1. No category

K I R K EBLA D
BREDSTRUP – PJEDSTED
DECEMBER 2014 - JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2015
Arne Bødker, Jul i Betlehem og Bredstrup-Pjedsted
Juleprædiken
I
Sissel-Jo Gazans fremragende roman
Svalens graf er der en kriminalkommissær, der er berømt for sin opklarings metode, som han selv kalder at
strikke baglæns. Den metode vil vi
sammen prøve. Ikke fordi jeg tror, at vi
kan finde svar på julens gåde, men vi
kan måske sammen finde vej til julens
glæde, der tændes for os midt i det dybeste mørke.
Vi begynder tilbagestrikningen med
julekalenderen i TV2 2013, Tvillingerne
og julemanden. Her befinder vi os med
ét midt i et ganske alvorligt eventyr.
Handlingen er, at et menneske eller
rettere et spøgelse jager ikke alene juleglæden i verden, men også lyset. Han
er selv fuldstændigt udslukt for lys og
liv. Derfor vil han heller ikke at andre
skal have del i livet, lyset og glæden i
verden. Den er han selv på en eller anden måde blevet udelukket fra – han er
en slags levende død, det vi også somme tider kalder en zombie. Kan han få
fat i lysets sten, det får han jo faktisk,
og kan han løse de gåder og opgaver,
der er forbundet med at få kontrol over
den, så kan han realisere sin forfærdelige drøm om at slukke ikke bare for
julen, så det aldrig bliver jul mere, men
han kan slukke for alt lys i hele verden,
som man slukker for et fyrtårns lys.
Hvad vil blive resultatet af denne djævelske plan? Det ville være, at alle vi
andre heller ikke kunne føle glæde og
sorg, varme og kærlighed, omsorg og
ømhed, fællesskab med hinanden. Den
fare gør Mads Langer i introsangen på
fremragende vis opmærksom på:
Miraklerne kommer, når vi er klar
klar til at glemme os selv
drømmer vi nu eller glemmer vi blot at
vi
vakler alene, men sammen står
vi stærkere, det vi tror, men ikke helt
kan forstå
Viser vej for dig og mig. - sådan nogenlunde lyder det i hvert afsnit.
Hvis Doktor Schwartz fik sin vilje,
ville alt blive til en trist og grå masse
uden begejstring. Natten ville sænke
sig, og vi ville ikke længere kunne se
op eller ned i vores tilværelse – og vi
kunne heller ikke skelne mellem godt
og ondt. Heldigvis er der så nogle børn
og Nikolas eller Julemanden, der tager
kampen op mod doktor Schwartz. Hans
skrækkelige magt over Regitze brydes
af hendes kærlighed til William. Og så
bliver kampen straks mere lige.
Hvis vi nu fortsætter med at strikke
baglæns, finder vi måske ud af, at
den her fortælling, den er en del af en
urgammel fortælling om kampen mellem lyset og mørket; mellem skabelse
-2-
og ødelæggelse. Et af de steder, den
fortælling fortælles, er Bibelen. Her
får vi at vide, at i begyndelsen var
mørket – ingenting - indtil Gud lod
lyset skinne ind i mørket og lod livet
få plads i verden. Men den fortæller
også, at der hele tiden har været og er
en magt i verden, som man sagtens kan
give navnet doktor Schwartz, der ikke
mener, at det skal være sådan. Den vil
suge kraften ud af lyset og livet. Derfor
kaldes denne magt også ofte for Mørkets fyrste. Han kan lægge sin kolde
hånd på menneskers sind, så alt synes
fuldstændigt umuligt – så vi oplever
det største mørke i os selv – så vi kan
synes, at livet er helt umuligt for os. Af
mange forskellige årsager. Fra alteret
hørte vi før om en lille flamme af håb,
der blev holdt ved lige af en desperat
tro på, at den Gud, der har skabt lyset
og os mennesker til at leve sammen i
kærlighed og ansvarlighed for hinanden, ikke ville glemme dette løfte. Han
ville tale igen og igen lade sit ord udgå
til os.
Det folk, der vandrer i mørket skal se
et stort lys,
Lyset skinner for dem,
Der bor i mørkets land.
Hvis vi har strikket tilbage dertil, så
kan vi heldigvis begynde at strikke
fremad igen – godt femhundrede år
til nogle hyrder, der sidder på marken
uden for Betlehem og vogter deres
hjord. En af vores allerstørste strikkekunstnere, Grundtvig, har i et digt:
Hyrderne ved Betlehem taget os med
tilbage til dem. Han fortæller om natten
der, at den ikke er helt så lang som hos
os og vel heller ikke helt så kold. Men
der kan blæse en forfærdelig kold vind
på markerne.
