perfektion – og at der er styr
på tingene. ”Vi griner MED hinanden, ikke AF hinanden”
– er et af korets grundpiller.
Søndag den 23. marts 2014 skal koret have dets ilddåb
i forhold til at synge for andre, da Gospel Voices har
været så heldige at få lov til at deltage ved gudstjenesten med et par sange. De valgte numre har koret fra
start af været utroligt glade for, og teksterne siger faktisk
en del om de drømme Gospel Voices sigter mod. Koret
glæder sig rigtig meget til at synge i kirken – det bliver
bestemt en dejlig og positiv oplevelse.
24
STORE BEDEDAG &
VARME HVEDER
Det er ved at være en tradition, at vi holder en fælles
aftengudstjeneste for Kirke Hyllinge – Lyndby og Sæby –
Gershøj sogne. Vi får besøg af Lyndbykoret, som blandt
andet vil synge Det dufter lysegrønt af græs og Frydeligt
med jubelkor, en nyere og en meget gammel salme og
smukke begge to. Efter gudstjenesten serverer menighedsrådet varme hveder med smør i våbenhuset. Det er
en god tradition, så kom og vær med.
DATO Søndag den 23. marts kl.11.00
DATO Torsdag den 15. maj kl. 20.00
STED Kirke Sonnerup kirke
STED Lyndby kirke
*
Arrangementer
Årets konfirmander
2014
Lyndby
29. maj kl. 10.00
Kirke Hyllinge
1. juni kl. 10.00
Rye kirke
16. maj kl. 11.30
Cecilie Simone Johansen
Sophie Alleshauge Andersen
Nynne Pauline Neuchs Vedel
Mathias Stigaard
Shania Isabella Salling Andersen
Nicoline Norlin Skjold Christensen
Anna Marie Thomasen
Gustav Gyldholm Nielsen
Anna Elvira Rahbek Poulsen
Oliver Saksun
Lill Maack Kart Andersen
Marika Bang Bagger
Mads Lykke Danielsen
Nicklas Rytter Eliasen
Klara Mathilde Lind Gregersen
Kevin Wulff Hegaard Hestehauge
Sofie Jensen
Laura Thorsbo Johansen
Nicoline Ravnebjerg Larsen
Xina Friis Larsen
Sascha Ahlmann Wagner Lorckmann
René Johannes Pedersen
Casper Johannes Hvalsø Petersen
Sebastian Erling Regelsen Rasmussen
Matias Toft Schnipper
Nicolai Jelle Vedel
Kirke Hyllinge
31. maj kl. 9.30
Nicoline Roed Jensen
Ricki Rohde Andersen
Lisa Siuleqatuk Daorana Jensen
Julie Sofie Egholm
Pernille Karen Rasmussen
Oliver Friis Petersen
Caroline Sophie Gottlieb
Simone Vinther Justesen
Emma Askling
Oliver Xavier Royal
Marcus Jensen
Lasse Ørsted Christensen
Nanna Møller Andersen
Kirke Hyllinge
31. maj kl. 11.30
Caroline Victoria Merecedes Bendsen
Signe Thomassen
Celine Søbæk Christansen
Oliver Schandorff Trier Larsen
Mikkel Skjoldager Jørgensen
Michelle Jensen
Maya Chastine Andresen
Nikolaj Sørensen Luther
Julius Griffin-Jørgensen
Johan Køhler
Peter Sneftrup Dalsgaard
Mathias Molin
Alex Ørsted Lassen
Niels Egede Finne Hansen
Sæby kirke
24. maj kl. 11.00
Emil Lindqvist Vincents
Sofie Astradsson
Johanne Breinholm Buch
Christoffer Oliver Kramer
Nicolai Hansen
Peter Sode Rasmussen
Mathias Lerche Hansen
Emma Glandty Heede
Mads Peter Damkvist
Marck Geert Søndervang Andersen
Katrine Ansbjerg Kristiansen
August Max Engelberg Falconi
Oliver Bjerre Hoelstad
Andreas Gunvig
