Nr 3 November 2011 Årgang 5 STHENS SOGNS Kirkeblad Vi skal vente det uventede Vi skal vente det UVENTEDE Af sognepræst Peter Fagerlund Advent betyder ”komme”. Adventstiden er den tid, hvor vi venter på, at noget skal komme. I adventstiden skal vi fylde vore hjerter med håb og forventning om Guds nåde. Og julenat skal vi tage Jesu komme til os. Vi er i en tid fyldt med forventning. Børnenes forventninger overgår nok vores. De har endnu ikke fejret jul så mange gange, at de kender det hele ind og ud. For børnene er det hele endnu ganske forunderligt og nyt. Omvendt med os voksne. Vi tænker vel på al den julestress, som skal komme. Men også vi skal stemme sindet med håb og forventning. Vi skal forvente, at Guds velsignelse vil komme til os og røre lige netop os, så vi løfter blikket og ser, hvor stort og ufatteligt livet er. Vi skal hengive os til håbet om, at Gud kan vende vore sorger og smerter til glæde. Forventningens glæde er et gennemgående tema i Bibelen. I Det Gamle Testamente beskrives mange forventninger. Da israelitterne lever som slaver i Egypten, står Moses frem og opfordrer dem til at følge ham ud af landet og begive sig imod det forjættede land. Folket følger ham fulde af håb på rejsen til det forjættede land, hvor de får muligheden for at leve sammen i glæde. Krige kommer imidlertid til at præge israelitternes historie og riget går under. Israel bliver underlagt skiftende storriger og på Jesu tid lever jøderne under romersk overherredømme. Men også på denne tid er man fulde af forventninger til, hvad fremtiden skal bringe. En Messias skal komme og smide romerne ud og genrejse folket, mener mange. Da Jesus i påsken rider ind i Jerusalem, har det sikkert også været sådanne forventninger, mange havde. Han bliver hyldet som en anden feltherre. 2 Sthens Kirke Nr 3 November 2011 Årgang 5 Men det er ikke et nyt storrige, han indvarsler – det er Guds rige. Et rige, hvis grænser overskrider romernes landegrænser og bevæger sig på et helt andet plan. Mange bliver skuffede over, at Jesus ikke er kommet for at befri dem for romerne, men det, som Jesus kommer med, skal vise sige at være meget større end det, folk havde forventet. Vi skal vente det uventede | Nyt kirkeblad og nye annoncer Ingen venter det uventede. Men det uventede, er netop, hvad Helligånden bringer os. Det, som vi slet ikke havde kunnet forestille os. Hvad Jesus kommer med, er også noget ganske uventet. Det er mere end, hvad noget menneske havde forventet. Det er Guds rige. Han var ikke kommet for at jage romerne ud af landet og genrejse et jordisk kongerige. Nej, der skulle være tale om et rige, som kun kan ses med troens øjne, men ikke desto mindre er lige så virkeligt som ethvert andet rige. Jesus vil lære os at se med tro på fremtiden og med håbet om, at kærligheden skal sejre. Når vi ser verden i tro og håb, antager den et ganske andet skær. Så får vi samme blik som børnene får, når juletræet tændes og pakkerne snart skal åbnes. Det er med en sådan forventning, vi skal gå den kommende tid i møde. Der er ingen grund til at være skuffet på forhånd. Gud har det med at give os noget andet end, vi ønsker, fordi han ved, at det kan blive en velsignelse for os. Nyt kirkeblad og nye annoncer Efter mange år med tre årlige kirkeblade og begrænset annoncering i den lokale presse, har vi besluttet at gøre tingene på en ny måde. Fremover vil der