Men dér sidder der altså en flok af
disse barske mænd, der til trods for at
deres arbejde er uundværligt, alligevel
ikke rigtigt er regnet for noget. Bogstaveligt og i overført betydning er de
sat udenfor i mørket. De må så se, om
ikke de kan varme sig ved at fortælle
gode historier. En af dem, de bedst kan
lide at fortælle og høre, er den om den
lille dreng,
der arbejdede
som dem her
på marken for
1000 år siden
og senere blev
den største
konge, Israel
nogensinde
havde haft.
Det var kong
David. Dengang var der noget ved det.
Storhed, lys og kraft! Men nu - ikke
andet en søllehed.
Så griber en ganske ung hyrde tråden
og siger:” Ja, hvad bliver det til med
den Davids søn, som vi vented så læn-
-3-
Nu skal I bare høre. Jeg var inde i
ge.
byen i går. Der var en masse fremmede
folk, fordi kejseren i Rom har besluttet, at alle, der bor i hans kejserrige,
skal tælles, så han ved, hvor meget,
han råder over. Men altså, der mødte
jeg en Davids søn sammen med hans
helt unge kone. Hun så ud til at kunne
føde, hvad øjeblik det skulle være. Han
havde adlydt hedningekejserens bud og
nu kunne hans kone og barn gå til under de jammerlige forhold.
Det gjorde mig så vred, at jeg var lige
ved at råbe højt af foragt over al den
tale om englesyner og profeters røst,
som præsterne læser om i en bog.
Det er tågesnak! Realiteterne er, at vinternatten er kold og mørk, og livet er
lagt øde, som Ethams ørk.
I de gamle skrifter er der peget på Betlehem som stedet, hvor det ord: Bliv
lys! skal lyde igen. Den Davids søn
med sin kone måske gælder det al verdens liv og lys?
Og i samme øjeblik at Jonathan havde
sagt det – se da blev det dybeste mørke
forvandlet til et lyshav, som ikke en
solskinsdag kunne konkurrere med, og
midt iblandt dem stod en Lysengel:
Venner! sagde Guds engel blidt:
Hvorfor er nu I bange?
Kildevæld kun er budskab mit
til lutter frydesange;
thi han, som jorden gør sjæleglad,
er født til verden i Davids stad.
Jesus Kristus, den Davids søn,
vor frelser fra al fare,
født er han, ligger svøbt i løn
i krybben, tag det vare!
Fra Himlen højt kommer julebud:
Nu ære være den guders Gud!
Grå og gammel var Jonathan,
Han hørde ungdom-talen,
Fast i troen på gravens rand,
Han blussed i Midnats-Svalen!
Jonathan spørger den unge knægt, hvor
han var, da lyset blev født i mørket, og
om han mon kender stjernernes morgensange? Om han har styrke i forhold
til Gud?
Kan dårskabs Ord, som en tågesky,
Fordunkle ordet: bliv lys på ny!
-4-
Her taler Gud til dem, som ikke talte
med – og viser os derved, at han tæller
anderledes end verdensmagten gør. Her
bliver den første kristne gudstjeneste
fejret i ordets lys udenfor i mørket, der
ikke længere er noget rigtigt mørke.
Derude herskede angsten, fordi mørket
havde haft overtaget og lede-lyset havde været så godt som opslugt. Men her
begynder det på ny. Ordet: ”der blive
lys i menneskers sind”, lyder igen.
»Ære være den guders Gud!
Nu daled fred til støvet,
glæden springer af svøbet ud
som blomsten og som løvet.«
Så lydt og sødt under sky det klang,
som alle stjernernes morgensang.
Dette: Ære være den Guders Gud,
det er den himmelske lovsang, som nu
gentager sig på jord ved enhver gudstjeneste - også denne, ja den klinger ud
med den på smukkeste vis i den sidste
salme vi altid synger sammen juleaften
i Bredstrup og Pjedsted kirker. (Julebudet til dem, der bygge DS nr. 129)
Tegnet som hyrderne skal finde, det
er et lille barn, svøbt og liggende i en
krybbe. Det er et tegn på den prædiken,
som de har hørt udenfor i mørket – at
lyset for altid er tændt igen. Gud er hos
os i skikkelse af det udsatte barn, der
kalder på ømhed, kærlighed og ansvarlighed.
De fleste eventyr handler om, at helten
skal finde et eller andet, der er blevet
væk og bringe det sikkert tilbage, for at
liv og lykke kan blive sikret. Undervejs
skal han eller hun gennemgå en mængde forskellige prøver eller prøvelser.