Kirke Sonnerup kirke
18. maj kl. 9.30
Camille Sophia Klitgaard Larsen
Sarah Henriksen
Oliver Bott
Mads Bøtker-Rasmussen
Christian Titskov Jensen
Martin Lyng Norlund Jensen
Claes Hatting Porsbo
Rye kirke
16. maj kl. 9.30
Kirke Sonnerup kirke
18. maj kl .11.30
Alexander Flygenring Anqvist
Cecilie Martha Jacobsen
Cecilia Jensen
Karoline Krarup Jørgensen
Laura Vinzents Kiegstad
Mads Bjerregaard Larsen
Maja Lindhard
Kaya Odgaard Molin
Nikolaj Norup
Mary Odgaard
Andreas Keldskov Paaske
Rasmus Keldskov Paaske
Johanne Lihn Pedersen
Nicolas Kehlet Pedersen
Victor Primby
Mette Sofie Rørholm Riedel
Cecilie Rytkjær Vogt
Yasmin Andersen
Emilia Sofia Bjergkilde
Emilie Priess Clausen
Sebastian Behrndtz Clemmensen
Andreas Risum Hansen
Helene Matilde Castey Jensen
Nick Sonny Juul Jeppesen
Søs Anna Østergaard Kjærbo
Mathias Larsen
Phillip Renowden Olsen
Sarah Parker
Signe Andersen Zwisler
Ida Marie Busk Pedersen
Gershøj kirke
25. maj kl. 11.00
25
*
Kirkebogen
Døbte
Viede
Begravede / Bisatte
RYE KIRKE
KIRKE SONNERUP KIRKE
KIRKE HYLLINGE KIRKE
12.10 Vigga Viola Baltzersen
30.11 Henriette Larsen &
Christian Thorborg
01.11
Asbjørn Frederiksen
26.11
Lilly Andersen,
13.10 Magnus Dies Overgaard Bille
13.10 Isabella Cilleborg Nielsen
10.11 Victoria Engelbrecht Jeppesen
10.11 Liam Duch Nielsen
fra Margrethe kapel v/Holbæk
19.12
fra Østre kirkegårdskapel
07.01
Johnny Evald Landig,
fra Glostrup kirke
17.11 Johan Karlshøj Allerup
01.12 Adam Alexander Frost
Rigmor Elly Poulsen,
10.01
Jørn Holm Nielsen
01.12 Lia Bregnager Christensen
RYE KIRKE
KIRKE SONNERUP KIRKE
01.10
John Berg Offersen
20.10 Magnus Dalm Petersen
11.10
Jens Peder Anqvist
10.11 Josefine Green Bjerregaard
30.10
Ole Børge Jørgensen
17.11 Nynne Marie Ulsted Slettemose
25.11
Tommy Anqvist
19.12
Svend Erik Larsen
27.12
Elly Blom
SÆBY KIRKE
10.11 Liam Bjørn Andersen
25.12 Christina Johansen
GERSHØJ KIRKE
KIRKE SONNERUP KIRKE
08.11
Ingerlise Rasmussen
10.01
Frede Bernhard Jensen
10.11 Karla Petersen Porsing
23.11 Georg Strandbygaard
23.11 Marta Strandbygaard
SÆBY KIRKE
16.10
Jørn Christiansen,
Søndre kapel, Bispebjerg
GERSHØJ KIRKE
26
17.10
Helge Pontoppidan
17.12
Villy Christen Nielsen
18.01
Lilly Emilie Jensen
*
Hvem er hvem i kirkerne
Sæby + Gershøj
Kirke Hyllinge + Lyndby
Rye + Kirke Sonnerup
Sognepræst
HELENE WONSBEK RASMUSSEN
Sæby præstegård, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 61 Mail: hra@km.dk
Provst for Lejre Provsti og sognepræst
LARS MUNCH
Bygaden 33, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 34
Mail: lamu@km.dk
Sognepræst
BIRGIT SVENDSEN
Ejbyvej 14, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 40 50 04 Fax 46 40 52 04
Mail: bsv@km.dk
Træffes
Tirsdag, onsdag & fredag kl. 9-10
Torsdag kl. 17-18
Mandag fri
Mandag fri
Sognepræst
METTE GRIFFENFELDT MERRALD
Bygaden 33, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 34
Mail: mgm@km.dk
Træffes bedst