derfor kun komme ét kirkeblad årligt, men til gengæld en månedlig halvsides annonce i Helsingør Dagblad og Nordsjælland. Kirkebladet vil give en generel præsentation af kirkens aktiviteter, mens de mere præcise oplysninger angående gudstjenester og arrangementer ved kirken præsenteres i annoncerne. Præsentationen af månedens aktiviteter vil også blive stillet frem i våbenhuset. Den nye ordning træder i kraft fra og med nytår. Derfor dækker indeværende kirkeblad kun juletiden, mens annoncering herefter findes i Helsingør Dagblad og Nordsjælland sidste tirsdag i måneden. Nr 2 August 2011 Årgang 5 Vi voksne skal blive fulde af forventning. Ikke kun i forhold til den tid, vi går ind i, men i forhold til alt. Vi skal tro på, at Gud vil hjælpe os til at finde vejen fremad. Vi skal fyldes af de bedste forventninger, for adventstiden er begyndt. Jesus kommer os i møde, og noget forjættende er i vente. St h S o gE N S NS K I R Kirkeblad K E B K L S I N E A St hg N S R D So K E B L A D STHENS SOGN Nr. 1 | M ar ts 20 11 S | Å rgan g5 g4 10 st 20 Nr. 2 ugu | A Sthens Kirke rgan | Å Nr 3 November 2011 Årgang 5 3 1. søndag i advent med julestue og koncert | Ny musical - ”Betlehem City” 1. søndag i advent med julestue og koncert Søndag den 27. november kl. 10.00 - 16.00 Tag familie, venner og naboer med og nyd nogle gode timer i Sthens Kirke. Alle er meget velkomne. Der er gratis adgang Program 10.00 Gudstjeneste ved Kirsten Knutzen 11.15Julestuen åbner med café, salgsbod og tombola. Cafeen serverer en let frokost, æbleskiver, kaffe, te og æblekage. I salgsboderne kan købes forskelligt håndarbejde fremstillet i kirkens klubber samt genbrugslegetøj, spil m.m. Tombolaen byder på små og store gevinster. 14.00 -Musical, ”Betlehem City” ved De levende 15.00 Sthene og Ansgarkirkens Rytmiske Kor (se omtale nedenfor) 16.00 Julestuen lukker. Ny musical ”Betlehem City” De Levende Sthene og Ansgarkirkens Rytmiske Kor Søndag den 27. november kl. 14.00 Søren Launbjerg Silas Drejer Kenneth Lauritzen: Flygel Jan Thomassen: Bas Sandipan Chatterjee: Gajon Thomas Høg: Guitar Søren Launbjerg som ærkeenglen Gabriel ”Betlehem City” er et temmelig alternativt krybbespil med musik, sang, humor og skøre indfald. En mini-musical med skæg og ballade, men også en varm og ærlig hyldest til julens budskab. Maria og Josef ankommer til Betlehem City på deres tandem og får plads for natten i den pengegriske Hr. Bergs herberg. På marken synger de selvfede hyrder deres ensomme boybandsang, mens palmer og får synger med. Men så ankommer en herrens engel og med visdom og rock’n’roll viser han dem vejen til stalden. 4 Sthens Kirke Nr 3 November 2011 Årgang 5 De tre vise mænd ankommer til stalden på deres løbehjul og da Hr. Berg finder ud af hvem Jesusbarnet er, øjner han, hyrderne og de vise mænd chancen for at lave kassen og blive berømte. Men englen får dem på bedre tanker, før han får vingerne på nakken og flyver videre ud i natten. ”Betlehem City” er skrevet af Thomas Høg (forfatter på musicals som ”Atlantis”, ”Von Scholten” og ”Lyset over Skagen”) og er en samproduktion mellem Sthens Kirke i Helsingør og Ansgarkirken i København. I forestillingen medvirker den anerkendte musicalsanger Søren Launbjerg (hovedroller i bl.a. ”Miss Saigon” og ”Gasolin”), den helsingoranske revystjerne Silas Drejer og korene De Levende Sthene (Sthens Kirke) og Ansgarkirkens