I det gode eventyr lykkes det – og alt
bliver så at sige sat på plads. Det onde
drives væk og livet kan fortsætte.
Den prædiken, som lysenglen holdt for
hyrderne på marken ved Betlehem og
for os, der siden har lyttet til den, er
en slags omvendt eventyr. Her får vi
nemlig at vide, at vi ikke skal gå ud for
at lede efter noget. Der er derimod en,
der har forladt sit eget for at lede efter
dig og mig – og som har fundet os. Han
gav afkald på sin afstand til os mennesker og blev som en af os. For at miraklet kunne ske, at vi kunne glemme os
selv. Gud har i Jesus Kristus fundet os
og lader nu sit lys skinne på os og for
os lige nøjagtigt der, hvor vi er. Og der,
hvor vi lader hans ords lys ramme vort
hjerte, der kan miraklet ske: at mens vi
går gennem gaderne bryder vi barrikaderne ned mellem os og dem, som er
dømt udenfor. Ledelyset fører os altid
væk fra os selv hen mod glæde, varme
og kærlighed, omsorg og ømhed, - fællesskab med hinanden.
Det bryder alverdens doktor Schwart-
-5-
zer sig ikke om, men de skal altså også
modsiges og rammes – ikke af had
og nedgørelse – men af det omvendte
eventyr, der netop også er fortalt og
skal fortælles for dem. Det er efterklangen af julebudet – og det er livet, som
vi dér gives på ny.
Derfor er der også kun et svar her i
aften på det spørgsmål, som Mads
Langer stiller i de sidste linjer af introsangen til Tvillingerne og Julemanden:
”og juleaften nærmer sig mens natten
den blir’ lang mon lysetsengel viser sig
og redder os fra undergang?
Og det svar er ja! Det er sket. Det ord,
han forkynder, redder os fra undergang! Og tegnet, det er stadig et barn,
svøbt i en krybbe. Det er det svar, vi
får med os hjem i aften og alle gange vi
samles her i kirken i sorg eller glæde.
Vi kan hverken strikke os tilbage eller frem til at løse den gåde, at Gud af
Himmerige har elsket os så meget, så
han har opsøgt os – og så på den måde!
Men vi kan få lov til i ordet fra Lysenglen at tro på, at vi hver i sær er en vigtig og uundværlig maske i Vor Herres
Strikketøj. Det er netop det, Grundtvig
slutter sit store digt Hyrderne ved
Betlehem med:
Bredstrup sogn i Danmarks
kønshistorie.
- Hvordan Petrine blev til Peter
U
nder denne lidt mærkelige overskrift gemmer der sig en spændende historie, som en gammel bekendt
af os her i Bredstrup-Pjedsted har
gravet frem og skrevet en artikel om
i tidsskriftet Efter Saxo. Det er Poul
Duedahl, der som teenager fik udvirket
en udgravning af Kongsted kirke ved
Nationalmuseet, og som senere fortalte
levende i præstegården om Tagdækker
familien Duedahl. Nu er han professor
mso ved Ålborg Universitet.
Det drejer sig om en ”pige” der blev
født i Bredstrup præstegård 6. august
1817, som fjerde barn af sognepræst
Poul Fenger og hustru Cathrine Dorthea Fenger, som var datter af købmand
Hans Buhl, borgmester i Fredericia
1809-14. Han havde givet Bredstrup
kirke til sin svigersøn som medgift. De
ligger nu sammen begravet i højen på
vores kirkegård.
Barnet blev holdt over dåben i Bredstrup kirke og til minde om sin berømte morbror, søhelten Peter Buhl, fik hun
navnet Petrine.
Kirke! du er vort Betlehem,
og alle små derinde,
efter som det er sagt til dem,
skal deres frelser finde
med juledags-evangelium,
i hjertekammerets krybberum!
Det skal vi ønske hinanden rigtig
glædelig jul på!
Bredstrup kirke i begyndelsen af 18 hundredetallet. Læg mærke til rytterskolens placering
og kirkeladen foran kirken og sammenlign
med billede af kirken andetsteds i bladet
-6-
Arrangementer
Torsdag 4. december kl. 19.00
Adventsgudstjeneste i Bredstrup kirke med Københavns
biskop Peter Skov Jacobsen og
efterfølgende foredrag i præstegården.
Peter Skov Jacobsen vil blandt
andet tale om
”dannelse” der
ligger ham meget
på sinde. Og for
en kristen betyder
det naturligvis
også besindelse på
den næstekærlige fordring, som evangeliet om Guds komme til jord fører
med sig.
Mandag 8. december kl. 19.30
Julekoncert i Pjedsted kirke
med Kolding Kammerkor.