Tirsdag - fredag kl. 9-9.30
Mandag fri
Træffes bedst
Tirsdag, torsdag & fredag kl. 9:30-10:30
Mandag fri
Sognepræst
DORTE PEDERSEN
Mariendalsvej 41, 3th, 2000 Frederiksberg
Tlf: 60 69 48 32
Mail: dpe@km.dk
Mandag fri
Formand HELLE DISSING
Kirkegade 3, Ferslev, 4050 Skibby
Tlf: 47 52 61 61
Formand i Kirke Hylinge LISBETH GRØNBERG
Hvidemosevej 28, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 78 79 20
Formand JENS OLE PEDERSEN
Englerup Gade 41, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 49 95 98 / 20 34 01 80
Kasserer INGE FORSMANN
Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 43 13 40
Kirkeværge KIRSTEN KRISTENSEN
Stakhaven 6, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 89
Formand og kirkeværge i Lyndby INGA ELIASEN
Hornsherredvej 245, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 01 22
Præstesekretær BIRGITTE SKOVSTED
Rye præstegård
Tlf: 46 40 50 04 Mail: bgr@km.dk
Træffes bedst onsdag
Graver i Sæby BENT NIELSEN
Stakhaven 6, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 22 14 06 79
Graver i Gershøj HANS HENRIK HAVSTED
Tlf: 22 38 40 55
Træffes bedst tirsdag, onsdag og torsdag
mellem kl. 10 og 14.
Kirkesanger og kirketjener POUL VINCENTS
Tlf: 46 40 36 31/ 30 54 77 03
Organist SOLVEJG ARENDT
Tlf: 46 35 08 74
Mail: solvejg.arendt@gmail.com
Præstesekretær SUSSI AUNSKOV
Tlf: 28 68 73 26
Træffes tirsdag og torsdag mellem 10 - 12
Mail: suaj@km.dk
Kasserer i Rye og Kirke Sonnerup INGE FORSMANN
Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 43 13 40
Kasserer i Kirke Hyllinge ELSE THOMSEN
Stationsvej 11, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 30 38
Kirkeværge i Rye ELLEN RØ NIELSEN
Hyllingeparken 71, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 48 61
Kasserer i Lyndby INGE FORSMANN
Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 43 13 40
Kirkeværge i Kirke Sonnerup BODIL MARIE THOMSEN
Bygmarken 23, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 49 27 75 / 50 94 19 38
Kirkeværge i Kirke Hyllinge BØRGE FRISBÆK
Biltrisgade 10, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 41 20 12
Graver i Rye HENNING SØRENSEN
Elverdamsvej 290, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 05 44 Mail: graverrye@gmail.com
Træffes bedst kl. 12.00-13.00 Mandag fri.
Graver i Kirke Hyllinge BIRTHE JØRGENSEN
Kjøbmagergade 15, Kyndeløse
4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 05 36
Graver i Lyndby BJARNE JENSEN
Tværvej 25 , 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 22 73 46 00. Mail: lyndbykirke@gmail.com
Træffes bedst kl. 12-13. Tirsdag fri.
Kirkesanger VACANT
Organist DAN HEMMER
Mariendalsvej 2A, 2., 2000 Frederiksberg
Tlf: 40 74 10 14. Mail: dan.hemmer@gmail.com
Gravermedhjælper i Kirke Sonnerup
JOHNNY KRISTIANSEN
Lyndbygade 10, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 29 62 77 70 Mail: lyndby10@gmail.com
Træffes kl. 12.00-13.00 Mandag fri.