Rytmiske Kor (Ansgarkirken). Musicalen spiller i Sthens Kirke søndag d. 27. november kl. 14.00 og i Ansgarkirken, Mågevej 33, 2400 København NV, søndag d. 18. december kl. 16.00. Der er gratis adgang begge steder. Krybbespil | Julekoncert Krybbespil Torsdag den 8. december kl. 11.00 ved Peter Fagerlund Sthens Kirke indbyder alle børnehaver i sognet til krybbespil. Forældre og bedsteforældre sammen med børn i børnehavealderen er også hjerteligt velkomne. Børnene fra en af sognets børnehaver opfører sammen med sognepræst Peter Fagerlund et krybbespil i kirkerummet. Her vil de bl.a. møde Kong Herodes og det meget livagtige æsel, som har ”boet” i Sthens Kirke i mange år. Efter krybbespil, julesange og præstens velsignelse byder kirken børn og voksne på risengrød. Julie Albertsen, som nu studerer ved konservatoriet i Århus, spås en stor karriere som sanger – måske på den internationale scene – hun vil optræde som solist i Bach-kantaten i en krævende sopran-arie. Nyansat organist i Vestervang Kirke, mangeårig organistvikar, komponist og gymnasielærer Morten Poulsen, vil komponere en julemotet, som han selv vil dirigere ved årets julekoncert. Kirkens Steinway-flygel vil også flittigt blive brugt under koncerten. På programmet står et uddrag af Mozart’s Klaverkvartet nr. 1 (Rondo) med kirkens organist ved flygelet. Selvom Bach-kantaten kommer til at fylde det meste af julekoncerten, vil man heller ikke blive snydt for Julekorets traditionelle Christmas Carols. En af Oddmund’s tidligere studie-kammerater ved en masterclass i Belgien, Christopher Mabley, har arrangeret diverse Christmas Carols for orgel og kor. Flere af disse vil indgå i programmet. Christopher Mabley har siden 2005 været musikalsk leder for the Philharmonic Choir of Northampton og har en karriere gennem 25 år som en af Englands førende korledere. Sognepræst Kirsten Knutzen, vil medvirke med en kort andagt og en tale. Der er som altid gratis adgang, og kirketjeneren byder på kage og kaffe efter koncerten. Julekoncert Sthens Kirkes Julekor, organist, strygere og solister Søndag den 11. december kl. 19.30 Hovedværket på programmet ved Sthens Kirkes julekoncert er J.S. Bachs kantate nr. 1: ”Wie schön leuchtet der Morgenstern”, for strygere, blæsere, kor og continuo. Julekoret dirigeres af kirkens organist Oddmund Opsjön. I juleorkestret medvirker bl.a. Daniel Mortensen, Alexander Kraglund og Allan Rasmussen, violin, Juddi Winkel, viola, Jens Tofte-Hansen, cello, samt Jørgen Skyttegaard og Lauge Hjort Mikkelsen, obo. Blandt solisterne er Julie Albertsen, Vibeke Holm og Catarina Kynaston, sopran, Jon Tofte-Hansen, baryton, og solotrompetist i Sjællands Symfoniorkester, Niels-Jørn Jessen. Sthens Kirke Nr 3 November 2011 Årgang 5 5 Gudstjenester i Sthens Kirke | November 2011 - Januar 2012 November Sidste s. i kirkeåret Søndag d. 20. nov. kl. 10.00 Peter Fagerlund 1. s. i advent Søndag d. 27. nov. kl. 10.00 (se omtale s. 4) Kirsten Knutzen December 2. s. i advent Søndag d. 4. dec. kl. 10.00 Peter Fagerlund Torsdag d. 8. december kl. 11.00 Krybbespil med børnehavebørn (se omtale s. 5) Peter Fagerlund 3. s. i advent Søndag d. 11. dec. kl. 10.00 Kirsten Knutzen Meditativ gudstjeneste (se omtale nedenfor) Onsdag d. 14. december kl. 19.30 Susan Skogstad Julegudstjeneste for Skolen ved Rønnebær Allé Fredag den 16. december kl. 8.30 Peter Fagerlund 4. s. i advent: De 9 Læsninger (se omtale s. 8) Søndag d. 18. december Peter Fagerlund Meditativ gudstjeneste Onsdag d. 4. januar kl. 19.30 Susan Skogstad Hellig tre kongers aften (se omtale s. 8) Torsdag d. 5. jan. kl. 17.15 Peter Fagerlund Juleaften Lørdag d. 24. december Kl. 15.00: Peter Fagerlund Kl. 16.30: Kirsten Knutzen Juledag Søndag d. 25. december kl. 10.00 Peter Fagerlund 2. juledag Mandag d. 26. december kl. 10.00 Kirsten Knutzen Januar 2012 Nytårsdag Søndag d. 1. januar kl. 16.00 (se omtale nedenfor) Peter Fagerlund Nytårsdag Eftermiddagsgudstjeneste kl. 16.00 med efterfølgende servering af champagne og kransekage. Menighedsrådet siger tak til personale og præster. Meditative gudstjenester En stemningsfuld, meditativ gudstjeneste ved Susan Skogstad. Kirkerummet bliver oplyst af levende lys, og der synges enkle sange, hvor alle kan synge med på omkvædet. Hellig tre kongers aften Gudstjeneste for hele familien. Efter gudstjenesten er der spisning for alle. Se nærmere omtale s. 8. 6 Sthens Kirke Nr 3 November 2011 Årgang 5 Aktivitetskalender | August-November 2011 Ugentlige aktiviteter og babysalmesang fremgår ikke af kalenderen! November Julestue (se omtale s. 4) Søndag d. 27. nov. kl. 11.15 - 16.00 Musical - ”Betlehem City” (se omtale s. 4) Søndag d. 27. nov. kl. 14.00 December Julekoncert (se omtale s. 5) Søndag d. 11. december kl. 19.30 Seniorklub - julehygge (se omtale s. 10) Torsdag d. 15. december kl. 12.00 Juleaften arrangement (se omtale s. 8) Lørdag d. 24. december kl. 18.00 Julehjælp Sthens sogn har mulighed for at uddele julehjælp til de mennesker, der føler, at juletiden kan være svær at komme igennem. Ansøgningsskema kan hentes på kordegnekontoret. Ansøgningsfristen er senest den 7. december Sognepræst Kirsten Knutzen Sthens Kirke Nr 3 November 2011 Årgang 5 7 Aktiviteter i Sthens Sogn | December 2011/Januar 2012 De 9 læsninger Søndag den 18. december kl. 10.00 Gudstjenesten sætter fokus på frelseshistorien, som belyses gennem ni tekster fra Bibelen. Vi vil bevæge os fra tekster om israelitternes tidligste historie frem til beretningerne vedrørende Jesu fødsel. Forskellige medlemmer af menigheden vil læse op. Kontakt meget gerne sognepræst Peter Fagerlund, hvis du har lyst til at læse en tekst op. Juleaften Der er åbent hus i Sthens Kirke fra kl. 17.00 og middag kl. 18.00 bestående af andesteg, flæskesteg og risalamande. Desuden serveres der kaffe og te med småkager og julegodter. Vi synger julesange og salmer, og der danses omkring juletræet. Aftenen slutter ca. kl. 22.00. Billetter kan købes på kirkekontoret for kr. 75,00. Tilmelding senest 21. december. Herdis Thorsen Hellig tre kongers aften Torsdag den 5. januar kl. 17.15 Julen afrundes med en stemningsfuld gudstjeneste for hele familien, hvor sognepræst Peter Fagerlund i samarbejde med holdet bag Dukke-bamse-gudstjenesterne vil fortælle om dengang, tre konger drog til Betlehem fra hvert deres verdenshjørne, fordi deres stjernetydere havde set, at noget usædvanligt var under opsejling. Efter gudstjenesten er der spisning for alle, der har lyst. Pris: 10,00 kr. Babysalmesang I kirkerummet synger musikpædagog Pernille Manly med børnene og deres forældre. På holdet er der plads til 9 mødre/fædre med hvert et barn. Babysalmesang er for børn i alderen 2-8 måneder. Nyt hold begynder torsdag den 12. januar kl. 10.00. Holdet mødes en gang om ugen, i alt 14-15 gange. Pris for deltagelse: kr. 200,00 som betales ved tilmeldingen eller første gang. Tilmelding til kirkens kontor (se bagsiden). 