”Kolding Kammerkor er et blandet kor
med ca. 30 medlemmer. Musikalsk
kvalitet, et intensivt arbejde med stemmedannelse og et godt socialt fællesskab er korets grundpiller. Vi forventer,
at korets medlemmer hurtigt kan tilegne sig noder, så tiden kan bruges til
at forme musikken.
Repertoiret er primært klassisk musik,
men sange, viser og rytmiske satser
indgår også.
Vi arbejder med stilarter, som spænder fra gammel til ny klassisk musik
inden for såvel den kirkelige som den
verdslige genre.” Kolding Kammerkors
Hjemmeside
Dette meget velsyngende kor, som vi
kan glæde os til at stifte nærmere bekendtskab med ledes af den dynamiske
organist og korleder Dennis Fick, der er
opvokset i Christianskirkens Drenge–
og Mandskor i Fredericia.
Uddannet ved Vestjysk Musikkonservatorium som organist og korleder ved
Søren Vestergaard, Christian Præstholm (orgel) /
Søren Birch (korledelse) Næstformand
i FUKs hovedbestyrelse
Til daglig organist og kantor ved Løgumkloster Kirke.
Studerende ved Det jyske Musikkonservatorium i dirigentklassen
Vi kan roligt glæde os til en aften med
et højt musikalsk niveau.
Søndag 14. december kl. 14:
Familiegudstjeneste med Luciaoptog fra skolen og medvirken
af minikonfirmander.
Efter gudstjenesten er der festligt samvær med saftevand/gløgg og æbleskiver, sang og leg.
Kom og vær med til en anderledes adventsgudstjeneste.
-7-
Juleafslutning for daginstitu-
Alle er velkomne både i kirken og til
arrangementet bagefter.
Kom og vær med i et fællesskab af
børn og barnlige sjæle!
tioner og dagpleje i Bredstrup
kirke torsdag 18. december kl.
9.45
Juleafslutning for skolen i
Bredstrup kirke fredag 19. december kl. 8.30
De ni læsninger 21. december
kl. 10.30 i Bredstrup kirke.
Nytårsdag
Gudstjeneste kl. 16.00 i Bredstrup kirke.
Nytårsmarch og fernisering
Igen i år kan vi slutte juleforberedelserne af med en fin musikgudstjeneste
ved gode lokale kræfter.
Vi bevæger os gennem de velkendte
tekster fra Det Gamle Testamentes beretning om skabelse og syndefald over
profeternes forudsigelse om en genopretning af faldet ved Guds salvede
– Messias frem til fødselsberetningen
hos Lukas og Johannes.
Dette års dygtige konfirmander læser
teksterne afløst af fællessalmer og musikalske indslag.
Vi har de senere år nået et meget højt
niveau på det musikalske område, som
vi glæder os til at opleve igen i år.
Mød op og få den helt rette julestemning med hjem – den, der ikke kan købes for penge, men som man kan få ved
en god oplevelse i fællesskabet.
Søndag 15. februar kl. 10.30
Fastelavnsgudstjeneste i Bredstrup kirke
Vi håber, at kirken igen bliver fyldt
med glade udklædte børn.
Efter familiegudstjenesten i Bredstrup
kirke kl. 10.30 slår vi katten af tønden i
præstegården, inden vi hygger os med
fastelavnsboller og saftevand i konfirmandstuen.
Traditionen tro begynder vi med en
rask fodtur.
Mødested Bredstrup
Kirke kl. 14.30.
Efter gudstjenesten venter der boblevand i konfirmandstuen og fernisering
af vores nye udstilling, der bliver ved
Gurli Hjorth, Pjedsted.
Gurli vil fortælle om sine fotografier og
sin keramik kunst.
Kom og vær med til en festlig begyndelse på det nye år.
Tirsdag 6. januar H3K’s dag
kl. 14.30 i Præstegården.
Tidligere Museumsinspektør
Søren Kyed Jacobsen fortæller
om ”Komponisten Carl Nielsen
på Damgaard”.
Vi er så heldige,
at vi kan indlede
150 året for Carl
Nielslen med et
foredrag om hans
sommerophold på
den lokale Herregård Damgaard
ved Lillebælt.
Søren Jakobsen
har sendt nedenstående:
Mange tilhængere af klassisk musik
og den danske sangskat vil i løbet af
året 2015 utvivlsomt markere 150-året
-8-
for komponisten Carl Nielsens fødsel.
Hans kompositioner er kendt af mange,
men ikke alle er bekendt med, at Carl
Nielsen i årene fra 1908 og indtil hans
død i 1931 havde en særlig tilknytning
til Fredericia-egnen. Han var nemlig
en flittig gæst på den markante gård
Damgaard, der ligger tæt ved stranden
mellem Snoghøj og Kolding Fjord.