Kirkesanger i Rye GRETHE HOLM
Svinget 16, 4050 Skibby
Tlf: 47 52 70 65
Kirkesanger i Kirke Sonnerup CHRISTINE BAUNSGÅRD
Jacob Lindbergsvej 21, 2400 København NV
Tlf: 31 16 96 21
Organist i Rye og Kirke Sonnerup
MORTEN SKJOLDAN PETERSEN
Mansasvej 24, 2500 Valby
Tlf: 26 51 52 62 Mail: msp@km.dk
27
HUSK!
Bestil kirkebil
i god tid.
*
Gudstjenestelisten
Telefon
46 75 75 75
SÆBY
GERSHØJ
KR. HYLLINGE
LYNDBY
RYE
KR. SONNERUP
MARTS
Søn 02
Fastelavn
14.00 HWR
10.00 LM
11.00 DP
Familiegudstjeneste
Fastelavn & Trompet
børn/kor
17.00 HWR
Tors 06
Børnekirke
9.00 LM/MGM
Fre 07
Fastebrunch
Søn 09
1.s.i fasten
Søn 16
2.s.i fasten
Søn 23
3.s.i fasten
9.00 HWR
10.00 LM
Sogneindsamling
9.00 HWR
9.00 MS
10.00 MGM
9.30 BS
11.00 BS/DP
Naser Khader
11.00 BS/DP
10.00 MGM
Gospel
17.00 LM/MGM
Tirs 25
Søn30
11.00 BS
Salmeswing
10.00 Minikonf.
LM/MGM/HWR
midfaste
11.00 BS
9.30 BS
APRIL
17.00 HWR
Tors 03
Søn 06
Børnekirke
Mariæ Bebudelse
10.30 HWR
Palmesøndag
17.00 HWR
9.00 HWR
Ons 09
Søn 13
Tors 17
11.00 DP
Frokostandagt med saxofon
Skærtorsdag
Fre 18
Langfredag
Søn 20
Påskedag
10.30 HWR
Man 21
2. påskedag
Søn 27
MAJ
Søn 04
1.s.e. påske
10.00 MGM
Med familiekoret
10.30 HWR
11.00 BS
Kor
10.30 HWR
10.00 MGM
17.00 DP
Kor
Meditation
Spisning
10.00 LM
Liturgisk
10.00 LM
Fløjte
9.00 LM
Kørende gudstjeneste
9.30 BS
11.00 BS
Trompet
Trompet
10.00 MGM/LM/HWR
11.00 DP
Babysalmesang
Konfirmander
9.00 MS
2.s.e. påske
9.00 HWR
10.30 HWR
3.s.e. påske
10.30 HWR
9.00 HWR
Ons07
Søn 11
9.30 DP
11.30 MGM/LM
10.00 MGM
11.00 DP
9.30 BS
19.30
9.30 DP
11.00 BS
Nye salmer - Lejre Kulturdage
10.00 LM
20.00
LM/MGM/HWR
Tors15
11.00 DP
9.30 DP
Varme hveder
Fre 16
Bededag
Søn 18
4.s.e. påske
9.30/11.30 DP/BS
Konfirmation
9.00 MS
9.30/11.30 DP/BS
10.00 MGM
Konfirmation
11.00 HWR
Lør 24
Konfirmation
Søn 25
5.s.e. påske
11.00 HWR
Fre 29
Kr. Himmelfarts dag
10.30 HWR
Konfirmation
10.00 LM
9.30 BS
11.00 BS
10.00 LM
19.30 BS
Konfirmation
Jazz
9.30/11.30 MGM
Lør 30
Konfirmation
JUNI
Søn 01
6.s.e. påske
10.30 HWR
10.00 MGM
Konfirmation
11.00 DP
HWR = Helene W. Rasmussen LM = Lars Munch MGM = Mette Griffenfeldt Merrald BS = Birgit Svendsen DP = Dorte Pedersen MS = Marlene Sigh
= kaffe