8 Sthens Kirke Nr 3 November 2011 Årgang 5 Aktiviteter i Sthens Sogn | December 2011/Januar 2012 Dukke-bamse gudstjenester af Sognepræst Kirsten Knutzen Dukke-bamse-gudstjenesterne er målrettet børn i alderen 2 til 6 år sammen med forældre og evt. bedsteforældre. Efter den korte gudstjeneste serveres en lækker middag, som nogle af kirkens frivillige medarbejdere har tilberedt (pris: 10,00 kr.) Husk endelig bamserne og dukkerne! Torsdag den 5. januar kl. 17.15 Hellig tre kongers aften ved Peter Fagerlund (se omtale s. 8) KFUM & Ks Klub Y Klub Y er en KFUM & KFUK klub for alle børn mellem 9 og 13 år, som mødes hver 2. onsdag i ulige uger. Fra kl. 18.30 til 20.00 er der aktiviteter og sjove lege i kælderen, hygge, og lækker kage. Der bliver fortalt spændende historier fra Bibelen, og af og til tager klubben på tur. I efteråret har klubben bl.a. været ude at fiske, lært at snitte, været på hestevognstur i Dyrehaven og haft eventyr-tema med overnatning i kirken! gerne bringes så ud på cykler. Samtidig samles der ind, så børnene kan komme med på KFUM & KFUK´s BØRNEFESTIVAL i april, hvor ca. 1000 børn samles til sjov, aktiviteter og kreativ kristendom. Hvis du har lyst til at hjælpe f.eks. med at bage en kage, kan du kontakte Tina Kjeldal. Kontakt: Tina Kjeldal, tlf. 60 21 44 07 Hjemmeside: www.kluby.kfum-kfuk.dk Kageuddeling 23. november kl. 16.00 Onsdag den 23. november kl. 16.00 laver klubben en lille bod i Vapnagaard, hvor man for 25 kr. kan købe en hjemmebagt kage til én, man vil sende en sød hilsen. Ka- Sthens Kirke Nr 3 November 2011 Årgang 5 9 Aktiviteter i Sthens Sogn | December 2011/Januar 2012 Filmen går på prædikestolen af Kirsten Knutzen Vi lader endnu en sæson filmen overtage prædikestolen i Sthens kirke. Alle film indledes med en kort introduktion, hvorunder der vil blive serveret et let måltid samt vin eller en vand. Det er ikke tilladt at nævne filmens titel i kirkebladet, men filmens titel kan læses på kirkens hjemmeside eller oplyses fra kirkens kontor. Pris for deltagelse: 30,00 kr. Filmaftenerne er tilrettelagt af sognepræst Christer Damm og sognepræst Kirsten Knutzen. Tirsdag den 10. januar kl. 19.00 Storfilm med Brad Pitt og Sean Penn i hovedrollerne. Man følger sporadisk Jack (Sean Penn), der går rundt som desillusioneret arkitekt i en verden af stålglinsende skyskrabere. Undervejs fortælles historien om den tætpakkede kernefamilie. For at komme til bunds i familiens historie runder filmen både Jobs historie og Ødipuskomplekset. Forholdet mellem de 2 brødre får publikum til at tænke på forholdet mellem Jakob og Esau. Kærligheden fra forældrene bliver nemlig ikke ligeligt fordelt mellem de 2 brødre. De Levende Sthene Kenneth Lauritzen er blevet ansat som ny korleder for De Levende Sthene. Kenneth Lauritzen har hidtil været korets pianist. Vi byder ham velkommen i den nye rolle, som han allerede udfyldte flot ved kirkens velgørenhedskoncert, ”Lys over mørket” den 11. september. Korets tidligere leder Thomas Høg er blevet ansat ved Ansgarkirken. Vi skal dog heldigvis ikke tage den store afsked med Thomas Høg, eftersom han fortsat skal arbejde sammen med De Levende Sthene hver 14. dag og etablere et samarbejde mellem Ansgarkirkens Rytmiske Kor og De Levende Sthene om musicals og koncerter. Dette samarbejde kan opleves til julemarkedet, hvor de to kor vil fremføre musicalen, ”Betlehem City” (se omtale). De Levende Sthene optager fortsat nye medlemmer. Kontakt Kenneth Lauritzen, tlf. 28 74 80 54, E-mail: kenneth-lauritzen@hotmail.com Seniorklub Torsdag den 15. december kl. 12.00 Julehygge med underholdning og gaver Sthens Kirkes Seniorklub mødes en gang om måneden. Det kræver ikke medlemskab, og alle uanset alder er velkomne. 