Tirsdag 27. januar kl. 19.30 i
Præstegården
Lektor Jørn Buch, Haderslev:
1. Verdenskrig.
”Intet nyt fra Vestfronten” er titlen på
en berømt bog om
det meningsløse
myrderi på Vestfronten i Flandern,
Nordfrankrig og
Verdun under 1. verdenskrig.
Da 1.verdenskrig brød ud i 1914, var
hele Sønderjylland en del af Tyskland.
Og det betød, at alle unge mænd kom
til at udøve tysk krigstjeneste ”for en
sag der ikke var deres”. De fleste nordslesvigere kom til at kæmpe på Vestfronten i Flandern i Belgien og i NordFrankrig. 1.verdenskrig blev hurtigt en
stillingskrig, og det betød, at fronten lå
fast gennem hele krigen, hvad der var
med til gøre krigens oplevelser særligt
grufulde. De fleste ville derfor gerne
glemme krigens oplevelser.
Men i 1936 oprettes foreningen DSK,
”Dansksindede sønderjyske Krigsdeltagere”, dvs. det var alene en forening
for de dansksindede, som var imod det
nye nazistiske Tysklands forherligelse
af krigen som redskab.
Foredraget vil gøre rede for udviklingen af 1.verdenskrig med hovedvægten
på de dansksindedes oplevelser på
Vestfronten.
Vi har før haft den glæde at have besøg
af Jørn Buch og kender ham derfor som
en uhyre engageret og spændende foredragsholder.
En spændende aften om en fortid, der
stadig har indflydelse på det Europa, vi
kender i dag.
Tirsdag den 17. februar kl.
14.30.
Med Kitty og Niels Jørgen
Andersen i Canada.
Med storladne billeder tager Kitty og
Niels Jørgen os med på deres tur til
Vestcanada.
Turen går til Vancouver Island, Vancouver og ikke mindst den pragtfulde
natur i Rocky Mountains.
-9-
Søndag
22. februar familiegudstjeneste med afslutning for
minikonfirmanderne i Pjedsted
kirke kl. 10.30.
Kom og vær med til en festlig familiegudstjeneste, hvor minikonfirmanderne
fra 3. årgang på skolen deltager.
Tirsdag 3. marts kl. 19.30 i
Præstegården,
Bankdirektør Leif Hansen
Tyskertøsen, der levede op til
sit ansvar.
Tirsdag 24. marts kl 19.30
Filmaften i præstegården.
Leif Hansen er
et krigsbarn. En
følge af et umuligt kærlighedsforhold mellem
en tysk soldat og
en dansk pige.
I foredraget
fortæller Leif
Hansen om sin
mors skæbne,
om hendes store skam- og skyldfølelse,
som hun levede med hele livet. Højdepunktet i beretningen er eftersøgningen
af eventuelle slægtninge i Tyskland, en
slags ” sporløs forsvunden - beretning”.
Glæd jer til en spændende aften!
Søndag 8. marts kl. 14.00
Rytmisk gudstjeneste i
Bredstrup Kirke
Denne gang vil dette års konfirmander
deltage.
Efter gudstjenesten er der hyggeligt
samvær og fællessang i konfirmandstuen, hvor der vil blive mulighed for
en bid ost og et glas vin foruden den
kaffe, der naturligvis hører til på det
tidspunkt af dagen.
Gudstjenesten følger det efterhånden
indarbejdede koncept, hvor orglet erstattes af en rytmegruppe under ledelse
af Ole Mouritsen og arrangeret af ham.
Der er altså grundlæggende tale om
velkendte salmer, som bliver udsat for
Oles arrangement.
Vi viser filmen
”Katyn” om
den russiske
hærs massakre
på det polske
officerskorps
i begyndelsen
af Anden Verdenskrig. Massemordet, som
Stalin ikke
kunne skjule
Hitlers tropper invaderer Polen uden forvarsel,
og i Øst strømmer Den Røde Hær ind
over grænserne. På nogle få dage er
modstanden knust, den polske hær er
slået i stumper og stykker, og Anden
Verdenskrig er et faktum. Fangede i en
fortvivlet fælde mellem to fronter tvinges flygtende familier til at se på, mens
deres mænd føres bort til de frygtede
russiske fangelejre. Ingen af dem vender levende tilbage.
- 10 -
Som Petrine blev ældre mærkede hun,
at noget var galt. Hun var ikke helt
ligesom andre piger. Hendes fysik var
stærk og udholdende.
9 år gammel mistede hun sin far, der
døde i en alder af 52 år, så familien
måtte forlade Bredstrup og flytte til
Fredericia, hvor de kom til at bo i Prinsessegade 31.
Som tiden gik og Petrine blev ældre fik
hun hverken menstruation eller større
bryster, men derimod en dybere stemme og en ikke ubetydelig skægvækst.
Langsomt gik det op for hende at hun
måske slet ikke var en pige, men en
dreng. Jordemoderen havde taget fejl,
fordi der ikke var fuldt udviklede kønsorganer på det lille barn, som altså var,
hvad man kalder en hermafrodit. Men
tiden havde altså vist, at Petrine udviklede sig både fysisk og psykisk mere i
retning af en dreng end en pige.
Derfor skrev Petrine efter en undersøgelse hos overlæge Nielsen fra 12.
bataljon, der også var familiens læge, et
andragende til kongen om at blive registreret som ”et mandfolk”.
Erklæringen fra overlæge Nielsen var imidlertid
ikke tilstrækkelig for
”sundhedskollegiet” til
at anbefale en ændring
af det registrerede køn
i kirkebogen og dermed
en ny dåbsattest og adgang til et andet liv.
Efter flere undersøgelser
kunne stadslæge Friis
skrive en erklæring om,
at der var tale om en
mand, der ganske vist
ikke var normalt udviklet, men dog et
rigtigt mandfolk. Derfor burde hun,
efter stadslægens opfattelse også juridisk anses for at være en mand. Denne
erklæring godtog det ærværdige kollegie og anbefalede, at Petrine blev gjort
til en mand med ret til at bære navnet
Peter.
Det krævede naturligvis en ændring af
kirkebogens indførelse. Sognepræsten i
Bredstrup blev anmodet om at foretage
denne ændring af kønnet i kirkebogen
og udstede en ny dåbsattest.
21. juni 1844
modtog borgmesteren i Fredericia Jakob
Rahbek denne
nye dåbsattest, således at
borgmesteren
kunne meddele
Petrine kongens
afgørelse og
give ham den
nye dåbsattest
med navnet Pe-
- 11 -
Familien Buhl og Fengers gravhøj på Bredstrup kirkegård
ter Emil Fenger. Petrine var nu officielt
mand med de fulde borgerrettigheder,
dette medførte.
I en alder af 27 år skulle han nu til at
finde sig en ny plads i livet. Det har
ikke været så lige til.
Kongen bevilligede ham imidlertid en
lille starthjælp, så han kunne komme i
handelslære i København.
Da hans bror Jochum døde som 32 årig
af lungetuberkulose i juli 1846, flyttede
Peter Emil tilbage til Fredericia for at
være familiens forsørger, eftersom han
også var hovedarving.
9. september 1847 fik han borgerskab
i Fredericia som sæbesyder, dvs. han
fremstillede sæbe. 2 år senere giftede
han sig med sin svogers søster, Silche
Helene Møller. Brylluppet stod i Hansted kirke.
Ægteskabet var desværre dømt til at
blive barnløst. Det kompenserede de
for ved i mere end ti år at have Silches
niece Laura Sophie Amalie Bang boende.
Familiens testamente viser, at de havde
en god og solid økonomi. I 1871 vides
der at være ansat tre arbejdere i produktionen af sæbe.
3. september 1877 døde Peter Emil
Fenger af en hjerneblødning i hjemmet
i Prinsessegade. Han blev 60 år gam-
Folkekirkens Nødhjælps
Landsindsamling den 8. marts
2015.
B
Poul Fenger og Peter Emil Fengers
gravsten på gravhøjen
mel. Ligesom sine forældre blev han
begravet sammen med sin hustru i højen på Bredstrup kirkegård.
Hele artiklen kan læses i Siden Saxo
nr. 1, 2014.11.12
Tak til Marie Jacobsen,
som gav mig en kopi af artiklen.
redstrup-Pjedsted sogne er også
på gaden og samler ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde mod sult og
sygdom blandt verdens fattigste den 8.
marts 2015.
Vi starter i Bredstrup Konfirmandstue
Kl. 10 med kaffe og rundstykker. Efter
et par timer er indsamlingen slut, så vi
alle kan deltage i den rytmiske gudstjeneste kl. 14.00
Alle er meget velkomne til at melde sig
som indsamler til Lisbeth Kjær Poulsen
tlf. 26394030 eller på mail
lisbethkp@hotmail.com
Nyt fra menighedsrådet.
I
nden længe har vi 1. søndag i advent
og et nyt kirkeår begynder. Vi kan se
tilbage på året, - hvad bragte 2014 os
og hvad vil det nye år bringe os af
glæder og sorger. En hyggelig og dejlig
adventstid med gode traditioner ,
venter os forhåbentlig. Vi tænder lys og
hygger os inden døre. Advent betyder
komme og hvad er det der skal komme.