10 Sthens Kirke Nr 3 November 2011 Årgang 5 Der serveres en julemiddag med kaffe, og derefter er der program, som er uddybet nærmere i en lille folder, der fås i kirken. Mødet begynder kl. 12.00 og slutter ca. kl. 15.00. Tilmelding senest tirsdag den 14. december til kirkekontoret (se bagsiden) Pris for deltagelse: 75,00 kr. Hvordan gør jeg? / Klubber mm. i Sthens Sogn Hvordan gør jeg? FØDSEL Uanset fødested meddeles fødslen til kordegnekontoret i Sthens sogn, når moderen bor i sognet. Ved anmeldelse skal fødselsanmeldelse og forældrenes dåbs/navneattester medbringes. Hvis forældrene er gift skal også vielsesattest medbringes. Det er også muligt at anmelde en fødsel online på www.personregistrering.dk. Dette kræver dog at man er i besiddelse af en digital signatur. DÅB/NAVNGIVELSE Inden et barn er 6 måneder gammelt skal det have et navn. Dåb aftales med kirkens kordegn. Barnets fødselsattest medbringes. Navn og adresse på den person, som skal bære barnet (gudmor/far), samt navne og adresser på faddere skal meddeles. Herefter vil man få en samtale med den præst, der skal døbe barnet. Ved navngivelse henvender man sig til kordegnen med en udfyldt navngivningsformular. Ifølge navneloven skal et barn have mindst et fornavn og et efternavn. Fornavnet skal være optaget på Familiestyrelsens liste over godkendte navne. NAVNEÆNDRING Navneændring koster p.t. 470 kr. Henvendelse ang. navneændring skal rettes til kordegnen. KONFIRMATION Se www.sthenskirke.dk VIELSE Henvendelse rettes til kirkens kontor eller til den præst, man ønsker skal foretage vielsen. Man skal inden anmeldelsen af vielsen have en gyldig prøvelsesattest. Den fås ved henvendelse til Borgerservice, Birkedalsvej 27, og er gyldig i fire måneder. BEGRAVELSE / BISÆTTELSE Begravelser og bisættelser kan finde sted fra kirken eller andet sted, for eksempel fra Helsingør Kirkegårds kapel. Man skal henvende sig til præsten for at aftale tidspunkt for handlingen og for en nærmere samtale. Til løsning af de praktiske spørgsmål kan man anvende et bedemandsfirma. PERSONLIG SAMTALE Vil du gerne tale med præsten, så ring og aftal tid til personlig samtale. Præsten har tavshedspligt. Der er også mulighed for at få hjemmealtergang. SOGNEBÅNDSLØSNING Ønsker man tilknytning til en kirke, som ligger i et andet sogn, end der hvor man bor, kan man løse sognebånd. For at løse sognebånd, skal man kontakte den præst, man vil løse sognebånd til. KIRKEBIL Der er mulighed for kørsel for gangbesværede til søndagens højmesse. Kontakt kirkens kontor senest torsdagen før. Strikkeklubben I Sthens Kirkes kælderlokaler mødes hver mandag kl. 10.00 - 14.00 et antal kvinder, der strikker og hækler til den humanitære organisation, Projekt Øst. Der er nem adgang til kælderlokalerne både med rollator og kørestol. Alle er meget velkomne. For yderligere information kontakt Bente Madsen på tlf. 49 13 67 30. Loppemarked med Lørdagscafé Formålet med loppemarkedet er at sælge forskellige loppeeffekter fra private givere. Overskuddet går til kirkens diakonale arbejde. De næste loppemarkeder er: 4. februar, 3. marts, 12. maj. Der er gratis adgang. Effekter kan afleveres i kirkens kontortid. Vi tager imod alt undtagen møbler og bøger. Helsingør 1. kreds FDF´ere 5-8 år: Tirsdage kl. 17.00 - 18.30 i Sthens Kirkes kælder. FDF´ere 9-15 år: Tirsdage kl. 18.30 - 20.00 i Rytterbakken 12 kælderen. For yderligere information kontakt Mette Jacobsen på tlf. 49 22 15 39 eller på metteknus@fdf.dk Tirsdagsklubben I Sthens Kirkes kælderlokaler mødes flittige kvinder og mænd hver tirsdag kl. 13.00 - 16.00 Nogle arbejder i snedkerværkstedet og andre ordner tøj og loppeting til loppemarkedet. Der fremstilles også ting til det årlige julemarked. Alle er meget velkomne. For yderligere oinformation kontakt Lisbeth Bono på tlf. 49 22 07 15 Onsdagsklubben I Sthens Kirkes onsdagsklub mødes hver onsdag kl. 13.30 - 15.30 et antal kvinder, der drikker kaffe, snakker og hygger sig. Har man lyst, kan man fabrikere ting til det årlige julemarked. Alle er meget velkomne. For yderligere information kontakt Bente Madsen på tlf. 49 13 67 30 KFUM & K´s Klub Y Hver anden onsdag kl. 18.30 - 20.30 i Sthens Kirkes kælder. For yderligere information kontakt Teenkonsulent Tina Kjeldal, tlf. 60 21 44 07 Sthens Kirkes Ringerlaug Ringerlauget udfører håndringning med kirkens 3 klokker til højmesser og på helligdage. Ringerlauget søger nye medlemmer. Håndringning udføres kun ganske få steder i landet. Ringningen påbegyndes ½ time før gudstjenesten. Ringerlauget vil sørge for oplæring og instruktion. For yderligere information kontakt: Finn Rud Hansen på tlf. 49 21 81 13 Henvendelse kan også ske til ringerne under tjenesten. Sthens Kirke Nr 3 November 2011 Årgang 5 11 Kirkens adresser Sognepræst kbf. Peter Fagerlund Magnolievej 2 3000 Helsingør Tlf. 49 22 44 40 E-mail: pfag@km.dk Træffes bedst: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 11-12 onsdag kl. 17-18 Træffes desuden efter aftale Sognepræst Kirsten Knutzen Løntoften 55 3070 Snekkersten Tlf. 49 22 29 45 E-mail: kknu@km.dk Træffes bedst: Tirsdag og fredag kl. 10-11, onsdag kl. 17-18 og torsdag kl. 10-11.30 i Sthens Kirke, hvor der vil være lejlighed til over en kop kaffe at drøfte stort og småt. Træffes desuden efter aftale. Kordegn Sanna Askirk Tlf. 49 22 29 51 Fax 49 22 29 53 E-mail: suas@km.dk Hjemmeside: www.sthenskirke.dk Organist Oddmund Opsjön Trækbanen 4 C 3000 Helsingør Tlf. 49 22 29 52 / 49 20 22 59 Kirketjener Ingeborg Lindberg Tlf. 21 18 05 04 Kirketjenermedhjælp Jean Vang Sthens Kirke Egevænget 2 3000 Helsingør Tlf. 49 22 29 51 Kirkeværge Mads Madsen Roret 129 3070 Snekkersten tlf. 49 22 15 76 Kontorets åbningstider Tirsdag til fredag kl. 9-13, torsdag tillige kl.16-18 På mandage kan akut henvendelse ske til Skt. Olai Kirkes kontor, Sct. Olaigade 51, Helsingør telefon 49 21 04 43 Redaktion: Peter Fagerlund, ansvarshavende Herdis Thorsen, Lisbeth Cogky og Sanna Askirk E-mail: redaktion@ sthens.dk Lay out: Nofoprint as Formand for menighedsrådet Gurli Vang Odinsvej 19 3000 Helsingør Tlf. 49 20 35 57 E-Mail: formanden@ sthens.dk Fotos: Herdis Thorsen, Sthens Kirke med flere Forsidefoto: Arne Bauer Oslev Kirkebladet uddeles til alle hjem i sognet. Næste nummer udkommer 15. august 2012
© Copyright 2024