Jo - Julen med dens glade budskab,
venter os! Guds søn blev født.
Vi har haft nogle gode og velbesøgte
arrangementer i præstegården, det er en
glæde for os alle med de nye faciliteter,
vi synes de fungerer godt.
Vi kan se frem til spændende og interessante arrangementer i kirke og
konfirmandstue her i december og i det
nye år, det vil være dejligt, hvis vi igen
kan samles en god flok til disse arrangementer.
Vi i menighedsrådet ønsker alle i Bredstrup og Pjedsted en Glædelig Jul og et
Godt Nytår.
Tak til alle, der er med til at yde en god
indsats i kirkerne og konfirmandstuen.
Tak til personalet, de frivillige
og vores præstepar.
O kom til os alle, du højtidens drot,
om lokken er gylden, om håret er gråt,
udbred dine hænder, mens lysene
brænder,
og skænk os din fred,
thi evig, ja evig er glæden, når du følger med.
(Vilhelm Gregersen)
- 14 -
PJEDSTED/BREDSTRUP
FOREDRAGSFORENING
MØDERÆKKE 2014/2015
Torsdag 4. december 2014 kl. 19.00
Adventsmødet starter i Bredstrup
Kirke med efterfølgende foredrag i
Konfirmandstuen ved Præstegården.
Biskop i København, Peter Skov Jakobsen, vil forestå aftenen.
Fri entre.
Tirsdag 20. januar 2015 kl. 19.30
Mads Rykind - Eriksen:
Opbrudskultur.
Sted: Pjedsted Forsamlingshus
Gæsteentre: 100 kr.
Tirsdag 24. februar 2015 kl. 19.00
Generalforsamling
Kl. 19.30: Nicolai Bangsgaard:
Jorden rundt på cykel.
Gæsteentre 100 kr.
Medlemskontingent i Pjedsted/Bredstrup Foredragsforening 150 kr.
Kirkebil
Det er et stående tilbud til alle i
Bredstrup og Pjedsted, der har
behov for transport til kirke og arrangementer i præstegården, at de
kan bestille en taxa senest en time
i forvejen hos Fredericia Taxa på
tlf. 75 50 34 11.
Regningen går til præstegården.
Livets gang:
Bredstrup
Døbte:
Sofus Kyed Christensen
Mynte Corydon Larsen
Frederik Varas Mønster
Kathrine Thomsen
NB-KLUBBEN
Alle børn er velkommen på Nyager 12 i
Bredstrup, hvor vi mødes onsdage fra kl.
1530 til 1630.
Viede og velsignede:
Marie Hjortsø Ottesen
og Henrik Hjortsø Ottesen
Helle Bramsen
og Kim Devantier
Pernille Paludan Aabling Harpøth
og Kristian Preisler Harpøth
Susana Thiam Jensen
og Karl Henrik Kold Jensen.
NB-Klubben (Nyager Børneklub) er
tilsluttet Danmarks Folkekirkelige
Søndagsskoler.
LEdErE:
Gunhild og Bjarne Gertz Olsen
(tlf. 75 95 43 17)
Isabella, Hanne og Mikael Arendt
Laursen (tlf. 75 92 07 24)
Døde og begravede:
Alice Schwartz
Herdis Margit Sørup
Tove Elisabeth Ravn
Frederik Varas Mønster
Gi en hånd
- vi søger frivillige
Har du tid og lyst til at gi en hånd
med ved større arrangementer i
Konfirmandstuen? Det kunne for
eksempel være borddækning, kaffebrygning, kirkefrokost og/eller
køkkenarbejde.
Pjedsted
Døbte:
Silje Juul Kiær
Simon Asbæk Andersen
Arthur Misson Møller Kristiansen
Signe Risager Johnsen
Noah Albeck Vesterager
Lucas Valdemar Lauge Jensen
Mathilde Xenia Kjærsgaard
Kontakt
Ole på tlf. 75954024 eller
mail oen@km.dk
Gitte tlf. 5115 0378 eller
mail kirkefunk@gmail.com
Døde og begravede:
Finn Jensen
Frederik Varas Mønster
Billeder kan ses på kirkernes
hjemmeside
www.bredstruppjedstedkirker.dk/
- 15 -
BREDSTRUP
PJEDSTED
23 november Sidste s. i kirkeåret . . . . . . 09.00
30 november 1.s. i advent . . . . . . . . . . . . . 10.30
7 december*2.s. i advent . . . . . . . . . . . . 09.00
14 december 3.s. i advent . . ingen gudstjeneste
21 december 4.s. i advent . . ingen gudstjeneste
24 december Juleaften . . . . . . . . . . . . . . . . 15.30
25 december Juledag . . . . . . . . . . . . . . . . 09.00
26 december*2. juledag . . . . . . . . . . . . . . . 10.30
28 december Julesøndag . . . ingen gudstjeneste
1 januar
Nytårsdag . . . ingen gudstjeneste
4 januar
H3K søndag . . . . . . . . . . . . . 10.30
11 januar
1. s. e. H3K . . ingen gudstjeneste
18 januar
2. s. e. H3K . . . . . . . . . . . . . 10.30
25 januar
Sidste s. e. H3K . . . . . . . . . 09.00
1 februar
Septuagesima . . . . . . . . . . . . 10.30
8 februar* Sexagesima . . . . . . . . . . . . 09.00
15 februar
Fastelavn . . . . ingen gudstjeneste
22 februar
1. s. i fasten . . . . . . . . . . . . . 10.30
1 marts
2. s. i fasten . . . . . . . . . . . . 09.00
8 marts
3. s. i fasten . . ingen gudstjeneste
15 marts
Midfaste . . . . . . . . . . . . . . . 09.00
22 marts
Mariæ Bebudelsesdag . . . . . 10.30
29 marts
Palmesøndag . . . . . . . . . . . 09.00
2 april
Skærtorsdag . ingen gudstjeneste
3 april
Langfredag . . . . . . . . . . . . . 10.30
5 april
Påskedag . . . . . . . . . . . . . . . 10.30
6 april
2. påskedag . . ingen gudstjeneste
Fra præstegården skal der lyde et ønske om en glædelig jul og et velsignet nyår
til alle i Bredstrup og Pjedsted
ADRESSER
Sognepræst Ole Engberg,
Bredstrupvej 128, Bredstrup,
telf. 75 95 40 24.
mail. oen@km.dk
Træffes bedst kl. 12 - 13 - undtagen mandag
Menighedsrådsformand Jens Aage Ravn
telf. 75 94 20 26
Kirketjener Gitte Funk Andreasen,
telf. 51 15 03 78, email kirkefunk@gmail.com
Kirkesanger Anette Mouritsen
telf. 75 95 86 16
Organist Peter Toft Poulsen, telf. 75 86 12 52
BREDSTRUP
Kirkeværge Peter Pagh, telf 75 95 40 04
Fredericia Kirkegårdskontor
telf. 75 92 19 75
PJEDSTED
Kirkeværge Niels Jørgen Andersen,
telf. 75 95 45 42
Fredericia Kirkegårdskontor
telf. 75 92 19 75
For mere information se
www.bredstruppjedstedkirker.dk
Redigeret af : Ole Engberg • NGJ • Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S tlf. 20 600 925
november Sidste s. i kirkeåret . . . . . . . 10.30
23
30 november 1.s. i advent . . . . . . . . . . . . 09.00
7 december 2.s. i advent . . ingen gudstjeneste
14 december 3.s. i advent familie gudst . . 14.00
21 december 4.s. i advent De ni læsninger10.30
24 december Juleaften . . . . . . . . . . . . . . . . 14.00
25 december Juledag . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.30
26 december 2. juledag . . . . ingen gudstjeneste
28 december Julesøndag . . . ingen gudstjeneste
1 januar
Nytårsdag med gåtur . . . . . . 16.00
4 januar
H3K søndag . . . . . . . . . . . . 09.00
11 januar* 1. s. e. H3K . . . . . . . . . . . . . 09.00
18 januar
2. s. e. H3K . . . . . . . . . . . . 09.00
25 januar
Sidste s. e. H3K . . . . . . . . . . 10.30
1 februar
Septuagesima . . . . . . . . . . . 09.00
8 februar
Sexagesima . . ingen gudstjeneste
15 februar
Fastelavn . . . . . . . . . . . . . . . 10.30
22 februar
1. s. i fasten . . ingen gudstjeneste
1 marts
2. s. i fasten . . . . . . . . . . . . . 10.30
8 marts
3. s. i fasten Rytmisk . . . . . . 14.00
15 marts
Midfaste . . . . . . . . . . . . . . . . 10.30
22 marts
Mariæ Bebudelsesdag . . . . 09.00
29 marts
Palmesøndag . . . . . . . . . . . . 10.30
2 april
Skærtorsdag . . . . . . . . . . . . 19.30
3 april
Langfredag . . ingen gudstjeneste
5 april
Påskedag . . . . . . . . . . . . . . 09.00
6 april
2. påskedag . . . . . . . . . . . . . 10.30
* Lise Rind